Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng?

Transkript

1 NOTAT NP92-961b JKJ/BT-DGR 4. december 1997 Magnetfelter og børnekræft - er der en sammenhæng? Revideret januar 1993

2 NOTAT NP92-961b 2 1. Om børnekræft I perioden fra 1945 og frem til i dag har udviklingen i elforbruget pr. indbygger i Danmark været stor, nemlig 40-doblet. I den samme periode er de allerfleste højspændingsledninger bygget, og vi har fået alle de moderne elforbrugende husholdningsapparater ind i hjemmene. I den nævnte periode har der ikke være nogen stigning i hyppigheden af børnekræft i Danmark set som en helhed. For hjernekræft har der været en lille stigning. Figur 1 Elforbrug og hyppigheden af kræft blandt børn. Dette tyder ikke på en generel sammenhæng mellem magnetfelter og børnekræft, og hvis der skulle vise sig at være en risiko, vil det være en meget lille risiko. Man ved ikke meget om, hvorfor børn får kræft, eller hvilke mekanismer der er afgørende for børns udvikling af kræft. Man ved dog, at - børnekræft er en sjælden sygdom. - leukæmi er den mest almindelige kræftsygdom blandt børn - ca. 45 tilfælde pr. år. - drenge oftere får kræft end piger. - leukæmi ofte rammer små børn 0-5 år. - et beskedent antal tilfælde af børnekræft skyldes arvelige faktorer. - børn kan testes for visse kræftformer ved undersøgelse af kromosomerne. - hjernekræft og leukæmi er vidt forskellige sygdomme. - børnekræft sandsynligvis har helt andre årsager end hos voksne.

3 NOTAT NP92-961b 3 Magnetiske felter ved elforsyningsanlæg og andre installationer kan ikke beskadige arveanlæggene i vore celler og kan derfor ikke forårsage den mutation, der kan føre til en kræftsygdom. Man diskuterer i disse år, om magnetiske felter eventuelt kan stimulere celler, hvis arvemateriale er ødelagt af anden grund. Skulle det vise sig at være tilfældet, kan man sige, at magnetiske felter kan være en medvirkende årsag (promotor) til udvikling af kræft.

4 NOTAT NP92-961b 4 2. Hidtidige undersøgelser Der er hidtil udgivet et antal undersøgelser af den statistiske sammenhæng mellem børnecancer og magnetfelter. Det første studie, der blev offentliggjort, var gennemført af Wertheimer & Leeper i Denver, Colorado Studiet antydede en forøget risiko for, at børn, der bor ved elforsyningsanlæg, i højere grad får leukæmi end andre børn. Siden 1979 har både amerikanske og europæiske forskere forsøgt at afprøve denne teori. Ved en nærmere granskning af studierne konstateres det, at kvaliteten er meget forskellig, at det er forskellige former for kræft, der studeres, ligesom nogle finder en statistisk sammenhæng, andre ikke. I de fleste studier bruges de såkaldte wirecodes (dvs. afstande til og typer af ledninger) som mål for magnetfeltets niveau. µt = mikrotesla HCC = anlæg med høj strøm VHCC = anlæg med meget høj strøm. Figur 2 Den relative risiko angivet i tidligere studier af børnecancer. Kvalitetsmæssigt betragtes kun de studier, der er lavet i 1988 eller senere, som gode nok til at basere konklusioner på. I både Savitz' og Londons studie finder man en statistisk sammenhæng til tilstedeværelsen af en ledning. Man finder ikke en sammenhæng til størrelsen af det målte magnetfelt.

5 NOTAT NP92-961b 5 At den relative risiko f.eks. i London-studiet er angivet at være 2 med et bånd, som vist på figuren, betyder, at den relative risiko med 95% sandsynlighed ligger i båndet 1,1 til 3,8 med en middelværdi på 2. I en status fra det engelske NRPB (National Radiological Protection Board) 1992 vurderes det, at de vigtigste af de hidtil viste sammenhænge mellem felter og børnekræft kan skyldes undersøgelsesmetoden mere end en reel sammenhæng. NRPB konkluderer, at hidtidige undersøgelser kun kan begrunde, at teorien undersøges ved flere undersøgelser.

