NB! NYEFRIKVARTERSTIDER FRA MANDAG DEN 28. AUGUST! Lige forude venter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NB! NYEFRIKVARTERSTIDER FRA MANDAG DEN 28. AUGUST! Lige forude venter"

Transkript

1 Uge 34 Gjerrild-Bønnerup Friskole, Knud Albæks Vej 4, Gjerrild, 8500 Grenå Tlf , E-post: Hjemmeside: SFO Aktuelt NB! NYEFRIKVARTERSTIDER FRA MANDAG DEN 28. AUGUST! Så har vi haft den første hele uge i det nye skoleår og børn og voksne har fundet sig tilrette ide nye klasser. Der sker mange ting på en sommerferie hvor man vokser både inde i hovedet og udenpå. Det er dejligt at konstatere, at det stadig er nogle pragtfulde unger der går på vores friskole. Lige forude venter den årlige Bogensho lmlejr, hvor der igen er lagt op til en god og spændende weekend for alle friskolens elever og forældre. Også gamle elever er meget velkomne. Hvis man har glemt at tilmelde sig, kan det nås endnu. Ring til Bjarne på tlf Kørselsvejledning: Kør mod Ebe ltoft. Drej mod Femmøller og følg vejen til rundkørslen. Kør ad 2. frakørsel ca. 1-2 km. Fremme, ligger Bogenholmlejren på venstre hånd. Som I sikker har læst flere steder, har vi i år på friskolen et særligt indsatsområde i dette skoleår, der har overskriften:. Kost og motion. I forbindelse hermed har vi besluttet at flytte vores spisefrikvarter. Det betyder at vi i 10-pausen kun holder frikvarter fra kl og først har spisepause i det store frikvarter fra kl

2 Det vil derfor være vigtigt at madpakkesmøreren derhjemme giver eleverne en mellemmåltid med i form af en bolle, frugt eller lign., som man kan tage med og spise i 10-pausen. Skoleboden åbningstider flyttes således, at boden har åben for lillegruppen fra kl Friskolens øvrige elever kan benytte skoleboden fra kl For at hjælpe med en hurtig ekspedition i boden, hjælper 7. klasses elever med salget frem til jul og 6. klasses elever efter jul. Ændringen med de nye frikvarterstider, sker fra, mandag den 28. august Mandag den 4. september kommer Cirkus Mascot igen til byen. Husk at bestille billetter til denne dejlige og festlige familieoplevelse. Sammen med ugebrevet er en aktivitetskalender for september, oktober og november, så i kan være på forkant med de arrangementer der sker på friskolen. Der sker løbende justeringer og tilføjelser til kalenderen og en ajourført kalender for hele skoleåret, er tilgængelig på vores hjemmeside: I denne weekend starter forældrerengøringen og flg. forældre står for rengøringen i den kommende periode: De forældre som er nævnt først (understreget)er tovholdere og ansvarlige for rengøringsdagen. Husk at kontakte Lars-pedel i god tid. Tlf Winnie og Henrik (Anita 1.kl) Anette og Jens (Anton 1.kl) Lise og Torsten (Freja Bh kl) Gitte og John (Jesper Bh kl) Aino og Thomas (Sebastian Bh kl) Lørdag den 2. september Janne og Sigurd (Johan 1. kl) Jette og Peter (Celine 3.kl) Marianne og Leif (Asbjørn 7.kl) Trine og Kristian (Svend 4.kl) Lisbeth og Henning (Ida 9.kl) Hvis I har tilmeldinger til FILUREN (teaterseddel som blev uddelt m. sidste ugebrev) kan de afleveres til Heidi S. Hun vil på et senere tidspunkt skrive lidt mere om teatertilbuddet fra FILUREN. Kirsten Larsen og Bjarne Kristensen

