Passagerudvikling og forklarende faktorer. Baggrund. Hovedresultater - råderummet. Trafikdage på Aalborg Universitet
|
|
- Pia Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Passagerudvikling og forklarende faktorer Civ. ing. Jens Groth Lorentzen, COWI Chef konsulent Lone Keller Madsen, HUR Baggrund Med baggrund i de store takstændringer i januar 2004 har takstfællesskabet mellem HUR, DSB, DSB S-tog og Ørestadsselskabet (ØSS) besluttet sammen at gennemføre en analyse af effekten af takstændringerne. Undersøgelsen er udvidet til også at inddrage årsager til den passagernedgang, der siden 1999 er sket i den samlede kollektive trafik i hovedstadsregionen. Målet er gennem analyserne at identificere betydende faktorer for udviklingen i den kollektive trafik og indkredse det råderum, takstfællesskabets deltagere har for at påvirke udviklingen i positiv retning. Undersøgelsen omfatter analyse af: statistisk materiale vedrørende produktionen i de enkelte selskaber andre parametre, der kan forventes at påvirke passagertallet interviewundersøgelse gennemført af MEGAFON målrettet mod den aktuelle problematik resultaterne fra ad hoc-undersøgelser og løbende kundeundersøgelser. I nærværende paper gives en sammenfattende beskrivelse af den samlede undersøgelse og dens hovedresultater. Resultaterne fra de enkelte analyser er dokumenteret i en bilagsrapport, ligesom der er udarbejdet en sammenfattende rapport 1. I undersøgelsen er der anvendt følgende definitioner: En frafalder er en person, der foretager færre rejser med den kollektive trafik. Årsagen til de færre rejser kan være både, at der rejses mindre, og at alle eller en del af rejserne overflyttes til individuel transport. Færre rejser med den kollektive trafik kan resultere i/vise sig som f.eks. skift fra månedskort til klippekort. En tilmelder er en ny bruger af det kollektive trafiksystem, der er kommet til efter takststigningen. De rejsende med den kollektive trafik er en sammensat gruppe, der kan opdeles i stabile brugere, frafaldere og tilmeldere. I en situation i balance ophæves de, der reducerer deres rejseomfang eller skifter transportmiddel f.eks. på grund af alder, af nye, ofte unge brugere. Hovedresultater - råderummet Gennem statistiske analyser og sammenligning af brugerinterview efter takststigningen i januar 2004 med tidligere interview, især i 2000, er en række væsentlige årsager til frafaldet identificeret. En del af disse årsager er en følge af udviklingen i samfundet, f.eks. velstandsstigning med øget bilrådighed, dvs. årsager, som trafikselskaberne ingen indflydelse har på. Men tilbage står en række punkter, som trafikselskaberne kan reagere på og derigennem forbedre deres konkurrencesituation over for bilen og 1 Effekt af takststigning 2004, Bilagsrapport, oktober Udarbejdet af COWI. Passagerudvikling og forklarende faktorer, Rapport, oktober Udarbejdet af COWI. Trafikdage på Aalborg Universitet
2 cyklen som transportmidler. Disse punkter kan formuleres som trafikselskabernes råderum og undersøgelserne har ført til en række anbefalinger til selskabernes ledelser om, hvordan de kan agere inden for råderummet. Taksten Taksterne i hovedstadsregionen er fra 1998 til starten af 2004 steget med 50 %, mens den almindelige prisudvikling kun har været på 14 %. Interviewundersøgelserne viser en markant stigning fra 2000 til 2004 af frafaldere, der angiver taksten som hovedårsagen til deres frafald. Det anbefales, at den kraftige reaktion giver anledning til at holde taksten i ro i de kommende år. Udbuddet Der er en klar kritik fra frafalderne af udbuddet af afgange og forbindelser mellem de forskellige kollektive transportmidler. Kritikken er især øget fra busbrugerne siden undersøgelsen i Dette vurderes at skyldes de mange omlægninger i forbindelse med introduktionen af Metro i oktober 2002 og de efterfølgende reduktioner i ruter og afgange i foråret Busfrafalderne har således oplevet en periode med mange omlægninger og nedskæringer i busudbuddet, der kulminerer i en betydelig forøgelse af takstniveauet. Ønske om flere afgange kan endvidere findes blandt frafalderne fra Re-toget, og fra Metro-kunderne er der et klart ønske om en udvidelse af Metro-systemet. Der har gennem introduktionen af Metro været gode argumenter for at tilpasse busdriften. Reaktionerne fra buskunderne bør give anledning til overvejelser omkring det hensigtsmæssige dels i at udføre tilpasningerne relativt kort tid efter åbningen af Metro, dvs. inden det nye transportmiddel er indarbejdet, og dels i at gennemføre ændringerne over flere tilpasningsrunder. Metro er en klar forbedring af det kollektive trafiksystem, men ikke alle bor eller arbejder centralt i forhold til den, og nedskæringerne opleves derfor negativt af nogle brugere - en reaktion, der må accepteres. Samtidig vil der være en periode, hvor brugerne ikke har fået indarbejdet det nye system i den daglige rutine, men skal vænne sig til at bruge det. Der anbefales en større tidsmæssig forskydning mellem åbning af nye større kollektive trafikanlæg og ændringer i de eksisterende systemer, samt at ændringerne så vidt muligt foretages samlet. Endvidere skal der henvises til den negative effekt, som reduktioner i driften af den kollektive trafik