Modul 8: Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper. Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Regionspsykiatrien Viborg-Skive Sengeafsnit for affektive lidelser, 1. etage Søndersøparken Viborg Tlf: Regionspsykiatrien Viborg-Skive er en del af Region Midtjyllands samlede behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse. Sengeafsnit for affektive lidelser, 1. etage, udgør en del af Psykiatrisk Sygehus, Søndersøparken, i Regionspsykiatrien Viborg-Skive, Region Midtjylland. Afsnittet er en del at behandlingspsykiatriens samlede hospitalsbaserede indsats for borgere med psykiatriske problemstillinger. Behandlingspsykiatrien stiller diagnoser, behandler og forebygger psykiske og udviklingsmæssige forstyrrelser og sygdomme. Sengeafsnittet for affektive lidelser blev etableret i 2009, hvor de diagnoseopdelte afdelinger blev effektueret. Afsnitsledelsen består af en overlæge og en afdelingssygeplejerske. Læs mere om Psykiatri og Social i RM: Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Sengeafsnit for affektive lidelser har et tæt samarbejde med Distriktspsykiatriske klinikker for affektive lidelser, Mobilteam, Daghospitalerne i Viborg og Skive og de øvrige afsnit på Psykiatrisk Sygehus, Søndersøparken. Derudover samarbejdes med kommunale instanser så som bosteder, støttekontaktpersoner, kommunale sagsbehandlere og desuden praktiserende læger, speciallæger m.fl. Der lægges i afsnittet stor vægt på at samarbejde med patientens pårørende/netværk; efter samtykke fra patienten. Personalet på afsnittet er tværfagligt sammensat og består af Læger, sygeplejersker, plejere, social- og sundhedsassistenter, sekretær og køkkenrengøringspersonale. Ud over at være uddannelsessted for sygeplejerstuderende, varetager afsnittet også uddannelse af social- og sundhedsassistentelever. Der er nøglepersoner i forhold til børn af psykisk syge, dobbeltdiagnoser, kognitiv terapi, psykoedukation og transkulturel sygepleje, personlighedsforstyrrelser, misbrug, KRAM m.m. samt personale med tilknytning til psykiatriskolen. Der er implementeringsansvarlige i forhold til kliniske retningslinjer og en klinisk ansvarlig Side 1 af 12

2 sygeplejerske. Der er tilknyttet overlæge, reservelæge samt i perioder turnuslæge. Der er samarbejdes med klinik for affektive lidelser, der bl.a. består af socialrådgiver, psykologer, læger og distriktssygeplejersker. Patientkategorier/borgerkategorier Optageområdet er Skive og Viborg Kommune for personer i aldersgruppen over 18 år. Målgruppen for regionspsykiatrien i Viborg er primært: Personer med egentlige sindssygdomme, fx skizofreni, affektive sindslidelser, andre psykoser eller psykosenære tilstande Personer med sindslidelser opstået på baggrund af organiske hjerneskader Personer med svære personlighedsforstyrrelser Personer hvor en psykisk lidelse er kombineret med en misbrugspolitik psykoaktive stoffer, alkohol eller medicin Personer med svære nervøse og stressrelaterede tilstande, psykisk betingede fysiske symptomer samt svære belastningsreaktioner Sengeafsnit for affektive lidelser, 1. etage, er et akut skærmet sengeafsnit, der er normeret til 14 patienter, hvor målgruppen primært er patienter med affektive lidelser, men hvor psykiatriske lidelser af ikke-psykotisk karakter ligeledes vil forekomme, så som personlighedsforstyrrelser. Sengeafsnit for affektive lidelser er en nyrenoveret afdeling, hvor der i indretningen er medtænkt fokus på suicidalfarlige patienter, patienter med eventuelle handicaps samt mulighed for indlæggelse af patienter med bariatri, (svært overvægtige), idet der forefindes en specialindrettet stue til denne patientgruppe. ECT-klinikken er tilknyttet afdelingen via fælles ledelse, hvorunder vi samarbejder med sygeplejersker og læger i forhold til de patienter, der vurderes at have behov for ECT-behandling. (Der er tilknyttet en ansvarshavende sygeplejerske i ECTklinikken, der primært deltager i behandling af patienter med behov for ECT). Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Centrale sygeplejefaglige problemstillinger vil være de symptomer, der kan følge en affektiv lidelse. Dette kan være: Selvmordstanker og impulser Selvskadende adfærd Selvmordsforebyggelse Social isolation Angstproblematikker Kognitive forstyrrelser i form af hukommelses- og koncentrationsbesvær Psykotiske oplevelser Side 2 af 12