3 Børnehaveklassen UGE 35 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Fortælletime, dansk og bibliotek Temadag I skoven hele dagen Vi læser og laver opgaver med ord der starter med ET eller EN. - og hvis vi når det laver vi lidt matematik Vi læser og laver opgaver med bogstavet E. Kristendom med 1. og 2. klasse Og idræt med 2. klasse. Så er vi ved at komme i gang med at gå i skole. Det er gået rigtigt godt og vi har fundet et tempo som alle kan være med til. Vi veksler meget med at arbejde på klassen og holde pause, og drengene syntes altså de der pauser er de sjoveste tihi. Vi har ikke været så meget sammen med 1. og 2. som der stod i skemaet, fordi vi vurderede at de havde godt af at være i deres klasser. Det gør vi også i næste uge, som I kan se af skemaet ovenfor. Der var godt nok langt ned til stranden. Men da vi først var dernede havde de svært ved at sidde stille og der blev leget, bygget og lavet gymnastik dernede. Godt at vejret holdt. Tak til Tobias for kage i onsdags dejligt. Som gave kunne han godt tænke sig at lege lidt udenfor, så det gjorde vi så. I ugens løb har vi snakket om bogstaver der enten skal have En eller Et foran sig, og det arbejder vi videre med i næste uge. Til onsdag må de meget gerne have blade eller reklamer med, de må klippe i. Jeg er startet med at læse højt af Jørn Birkholm bog: Hjælp, der ligger en elefan t under min seng. I den forbindelse vil vi arbejde med bogstavet E og tegne til bogen. Husk at vi skal være udenfor hele tirsdagen husk madpakken, drikkedunk og udetøj. Hvis I er færdige med at læse nogle af de bøger der blev lånt i sidste uge, kan I sende dem med ungerne på mandag. Jeg skal huske at fortælle at jeg ikke er på arbejde i næste uge, men at Heidi M overtager klassen. Heidi S. Temadag i Lillegruppen - uge 35 Vi skal i skoven. 5 tirsdage i løbet af efteråret vil vi gå i skoven og følge årstiden, og samtidig lave forskellige aktiviteter. Det er vigtigt, at børnene har godt fodtøj på, og at de har udetøj på/med. Vi går op på festpladsen, hvor vi vil lave mad over bål, - lave blad/frugt-memory, samle grønne planter og se på, hvordan forskellige træer ser ud lige nu. Husk madpakke og drikkedunk. Hilsen Bjarne, Heidi M. (vikar for Heidi S.) og Anne Birthe

4 Temauge i Lillegruppen - uge 36 Så varer det ikke længe inden vi skal have årets første temauge. Den handler om musik og drama. Vi vil fortælle mere detaljeret om den i næste ugebrev. Vi skal både være i gymnastiksalen og arbejde med kroppen og stemmen, og vi skal være i nogle mindre grupper, hvor der skal eksperimenteres med skyggeteater, Mester Jakel og med udklædningstøj. Mange hilsner Heidi S., Kirsten L. og Anne Birthe 1. klasse - dansk med mere. Spisetiderne bliver lavet om fra mandag. - Se, hvad Bjarne skriver på en af de første sider. Vi havde en god dag til stranden. Der var en god stemning blandt børnene, og de legede meget på tværs af klasserne. Vi har i dansktimerne arbejdet med bogstaverne O og S. Olivia har været fremme, hvilket hun også vil gøre i løbet af næste uge. Nogle af børnene har lagt en gul arbejdsmappe i tasken, hvor der er kopisider med de bogstaver, som vi har arbejdet med i løbet af denne uge. En stor del af den første tid i 1 klasse vil gå med at lege med bogstavernes lyde, lære bogstavets form (de små bogstaver), og finde ud af, hvordan man skal skrive dem. (Det er især de timer, hvor de er alene med mig.) I sidste uge skrev jeg lidt om de samlæste timer. I næste uge vil timerne torsdag morgen blive brugt til p-fag. Vi starter dog med lidt dansk først. Lejrtur er den 14. og 15. september. Vi har ikke hørt fra forældre, om der er problemer med at cykle til Voldby. Det vil vi stadig gerne gøre. Hvis der er nogle, der ikke kan cykle, kan vi nå at lave om på turen!! Husk forældremøde for børnehaveklasse, 1. og 2. klasse den 19. september. Der kommer tilmelding senere. Børnene får et nyt skoleskema med hjem, da vi har byttet lidt rundt på nogle af timerne. Ha' en god tur til Bogensholm (de der skal med) - og ha' alle en god weekend. Hilsen Anne Birthe 1 klasse matematik: Det er en fornøjelse at mærke lysten og energien til at arbejde med matematik hos jeres børn. Der var igen fuldt drøn på. Vi har arbejdet videre med fællesopgaver i Rema-bogen, som fortsat handler om talforståelse. Vi spillede spil med talplade og terninger og det var ivrige børn som spillede med hinanden. Jeg låner mapper og bøger med hjem i week-enden, som afleveres tilbage mandag. God week-end til alle Kirsten La. 1. klasse musik og idræt. Nu har vi både haft musik og idræt og det er rigtigt sjovt begge dele. I musiktimen leger vi sanglege, synger og øver forskellige rytmer. Vi bruger de sange eleverne kender i forvejen og vil tage nye sange med undervejs De er bare med på det hel og ikke spor generte. I idræt har vi eget fangelege, trænet forskellige motoriske færdigheder. I onsdag var vi i gymnastiksalen. Alle lever bedes medbringe skiftetøj, så de både kan være ude og inde. Dvs. en langærmet trøje vil være en mægtig god ide. Frem til efterårsferien vil vi fortrinsvis være ude. Vi vil både være på sportspladsen og i skoven, så gummisko eller lignende vil ligeledes være en god ide. Vi vil lege, øve kast spring mv. og ligeledes forskellige boldspil. I skoven vil vi løbe O-løb i form af stjerneløb og forskellige udfordringer i både mod og fysik. Det kan f.eks være forhindringsløb,

