Læsning og tolkning af resultater af kortlægningsundersøgelsen 2010 for T2 skoler
|
|
- Margrethe Jessen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læsning og tolkning af resultater af kortlægningsundersøgelsen 2010 for T2 skoler
2 Læsning og tolkning af resultater af kortlægningsundersøgelsen i LP-modellen 2010 for T2 skoler Af: Thomas Nordahl og Anne-Karin Sunnevåg Dansk bearbejdning Ole Hansen og Louise Thierry Pedersen. Indhold Indledning:... 2 Sådan finder du resultaterne:... 2 Vores behandling og tolkning af data:... 2 Fokusområder og enkeltspørgsmål... 3 To forskellige visninger Resultater i 500-pointsskala... 3 Hvor stor er en ændring eller udvikling fra den første kortlægning (T1) til den anden (T2)? Resultater i gennemsnitstal... 6 Præsentation af resultater og anonymitet... 7 Resultater på skoleniveau... 7 Resultater på klassetrinniveau:... 7 Resultater på klasseniveau:... 8 Anvendelse af resultater... 8 LP-grupper/pædagogisk udvalg... 8 Medarbejdersamtale... 8 Lærermøder/pædagogisk rådsmøde... 9 Elevråd... 9 Klassedrøftelser med elever... 9 Forældremøder... 9 Skolebestyrelse... 9 Beskrivelse af de enkelte spørgeskemaer : Spørgeskema til eleverne : Spørgeskema til klasselærer : Spørgeskema til lærere Litteratur
3 Indledning: Dette dokument er en beskrivelse af, hvad resultaterne fra kortlægningsundersøgelsene i 2008 (T1) og 2010 (T2) betyder, og hvordan resultaterne kan læses og tolkes på Du kan få oplysninger om, hvordan din skole, hvert klassetrin og hver klasse har svaret. Det er også muligt at sammenligne din egen skole med det nationale gennemsnit, hvilket vil sige gennemsnittet af alle de danske LP-skoler, der er med i undersøgelsen. Du kan både få tabeller og grafiske fremstillinger af resultaterne. I kortlægningsundersøgelsen er der brugt tre spørgeskemaer; et for eleverne, et for klasselærerne og et for lærerne, pædagogerne og skolelederne. Sådan finder du resultaterne: Log på skoler på Klik på: Koordinator i menuen til højre Klik herefter på: Kortlægningsundersøgelse Til venstre på siden klikkes på det blå link: Administration af kortlægningsundersøgelse Tast dit brugernavn og adgangskode ind i felterne og klik på: login Du kommer nu ind til analysemodulet, hvor der til venstre kan vælges mellem resultaterne fra de tre kortlægningsundersøgelser i vinduet: Vælg undersøgelse. Vores behandling og tolkning af data: Den vigtigste databehandling i en kortlægningsundersøgelse er selve tolkningen af resultaterne. Hensigten med den første kortlægningsundersøgelse T1 er, at se hvordan skole, klassetrinnet, klassen har scoret på de forskellige fokusområder og sammenligne det med gennemsnittet af de andre LPskoler i denne undersøgelse (nationalt gennemsnit.) På denne måde får man et billede af situationen på egen skole, før arbejdet med LP-modellen begynder. Hensigten med den anden kortlægningsundersøgelse T2 er, at se hvilken ændring/udvikling skolen, klassetrinnet, klasse har gennemgået efter to års arbejde med LP-modellen også her sammenlignet med gennemsnittet af de andre skoler i undersøgelsen (nationalt gennemsnit). Hvad betyder lærernes og elevernes svar? Det er muligt at sammenligne resultater fra eksempelvis eleverne på din skole med de nationale resultater for alle LP-skoler i Danmark. Disse resultater siger noget om, hvorvidt læringsmiljøet ifølge eleverne i en klasse er bedre eller dårligere end i andre klasser på samme klassetrin i andre LP-skoler i Danmark. Herudover kan det være nyttigt at vurdere, hvordan forskellige klasser svarer i forhold til hinanden internt på en skole. Desuden bør svarene i den enkelte 2
4 klasse, på det enkelte klassetrin og på hver enkelt skole analyseres separat. Herudover kan skolerne nu sammenligne resultaterne fra 2008 (T1) med resultaterne fra 2010 (T2) på skoleniveau, klassetrin og klasser og vurdere den ændring eller udvikling, som viser sig, efter at skolen har arbejdet med LPmodellen i to år. Sådanne sammenligninger, vurderinger og tolkninger danner grundlag for analyse og drøftelse af, hvilke pædagogiske strategier eller tiltag, der kan iværksættes for at forbedre din skoles situation. I analysen af resultaterne kan det være hensigtsmæssigt at vurdere, hvilke faktorer i skolen der opretholder problemer eller udfordringer ud fra principperne i LP-modellen. På samme måde kan det også analyseres, hvilke faktorer der bidrager til, at skolen, klassetrinnet eller klassen gør det specielt godt på et bestemt område. De nye tiltag, man vælger for at ændre situationen, skal rettes mod eventuelle opretholdende faktorer, og tiltagene skal så vidt muligt være vidensbaserede. Det vil sige, at tiltagene skal bygge på forskning, der viser, at de aktuelle tiltag har sandsynlighed for at give de ønskede resultater. Fokusområder og enkeltspørgsmål Det er muligt at se resultater fra både fokusområder og enkeltspørgsmål. Et fokusområde er flere spørgsmål indenfor et tema eller vurderingsområde, som er slået sammen. F.eks. indeholder fokusområdet trivsel 8 spørgsmål, som er knyttet til elevernes trivsel og situation på skolen. Skolen og lærerne kan således se på resultaterne både indenfor et fokusområde og på enkeltspørgsmål indenfor de forskellige områder. NB!! Indenfor fokusområdet fravær i klasselærerundersøgelsen er spørgsmålene i 2008 (T1) og 2010 (T2) forskellige, og derfor kan resultaterne for T1 og T2 ikke sammenlignes. Men skolerne kan sammenligne sig med andre skoler (nationalt gennemsnit) både i 2008 og To forskellige visninger Det er muligt at få vist to forskellige rapporter fra kortlægningsundersøgelsen. 1. den første viser resultaterne i det, der kaldes en 500-pointsskala 2. den anden viser resultaterne ved gennemsnit Uanset hvilken måde du vil vise resultaterne på, vil du altid kunne se, hvordan skolen, klassetrinnet og klassen har scoret samt sammenligne dette med gennemsnittet af de andre LP- skoler, der har deltaget i kortlægningsundersøgelsen. 1. Resultater i 500-pointsskala Vi har defineret gennemsnittet på alle fokusområder til 500 point. Alle matematiske beregninger som spredning og standardafvigelser er altid indeholdt i de aktuelle 500 point. Dette betyder, at gennemsnittet for alle skoler indenfor alle fokusområder er altid 500 point helt uafhængige af, hvilken 3
