Gødskning af græsset på USGA-SPEC. Greens

Transkript

1 A r t i k e l Gødskning af græsset på USGA-SPEC. Greens Af Martin Pedersen På vækstlag opbygget efter USGA-specifikationerne med stort sandindhold, lavt indhold af kolloider, dårlig cationbytningskapacitet, højt reaktionstal (Rt), stor vandgennemstrømmelighed og dårlig evne til at holde på tilført vand og gødning, kan der opstå gødningsmæssige problemer, som man ikke så ofte ser på gamle golfgreens. Ved at sænke græssets klippehøjde og rulle græsset for at få hurtigere greens vil man reducere græssets rodsystem og svække græsset og gødningsoptagelsen. Efter klipning af græsset vil planterne reagere og forsøge at erstatte den fjernede bladmasse. Dette gør planterne ved at anvende den oplagrede kulhydratreserve i græssets rodsystem til ny bladvækst. Herved reduceres og svækkes rodsystemet yderligere og der opstår mangel på vækstreserver som kulhydrater, vand og gødning. Der opstår øget stress i græsset. Som konsekvens heraf vil man se øget invadering af ukrudt, som enårig rapgræs og hvidkløver og man vil se angreb af en række lavfertilitets sygdomme som rødtråd, anthracnose, dollarspot samt angreb af ophiobulus. Angreb af ophiobulus er størst på områder med højt Rt, lav fertilitet og på vækstlag med lavt indhold af en antagonistisk mikroflora. Sidst på sommeren vil der med stor nedbørsmængde være risiko for angreb af hekseringe som kan medføre angreb af fusarium. Tæt græsbestand med sundt græs, greens med god spillekvalitet hele året rundt og greenoverflade uden ukrudt og sygdomme må være nøgleordet for god greenkeeping. Dette medfører at man ved vedligehold af græsset på USGA-greens må tage græssets forsyning med forskellige gødningsstoffer på til nøje overvejelse og vurdering. Gødskning af græsset Man gøder græsset for at: 1. Supplere græsset med de nødvendige gødningsstoffer 36 < < 2. Erstatte de gødningsmængder der fjernes ved udvaskning og med det afklippede græs 3. Afbalancere mængden af de forskellige gødningsstoffer i vækstlaget 4. Stimulere væksten af en sund tæt græsbestand 5. Optimere spillekvaliteten og græssets udseende Gødningsanalyser En effektiv gødningsplan må baseres på vækstlagets indhold, mængde og afbalanceringen af de vigtigste gødningsstoffer, det må være en betingelse, at jordprøverne til gødningsanalyse er repræsentative for det areal, hvorpå de er udtaget. Det er afgørende at fastslå, at resultaterne af jordanalyserne ikke kan blive bedre og mere nøjagtige end udtagelse af jordprøverne betinger. Jordanalysernes begrænsning er at de kun fortæller hvor meget plantenæring af forskellig art, det pågældende vækstlag kan stille til rådighed for græssets vækst. Analyserne fortæller ikke, hvor stort behov det pågældende græs har for de forskellige gødningsstoffer. Gødningsstoffer Kvælstof er det gødningsstof, som græsset optager i størst mængde. Kvælstof er tillige det gødningsstof, som har størst indflydelse på græssets vækst og kvalitet. Den maksimale nyttevirkning forekommer først, når optimal gødskning med kvælstof kombineres med afbalanceret mængde af andre gødningsstoffer og med klippepraksis, der vedligeholder stor produktiv kulhydratreserve i græsset. Af det tilførte kvælstof kan man forvente, at ca. 45% anvendes til vækst af blade og stængler, ca. 25% vil medgå til rodvækst, ca. 15% vil fikseres til organisk materiale i vækstlaget og ca. 15% forventes at blive nitrificeret eller udvasket. Kvælstof kan tilføres i tre forskellige former: 1. Ammoniumkvælstof som i svovlsur ammoniak. Ammoniumkvælstof optages som cation, der bindes til kolloider i vækstlaget og derfor kun vanskeligt udvaskes. Ammonium sænker Rt. 2. Nitratkvælstof som kalksalpeter. Kvælstoffet optages anion, der findes frit i jordvæsken, bindes ikke til kolloiderne, hvorfor risiko for udvaskning er meget stor. Nitrat hæver Rt. 3. Amidkvælstof som i urea og forskellige ureaderivater. Ved udbringning på vækstlag med højt Rt vil urea i forbindelse med biologisk aktivitet og urease i vækstlaget danne frit ammonium og kuldioksyd, hvorved ammoniumkvælstoffet vil fordampe ud i den blå luft og ikke medvirke til græssets vækst. Det er ikke ligegyldigt, hvilken form for kvælstof man