Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for kommunal sundhed Att: Kåre Geil Slotsholmsgade København K

Transkript

1 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Kontoret for kommunal sundhed Att: Kåre Geil Slotsholmsgade København K Høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus samt fælles høring over udkast til vejledning om træning i kommuner og regioner. KL skal hermed afgive høringssvar om det af Indenrigs- og Sundhedsministeriet udsendte materiale den 14. juni Høringssvaret afgives i forlængelse af KL s deltagelse i den faglige arbejdsgruppe om genoptræning og de standpunkter, som KL undervejs i dette arbejde har givet udtryk for. Generelt vil KL gerne udtrykke tilfredshed med det arbejde, der er foregået i regi af den faglige arbejdsgruppe, og samtidig udtrykke ønske om, at samarbejdet om at skabe sammenhængende genoptræningsforløb for patienter/borgere på tværs af sektorer vil præge den praktiske implementering af det nye regelsæt på genoptræningsområdet. Den 5. juli 2006 Jnr P05 Sagsid Ref MAW maw@kl.dk Dir Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /5 Vedrørende udkastet til bekendtgørelse, 1, stk. 3 mener KL, at der bør ske en lovtilpasning, således at kommunerne automatisk får tilsendt genoptræningsplanen, eller som minimum at kommunerne sidestilles med de praktiserende læger. af hensyn til det sammenhængende patientforløb er det vigtigt at sikre et smidigt informationsflow mellem myndigheder Dette ville indebære, at kommunerne automatisk får epikrisen tilsendt med oplysningen om, at der er udskrevet en patient med et genoptræningsbehov. Alternativt foreslås det, at der i vejledningen tilføjes et afsnit om, at sygehusene opfordres til at informere patienterne om konsekvenserne af at nægte samtykke. KL kan i øvrigt tilslutte sig bestemmelserne om genoptræningsplaner i udkastet til bekendtgørelse, herunder de minimumskrav, der anføres til genoptræningsplaners indhold. KL finder det væsentligt at anføre, at bekendtgørelsen ikke kan stå alene, men skal læses i tæt sammenhæng med vejledningens uddybning af rammerne omkring den fremtidige indsats, herunder ansvarsplacering og myndighedsfunktion.

2 KL lægger især vægt på det forhold, at genoptræningsplaner ikke skal indeholde hverken beskrivelser af den funktionsevne, der kan forventes som resultat af genoptræningen eller metode, omfang og karakter af genoptræningen efter udskrivning fra sygehus. Det er helt centralt, at kommunerne selv fastlægger de konkrete rammer om genoptræningsindsatsen. Det er bl.a. forudsætningen for, at kommunerne kan skabe sammenhæng mellem nye opgaver efter sundhedsloven og eksisterende opgaver efter serviceloven KL er også tilfreds med vejledningens præcisering af, at beskrivelsen af patientens tidligere funktionsevne umiddelbart forud for den hændelse/sygdom, der førte til den aktuelle sygehusbehandling, skal beskrive patientens habituelle funktionsevne i relation til kropsfunktion, aktivitet og deltagelse, idet præciseringen bidrager til forventningsafstemning i det videre genoptræningsforløb. Endvidere er KL generelt tilfreds med, at alle beskrivelser af funktionsevne og begrænsninger heraf skal ske i relation til såvel krop, aktivitet og deltagelse, således at der skabes direkte sammenhæng til den tilgang, kommunerne arbejder efter på træningsområdet. Endelig er KL tilfreds med de eksempler, der gives på supplerende indhold i genoptræningsplaner, som kommuner og regioner kan vælge at aftale i medfør af de forpligtende sundhedsaftaler. Eksempelvis er det yderst relevant for det sammenhængende patientforløb, at de kommunale terapeuter kender til indholdet af den genoptræning, der har fundet sted under indlæggelse, herunder gennemførte tests m.m. For så vidt angår bestemmelserne om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus i udkastet til bekendtgørelse, skal KL afgive følgende bemærkninger: Bestemmelsen giver patienterne ret til frit valg, også på tværs af kommunegrænser. 4, stk. 2, angiver dog, at en kommune af kapacitetsmæssige årsager kan afvise at modtage fritvalgspatienter med bopæl i en anden kommune. Dertil kommer, at vejledningens kapitel 7 om befordring præciserer, at der er begrænset ret til befordringsgodtgørelse i forbindelse med valg af genoptræningssted efter fritvalgsreglerne. KL er bekendt med, at fritvalgsreglerne på genoptræningsområdet i kommunerne er en videreførelse af de gældende regler om frit valg efter sygehusloven. KL mener imidlertid, at der en række forhold, som gør, at det ud fra en styringsmæssig betragtning ikke er hensigtsmæssigt at videreføre reglerne om frit valg fra sygehusområdet til kommunerne. Det må antages, at patienternes tilskyndelse til at benytte sig af det frie valg vil øges, i og med, 2

