Københavns Universitet. År 0 monitering af bier i Københavns byskov, Amager Ro-Poulsen, Hjalte. Publication date: 2018
|
|
- Bertram Astrup
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 university of copenhagen Københavns Universitet År 0 monitering af bier i Københavns byskov, Amager Ro-Poulsen, Hjalte Publication date: 2018 Document version Også kaldet Forlagets PDF Document license: Ikke-specificeret Citation for published version (APA): Ro-Poulsen, H., (2018). År 0 monitering af bier i Københavns byskov, Amager: Sagsnotat, Nr , 26 s. Download date: 02. nov
2 År 0 monitering af bier i Københavns byskov, Amager Foto af Hjalte Ro-Poulsen Af Hjalte Ro-Poulsen (Cand.scient. i biologi) Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet I samarbejde med Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen, Byens Drift Oktober 2018 Sagsnummer:
3 Indhold Indledning... 3 Baggrund... 3 Byskoven... 3 Bier og deres økologi... 4 Socialitet... 4 Blomster-relationer... 4 Redestrategier... 5 Metode... 9 Resultater Artsliste Sjældne/særlige arter Økologiske karakterer Blomster Andre blomsterbesøgende Redemuligheder Anbefalinger til drift Blomster Redemuligheder Konklusion
4 Indledning I forbindelse med etablering af byskov med tilhørende engområde ved Selinevej på Vestamager blev det besluttet at initiere en år 0 monitering af bier i området. Denne rapport er en oversigt over arterne af bier indsamlet i sommeren 2018 og anbefalinger til, hvordan biernes vilkår i området kan forbedres på baggrund af observationer og resultater. Biers tilknytning til deres habitat og deres respons på drift, er tæt forbundet med forskellige aspekter af biernes økologi. Rapporten indeholder et baggrundsafsnit med en kort gennemgang af området samt udvalgte økologiske karaktertræk hos bier, som omfatter socialitet, blomster-relationer og redestrategier. Disse karaktertræk diskuteres i forbindelse med observationerne fra området og anbefalinger til drift af området med henblik på at bevare og forbedre vilkårene for de vilde bier. Baggrund Byskoven Som navnet hentyder, er byskoven et området tiltænkt træbeplantning med mange forskellige træarter fordelt på området. Den sydlige del af byskoven har til formål at være åbent med tilhørende eng og vedligeholdende høslæt (se figur 1). Denne rapport omhandler kun bier i/omkring den sydlige del af byskoven. Frøblandingen på engen inkludere på nuværende tidspunkt hør, almindelig Kællingetand, bibernelle, serradel og skovjordbær. Figur 1. Kort over byskov og planlagt tilplantning. Området for bimonitering omkring engen er markeret med rød cirkel. 3
5 Bier og deres økologi Bier hører under årevingede insekter (Hymenoptera) der også omfatter hvepse og myrer. Indenfor årevingerne er bier tæt beslægtet med gravehvepse, men de adskiller sig ved udelukkende at leve af pollen og nektar fremfor animalsk føde. Dette har gjort bier til vigtige bestøvere. Der er omtrent arter af bier beskrevet på verdensplan, fordelt på 7 familier. I Danmark har vi 288 registrerede arter fordelt på 6 familier. Socialitet Sociale bier omfatter honningbier og ægte humlebier (8% af danske arter), hvor en koloni bestående af en dronning og hendes døtre (arbejdere), fordeler arbejdsopgaver med henblik på at opfostre dronningens afkom. Da honningbiers tilstedeværelse er resultat af biavl og opsatte bistader, vil de ikke indgå i vurdering af drift eller artsdata. Modsat den typiske opfattelse af bier som værende sociale insekter, er langt størstedelen af arter solitære (65% af danske arter). Dette betyder at én hun har sin egen rede og proviantere for sine afkom uden hjælp fra andre. En tredje kategori er kleptoparasiter eller gøgebier (27% af danske arter), som hverken laver rede eller samler proviant til deres afkom, men i stedet lægger deres æg i andre biers rede. Kleptoparasiter er ofte vært-specialiserede og kan være en indikator for, at deres vært(er) har en stabil population i området. Drift med henblik på socialitet Solitære bier er ofte meget sæsonpræget og kun aktive i begrænsede perioder, mens sociale kolonier kan være aktive fra forår til efterår. Blomsterblandinger bør derfor indeholde arter, som blomstrer forskudt over hele sæsonen og dermed danne ressourcegrundlag for de solitære bier i de forskellige perioder de er aktive, samt dække behovet af en social koloni gennem dens levetid. Blomster-relationer Bier er stærkt afhængige af blomster, da de udelukkende lever af pollen og nektar, og omvendt er blomsterne også afhængig af bierne og deres bestøvning. Pollen og lekti Pollen er rigt på protein og samles af voksne hunner, primært som proviant til udvikling af deres afkom. Majoriteten af bier er generalister i valg af blomster som de samler pollen fra. Disse benævnes polylektiske arter (51% af danske arter), mens oligolektiske arter (22% af danske arter) er specialiserede i at samle pollen eksklusivt fra blomster af samme familie, slægt eller fra en enkelt art. 4
6 Mange oligolektiske arter er f.eks. specialiseret til kun at samle pollen fra enten ærteblomster eller kurvblomster (f.eks. hhv. lucernebi og vægsilkebi, sidstnævnte vist i figur 2). Kleptoparasiter samler ikke pollen, da de udnytter pollen samlet af deres vært. Nektar og tungelængde Nektar er en sukkerholdig væske produceret og stillet til rådighed af blomsterne som belønning for bestøvning og nektar er brændstoffet, der holder bierne på vingerne. Bier samler nektar gennem deres tunge og gennem co-evolution har blomster udviklet varierende længde kronrør i takt med, at bier har udviklet varierende tungelængde. Korttungede bier (49% af danske arter) får derfor primært nektar fra åbne blomster og blomster med korte kronrør, f.eks. kurvblomster, og er fysisk begrænset i at nå nektaren i dybere blomster. De dybere blomster har som regel mere nektar og langtungede bier (51% af danske arter) er derfor mere tilbøjelige til at besøge disse. Blomster med dybe kronrør er hyppige i f.eks. læbeblomstfamilien, ærteblomst-familien, maskeblomst-familien og rublad-familien. Figur 2. Eksempler på bier med forskellige længder tunge og blomster med forskellige længder kronrør. Den korttungede vægsilkebi på rejnfan (venstre) og den langtungede havevægbi. Fotos af Hjalte Ro-Poulsen. Drift med henblik på blomster-relationer Blomsterblandinger bør have variation i former og størrelser for at dække de forskellige præferencer blandt bierne, både i forhold til pollenspecialisering og tungelængde, og for at mindske overlap af ressourcer og potentiel konkurrence. Valg af blomster kan vurderes ud fra observerede arter af bier, deres specialiseringer og hvilke blomster, der er hyppigt besøgt i området. Redestrategier Blomster-ressourcer er ofte betragtet som den afgørende faktor i relation til forekomsten af bier i et område, men forholdene til at etablere en rede skal også være til stede. Reden har til formål at huse biens afkom i celler, indtil ynglen er fuldvoksen. En arbejder eller befrugtet hun samler derfor pollen og nektar, 5
7 som formes til en klump, hvorpå et æg lægges og cellen forsegles. Herefter indtager larven klumpen, forpupper sig og udvikler sig til en fuldvoksen bi. For at ynglen kan udvikle sig, kræves en vis mængde pollen og det tager mange turer frem og tilbage til reden. Derfor skal reden være nær blomsterressourcerne. Mange arter af solitære bier flyver ikke længere end meter fra deres rede, mens de sociale arter kan flyve kilometer fra reden, hvis det er nødvendigt. Bier har forskellige strategier når det kommer til konstruktion og beliggenhed af deres rede og de kan kategoriseres i fire grupper: jordboende bier, hulboende bier, sociale redebyggere og kleptoparasitter. Jordboende bier Jordboende bier (54% af danske arter) er karakteriseret ved at udgrave gange underjordisk, typisk i tør sandjord, som opdeles i celler, hvor deres æg lægges (se figur 3). Disse celler bliver polstret med sekret fra bagkroppen. Figur 3. Rede af hvidbrystet jordbi (venstre) og rødpelset jordbi (højre). Fotos af Hjalte Ro-Poulsen. Hulboende bier Hulboende bier (21% af danske arter) bygger reder i eksisterende ofte overjordiske hulrum, f.eks. hule plantestængler, huller/revner i træ eller i murværk, hvor cellerne konstrueres i rækker. Cellerne bliver konstrueret og opdelt med forskelligt indsamlet materiale afhængig af art, f.eks. mudder, harpiks, blade eller kronblade. 6