anvender til gødskning af græsset. Kvælstof tilført som svovlsur ammoniak vil optages hurtigere og være mere effektiv end kvælstof tilført som nitrat eller urea, der er kun minimal risiko for udvaskning. Svovlsur ammoniak er den bedste og billigste kvælstofgødning til greens med bestand af rødsvingel og hvene. Svovlsur ammoniak vil sænke vækstlagets Rt og fremme optagelse af fosfor og mikronæringsstoffer som mangan, kobber, jern og zink og samtidig reducere angrebet af ophiobulus. Tilførsel af svovlsur ammoniak vil reducere mængden af regnormeklatter, og i det lange løb mængden af enårig rapgræs og tokimbladet ukrudt. Kvælstof som nitrat og urea vil disponere græsset for angreb af forskellige svampesygdomme. The Sports Turf Research Station i Bingley anvender kun kvælstof som nitrat og urea, når man i sammenlignende sortsforsøg med græsarter og sorter skal fremprovokere et sygdomsangreb i græsset

2 > > G ø d s k n i n G a f G r æ s s e t p å U s G a - s p e C. G r e e n s < < A r t i k e l til vurdering af græssets sygdomstolerance. Græssets sygdomstolerance vil generelt påvirkes af kvælstofniveauet, stor tilførsel af kvælstof tillige med ubalancerede mængder af andre nødvendige gødningsstoffer vil fremme risikoen for angreb af sygdomme som fusarium, typhula, pythium, helminthosporium, lav tilførsel af kvælstof øger risikoen for angreb af rhizoctonia, rødtråd, anthracnose, dollarspot og magneporta poa. Regnormeklatter Tilførsel af kvælstof som svovlsur ammoniak kan være med til at reducere mængden af regnorme i vækstlaget. Regnormeklatter findes især på vækstlag med Rt over 6,5. Regnormeklatterne er beriget jord med stort indhold af de vigtigste gødningsstoffer. I gennemsnit vil regnormeklatter indeholde: 2,8 gram calcium pr. kg. jord 0,4 gram kalium pr. kg. jord 0,5 gram magnesium pr. kg. jord 0,4 procent kvælstof Regnormeklatterne er ved deres tilstedeværelse med til at ødelægge spillekvaliteten på greens. Med det store indhold af gødningsstoffer vil regnormeklatterne danne nicher til invadering og etablering af ukrudt som mælkebøtter, fuglegræs, hønsetarm og enårig rapgræs. Der findes referencer der omtaler, at regnormeklatter kan fremme angreb af fusarium. Fosfor Fosfor er uundværlig integreret komponent i alle plantefysiologiske processer. Der findes ikke en eneste proces i græsset, som ikke kræver fosfor. Fosfor tilføres normalt som superfosfat, men kan også tilføres som vandopløseligt diammoniumfosfat, som indeholder kvælstof. I vækstlaget vil tilført fosfor, under påvirkning af Rt gå i forbindelse med calcium og danne forskellige tungt opløselige forbindelser. Græssets fosforoptagelse er dårlig ved Rt over 7,5. Da fosfor tilføres som anion, kan der på meget sandholdige greens forekomme udvaskning af fosfor, fosformangel forekommer ofte på nyanlagte greens. Uden fosfor er der ingen effekt af kvælstof. Sandholdige USGA-greens har behov for tilførsel af fosfor. Fosformangel giver dårlig blad og rodvækst og svagt rodsystem. Gødskning med kvælstof som svovlsur ammoniak vil reducere Rt og vil fremme græssets fosforoptagelse. Optagelsen af fosfor er meget påvirket af vækstlagets temperaturforhold og lysintensitet. Optagelse er størst ved høj jordtemperatur og høj lysintensitet. I forårstiden når jordtemperaturen er lav, kan der være stagnerende græsvækst som følge af dårlig fosforoptagelse og lav respiration i græsset og mangel på tilgængeligt kvælstof. På vækstlag med højt Rt kan tilførsel af fosfor tillige med svovlsur ammoniak og mangan reducere angreb af ophiobulus. Fosfor og enårig rapgræs Det hævdes at fosfor vil fremme etablering af enårig rapgræs. Man bør være opmærksom på, at enårig rapgræs i større eller mindre mængder kan findes i frøblandinger, der anvendes til såning på greens. Enårig rapgræs etablerer sig på belastede områder, især på de områder der dobbelt Optimér dine fairways Og greens Individuelle blandninger efter ønske Konkurrencedygtige priser Kort leveringstid Kvalitet uden kompromis Rationel produktion Sikker levering BioTop Fairway Den naturlige pleje til fairways, med aktive mikroorganismer og organisk gødning.. BUNKERSAND I FLERE VARIANTER Suveræn på toppen Lervejdal 8b, Addit 8740 Brædstrup Tel GreenKeeper-OK 0309.indd 1 09/03/09 9:56:40 > > 37