5 skala, der er anvendt i forhold til svaralternativer eller antal spørgsmål i hvert fokusområde. Når vi udtrykker forskelle, ændringer og udvikling på denne måde, så tager vi også hensyn til spredningen i data, og det vil sige den variation, der er mellem de forskellige svar fra elever, klasselærere, ledelse, lærere og pædagoger i undersøgelsen. Endvidere er hver enkelt skoles resultater udtrykt i, hvor mange point skolen scorer bedre eller dårligere end gennemsnittet for alle LP-skoler (500 point) både i den første (T1) og den anden (T2) kortlægningsundersøgelse, og hvor stor en ændring eller udvikling skolen har gennemgået fra første til anden kortlægning. Hvor stor er en ændring eller udvikling fra den første kortlægning (T1) til den anden (T2)? Det kan være vanskeligt at tolke, hvor stor eller lille en ændring eller udvikling er. Det vil altid være præget af en vis skønsmæssig vurdering afhængig af det enkelte fokusområde. En lille ændring eller udvikling indenfor et fokusområde kan godt være af stor betydning i skolehverdagen. På f.eks. det vigtige fokusområde i lærer/pædagog undersøgelsen relationer til eleverne kan ændringen/udviklingen være meget lille vist i talmaterialet, men det betyder reelt, at der er flere lærere i anden undersøgelse (T2), som oplever, at de har en god relation til eleverne, end der var i første undersøgelse (T1). Dette område kræver systematisk arbejde over tid, før resultaterne vil vise sig. Sammenligner vi dette område med f.eks. fysisk miljø, kan vi nogle steder se en ændring og udvikling på dette område, som er ganske høj. Her er det vigtigt at reflektere over, at arbejdet med at forbedre det fysiske miljø på skolen sandsynligvis er meget mindre krævende, og vil kunne give resultater meget hurtigere end arbejdet med relationer. På denne måde må man skønsmæssigt vurdere størrelsen på ændringen/udviklingen indenfor alle fokusområderne. I figuren på næste side er nogle resultater fra en fiktiv skole udtrykt i 500-pointsskalaen. Den mørkeblå søjle viser resultaterne fra den første kortlægningsundersøgelse (T1 i 2008), mens den lyseblå søjle viser resultaterne fra den anden (T2 i 2010). Resultaterne er fra lærernes/pædagogernes spørgeskema. 4
6 Gennemsnit: 500 point er altid gennemsnittet for alle skoler og klassetrin på alle fokusområder. Vurderingsniveauer: Det er ikke helt enkelt at vurdere eller sætte en klar grænse eller et tydeligt niveau for hvad, der er en stor og lille forskel fra landsgennemsnittet eller en stor eller lille udvikling fra T1 til T2. Men for at skolen skal kunne forholde sig til noget konkret, så har vi sat et vurderingsniveau på +/- 20 point. Det vil sige, at skoler, som scorer 480 point eller derunder, bør vurdere resultatet meget indgående. På samme måde kan vi sige, at skoler, der scorer 520 point eller bedre, har god grund til at være tilfredse med resultatet. I figuren ovenfor har der været en udvikling på fokusområdet relationer til eleverne på 21 point fra første (T1) til anden (T2) kortlægningsundersøgelse. Samtidigt ser vi, at skolen i begge målinger har scoret højere end gennemsnittet af de andre skoler (500 point). Den enkelte skole bør her forsøge at vurdere, hvad det er på skolen, der bidrager til så godt et resultat. 5
7 2. Resultater i gennemsnitstal Resultater vist med gennemsnitstal giver skolerne et enkelt billede på, hvordan de har scoret på skole-, trin- og klasseniveau sammenlignet med alle de andre LP-skoler i kortlægningsundersøgelsen. Hvert enkelt svaralternativ bliver tildelt en talværdi, som fremgår af gennemgangen af hvert spørgeskema. Den højeste værdi er altid et udtryk for den bedste eller mest positive værdi. Fordelen ved at bruge gennemsnitsresultater til tolkningen af resultaterne er, at vi hurtigt kan få et overblik. Lærernes/pædagogernes trivsel - Lærer-efterår 2010 (2. gangs) - Nationalt 3,11 - Lærer-efterår 2010 (2. gangs) Skole X 3,36 - Lærer-efterår Nationalt 3,02 - Lærer-efterår 2008 Skole X 3,07 I tabellen ovenover vises det første fokusområde fra lærerskemaet som eksempel. Tabellen viser det nationale gennemsnit sammenlignet med gennemsnittet på din skole både fra den første kortlægning (T1) og fra den anden (T2). På samme måde som for skolen, kan du på hjemmesiden foretage valg under klasser og klassetrin og således få sammenlignende resultater mellem det nationale gennemsnit og gennemsnittet i en klasse eller på et klassetrin samt den ændring eller udvikling, der er sket. Eksempel: Størrelsen på ændringen/udviklingen mellem den første og anden kortlægningsundersøgelse - egen skole og gennemsnittet af andre LP-skoler I analysemodulet til venstre under Vælg undersøgelse vælges: Lærer -efterår 2008 eller 2010 I kassen Udvalg klikkes Sammenlign nationalt med andre LP-skoler Under vælg undersøgelse klikkes Lærer - efterår 2010 Under vælg undersøgelse klikkes Lærer - efterår 2008 Under: Klasser vælges <Alle> Under: Klassetrin vælges <Alle> I kassen Visning : Under: Tema markeres Fokusområder Under: Vis som markeres Tabel Under: Tal vælges Gennemsnit Under: Graftyper markeres Horisontal Afslut ved at klikke på Opdater Der vil nu komme en oversigt, der ser nogenlunde ud som tabellen ovenfor (værdien for din skole kan afvige fra den i skemaet, da den jo er afhængig af resultaterne på netop din skole). 6