har, som følge af større anlægsarbejder. Der tabes passagerer, som det tager lang tid at få tilbage igen. Regulariteten Regulariteten er generelt høj. Frafald fra Metro tilskrives dog meget klart uregelmæssigheder og manglende regularitet. Indkøringsvanskelighederne omkring Metro har kostet dyrt på passagersiden - ikke mindst medieomtalen og dermed de potentielle passagerers opfattelse af regulariteten. Det anbefales derfor, at den opmærksomhed, driftsselskabet bag Metro har på regulariteten, fortsættes. Fra frafalderne fra Re-toget lyder der også ønske om bedre regularitet. Det anbefales derfor, at der fortsat arbejdes med Re-togets regularitet. De unge De unge er en væsentlig brugergruppe i forhold til den kollektive trafik. Den forløbne periode har været kendetegnet af en meget lille ungdomsårgang. Antallet af unge mellem 16 og 24 er faldet med 8 % fra 1999 til Nu er en stor årgang på vej. Antallet af unge mellem 6 og 15 år er i dag 13 % større end det var i 1999, og det er vigtigt at få fat i denne gruppe og fastholde den. Det anbefales derfor, at trafikselskaberne arbejder for, at de unge oplever det som smart at bruge det kollektive trafiksystem. Trafikdage på Aalborg Universitet
3 Det er en lære- og opdragelsesproces, der også involverer forældrene. Et gratis månedskort til de unge på deres 15 års fødselsdag kunne måske være en idé. Image Der kan iagttages et skred mod et dårligere image for den kollektive trafik i forhold til, hvad der blev opnået gennem 1990'erne. Interview understreger klart, at takststigningen i januar 2004 har haft en negativ betydning for den kollektive trafiks image. Det anbefales, at der gennemføres kampagner til forbedring af den kollektive trafiks image, jf. afsnittet ovenfor om de unge. DSB og Metro arbejder allerede bevidst med imageskabende kampagner, men større aktivitet kunne også gavne på busområdet. Udviklingstal Som illustration af problemstillingen omkring frafald fra den kollektive trafik er udviklingen i passagertal siden 1999 for de forskellige kollektive transportmidler i hovedstadsregionen beskrevet, både totalt for årene og pr. måned i Endvidere er udviklingen illustreret gennem ændringer i salget af forskellige typer rejsehjemmel. Når der, som gennem de seneste år, kan iagttages en stadig tilbagegang, er det vigtigt at identificere, om ændringen skyldes udefra kommende forhold, som trafikselskaberne ingen indflydelse har på eller forhold, som de kan påvirke. Passagerer Figur 1 og Figur 2 viser udviklingen i antallet af rejser med de kollektive transportmidler 2 i henholdsvis perioden og i det første halvår af Fra 1999 til udgangen af 2004 er det samlede antal kollektive rejser i hovedstadsregionen faldet med godt 4 %. Faldet i rejser har, som det ses af Figur 1, omfattet både busser, S-tog og Re-tog, mens Metro som det nytilkomne transportmiddel naturligt har haft en vækst. Metro har især hentet sine kunder blandt tidligere brugere af busserne. Det afspejles i det store fald i busrejser på ca. 16 %. S-toget er med et fald på kun 2 % det transportmiddel, der har klaret sig bedst. 2 Kilde: Trafikselskabernes fælles "Statistik for den kollektive trafik i Hovedstadsregionen, August 2004". Trafikdage på Aalborg Universitet
4 Note: Tallene for de enkelte selskaber indeholder brugere, der anvender flere transportmidler. I totaltallet er der korrigeret herfor. Derfor vil en summation af de enkelte kurver overstige totaltallet. Figur 1 Udviklingen i antallet af kollektive rejser i hovedstadsregionen I Figur 2 er udviklingen i 2004 vist som akkumuleret ændring i forhold til samme periode i før den store takststigning. For eksempel viser markeringerne for juni i Figur 2 differencen mellem trafikken i det første halvår 2004 og det første halvår Figur 2 Akkumuleret differens i antal rejser fra 2003 til Af Figur 2 ses, at busserne i 2004 har oplevet en fortsættelse af 2003's fald i antallet af rejser, således at der i alt i første halvdel af 2004 blev transporteret knap 6 mio. færre rejsende end i samme periode i Figuren viser endvidere tydeligt væksten i rejser med Metro, der i første halvdel af 2004 havde 8 Trafikdage på Aalborg Universitet
5 mio. flere rejser end i første halvdel af Udviklingen i antallet af rejser med bus og Metro kan ikke adskilles, idet der i perioden er sket en tilpasning af busserne til Metro. Samlet set har tilgangen af Metropassagerer i første halvdel af 2004 været ca. 2 mio. rejsende større end afgangen fra busserne. Rejsetallet for S-tog og Re-tog er stort set uændret for perioden. Det var forventet, at de gennemførte udvidelser i S-togsnettet ville have givet flere passagerer, men dette er kun sket i meget begrænset omfang, formentlig som følge af takststigningen. Samlet har antallet af rejser med den kollektive trafik i HUR-området efter et lille fald i januar 2004 ligget over 2003-tallene gennem hele det første halvår af 2004 og er efter juni måned 1 % højere end for samme periode i Sammenlignes 1. halvår 2005 med 1. halvår af 2003, ligger det samlede passagertal stadig kun 1 % højere. Antallet af rejser i Metroen er steget yderligere, mens antallet af rejser i busserne tilsvarende er faldet. Antallet af rejser med S-tog og Re-tog er stort set uændret. Rejsehjemmel