6 NOTAT NP92-961b 6 3. Den danske undersøgelse, 1992 Cancerregisteret har i oktober 1992 offentliggjort en dansk statistisk undersøgelse af børnekræft. Undersøgelsen omfatter alle de danske børn, som i tidsrummet har udviklet leukæmi, hjernecancer eller lymfekræft. Nærhed til højspændingsanlæg (400 kv - 50 kv) for disse børns bopæle sammenholdes med bopæle for en repræsentativ gruppe på danske kontrolbørn. De børn har tilsammen boet på i alt adresser. Enkelte børn er flyttet op til 20 gange. Ud af de børn har kun 30 været udsat for felter større end 0,1 mikrotesla (µt) fra højspændingsanlæg. De fordeler sig som 10 kræftbørn og 20 kontrolbørn. 0-0,09 µt 0,10 µt Kræftform n RR Cases Kontroller RR (95 % sg) Kombineret ,4 (0,7-3,0) Leukæmi ,0 (0,3-3,3) Hjernesvulst ,0 (0,3-3,7) Lymfom ,0 (1,2-21) Tabel 4 Fra Cancerregister-rapporten. Relativ risiko (RR) og 95 % sikkerhedsgrænser (95 % sg) for leukæmi, hjernesvulster og lymfomer blandt børn ved eksponering for 0,1 µt eller mere for højspændingsanlæg. Undersøgelsen viser, at risikoen for lymfekræft er forhøjet blandt børn med udsættelse for magnetfelter større end 0,1 µt. Resultatet er statistisk signifikant, men baseres alene på 3 tilfælde. På grund af de få tilfælde, skal man ifølge Cancerregisteret ikke hæfte sig specielt ved størrelsen af RR på 5,0. Den relative risiko kan faktisk variere imellem 1,2 og 21,0. For leukæmi og hjernesvulster ses ingen overrisiko. For alle kræftformer set under et findes en ikke-signifikant relativ risiko RR på 1,4 (overrisiko på 40 %) for felter større end eller lig med 0,1 µt. For alle tre kræftformer set under et findes en forhøjet risiko ved eksponering over 0,4 µt. Den relative risiko i dette tilfælde er 5,6. Resultatet er statistisk signifikant, men med et interval gående fra 1,6 til 19,0.

7 NOTAT NP92-961b 7 Eksponering (µt) Cases Kontroller RR (95 % sg) 0-0, ,10-0, ,7 (0,2-2,0) 0, ,6 (1,6-19) Total Tabel 5b Fra Cancerregister-rapporten. Relativ risiko (RR) og 95 % sikkerhedsgrænser (95 % sg) for kræft blandt børn afhængig af eksponering for magnetfelt: ingen (< 0,1 mt), moderat (0,1-0,39 mt) og "meget højt" (³ 0,4 mt). Der er altså tendens til, at børn med cancer har været udsat for større magnetfelter end kontrol-børnene, men der er ikke for nogen kræftformer bekræftet den dosis - responssammenhæng (større påvirkning = større sygdomseffekt), som er en nødvendig del af beviset for at kunne afgøre, om der faktisk er en sammenhæng. De offentliggjorte resultater er hovedresultater og må betragtes som foreløbige. Der udestår fortsat analyser over betydningen af den tid, børnene har boet tæt ved højspændingsanlæggene samt barnets alder i denne periode. 4. Den svenske undersøgelse, 1992 A. Ahlbom, Karolinska Institut, Stokholm, har den 30. september offentliggjort en statistisk undersøgelse om børnekræft. Undersøgelsen leukæmi og hjernekræft i perioden I undersøgelsen indgår der 142 kræftbørn og 558 kontrolbørn. Der er alene undersøgt nærhed til 400 kv- og 220 kv-ledninger. Hovedresultatet af den svenske undersøgelse er, at der ved felter større end 0,2 µt er en overrisiko for leukæmi på 2,7. Den relative risiko ligger i et interval, der går fra 1,0-6,3 og derfor kun lige statistisk signifikant.