8 Det anbefales, at man først tager resultater på 500 point skala og gennemsnitsværdier på alle fokusområderne både på skole, klassetrin og klasse niveau fra begge kortlægningsundersøgelserne. Herefter kan man se på resultater på enkeltspørgsmål enten som procent eller andel og også her kan man se resultater på skole, klassetrin og klasseniveau. Se efter, hvor der scores højt, og hvor der scores lavt, hvilken ændring eller udvikling der har været, og hvilken betydning en lille eller stor udvikling på de forskellige fokusområder har for skolen. Se efter mønstre. Er der en sammenhæng mellem de områder, hvor der scores højt, eller hvor der scores lavt? Hvad kan være med til at opretholde den høje eller lave score? Præsentation af resultater og anonymitet I enhver præsentation af resultater vil der være vigtige etiske overvejelser, der må foretages. I LPmodellens kortlægningsundersøgelser er det sådan, at hvis der er færre end 7 respondenter, vil der aldrig blive vist resultater. Dette handler om anonymitet. De svar, som elever, lærere og pædagoger giver, skal aldrig kunne spores tilbage til den enkelte. Alle skal sikres anonymitet. Det er derfor vigtigt, når resultaterne skal præsenteres, at skolelederen og koordinatoren har tænkt nøje over, hvem der skal præsenteres for. Vær varsom, hvis der f.eks. er små klasser eller få lærere på skolen. Skoleledelsen, koordinatoren og gerne assisteret af PPR bør sammen udtage resultater på alle niveauer og indenfor alle fokusområder, og derefter gå i dybden på spørgsmålsniveau, der hvor det er aktuelt at få et mere nuanceret billede. Resultater på skoleniveau Resultaterne på alle fokusområder kan med stor fordel formidles til alle lærere, pædagoger, forældre, elever og skolebestyrelsen. Skolen skal vurdere om man vil præsentere resultaterne på spørgsmålsniveau. Det kan være hensigtsmæssigt for at uddybe resultatet på et fokusområde. På skoler med få respondenter er det mere holdbart at vise resultater på fokusområder end på spørgsmålsniveau. Her bør man se på de områder, hvor skole scorer både højt og lavt, og vurdere hvad det er, som bidrager til at opretholde disse resultater. Resultater på klassetrinniveau: Disse resultater bør formidles til alle lærere og pædagoger på skolen, men der hvor der måske kun er en klasse på trinnet, bør man formidle det således, at det er beskrevet under resultater på klasseniveau. Herudover kan resultaterne fra klassetrin præsenteres for både elever og forældre, som hører til klassetrinnet. Også her bør der være fokus på, hvor der scores højt og lavt og på eventuelle opretholdende faktorer. Vurder, hvor langt ind man skal gå i forhold til resultater på spørgsmålsniveau i forhold til elever og forældre. Måske giver resultaterne på fokusområder et udmærket og mere overskueligt billede. 7
9 Resultater på klasseniveau: Resultaterne på fokusområderne bør formidles til de lærere og pædagoger, elever og forældre, som hører til klassen. Også her bør man fokusere på høj og lav score, og vurdere hvor langt ned man vil gå i præsentation af resultater på spørgsmålsniveau. Fokusområdet relation lærer-elev skal behandles med varsomhed, idet det er knyttet til en person. Når resultaterne præsenteres for de forskellige grupper, må man altid vurdere i forhold til anonymitet. Der hvor der er små klasser og få lærere i klassen, skal resultatet ikke præsenteres direkte, men omskrives. Det er meget forskelligt, hvordan skolerne vælger at præsentere resultaterne. Der er mange gode præsentationsværktøjer til rådighed, som kan tages i brug, så resultaterne bliver formidlet på en overskuelig og tydelig måde. Anvendelse af resultater Det er væsentligt at analysere, hvilke faktorer i klasseværelset eller ved undervisningen, der opretholder de udfordringer, som lærerne og eleverne møder i skolen. Når eleverne har det svært i skolen, vil det som oftest have en sammenhæng med forholdene i de situationer, som de befinder sig i, hvad enten det er knyttet til elevernes læring eller adfærd. Derfor må man analysere, hvad det er, der opretholder disse elevers situation i de enkelte skoler og klasseværelser. Her er der brug for analytisk kompetence, men også en evne og vilje til at se på det, som sker i klasseværelset, og på den undervisning, som praktiseres. Skoleledere og lærere bør i fællesskab drøfte og reflektere over de udfordringer, som de har i hverdagen. En analytisk tilgang er dog ikke tilstrækkelig, hvis den ikke omsættes til handling. Det er ved at gøre anderledes ting i undervisningen i det enkelte klasseværelse, at eleverne kan gøre nye erfaringer og dermed øge læringsudbyttet. LP-grupper/pædagogiske udvalg Resultater fra kortlægningsundersøgelserne på skole- og klassetrinniveau indenfor alle fokusområder og eventuelt enkeltspørgsmål, der hvor det er hensigtsmæssigt, bør tages op i disse grupper/udvalg. Man bør fokusere på de udfordringer, som kortlægningsundersøgelsen viser, og analyserer dem grundigt. Den enkelte lærer skal selv vurdere, om udfordringerne, som vises i resultaterne på klasseniveau, bør tages med her. Hvis en klasse scorer lavt på nogle områder, er det dog meget vigtigt, at man ikke undlader at arbejde med disse resultater, selvom det kan opleves som vanskeligt at tage dem op i LPgruppen/pædagogisk udvalg. LP-gruppen/det pædagogiske udvalg er kernekomponenten i LP-arbejdet, og det er her udfordringerne skal bringes for dagen og analyseres, så der kan ske en udvikling af læringsmiljøet for eleverne. Medarbejdersamtale Skolelederen bør tage fat i resultaterne på klasseniveau både på fokusområder og på enkeltspørgsmål, hvis det er hensigtsmæssigt, når han eller hun har medarbejdersamtaler med klasselærere. På den måde kan skolelederen bidrage til arbejdet med de udfordringer, som klasselæreren står overfor og samtidigt sikre, at der bliver taget hånd om dem. 8
10 LP-arbejdsgruppen/pædagogisk rådsmøde På LP-arbejdsgruppemøder/pædagogisk råd bør resultater på skoleniveau indenfor de forskellige fokusområder tages op. Resultater som viser både høj og lav score. Her kan man også reflektere sammen over, hvad det er, som opretholder resultaterne, og hvad arbejdsgruppen eller det pædagogiske råd kan bidrage med. Elevråd Elevrådet kan også reflektere blandt resultaterne på fokusområderne på skoleniveau og vurdere med udgangspunkt i sammenhængscirklen, hvad der opretholder udfordringerne, og eventuelt hvordan de som elevråd kan bidrage til arbejdet. Klassedrøftelser med elever Klasserne bør se resultater på fokusområderne fra egen klasse både der, hvor de scorer højt, og der hvor de scorer lavt. Klassen kan sammen, også med udgangspunkt i sammenhængscirklen, reflektere over det, som opretholder resultaterne, og hvad man eventuelt kan iværksætte af tiltag. Det bør vurderes hvilke resultater på spørgsmålsniveau, som præsenteres. Erfaringer viser, at elever ikke har problemer med at drøfte, hvad der opretholder situationer i klassen. Forældremøder Forældrene er en meget vigtig ressource, som skolerne bør tage