3 Vanskeligheder med at opretholde struktur og udsætte her og nu-behov Forstyrrelser i døgnrytmen Medicinsvigt Manglende sygdomserkendelse og forståelse Minimal fysisk aktivitet og forhøjet BMI Kognitive vanskeligheder som kan vise sig ved manglende evne til at planlægge en struktureret dagligdag og opretholde en døgnrytme, hvor almindelige, praktiske dagligdags opgaver indgår Dobbeltdiagnoser og misbrugs problematikker Problemområder indenfor KRAM-faktorer Tvang Manglende accept af diagnose og manglende sygdomsindsigt Svigt i det nære netværk Manglende sammenhæng i patientforløb Typiske kliniske sygeplejeopgaver I sygeplejen på sengeafsnit for affektive lidelser, 1. etage, arbejdes der ud fra moderne psykiatriske behandlingsprincipper, hvor der i et trygt, struktureret og udviklende miljø tages udgangspunkt i den enkeltes helhedssituation - for at styrke patientens evne til at leve en for ham/hende så tilfredsstillende tilværelse som muligt. Personalet anvender deres faglige viden og erfaring til at afdække patientens ressourcer, ønsker og behov samt forholder sig aktivt til disse og almene krav i tilrettelæggelsen af patientens individuelle plejeforløb. På sengeafsnit for affektive lidelser, 1. etage er de sygeplejefaglige opgaver mangfoldige. I henhold til at opfylde målene for modul 8 - Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper kan følgende sygeplejefaglige opgaver fremhæves: Sygeplejefaget På sengeafsnit for affektive lidelser, 1. etage, arbejder vi med kontaktpersonssystemet, hvor dannelse/etablering, udvikling/vedligeholdelse og afslutning af en relation indgår som en vigtig del af sygeplejen. Den studerende vil blive tilknyttet en patient og vil fungere som medkontaktperson for denne; og dermed have mulighed for at opøve sin kompetence i kontaktpersonsrelationen. Den studerende vil få tildelt egne omsorgsopgaver ift. patienten og deltager hermed i planlægning / tilrettelæggelse, udførelse, evaluering og justering af den psykiatriske sygepleje til den enkelte patient. Den psykiatriske sygepleje indeholder eksempelvis jeg-styrkende/støttende tiltag, pårørendesamarbejde, miljøterapi, farmakologisk behandling og lignende, og herved opnår den studerende bl.a. viden om den udvalgte patients helhedssituation, psykopatologi og ressourcer og dermed den enkeltes behov for støtte. Idet pårørendesamarbejdet vægtes højt i afdelingen, vil den studerende ligeledes få mulighed for at analysere de pårørendes ressourcer og behov for støtte i den aktuelle Side 3 af 12

4 situation. Den faglige argumentation er i højsædet ved den daglige fællesrefleksion samt ved behandlingskonferencerne, hvor afdelingens faste tværfaglige sammensatte personale samt studerende og elever deltager. Her er der således rig mulighed for at diskutere og reflektere over den psykiatriske praksis, herunder de dilemmaer som vi uundgåeligt står i ved udførelsen af den psykiatriske sygepleje. Kliniske sygeplejeopgaver kan i afsnittet studeres ud fra sygeplejerskens virksomhedsområder: At udføre, lede, formidle og udvikle sygepleje. Det udførende aspekt: Udredning og observation af symptomer i forhold til diagnose Identificere og prioritere patientens behov for sygepleje til akutte og basale behov/problemer Støtte patienten i at opretholde en normal døgnrytme og vedligeholdelse af deres funktionsniveau, ved hjælp af miljøterapeutiske dagsskemaer. Herunder støtte i mestring