I Figur 3 er udviklingen i antallet af solgte enheder fordelt på kontantbilletter, klippekort og periodekort vist 3. Fra 1993 har der været et jævnt fald i salget af klippekortsenheder, men fra 2002 er det atter svagt stigende. Periodekortssalget har først været svagt stigende for siden 1997 at stige kraftigt, dog med en stagnerende tendens fra Periodekortet ses således at have været det mest attraktive i konkurrenceforholdet mellem disse to typer rejsehjemmel. Salget af kontantbilletter har meget store udsving, der i 1999 kan tilskrives, at salget af klippekort i busserne ophørte. Figur 3 Udviklingen i antal solgte enheder for henholdsvis kontantbilletter, klippekort og periodekort. For klippekort er det antal klip. I Figur 4 er salget efter takststigningen i januar 2004 sammenlignet med salget i tilsvarende perioder i henholdsvis 2002, 2003 og I forhold til 2002 og 2003 ses, at salget af klippekort er steget, mens salget af periodekort er stagneret med en tendens til et lille fald. Antallet af solgte kontantbilletter er faldet klart siden Sammen- 3 Kilde: Internt materiale, HUR. Trafikdage på Aalborg Universitet
6 lignet med samme periode i 2005 viser figuren, at salget af kontantbillet fortsat er faldende, mens periodekort er svagt stigende og næsten på niveau med salget i 2003 og klippekort stagnerende med tendens til et lille fald. Det er dog værd at bemærke, at der er en forsinkelse mellem salgstallet og rejsetallet for klippekortsbrugere. Det skal bemærkes, at en månedsvis opdeling af Figur 4 er overvejet, men ikke fundet hensigtsmæssig. Figur 4 Udviklingen i antal solgte enheder for henholdsvis kontantbilletter, klippekort og periodekort i 1. halvår Effekt af egne ændringer Deltagerne i takstsamarbejdet foretager løbende ændringer af hver deres produkt, både gennem linjeændringer, køreplanstilpasninger, materiel mm. Produktionen og regulariteten er de to størrelser, der er fundet bedst egnet som sammenligningsgrundlag, idet andre tiltag er svært målelige rent statistisk. Samlet kan egne tiltag ikke ses at have ført til øgede passagertal. Tiltagene har uden tvivl haft og vil fortsat få en positiv effekt, men den vækst, man kunne have forventet, er tilsyneladende blevet modsvaret af færre rejser som reaktion på takststigninger gennem de senere år. Der skal dog også erindres om, at erfaringer fra tidligere ændringer i produktionen viser, at mange omlægninger og tilpasninger har en øjeblikkelig indvirkning på passagerfrafaldet, mens passagertilstrømningen altid forekommer med en vis forsinkelse. Store omlægninger i busdriften i København og Frederiksberg som led i en tilpasning til den nye Metro, der kom dårligt fra start, har - ikke uventet - været en medvirkende årsag til det store passagerfald i busserne. Takstniveau I Figur 5 er udviklingen i taksten sammenlignet med udviklingen i indkomst og forbrugerprisindekset. Frem til årtusindeskiftet har stigningen i taksten rimeligt fulgt udviklingen i forbrugerprisindekset, men fra 1998 til 2004 er stigningen i taksten hele 50 %, mens forbruger-prisindekset kun er steget med 14 %. Det er således blevet dyrere at benytte den kollektive trafik. Trafikdage på Aalborg Universitet
7 Figur 5 Udviklingen i takst- og forbrugerprisindekset Alderssammensætning Udviklingen i alderssammensætningen i hovedstadsregionen fra 1999 til 2003 er vist i Figur 6 sammen med en prognose 4 for situationen om 10 år i Figuren viser, at antallet af unge mellem 18 og 30 år, der traditionelt er en gruppe med hyppig anvendelse af kollektiv transport, i 2003 var væsentligt lavere end i Få unge er således en medvirkende årsag til faldet i den kollektive trafik. Det ses også af figuren, at der er større årgange af unge på vej. For eksempel vil antallet af unge i mellem 16 og 24 år i 2014 ligge 25 % over antallet i I relation til de unge brugere kan der ligge en udfordring i, at der i hvert tilfælde for S-toget fra er set et fald i det antal rejser, den enkelte foretager 5, og at det ser ud, som om det lave niveau også fastholdes i Kilde: Danmarks Statistiks befolkningsprognoser. Kilde: DSB S-tog: Hvorfor benytter færre S-tog? - Passagerudviklingen November Udarbejdet af Tetraplan. Trafikdage på Aalborg Universitet
8 Figur 6 Udvikling i alderssammensætning i hovedstadsregionen 1999, 2003 og Frafaldsinterview For at få et entydigt billede af årsager til frafald, herunder effekten af takststigningen, er der interviewet frafaldere fra busser, Metro, S-tog og Re-tog i hovedstadsregionen i marts/april De frafaldne respondenter er en sammensat gruppe, der både omfatter brugere, der primært har færre rejser (436 interview), og brugere, der især har skiftet fra kollektiv transport til individuel transport (774 interview). Ved interviewene er der stillet forskellige spørgsmål til de to grupper for at identificere årsagerne til deres adfærd. De totale tal dækker over store forskelle mellem de enkelte transportmidler, men mønstret er det samme for alle transportmidler. Der er således f.eks. 70 % af de frafaldne busbrugere, der har skiftet transportmiddel, mens andelen for Re-toget kun er 46 %. Omvendt er den andel, der udfører færre rejser, mindre for bussen end for Re-toget. Sammenlignet med tidligere undersøgelser