i brug i LP-arbejdet. Resultater på klasseniveau indenfor de forskellige fokusområder bør præsenteres, og man kan på samme måde som overfor eleverne lægge op til refleksion med udgangspunkt i sammenhængscirklen, over hvad det er, der opretholder høj og lav score, samt hvad forældrene kan bidrage med. Forældre er en vigtig faktor, f.eks. når det gælder om at etablere gode relationer både mellem lærer og elev og mellem eleverne, i forbindelse med regler og konsekvenser i klasseværelset, samt med hensyn til hvilke forventninger både skole og hjem har til elevernes adfærd og arbejdsindsats. På den måde kan man drøfte, hvordan samarbejdet mellem skole og hjem kan bidrage til at udvikle et godt læringsmiljø både socialt og fagligt i klassen. Skolebestyrelse Skolebestyrelsens rolle i arbejdet med LP-modellen er blandt andet at støtte op omkring arbejdet, at prioritere ressourcer og at efterspørge resultater. De er skoleejere og bør vide, hvordan situationen på skolen er for at kunne bidrage til arbejdet. Også her bør resultater på fokusområderne på skoleniveau præsenteret, og sammen med skolelederen kan bestyrelsen reflektere over, hvad det er, der opretholder resultaterne. Hvad skal der til for at videreudvikle de områder, hvor der scores højt, og hvilke tiltag kan iværksættes hos skolebestyrelsen for at bistå skolen i arbejdet med udfordringerne? 9
11 Beskrivelse af de enkelte spørgeskemaer 1: Spørgeskema til eleverne Titel i spørgeskemaet: Hvad jeg synes om at gå på skolen? Tema: Syn på skolen eller trivsel Syn på skolen er et område i denne undersøgelse, som minder om elevernes trivsel i skolen. Betegnelsen syn på skole er brugt, fordi den både knytter sig til elevernes forhold og indstilling til skole og skolegang, samt til deres trivsel på skolen. Variabelområdet omfatter således mere end bare trivsel. Fokusområdet i skalaen er følgende: Fokusområde 1: Trivsel (Spørgsmål 1-8) I skemaet er de forskellige svarværdier udstyret med svarværdierne: Helt enig = 4, lidt enig = 3, lidt uenig = 2, helt uenig = 1. Der kan læses om disse forhold i Nordahl (2000) s Titel i spørgeskema: Hvordan jeg er på skolen? Tema: Problemadfærd Erfaringer fra tidligere viser, at eleverne kender sig selv godt og har god indsigt i deres egen adfærd. For at studere omfanget af forskellige adfærdstyper vurderer hver enkelt elev, hvor ofte de oplever de viste 26 typer problemadfærd i skolen. Udsagnene dækker de fleste former for problematisk adfærd samtidig med, at de giver information om indadreagerende adfærd såsom det at være alene, ængstelig, ensom og deprimeret. Adfærd, som læreren har svært ved at observere. Fokusområderne er bygget op på følgende måde: Fokusområde 1: Undervisnings- og læringshæmmende adfærd (Spørgsmål 1 13) Fokusområde 2: Social isolation (Spørgsmål 14 18) Fokusområde 3: Udadreagering (Spørgsmål 19 22) Fokusområde 4: Alvorlige adfærdsproblemer (Spørgsmål 23 26) Svarværdierne er her: Aldrig = 5, Sjældent = 4, Af og til = 3, Tit = 2, Meget tit = 1. (NB: Læg mærke til, at en høj svarværdi indikerer en lille forekomst af adfærdsproblematik.) Gennemsnitsresultater og frekvensfordeling indenfor området problemadfærd beskrives i Nordahl (2000) s Titel i spørgeskemaerne: Lærerne Tema: Relation mellem elev og lærer 10
12 Dette tema handler om relationerne eller forholdet mellem læreren og eleverne, hvor eleverne vurderer læreren. Tidligere har området vist sig nyttigt at vurdere, fordi relationer mellem lærer og elev har indflydelse på omfanget af problemadfærd og elevernes oplevelse af undervisningen. Læreren er den vigtigste ressource på skolen, og netop lærerens relation til eleverne ser ud til at være relativt afgørende for elevernes udvikling. Eleverne vurderer 15 udsagn om deres relationer til læreren. Med lærer menes her som udgangspunkt klasselærer, men det kan også være muligt at vurdere andre lærere. Området og udformningen af spørgsmålene kan virke sensitive for den enkelte lærer, men her genereres megen information, som vil være nyttig for læreren i hans eller hendes udvikling som lærer. Fokusområdet er: Fokusområde 1: Relation lærer elev (Spørgsmål 1 15). Svarværdierne er her: Helt enig = 4, Lidt enig = 3, Lidt uenig = 2, Helt uenig = 1. Resultater fra tidligere undersøgelser findes i Nordahl (2000) s og s. 370 samt Nordahl (2005) s Titel i spørgeskema: Klassen og mine klassekammerater Tema: Relationer mellem eleverne i klassen Eleverne vurderer i dette tema, hvordan de har det sammen i klassen. Tematisk er her tale om klassemiljøet. Relationer eleverne imellem har betydning for, hvordan børn og unge har det i skolen, da skolen i lige så høj grad er en social arena som en undervisnings- og læringsarena for eleverne. Udsagnene er todelt, hvor nogle udsagn udtrykker elevernes generelle trivsel i klassen, mens andre beskriver den enkelte elevs forhold til andre elever. I vurderingerne af relationerne mellem eleverne i klassen tager eleverne stilling til 17 forskellige udsagn om forholdet mellem eleverne. Fokusområde 1: Relation elev-elev, arbejdsmiljø (Spørgsmål 1 5 og 14) Fokusområde 2: Relation elev-elev, socialt miljø (Spørgsmål 6 13 og 15-17) Svarværdierne er her: Helt enig = 4, Lidt enig = 3, Lidt uenig = 2, Helt uenig = 1. Titel i spørgeskema: Undervisningen i klassen Tema: Undervisning Her rettes fokus mod, hvad der formidles i skolen, og hvilke arbejdsmetoder der tages i brug. Det er elevernes oplevelse af denne undervisning, der spørges om. Erfaringer fra andre undersøgelser, hvor både elever og lærere har vurderet undervisningen viser, at disse to parter har ret forskellig opfattelse af, hvad der foregår i klasselokalet. Konklusionen på baggrund af disse erfaringer er, at både elever og lærere har ret. Vi kan ikke tage elevernes virkelighedsopfattelse fra dem. Så selv om elevernes svar ikke er i overensstemmelse med lærernes vurdering, må de alligevel tages alvorligt. Undervisningens indhold 11