8 Sociale redebyggere Sociale redebyggere omfatter humlebier, som bruger store hulrum til at huse deres koloni. Humlebier kan have rede både overjordisk og underjordisk (se figur 4) og bruger ofte aflagte reder fra gnavere eller fugle. Andre arter bygger rede i tæt vegetation eller i hulrum, f.eks. i træer og stengærde. Figur 4. En underjordisk mørk jordhumle rede. Foto af Henning Bang Madsen. Drift med henblik på redestrategier Jordboende bier er følsomme overfor tilgroning, da de er afhængige af, at deres habitat er åbent og jorden, som de har rede i, er blottet. Tiltag som resulterer i eksponering af jord har i flere studier vist forøgelse i forekomst af jordboende bier. Dette kan gøres gennem reducering af vegetation, f.eks. ved høslæt eller græsning, eller ved at skrælle vegetationen og efterlade en bar jordflade. Modsat jordboende bier er hulboende bier tolerante overfor tilgroning med hensyn til rede, da deres redeplads ofte findes i krat som resultat af tilgroning. De kræver altså ikke aktiv drift, men derimod, at hullede træer, krat/buske med hule stængler eller lignende ligger uforstyrret og ikke fjernes. Deres redemuligheder kan forøges ved opsætning af bihoteller, som let konstrueres med brug af hule stængler, f.eks. bambus eller tagrør, eller ved at bore huller i træ (se figur 5). 7
9 Figur 5. Rød murerbi (han) på udkig efter mage omkring passende redepladser. Foto af Rikke Milbak Humlebier kræver ligesom hulboende bier at potentielle redeslokaliteter ligger uforstyrret. Dette gælder bl.a. arter med rede i tæt vegetation eller i forladte gnaverreder, skjult i vegetationen. Et aktiv tiltag til at øge tilgængelighed af humlebireder kan være opsætning af stengærde med tilpas store og isolerede hulrum til at huse en koloni. Opsætning af fuglekasser kan på sigt også huse arter af humlebier, primært hushumle, når fuglene har efterladt reden. Fælles for de fleste solitære bier er, at de er varmeelskende og deres rede gerne skal være soleksponeret. Beliggenhed af potentielle redekonstruktioner, f.eks. udgravninger til jordboende bier og bihoteller til hulboende bier, skal derfor placeres således, at konstruktionen er soleksponeret i så lang tid som muligt i løbet af dagen, f.eks. ved at vende mod syd. Humlebier har specialiseret sig til at kunne regulære deres kropstemperatur og deres rede skal derfor gerne være i skygge for ikke at blive for varm. Redekonstruktioner skal gerne placeres nær blomsterressourcer, især for solitære bier, som ikke flyver langt fra deres rede. 8
10 Metode Bier blev moniteret i den sydlige del af byskoven omkring eng-området (se figur 1) ved brug af sommerfuglenet og pan traps. En pan trap består af 3 x 500 ml plastikskåle, 15 cm i diameter, spraymalet gul, havblå (Motip Carat decoration and art, extra fine paint) og i original hvid, fyldt med ml sæbevand. For et nektarsøgende insekt, ligner de farvede skåle blomster og når de lander på blomsten falder de ned i sæbevandet. Monitering med sommerfuglenet og pan trap indsamling blev udført i sommeren 2018, d. 7/5, 30/5, 28/6, 2/8 og 13/9, ca. 5 timer pr. dag på dage med solskin og svag vind. Bier blev indsamlet på blomster med net og arten af den besøgte blomst blev noteret. Ved tilfælde af høj forekomst af enkelte arter af bier blev det groft estimeret ca. hvor mange individer der var på pågældende art af blomst. Fire pan traps var sat ud samtidig med moniteringen. Områder for monitering og placering af pan traps blev fra gang til gang vurderet ud fra forekomst af blomster eller interessant landskabsstruktur relateret til redemuligheder. Selve eng-området blev pløjet op først på sæsonen og havde lav forekomst af flora og bier gennem det meste af sommeren. Moniteringen fandt derfor primært sted i omliggende områder. De indsamlede bier blev identificeret til art ved brug af stereolup (eller med det blotte øje i felten, hvis muligt), med bekræftelse af Henning Bang Madsen, Biologisk Institut, Økologi og Evolution, Københavns Universitet. Økologiske karakterer med potentiel betydning for drift blev noteret for hver art. Disse karakterer er opsummeret i tabel 1. Arbejderne af humlebierne lys jordhumle (Bombus lucorum) og mørk jordhumle (Bombus terrestris) er overfladisk ens og kan ikke skelnes på baggrund af udseende. Arbejdere blev derfor registreret som jordhumle (Bombus terrestris complex), mens hanner og dronninger kunne identificeres til art (lagt sammen som Jordhumle i analyse). Bier som ikke kunne bestemmes til art i felten og ikke blev indsamlet, blev registreret som slægt og blev ekskluderet fra data i analyser. Tabel 1.Økologiske karakterer, kategoriske opdelinger og deres potentielle relation til landskabet. Økologisk karakterer Kategorier Relation til landskab Størrelse Lille (<7 mm), medium (7-12 mm), stor (>12 mm) Næringsbehov og mobilitet Socialitet Social, solitær, kleptoparasit Næringsbehov og sæsonudsving Lekti Oligolektisk, polylektisk, kleptoparasit Pollenspecialisering Tungelængde Kort, lang Nektarspecialisering Redestrategi Jordboende, Hulboende, social, kleptoparasit Redespecialisering Redeplacering Overjordisk, underjordisk, mix Redespecialisering 9
11 Resultater I alt blev der registreret ca. 350 vilde bier fordelt på 31 arter. Medtages honningbier var det ca. 440 observationer og 32 arter. De 31 arter var fordelt på 6 familier og registreret på 19 arter af blomster. Figur 6 viser, hvor mange individer og arter, der blev registreret på hver indsamlingsgang. Figur 6. Antal individer (øverst) og arter (nederst) registreret på de 5 indsamlingsdatoer. På baggrund af de indsamlede data er der tegnet en mætningskurve (rarefaction curve) for at undersøge, om mere indsamling ville resultere i flere arter. Mætningskurven er baseret på antal arter, der er fanget som funktion af antal observationer og viser, at mere indsamling sandsynligvis ville resultere i flere arter, da kurven ikke flader ud (se figur 7). Figur 7. Mætningskurve, der viser antal arter (Species) som funktion af antal observationer (Sample Size). 10
12 Artsliste Tabel 1 viser de registrerede arter, angivet med latinsk og dansk navn, familie og antal observationer. Tabel 1. Artsliste med latin og dansk navn, familie og antal observationer. Latin Dansk Familie Observationer Andrena flavipes Gulbåndet jordbi Andrenidae 19 Andrena haemorrhoa Rødhalet jordbi Andrenidae 1 Andrena subopaca Skovsmåjordbi Andrenidae 1 Apis mellifera Honningbi Apidae 91 Bombus hypnorum Hushumle Apidae 2 Bombus lapidarius Stenhumle Apidae 139 Bombus lucorum Lys jordhumle Apidae 4 Bombus pascuorum Agerhumle Apidae 18 Bombus pratorum Lille skovhumle Apidae 1 Bombus rupestris Stensnyltehumle Apidae 2 Bombus terrestris Mørk jordhumle Apidae 4 Bombus terrestris complex Jordhumle Apidae 70 Bombus vestalis Mørk jordsnyltehumle Apidae 2 Colletes daviesanus Vægsilkebi Collitidae 1 Halictus tumulorum Bronzevejbi Halictidae 14 Hoplitis claviventris Gulsporet gnavebi Megachilidae 1 Hylaeus communis Havemaskebi Collitidae 5 Hylaeus incongruus Hedemaskebi Collitidae 1 Hylaeus pectoralis Tagrørmaskebi Collitidae 2 Lasioglossum albipes Græslandsmalbi Halictidae 1 Lasioglossum morio Metalsmalbi Halictidae 23 Lasioglossum villosulum Hedesmalbi Halictidae 17 Megachile centuncularis Rosenbladskærerbi Megachilidae 1 Megachile willughbiella Træboende Bladskærebi Megachilidae 6 Melitta leporina Lucernebi Mellitidae 8 Nomada flavoguttata Lille hvepsebi Apidae 1 Nomada flavopicta Prikket hvepsebi Apidae 1 Nomada fucata Pragthvepsebi Apidae 3 Nomada marshamella Majhvepsebi Apidae 1 Nomada striata Ærtehvepsebi Apidae 1 Osmia spinulosa Tornbi Megachilidae 3 Sphecodes crassus Bred klintblodbi Halictidae 1 Stelis ornatula Plettet panserbi Megachilidae 1 Tabel 2 lister de fundne arter og deres økologiske træk samt supplerende information om rede, kleptoparasit-vært og oligolektisk blomster-præference. 11