3 A r t i k e l > > G ø d s k n i n g a f g r æ s s e t p å U S G A - S P E C. G r e e n s < < klippes, det vil sige i de yderste klippeomgange og på de områder hvor spillerne kommer ind på greens. Nedslagsmærker der ikke rettes op, men skalperes ved klipning, vil sammen med spikesmærker og regnormeklatter være nicher for etablering af enårig rapgræs. Kalium Kalium er det gødningsstof, som græsset sammen med kvælstof har størst behov for. Kalium er et noget specielt gødningsstof, idet det ikke danner nogen for stabil struktur i græsset. Ikke desto mindre er kalium et nødvendigt element for alle levende organismer. I plantefysiologien er kalium den vigtigste cation med hensyn til de fysiologiske og biokemiske funktioner. Kalium kan tilføres enten som kaliumklorid eller kaliumsulfat. Kaliumsulfat optages bedre af græsset end kaliumklorid. Sulfatformen synes også at være den mildeste form for kaliumgødning. Kalium er en cation, der bindes til kolloider i vækstlaget, men kalium kan, på sandholdige USGA-greens med lavt indhold af kolloider, findes opløst i jordvæsken og være udsat for stor udvaskning især i vintertiden. Kalium optages i synergieffekt med kvælstof. På USGA-greens bør tilførsel af kvælstof altid følges med tilførsel af lige store mængder kalium. Optagelsen af kalium er påvirket af Rt og på grund af antagonisme også af mængden af magnesium, calcium og natrium i vækstlaget, stort indhold af calcium, magnesium og natrium giver dårlig optagelse af kalium. Græs velforsynet med kalium har bedre vandhusholdning og mindsket behov for vand til genvækst og syntese af organisk materiale. Tilskud af kalium øger græssets tolerance mod varme, tørke, kulde, slitage og giver græsset bedre genvækst efter tørke, ligesom græssets tolerance mod sygdomsangreb øges. Ved kaliummangel disponeres græsset for øget angreb af fusarium, typhula, ophiobulus, rust og meldug. Mikronæringsstoffer Man må ved intensiv pleje af græsset ikke undervurdere betydningen af mikronæringsstofferne. Gødskning med mikronæringsstoffer er den mindst forståelige facet i gødskning af græsset på USGA-greens. Mikronæringsstofferne mangan, kobber, jern 38 < < og zink optages kun af græsset i små mængder, men deres tilstedeværelse er mindst ligeså betydningsfulde, som de gødningsstoffer der optages af græsset i stor mængde. Mikronæringsstofferne optræder som katalysatorer for en lang række livsnødvendige processer. Kemien i mikronæringsstofferne i vækstlaget er meget kompleks, hvilket medfører, at resultaterne af de jordanalyser der foretages til kontrol, kan være af meget tvivlsom værdi. Mangan, kobber og jern i vækstlaget reagerer nogenlunde ensartet, idet højt indhold af fosfor og højt Rt medfører, at disse stoffer bliver meget vanskeligt tilgængelige for græsset, selv om stofferne findes i stor mængde i vækstlaget. At forstå og vurdere mangel på mikronæringsstofferne og de skadelige effekter og manglende sygdomstolerance mangel kan forårsage, kan være vanskeligt, og det kan være vanskeligt at forstå de forhold, der enten øger eller formindsker indhold og optagelse af mikronæringsstoffer. Mangel kan forekomme under bestemte klimaforhold og ved samspil med andre mikronæringsstoffer. Mangel forekommer ofte ved lav temperatur eller på fugtigt vækstlag. Mangel på mikronæringsstoffer forekommer almindeligt på sandholdige USGA-greens med højt Rt, og på sandholdige vækstlag med dårlig vandholdende evne og svagt rodsystem. Højt Rt er en begrænsende faktor for græssets optagelse af mikronæringsstoffer. Mangel på mikronæringsstoffer forventes ikke at forekomme ved Rt under 5,5. Gødskning med svovlsur ammoniak vil sænke vækstlagets Rt og fremme optagelse af mikronæringsstoffer. Tilførsel af mikronæringsstoffer kan reducere angrebet af sygdomme i græsset. På sandholdige USGA-greens disponeret for sygdomme kan det være tilrådeligt at tilføre mikronæringsstoffer som bladgødning flere gange om året. Mangan Mangan er nødvendigt for fotosyntese og stofskifteprocesser og for at protein og enzymer i planterne kan fungere tilfredsstillende. Mangan bevæger sig kun langsomt i vækstlaget, kun ca. 1 mm. i løbet af 