Interviewundersøgelsen i 2004 indeholder nogle spørgsmål, som også blev stillet til de rejsende i sommeren Undersøgelserne er ikke helt ens, men der er alligevel mulighed for at vurdere udviklingen inden for centrale parametre i passagerernes holdning til og anvendelse af den kollektive trafik. Ved begge undersøgelser er der efter en række indkredsende spørgsmål spurgt om den vigtigste årsag til frafaldet. Resultaterne heraf er vist i det følgende. Figur 7 viser klart, at taksten har større betydning for frafaldet i 2004-undersøgelsen end i For bus og S-tog er andelen af interviewede frafaldere, der angiver taksten som hovedårsag til deres frafald, steget fra ca. 5 % til ca. 25 %. For Re-toget er stigningen fra 9 % til 16 %, og dermed mindre markant, men dog betydelig. Trafikdage på Aalborg Universitet
9 Note: Det skal også bemærkes, at der - udover de i figuren viste andele frafald i er 3 % af respondenterne, der nævner diskussionen om takststigningerne som hovedårsag til frafald. Figur 7 Taksten som hovedårsag til frafaldet. Ud fra besvarelserne i 2000 og 2004 kan man se, at der i 2004 har udviklet sig et mere kritisk syn på busproduktets udbud af forbindelser og afgange, jf. Figur % mod tidligere 9 % busbrugere angiver utilfredshed hermed som årsag til frafaldet. Besvarelserne afspejler således tydeligt de store ændringer og reduktioner, der specielt er sket i bustrafikken både i forbindelse med Metros introduktion og de senere besparelser. For S-tog og Re-tog er der ingen ændring i synet på forbindelser og antallet af afgange. Figur 8 Dårlige forbindelser og få afgange som hovedårsag til frafald. Ved Figur 9's sammenligning af frafaldernes syn på det kollektive trafikmiddels regularitet falder kritikken af Metro især i øjnene. Metro var ikke åbnet endnu ved undersøgelsen i 2000, men interviewene afspejler tydeligt de vanskeligheder, Metro har haft i starten og reaktionen herpå hos Trafikdage på Aalborg Universitet
10 brugerne. Hele 29 % af de interviewede frafaldere fra Metro angiver forsinkelser og uregelmæssigheder som hovedårsag til deres frafald. For Re-toget ses også en klar øgning i utilfredsheden med regulariteten fra 7 % til 11 %. For busserne har kritik af disse punkter ikke været i fokus. Figur 9 Forsinkelser og uregelmæssigheder som hovedårsag til frafald undersøgelsen viser generelt øget tilfredshed med tidsforbruget til rejsen. Kun for Re-toget er der en øget kritik af tidsforbruget. Resultaterne i Figur 10 kan dog også tolkes som, at der er andre forhold, der har været væsentligere for frafalderne i 2004 end rejsetiden. Figur 10 Rejsetiden som hovedårsag til frafald. Trafikdage på Aalborg Universitet
11 Hvad skal der til for at få frafalderne retur, 2004? Godt 20 % af frafalderne (lidt færre for frafaldere fra busserne og lidt flere for Metro) finder det sandsynligt eller meget sandsynligt, at de vil øge deres brug af kollektive trafik inden for det næste år. Cirka 75 % angiver ændring i bolig- eller arbejdssituation som årsag hertil. Alle frafaldere er spurgt om, hvad der skal til for at få dem til at anvende den kollektive trafik mere. Svarene er vist i Figur 11. Figur 11 Aktiviteter, der kan få frafaldere til at anvende kollektiv trafik mere, For alle fire kollektive transportmidler er der en væsentlig andel på lidt over en tredjedel af alle frafaldere, der svarer, at der ikke er nogen tiltag, der kan få dem tilbage til kollektiv transport igen. Det bemærkes herudover, at takstnedsættelser er det hyppigste svar - undtagen for frafalderne fra Metro, hvor det kraftigste ønske er mere pålidelige afgange. Metro skiller sig endvidere ud fra det almindelige billede ved en stor andel, der ønsker flere og bedre linjer og ruter. Trafikdage på Aalborg Universitet
Rapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - April 2011
Rapportering om udviklingen i - April 2011 1. april 2011 3 Rapportering om udviklingen i Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2011 vedrørende udviklingen i takster,
Læs mereAnalyse af udviklingen i A- og S-bus passagertal 2007-2009
Bestyrelsesmødet den 10. december 2009. Bilag 06.1 Notat Sagsnummer Sagsbehandler JR Direkte 36 13 18 71 Fax JR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. november 2009 Analyse af udviklingen
Læs mereRejsekortet Udvikling i kundetilfredshed
Rejsekortet Udvikling i kundetilfredshed Baseret på undersøgelser foretaget af Epinion A/S for Rejsekort A/S 2012 til 2015 4. april 2016 0. Indhold 1. Materialet 3 2. Sådan har vi gjort 4 3. Passagerpulsens
Læs mereHvem styrer busdriften?
HL_Hvem styrer busdriften_4 20/10/05 10:26 Side 12 Offentligt/privat Kollektiv trafik er ikke nogen privat sag Det kommunale landkort vil ændre sig i de kommende år. Og dermed er den offentlige service
Læs mereRapportering om udviklingen i den kollektive trafiksektor - Marts 2012
Rapportering om udviklingen i - Marts 2012 19. marts 2012 1 Rapportering om udviklingen i Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering i 2012 vedrørende udviklingen i den kollektive
Læs mere15.1 Fremtidens buskoncepter
Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs merePå rejser, der foretages inden for et amt, anvendes det amtslige trafikselskabs takst- og billetsystem.
Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Jens Elsbo, COWI DSB og de regionale kollektive trafikselskaber uden for hovedstadsområdet indledte pr. 28. september 1997 et takstsamarbejde, der gør det
Læs mere- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI
- Indlæg på Trafikdage på AAU, 24. aug. 1998 Af Erik Toft, Færdselsstyrelsen og Jens Elsbo, COWI Den 28. september 1997 blev der gennemført en nedsættelse af taksterne i den lokale og regionale kollektive
Læs mereEr trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSTRATEGI FOR KOLLEKTIV TRAFIK I ODENSE 2014-2020 - EFFEKTMÅLING AF VÆKSTFREMMENDE INTIATIVER, 2014
MINIRAPPORT, NOVEMBER 2015 STRATEGI FOR KOLLEKTIV TRAFIK I ODENSE 2014-2020 - EFFEKTMÅLING AF VÆKSTFREMMENDE INTIATIVER, 2014 Odense Kommune har med Strategi for kollektiv trafik i Odense 2014-2020 vedtaget
Læs mereReferat fra Fagligt Forum den 20. august 2009 Hotel Scandic, Silkeborg
Referat fra Fagligt Forum den 20. august 2009 Hotel Scandic, Silkeborg Pkt. 1: Velkomst og siden sidst samt økonomi Velkomst ved Jens Erik Sørensen Den nedsatte tekniske referencegruppe er blevet bedt
Læs mereKundepræferenceundersøgelse Jesper Wibrand, jwi@moviatrafik.dk Trafikselskabet Movia
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs merePolitisk dokument uden resume. 06 Takster i Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller,
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 16. august 2012 Mads Lund Larsen 06 Takster i Flextur Indstilling: Administrationen indstiller, At Flextur grunden inkl. 5 km ændres fra at følge en
Læs mereIndstilling. Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg Den 6. marts 2013 Midttrafiks tilslutning til Rejsekortet 1. Resume Midttrafik har endnu ikke truffet beslutning om eventuel tilslutning til
Læs mereDanskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.
Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning
Læs mereHT: "Buspassagerers vurdering af en busrejses service-elementer - en Stated Preference analyse", februar 1995, COWIconsult.
Trafikdage på AUC, 22. august 1995: Civ.ing., lic.tech. Preben Vilhof, COWIconsult: Passagerernes vurdering af en busrejses serviceparametre.. I det følgende gengives kapitel 1: Sammenfatning fra rapporten
Læs mereIncitamentsprogram for by- og metrobusserne i Aalborg
Incitamentsprogram for by- og metrobusserne i Aalborg Kvalitetskoordinator, Susan Bundgaard Jensen Nordjyllands Trafikselskab John F. Kennedys Plads 1.R 9000 Aalborg Baggrund NT og Aalborg Kommune har
Læs mereTakstforsøg ved BAT. Baggrund for forsøget. af Jørgen Hammer, BAT - din bus på Bornholm
Takstforsøg ved BAT af Jørgen Hammer, BAT - din bus på Bornholm Baggrund for forsøget I morgenmyldretiden har BAT 26 busser i sving på det regionale rutenet for at bringe alle på arbejde, til uddannelsesstederne
Læs mereMobilitetsplaner Et pilotprojekt
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereAnalyse. Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? 29. april 2015
Analyse 29. april 215 Kontanthjælpsreformen har fået flere unge i uddannelse eller beskæftigelse men forbliver de der? Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev
Læs mereNORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB S E P T E M B E R 2018
NORDJYLLANDS TRAFIKSELSKAB K UNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 S E P T E M B E R 2018 I N D H O L D 1. R E S U M É S. 4 3. B Y- OG M E T R O B U S S E R S. 1 4 4. R E G I O N A L B U S S E R S. 2 6 5.
Læs mereUndersøgelser på Aalborg Nærbane
Undersøgelser på Aalborg Nærbane Af Jesper Mølgaard DSB jesperm@dsb.dk Bo Mikkelsen Aalborg Kommune 1. Indledning og formål Aalborg Nærbane mellem Skørping og Lindholm blev officielt taget i brug 14. december
Læs mere02-03-2016. Sagsnr. 2016-0051357. Dokumentnr. 2016-0051357-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 02-03-2016 Sagsnr. 2016-0051357 Den Kvikke Vej Vidensbydel Nørre Campus er en af Europas største koncentrationer af uddannelse, grundforskning
Læs mereOdense Byråd. Åben. Referat. Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00. Byrådssalen. Afbud fra: Niclas Turan Kandemir
Odense Byråd Åben Referat Onsdag den 29-10-2014 kl. 17:00 Byrådssalen Afbud fra: Niclas Turan Kandemir I stedet for Niclas Turan Kandemir mødte Abdisalan Yussuf Hassan A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalget/Byråd
Læs mereMødesagsfremstilling
Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 04-10-2011 Dato: 26-08-2011 Sag nr.: TMU 85 Sagsbehandler: Charlotte Schleiter Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget
Læs mereUdviklingen i den kollektive trafiks takster og rejser - Afrapportering til departementets Kollektive Trafikkontor
Udviklingen i den kollektive - Afrapportering til departementets Kollektive Trafikkontor September 2008 3 Udviklingen i den kollektive Forord Forord Nedenstående udgør Trafikstyrelsens første afrapportering
Læs mereEvaluering af HyperCard. Trafikstyrelsens midtvejsevaluering af HyperCard-forsøgsordningen
Evaluering af HyperCard Trafikstyrelsens midtvejsevaluering af HyperCard-forsøgsordningen Marts 2013 3 Evaluering af HyperCard Indhold Indhold 1 Forord 4 2 Konklusion 4 3 Hvad er HyperCard 5 4 HyperCard
Læs mereRegelmæssig og direkte
Regelmæssig og direkte 1 Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY
Læs mereSTORT ER POTENTIALET?
ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning
Læs mereenige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne
3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges
Læs mereAt denne orientering om Trafikbestillingsgrundlag 2016 tages til efterretning.
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 19. december 2014 Mads Lund Larsen 15 Trafikbestillingsgrundlag 2016 Indstilling: Administrationen indstiller At denne orientering om Trafikbestillingsgrundlag
Læs mereVejledning om takststigning i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder mv. (takststigningsloftet)
Vejledning om takststigning i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder (takststigningsloftet) Trafik- og Byggestyrelsen fører tilsyn med takststigningsloftet, som sikrer, at
Læs mere- Tilfredshed med bestillingsbetingelser og service i forbindelse med bestilling af ture
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 6. december 2012 Mads Lund Larsen 21 Kundeundersøgelse i Flextrafik Indstilling: Administrationen indstiller,, at bestyrelsen tager orienteringen til
Læs mereRapportering om udviklingen i kollektiv trafiksektoren. - Oktober 2009
Rapportering om udviklingen i - Oktober 2009 25. oktober 2009 3 Rapportering om udviklingen i Forord Efter aftale med Transportministeriets Center for Kollektiv Trafik leverer Trafikstyrelsen halvårlige
Læs mereInterviewundersøgelse i Faaborg
Interviewundersøgelse i Faaborg Analyse af borgernes brug af Faaborgs butikker og strøgområde November 2008 COWI A/S Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Interview
Læs mereOplæg til ændringer i Albertslund, Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kommuner - justeret ift. kommunernes reaktioner på notatet af 21. december 2015.
Notat Til: Albertslund, Brøndby, Glostrup, Vallensbæk kommuner Kopi til: Ballerup og Egedal kommuner, TOR, KAV, MKL Sagsnummer Sagsbehandler TOR JBN Direkte +45 36 13 16 40 66 Fax - JBN@moviatrafik.dk
Læs mereFlextur, fordi Danmark er mere end København. Jens Peter Langberg jpl@moviatrafik.dk november 2014
Flextur, fordi Danmark er mere end København Jens Peter Langberg jpl@moviatrafik.dk november 2014 Flextur, fordi Danmark er mere end København Movia er Danmarks største trafikselskab og har hovedstaden
Læs mereHvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?
Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:
Læs mereBosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI
Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereSamfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt
Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper
Læs mereStor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen
N O T A T Stor prisforvirring på boligmarkedet under finanskrisen Med introduktionen af den nye boligmarkedsstatistik fra Realkreditforeningen og tre andre organisationer er en række interessante tal blevet
Læs meretemaanalyse 2000-2009
temaanalyse DRÆBTE I Norden -29 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766554 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 dræbte i norden -29 Dette notat handler om ulykker med dræbte
Læs mereKommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser
Kommunal Rottebekæmpelse tal og tendenser Siden 1938 har de danske kommuner haft pligt til årligt at indberette oplysninger om den kommunale rottebekæmpelse til de centrale myndigheder. Myndighederne anvender
Læs mereRapport om kollektiv bustrafik i HUR, Århus og Odense
Rapport om kollektiv bustrafik i HUR, Århus og Odense FOA Fag og Arbejde, oktober 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE BAGGRUND... 3 RESUMÉ... 4 1. INDLEDNING... 6 1.1 FORMÅL... 6 1.2 VIDEN PÅ OMRÅDET... 7 1.3 UNDERSØGELSENS
Læs mereTILFREDSHED MED BUSSERNE PÅ FREDERIKSBERG. Frederiksberg Kommune Oktober 2018
TILFREDSHED MED BUSSERNE PÅ FREDERIKSBERG Frederiksberg Kommune Oktober 2018 INDHOLD Nøglespørgsmål Konklusioner Resultater - Tilfredshed med busturen Resultater - Tilfredshed med buslinje Og stoppested
Læs merePassagerincitamenter i bustrafik baggrund og resultater
Passagerincitamenter i bustrafik baggrund og resultater Områdechef Torsten Rasmussen, Movia Baggrund Passagertallet i den kollektive trafik i Hovedstadsregionen er trods store investeringer i nye baner,
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2013
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2013 Undersøgelsen er gennemført af YouGov i perioden 26. marts 8. april 2013 blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen.
Læs mereStatus efter 1 år Forsøg med rute 23 til Morud.
FynBus 24. februar 2014 PLAN Status efter 1 år Forsøg med rute 23 til Morud. RK/SJ Baggrund Nordfyns Kommune gennemfører i samarbejde med FynBus og Busbanden 5462 et 2-årigt forsøg i 2013-14 med øget busbetjening
Læs mereFaktaark om trængselsudfordringen
trængselsudfordringen Trængselsudfordringer koster milliarder Figuren viser hvor mange timer, der samlet tabes på den enkelte kilometer pr. døgn i hovedstadsområdet. Trængslen omkring hovedstaden koster
Læs mereKundernes syn på S-togsstationer
Kundernes syn på S-togsstationer Abstrakt Tetraplan A/S har for DSB S-tog undersøgt, hvad kunderne mener om S-togsstationerne. Formålet med undersøgelsen er bedre at kunne prioritere de økonomiske ressourcer,
Læs merebaggrundsnotat til kommunebreve - Administrationens begrundelser for indstillingen til bestyrelsen
Notat Til: Kommuner med Flextur Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax - cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 21. april 2016 baggrundsnotat til kommunebreve
Læs mereNotatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.
NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i
Læs mereTilbringer-transportens indflydelse på togpassagerernes tilfredshed
Tilbringer-transportens indflydelse på togpassagerernes tilfredshed Notat baseret på NPT data oktober 2016 Side 2 1. Indledning En stor del af passagererne i den kollektive trafik benytter mere end et
Læs mere30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012
30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter 209 ansatte 6,25 mio.
Læs mereFælles Passageranalyse. Hvor blev de af? Passagerudviklingen i Hovedstadsområdet 2002-2007
Fælles Passageranalyse Hvor blev de af? Passagerudviklingen i Hovedstadsområdet 2002-2007 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Fælles Passageranalyse
Læs mereDen landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU)
Den landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) Af Torfinn Larsen Vejdirektoratet 1. Indledning Den løbende, landsdækkende rejsevaneundersøgelse (TU) startede i sin nuværende form i august 1992. Tidligere
Læs merePas på den kollektive trafik. Det er nu du skal have klar besked om den kollektive trafik af dine politikere.
Pas på den kollektive trafik Det er nu du skal have klar besked om den kollektive trafik af dine politikere. Kollektiv trafik er ikke nogen privatsag Et velfungerende kollektivt trafiksystem er væsentligt
Læs mereS-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.
S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Cykelregnskab 2015-2020
TÅRNBY KOMMUNE Cykelregnskab 2015-2020 1 Indhold: Indledning - Cykelregnskab 2015... 3 Hvorfor cykler borgerne i Tårnby?... 4 og hvorfor ikke?... 6 Ikke - cyklisterne i Tårnby Kommune... 7 Cykling og trafiksikkerhed...
Læs mereekspresbusser med incitament i Aalborgområdet
ekspresbusser med resumé incitament i Aalborgområdet ansøgning til passagerpuljen Projektet går ud på, at to entreprenører (City-Trafik og Arriva) af Aalborg Kommune og NT får stillet i opdrag - inden
Læs merePriserne på bus og tog er steget voldsomt under VK
Priserne på bus og tog er steget voldsomt under VK De sidste ti år under VK-regeringen er det i gennemsnit blevet dobbelt så dyrt at køre med bus og tog i hovedstadsområdet. Alene i hovedstadsområdet er
Læs mereNotat. Til: Region Hovedstaden. Kopi til: 6. august 2013. Direkte busforbindelse mellem Frederikssund og Hillerød
Notat Til: Region Hovedstaden Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler TOR Direkte +45 36 13 16 40 Fax - TOR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 6. august 2013 Direkte busforbindelse mellem
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereKundetyper i kollektiv trafik. Birgitte Lomholt Woolridge Marketing Manager, Rejseplanen A/S
Kundetyper i kollektiv trafik Birgitte Lomholt Woolridge Marketing Manager, Rejseplanen A/S Agenda Kort præsentation af Rejseplanen Udfordring og projektforløb Kundetyper Webundersøgelsen Konklusioner
Læs mereNotat. Passagertal og indtægter i bybusserne. Til Teknisk Udvalg. Punkt 8 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 25. juni 2012.
Notat Til Teknisk Udvalg Punkt 8 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 25. juni 2012 Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Den 21. Juni 2012 Passagertal og indtægter i bybusserne Kollektiv Trafik
Læs mereOPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL INDHOLD. 1 Baggrund. 1 Baggrund 1. 2 Resultater 2. 3 Generelle forudsætninger 5. 4 Bilag 6
TRANSPORTMINISTERIET OPGØRELSE AF BUSTRÆNGSEL NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Resultater 2 3 Generelle
Læs mereBeskæftigelsesrapport. Det Jyske Musikkonservatorium
Beskæftigelsesrapport 2004 Det Jyske Musikkonservatorium Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Konservatoriets sammenfattende vurdering... 4 3. Kandidaternes socioøkonomiske
Læs mereEfterskoleforeningen. Pixi-udgave af rapport. Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse
Pixi-udgave af rapport Efterskolernes effekt på unges uddannelse og beskæftigelse Capacent Epinion Indhold 1. Et efterskoleophold 1 1.1 Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 1 1.2 Data og undersøgelsesmetode
Læs mereMadkulturen - Madindeks 2015 69. Rammer for danskernes måltider
Madkulturen - Madindeks 2015 69 4. Rammer for danskernes måltider 70 Madkulturen - Madindeks 2015 4. Rammer for danskernes måltider Dette kapitel handler om rammerne for danskernes måltider hvem de spiser
Læs mereStyrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING
Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING 2016 Styrket inddragelse af frivillige på plejecentre SAMMENLIGNING AF FØR- OG EFTERMÅLING Sundhedsstyrelsen, 2016.
Læs mere05. Takst 2008-1. behandling. Indstilling: Direktionen indstiller, at:
Politisk dokument med resume 05. Takst 2008-1. behandling Indstilling: Direktionen indstiller, at: 1/5 Bestyrelsen der gennemføres en gennemsnitlig takststigning på 3,0 pct. i Movia s tre takstområder
Læs merePassagerstatistik 2014
Passagerstatistik 2014 Indhold Indledning... 3 Udviklingen i passagerantal 2010 2014... 3 Passagefordeling... 8 Enkeltbilletter... 9 Turkort... 11 KVIKkort... 13 Periodekort... 14 Regionale ruter... 15
Læs mereFORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid
28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For
Læs mereTrafikken over Øresund
Jens Groth Lorentzen, COWI A/S Baggrund Øresundsforbindelsen åbnede for biler og tog den 1. juli 2000. DSB, Skånetrafiken, Scandlines og Øresundsbrokonsortiet har siden Øresundsbrons åbning gennemført
Læs mereUDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014
RANDERS KOMMUNE UDVIKLING I ANTALLET AF CYKELTURE 2007-2014 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT 1 Baggrund Hvert år foretager DTU en transportvaneundersøgelse.