8 NOTAT NP92-961b 8 Resultatet bygger alene på 7 tilfælde µt µt 0.2 µt Diagnosis n RR n RR (95 % Cl) n RR (95 % Cl) All cancer ( ) ( ) Leukemia ( ) ( ) Brain tumor ( ) ( ) Controls Tabel 4.1 Fra den svenske rapport. Den svenske undersøgelse viser ingen overrisiko, når man tager alle kræftformer under et og heller ingen overrisiko for hjernekræft. A. Ahlbom mener at være på sporet af den såkaldte dosisresponssammenhæng, da han for magnetfelter større end 0,3 µt har fundet en relativ risiko på 3,8 - altså større end den ved magnetfelter på over 0,2 µt. 5. Hvad er epidemiologi? Epidemiologi er læren om sygdommes forekomst. I denne del af medicinen studeres det, hvorfor sygdomme varierer i forskellige befolkningsgrupper. Tidligere blev epidemiologi især brugt til undersøgelse af smitsomme sygdomme - epidemier. I London studerede man udbredelse af kolera allerede i I dag er epidemiologi et vigtigt værktøj i f.eks. kræftforskningen. Den har f.eks. bidraget afgørende til forståelsen af cigaretrøgens rolle i forekomst af lungekræft. Epidemiologi spiller også en væsentlig rolle i studiet af hjerte-kar-sygdomme, kroniske sygdomme og erhvervssygdsomme (f.eks. asbestose). Epidemiologien kan således give et godt fingerpeg om en årsag, allerede inden de biologiske mekanismer, der forårsager sygdommen, kendes. Epidemiologi bygger på statistiske undersøgelsesmetoder. Resultatet af en epidemiologisk undersøgelse er en risikoindikator, der angiver en sandsynlighed for en sammenhæng mellem sygdom og årsag. Epidemiologi er altså ikke en eksakt videnskab, ligesom en statistisk sammenhæng ikke er et bevis for en årsagssammenhæng.

9 NOTAT NP92-961b 9 Epiedemiologi er sammensat af de græske ord: epi = blandt demos = mennesker logos = doktrin eller læren om. I en statistisk undersøgelse beregnes den såkaldte relative risiko RR. Sammen med RR opgives altid et interval, der angiver variationsområdet og dermed usikkerheden på det beregnede RR. En relativ risiko RR på 1,0 betyder, at der ikke er nogen overrisiko i forhold til det normale. Hvis båndet indeholder værdier af RR, der både er større end 1 og mindre end 1, er resultatet ikke statistisk signifikant (jf. figur 2). Et resultat er kun statistisk signifikant, hvis størrelsen af RR helt ligger over eller helt ligger under 1. Når man anvender statistik på en så sjælden sygdom som børnekræft, vil det statistiske grundlag for at drage konklusioner altid være meget svagt. Én undersøgelse kan ikke stå alene. Mange undersøgelser skal vise den samme tendens, for at man kan sige noget endegyldigt. 6. Hvordan bedømmer vi situationen? Resultaterne i den danske og svenske undersøgelse viser ikke det samme mønster. Den svenske undersøgelse peger på en mulig risiko for leukæmi, den danske finder ingen overrisiko på leukæmi. Den danske undersøgelse antyder en mulig risiko for lymfekræft. At den danske undersøgelse viser en forhøjet risiko når alle kræftformer tages under ét ved felter over 0,4 µt, betragtes umiddelbart som ulogisk. En sådan generel sammenhæng ses normalt ikke i kræftforskningen. Ved miljøbetinget kræft ses normalt klare sammenhænge mellem en enkelt årsag og enkelte kræftformer. Vi har under alle omstændigheder at gøre med et lille talmateriale, idet de undersøgte sygdomme heldigvis er sjældne. Hvis resultatet i den danske undersøgelse er udtryk for en sand sammenhæng, så vil dette under alle omstændigheder være en mikroskopisk risiko sammenlignet med andre risici, som børn er udsat for. Regner man på en befolkning som den danske med udgangspunkt i en relativ risiko på 5,6 for lymfekræft, så betyder det, at ét tilfælde af lymfekræft hvert 5. år kan spares, hvis man helt fjerner påvirkningen fra elforsyningsanlæg ved børnenes boliger.

10 NOTAT NP92-961b 10 Overføres de svenske resultater til Danmark med en relativ risiko på 2,7 for leukæmi, så ville det tilsvarende betyde, at ét tilfælde af leukæmi hvert tredje år i Danmark kunne spares. Disse beregninger skal ses i sammenhæng med, at der blandt børn årligt konstateres ca. 10 tilfælde af lymfekræft og ca. 45 tilfælde af leukæmi i Danmark. For at bidrage til afklaringen af, om der virkelig er en sammenhæng mellem børnekræft og magnetfelter, anser både elselskaberne og Cancerregisteret det som en nødvendig del af det forestående arbejde med en samkøring (metaanalyse) af den danske og den svenske undersøgelse. Dermed vil vi få et større statistisk grundlag at træffe beslutninger ud fra. Selv om man finder en statistisk sammenhæng, står vi stadig på et ben med hensyn til en eventuel risiko. Vil vi stå på to ben, skal der både være en hypotese om en statistisk sammenhæng og en accepteret teori om en biologisk mekanisme, der forklarer årsagssammenhængen.