5 hvor man skal hjælpe hinanden igennem, klatre over et udspændt tov eller lign. Jeg skal nok skrive lidt mere herom i ugebrevet. Bjarne 2. klasse dansk: Vi har læst og lavet aftaler i kontrakterne, hørt sommerferie-fortællinger, arbejdet med flere hyppige ord, både almindeligt og på hovedet (spørg børnene).vi har fået et lille rejsebrev fra Mathias A., som jo er i Korea og kommer igen på mandag, og vi har holdt en hyggelig klassens tidtime i onsdags, hvor vi blev enige om at det vil være dejligt med lidt godt til ganen. Listen til jer er med ugebrevet hjem. Det er et nyt skema også, da vi har flyttet rundt på et par timer. P-fag vil vi samle til et hel modul hver anden torsdag, med ca. 20 minutters læsning først hver gang. Det betyder, at vi skal have p-fag på torsdag, så børnene skal helst ikke have deres fineste tøj på den dag. Jeg håber mange har meldt sigt til Bogensholm, desværre kommer jeg ikke i år, da jeg er til et andet arrangement som falder sammen med denne week-end. God week-end Kirsten La. Matematik 2. klasse Vi arbejder med store tal stadig. Og det er rart at se, at mange har fået hjælp med en svær opgave. I denne uge har vi også arbejdet med 10-er overgange. ( 8+14, 25+5 o.s.v.) Vi prøver at sætte ord på, hvad man gør, når man lægger de tal sammen. Det kan være svært at blive ved med at bruge fingrene - især når tallene bliver endnu større (78+26) Der er lektier for. Alle har fået et kryds i deres REMA-bog, og lektierne skal være lavet til torsdag i næste uge. Ha' en god weekend Hilsen Anne Birthe Idræt i 3, 4 og 5 klasse Mit navn er Louise Stensgaard Jensen og jeg bor i Emmedsbo. Jeg er nyuddannet pædagog med bevægelse og sundhed som speciale og er lige startet på Århus lærerseminarium som meritlærerstuderende. På skolen skal jeg undervise 3, 4 og 5 klasse i idræt samt fungere som støttelærer i dansk og matematik. Derudover har jeg fået timer i skolens fritidsordning. Idrætstimerne i 3, 4 og 5 klasse kommer indtil efterårsferien til at handle om atletik på forskellige niveauer. Det betyder også at vi skal være udenfor og jeg beder derfor jer forældre om at være opmærksomme på at jeres børn har idrætstøj med, der er beregnet til udendørsbrug, samt udendørs idrætssko. M.V.H. Louise 3. og 4. klasse temadag: På tirsdag har vi temadag: Skov og idræt har vi kaldt det. Altså noget med at komme ud i naturen og bruge kroppen og have det sjovt og rart med det og hinanden. Heidi og jeg fik så pludselig en lys, sommerlig ide. Vi tager da til Djurs Sommerland og udfolder os der. Det viser sig nemlig, at langt de fleste af ungerne har årskort dertil, og med skolerabatten derude er det til at overskue økonomien i det. Alle, der har det, tager deres årskort med, og skolen betaler for resten. Ud over en glad dag med masser af aktiviteter vil vi også opfatte det som en rigtig ryste-sammentur.