13 Tabel 2. Arter og deres økologiske karakterer. Supplerende information om rede, kleptoparasit-vært og oligolektisk blomsterpræference findes i kommentar-feltet. Art Tungelængde Lecti Størrelse Socialitet Redestrategi Redeplacering Kommentar Andrena flavipes Kort Polylektisk Medium Solitær Jordboende Underjordisk Andrena haemorrhoa Kort Polylektisk Medium Solitær Jordboende Underjordisk Andrena subopaca Kort Polylektisk Lille Solitær Jordboende Underjordisk Apis mellifera Lang Polylektisk Stor Social Social Overjordisk Bombus hypnorum Lang Polylektisk Medium Social Social Overjordisk Bombus lapidarius Lang Polylektisk Stor Social Social Mix Bombus lucorum Lang Polylektisk Stor Social Social Underjordisk Bombus pascuorum Lang Polylektisk Medium Social Social Mix Bombus pratorum Lang Polylektisk Medium Social Social Mix Overvejende overjordisk Overvejende overjordisk Overvejende overjordisk Bombus rupestris Lang Kleptoparasit Stor Kleptoparasit Kleptoparasit Mix Bombus lapidarius Bombus terrestris Lang Polylektisk Stor Social Social Mix Overvejende underjordisk Bombus vestalis Lang Kleptoparasit Stor Kleptoparasit Kleptoparasit Mix Bombus terrestris Colletes daviesanus Kort Oligolektisk Medium Solitær Jordboende Underjordisk Asteraceae Halictus tumulorum Kort Polylektisk Medium Solitær Jordboende Underjordisk Hoplitis claviventris Lang Polylektisk Medium Solitær Hulboende Overjordisk Hylaeus communis Kort Polylektisk Lille Solitær Hulboende Overjordisk Hylaeus incongruus Kort Polylektisk Medium Solitær Hulboende Overjordisk Hylaeus pectoralis Kort Polylektisk Medium Solitær Hulboende Overjordisk Rede i tagrør Lasioglossum albipes Kort Polylektisk Medium Solitær Jordboende Underjordisk Lasioglossum morio Kort Polylektisk Lille Solitær Jordboende Underjordisk Lasioglossum villosulum Kort Polylektisk Medium Solitær Jordboende Underjordisk Megachile centuncularis Lang Polylektisk Medium Solitær Hulboende Overjordisk Megachile willughbiella Lang Polylektisk Stor Solitær Hulboende Mix Melitta leporina Kort Oligolektisk Medium Solitær Jordboende Underjordisk Fabaceae med præference for lucerne Nomada flavoguttata Lang Kleptoparasit Lille Kleptoparasit Kleptoparasit Underjordisk Andrena subopaca Nomada flavopicta Lang Kleptoparasit Medium Kleptoparasit Kleptoparasit Underjordisk Melitta leporina Nomada fucata Lang Kleptoparasit Medium Kleptoparasit Kleptoparasit Underjordisk Andrena flavipes Nomada marshamella Lang Kleptoparasit Medium Kleptoparasit Kleptoparasit Underjordisk Andrena haemorrhoa Nomada striata Lang Kleptoparasit Medium Kleptoparasit Kleptoparasit Underjordisk Andrena wilkella Osmia spinulosa Lang Oligolektisk Medium Solitær Hulboende Overjordisk Asteraceae, rede i tomme sneglehuse Sphecodes crassus Kort Kleptoparasit Lille Kleptoparasit Kleptoparasit Underjordisk Lasioglossum morio Stelis ornatula Lang Kleptoparasit Lille Kleptoparasit Kleptoparasit Overjordisk Hoplitis claviventris 12
14 Sjældne/særlige arter Blandt de registrerede arter blev der også fundet arter, som er sjældne og/eller er af særlig interesse i forbindelse med valg af drift. Disse arter gennemgås nedenfor. Udbredelse er fra Rasmussen et al. (2016) og viser hvor arten er registreret, hvornår i løbet af året og hvilken årsperiode (firkant = observeret før og efter år 1974/1975, trekant = 1974 eller før, og cirkler = 1975 eller efter). Lucernebi (Melitta leporina; figur 8) er en forholdsvis almindelig art, men interessant da den er oligolektisk til ærteblomster, særligt lucerner. Lucernebi er vært for Kleptoparasiten prikket hvepsebi (Nomada flavopicta), som også blev registreret og tyder på en stabil population. Figur 84. Kort over udbredelse, aktiv periode (venstre) og foto (højre) af Melitta leporina (han). Foto af Hjalte Ro-Poulsen. 13
15 Plettet panserbi (Stelis ornatula; figur 9) er en sjælden kleptoparasitisk art med gulsporet gnavebi (Hoplitis claviventris) som vært. Der blev kun registreret en enkel gulsporet gnavebi, men kleptoparasitens tilstedeværelse indikere en stabil population i området. Figur 9. Kort over udbredelse, aktiv periode (venstre) og foto (højre) af Stelis ornatula (hun). Foto af Hjalte Ro-Poulsen. Tagrørsmaskebi (Hylaeus pectoralis; figur 10), en relativt sjælden art, er interessant grundet artens valg af rede. Arten har rede i hule tagrør og cigargaller dannet af stor cigargalle-fritflue (Lipara lucens) i tagrør. Figur 50. Kort over udbredelse, aktiv periode (venstre) og foto (højre) af Hylaeus pectoralis (han). Foto af Hjalte Ro-Poulsen. 14
16 Tornbi (Hoplosmia spinulosa; figur 11) er en sjælden art, første danske registrering i 2008 og nu ny for distriktet Nordøstsjælland. Går også under navnet Osmia spinulosa, men kaldes Hoplosmia da den tidligere var betragtet som art i Hoplitis slægten. Arten har rede i tomme sneglehuse af arter som havesnegl (Cepaea hortensis) og lundsnegl (Cepaea nemoralis), og er yderligere oligolektisk til kurvblomster. Figur 11. Kort over udbredelse, aktiv periode (venstre) og foto (højre) af Hoplosmia spinulosa. Foto af Hjalte Ro-Poulsen. Vægsilkebi (Colletes daviesanus; figur 14) er en almindelig art, men interessant da den er oligolektisk til kurvblomster, særligt kamille og rejnfan. Figur 62. Kort over udbredelse, aktiv periode (venstre) og foto (højre) af Colletes daviesanus. Foto af Hjalte Ro-Poulsen. 15
17 Ærtehvepsebi (Nomada striata; figur 13) er en sjælden kleptoparasitisk art med ærtejordbi (Andrena wilkella; figur 14) som vært. Ærtejordbi blev ikke observeret, men tilstedeværelsen af dens kleptoparasit tyder på at den findes i området. Ærtejordbi er oligolektisk til ærteblomster. Figur 13. Kort over udbredelse, aktiv periode (venstre) og foto (højre) af Nomada striata. Foto af Hjalte Ro-Poulsen. Figur 74. Kort over udbredelse og aktiv periode af Andrena wilkella. 16
18 Økologiske karakterer Figur 17 viser de forskellige økologiske karakterer og hvordan de 31 arter fordeler sig på de forskellige kategorier. Fordelingen af de forskellige kategorier viser ikke unormale favoriseringer, men interessant at alle grupper er velrepræsenteret på det relativt lille område. Figur 8. Artsfordeling blandt kategorier indenfor de forskellige økologiske karakterer blandt de 31 arter af bier. 17