Læs mereRødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje
Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013
Læs mereAkademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse
Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af
Læs mereAt orienteringen om kundetilfredshedsundersøgelse i Flextrafik tages til efterretning
Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 5. december 2013 Mads Lund Larsen 18 Kundetilfredshedsundersøgelse i Flextrafik Indstilling: Administrationen indstiller, At orienteringen om kundetilfredshedsundersøgelse
Læs mereResumé af Trafikplan for Nordjylland 2009-12
Resumé af Trafikplan for Nordjylland 2009-12 Af Signe Klintgaard Korać m.fl., funktionsleder for planlægning, Nordjyllands trafikselskab & Lykke Magelund, chefkonsulent, Tetraplan A/S Trafikdage på Aalborg
Læs mereKontrolafgift på 750 kr. og 2 rykkergebyrer, i alt 950 kr. grundet manglende
1 AFGØRELSE FRA ANKENÆVNET FOR BUS, TOG OG METRO Journalnummer: 2011-0065 Klageren: Indklagede: XX 3300 Frederiksværk DSB S-tog Klagen vedrører: Kontrolafgift på 750 kr. og 2 rykkergebyrer, i alt 950 kr.
Læs mereHVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION
HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom
Læs mereFordele og ulemper ved lukket skolebuskørsel i Frederikshavn Kommune
NOTAT Oprettet: 01/09/14 Senest revideret: 27/10/14 Ref.: AF/GC Modtager: Frederikshavn Kommune Fordele og ulemper ved lukket skolebuskørsel i Frederikshavn Kommune Indledning: Der er som kommune mulighed
Læs mereÖresundskomiteens kulturundersøgelse 2012
Öresundskomiteens kulturundersøgelse 2012 Først og fremmest har vi naturligvis interesseret os for besøg over Sundet. Skåningene krydser Sundet mere end sjællænderne ( bruges i dette notat som betegnelse
Læs mereOpgradering af terminalog stoppestedsfaciliteter. i Jammerbugt Kommune
Opgradering af terminalog stoppestedsfaciliteter i Jammerbugt Kommune Ansøgning til Passagerpuljen Resumé Jammerbugt Kommune er udover at være Region Nordjyllands 5. største kommune også en stor turistmagnet,
Læs merePassagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014
Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet
Læs mereRegionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler
January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.
Læs mereUlykkestal fordelt på politikredse. Status for ulykker 2013 Rapport nr 526
Ulykkestal fordelt på politikredse Status for ulykker 213 Rapport nr 526 Indhold Forord og indledning 4. Nationale udviklingstendenser 6 1. Nordjyllands politikreds 12 2. Østjyllands politikreds 2 3.
Læs mereNotat. Transportvaner for Odense 2018
Notat Transportvaner for Odense 2018 DTU foretager hvert år de nationale transportvaneundersøgelser (TU), der kortlægger danskernes transportvaner efter et meget præcist system. Oplysningerne indhentes
Læs mereNGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium. Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre
NGG Nordsjællands Grundskole og Gymnasium Kortlægning og analyse af faktorer for valg af gymnasium blandt 9. og 10. klasses elever og deres forældre 1. Indledende kommentarer. Nordsjællands Grundskole
Læs mereSamfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases
Samfundsøkonomiske analyser af cykeltiltag - metode og cases Af Senior projektleder Eva Willumsen og økonom Jonas Herby, COWI Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN 1603-9696 1 Baggrund og formål
Læs mereBehovsanalyse, almene boliger i Auning 2016
Behovsanalyse, almene boliger i Auning 2016 3. maj 2016 SPJrådgivning Lergravsvej 53, 2300 København S Telefon: +45 21 44 31 29 spj@spjraadgivning.dk www.spjraadgivning.dk CVR-nr. 32 60 26 81 Bank: Lån
Læs mereGæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006
Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland. Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal
Vision for banetrafikken i Region Sjælland Trafikdage på Aalborg Universitet 2013 Lars Bosendal Vision for banetrafikken i Region Sjælland En fælles vision fra kommunerne og Region Sjælland Et samlet syn
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Sporveje Trafikselskabet - Skovvangsvej 97-8200 Århus N
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 5. Afdeling Århus Sporveje Trafikselskabet - Skovvangsvej 97-8200 Århus N INDSTILLING Til Århus Byråd Den 3. juni 2005 via Magistraten Tlf. nr.: 8940 1002 Jour. nr.: TRK/2005/00502-009
Læs mereUDKAST. Køge Kommune. Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse. NOTAT 22. februar 2013 IF/sts
UDKAST Køge Kommune Trafik- og miljøplan Skolevejsundersøgelse NOTAT 22. februar 2013 IF/sts Indholdsfortegnelse 1 Skolevejsundersøgelse... 2 1.1 Besvarelse af spørgeskemaet... 3 1.2 Transport... 5 1.2.1
Læs mere,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL
,QIUDVWUXNWXUO VQLQJHUIRUW WE\JDGHUL3URMHNW%DVLVQHW af Jan Kragerup, RAMBØLL,QGOHGQLQJ Formålet med Projekt Basisnet er at undersøge mulige fremtidige opgraderinger af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.
Læs mereOffentligt/privat. Hvem styrer busdriften?
Offentligt/privat F O A F A G O G A R B E J D E Hvem styrer busdriften? FOTO: JØRGEN HANSEN Kollektiv trafik er ikke en privatsag Vi er bekymrede for den kollektive trafik. Vi synes, at der bør bestå et
Læs mere