6 Børnene skal klæde sig på efter vejrudsigten. Der kan tages badetøj med, så de der har lyst kan slå et smut ind i Vandland. Vi vil gå to lærere med ind her. Derudover skal der medbringes en god madpakke og masser af vand i drikkedunk. Familierne finder selv ud af, om der evt. i stedet skal penge med til fortæring på stedet. Derudover vil max tyve kroner kunne tages med til lidt hyggesnask. Tag gerne mobiltelefon med den kan være rigtig praktisk, når man spredes over et større område. Vi tager af sted efter morgensangen ca. ved 9.30 tiden og er hjemme på skolen igen ml Vi kører i skolebussen, hvor jeg (Allan) er chauffør. Louise, Heidi C. og Allan. 3. klasse, dansk m.m. For 3. klasses vedkommende er det tydeligt at mærke, at lillegruppen nu hører til den fjerne fortid og de har med stor iver kastet sig over danskopgaverne i mellemgruppen. I denne uge har den mest stået på arbejdsbøger, historieskrivning og læsning. Senere vil vi gå mere målrettet til værks og arbejde med grammatik, håndskrivning o.a. Da tredie klasse besøger biblioteket om fredagen, regner jeg med at en del af dansktimerne her kommer til at blive brugte til frilæsning. Læg mærke til at fra i næste uge ændrer vi lidt på spise og frikvarterstider, dette skriver Bjarne om andre steder i ugebrevet. I denne uge får eleverne, sammen med ugebrevet, en seddel ang. hvem har noget med til klassens time. I uge 36, onsdag den 6. september, kl er der forældremøde. Trine og mig orienterer bl.a. om matematik og dansk og så har engelsklæreren Lene også lovet at komme med en orientering om sit fag. Aflever tilmelding til mødet senest fredag den 1. september. Hilsen Elisabeth Klik her for at åbne tilmelding i selvstændigt dokument >>> Tilmelding til forældremøde i 3. klasse. Vi kommer (antal pers.) og vi er forældre til Vi kan desværre ikke komme, Vi er forældre til Er der noget særligt I ønsker taget op på mødet, kan I skrive det her

7 Matematik 3. klasse Det går jo derudaf med areal og omkreds, så vi er lige ved at være klar til næste omgang, der handler om afrunding, og så skal der til at ganges for alvor. Vi sysler allerede lidt med det og meget logisk også her i forbindelse med areal så det er en god idé at begynde at øve derhjemme også. Bare start fra en ende af med den lille tabel. Nogen få mangler stadig at få den gamle Remabog med, så jeg kan få hånd i hanke med deres fortid. Den kommer til at fungere som ekstramateriale, ligesom evt. Ørne/Delfin/Bæver- og hvad de ellers hedder-bøger. Undskyld jeg ikke fik forberedt dem på sidste uges temadag det var en ren forglemmelse! De får udleveret en liste over samtlige dage i dette skoleår.! Trine 3.klasse, engelsk: Klassen knokler på for at lære at sige enkelte gloser på engelsk. Vi har farvet det engelske flag og dermed også arbejdet med farver. I dag torsdag har vi lavet siden om ME færdig. Og så har vi lært nogle flere farver. Fredag skal vi se lidt video og repetere farverne. Der er lidt lektier til hver gang, så husk at spørge eller kigge i lektiebogen!!, Lene 4. klasse dansk: I dag - fredag - afslutter vi vores arbejde med mig selv. De har alle lave nogle fine plancher og kun få mangler at fremlægge. Herefter kaster vi os over vore nye danskbøger. Helt præcist begynder vi med afsnittet Barndommens land, nemlig med digtet af samme navn af Benny Andersen. En sang vi heldigvis også af og til synger til morgensang. Der vil i forbindelse med dette arbejde blive noget hjemmearbejde læsning/lytning til bånd og arbejde i i Arbejdshæftet. Jeg skriver på tavlen, hvad de har for, og de skriver selv ned i deres lektiebog. Jeg hjælper selvfølgelig, hvis der er brug for det. På længere sigt vil jeg inddrage andre materialer i undervisningen, bl.a. skrivebøger, men jeg vil vente med at fortælle nærmere om det til vores forældremøde den 13. september. Vi har det rart i klassen. Alle er glade og gør det godt. Allan 4.klasse i matematik Så er vi jo for alvor kommet godt i gang med skoleåret. For hver dag der går lærer jeg naturligvis børnene bedre og bedre at kende.