19 Blomster Der blev observeret bier på 19 arter af blomster i området. Da engen er nyetableret og var pløjet op i starten af sæsonen samt ramt af tørke, blev der ikke registreret mange bier på selve eng-området og plantelisten er meget præget af arter etableret i nærområderne. Der er ikke taget højde for udbredelse og hyppighed af planterne, men dette har indflydelse på resultaterne (se tabel 3). F.eks. var pile-alant kun repræsenteret i en enkel stand og observationer repræsentere ikke artens potentielle vigtighed for bier. Yderligere er mange af planterne ikke attraktive på en eng og der vil derfor være fokus på de forskellige plantefamilier fremfor selve arterne. Tabel 3. Oversigt over hvilke blomster og hvor mange individer/arter af bier, som blev registreret på blomsterarten samt antal individer/arter fanget i pan traps og fanget mens de var redesøgende. Blomst/indsamling Latin Plantefamilie Individer (bier) Arter (bier) Agersennep Sinapis arvensis Korsblomst 10 6 Agersvinemælk Sonchus arvensis Kurvblomst 27 5 Agertidsel Cirsium arvense Kurvblomst 14 4 Almindelig hør Linum usitatissimum Hør 1 1 Mælkebøtte Taraxacum sp. Kurvblomst 18 8 Engbrandbæger Jacobaea vulgaris Kurvblomst 40 2 Foderlucerne Medicago sativa Ærteblomst 13 6 Gyldenris Solidago sp. Kurvblomst 6 4 Honningurt Phacelia tanacetifolia Rublad 15 3 Hvid okseøje Leucanthemum vulgare Kurvblomst 3 2 Hvid stenkløver Melilotus albus Ærteblomst Pan trap 33 7 Pile-alant Inula salicina Kurvblomst 2 2 Redesøgende 12 7 Rejnfan Tanacetum vulgare Kurvblomst 1 1 Hunderose Rosa canina Rosen 3 1 Havestokrose Alcea rosea Katost 20 1 Rødkløver Trifolium pratense Ærteblomst 1 1 Skov-fladbælg Lathyrus sylvestris Ærteblomst 17 4 Slangehoved Echium vulgare Rublad 20 4 Stivhåret borst Leontodon hispidus Kurvblomst 1 1 Figur 18 viser, at de primære blomsterressourcer i området er arter af kurveblomster og ærteblomster. Ifølge Rasmussen et al. (2016) er disse familier generelt de mest registrerede blomster besøgt af bier i Danmark og mange oligolektiske arter er specialiseret i disse, som også observeret hos de oligolektiske arter registreret i området. 18
20 Figur 9. Antal individer og arter af bier fundet på de forskellige plantefamilier i området. Andre blomsterbesøgende Der blev observeret mange svirrefluer og relativt mange sommerfugle i området, som ikke systematisk blev registreret. Jeg er desværre ikke bekendt med arter af svirrefluer og kender kun en håndfuld arter af sommerfugle, men der er stort potentiale for forbedring af vilkår for disse grupper også. Udover blomster kræver svirrefluer substrat de kan lægge deres æg i, ofte vådt med forskellige typer organisk materiale afhængig af art og de er sandsynligvis tilknyttet den sydlige sø. Udover blomster kræver ikke-migrerende sommerfugle, at deres værtsplante er tilstede til æglægning og larvestadiet, f.eks. blev Blodplet larver observeret på eng-brandbæger. Arter af observerede sommerfugle inkluderede seksplettet køllesværmer, blodplet, grøn køllesværmer, admiral, nældens takvinge, stor og lille kålsommerfugl, dagpåfugleøje, lille ildfugl, almindelig blåfugl, tidselsommerfugl, citronsommerfugl, græsrandøje og diverse natsommerfugle og enkelte dagsommerfugle, som jeg ikke var bekendt med. 19
21 Redemuligheder I området blev det også vurderet, hvordan landskabet potentielt skaber redemuligheder for bier. Det mest åbenlyse område er den sydøst-vendte vold, der strækker sig langs Selinevej (se figur 19). Figur 10. Den sydlige sø, markeret med cirkel og strækning for monitering langs volden markeret med streg. Den stejle skråning gør, at regnvand i mindre grad siver ned i jorden og den er vendt mod syd, hvilket gør jorden varm og tør (se figur 20). Dette gør det yderligere sværere for vegetation at etablere sig, hvilket skaber pletter af bar jord og gør skråningen til et godt sted for jordboende bier at udgrave og etablere deres rede (se figur 21). På toppen af skråningen er også buske og krat, som potentielt kan huse hulboende bier. Forhold for humlebi-reder er svært at kvantificere og observere, men der blev observeret en del udgravninger, formodentligt af gnavere. Det virker altså til at gnavere finder skråningen attraktiv til redeetablering og dermed på sigt også for humlebier. Majoriteten af bier blev registreret på volden. 20
22 Figur 11. Skråningen langs Selinevej. Foto af Hjalte Ro-Poulsen Figur 12. Eksempel på den tørre skråning med pletter af bar jord, passende til jordboende bier. Foto af Hjalte Ro-Poulsen Den sydlige sø (se figur 19) er omringet af tagrør og tæt krat, primært havtorn (se figur 22 og 23), som giver redemuligheder for tagrørsmaskebi og potentielt for andre hulboende bier. Der blev observeret mange tomme sneglehuse ved volden og uden at vide meget om snegle, har jeg en teori om, at sø-området giver 21
23 gunstige forhold til snegle, som herfra bevæger sig op af den tørre vold, hvorpå sneglehuse akkumeleres og herefter udnyttes som rede af tornbien. Figur 13. Den sydlige sø med høj forekomst af tagrør. Foto af Hjalte Ro-Poulsen Figur 14. Krat nær den sydlige sø, primært bestående af havtorn. Foto af Hjalte Ro-Poulsen 22
24 Anbefalinger til drift Byskoven har vist sig at understøtte en relativ artsrig sammensætning af vilde bier, som samtidig repræsenterer de diverse aspekter af biernes økologi. Undersøgelsen af økologiske karakterer viste, at der ikke var unormal favorisering af bestemte grupper. Der er derfor rig mulighed for at forbedre vilkårene for de eksisterende bier, gennem drift med henblik på biernes generelle behov, enkelte grupper (f.eks. jordboende bier, langtungede bier osv.) og/eller til de enkelte særlige arter. Nedenfor gennemgås forslag til tiltag, som tilgodeser observerede arter og/eller kan tiltrække nye arter. Blomster De primære pollen- og nektarkilder i området er i øjeblikket kurvblomster og ærteblomster. Disse familier er generelt de mest besøgte blomster blandt danske bier og det anbefales at engen har høj forekomst af kurvblomster og ærteblomster. Mange kurvblomster vil sandsynligvis etablere sig naturligt, f.eks. mælkebøtte, tidsler og svinemælk, som er gode nektar/pollen kilder, så aktiv beplantning og/eller drift er ikke nødvendigt med mindre det tilstræbes at have mere nøjsomme arter, f.eks. pile-alant, kongepen og høgeurt. Med hensyn til tungelængde kan ærteblomster med fordel udvælges efter dybde af kronrør, f.eks. rødkløver til de meget langtungede humlebier, stenkløver til de langtungede solitære bier og andre humlebier, og kællingetand til korttungede solitære bier. Af forbehold for de oligolektiske arter, kan det overvejes om præferere planter som lucerne (til lucernebi), rejnfan eller kamille (til vægsilkebi) skal beplantes, men da de allerede findes i området, vil de sandsynligvis etablere sig på eller i nærheden af engen. Tornbi er bredt oligolektisk til kurvblomster og hensyn til bestemte arter er ikke nødvendigt. Ærtejordbi, som sandsynligvis er i området uden at være registreret, er bredt oligolektisk til mange slags ærteblomster og tilgodeses allerede i forekomsten af almindelig kællingetand og serradel i frøblandingen. For at understøtte flest mulige arter af solitære bier samt sociale kolonier skal der gerne være blomsterressourcer tilgængeligt gennem hele sæsonen fra marts-september. De mest sårbare perioder, hvor bier risikere at mangle føde, er først på sæsonen i marts/april og til sidst i september. Den planlagte skovbeplantning nær engområdet, med arter af pil og diverse frugttræer, vil uden tvivl øge forekomsten af bier tidligt på sæsonen. Observationer af plantearter tyder ikke på, at der mangler ressourcer sidst på sæsonen på trods af, at få bier blev observeret i september. Redemuligheder Både jordboende bier, hulboende bier og humlebier var velpræsenteret i området og der er mange muligheder for tiltag til forøgelse af redemuligheder for de registrerede bier. 23
