Nr. 9 - uge 34. I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst

Transkript

1 Nr. 9 - uge 34 I denne udgave af GrovfoderNyt kan du læse om: Bedriften lige nu Majshøst

2 GrovfoderNyt 22. Aug 2019 Bedriften lige nu Af Anders Christiansen De store mængder regn den sidste tid har været godt for majs og græs, men til gengæld til stor ulempe for høst af det sidste korn og bjærgning af halm. Vejrmeldingen er i skrivende stund positiv, så lad os håbe at vi får de dage, der skal til, for at få det sidste korn høstet og den sidste halm bjerget. De næste slæt græs, som er enten 3. eller 4. slæt, tegner godt. Vand og varme er der nok af. Majsen har også nydt godt af den seneste tids nedbør, og stivelsesindlejringen er i fuld gang i kolber, der er bestøvet godt. Hold grundigt øje med de tidligst såede marker på de mildeste jorder- de kan blive klar til høst før du aner det! Vi kommer ikke udenom at nævne Mesurolbejdsen mod sorte fugle. Som udgangspunkt bliver produktet forbudt i EU, men vi ved ikke om det bliver lovligt at anvende i Derfor vil der kun være begrænset udbud af sorter med Mesurol. Kontakt derfor din udbyder hurtigst muligt og bestil majsudsæd, hvis du har problemer med sorte fugle! Skulle det gå sådan, at det ikke bliver tilladt at anvende Mesurol i 2020, skal du aftale med udbyderen at du kan få byttet din udsæd med ikkebejdset såsæd! Vedlagt dette nummer af Grovfodernyt ses en annonce for Grovfoderdagen Den afholdes d. 5/9 fra kl og vi håber selvfølgelig at rigtig mange vil komme ud på Krogyden og høre nyt om Majs og græs. Tilmeldingsfristen fremgår af annoncen, vel mødt!

3 Majshøst Af Anders Christiansen 2019 tegner til at blive et helt normalt vækstår for majsen. I store dele af sæsonen har majsen stort set fulgt normalen for majsvarmeenheder (MVE), men den sidste tre ugers tid har været lidt varmere end denne norm. Med de seneste prognoser in mente, ser det ud til vi når 2400 MVE ca. 10/9 i de sydlige områder og ca. 20/9 i de koldere regioner af vores område. Dette gælder for majs sået ca. 1/5. For at være sikker på at majsen er lagerfast uden saftafløb, bør der ikke høstes før MVE, det vil sige ca dage senere end dette tidspunkt. Der vil selvfølgelig være stor variation fra område til område, ligesom såtidspunkt, jordtype, nedbørsforhold og tidlighed af majssorten også spiller ind. Vurdér derfor altid egen majs, især vil tidlige sorter modne hurtigere end de sildige. Bestøvningen foregik i varmt solrigt vejr, og det kan da også ses, da kolberne, er fyldt godt op. Majsen skal høstes tør op ad dagen med en tørstofprocent på mellem pct. i hele planten. Her vil risikoen for saftafløb og alkoholgæring være mindst. Samtidig er forholdet mellem fordøjelighed og udbytte det mest fordelagtige. Pas på med at høste for fugtig majs, det vil næsten altid give saftafløb. Især i år hvor vandforsyningen er i top, er der risiko for at overskydende vand ikke kan opsamles i ensilagen. Høstprognose Da de fleste er afskåret fra at kunne ringe til maskinstationen og få høstet den dag de vil have det, er der behov for at kunne vurdere, hvordan tørstofudviklingen forløber og bestille høst ud fra det. Den mest sikre måde er at udtage 9 planter 3 repræsentative steder i marken og sende dem til kvægbrugskontoret i hel, tør tilstand. Tørstofanalysen vil foreligge ca. 3 dage senere. Herefter kan høsttidspunktet bestemmes, da majsen lægger ca 2,5 pct tørstof på i gennemsnit i de sidste uger af udviklingen. Tidligere lå der et IT-værktøj på Landbrugsinfo, der kunne forudsige tørstofudviklingen udfra en række relevante parametre. Desværre findes der pt. kun IT-prognoser for tørstofudviklingen i kolbemajs på Landbrugsinfo, så det kan ikke anbefales at anvende disse. Vi skal tilstræbe at høste majsen, når den har den bedste værdi for de køer der står inde i stalden:

4 Der er derfor ikke andet at gøre end at bruge de metoder der er til rådighed for vurderingen af det rette tidspunkt for høst, samt naturligvis igen: Den sunde fornuft: Nedenfor ses en række gamle travere til vurdering af tørstofprocenten. De seneste 4 ugers nedbør har de fleste steder på Fyn og omliggende øer givet over 80 mm, med en variation fra 56 til 140!, så majsen har suget en masse vand efter en periode, hvor nogen begyndte at frygte for tørke igen. Der vil i de kommende uger ske en stor stivelsesindlejring fordi vand og varme betinger det. Ligeledes skal man ikke forvente den samme gode fordøjelighed af stængelandelen i år, som vi så sidste år. Det skyldes at stænglen modner mere normalt af, med øget lignificering af cellevæggene til følge.