8 Som jeg skrev i ugebrevet sidste uge, har vi arbejdet i Matematiktak for 3. kl. 2.del. Vi har bl.a. arbejdet med at afrunde. I dag torsdag har klassen været ude og måle ting, de selv kunne vælge. De har brugt forskellige måleredskaber. Næste uge fortsætter vi med Matematiktak for 3. 2.del -og naturligvis TABELLER! Hov for resten I skal dag lige have mit mobilnummer, hvis I skulle få brug for at få fat på mig: Heidi Engelsk 4. klasse Så har vi taget hul på et alternativt lille eventyr om frøer og prinsesser i bogen, og børnene skal øve sig hjemme v.h.a. cd-en i bogen på at læse dvs at for nogen vil det være at lytte og huske, ligesom da de lærte at læse på dansk og for andre vil det være reel læsning. Jeg giver for i forskellige mængder til forskellige elever. Der er også et kopiark, der skal være færdigt, hvis man ikke når det fredag.! 5.klasse i dansk Som skrevet sidst med vedlagte ugebrev, så er vi kommet godt fra start med emnet om indianerne. Eleverne er meget optaget af det. Vi er i gang med at se en film, som belyser lidt af den historie indianerne har været en del af. Bl.a. beskæftiger den sig naturligvis med dengang de hvide kom til det amerikanske kontinent fra Europa og deres, mildt sagt, undertrykkende måde at behandle indianerne på. Heldigvis viser den også de mere lyse sidder af indianernes liv bl.a. deres sameksistens med- og ansvarlighed for naturen. Vi fortsætter i næste uge med emnet. I næste uge er der debut mht. diktat. Jeg har i dag forklaret klassen, hvad diktat er og hvordan det kommer til at forløbe, når de på torsdag får dikteret deres første diktat. Det bliver spændende. Jeg har beroliget børnene med, at vi tager det HELT stille og roligt fra starten af. Så vil jeg lige meddele, at vi holder forældremøde torsdag d. 28/9-06. Heidi 5. klasse, matematik Da vi skulle til at arbejde med gennemsnit opdagede jeg, at mange var usikre på hvordan man dividerer, så dette begyndte vi straks at træne os i. Der stadig nogen usikkerhed vedr. denne regneart, men jeg er ved godt mod og forventer absolut,at samtlige elever kan dividere indenfor den nærmeste fremtid.,hilsen Elisabeth.

9 5. klasse engelsk: Næsten alle havde lavet deres lektier hjemme i denne uge. Langt de fleste vil fortsat gerne sige en masse på engelsk, men det kniber lidt nogle steder. Ikke usædvanligt for en femte klasse. Jeg benyttede lejligheden til at sige noget opbyggende om det at være aktiv både derhjemme og i timerne. Det ville jo være lidt træls at hægte sig selv af og ikke udnytte de muligheder, man har hver især. Hjælp lige ungerne lidt med det.. Allan 5.kl.musik Dejligt at vi i år har 2 musiktimer sammen. Vi er gået i gang med at øve samspil. Dvs. hvor eleverne spiller instrumenter og ligeledes synger. Der kæves lidt tålmodighed, fordi eleverne lige skal lære at spille bas, trommer mv. Vi håber det kommer til at lyde godt. I hvert fald har de meget mod på at komme i gang. Den første CD bliver næppe færdig til efterårsferien men godt bliver det uden tvivl. Bjarne Dansk og musik 6.klasse Ja, man skal jo stadig lige vænne sig til at skrive 6. og ikke 5., men der er nu ingen tvivl om, at de er ved at være store børn. Roste dem i går for at have lagt rigtig godt ud her efter ferien med super disciplin og arbejdsomhed Jeg håber de får glæde af at have et ugeskema for dansk i mappen, så de husker de rigtige ting til hver dag kun nogle få har haft glemt noget, men det er besværligt og tager ekstra tid at skulle lave kopier osv, når det er tilfældet, så husk nu at kigge! Til på mandag skal de øve sig på den første diktat, der er en fælles ting og knytter sig til sagnet om Holger Danske. Til på onsdag skal historien om Ridderslaget være læst færdig, hvis man ikke har nået det heroppe. I musik er vi som sagt gået i gang med noget sammenspil til Ik så ringe-festivalen. Jeg laver her i Ugebrevet en lille strip, hvor man skriver, om man kan komme, så jeg ved hvad jeg kan regne med af musikere fra 6.klasse. Der er naturligvis ingen tvang, men jeg håber på talstærkt fremmøde. Og så skal jeg beklage at kalenderen åbenbart ikke var med Ugebrevet i sidste uge, da jeg jo henviste til en dato for forældremøde. Har givet den til børnene, men her kommer den så igen: Onsdag d. 20. september kl. 19 ca. 21.! Trine :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Navn: Jeg kan komme og spille d. 23. sept. til Ik så ringe-festival: Ja Nej Forældreunderskrift: ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