af et liv med psykiske og sociale problemstillinger Motivere patienten til at deltage i igangsættelse/vedligeholdelse af relevant medicinsk behandling Varetage samarbejdet og kommunikation med patientens netværk både pårørende og fagpersoner Identificere og evaluere patientens behov for særlig fokus på KRAM-faktorer Reflekterer og evaluere den udførte sygepleje Administrerer medicin til enkelte patienter Patientsikkerheds vurdering via skærmingsniveauer og mestringsstrategier Anvende afsnittets metoder og vurderingsredskaber i den kliniske sygepleje blandt andet: kliniske retningslinjer, kognitive skemaer, skærmingsniveauer, selvmordsforebyggelsesskemaer, NIP-skemaer, Hamilton m.fl. Det formidlende aspekt Reflektere, dokumentere og evaluere udført sygepleje Deltage og planlægge psykoedukative forløb/tiltag Vidensdeling i arbejdet med mestringsstrategier og kognitive tiltag Dokumentere i den elektroniske patient journal Være med til at sikre gode overgange mellem de forskellige behandlingstilbud Det ledende aspekt Planlægge og koordinere individuelle handleplaner Koordinere samarbejdet med netværket Indkalde og deltage i tværfaglige behandlingskonferencer, og udskrivelseskonferencer Det udviklende aspekt Deltage i implementering af kvalitetsstandarder fra DDKM Side 4 af 12

5 Deltage i journalaudits på specifikke områder Midt EPJ Daglig refleksion (se i øvrigt punkt udviklings- og forskningsområder) Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne visiteres fra 3. etage, som er et modtagelses-intensivt afsnit. Gennemsnitlig indlæggelsestid er ca. 3 uger, med variation fra få dage til flere måneder. Når patienten modtages vises patienten til egen stue og får herefter en rundvisning af afsnittet. Patienten orienteres om, hvem der er primærkontaktperson, om døgnrytmen, spisetider og besøgstider. Der udleveres en pjece med informationer om afsnittet diverse aktiviteter og døgnrytme. I løbet af de første dage indsamles data og observationer og der udformes dokumentation af patientens symptomer og adfærd i MidtEPJ. Der udarbejdes mål og planer for sygeplejen i den akutte fase, men også for fremtidige tiltag. Indenfor den første uge udarbejdes der mål for indlæggelsen og patienten får udarbejdet en behandlingsplan som gennemgås med patienten og løbende justeres ved de ugentlige afsnitskonferencer og lægesamtaler. Der afholdes lægesamtaler efter behov. Sygeplejen afstemmes og justeres så den er i overensstemmelse med behandlingsplanen. Hvis patienten er til udredning af en specifik diagnose planlægges og gennemføres diverse undersøgelser. Det kan eksempelvis være: CT-scanning, EEG, PSE-interview, Hamilton, Psykoneurologisk testning, metaboliske blodprøvescreening samt daglig observation af adfærd og symptomer mm. Behandlingsforløbet varierer fra patient til patient, og der arbejdes blandt andet med relationsbehandling, skærmningsniveauer, sikkerhedsscreeninger, mestringsstrategier, eksponeringsøvelser, motivation, huskekort, døgnrytmeplaner, ugeplaner og handleplaner. Metoder i klinisk praksis Sygeplejen retter sig mod såvel en forværring af en kronisk sygdom som en akut opstået tilstand. Den udførte sygepleje vil i overensstemmelse med den enkelte patients behov for sygepleje indeholde udvalgte aspekter fra følgende metoder: Jeg-støttende sygepleje Milijøterapi Kognitiv tilgang Relationsbehandling Psykoedukation Sygepleje til patienten som er underlagt tvangsforanstaltninger Side 5 af 12