5 Stigning i tørstofprocenten Indtil der er pct. tørstof i majsen, stiger tørstofprocenten i gennemsnit 0,3 pct. pr. døgn eller ca. 2 pct. pr. uge, mindst i mørkt, køligt og vådt vejr, og mest i varmt og solrigt vejr og den stiger hurtigere i tidlige sorter end i sildige sorter. Når indholdet af tørstof kommer over pct., stiger tørstofprocenten ca. 0,5 pct. pr. døgn eller 3,5 pct. pr. uge. Stubhøjde Stubhøjde i normal udviklet majs er cm. Der kan være mange gode grunde til at sætte en længere stub: Rigeligt grovfoder på bedriften og man ønsker et mere koncentreret foder! En forøgelse af stubhøjden øger indholdet af stivelse og mindsker indholdet af cellevægge og dermed tyggetiden. Græsensilage med relativ lav fordøjelighed. Højere kornpriser. (Nok ikke relevant i år.) Plantehøjden er usædvanlig stor. (relevant i år) Det kniber med at få majsen moden. En forøgelse af stubhøjden fra 20 til 40 cm påvirker udbyttet mindre - og foderværdien mere - end ved at øge stubhøjden fra 40 til 60 cm. (se nedenfor) Hvis der er høstet græs med en fornuftig fordøjelighed, er der ingen grund til at øge stubhøjden over de cm. Som udgangspunkt vil det forventede udbyttetab i marken, ved højere stub, ikke kunne opvejes af en bedre foderværdi og dermed højere mælkeudbytte i stalden. Helt konkret vil der ske følgende i normal udviklet majs hvis stubhøjden hæves med 20 cm: Tørstofindholdet øges med 1,2 pct. Indholdet af stivelse øges med 1,5 pct. Indholdet af NDF reduceres med 1,5 pct. Foderværdien øges med 0,15 MJ/kg TS. (0,03-0,04 kg TS/FE). FKNDF øges med 1,4 pct.

6 I forhold til at sætte 20 cm stub tabes 350 FE pr. ha ved at sætte 40 cm stub og FE pr. ha ved at sætte 60 cm stub. Af hensyn til evt. angreb af majshalvmøl i næste års majs, bør stubben efterfølgende pudses af så langt nede det er muligt forud for en dyb pløjning i efteråret. Snitlængde I fuldt udviklet majshelsæd med pct. tørstof tilstræbes en kort og ensartet snitlængde på 9-10 mm og en effektiv kerneknusning. Længere snitlængde øger ikke tyggetiden væsentligt, men giver tendens til lavere foderoptagelse og mælkeydelse. Den korte snitlængde giver mulighed for en kompakt ensilage med en høj stabilitet under lagring og opfodring. En forøgelse af snitlængden til mm kan være aktuel i ikke fuldt udviklede majs med mindre end 28 pct. tørstof, for at modvirke saftafløb. Knivene på finsnitteren skal være skarpe, og modskæret skal være skarpt og korrekt indstillet. Montér evt. majsknive og majsmodskær. Blade og svøbblade skal findeles, ellers er det vanskeligt at køre afgrøden sammen, og køerne vrager bladene på foderbordet. Kerneknuser I majshelsæd med over 28 pct. tørstof er det påkrævet, at majshøsteren er udstyret med cracker, således at alle kerner bliver rykket i små stykker, og alle spindelstykker bliver trukket fuldstændig i stykker. En effektiv crackning af kerner er særdeles vigtig, for at stivelsen i kernerne kan udnyttes fuldt ud. Kernerne skal være knuste eller valsede og ikke bare anslåede eller knækkede. Indlægning på lager En god og effektiv indlægning og tildækning kræver:

7 at indlægningen sker i tynde lag, at der bruges ekstra tid til at udjævne toppen af lageret og køre overfladen godt sammen, at der er gode kørselsforhold omkring lageret. Indlægning og sammenkørsel i tynde lag Afgrødemassen skal lægges ud i tynde lag i hele markstakkens/køresiloens længde, og hvert lag skal køres godt sammen. Før sammenkørsel skal lagtykkelsen helst være 5 til maks. 10 cm. Øges lagtykkelsen til 25 cm halveres pakningsgraden, og dermed risikoen for varmedannelse. Når afgrøden er lagt ud i tynde lag og pakket godt sammen fra bunden: er der flere FEN pr. m 3, er der begrænset risiko for varmedannelse under opfodring og dermed tab, er der en mere ensartet ensilage og større mulighed for at udtage en repræsentativ prøve til analyse. Der skal være tilstrækkelig kapacitet til indlægning og sammenkørsel, dvs. én gummiged er ofte for lidt. Afslutning og tildækning Toppen af lageret skal være jævnet fuldstændig af, og overfladen skal køres sammen, så den er fast som et ladegulv. Er overfladen fuldstændig jævn og fast:

8 Kan man få dækplasten til at ligge tæt, fast og stram over ensilagen. Undgår man luftlommer under plastikken, der virker som et drivhus for vækst af svampe. Begrænser man muligheden for, at luft kan suse rundt under plastikken. Altid to lag plastik Anvend altid to lag plastik af god kvalitet. Der er god erfaring med at anvende en meget tynd underlagsfolie, f.eks. Wepelen Silo 40, som det underste lag plastik. Underlagsfolien er en transparent plastfolie med svag grønlig farve med en tykkelse på 0,04 mm. Den tynde underlagsfolie udlægges løst hen over stakken, og efter en kort udvikling af kuldioxid suger det sig tæt til overfladen. Herved begrænses risikoen for dannelse af luftlommer mellem plastik og ensilage, der kan fungere som luftkanaler, når stakken åbnes. Snitfladens areal Snitfladen bør ikke være større, end at der dagligt opfodres cm af stakken eller siloen - mest i majshelsæd til sommerfodring. Er forbruget af majsensilage lille i sommerperioden, bør endefladen på lageret også være lille. I mindre besætninger kan det være fornuftigt at lave en markstak med de ideelle mål til sommerfodring, selv om man har rigelig silokapacitet til rådighed. MERE Centrovice.dk Find din planteavlsmedarbejder Alle artikler fra GrovfoderNyt Ret din profil