13 og arbejdsmåder bliver målt ved, at eleverne svarer på 15 spørgsmål om undervisningen i klassen. Fokusområderne indenfor disse spørgsmål er: Fokusområde 1: Variation i undervisningen (Spørgsmål 1 5 og 14) Fokusområde 2: Struktur i undervisningen (Spørgsmål 6 11) Fokusområde 3: Opmuntring og åbenhed (Spørgsmål og 15) Svarværdierne er her: Ja, altid = 5, Tit = 4, Af og til = 3, Sjældent = 2, Nej, aldrig = 1. Resultater fra tidligere brug af dette spørgeskema om undervisning beskrives s i Nordahl (2000). 2: Spørgeskema til klasselærer Titel i spørgeskema: Sociale færdigheder Tema: Elevernes sociale kompetencer Sociale kompetencer er i denne undersøgelse kortlagt gennem lærernes vurdering af elevernes handlen og optræden i forskellige sociale situationer. Klasselærerne har vurderet hver enkelt elevs sociale kompetencer. Sociale kompetencer kan betragtes som et udtryk for, hvordan eleverne interagerer med og deltager i det sociale miljø på skolen. Elevernes sociale læring og udvikling er et vigtigt målområde i skolen. Disse resultater bør give skolen og lærerne en god indikation af det sociale færdighedsniveau blandt eleverne. Fokusområdernes færdigheder er her: Fokusområde 1: Tilpasning til skolens normer (Spørgsmål: 1, 2, 12, 13, 19, 20, 24, 26, 29) Fokusområde 2: Selvkontrol (Spørgsmål: 3, 6, 8, 11, 18, 30) Fokusområde 3: Selvhævdelse (Spørgsmål: 4, 5, 14, 15, 16, 21, 22, 28) Fokusområde 4: Empati og retfærdighed (Spørgsmål: 7, 10, 25, 27) Fokusområde 5: Indordning (Spørgsmål: 9, 17, 23) Svarværdierne på fokusområde 1-5 er: Aldrig/sjældent = 1, af og til = 2, ofte = 3 og meget ofte = 4. Resultater fra tidligere brug af spørgeskema om sociale færdigheder beskrives i Nordahl (2005) s Titel i spørgeskema: Motivation og arbejdsindsats Tema: Elevernes motivation for arbejdet og arbejdsindsats Her vurderer klasselæreren elevens motivation, interesse og arbejdsindsats i forhold til skolen. Fokusområde 1: Motivation og arbejdsindsats (spørgsmål 1-4) 12
14 Svarværdierne er: Meget lav = 1, lav = 2, middel = 3, høj = 4, meget høj = 5. Titel i spørgeskema: Skolefaglige præstationer (4.-7. klasse) Tema: Elevernes skolefaglige præstationer i dansk, matematik og engelsk Her bliver klasselærerne bedt om at vurdere elevens skolefaglige præstationer i fagene dansk, matematik og engelsk. Fokusområdet 1: Elevens skolefaglige præstationer (spørgsmål 1-3) Svarværdierne er: Meget lav = 1, lav = 2, middel = 3, høj = 4, meget høj = 5. Titel i spørgeskema: Skolefaglige præstationer, sidste karakter angives ( klasse) Tema: Elevernes skolefaglige præstationer (sidste karakter angives) i dansk, matematik og engelsk Her bliver klasselærerne bedt om at indsætte elevens sidste karakter i fagene dansk, matematik og engelsk. Fokusområdet 1: Karakterer (spørgsmål 1-3) Svarværdierne er: -3-0 = 1, 2 = 2, 4 = 3, 7 = 4, = 5 Titel i spørgeskema: Fravær Tema: Elevernes fravær Dette drejer sig om, hvor mange dage og timer eleven har haft fravær fra sommerferien og frem til nu. Fokusområdet 1: Fraværende fra skolen (spørgsmål 1-2) Svarværdierne er: 0 dage = 5, 1-2 dage = 4, 3-5 dage = 3, 6-8 dage = 2 og mere end 8 dage = 1. Svarværdierne er: 0 timer =5, 1-3 timer = 4, 4-8 timer = 3, 9-15 timer = 4 og mere end 15 timer=1. 3: Spørgeskema til lærere Titel i spørgeskema: Miljøet på skolen Tema: Skolekultur 13
15 Her kortlægges den enkelte skoles kultur eller miljø. Et positivt miljø på skolen vil ud fra disse udsagn karakteriseres ved at være støttende, udviklende og samarbejdsorienteret; et miljø hvor lærerne er opmærksomme på elevernes behov. Et mindre positivt miljø vil modsat udtrykke et mere privatiserende og mindre kollektivt lærersammenhold, idet enhver lærer er sig selv nok. Lærerne vurderer hvert enkelt udsagn i forhold til situationen på egen skole. De 18 spørgsmål dækker 4 forskellige fokusområder: Fokusområde 1: Lærernes/pædagogernes trivsel (Spørgsmål 1, 2, 3, 4, 5) Fokusområde 2: Samarbejde på skolen (Spørgsmål 6, 7, 8, 9, 10, 11) Fokusområde 3: Skolens fysiske miljø (Spørgsmål 12, 13) Fokusområde 4: Relation til eleverne (Spørgsmål 14, 15, 16, 17, 18) Svarværdierne er 4 = passer meget godt, 3 = passer godt, 2 = passer nogenlunde, 1 = passer ikke så godt. Titel i spørgeskema: Undervisningen Tema: Undervisning Her sættes fokus på lærernes oplevelse af undervisningen. Spørgsmålene er i høj grad magen til dem, eleverne svarer på om undervisningen. Undervisningens indhold og arbejdsmåder bliver her målt gennem 11 spørgsmål. Fokusområderne indenfor disse spørgsmål er: Fokusområde 1: Variation i undervisningen (Spørgsmål 1 7) Fokusområde 2: Ro og orden (Spørgsmål 8 11) Svarværdierne er: Ja, altid = 5, Ofte = 4, Af og til = 3, Sjældent = 2, Nej, aldrig = 1. Resultater fra tidligere brug af dette spørgeskema om undervisning beskrives i Nordahl (2005) s Titel i spørgeskema: Motivation og arbejdsindsats Tema: Elevernes motivation og arbejdsindsats Dette fokusområde dækker 4 spørgsmål om den arbejdsindsats, som eleverne viser i timerne på skolen, og i hvilken grad eleverne er motiverede. Fokusområde 1: Motivation og arbejdsindsats (Spørgsmål 1, 2, 3, 4) Svarværdierne er: 4 = passer meget godt, 3 = passer godt, 2 = passer nogenlunde, 1 = passer ikke så godt. Titel i spørgeskema: Adfærdsproblematik 14
16 Tema: Erfaring og håndtering af adfærdsproblemer Dette fokusområde dækker 4 spørgsmål om adfærdsproblematik Fokusområde 1: Erfaring og håndtering af adfærdsproblemer (Spørgsmål 1, 3, 4) Svarværdierne er: 4 = passer meget godt, 3 = passer godt, 2 = passer nogenlunde, 1 = passer ikke så godt Titel i spørgeskema: Specialundervisning Tema: Vurdering af specialundervisning Dette fokusområde dækker 13 spørgsmål om specialundervisning. Spørgsmålene beskæftiger sig med, hvordan specialundervisningen bliver planlagt og organiseret, hvordan den bliver gennemført, samt hvilke kriterier, der bliver brugt for at afgøre, hvem der har behov for specialundervisning. Generelt om specialundervisning: Fokusområde 1: Individfokus og differentiering i specialundervisning (Spørgsmål 2, 3, 4, 5) Behov for specialundervisning: Fokusområde 1: Specialundervisningen gives af hensyn til medelever og lærer (Spørgsmål 11og13) Fokusområde 2: Specialundervisning gives ud fra elevens vanskeligheder (Spørgsmål 8, 9,10) Svar værdierne er: Ja, altid = 5, Ofte = 4, Af og til = 3, Sjældent = 2, Nej, aldrig = 1. Litteratur Nordahl, T. (2000): En skole to verdener. Et teoretisk og empirisk arbeid om problematferd og mistilpasning i et elev og lærerperspektiv. Afhandling til Dr. polit. -graden. Rapport 11/00. Oslo: NOVA Nordahl, T. (2005): Læringsmiljø og pedagogisk analyse. En beskrivelse og evaluering av LP-modellen. Rapport 19/05. Oslo: NOVA Sørlie, M-A. og Nordahl, T. (1998): Problematferd i skolen. Hovedfunn. Forklaringer. Pedagogiske implikasjoner. Hovedrapport fra forskningsprojektet "Skole og samspillsvansker". Rapport 12 a/98 Oslo: NOVA. 15