3 at der alt andet lige er både kortere geografisk afstand og større variation i tilbuddene mellem 98 kommuner end mellem 14 amter. Dertil kommer, at den valgte kommune både kan være dyrere end hjemkommunen som følge af et højere serviceniveau eller som følge af en lavere produktivitet/mindre effektiv tilrettelæggelse af opgaven. KL forudsætter udfra forarbejderne til bekendtgørelse og vejledning, at det er hjemkommunen, som skal finansiere genoptræningen, uanset valg af genoptræningssted. KL mener imidlertid, at det er vigtigt, at der opretholdes en sammenhæng mellem skat og serviceniveau, hvorfor patienterne i lighed med andre kommunale serviceydelser på fx daginstitutionsområdet og tandplejeområdet - selv må udligne differencen mellem den valgte kommunes serviceniveau på genoptræningsområdet og hjemkommunens serviceniveau I det følgende skal KL afgive supplerende bemærkninger til udkastet til fælles vejledning om træning i kommuner og regioner. Hvad angår vejledningens afsnit 3.3. om specialiseret genoptræning efter udskrivning fra sygehus, er de beskrevne kriterier for, hvornår der er tale om specialiseret genoptræning og præciseringen af, at anvendelsen af kriterierne har til formål at understøtte en meget snæver faglig afgrænsning af den ambulante genoptræning, som skal ydes i sygehusregi, en gentagelse af den udmelding, Indenrigs- og Sundhedsministeriet sendte til kommuner og amter den 4. december Da det efterfølgende har kunnet konstateres, at tolkningen af kriterierne i praksis ikke lever op til intentionerne om en snæver faglig afgrænsning af den specialiserede genoptræning, ser KL med tilfredshed på de tilføjelser, der nu fremgår af vejledningen. F.eks. de konkrete eksempler på forløb, som for det første illustrerer, at anvendelsen af kriterierne aldrig må tage udgangspunkt i diagnosen alene. For det andet tilskynder til en fleksibel tilgang til vurderingen af genoptræningsbehov, således at et forløb, der indledes i sygehusregi som specialiseret genoptræning, undervejs bør overgå til genoptræning i kommunalt regi, når patienten er stabiliseret. KL finder, at sundhedsaftalerne er et velegnet instrument til den tætte, løbende opfølgning på, hvorledes kriterierne anvendes i praksis og er desuden tilfreds med, at andelen af genoptræningsplaner, der udløser specialiseret, ambulant genoptræning indgår i den aftalte monitoreringsordning. KL skal dog udbede sig Indenrigs- og Sundhedsministeriets præcisering af, hvorledes formuleringen om, at kommunerne har myndighedsansvaret for den specialiserede, ambulante genoptræning, mens det regionale sygehusvæsen har driftsansvaret, skal forstås i praksis. I KL s optik omfatter myndighedsansvar ikke kun betalingsansvaret samt muligheden for at følge med i antal- 3

4 let af genoptræningsplaner, der udløser specialiseret, ambulant genoptræning. Myndighedansvar omfatter også rammerne omkring genoptræningindsatsen, herunder fastlæggelse af serviceniveau. Hvad angår vejledningens afsnit 4.2. om genoptræning efter serviceloven, skal KL, for så vidt angår målgruppen, henholde sig til det foreløbige høringssvar, der blev afgivet den 26. april 2006 vedrørende Socialministeriets andel af vejledningsteksten, jf. nedenstående: Ud fra en økonomisk betragtning finder KL det væsentligt at begrænse målgrupper ud over ældre mest muligt, idet DUT kompensationen til kommunerne i medfør af L 109 i 2001 tog udgangspunkt i de ældre + 3 mio. kr. til øvrige målgrupper. KL finder, at en kompensation på 3 mio. kr. lægger op til en endog meget begrænset øvrig målgruppe. KL ønsker i denne forbindelse at gøre opmærksom på, at kommunerne i stigende grad oplever et behov for genoptræning efter serviceloven fra andre end ældre, og at dette pres forstærkes af, at selve paragraffen i serviceloven jo ikke indsnævrer målgruppen. KL skal derfor opfordre til, at der i den kommende folketingssamling enten sker en præcisering af selve lovteksten, således at økonomisk kompensation til opgaven og målgruppen hænger sammen. Alternativt, at man udvider målgruppen i praksis, og at dette afspejles i den økonomiske kompensation til kommunerne. Afslutningsvist ønsker KL at anføre nogle synspunkter vedrørende et par punkter, som ikke er beskrevet i de foreliggende udkast. For det første efterlyser KL, for så vidt angår spørgsmålet om hjælpemidler, at den særlige arbejdsgruppe om hjælpemidler, som har været omtalt i regi af den faglige arbejdsgruppe om genoptræning, hurtigst muligt nedsættes. Arbejdsgruppen bør få til opgave dels at vurdere behovet for præcisering af regionernes ansvar for behandlingsredskaber, dels at vurdere behovet for en tilpasning af det gældende afgrænsningscirkulære vedrørende træningsredskaber. Ikke mindst det sidste forhold synes der at være et behov for i medfør af, at kommunerne nu får myndigheds- og finansieringsansvaret for al ambulant genoptræning. KL ønsker derudover at udtrykke sin tilfredshed med, at den i DUT aftalen af 15. september 2005 aftalte monitoreringsordning på genoptræningsområdet er skrevet ind i aftalerne om henholdsvis kommunernes og regionernes økonomi for I den forbindelse skal det bemærkes, at såvel befordring som frit valg efter KL s mening skal indgå i monitoreringsordningen udover de allerede aftalte elementer vedrørende aktivitetsniveau samt de faglige snitflader. 4

5 KL ser frem til at fortsætte samarbejdet med de involverede parter med interesse for genoptræningsområdet i samme konstruktive ånd, som har præget arbejdet i den faglige arbejdsgruppe. Udmøntningen af lovgivningen i ny bekendtgørelse og vejledning bør sammen med sundhedsaftaler og den aftalte monitoreringsordning fungere som de redskaber, der dels giver den fornødne arbejdsro til at skabe sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af sektorer til gavn for patienter/borgere, dels fordrer en dynamisk udvikling af genoptræningsområdet i årene fremover. Det skal præciseres, at nærværende høringssvar afgives med forbehold for endelig politisk godkendelse i KL. Med venlig hilsen Peter Kjærsgaard Pedersen / Maj-Britt Winther 5