10 6. klasse matematik: I tirsdag havde vi temadag i matematik. Vi var kun os selv, og vi arbejdede med cirkler på mange sjove og interessante måder. Der var virkelig stor aktivitet og interesse omkring emnet. Vi er nu ved at afslutte arbejdet med cirkler. I går fandt vi ud af sammenhængen mellem diameteren og cirkelperiferiens længe. Vi fandt frem til pi, som er god at have med i bagagen. I dag begynder vi på den første indskrivning.. Det er opsamlingssiderne Siden sidst på side 12 og 13. Vi hjælpes ad en del her den første gang med indskrivning i år, men noget af det skal også klares derhjemme. Allan 6. klasse engelsk Så kom vi også i gang med engelsk igen, det er rigtig dejligt. Vi startede med frilæsningsbøger, som jeg dog kun har hjemme i kort tid, de skal faktisk tilbage igen på mandag, så de skal helst have dem med efter weekenden her. De har også fået deres grundbøger, men vi venter stadig på arbejdsbøgerne, så vi må klare os med kopier indtil de kommer. Vi arbejder med temaet venner, som de alle kan relatere til. Håber I alle får en dejlig weekend især også på Bogensholm. Idræt 6.klasse. Det var en fornøjelse at møde eleverne i 6. klasse. Jeg kender dem selvfølgelig i forvejen, da min egen datter går i klassen. De gik i den grad til makronerne så det lover rigtigt godt. Vi brugte lige lidt tid sammen for at snakke om hvad der skal ske i idrætstimerne frem til efterårsferien og ligeledes at eleverne til hver idrætstime, både har tøj med til indendørs brug og ligeledes tøj til udendørs idræt + håndklæde. Det har man bare med til hver idrætstime. Hvis man skal fritages fra idræt, har man en seddel med hjemmefra. Hovedsagelig vil vi bruge tiden frem til efterårsferien med atletik og boldspil. Dvs. det ene hold spiller boldspil, mens det andet hold dyrker atletik, hvorefter man bytter. Hvis vi kan nå det, vil vi forsøge at tage idrætsmærker. Alle timerne starter med en fælles opvarmning. De vil være mulighed for at vælge forskellige aktiviteter f.eks. løbe en tur eller spille tennis. Jeg glæder mig allerede til på onsdag hvor vi skal træne 60 m-løb og længdespring. Bjarne 7. /8. klasse forældremøde Tak for sidst, det var dejligt at se jer alle og ikke mindst at hilse på de af jer, som vi ikke kender så godt endnu. Vi er godt klar over, at mødet er placeret meget tidligt på skoleåret, så måske dukker spørgsmålene først op lidt senere, men så skal I endelig bare kontakte os. Til de som ikke kunne deltage, kan vi lige sige, at der i løbet af næste uge kommer et kort referat af mødet samt de i aftaler, der blev indgået. Såfremt I har brug