17 Disse rapporter kan bestilles NOVA på Læs om landsresultaterne fra 2009 i: Thomas Nordahl og Niels Egelund (2009): Billeder af situationen i den danske grundskole. Rapport 1/2009 fra LP-kortlægningsundersøgelsen, DAFOLO Bent B. Andresen (2009): Billeder af en udviklingsorienteret folkeskole. Rapport 2/2009 fra LP-interviewundersøgelsen, DAFOLO Thomas Nordahl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margreth Aasen, Anne Kostøl (2010): Uligheder og variationer. Rapport 1/2010 fra LP-kortlægningsundersøgelsen, DAFOLO Bestilles hos 16
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne
Læringsmiljø og Pædagogisk analyse Et pædagogisk udviklingsarbejde i skolerne Forord Folkeskolerne i Vordingborg Kommune er med i et landsdækkende forskningsog udviklingsarbejde om implementering af LP-modellen.
Læs mereBilleder af situationen i den danske grundskole
Billeder af situationen i den danske grundskole LP-modellen, forskningsbaseret viden vi gør det, der virker Udvalgte resultater fra den første kortlægningsundersøgelse i LP-modellen Thomas Nordahl og Niels
Læs mereGreve Kommune. LP-modellen. - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen
Greve Kommune LP-modellen - Læringsmiljø og Pædagogisk analyse En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor LP-modellen?...3 LP-modellens oprindelse og perspektiv...4 LP-modellen
Læs mereLæringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur
Læs mereMotivation og mestring
Det ved vi om Motivation og mestring Af Terje Manger Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Anna Garde 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl..............................................
Læs mereVurdering for læring
Det ved vi om Vurdering for læring Af Thomas Nordahl, Anne Kostøl, Anne-Karin Sunnevåg, Ann Margareth Aasen, Gro Løken, Stephen Dobson og Hege Knudsmoen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mereDen socioøkonomiske reference. for resultaterne AF de nationale test. en vejledning til skoleledere og kommuner
Den socioøkonomiske reference for resultaterne AF de nationale test en vejledning til skoleledere og kommuner Den socioøkonomiske reference for resultaterne af de nationale test Alle elever i folkeskolen
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereAnvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/
Læs mereAppendiks 3 Beregneren - progression i de nationale matematiktest - Vejledning til brug af beregner af progression i matematik
Appendiks 3: Analyse af en elevs testforløb i 3. og 6. klasse I de nationale test er resultaterne baseret på et forholdsvist begrænset antal opgaver. Et vigtigt hensyn ved designet af testene har været,
Læs mere- Vejledning til brug af beregner af læseudvikling
Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Læsevejledning og praktiske spørgsmål Vejledning indeholder 3 dele: 1. En indledning, som overordnet
Læs mereAt lave dit eget spørgeskema
At lave dit eget spørgeskema 1 Lectio... 2 2. Spørgeskemaer i Google Docs... 2 3. Anvendelighed af din undersøgelse - målbare variable... 4 Repræsentativitet... 4 Fejlkilder: Målefejl - Systematiske fejl-
Læs mereMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 89% (7 besvarelser ud af 79 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 20. december 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Det sociale miljø, Underspørgsmål til det sociale miljø om at gribe ind mod mobning, Lærerne/underviserne, Undervisningen,
Læs mereAnvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Læs mereTrivsel og social baggrund
Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne
Læs mereModul 1 Skolens netværk, skema og kommunikation i Lectio Efter gennemgangen af dette modul skal du:
Modul 1 Skolens netværk, skema og kommunikation i Lectio Efter gennemgangen af dette modul skal du: 1. Kende til skolens netværk og drev. Specielt dit personlige H-drev 2. Kunne se dit skema og dine lektier
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2011
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 11 Marts 11 Svarprocent: 73% (151 besvarelser ud af 7 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 214 Maj 214 : ADHD Svarprocent: 68% (13 besvarelser ud af 19 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er,
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereElevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11
Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2014
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 14 Maj 14 Svarprocent: 91% (5 besvarelser ud af 55 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereEn ny vej - Statusrapport juli 2013
En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af
Læs mereLærervejledning til teacher-content.com senest rettet 06-01-16. Efter beskrivelsen kan du få svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål.
Lærervejledning teacher-content.com er en letanvendelig interaktiv læringsplatform, hvor faktuel viden om verdens lande, byer og flag via leg flettes sammen med undervisningens læringsmål. Sitet kan bruges
Læs mereKvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]
Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen
Læs mereSelvevaluering af Uddannelsesvejledningen
Selvevaluering af Uddannelsesvejledningen 1 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Side Metode og dataindsamling 3 Præsentation af resultaterne 4 Baggrundsvariabler 4 Information om svejlederen 4 - kort sammenfatning
Læs mereTRIVSELSRAPPORT 2012
TRIVSELSRAPPORT 2012 Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger Vestfyns Handelsskole og Handelsgymnasium Rapport for hele skolen Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet... 3 To læsetips...