6 Sygepleje i relation til udskrivelse og fremtid, herunder samarbejde med professionelt netværk Samarbejde med pårørende Der arbejdes ud fra sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling og vurdering af de behov som ligger til grund for patientens handleplaner. Der anvendes diverse screeningsredskaber og kliniske metoder til vurdering af patientens fysiske, psykiske og sociale tilstand. Der anvendes Midt EPJ, kliniske retningslinjer, behandlingsplaner, koordinationsplaner, sundhedsaftaler mm. Der foregår sygeplejefaglig vejledning, coaching, afsnitssupervision og daglige refleksion. Der er i afsnittet fokus på patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser. Desuden arbejdes der med DDKM, som har til hensigt at fremme det gode patientforløb, herunder at understøtte en synliggørelse af kvaliteten af de enkelte forløb. Studerende deltager i fælles refleksion og planlægning. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Den psykiatriske sygepleje på sengeafsnit for affektive lidelser, 1. etage, er influeret af forskellige udviklings- og forskningsområder og -tiltag, som afspejler sig i den daglige praksis på afdelingen. Følgende er eksempler herpå: Den Danske Kvalitetsmodel som har til hensigt at fremme det gode patientforløb, herunder at understøtte en synliggørelse af kvaliteten og fremme klinisk, faglig og organisatoriske kvalitetsforbedringer af de enkelte forløb - implementeret i foråret Den udøvede psykiatriske sygepleje på sengeafsnit for affektive lidelser, 1. etage samt dokumentationen heraf er således tilrettelagt i overensstemmelse med de retningslinjer, som er udarbejdet på grundlag af Den Danske Kvalitetsmodel. En repræsentant fra 1. etage deltager i den lokale udvikling i kliniske retningslinjer på Søndersøparken. Landsdækkende psykiatriundersøgelser, hvor der systematisk indsamles viden om patienters og de pårørendes oplevelse og vurdering af indlæggelse på eksempelvis 1. etage Søndersøparken, og dermed en mulighed for at afdække hvorvidt der er behov for kvalitetsforbedringer af den udførte pleje og behandling, (LUP) Dokumentationsredskabet kaldet den elektroniske patientjournal (MidtEPJ) er Side 6 af 12

7 med til at sikre, at personalet dokumenterer og viderekommunikerer observationer og handlinger foretaget i relation til den enkelte patient. Den overordnede referenceramme for dokumentationen i forhold til den udførte sygepleje er den DDKM. (Retningslinjer og standarder for pleje og behandling) Pr. august 2010 er rammerne for afdelingen ændret, således afsnittet ikke længere fungerer som et akut lukket afsnit, men i stedet fungerer som et skærmet afsnit; primært for patienter med affektive lidelser. Denne specialisering har igangsat yderligere udviklingstiltag. Der er således fortløbende fokus på udvikling af sygeplejen, og der er udarbejdet retningslinjer for flere sygeplejemæssige områder som f.eks. Kontaktpersonsordning KRAM Metabolisk syndrom Miljøterapi Pårørende samarbejde Det gode indlæggelsesforløb Patientsikkerhed Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Organisering af vejledere: Den studerendes primære samarbejdspartner er den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder er overordnet ansvarlig for at planlægge og koordinerer det kliniske undervisningsforløb i samarbejde med den studerende. Som udgangspunkt er det den kliniske vejleder der varetager: Planlægningssamtale ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler vejledning og feedback til fast- og planlagte studieaktiviteter vejledning til interne klinisk prøve og gennemførelse af denne Evaluering af klinisk undervisning I de daglige undervisningssituationer kan den studerende få vejledning af såvel den kliniske vejleder som det personale, der i det daglige udgør kontakten i de situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Der tilstræbes, at der hver dag er en navngiven daglig vejleder, så der ikke er i tvivl om, hvem der har ansvaret for den kliniske undervisning den pågældende dag. Om disse daglige vejledere anvender vi forskellige betegnelser såsom - ad hoc vejledere/ med vejledere/daglige vejledere. Deltagelse i den kliniske undervisning mødetider Jævnfør modulbeskrivelsen skal den studerende deltage i klinisk undervisning 30 timer Side 7 af 12