18 måneder. Tilført Mangan vil i jordvæksten hurtigt blive omdannet til brunsten, der ikke optages af græsset. Manganmangel forekommer især på meget luftige sandholdige eller humusholdige vækstlag med Rt over 6,5 og hvor der er stor risiko for gødningsudvaskning. Manganmangel fore kom mer især om foråret på vækstlag med lav temperatur og hvor der er stort indhold af kalium, magnesium og andre mikronæringsstoffer. Ved manganmangel er der reduceret rodvækst, og der er mindre stresstolerance i græsset. Ved manganmangel er græsset mindre tolerant for angreb af skadedyr og græsset kan være disponeret for angreb af forskellige svampesygdomme og især for angreb af ophiobulus og meldug. Ved manganmangel er græsset følsom for behandling med forskellige ukrudtsmidler. Gødskning af græsset med svovlsur ammoniak vil fremme græssets optagelse af mangan. Ved konstateret manganmangel kan blad sprøjtes med en 3% opløsning af mangansulfat (30%). Mangansulfat er bedre og billigere end manganchelat. Sprøjtning af greens med mangansulfat og evt. kobber tillige med azoxystrobin (Amistar) kan være med til at begrænse angreb af ophiobulus. Kobber Kobbermangel forekommer på sandholdige vækstlag med stor vandgennemstrømning og højt Rt. Kobber er aktiv i alle græssets stofskifteprocesser. Ved kobbermangel er der reduktion i græssets bladvækst og som følge her af også manglende slidstyrke. Stor tilførsel af kvælstof og fosfor kan fremkalde kobbermangel. Ved kobbermangel i græsset kan blad sprøjtes med kobbersulfat (25%) 5 kg. i 300 l. vand pr. ha. eller med kobberoxyklorid (50%) 5 kg l. vand pr. ha. Sprøjtning med kobbersulfat kan være med til at reducere angreb af ophiobulus. Jern Jernmangel forekommer på løst sandholdigt vækstlag ved Rt 6-8. Optagelse af jern er dårlig ved højt indhold af fosfor og tilstedeværelse af K- Ca og Mg. Gødskning af græsset med nitratkvælstof vil hæmme græssets optagelse af jern. Gødskning med svovlsur ammoniak vil fremme optagelsen. I græsset er der altid en god korrelation mellem supplering med jern og græssets klorofylindhold. Hertil kommer at jern er involveret i proteinstofskiftet og nukleinsyrestofskiftet. Sprøjtning af græsset med opløsning af jernsulfat kan fremme græs-

4 > > G ø d s k n i n g a f g r æ s s e t p å U S G A - S P E C. G r e e n s < < A r t i k e l sets bladfarve og reducere angrebet af fusarium og andre bladsygdomme. Ved gødskning med jern må gødningen sprøjtes ud som bladgødning, der kan anvendes 10 kg. jernsulfat i 500 l. vand pr. ha. Jernsulfat er bedre og billigere end jernchelat. Gødningsmængder Ved kontrol af de foreliggende gødningsanalyser ved man hvilke gødningsstoffer græsset skal tilføres, men man ved ikke hvor store mængder græsset tilføres i løbet af vækstsæsonen. Greens med rødsvingel og alm. hvene har ikke så stort gødningsbehov som greens med enårig rapgræs eller kryb. hvene. Sandholdige USGA-greens har større gødningsbehov end jordgreens. Græssets vækst er afhængig af den gødningsfaktor som er til stede i mindst mængde. Græsvæksten aftager eller tiltager efterhånden som denne faktor vokser eller aftager. Af alle gødningsstoffer er kvælstof og kalium de gødningsstoffer, der har størst indflydelse på græssets vækst og kvalitet. Gødningsanalyserne kan hjælpe greenkeeperen med at træffe beslutninger om hvilke gødningsstoffer og hvor meget af de enkelte gødningsstoffer, der skal tilføres, men gødningsanalyserne er reelt set kun retningslinjer. Når man arbejder i et naturligt miljø er det uundgåeligt, at de naturlige faktorer i miljøet må tages i betragtning ved doseringen af gødningstilførslen i løbet af vækstsæsonen. Gødningsmængden bestemmes af faktorer som: 1. Græsbestandens sammensætning 2. Vækstlagets sammensætning 3. Vækstsæsonen 4. De klimatiske forhold som vækstlagets temperatur, mængden af tilgængeligt vand, lys og skyggeforholdene 5. Antallet af spillede runder 6. Gødningsterminer 7. Golfklubbens ambitionsniveau Et af de svære problemer ved gødskning af USGA-greens er på grund af stor gødningsudvaskning, at afbalancere gødningsstofferne i vækstlaget med hinanden. Denne afbalancering er den vigtigste del af gødningsplanlægningen. For meget af et gødningsstof kan hæmme