Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Amager hospital, hjertemedicinsk afsnit Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Marie-Louise Frische Stilling: Ledende oversygeplejerske Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Grete Vernholm Jensen Stilling: Klinisk vejleder Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : De kliniske vejledere på Amager hospital har alle klinisk erfaring/specialekendskab i forhold til det enkelte afsnits speciale. De kliniske vejledere har enten en sundhedsfaglig diplomuddannelse eller er i færd med at tage den. Fra midt august 2015 er der ansat en klinisk vejleder med kandidatgrad i sygepleje. Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: På Amager hospital er den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i de respektive specialer en klinisk vejleder, som refererer til afdelingssygeplejersken. I tæt samarbejde med de daglige vejledere og afdelingssygeplejersken står de kliniske vejledere for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisningsperiode i de respektive afsnit. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: De kliniske vejledere er ansat i timer ugentligt og fordeler selv arbejdet mellem undervisende opgaver i klinikken og det planlægningsmæssige og administrative arbejde. Samarbejdet med de tilknyttede undervisere er en prioriteret opgave, og ud over samarbejdet omkring Intern Prøve har vi tilrettelagt fælles refleksion med studerende på modul 4, 11 og 12. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Afhængig af det administrative arbejde, møder osv. er der timer til rådighed sammen med de studerende. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Det tilstræbes at de daglige vejledere som minimum har Regionens praktikvejleder kursus. Derudover er de daglige vejledere erfarne sygeplejersker med specialekendskab. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Den kliniske vejleder er ansvarlig for fordeling af studerende internt i afsnittet og deltager i 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 fællesintroduktion, intern undervisning, studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, refleksion, evaluering og interne prøver for alle sygeplejestuderende. Er ligeledes ansvarlig for at inddrage den studerendes studieplan, Portfolio og Logbog i medicinhåndtering. Den kliniske vejleder deltager desuden i fælles undervisning på tværs af de to matrikler: Amager og Hvidovre Hospital. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Amager hospital samarbejder med en bred vifte af tværfaglige professioner: læger, ergo- og fysioterapeuter, bioanalytikere, diætist, farmaceuter, præst, portører m.m. Desuden samarbejdes der med primær sektor: herunder plejehjem, hjemmepleje, rehabilitering, distriktspsykiatri og hospice. Samarbejdet foregår bl.a. via Geri-teamet, der er et geriatrisk bindeled mellem primær og sekundær sektor. Der samarbejdes tæt med Hvidovre hospital, såvel som med de øvrige hospitaler i Regionen. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Amager hospital modtager patienter med forskellige medicinske diagnoser. Patienten modtages i akutklinikken, hvor der stilles en foreløbig diagnose, således at patienten visiteres til det rette speciale. Fra akutklinikken kan patienten enten visiteres til korttidsafsnittet, der har 15 sengepladser eller visiteres til et specialeafsnit: kardiologi, lungemedicin eller geriatri. Til de tre specialer er der desuden tilknyttet en stor ambulant funktion, hvor mange patienter har planlagte forløb efter udskrivelse fra sengeafsnittet. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Det er den kliniske vejleder, som i samarbejde med den daglige vejleder tilrettelægger den studerendes forløb. Undervisning og vejledning foregår i forskellige læringsrum, men primært foregår det sammen med patienterne, hvor den studerende arbejder med at udvikle sine sygeplejekompetencer via observation, identifikation af plejebehov, planlægning og udførelse af sygeplejeinterventioner. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den kliniske vejleder er dagligt til stede i afsnittet, og der vil være mulighed for daglig vejledning, refleksion og undervisning, inklusiv bed-side undervisning med klinisk vejleder. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den individuelle studieplan danner rammen for undervisningsforløbet. Ved studiesamtaler forholder den studerende og klinisk vejleder sig i fælleskab til studieplanen, og den justeres alt efter behov hos den enkelte studerende. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, 3

4 herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der er tilbud om fælles faglige aktiviteter på Amager Hvidovre hospital: f.eks. Medicinkurset tilrettelagt for modul 11, og Eliminationsdag tilrettelagt for modul 4. Desuden er der planlagt refleksion på modul 4, 11 og 12, hvor også de tilknyttede undervisere deltager. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): I medicinsk afdeling på Amager hospital arbejder sygeplejen ud fra Suzie Kims definition på sygepleje. Her er sat fokus på 4 udviklingsområder, som de studerende har mulighed for at få indblik i og forholde sig til. Desuden arbejdes der ud fra 12 kvalitetsmål for patientsikker pleje og behandling, som det ligeledes er muligt at få indblik i og deltage i. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 4 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Hjertemedicinsk afsnit er et alment medicinsk afsnit med speciale i hjertemedicinske sygdomme og med subspeciale i diabetes og erysipelas. Vi modtager fortrinsvis patienter, der indlægges til observation for en blodprop i hjertet (Akut koronar syndrom) og patienter med hjerteinsufficiens. Derudover modtages et bredt udsnit af medicinske patienter såsom patienter med angina pectoris/ustabil angina pectoris, atrieflimmer/atrieflagren, lungeemboli, lungeødem, lipotymia, hypertension/hypotension, forskellige rytmeforstyrrelser i hjertet m.m. Da mange af patienterne har et komplekst billede af sygdomme (comorbiditet) vil studerende i afsnittet også møde patienter med f.eks. KOL, cancer og forskellige typer af infektioner. Vi er normeret til 27 sengepladser fordelt på 11 sengestuer, hvoraf 2 er enestuer forbeholdt døende/svært syge og deres pårørende. Til afsnittet er knyttet et kardiologisk ambulatorium, en hjertesvigtklinik og et sygeplejeambulatorium, hvor patienterne møder specialeuddannede sygeplejersker, der støtter og vejleder dem i et rehabiliteringsforløb. Sygeplejen i afsnittet er organiseret ud fra en teamstruktur. I praksis foregår det således, at en sygeplejerske og en social- og sundhedsassistent samarbejder om en gruppe patienter. Sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistent elever knyttes til deres daglige vejledere og indgår i hver deres team. Når vagten starter vil teamet fordele dagens opgaver imellem sig, den studerende vil få tildelt sin(e) egne patienter, hvor hun/han under vejledning har ansvar for at identificere sygeplejebehov, planlægge, udføre og evaluere grundlæggende sygepleje samt dokumentere plejen i KISO og på plejeplaner. Den studerende får således mulighed for at træne sygeplejeprocessen ved at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udøve, evaluere og dokumentere kliniske situationer. Vejledningen varetages af den daglige vejleder/anden sygeplejerske eller af klinisk vejleder. Herved vil den studerende have mulighed for at træne begrundelser for sygeplejeinterventioner på baggrund af praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden i forhold til grundlæggende klinisk virksomhed. Den studerende vil løbende have mulighed for refleksion over patientsituationer i relation til den enkeltes levevilkår, evner og muligheder, både som en del af teamet og ved før- under- og efter vejledning i direkte relation til den udførte sygepleje. Her vil det også være muligt sammen med vejleder at reflektere over forskellige oplevelser af sygdom og indlæggelse. Alle patienter skal ved modtagelsen have udført en indledende sygeplejevurdering, som dokumenteres i KISO. Her vurderes både patientens habituelle og aktuelle status indenfor den grundlæggende sygepleje i overensstemmelse med Virginia Hendersons definition på sygepleje. Desuden udføres en vurdering af patienten ud fra forskellige metoder: f.eks. ernærings-, smerte-, tryksår- og mobilitets screening. Samtidig udarbejdes plejeplaner og plan for sygeplejen i overensstemmelse med patientens behov. Ved at træne 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 denne modtagelse og den efterfølgende identificering af sygeplejebehov samt planlægning af sygeplejeinterventionerne, vil den studerende få mulighed for at opnå læringsudbyttet for modul 4. Der er desuden vedvarende fokus på træning og anvendelse af hygiejniske principper, hvor gældende kliniske standarder og retningslinjer inddrages. Fastlagt studieaktivitet er tilrettelagt sammen med klinisk vejleder og dato for aktiviteten er fastsat ved start i klinikken. I samarbejde med klinisk vejleder vælger den studerende et patientforløb, som den fastlagte studieaktivitet kan tage udgangspunkt i. Afhængig af patientens behov vælger den studerende den kliniske metode, hun ønsker at fokusere på, og den studerende udfører herefter sygeplejeinterventioner relateret til den valgte metode. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: På modul 4 er der mulighed for dels at blive introduceret til sygeplejerskens ansvarsområde i forbindelse med medicinhåndtering og dels at træne viden, færdigheder og kompetencer indenfor udvalgte præparater f.eks. salver, creme, laksantia, øjendråber, insulin, inhalationsmedicin. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : I overensstemmelse med ovenstående vil der være rig mulighed for læring indenfor den medicinske sygepleje. I enkelte tilfælde vil der være mulighed for at udføre sygepleje til den postoperative patient, der har gennemgået en bypassoperation, og som har behov for medicinsk efterbehandling. Plejen til disse patienter tilrettelægges ofte i nært samarbejde med fysioterapeut. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: Evaluering af klinisk undervisning foregår dels løbende ved de obligatoriske studiesamtaler. Dels evalueres der løbende på de enkelte studieaktiviteter f.eks. i forbindelse med Eliminationsdagen tilrettelagt for Modul 4 og i forbindelse med Refleksionsdagen, der foregår i samarbejde med de tilknyttede undervisere. Endelig foregår der efter hvert forløb en anonym evaluering via UDEVA. I forhold til UDEVA arbejdes der med indsatsområder både internt i de enkelte afsnit og på tværs af Amager Hvidovre hospital. I 2014 har en gruppe kliniske vejledere udarbejdet en rapport med forslag til indsatsområder, som er forelagt ledelsen på Amager Hvidovre hospital, og som indgår i det strategiske arbejde med at udvikle kvaliteten af klinisk undervisning på de to matrikler. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Grete V. Jensen Titel (er): Klinisk vejleder adresse (r): grete.vernholm.jensen@regionh.dk Tlf.: kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 5