8 om ugen, og undervisningen kan være placeret på alle tider af døgnet, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Den studerendes mødetider for de første 14 dage planlægges af den kliniske vejleder, og fremsendes sammen med velkomstbrevet. Herefter aftales den studerendes mødetider og deltagelse i klinisk undervisning i forhold til muligheder for vejledning samt de aktuelle situationer og patientforløb, som den studerende indgår i. Den kliniske undervisning vil oftest være tilrettelagt på hverdage i dagtimerne, men vil også forekomme i aftentimer og i weekender. Kun undtagelsesvis og efter aftale med den studerende kan der blive tale om klinisk undervisning om natten. Som udgangspunkt planlægger vi de 30 timers ugentlig tilstedeværelse således, at den studerende samtidig har en ugentlig studiedag til fordybelse og refleksion. Hvis den studerende har særlige ønsker eller hensyn, der skal tages i forhold til mødetider og mødedage, så skal det aftales med den kliniske vejleder til planlægningssamtalen. Daglig klinisk undervisning Den generelle kliniske studieplan, modulbeskrivelsen for modul 8 og den studerendes individuelle studieplan udgør rammen for, hvordan den studerendes læreprocesser tilrettelægges. Den kliniske undervisning forgår i autentiske sygeplejesituationer i relation til patientforløb, og udvælges ud fra deres læringsmæssige værdi i forhold til læringsudbyttet for perioden. Den kliniske undervisning er tilrettelagt, så den studerende har mulighed for at mestre progression fra det observerende og reflekterende til det selvstændigt udøvende inden for modulets beskrevne indhold. Den kliniske undervisningsperiode kan overordnet inddeles i tre faser: Fase 1, hvor den studerende introduceres til praksisfællesskabet og de sygeplejefaglige opgaver. Fase 2, hvor den studerende øver sig i at varetage sygeplejefaglige opgaver, bliver medkontaktperson for få patienter/beboere Fase 3, hvor den studerende i tæt samarbejde med sine vejledere udfører selvstændige sygeplejefaglige opgaver Faserne er dog i spil i hele det kliniske undervisningsforløb, og det er den studerendes forudsætninger og graden af kompleksitet i opgaven, der afgør hvilken fase den studerende aktuelt befinder sig i. I det daglige er vejledningen tilrettelagt som før, under og efter vejledning, hvori fokus vil være den studerendes aktuelle læreprocesser knyttet til de opgaver i praksis, som den studerende står over for eller indgår i. I forhold til psykiatriske patienter kan vejledning i den konkrete situation være uhensigtsmæssig og vanskelig at praktisere, hvilket bevirker at før - og efter vejledning prioriteres højt. Det udelukker dog ikke under vejledning i en konkret situation forstået som, at den studerende og vejlederen kan være sammen om og i en konkret situation. En situation som de forud har drøftet igennem og efterfølgende drøfter og reflektere over. Side 8 af 12

9 Studiegrupper Som supplement til den kliniske undervisning i autentiske sygeplejesituationer tilbydes den studerende at deltage i studiegrupper. Det er et mere formaliseret refleksions- og bearbejdningsforum, hvor de studerende mødes for via refleksion gensidigt at inspirere og lære af hinandens erfaringer og oplevelser i den kliniske praksis. Gruppen er sammensat af ca. 3-6 studerende samt en eller to kliniske vejledere, som i samarbejde med de studerende er ansvarlige for planlægning og afvikling. Der planlægges med, at gruppen mødes 3-4 gange a 3 timers varighed i løbet af den kliniske undervisningsperiode. Planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler I løbet af det kliniske undervisningsforløb er der planlagt med følgende vejledningsog evalueringssamtaler. Planlægningssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder en planlægningssamtale inden for de første to uger af den kliniske undervisningsperiode. Formålet med samtalen er en gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den studerendes individuelle kliniske studieplan. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen ved at udarbejde en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for, at den individuelle kliniske studieplan ajourføres i henhold til aftaler. Ugentlig vejlednings- og evalueringssamtale: Klinisk vejleder og den studerende afholder ugentlige vejledningssamtaler. Samtalerne kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Formålet med samtalerne er en løbende planlægning, refleksion og evaluering/justering af den studerendes kliniske undervisningsforløb. Samtalen tager afsæt i den studerendes individuelle kliniske studieplan og/eller nedskrevne refleksioner. Den konkrete afvikling aftaler den studerende og den kliniske vejleder ved planlægningssamtalen. Klinisk vejleder finder et tidspunkt til samtalen Den studerende forbereder sig til samtalen i henhold til indgåede aftaler i planlægningssamtalen. Efter samtalen er den studerende ansvarlig for at ajourføre resultat af uge vejledning og evaluering i den individuelle kliniske studieplan i e- portfolio. Afsluttende evalueringssamtale: Efter afvikling af intern klinisk prøve afholder klinisk vejleder og den studerende en afsluttende evalueringssamtale. VIA s evalueringsskema bruges til evalueringen. Den studerende udfylder skemaet forud for samtalen, og medbringer en kopi til klinisk vejleder. Klinisk vejleder og den uddannelsesansvarlige sygeplejerske bruger Side 9 af 12

10 evalueringsskemaet til at fastholde og udvikle læringsmiljøet i afsnittet. Intern klinisk prøve: Klinisk vejleder informerer og vejleder den studerende til prøven i henhold til gældende retningslinjer i modulbeskrivelsen for modul 8. Vejledningen kan foregå både individuel og/eller gruppevis. Både de daglige vejledere, den uddannelsesansvarlige sygeplejerske og den teoretiske underviser kan indgå i planlagte vejlednings- og evalueringssamtaler, hvor det enten findes hensigtsmæssigt eller påkrævet i forhold til studieforløbet. Der kan ligeledes indkaldes til ekstra samtaler, hvor det findes påkrævet. Lærings- og studiemiljø: Vi har tradition for et godt læringsmiljø, og personalet er som helhed positivt indstillet overfor samarbejdet med studerende og forventer at kunne indgå i inspirerende dialoger og reflekterende samtaler med de studerende. I afsnittet er der et læringsmiljø, der anerkender og tager hensyn til den studerende som undersøgende og midt i en læreproces. Fastlagt og planlagte studieaktiviteter: I det kliniske undervisningsforløb er der en fastlagt - og en planlagt studieaktivitet. Den fastlagte studieaktivitet retter sig mod en kommunikativ aktivitet. Det er den studerende og den kliniske vejleder, der deltager i den fastlagte studieaktivitet. Introduktionen til og drøftelsen af den kommunikative aktivitet kan efter aftale foregå enten individuel eller i studiegruppen. Den planlagte studieaktivitet er i form af seminar, der er en gruppebaseret refleksion. Seminar er planlagt til at blive afviklet i uge 3-4. Det er den studerende, den kliniske vejleder og underviseren fra sygeplejerskeuddannelsen der deltager i den planlagte studieaktivitet. Forventninger til den studerende Med udgangspunkt i den studerendes forudsætninger forventer vi, at den studerende er aktiv deltager i både studiefællesskabet og afsnittets praksisfællesskab teamets fælles opgaver og rutiner. Vi forventer: at den studerendes deltagelse i klinisk undervisning på gennemsnitlig 30 timer ugentlig primært tilrettelægges efter studierelevans og aftaler om vejledning. På de afdelinger, hvor de kliniske vejledere har en fast vejledningsdag, forventer vi, at den studerende er tilstede denne dag at den studerende inden det kliniske undervisningsforløb har læst og forholdt sig til det kliniske undervisningssteds generelle studieplan, og har givet den Side 10 af 12