optagelse af andre gødningsstoffer, der er antagonisme og synergisme i optagelse af gødningsstoffer, f.eks. kan stor mængde kalium hæmme optagelsen af magnesium. Et gødningsstof kan fremme optagelsen af andre. Kvælstof fremmer optagelse af alle andre gødningsstoffer, fosfor fremmer optagelse af kvælstof. Mængden af tilført kvælstof skal direkte relateres til græssets klippehøjde og til mængden af øvrige gødningsstoffer i vækstlaget. Mængden af tilført kvælstof har direkte indflydelse på græssets rodvækst, bladvækst og indholdet af kulhydrater. Stor kvælstoftilførsel og lav klippehøjde vil svække græsset, øge sygdomstrykket i græsset og reducere slidstyrken. Midt på sommeren, når græsset vil danne frøstængler og når jordtemperaturen er høj er rodsystemet svagt og der er lav kulhydratreserve i græsset, på denne årstid bør der kun være mindre tilførsel af kvælstof, evt. tilførsel af kvælstof skal følges med tilførsel af kalium. Optagelse af gødning gennem rodsystemet kræver energi og kulhydrater. Unuanceret kvælstofgødskning midt på sommeren vil svække græsset. I perioder med gode vækstbetingelser og stor vækstintensitet er der øget behov for gødskning. Gødning herunder tilførsel af mikronæringsstoffer må tilføres med afpassede mængder med jævne mellemrum flere gange i løbet af vækstsæsonen. Det gødningsstof der tilføres græsset, når det tilføres og hvordan det tilføres, har stor effekt på græssets fotosyntesekapacitet, de fysiologiske forhold, kulhydratreserven, græssets rodmasse, græssets stress og sygdomstolerance, græssets bladfarve, kvalitet og persistens. Mindste gødningsmængde Hvor stor er den mindste gødningsmængde der tilføres græsset på greens udtrykt i kg. pr. ha.? Mindste gødningsmængde behøver ikke nødvendigvis at betyde tilførsel af små mængder gødning. Den mindste gødningsmængde er altid den mindste mængde gødning, der kræves for at vedligeholde en god, sund og tæt græsbestand med optimal spillekvalitet uden sygdomme og ukrudt. Mindste nødvendige gødningsmængde er påvirket af klima og de miljømæssige forhold, der kan variere i løbet af vækstsæsonen. Man kan derfor ikke på forhånd dosere hvor mange kg. gødning, der skal tilføres. Den person som er bedst til at vurdere gødningsbehovet er greenkeeperen. Alle gødningsstoffer er lige nødvendige. Der er bare det at nogle gødningsstoffer kræves tilført i større mængder end andre Grøn fagmesse på Sandmoseskolen Den 11. juni 2009 kl Sandmoseskolen er igen i år stedet, hvor du kan mødes med andre branchefolk og få inspiration. Se nyhederne, deltag i aktiviteterne og få mulighed for at sammenligne maskiner, udstyr og produkter. Vi ses til en hyggelig dag. Sandmoseskolen Sandmosevej 486, 9460 Brovst > > 39

5 A r t i k e l > > G ø d s k n i n g a f g r æ s s e t p å U S G A - S P E C. G r e e n s < < som f.eks. kvælstof og kalium. Mange af de nødvendige mikronæringsstoffer kan allerede findes i vækstlaget, men kan ikke optages af græsset på grund af højt Rt. Tilførsel af for små mængder gødninger eller tilførsel af unuancerede gødningsblandinger kan være spild af penge, produkt og arbejde og kan medføre skader på græsset, store sygdomsangreb, dårlig græsvækst, dårlig spillekvalitet, øget slitage og øget indvandring af ukrudt. Mangel på gødning kan medføre angreb af anthracnose, dollarspot, rød tråd, magneportha poa og ophiobulus. Største gødningsmængde Tilførsel af store mængder kvælstof kan ligeledes medføre spild af penge, overdreven græsvækst vil give blødt succulent græs, dårlig spillekvalitet, reduceret rodvækst, dår lig slidstyrke og øget modtagelighed for angreb af sygdomme fusarium, typhula, pythium og rhizoctonia. Gødningsoptagelse For at gødningsstofferne kan optages af græsset, må gødningen opløses i vand og transporteres til græssets rodzone. Græssets optagelse af de tilførte gødningsstoffer påvirkes af mange faktorer. 