25 Til jordboende bier kan det anbefales at skrælle vegetationen af på små arealer (enkelte m 2 ) og efterlade bare jordflader. Da det helst skal være et soleksponeret område og gerne på en skråning, vil volden på sydøst-siden være oplagt. Det kan overvejes om beplantning af eng-blomster også er ønsket på volden, men ellers skal de bare jordflader gerne være nær blomsterressourcer, da mange af de observerede jordboende bier er små og ikke flyver langt fra deres rede. Etablering af bare jordflader på eller nær engen er også en mulighed og kan yderligere give plads til etablering af nøjsomme ruderat-planter. Til hulboende bier anbefales det at lade krat med hule stængler og gamle/døde træer stå urørt. I døde/gamle træer, stengærderne og/eller i volden kan man fremstille kunstige redepladser ved boring af cm dybe huller med en diameter mellem 4 og 10 mm af hensyn til de forskellige størrelser af hulboende bier. Opsætning af bihoteller kan anbefales, da de er let konstrueret med god chance for indflytning af hulboende bier. De kan konstrueres på mange måder, da hoved-kriteriet er, at det er et tilpas dybt hulrum med en diameter stort/småt nok til at huse forskellige arter. Det kan være så simpelt som en blok træ med borede huller eller et bundt hule plantestængler. Da der både er observeret små, medium og store arter af hulboende bier anbefales det at have variation i diameter (4-10 mm). En god vejledning til overvejelser, konstruktion og vedligeholdelse af bihoteller kan findes på Det anbefales at tage hensyn til de særlige arter, tornbi og tagrørsmaskebi, der har meget specifikke krav til redeforhold. Tagrørsmaskebi er højest sandsynligt tilknyttet den sydlige sø og der bør tages hensyn ved eventuelt rydning eller nedskæring af tagrør. Et potentielt tiltag kunne være at lave en bihotel-konstruktion ud af tagrør, som sandsynligvis også tiltrækker almindelige bihotel-beboere. Tornbi, som har rede i sneglehuse, kan tilgodeses ved udlægning af tomme sneglehuse på tørre områder med tæt vegetation, hvor reden kan ligge skjult. Begge skal være nær blomsterressourcer, kurvblomster for tornbi. Humlebiers valg af rede kan være kryptisk og det er svært at konstruere en kunstig rede, som bliver udvalgt af en dronning. Fremfor aktive tiltag, anbefales det at lade områder stå tilgroet og med tiden vil gnaverreder og tæt vegetation skabe naturlige redepladser til humlebierne. Opsætning af fuglekasser i den fremtidige byskov, kan også på sigt tiltrække humlebier, f.eks. hushumle. De opsatte stengærde vil muligvis også tiltrække humlebier med tiden. Bier reagerer hurtigt på ændringer i deres miljø og modificeres et område til at have passende blomsterressourcer og redemuligheder, vil bier hurtigt bebo området. Det anbefales derfor at gentage monitering årligt for bedst muligt at følge udviklingen af engen og vurdere indvirkning af tiltag samt redegøre for årlig variation. 24
26 Konklusion Området omkring Byskoven på Amager har, år 0 vist sig at understøtte en relativt høj diversitet med 31 arter af vilde bier, på trods af, at tilplantningsområdet var pløjet op det meste af sæsonen. Dette er primært grundet den sydøst-vendte vold og den sydlige sø, som skaber gode og varierede vilkår for de forskellige bier. Dette resulterede også i fund af sjældne arter, plettet panserbi, ærtehvepsebi, tagrørsmaskebi og tornbi. Der er rig mulighed for drift med henblik på biernes vilkår og mangfoldige levevis, om det så er udgravninger til jordboende bier, opsætning af bihoteller til hulboende bier eller redekasser til humlebier. Det bliver interessant at følge bierne de kommende år og tages deres vilkår i betragtning under udviklingen af byskoven og engen, bliver området uden tvivl en grøn perle for de vilde bier i den travle storby. 25
27 Litteratur Benton, T. (2017) Solitary Bees. Pelagic Publishing. Dicks, L.V., Showler, D.A. & Sutherland, W.J. (2010) Bee Conservation: Evidence for the Effects of Interventions. Pelagic Publishing, Exeter, UK. Dupont, Y.L. & Madsen, H.B. (2010) Humlebier. Natur og Museum, 49. årg. nr. 1. Dupont, Y.L., Madsen, H.B., Rasmussen, C., Calabuig, I. & Kryger, P. (2018) Bierne i Danmark. Danmarks Biavlerforening. Goulson, D. (2010) Bumblebees: Behaviour, Ecology, and Conservation. OUP Oxford. Madsen, H.B. & Dupont Y.L. (2013) Vilde bier. Natur og Museum, 52. årg., nr.1 Madsen, H.B. & Calabuig, I. (2010) Kommenteret checkliste over Danmarks bier Del 3 : Melittidae & Megachilidae Indledning, 78, Martin, H.-J. (2000) Hummel-Arten: Bombus spec. Michener, C.D. (2000) The bees of the world. Florida Entomologist (Vol. 85). Minckley, R.L., Packer, L. & Potts, S.G. (2010) Ecological and life-history traits predict bee species responses to environmental disturbances. Biological Conservation, 143(10), O'Toole, C. & Raw, A. (1991) Bees of the world. New York: Facts On File. Potts, S.G., Vulliamy, B., Roberts, S., O Toole, C., Dafni, A., Ne eman, G. & Willmer, P. (2005) Role of nesting resources in organising diverse bee communities in a Mediterranean landscape. Ecological Entomology, 30(1), Rasmussen, C., Schmidt, H.T., & Madsen, H.B. (2016) Distribution, phenology and host plants of Danish bees (Hymenoptera, Apoidea). Zootaxa (Vol. 4212). Scheuchl, E. & Willner, W. (2016) Taschenlexikon der Wildbienen Mitteleuropas Alle Arten im Porträt. Quelle & Meyer Verlag. Sheffield, C. S., Pindar, A., Packer, L. & Kevan, P. G. (2013) The potential of cleptoparasitic bees as indicator taxa for assessing bee communities. Apidologie, 44(5), Westrich, P. (1998) Habitat requirements of British bees and wasps Habitat management for wild bees and wasps. International Bee Research Association. p Williams, N.M., Crone, E.E., Roulston, T.H., Minckley, R.L., Packer, L. & Potts, S.G. (2010) Ecological and lifehistory traits predict bee species responses to environmental disturbances. Biological Conservation, 143(10),
Dus med byens bier, og vilde planter?
Dus med byens bier, og vilde planter? De vilde danske bier dvs. humle- og enlige bier - oplever en del velfortjent opmærksomhed gennem de sidste par år. Men de vilde bier har brug for de rigtige planter.
Læs mereBLIV BIVENLIG 5. Tabel 1: Oversigt over danske bier. Antal arter. Levevis Reder Blomsterspecialisering
BIERNE I DANMARK Bier er en gruppe indenfor de årevingede, brodbærende insekter, som også omfatter myrer og hvepse. Deres nærmeste slægtninge er gravehvepsene. Voksne gravehvepse ses ofte på blomster,
Læs mereDanmarks vilde bier trusler og beskyttelse
Danmarks vilde bier trusler og beskyttelse Seniorforsker Beate Strandberg Aarhus Universitet, Bioscience bst@bios.au.dk Plantekongressen 15. jan. 2019 Session nr. 7 Fakta om vilde bier og andre bestøvere
Læs mereNetværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver. Ollerup 31. oktober 2015
Netværket Humlebihaver & certificering af bestøvervenlige haver Ollerup 31. oktober 2015 Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger og bestøver havens blomster? Humlebihaver, bivenlige haver? Hvem besøger
Læs mereINSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER
INSEKTHOTELLETS BEBOERE & MATERIALER TRÆSTYKKER MED HULLER Et insekthotel med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være godt for både bier og hvepse. Huller af forskellig
Læs mereHonningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej Borup
Honningbier til bestøvning af rødkløver. Konsulent Asger Søgaard Jørgensen Danmarks Biavlerforening Møllevej 15 4140 Borup www.biavl.dk asj@biavl.dk Fald i antallet af bestøvere, færre svirrefluer Fald
Læs mereSupplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016
23. august 2016 Supplerende sommerfugleundersøgelser på matr. nr. 12k Skellerup by, Linå i juni og august 2016 Silkeborg Kommune har den 20. juni 2016 og 5. august 2016 foretaget en supplerende undersøgelse
Læs mereHVAD KAN DU GØRE? HJÆLP. FOTO: Maria Gram DE VILDE BIER!
HVAD KAN DU GØRE? HJÆLP FOTO: Maria Gram DE VILDE BIER! BIERNE BESTØVER PLANTERNE SÅDAN HJÆLPER DU BIERNE HJÆLP DE VILDE BIER! Vidste du, at der findes ca. 288 forskellige arter af bier i Danmark? Honningbien
Læs mereStendigers betydning for de vilde bier i Møns Biosfæreområde
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T Bachelorprojekt Stendigers betydning for de vilde bier i Møns Biosfæreområde Maja Sofia
Læs mereBestøvning og biodiversitet. Seniorforsker Beate Strandberg BIOS-Silkeborg
Bestøvning og biodiversitet Seniorforsker Beate Strandberg BIOS-Silkeborg bst@dmu.dk Vestjysk biavlermøde, Herning, 24. februar 2014 Overblik Præsentation af insekterne Hvorfor er bestøvende insekter vigtige?
