NERVEVÆV. nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet

Transkript

1 1 NERVEVÆV Neuron nervecelle med samtlige udløbere irritabilitet impulser konduktivitet Centralnervesystemet neuroner neuroglia specielt støttevæv Det perifere nervesystem nerver bundter af nervetråde ganglier hobe af nervecelle-legemer perifere nerveender følelegemer Neuron Dendrit Neurit Axon Cellelegemet Unipolar Bipolar Pseudounipolar Multipolar enhed i nervesystemet udløber, evt. mange fører impulser mod nervecellelegemet udløber fører impulser væk fra nervecellelegemet kun én længste udløber uanset impuls retning trofisk centrum (ernæringsmæssigt) stjerneformede / pyramideformede ny udløber kan vokse ud fra cellelegeme og erstatte afrevne nervetråde. regeneration af udløbere ikke muligt i CNS en udløber (fosteret) to udløbere (fx øjets nethinde) en udløber fra cellelegemet deler sig i to: mange udløbere neurit (lang) dendrit (andre) en neurit en dendrit

2 2 NEURONER - FUNKTIONEL INDDELING receptorcellen effektorcellen integratorer modtager impulser eksteroceptive impulser interoceptive impulser proprioceptive impulser sender impulser motoriske sekretoriske modtager og sender impulser fra receptorceller til effektorceller overflader organer kar muskler sener ligamenter led tænder muskler kirtler NEURON - FINERE STRUKTUR kerne hvid/lys sparsomt kromatin neuroplasma cytoplasma diverse inklusioner organeller cellemembran lipid dobbeltlag integrale proteiner ion pumper polariseret negativ indside depolarisering neurofibriller fine tråde (neurofilamenter = intermediære filamenter) fra dendriterne gennem cellelegemet til neuriten mikrotubuli tynde rør transport af vesikel/organel i udløbere Nissl s substans endoplasmatisk reticulum med ribosomer proteinsyntese ses som korn i cellelegemet ikke i axon Golgiapparatet transportsystem af vesikler med proteiner bl.a. neurotransmitterstoffer mitokondrier energimetabolisme ligger spredt i neuroplasma centrosom kun i unge nerveceller modne celler kan ikke deles

3 3 UDLØBERE Dendritter korte forgrenede fortsættelse af cellelegemet indeholder Nissl s substans Axon Nervetråd aksecylinder udspringskegle aksoplasma axon skede(r) myelinskede Schwanns skede Ranviers indsnøringer segment neurofibriller mikrotubuli mitokondrier marvskede omkring de fleste axoner både i CNS og PNS dannet af Schwann s cellers membraner viklet mange gange omkring axonet lipidholdig Ranviers indsnøringer neurilemna rørformede Schwann s celler omkring axon og myelinskede i perifere nerver Ranviers indsnøringer snøreringe axon et har her blottet overflademembran impulsledning saltatorisk stykke mellem snøreringe sv t internodalt nervetyper ledningshastighed tykkelse (µm) type A tykke m/s 20 type B tyndere 3-15 m/s 3 type C tyndest 0,5-2 m/s 0,3

4 4 Overskæring af axon Nerveregeration axonet vokser frem kromatolyse af Nissl s substans afskårne stump ændrer farve axon og myelinskede forsvinder kun i PNS (perifere nerver) ikke i CNS Schwans ke celler skal være tilstede nervetråde i rygmarv og hjerne kan ikke regenerere fra den centrale stump der er forbindelse til cellelegemet hvor der er trofisk centrum Schwans ke skede perifert overlever de har deres eget trofiske centrum det fremadvoksende axon bliver guidet af den tilbageblivende Schwans ke skede som efterhånden danner myelin sammensyning af overskårne nerver (der sys i omkringliggende bindevæv: perineurium) fremmer sammenvoksning axon kan lettere finde Schwanske skede axon-vækst i Schwans ke skede er ca. 2 mm/døgn NB: overskårne axoner vokser ikke sammen Synapse Den synaptiske kløft Axonets endeknop Nerveimpuls overførsel kontaktområde mellem to neuroner axon -> dendriter axon -> cellelegeme antal synapser pr neuron: fra få til flere tusinde transmitterstof bliver overført fra axonterminalen igennem en smal intercellulær spalte til receptor-molekyler på den tilgrænsende celleoverflade mellem præ-synaptiske membran og post-synaptiske membran indeholder talrige vesikler med transmitterstof vesikler fusionerer med cellemembran (exocytose) indeholdet bliver releaset i den synaptiske kløft signalstoffer binder sig til receptorer på den postsynaptiske membran

5 5 NEUROGLIA stjerneformede celler CNS s særlige støttevæv reparativ respons ved vævsskade mellem nerveceller og nervetråde astrocyter oligodendrocyter mikroglia danner net danner myelinskede omkring nervetråde i CNS CNS makrofag ependymceller kubiske/prismatiske i CNS hulheder NERVER seje mathvide (sener er skinnende hvide) bindevæv omkring hele nerven epineurium nervetrådsbundter perineurium (sejt) enkelte nervetråde endoneurium GANGLIER ansamling af cellelegemer ligger tæt sensitive ganglier flertallet pseudounipolare enkelte bipolare hjernenerveganglier spinalganglier autonome ganglier pseudounipolare pseudounipolare multipolare

6 6 PERIFERE NERVEENDER afferente sensitive indtryk fra omgivelser og organismen selv efferente motoriske signaler til muskler og kirtler Afferente nerveender frie epitelier bindevæv muskelvæv indkapslede dækepitel frie nerveender tynde forgreninger uden myelinskede i u-forhornede lag udvidede nerveender smerte temperaturændr. i kontakt med Merkel-celle følelegeme tryk bindevæv frie nerveender læderhud mv smerte temperaturændr. omkring hår tryk indkapsl. nerveender endekolber tryk Meissner legemer tryk Vater-Pacini flere mm tryk muskler sener frie nerveender indkapsl. nerveender muskeltene 1-7 mm bindevævskapsel tenformet 3-8 tynde muskeltråde og spiralsnoet sensitiv nervetråd giver impuls ved strækning senetene bindevævskapsel giver impuls ved strækning som dæmper kontraktion

7 7 Efferente nervetråde uden på muskel-elementer glat muskulatur hjertemuskulatur ind i muskeltråde endeplader motorisk endeplade motor unit tværstribet muskulatur motoriske fungerer som en synapse forgrening af nervetråde tværstriber forsvundet lokalt kernerigt område et neuron og de muskeltråde den innerverer (op til 2000 muskeltråde)