1. Vækstlagets Reaktionstal Rt 2. Koncentrationen af de enkelte gødningsstoffer og mobiliseringsgraden i vækstlaget 3. Vækstlagets fugtighedsgrad 4. Transporten af gødning til rodsystemet 5. Konkurrence i optagelse af de enkelte gødningsstoffer, antagonisme og synergisme 6. Vækstlagets texturforhold og komprimeringsgrad 7. Rodnettets størrelse 8. Vækstlagets luftindhold 9. Vækstlagets temperatur 10. Lysforholdene på arealet Vækstlagets Reaktionstal (Rt) Vækstlagets reaktionstal er en af de faktorer der har størst indflydelse på græssets gødningsoptagelse. Vækstlaget på USGAgreens har generelt et Reaktionstal over 7. Vækstlagets Reaktionstal påvirker en lang række faktorer i vækstlagets, de fysiske, 40 < < biologiske og kemiske egenskaber, aggregatstabiliteten, vandoptagelse, gødningsoptagelsen, indhold af giftige toxiner, mikrofloraens aktivitet og omsætning. Højt Reaktionstal øger mængden af regnorme i vækstlagets, mængden af ukrudt, øger sygdomstrykket og potentialet for sygdomsangreb i græsset. Højt Rt øger risikoen for angreb af ophiobulus, fusarium og pythium. Reaktionstallet er aldrig konstant, men er underkastet sæsonmæssige ændringer, som regel falder Rt fra forår til efterår for at stige igen i løbet af vinteren. Rt falder i perioder med regnvejr. Ved normal gødskning falder Rt med 0,5-1 enhed umiddelbart efter gødskning, men stiger igen efterhånden som gødningen optages af græsset. Ved højt Reaktionstal er der især dårlig optagelse af fosfor, mangan, kobber og zink. Kalk i vandingsvandet Det vand der anvendes til vanding af græsset på greens kan indeholde store mængder kalk. Kalkindholdet i ledningsvand måles i hårdhedsgrader, hvor 1 hårdhedsgrad svarer til 17,7 mg. Kalk pr. liter vand. Hvis man forestiller sig, at man vander greens med 3000 m3 pr. ha. pr. år, vil man ved årets udgang have tilført mere end 100 kg. kalk pr. ha. Kalk i topdressningsmaterialet Det sand der anvendes som topdressningsmateriale kan indeholde store mængder kalk, man finder ofte sand mere end 10% kalk. Kalk kan også findes i det bunkersand som ved bunkerslag slås op på greenarealet. Lysforholdene på arealet Lysintensiteten er en miljøfaktor der ofte overses ved vedligehold af græsset på greens. I sommertiden med gode lysforhold kan græsset opstage mg. kvælstof pr. m2 pr. dag. På arealer med skygge eller i perioder med gråvejr optages kun 5-10 mg. kvælstof pr. m2 pr. dag. Lav lysintensitet kan reducere mængden af afklippet græs med 25-30%. Komprimering af vækstlaget Komprimering af vækstlaget ved lavt kvælstofniveau reducerer rodnettet ca. 13%. Komprimering af vækstlaget ved højt kvælstofniveau reducerer rodnettet med ca %. Den kvælstofmængde der findes i vækstlaget ved nitrattal 2-3 har næppe større indflydelse på græssets vækst. Til effektiv fotosyntese skal der være et nitrattal på mindst 4, svarende til 10 kg. kvælstof pr. ha. Gødningsudvaskning De sandholdige USGA-greens har meget lav cationbytningskapacitet og dermed dårlig evne til at holde på tilført vand og gødningsstoffer. Ved vanding eller med store nedbørsmængder vil der være stor udvaskning af gødningsstoffer, 30 mm. nedbør eller vanding kan fjerne næsten alt nitratkvælstof fra græssets rodzone, selv fosfor og kalium, som normalt bindes til kolloider i vækstlaget, kan udvaskes af vækstlaget. Det er derfor almindeligt at konstatere gødningsmangel i græsset på nyanlagte USGA-greens. Gødningsudbringning Gødningsstofferne fordeles enten som: 1. Tør gødning som granulater 2. Vandig opløsning 3. Vandig opløsning som bladgødning Valget af gødningsmetoder vil være bestemt af den metode, som synes at være bedst i den givne situation. Man bør være opmærksom på, at den måde hvorpå man gøder græsset og hvorledes det udbringes og på hvilke årstider gødningen udbringes, har indflydelse på græssets fotosyntesekapacitet, græssets fysiologiske forhold, rodnettets størrelse, kulhydratindholdet og græssets farve, stressforhold og sygdomstolerance. Tørre gødninger Alle tørre granulære gødninger er designet til optagelse gennem rodsystemet, gødningen må opløses i jordvæsken og transporteres til græssets rodzone for at optages af planterne. Gødningseffekten er fuldstændig afhængig af gødningsstoffernes opløselighed af vækstlagets fugtighed, temperatur, lysforhold og den mikrobiologiske aktivitet. Ved anvendelse af tørre granulære gødninger må man være opmærksom på granulaternes størrelse og ensartethed, gødningen skal indeholde homogene granulater, som skal være lette at opløse og skal være lette at håndtere og sprede.