Læs mereDe vilde bier i den bornholmske natur
De vilde bier i den bornholmske natur Danmarks Naturfredningsforening Bornholm og Naturhistorisk Forening for Bornholms ekskursion med temaet De vilde bier i den bornholmske natur blev en oplevelse, deltagerne
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET. Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter?
Insekthoteller - hvilke materialer til hvilke insekter? Træstykker Et rum i dit insekthotel fyldt med træstykker, hvori der er boret huller i forskellige størrelser, vil være perfekt for både bier og hvepse.
Læs mereBlomsterblandinger og bestøvende insekter
Page 1 of 5 Blomsterblandinger og bestøvende insekter 2. november 2017 af: Seniorforsker Yoko L. Dupont, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet En vigtig viden til design af græsmarksblandinger er,
Læs mereAssens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk
Assens som bivenlig kommune? Grønt Råd, 13. september 2018 Ole Grønbæk Bestøvning - Både honningbier og vilde bier er vigtige for udbytte og kvalitet - Større diversitet kan give bedre bestøvning Honningbi
Læs mereØget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr?
Øget robusthed i plantagen hvordan sikrer vi bedre levevilkår for vilde bier og nyttedyr? PROTECFRUIT EcoOrchard BeeFarm Vibeke Langer, Lene Sigsgaard Stine Kramer Jacobsen Københavns Universitet Institut
Læs mereNotat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder
Notat om naturmæssige potentialer ved ekstensivering af kommunale grønne områder Gamle græsplæner, grønne områder og vejrabatter rummer et stort naturmæssigt potentiale, hvis driften af områderne ekstensiveres.
Læs mereRed bierne mens tid er
Tilbagegangen af bier og andre bestøvende insekter har bragt os i en global bestøvningskrise, hvor mangel på bestøvning påvirker både biodiversiteten og fødevareforsyningen negativt. På billedes ses en
Læs mereHVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther
HVAD ER EN BI? Tørstig bi en bifamilie bruger 30 liter vand om året. Foto: Jan Sæther En bi er et insekt. Men en bi er ikke bare en bi. I Danmark lever der næsten 300 forskellige arter af bier. Men det
Læs mereBESTØVNING OG BIODIVERSITET
BESTØVNING OG BIODIVERSITET Faglig rapport fra DMU nr. 831 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] BESTØVNING OG BIODIVERSITET Faglig rapport fra DMU nr. 831 2011 Beate Strandberg
Læs mereLidt om honningbiernes levevis
Lidt om honningbiernes levevis Bifamilien Der er op til 60.000 bier i et bistade. Bifamilien består af én dronning, nogle hundrede hanbier (droner) og mange tusinde arbejderbier. Bierne udvikles fra æg,
Læs mereBivenlige planter til randzonerne her
Bivenlige planter til randzonerne Ifølge bekendtgørelse om randzoner er det tilladt at udså frøblandinger af bivenlige blomstrende planter på op til 3 meter af randzonerne ind mod marken. Det er dog et
Læs mereEr Danmarks vilde bier truet af pesticider?
Er Danmarks vilde bier truet af pesticider? Af: Marianne Bruus 1, Yoko L. Dupont 1, Ruth Grant 1, Solvejg K. Mathiassen 2, Per Kryger 2, Niels Henrik Spliid 2, Michael Stjernholm 1, Beate Strandberg 1,
Læs mereFlere kommuner er allerede blevet bivenlige, og vi har vedlagt et eksempel fra Gribskov Kommune til inspiration.
Til: Langeland Kommune Att. Astrid Ejlersen Teknik og Miljøudvalget Fredensvej 2 5900 Rudkøbing Langelands Biavlerforening Maria Lantz Hennetvedvej 21 5900 Rudkøbing Mobil 41596844 Email: marialantz@mail.dk
Læs mereHonningbiers effekt på vilde bier i naturområder
Honningbiers effekt på vilde bier i naturområder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. januar 2018 Morten Strandberg, Beate Strandberg og Rasmus Ejrnæs Institut for Bioscience
Læs mereinsekter NATUREN PÅ KROGERUP
insekter NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.
Læs mereKonkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig?
Konkurrence mellem vilde bier og honningbier: Hvad ved vi egentlig? Af Yoko L. Dupont 1, Beate Strandberg 1, Marianne Bruus 1, Henning Bang Madsen 2 1 Institut for Bioscience, Aarhus Universitet; 2 Biologisk
Læs mereKom tættere på insekterne
Kom tættere på insekterne Det er en fantastisk god idé at bygge et insekthotel, for her kommer man helt tæt på de insekter, der flytter ind. I naturen slår insekterne sig ned i krat, under store sten,
Læs mereKursus i biavl Præsentation. Formål. Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende)
1 Kursus i biavl 2016 KABF Aften 1:4 2 Præsentation Bitta Uddannelse: Biolog Bier siden 2010 (3 familier i 1 bigård-assisterende) Morten KABF bestyrelsesmedlem 2013-2015 Kyndig biavler Bier siden 2010
Læs mereBufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet.
Bufferzoner på bare 6 m s bredde: En fantastisk mulighed for at bringe noget natur tilbage i agerlandet. Peter Esbjerg 1 Søren Navntoft 1 Kristian Kristensen Louise C. Andresen 3 Lene Sigsgaard 1 Rasmus
Læs mereBier behøver blomster. Asger Søgaard Jørgensen
Bier behøver blomster Asger Søgaard Jørgensen Færre bestøvere, honningbier Færre bestøvere, humlebier, vilde bier Blåbær Færre bestøvere, svirrefluer Danmarks Biavlerforening Flemming Vejsnæs Bigården
Læs mereHJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN
HJÆLP HUMLEBIERNE I HAVEN INDLEDNING Humlebierne er nogle af de mest karakteristiske insekter i Danmark, og deres hyggelige brummen er ensbetydende med sol og sommer. Humlebiers størrelse og klare farver
Læs mere[Skovfyr] Beskrivelse: Hvor: Almindeligt navn: Skovfyr Videnskabeligt navn: Pinus sylvestris
[Skovfyr] Almindeligt navn: Skovfyr Videnskabeligt navn: Pinus sylvestris Fuldvoksen Skovfyr Hankogler Beskrivelse: Skovfyr er et nåletræ, som kan blive op til 30 m højt. Barken er sprækkende og gråbrun.
Læs mereHumlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.
Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter
Læs mereSlotsmosens Kogræsserselskab Slangerup
Slotsmosens Kogræsserselskab Slangerup Demonstrationsforsøg med frahegning af dele af folden i en periode, slåning af lyse-siv og vurdering ved årets afslutning Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald,
Læs mereNEONICOTINOIDER SLÅR DE VILDE BIER UD
NEONICOTINOIDER SLÅR DE VILDE BIER UD Af Palle Frejvald og Ole Kilpinen Danmarks Biavlerforening pf@biavl.dk En svensk undersøgelse udført af forskere fra gjort i tidsskriftet Nature her i foråret, fortæller
Læs mereVild Med Vilje - en indsats for biodiversitet i byens rum.
Foto: Jesper Lund Vild Med Vilje - en indsats for biodiversitet i byens rum. Byens Gulv 30. Januar 2019 Rasmus Vincentz - Habitats ApS Formål: 1. Hvad handler biodiversitet om? 2. Hvilke erfaringer har
Læs mereSanglærke. Vibe. Stær
Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i
Læs mereDN mener Om vilde bier
BILAG 4-1 Dato: 26. april 2018 Til: Hovedbestyrelsen på mødet d. 4. maj 2018 Skrevet af: Therese Goodley Dannisøe Nissen, 31 19 32 31, tgdn@dn.dk DN mener Om vilde bier Indledning DN mener at vilkårene
Læs mereOmrådet er beliggende ca.150 m Sø for Skærum Mølle ca, 20 m fra syd for Lilleå
Projekt: Forundersøgelse for genslyngning af Råsted Lilleå og Bavnbæk. 0774809L\G00044-1-PML Lokalitet: Sø med omgivelse ved Skærum Mølle Lokalitetsnr.: 7 Beliggenhed: Området er beliggende ca.150 m Sø
Læs mereVKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270)
VKH 6810, Erritsø (FHM 4296/2270) Pollenanalyse af en prøve fra voldgraven ved Erritsø Malene Kjærsgaard Sørensen, cand.scient. Afdeling for Konservering og Naturvidenskab, Moesgaard Museum Nr. 17 2017
Læs mereBi-samfundet. Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen
Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2016 Karin Gutfelt Jensen Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig forvandling.