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mere2012 Elevtrivselsundersøgelsen December 2012
12 Elevtrivselsundersøgelsen December 12 For erhvervsuddannelserne Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Svarprocent: 91% (59 besvarelser ud af 646 mulige) Skolerapport Velkommen til Elevtrivselsundersøgelsen
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 23. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 23. november 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning,
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2012
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 12 Maj 12 Svarprocent: % (44 besvarelser ud af 56 mulige) Skolerapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereEvaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen
30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 7. december 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 13. marts 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 21. februar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 18. januar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereHvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??
læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen
Læs mereUdviklingsarbejde og innovationsprocesser
Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen
Læs mereKalundborgvej 49, 4591 Føllenslev, Tlf: 59 29 14 38
Højsted, den 08-02-16 UMV maj 2015 Kortlægning af undervisningsmiljøet sådan greb vi det an Vi har brugt spørgeskemaværktøjet www.termometeret.dk fra Dcum. Undersøgelsen er foregået i perioden fra marts
Læs mereGenerelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.
Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev
Læs mereTrivselsundersøgelse 2015
Trivselsundersøgelse 05 EUD og EUX Indeks for uddannelse med voksen. TRIVSELSUNDERSØGELSEN 05 Den merkantile ungdoms-afdeling. Den årlige elevundersøgelse blev afviklet i uge 44 og 45 år 05, som en del
Læs mereTest- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler. Brugervejledning Indledning Booking
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Brugervejledning Indledning Booking Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for skoler Styrelsen for It og Læring
Læs mereVejledning om valg af uddannelse og erhverv. Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser
Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Vejledning om valg af uddannelse og erhverv Kvantitativ undersøgelse blandt
Læs mereNotat vedr. Brug af vikarer på skolerne i Faxe Kommune
Center for Undervisning Notat udarbejdet af: Finn Sonne Holm Dato 26-05-2014 Notat vedr. Brug af vikarer på skolerne i Faxe Kommune Dette notat indeholder flg. afsnit: Analyse af tal fra kvalitetsrapporterne
Læs mereTRIVSELSRAPPORT 2014. Århus Købmandsskole. Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser
TRIVSELSRAPPORT 2014 Århus Købmandsskole Nøgletalsanalyse af elevernes vurderinger på de gymnasiale ungdomsuddannelser Indhold: Overordnet resultat overfor landsgennemsnittet...3 To læsetips...4 Udvikling
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 66 PATIENTOPLEVETKVALITET 213 Svarprocent: 64% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereNukissiorfiit Kundeundersøgelse 2015. Nukissiorfiit Svarprocent: 24% (1454/5977)
Kundeundersøgelse 215 Svarprocent: 24% (1454/5977) Indhold Indhold Introduktion Indledning og konklusion 3 Resultatparametre Tilfredshed, Loyalitet 6 Strategiske indsatsparametre Hvor skal der sættes ind
Læs merePATIENTOPLEVETKVALITET 2013
Patientoplevetkvalitet Antal besvarelser: 4 PATIENTOPLEVETKVALITET 13 Svarprocent: 3% FORORD 1 Patientoplevet kvalitet Her er dine resultater fra undersøgelsen af den patientoplevede kvalitet i speciallægepraksis,
Læs mereResume af elevtrivselsundersøgelse 2012 Brønderslev Gymnasium og HF-kursus
Vurdering Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 1 Resume af elevtrivselsundersøgelse 2012 I uge 43 & 44 2012 gennemførte i samarbejde med analysefirmaet Ennova en omfattende elevtrivselsundersøgelse
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mere1.0 Baggrund. 2.0 Formål
1.0 Baggrund Den danske alkoholkultur giver mange sundhedsmæssige og sociale problemer. I Danmark har der tidligere været en forestilling om, at den bedste måde at give unge fornuftige alkoholvaner var
Læs mereJa, for det meste. Ja, altid. Ja, for det meste. Ja, altid. Ja, dem alle sammen. Ja, de fleste. Engang imellem. Ja, tit. Ja, for det meste.
Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 25. februar 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereSAMMENFATNING. Skoler Læringsrapport 2015. Lars Qvortrup Niels Egelund Thomas Nordahl
Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet Lars Qvortrup Niels Egelund Thomas Nordahl Skoler Billund, Fredericia, Frederikssund,
Læs merePARTNERSKAB om Folkeskolen. Partnerskab om Folkeskolen. Statusanalyse. Mosede skole
PARTNERSKAB om Folkeskolen Partnerskab om Folkeskolen Statusanalyse Mosede skole RAPPORT 2009 sammenlignet med 2007 Indhold 1. Indledning 2 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 5 Elevernes
Læs mereBrugertest af folkeskolen.dk
Folkeskolen.dk Brugertest af folkeskolen.dk Undersøgelsen er udført af Peytz Analyse via en exit-pop på folkeskolen.dk. Undersøgelsen blev foretaget fra d. 2. juni 14. juni 2010. I alt har 818 gennemført
Læs mereKjellerup Skole Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen. Resultat. Spørgeskemaundersøgelse
Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Resultat Spørgeskemaundersøgelse -Min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen -en undersøgelse blandt elever på. 1.-10. klassetrin 1 Min
Læs mereElevplansværktøjet Guide til Elevplansværktøjet Version 3 - oktober 2009
Elevplansværktøjet Guide til Elevplansværktøjet Version 3 - oktober 2009 Forord Denne guide hjælper dig til at komme hurtigt i gang med at bruge Elevplansværktøjet. Elevplansværktøjet er et webbaseret
Læs mereUndervisning og AV Synlighed og Information
Undervisning og AV Synlighed og Information AKTIV LÆRING Når læring, bevægelse og tekno Aktiv Læring er EXAKTs online portal, som forener leg, læring og bevægelse. Tag børnene med på en stafet efter eget
Læs mere1. Datagrundlag. Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120
Struer Kommune 2013 1. Datagrundlag Kommune - med forældre 1 Skole 8 Lærer 165 Forældre 360 Elev 1120 1 2. Status på elevernes udbytte af undervisningen 2.1 Elevernes faglige niveau Den følgende graf viser
Læs mereVejledning til brug af Foreningsportalen
Vejledning til brug af Foreningsportalen Ansøgning om - og opgørelser af tilskud Som en godkendt forening efter Folkeoplysningsloven i Svendborg Kommune skal du via Foreningsportalen ansøge om medlems-
Læs mere1. Indledning. 1 Der er udarbejdet et bilag til embedsregnskaberne, hvor beregningsmetoder og forudsætninger er nærmere beskrevet.