6 > > G ø d s k n i n g a f g r æ s s e t p å U S G A - S P E C. G r e e n s < < A r t i k e l De fleste granulære gødninger er blandingsgødninger med varierende indhold af N-P og K med varierende kvælstofforbindelser og med varierende forhold mellem de forskellige gødningsstoffer og varierende indhold af mikronæringsstoffer. De langtidsvirkende kvælstofgødninger er forskellige ureaderivater, kræver høj temperatur og fugtighed til frigørelse af kvælstoffet. De langtidsvirkende gødninger bør ikke tilføres i forårstiden ved lav jordtemperatur. Ved valg af en bestemt blandingsgødning har man ingen fleksibilitet i forholdet mellem de tilførte gødningsstoffer og er derfor ikke altid en velafbalanceret gødskning. Vandig opløsning, flydende gødninger Tilførsel af gødning i vandig opløsning som flydende gødninger er en anden metode til udbringning af tørre gødninger. De flydende gødninger kan være tørre gødningsstoffer, som opløses i vand og sprøjtes ud til optagelses gennem rodsystemet. En fordel ved anvendelse af flydende gødninger frem for tørre gødninger er at det giver mulighed for en mere fleksibel gødskning, idet man kan tilføre eller udelukke de forskellige gødningsstoffer i henhold til græssets behov, man kan tilføre mikronæringsstoffer efter behov. Anvendelse af flydende gødninger har den fordel, at de er lette, hurtige og nøjagtige at udbringe. Jo hurtigere gødningsstofferne optages af planterne, jo hurtigere vil de translokeres rundt i planten hurtigere og mere effektiv er gødningen. Ved anvendelse af flydende gødninger kan en mindre del af de tilførte gødningsstoffer optages som bladgødning. Forslag til gødningsplaner med flydende gødninger. Når man selv vil fortage blanding. Blanding 1 med indhold af kvælstof, fosfor og kalium på greens med lave fosfortal (Pt): 65 kg. svovlsur ammoniak (21% kvælstof) = 13,65 kg. N 10 kg. diammoniumfosfat (18% N + 20% P) = 1,80 kg. N + 2 kg. P 35 kg. svovlsur kalium (41% K) = 14,35 kg. K Den færdige blanding indeholder i alt 15,5 kg. N, 2 kg. P og 14,4 kg. K. Forhold N:P:K 1:0:1:0,9 Gødningsstofferne opløses i 800 liter i tank med røreaksel. Blandingen er beregnet til ca m 2. Denne blanding må ikke tilsættes kobbersulfat på grund af risiko for bundfald! Blanding 2 med indhold af kvælstof, kalium, magnesium og mikronæringsstoffer til greens med høje fosfortal: 65 kg. svovlsur ammoniak (21% N) = 13,65 kg. N 35 kg. svovlsur kalium (41% K) = 14,35 kg. K 25 kg. magnesiumsulfat (10% Mg) = 2,35 kg. Mg 5 kg. mangansulfat (30% Mn) = 1,35 kg. Mn 5 kg. jernsulfat (18% Fe) = 0,90 kg. Fe > > 41

7 P r e s s e m e d d e l e l s e > > G ø d s k n i n g a f g r æ s s e t p å U S G A - S P E C. G r e e n s < < Den færdige blanding indeholder i alt 13,65 kg. N. 14,35 kg. K. 2,5 kg. Mg. 1,5 kg. Mn. 0,9 kg. Fe. Forhold N:P:K:Mg 1:0:1:0,2 Blandingen opløses i 800 liter vand i tank med røreaksel. Blandingen er beregnet til ca m 2. De to gødningsblandinger er velegnede til greens med højt Rt og med lavfertilitetssygdomme især hvor der er angreb af ophiobulus og hvor der er mange regnormeklatter. Kvælstof tilføres svovlsur ammoniak der er den bedste kvælstofgødning til græs på greens. De to blandinger er meget billige i anvendelse og vil kun reducere udgifterne i gødningsbudgettet. De to blandinger er meget fleksible i anvendelse idet man efter behov kan undlade eller tilføre et eller flere gødningsstoffer i henhold til jordanalyserne. Bladgødning. Vandig opløsning til bladgødning Græssets blade er i stand til at optage gødningsstoffer især ilt og kuldioksyd i luftformig stand gennem spalteåbningerne (stomata). Spalteåbningerne findes på blade og stængler, der er rundt regnet pr. mm2, der udgør 1-2% af bladarealet. Spalteåbningerne findes såvel på bladenes overside som underside, flest på oversiden. Spalteåbningerne er kun åbne i dagstimerne, når græsset er saftspændt. Optagelse af gødningsstofferne i ionisk form er begrænset på grund af, at de ydre epidermisceller på bladene er dækket af cuticula. Cuticula består af en voksagtig film vekslende med cutinlameller. Cuticula er kun delvis gennemtrængelig for vand og opløste stoffer. De gødningsstoffer der optages gennem bladene, kan være med til at dække planternes behov for gødning. Optagelse af gødning gennem bladvævet er