Læs mereBiavler siden 2010 Bier i rækkehushave + Aldershvile Planteskole
1 Biavler siden 2010 Bier i rækkehushave + Aldershvile Planteskole Hvorfor er det vigtigt at tale om biernes fødegrundlag? På landet oplever man en forringelse i fødegrundlage pga den måde, man driver
Læs mereVærløse Naturplejeforening Koklapperne
Værløse Naturplejeforening Koklapperne Demonstrationsforsøg med slåning af Mose-Bunke og Agertidsel Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Indledning For at kunne opretholde en lysåben
Læs mereBi-samfundet. Dias 2. Dias 3. Dias 4. Dias 5. Honningbien - et socialt insekt - Den europæiske honning-bi (Apis mellifera)
Dias 2 Bi-samfundet Nordsjællandske Bivenner Begynderkursus 2017 Karin Gutfelt Jensen Dias 3 Den europæiske honning-bi (Apis mellifera) Klasse: Insekter (6 ben) Orden: De årevingede Insekter med fuldstændig
Læs mereOmkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H.
university of copenhagen Københavns Universitet Omkostninger ved alternative virkemidler til ændret vandløbsvedligeholdelse Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets
Læs mereBIBI & Æbletræet. lær om bier og bibelhistorie. Opgave 1. Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten:
BIBI & Æbletræet Opgave 1 Her er Bibi og æbleblomsten. Farv Bibi: Farv æbleblomsten: lær om bier og bibelhistorie Navn: Klasse:. 2 Opgave 1 Der er 4 verdenshjørner. Det er Nord, Syd, Øst og Vest. Skriv
Læs mereBLOMSTERSTRIBER. Etablering, pleje og effekt ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk VKST
BLOMSTERSTRIBER Etablering, pleje og effekt ved Økologikonsulent Maren Korsgaard, Økologisk VKST Murerbi-hoteller fra Vogelfängerkaten i Linau En etage fra hotellet. Pupperne høstes i november Pupper af
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereMyrer. Mariehøne. Stankelben. Sommerfugl Myg. Hveps
Du kender sikkert mange smådyr, der lever på legepladsen. Man kan finde hvepse, bier, stankelben, mariehøns, myre, myg, sommerfugle og mange andre. Et bestemt dyr, for eksempel en hveps, kalder man for
Læs mereLife IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet. Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent
Life IP Arbejder med nye kontrolkriterier som skal sikre mere biodiversitet Mette M. Ragborg, Natur- og projektkonsulent Biodiversitetsindikatorer til en effektbaseret naturtilskudsordning Pilotprojekt
Læs mereSå og plant bivenligt Klip bivenligt Skab bivenlig plads. Viden og anbefalinger til bestøvning af Danmark
Så og plant bivenligt Klip bivenligt Skab bivenlig plads BLIV BIVENLIG Viden og anbefalinger til bestøvning af Danmark indhold Bliv bivenlig - Viden og anbefalinger til bestøvning af Danmark Udgivet marts
Læs mereEN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?
Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,
Læs mereKlitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter.
Intro Klitheden er karakteristisk for Nationalpark Thy og et særligt krible krable levested for smådyr og insekter. Formålet med forløbet er, at eleverne får interesse for, og opnår viden om, de smådyr,
Læs mereBeskrivelse af komponenter i efterafgrødeblandinger
af komponenter i efterafgrødeblandinger Alexandrinerkløver Boghvede Fodervikke Foderært Gul sennep Honningurt Lupin Olieræddike Radise - DeepTill Sandhavre NB. Plantearternes beskrivelser er set ud fra
Læs mereHABITATS ApS September 2015. Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015
Philip Hahn-Petersen Partner i Habitats Danske Parkdage Oplæg 10/9 2015 Status for naturen i DK Hvilken natur skal med? Overskud af næringstoffer Naturpleje af græsland Naturpleje af overset natur Integrer
Læs mereKort og godt om planter og dyr
Kort og godt om planter og dyr 5. klasse Lær om seks seje planter og dyr Den Store Plantejagt Undervisningsmateriale om danske planter og dyr Elevhæfte til 5. klasse Udgivet af Friluftsrådet, Grønt Flag
Læs mereAlmindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner.
Almindelig ædelgranlus. På NGR. Overvintrer på årsskuddet som 2. eller 3. stadielarver, der i foråret videreudvikler sig til æglæggende hunner. 300-500 æg per hun. De klækker efter 3-5 uger. Hav altid
Læs mere100 hoteller i Randers
nye 100 hoteller i Randers Byg et insek thote l - baggr und/tips/tricks Hvad er et insekthotel? Vores velplejede haver og parker ser måske nok flotte ud for os mennesker, men for insekterne giver det boligmangel.
Læs mereEftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune
Eftersøgning af stor vandsalamander i et område ved Græse, Frederikssund Kommune Feltarbejdet blev udført d. 26. september 2018 kl. 9.30 16:30. Udført af biolog Morten Vincents for Dansk Bioconsult ApS.
Læs mereBornholms Landbrug. Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde
Velkommen til Bornholms Landbrugs planteavlsmøde Program Nyheder i Fællesskema 2018 Ukrudt Torben Videbæk Ole Harild Svampe- skadedyrsbekæmpelse Carsten Mouritsen Blomsterstriber Kaffe Klaus Pedersen Platformen
Læs mereEt liv i haven uden gift. Pas på dit drikkevand
Et liv i haven uden gift Pas på dit drikkevand OM AT HAVE HAVE Foråret er gået, det er blevet sommer, og man fik ikke lige fjernet tilløbet til ukrudt i haven. Det kan virke næsten umenneskeligt at skulle
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Vedr. bestillingen Debat om honningbier contra de vilde bier
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Vedr. bestillingen Debat om honningbier contra de vilde bier Landbrugsstyrelsen har i en bestilling dateret d.
Læs mereTitel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl
Titel: Overvågning af isfugl Alcedo atthis som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Thomas Eske Holm Aarhus Universitet TA henvisninger TA. nr.: A167 Version: 1 Oprettet: 21.02.2017 Gyldig
Læs mereDAGPÅFUGLEØJE INSEKT. blade - og så spreder den sine vinger ud og skræmmer rovdyret med sine øjne.
DAGPÅFUGLEØJE Måske har du set en dagpåfugleøje før, den er nemlig ret nem at kende med sine flotte farver og de store cirkler på vingerne. Hvis der er fare på færde gnider den sine vinger mod hinanden,
Læs mereIPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene
IPM væksthus-prydplanter Find skadedyrene GartneriRådgivningen, november 2017 De vigtigste skadedyr i væksthus er: Trips Væksthusmellus Bladlus Spindemider Opdages angrebet tidligt, så bliver bekæmpelsen
Læs mereKøbenhavns Universitet. Opmålingsrapport - Amager, Nordfyn og Odense Pedersen, Jørn Bjarke Torp; Kroon, Aart. Publication date: 2010
university of copenhagen Københavns Universitet Opmålingsrapport - Amager, Nordfyn og Odense Pedersen, Jørn Bjarke Torp; Kroon, Aart Publication date: 2010 Document Version Peer-review version Citation
Læs mereGrøn mosaikguldsmed. Latinsk navn: Aeshna viridis
Parringshjul Foto af Erland Nielsen Grøn mosaikguldsmed Latinsk navn: Aeshna viridis I Gribskov Kommune er vi så heldige at have nogle af de områder, hvor man stadig kan finde de beskyttede guldsmede,
Læs mereKonkurrerer bierne om føden?