11 for at få noget uddybet, kan I kontakte en af os eller evt. nogle af de forældre, der deltog. Jeg vil lige tilføje, at drengene fra 8. klasse ikke ønsker at blive flyttet fra deres pladser i midten, så det gør vi altså ikke noget ved i denne omgang. Vi har brug for lidt hjælp i forbindelse med Cirkus Mascot, selv om jeg godt ved, at nogle af jer har været hængt meget op mht. Bogensholm. Kontoret tager sig af bestillinger og vi klarer udlevering af billetter, men vi skal have nogen til at hjælpe eleverne med at checke billetter om aftenen. Hvis I har mulighed for at hjælpe med det (4. sep.!) kan I så ikke lige kontakte en af os. Kirsten, Jan & Anni 7. klasse dansk Vi venter desværre stadig på de bøger, der skal komme fra forlaget, så jeg har valgt slet ikke at dele ud til nogen endnu, mon ikke de kommer i næste uge. Vi har lavet en staveprøve i denne uge, som jeg lige skal bruge lidt tid på at rette. Den skal danne grundlag for, hvilke områder vi skal styrke i de timer vi arbejder med stavning. Eleverne har også lavet en læseprøve før ferien, den mangler jeg lige at høre lidt om, så regner jeg med at tage en snak med den enkelte elev om, hvordan det ser ud på begge områder. Vi er jo stadig ved at indrette os lidt, så jeg har købt nogle planter til vinduerne, som jeg havde nogle potter til, jeg har taget pengene fra klassekassen. Vi har også en rimelig stor potte til gulvet, så hvis der er nogen, der skulle have en stor plante til overs, tager vi gerne imod. til jer alle håber på godt vejr til jer på Bogensholm. Anni 7. klasse. Matematik/fysik Eleverne har fået årsplan i mat og fys, så kan I følge lidt med i hvad vi går og laver. Har i spørgsmål skal i bare ringe. Vi er godt i gang i matematik bogen og arbejde med målestoksforhold. Senere skal de lave en grundplans tegning af deres hus. I dag torsdag har vi repeteret de 4 regnearter ( Gange, dividere, plus og minus) Jeg har været så flink ikke at give lektier for da det er Bogesholm weekend. I fysik er det luft og vand vi er i gang med. Sidste gang snakkede vi om over og undertryk. Jan. 8. klasse dansk Først velkommen tilbage til Martin J., det er dejligt at have dig tilbage i klassen. Vi har taget hul på at arbejde med noveller, de har læst to i denne uge. Den første skulle de lave et kort referat af, og fredag skal vi snakke lidt om kendetegn for noveller. Vi lavede også en staveprøve torsdag, den skal jeg bruge til at finde ud af, hvilke områder de har brug for at arbejde særligt med i de timer, vi arbejder med stavning. I næste uge begynder vi at skrive noveller, så de blive klar til deres første afleveringsopgave, som skal afleveres i uge 37. Vi skulle også gerne få årets første roman i næste uge, det er Outsideren af Susan Hinton, som de fortrinsvis skal læse hjemme. til jer alle. Anni

12 8. klasse. Matematik/fysik. I matematik er vi i gang med geometri. Eleverne har fået udleveret et færdigheds hæfte som vi løbende vil arbejde i. I fysik arbejder vi med det periodiske system. Eleverne skal lave en lille opgave som skal afleveres til mig. Vi ses Jan. 9.klasse, dansk: Mandag har vi kun 45 minutter, så der arbejder vi med grammatik, stavning, komma mm. Onsdag og torsdag har vi læst om Holland og Amsterdam. Derefter har klassen ønsket diverse seværdigheder de gerne vil se. Klassen har fået en seddel med hjem om turen. Tider og priser. Nærmere program følger!! I næste uge tager vi hul på Van Gogh og hans spændende liv og billeder., Lene 9. klasse. Mat/fys Vi arbejder med rumfang for tiden. Det handler i første omgang om, at lære at bruge formlerne for de forskellige figurer. Eleverne har igen i år fået udleveret et færdighedshæfte. I fysik arbejder vi med magnetisme. Jan. 9. klasse engelsk Så er vi også kommet i gang med engelsk, og det er rigtig dejligt at se dem alle igen. Vi er gået i gang med det første tema, som er om den kendte engelske forfatter Shakespeare. Vi har bl.a. set filmen Shakespeare in love som en optakt til emnet, før vi tager fat på nogle af de lidt svære tekster. Alle har fået en bog fra Amtscentralen, som vi skal arbejde med i to omgange, men den skal afleveres ind i mellem det får eleverne besked på selv. Prøverne er ændret, så der vil blive mere fokus på det skriftlige arbejde, men jeg tror ikke det kommer til at volde problemer. til jer alle. Anni 9. klasse skolevejledning Erhvervspraktikken er lige rundt om hjørnet og jeg skal hurtigt have noget at arbejde videre med. Eleverne har fået at vide, at de skal udfylde nedenstående skema og aflevere det på mandag i næste uge, så jeg kan begynde at lave aftaler med forskellige praktikpladser. Jeg har ikke timer til at søge Kontakt mig endelig, hvis I har spørgsmål. Anni

13 Erhvervspraktik for 9. klasse i uge Elevens navn: Jeg ønsker at komme i praktik som: (Skriv gerne flere ønsker ned, så der er flere muligheder!) Hvilke virksomheder har du fundet, som kunne passe med dine ønsker: Afleveres mandag d. 28. august til AS