April 2009 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Rettens bemærkninger og forklaringer... 5 3. Aktivitet og sagsmængde... 7 4. Produktivitet... 9 5. Sagsbehandlingstider... 12 6. Udvalgte HR-data
Læs mereResultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg
Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...
Læs mereLP - modellen. Læringsmiljø og pædagogisk analyse. Skolebogmessen Ole Hansen. læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen
LP - modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse Skolebogmessen 2010 Ole Hansen 1 Hvad kendetegner den gode lærer? Relationskompetence Ledelseskompetence Faglig kompetence Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning,
Læs mereBrugervejledning til løntermometeret
Brugervejledning til løntermometeret Dette er en brugervejledning til løntermometeret. Vejledningen er skrevet til de to personer, en leder og en medarbejderrepræsentant, som har ansvar for at bruge løntermometeret.
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne
Læs mereForfattere: Thomas Dreisig Thygesen & Grethe Grønkjær Layout: Jens Holm Møller
Forfattere: Thomas Dreisig Thygesen & Grethe Grønkjær Layout: Jens Holm Møller Login Hver gang du ser en rød prik og en rød tekst, er det noget, du skal gøre! Når du ser en pære, er der et godt tip. Læs
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Hvordan er resultatrapporten bygget op? Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Rapporten giver jer en oversigt over resultaterne
Læs mereU-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 maj 2011. U-turns skoletilbud. Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011
U-turns skoletilbud Statusredegørelse for perioden maj 2004 til maj 2011 Skoletilbudet i U-turn varetages af to lærere i samarbejde med daggruppens medarbejdere. Undervisningen indgår sammen med behandlingens
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 7. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne - om regler, Mobning,
Læs mereDet ved vi. om den danske folkeskole. Lars Qvortrup. LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis
Det ved vi om den danske folkeskole Lars Qvortrup LSP - Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling og pædagogisk praksis 1 Om LP-modellen Et overordnet mål for al undervisning er, at eleverne skal
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereKommunal træning 2014
Kommunal træning 2014 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer og Ældre Sagen Udarbejdet af Bia R. J. Nielsen Januar 2015 Projektnummer: 61285 1
Læs mereTest- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner
Test- og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning for kommuner Indledning Teststatus Testresultater Årsresultater version 1 (januar 2015) Test og prøvesystemet De nationale test Brugervejledning
Læs mereVEJLEDNING KIOSKKØB. Køb i boderne med sæsonkort
Hovedsponsor: LigaPartner: ProduktPartner: VEJLEDNING KIOSKKØB Køb i boderne med sæsonkort INDLEDNING Du kan i denne vejledning se, hvordan du kan købe varer i boderne hjemmefra og lægge dem på dit sæsonkort,
Læs mereTør du tale om det? Midtvejsmåling
Tør du tale om det? Midtvejsmåling marts 2016 Indhold Indledning... 3 Om projektet... 3 Grænser... 4 Bryde voldens tabu... 6 Voldsdefinition... 7 Voldsforståelse... 8 Hjælpeadfærd... 10 Elevers syn på
Læs mereElevtrivselsundersøgelsen 2012 December 2012
Elevtrivselsundersøgelsen 212 December 212 For de gymnasiale uddannelser Paderup gymnasium Svarprocent: ikke oplyst (482 besvarelser) Skolerapport Indhold Del I: Del II: Del II (fortsat): Sammenfatning
Læs mereSpecialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 2010
Specialundervisningsnetværket Elevtilfredshedsundersøgelse 1 Svarprocent: % (256 besvarelser ud af 321 mulige) Netværksrapport Indhold og forord Indhold Overordnet resultat: Trivsel er, Sammenligninger
Læs mereMatematik på mellemtrinnet. Kort om evalueringen
Matematik på mellemtrinnet Kort om evalueringen Kort om evalueringen Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har i en evaluering set på arbejdet med at udvikle elevernes matematikkompetencer på grundskolens
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 27. august 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 4. februar 2013 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 25. august 2011 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Rammer 2, Sikkerhed, Helbred og velbefindende Følgende institutioner indgår i resultatvisningen: Mørkhøj Skole
Læs mereDANSK FLYGTNINGEHJÆLP
DANSK FLYGTNINGEHJÆLP KURSISTUNDERSØGELSE 2015 RESULTATER OG ANBEFALINGER KURSISTUNDERSØGELSE 2015 INDHOLD - Svarprocent - Hvem har svaret? - Resultater for udvalgte nøgleindikatorer; overordnet tilfredshed,
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 30. januar 2012 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs mere[jobsøgende] sådan gør du... [opret dit CV & jobønsker]
[jobsøgende] sådan gør du... [opret dit CV & jobønsker] Opret CV og Jobønsker på jobnet På Jobnets forside Jobnet.dk kan du oprette et CV. Det kan du gøre ved at oprette dig som bruger via linket Mit CV
Læs mereHovedrapport. Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 2014
Hovedrapport Brugerundersøgelse om hjemmehjælp 1 Om rapporten Dette er hovedrapporten til undersøgelsen. Heri vil resultaterne fra Esbjerg Kommune blive sammenlignet med resultaterne fra den tidligere
Læs mereInstallation af ETF s cloudløsning for Privatpraktiserende ergoterapeuter
Installation af ETF s cloudløsning for Privatpraktiserende ergoterapeuter For at starte opsætningen af produktet, downloades programmet ved at gå til nedstående link, og vælge under Privat praktiserende
Læs mereLinket viser jer frem til billedet nedenfor, her skal du blot skrive jeres brugernavn og adgangskode. Indtast din adgangskode her:
Brugervejledning til håndtering af respondenter til MUS i SurveyXact Indledning Denne manual beskriver, hvordan SurveyXact kan anvendes til forberedelse af MUS. Der tages udgangspunkt i handlinger, den
Læs mereKøge Gymnasium HF. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S
Køge Gymnasium HF Elevtrivselsundersøgelse Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Køge Gymnasium, HF Køge Gymnasium, HF - Elevtrivselsundersøgelse Der har deltaget i alt elever ud af mulige.
Læs mereDenne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.
Resultatudtrækket er foretaget 12. marts 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål
Læs merePraktikhåndbog 2.års praktik Pædagoguddannelsen Slagelse UCSJ
Indhold Praktikdokument 2. års praktik... 2 Praktikdokumentet er opbygget på følgende måde:... 3 Praktikopgaver:... 3 Studiedage:... 4 Læringsmål ( 15 i uddannelsesbkg.nr 220 af 13/03/2007 )... 5 Foreløbige
Læs mere