Konkurrerer bierne om føden? UNDER VISSE FORHOLD KONKURRERER BIERNE OM FØDEN, MEN SPØRGSMÅLET KAN IKKE BESVARES MED KUN ET JA ELLER NEJ. AF ASGER SØGAARD JØRGENSEN Danmarks Biavlerforening asj@biavl.dk
Læs mereNye skadegører i havebrugsafgrøder 2017
Nye skadegører i havebrugsafgrøder 2017 GarterniRådgivningen december 2017 Drosophila suzukii Ødelæggende i bærproduktion Larve i bær Stammer fra Japan. Har bredt sig til Europa og Amerika Blev i Danmark
Læs mereBynatur Biodiversitet og byrumsdesign. - At skabe plads til både natur og mennesker
Bynatur Biodiversitet og byrumsdesign - At skabe plads til både natur og mennesker Program Tab af biodiversitet er bynatur svaret? Bynatur Biodiversitet i teorien Byrumsdesign i teorien Trekanten Bynatur
Læs mereBIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER
29. August 2016 Anne Eskildsen Naturkonsulent, PhD Nikkende kobjælde. Foto: Anne Eskildsen BIODIVERSITET I AGERLANDET STATUS, UDFORDRINGER OG MULIGHEDER HVORDAN BLIVER DER BÅDE PLADS TIL PRODUKTION, NATUR
Læs mereEcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken. Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
EcoServe: Økosystem funktioner og services af biodiversitet i græsmarken Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Stort potentiale i blandinger med mange arter Udbytte Ædelyst Foderkvalitet
Læs mereTeknik og Miljø 2008. Vandløb. Træers betydning for de åbne vandløb
Teknik og Miljø 2008 Vandløb Træers betydning for de åbne vandløb Hvad er vandløb? Vandløbslovens vandløb omfatter vandløb, grøfter, kanaler, rørledninger og dræn samt søer, damme og andre lignende indvande.
Læs mereInsekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL
Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet
Læs mere1.B's sommerfugle logbog
2010 1.B's sommerfugle logbog 1.B Pilehaveskolen Maj/juni 2010 FREDAG DEN 21. MAJ 2010 I dag modtog vi vore sommerfuglelarver fra England. De var lidt over 1 cm lange. De så ud til at have det godt, for
Læs mereHjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014
Hjortespring Naturplejeforening Naturtjek 2014 www.natlan.dk HULKRAVET KODRIVER 1 Natur & Landbrug ApS har ved naturkonsulent Anna Bodil Hald gennemført et naturtjek i de folde, hvor Hjortespring Naturplejeforening
Læs mereVandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune
1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med
Læs mereUndersøgelser af guldsmede- og dagsommerfugleforekomster i Tarup-Davinde grusgrave 2002
Undersøgelser af guldsmede- og dagsommerfugleforekomster i Tarup-Davinde grusgrave 2002 Otto Buhl og Niels Lykke Stenværksøen i Phønix-området, 14. september 2002. Foto OB Entomologisk Selskab for Fyn
Læs mereFuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Jernspurv. En typisk jernspurveprofil med det spidse næb.
Jernspurv En typisk jernspurveprofil med det spidse næb. Videnskabeligt navn: Prunella modularis (L) I Danmark kun en ynglende art, jernspurv, samt en meget sjælden og tilfældig gæst fra de europæiske
Læs mereHjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen
Hjortespring Naturplejeforening, Hjortespringkilen Demonstrationsforsøg med græsningspause i en periode efter en indledende hård afgræsning. Tekst ved naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug Fotos:
Læs mereHonningbier er naturligt hjemmehørende
KONKURRENCE MELLEM HONNINGBIER OG VILDE BIER? I forbindelse med projekterne Biernes Fødegrundlag og CSI-pollen er der lavet en vurdering af, hvorvidt der kan være tilfælde af fødekonkurrence mellem honningbier
Læs mereOpsætning af enkle bordkort Side 1
Side 1 Til disse bordkort bruges LibreOffice Draw til opsætning, og PhotoFiltre til at udfylde selve bordkortet. Med disse 2 programmer kan man lave nogle flotte bordkort. Start med at åbne den tomme side
Læs mereTeknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården
Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som
Læs mereByg hoteller til vilde bier og andre Krible Krabledyr
Byg hoteller til vilde bier og andre Krible Krabledyr RNATURVEJLEDE Bidragsydere til materialet Tekst: Rikke Laustsen, naturvejleder, Krible Krable, Naturvejlederforeningen Majken Sundahl, naturvejleder,
Læs mereGREEN SCREEN ALSION. Undervisningshæfte Skolebesøg den
GREEN SCREEN ALSION Undervisningshæfte Skolebesøg den 20.9.2019 Foto i dette hæfte er brugt med tilladelse fra Green Screen Eckernförde og Pixabay. Der henvises til undervisningsressourcer på DanskeDyr.dk
Læs mereHjælp de vilde bier på landbrugsejendommen
7. maj 2018 Hjælp de vilde bier på landbrugsejendommen Som led i Landbrug & Fødevarers naturkampagne 2018 har SEGES fået til opgave at samle en oversigt over evidensbaserede tiltag, som kan fremme og beskytte
Læs merePå den baggrund vurderes det ikke muligt at opnå dispensation fra fredningerne til etablering af et nyt byområde.
Bilag 8 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Anvendelse NOTAT 16. august 2018 Notat om fredning og natur på Amager Fælleds sydlige del - udvidet område Sagsnr. 2017-0393605 Dokumentnr.
Læs mereWorkshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering
Workshop om kortlægning af Forekomst af lampretlarver Resultater og evaluering Internt notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. april 2016 Forfattere: Peter Wiberg-Larsen Institut
Læs mereKulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau
university of copenhagen Kulturel kapital blandt topdirektører i Danmark - En domineret kapitalform? Ellersgaard, Christoph Houman; Larsen, Anton Grau Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2011
Læs mereAfter-Life pleje plan for. Store Vrøj. Periode: Niels Damm. Amphi Consult v./lars Briggs
After-Life pleje plan for Store Vrøj Periode: 2012-2022 Niels Damm Amphi Consult v./lars Briggs www.amphi.dk 1 1. Lokalitetsbeskrivelse Store Vrøj er projektområde nr. 10 i LIFE BaltCoast projektet og
Læs mereTo bier nye for den danske fauna (Hymenoptera, Apoidea) Schmidt, Hans Thomsen; Calabuig, Isabel; Madsen, Henning Bang
university of copenhagen Københavns Universitet To bier nye for den danske fauna (Hymenoptera, Apoidea) Schmidt, Hans Thomsen; Calabuig, Isabel; Madsen, Henning Bang Published in: Entomologiske Meddelelser
Læs mereEleverne vil i denne opgave få en forståelse for nedbryderes liv og funktion i skoven.
Tema Skov Insekter Stofkredsløb Titel Skovens liv og lyst. Opgavebeskrivelse For at insekter, dyr og svampe kan boltre sig i skoven, er der brug for levesteder og føde for dem. Men hvor finder vi dem,
Læs mereMatematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)
Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU131-MAT/D Torsdag den 12. december 2013 kl. 9.00-13.00 Bier og biavl Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte
Læs mereGiftfri skadedyrsbekæmpelse
Giftfri skadedyrsbekæmpelse TEKNIK OG MILJØ Mange forskellige slags grønsager og blomster på et lille areal forvirrer insekterne og reducerer dermed deres angreb på grønsagerne. Lykken er en giftfri have
Læs mereNaturlig dynamik i hedeplejen
Naturlig dynamik i hedeplejen Inger Kappel Schmidt, Rita Buttenschøn, Torben Riis Nielsen, David Bille Byriel, Mathias Just Justesen, Hjalte Ro-Poulsen og Sebastian Kepfer-Rojas (IGN-KU) Rikke Reisner
Læs mereMellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS
Mellus (Mjöllöss) Nina Jørgensen Borregaard Bioplant ApS Hvad er en mellus? 1-2 mm lang De voksne ses som hvide fluer på undersiden af blade de forstyrres let og flyver op Larverne er hovedsageligt immobile
Læs mereGul/blå ara. Beskrivelse:
Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.
Læs mereDN MENER OM VILDE BIER
INDLEDNING DN mener at vilkårene for vores vilde bier og andre bestøvere generelt skal forbedres. Kombinationen af tab og forringelse af levestederne, og anvendelse af pesticiders anses for det væsentligste
Læs mereNY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING
FREMTIDENS NORDFORBRÆNDING NY OVNLINJE 5 PÅ NORDFORBRÆNDING I HØRSHOLM KOMMUNE Del 1 Kommuneplantillæg med miljøvurdering Del 2 Ikke teknisk resume Del 3 VVM-redegørelse Vurdering af levesteder og mulige
Læs mereRige: Extranea (fremmed) Række: Imaginarius (fantasi) Klasse: Adumbratia (tegnet)
I en fjern galakse 64.000 lysår fra Jorden, finder astronauter endelig en ny planet med liv; Duoterra. Livet på planeten er væsentlig forskelligt fra Jorden, men der er også væsner som ligner noget man
Læs mere