11 kliniske vejleder og teoretiske underviser adgang til e-portfolio at den studerende inden planlægningssamtalen har udarbejdet en præsentation, status over hidtidige forløb og et udkast til den individuelle kliniske studieplan i e-portfolie at den studerende forbereder sig og nedskriver refleksioner i e-portfolio inden de ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler med den kliniske vejleder og efter samtalen ajourfører den individuelle kliniske studieplan at den studerende møder velforberedt, og indgår aktivt i den faglige drøftelse i forbindelse med seminar og anden planlagt gruppebaseret vejledning og refleksion at den studerende har en høj grad af selvstændighed og er opsøgende, undersøgende og reflekterende i forhold til egen uddannelse og læringsmuligheder på det kliniske undervisningssted at den studerende har lyst til at arbejde med sig selv og sin personlighed, fremkomme med egne holdninger og normer, men samtidig er bevidst om egen etisk adfærd at den studerende følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, når behov i den studerendes individuelle kliniske studieplan indikerer dette og sådan, at selvvalgt pensum er fuldendt inden den interne kliniske prøve i modul 8 at den studerendes selvvalgte pensum understøtter den studerendes aktuelle og prioriterede læreprocesser for læringsudbyttet i modul 8, og at pensum anvendes reflekteret i forhold til den studerendes handlinger og interventioner i praksis at den studerende afleverer en kopi af evaluerings skema til den kliniske vejleder Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder er uddannet sygeplejerske og har suppleret denne med det kliniske vejledermodul i den sundhedsfaglige diplomuddannelse. Hertil kommer et bredt funderet viden og erfaringsgrundlag inden for psykiatrisk sygepleje og specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje af et års varighed. Der er ansat mange sygeplejersker, der er yderst kvalificeret til at påtage sig vejlederopgaven i afsnittet. Deriblandt er sygeplejersker, der enten har specialuddannelse i psykiatri og/eller andre relevante uddannelser indenfor specialet og desuden mangeårig psykiatrisk erfaring. Side 11 af 12

12 Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum for teoretisk undervisning: sider Pensum for den kliniske undervisning: sider, heraf opgiver den studerende sider selvvalgt litteratur. Selvvalgt pensum indskrives i e- portfolio senest en uge før afholdelse af intern klinisk prøve. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum i e- portfolie. Pensum for den kliniske undervisning fremgår af pensumlisten. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at kunne deltage i den interne kliniske prøve, er det en forudsætning at: den studerende er studieaktiv jævnfør modulbeskrivelsen, modul 8, side 5. Heraf fremgår, at det er den kliniske vejleder der afgør, om den studerende har været studieaktiv den studerendes deltagelse i klinisk undervisning har et omfang på gennemsnitligt 30 timer ugentlig. Den studerede er automatisk indstillet til den interne kliniske prøve, hvis ikke den kliniske vejleder gør indsigelser og/eller den studerende selv melder fra. Hvis den studerende selv melder fra, så skal det ske via skolen/studievejleder den studerende har fået godkendt selvvalgt pensum på sider Kriterier for seminar og intern klinisk prøve er vedlagt som bilag 1 og 2 i modulbeskrivelsen, modul 8. Kriterier for fastlagt studieaktivitet i form af kommunikativ aktivitet samt pensumlisten for den kliniske undervisning sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet Udarbejdet af: Sengeafsnittet for affektive lidelser og ECT klinik, Søndersøparken Viborg, Juli 2012 Klinisk vejleder: Maria Gammelby Lund Afsnitsleder: Kim Jensen Uddannelsesansvarlig sygeplejerske: Ruth Skriver Godkendt af: Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted August 2012 Side 12 af 12