mere effektiv jo længere gødningsopløsningen forbliver i en tynd film på bladenes overflade. På en klar dag med høj temperatur, når evaporationen er høj og når vandet i bladgødningen fordamper, kan gødningssaltene ophobes på bladenes overside uden at blive absorberet, hvilket medfører at der kan forekomme svidninger af bladene. De skadelige virkninger 42 < < kan undgås ved at anvende opløsninger med lav koncentration og ved at foretage bladgødskning på en kølig eller overskyet dag eller om aftenen. For at få bedre gødningsoptagelse bliver gødningsopløsningen ofte tilsat et dispergerings eller afspændingsmiddel. Dybest set er processen ved gødningsoptagelse gennem bladcellerne den samme som ved gødningsoptagelse gennem græssets rødder. Den vigtigste del ved processen er transporten gennem de biologiske membramer. Da transporten gennem mem bramerne er en aktiv proces for de fleste gødningsstoffer er optagelse påvirket af den fysiologiske status i bladene. I bladvævet er den aktive optagelsesproces normalt ikke en begrænsende faktor i ionoptagelsen i kontrast til optagelse gennem rodsystemet. Gødningsoptagelse gennem bladene er kontrolleret af gødningsstoffernes diffusion fra vandfilmen på bladenes overflade gennem cuticula og cellevæggene til plasmalemma. Når bladgødskning er en god idé Bladgødskning kan have stor effekt under visse omstændigheder, men man må være opmærksom på, at bladene generelt kun er i stand til at optage en relativt lille mængde gødning i forhold til græssets behov. Bladgødskning er især anvendelig under forhold hvor optagelsen gennem rodsystemet er begrænset. Dette kan ofte være tilfældet for mikronæringsstoffer mangan, kobber, jern og zink. Disse gødningsstoffer bindes ofte stærkt til jordpartiklerne og er derfor næppe tilgængelige for græsset. I en sådan situation vil bladgødskning være en god metode. Det voksagtige lag på cuticula kan medføre, at gødningsopløsningen ligger som små perler på bladene. I perioder med regn eller ved vanding vil det meste af den tilførte gødning blive skyllet af. Ved bladgødskning bør der anvendes dysser med lille dråbestørrelse, der bør tilføres et afspændings eller dispergeringsmiddel for at få bedre dækning på bladene. Der anvendes normalt en dosis på ml. pr. 10 l. vand. Der findes flere forskellige midler i handelen. Tilsætning bør afstemmes efter brugsanvisningen for de forskellige midler. På vækstlag hvor kvælstofoptagelsen gennem rodsystemet i en bestemt situation er dårlig, som på komprimeret eller udtørret vækstlag eller på arealer hvor græsset er angrebet af lavfertilitetssygdomme eller ved situationer hvor man gerne vil græsvæksten et lift, kan bladgødskning med urea være gavnlig. Urea (46% N) kan tilføre som bladgødning, der kan anvendes en 25% opløsning, dvs. 25 kg. urea i 100 l. vand pr. ha. Urea må ikke anvendes i blanding med ukrudtsmidler. Når bladgødskning ikke er en god idé For græsset er den naturlige gødningsoptagelse gennem rodsystemet. Bladene har voksagtig cuticula, som hindrer vand, gødning og andre stoffer at trænge ind i planterne. I begrænset omfang kan nogle gødningsstoffer tilført bladene absorberes og bruges af planterne, men for de vigtigste gødningsstoffer som kvælstof, fosfor, kalium er den absorberede mængde alt for lav til at dække planternes behov. Bladgødskning med disse gødninger kan kun supplere græsset med en meget begrænset del af det totale behov og bør undlades. Konklusion På sandholdige golfgreens anlagt efter USGA-specifikationerne med lav cationbytningskapacitet højt Rt, stor vandgennemstrømmelighed og stor risiko for gødskningsudvaskning kan der være dårlig udnyttelse af de tilførte gødningsstoffer og i perioder stor risiko for angreb af lavfertilitetssygdomme. Der må ved gødskning af græsset specielt tages hensyn til anvendelse af der rigtige gødningsstoffer afbalanceret med hinanden. Kvælstof er den gødning, som græsset sammen med kalium optager i størst mængde. Ved gødskning med kvælstof bør anvendes svovlsur ammoniak, som er den bedste kvælstofgødning til græsset på greens. Svovlsur ammoniak vil i det lange løb sænke Rt og fremme optagelse af de tilførte gødningsstoffer. Mikronæringsstoffer må tilføres som bladgødning med jævne mellemrum. Gødningsmængden må tilpasses efter miljøforholdene.