Modul 11 For P5 Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Horsens

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Hospitalsenheden Horsens er en del af Region Midtjylland. Hospitalet er et af regionens akuthospitaler. Hospitalet blev akkrediteret i foråret Ortopædkirurgisk afdeling er opdelt i sengeafsnittet P5 og det ortopædkirurgiske ambulatorium. Afsnit P5 er en døgnåben ortopædkirurgisk afdeling normeret til 35 patienter. Den daglige ledelse i afdelingen varetages af 1 afdelingssygeplejerske. Ortopædkirurgisk ambulatorium er en selvstændig enhed under ortopædkirurgisk afdeling på Hospitalsenheden Horsens. Årligt har Ortopædkirurgisk ambulatorium ambulante besøg. Dagligt betyder det, at ambulatoriet modtager patienter fordelt på 13 undersøgelsesstuer. Den daglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske. Afdelingsledelsen består af en oversygeplejerske og en ledende overlæge. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle P5: Personalet på afdelingen består af: Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, 1 afdelingssygeplejerske, 3 praktikansvarlige, 2 specialeansvarlige, 3 kliniske koordinatorer, 1 kvalitetskoordinator, fysioterapeuter, ergoterapeuter, serviceassistenter og lægesekretærer. Sygeplejen i afdelingen organiseres efter principperne for primærsygepleje og i nogle tilfælde gruppepleje. I hverdagen samarbejder sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistentelever som en gruppe. I ambulatoriet er ansat to kliniske vejledere, specialuddannede sårsygeplejersker, sygeplejersker og en social- og sundhedsassistent. Plejegruppen i begge afsnit samarbejder med en lang række andre faggrupper om at identificere og yde den mest hensigtsmæssige pleje og behandling til patienterne. Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og sygdomsbehandling Billeddiagnostiskafdeling udfører diverse røntgenundersøgelser, CT-skanninger, MR-skanninger og ultralydsundersøgelser Bioanalytikeren tager blodprøver og analyserer disse. Fysioterapeuter og ergoterapeuters hovedansvar er mobilisering, ADL-træning og vurdering af behov for hjælpemidler Diætisten giver ernæringsvejledning til patienter med særlige ernæringsbehov Side 1 af 11

2 Serviceassister sørger for transport af patienter mellem afsnittene, rengøring, henter specielle hjælpemidler m.m., bestiller mad og lign. Udskrivningskoordinatorer/visitatorer i hjemmeplejen er vigtige samarbejdspartnere med henblik på at planlægge hensigstmæssige udskrivelser. I ambulatoriet har vi desuden et tæt samarbejde med praktiserende læger, der henviser patienter til udredning og behandling i ambulatoriet herunder også akutte patienter. Patientkategorier/borgerkategorier I afdelingen P5 modtages patienter med sygdomme og skader indenfor det ortopædkirurgiske område. Det vil sige sygdomme og traumer i/på bevægeapparatet. Bl.a. elektive patienter indenfor fod, skulder, hofte og knækirurgi. Akutte patienter med tilstande som Commotio Cerebri, pneumothorax, sår patienter, amputationer, frakturer og børn med ortopædkirurgiske traumer. Herudover indlægges også patienter til smertebehandling og mobilisering. Størstedelen af patienterne indlægges akut via akutafdelingen. Desuden modtages planlagte patienter til hofte-, knæ- og skulderalloplastik, som følger et accelereret forløb med kort indlæggelse. Indlæggelsen kan variere fra få timer til uger. Herudover indeholder afdelingen et geriatrisk rehabiliteringsafsnit for patienter med akutte hoftenære frakturer. Her er indlæggelsen typisk noget længere. Ortopædkirurgisk ambulatorium undersøger og behandler patienter i alle aldre med sygdomme i bevægeapparatet opstået efter skader, slidgigt eller medfødte lidelser. De hyppigst forekommende årsager til, at patienten kommer i ortopædkirurgisk ambulatorium kan eksempelvis være: - frakturer/luksationer. - sår herunder traumatiske, infektiøse, kroniske, decubitus og diabetiske sår. - knæ- og hofteartrose. - fod-, knæ-, hofte-, hånd- og skulderskader. - hofteimpingement Xiapex behandlinger ved dupuytrens kontrakturer. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige opgaver på afdelingen P5 er bl.a.: At identificere problemstillinger og behov for sygeplejefaglig hjælp og støtte såvel under indlæggelse som efter udskrivelser samt koordinere udskrivningsforløb med relevante samarbejdspartnere. At planlægge, udføre, evaluere og dokumentere afsnittets målrettede pleje- og Side 2 af 11

3 behandlingsforløb. Vejlednings- og undervisningsopgaver i forhold til specielt nyopererede patienter. Patientforløbene er kendetegnet ved såvel kortere som længere tids indlæggelse. Sygeplejen i afdelingen fungerer som primær sygepleje, og lægger stor vægt på information og vejledning. Sygeplejen til den akutte patient kræver tæt observation, god koordinering samt omstillingsparathed. En akut indlæggelse vil for de fleste komme pludseligt og overraskende. Derfor er flere patienter og pårørende i krise. Sygeplejen til den elektive patient bærer præg af højt specialiseret informationsniveau og undervisning postoperativt. Sygeplejen til den geriatriske rehabiliterings patient har fokus på genoptræning, og har som noget særligt tilknyttet faste ergo- og fysioterapeuter der i dagtiden altid er til stede i afdelingen. Samtlige patienter TOKS-, ernærings-, MRSA-, og trykskade screenes ved indlæggelsen. For patienter som overflyttes til andre afsnit vægtes kommunikation i sygeplejen højt, og forsøges bl.a. sikret via relevant og struktureret skriftligt rapportering. Andre væsentlige elementer i sygeplejen er hurtig mobilisering og sufficient smertebehandling. Ambulatoriet: Sygeplejen i afsnittet er præget af mange forskellige patientforløb. Kontakten til den enkelte patient er kortvarig, ca min. pr. patient. I sygeplejen lægger vi vægt på et højt informationsniveau både mundtligt og skriftligt, så patienten er forberedt på videre pleje og behandling. Den specielle ortopædkirurgiske sygepleje er: - Pleje og behandling af frakturer. - Pleje og behandling af sår. Afsnittet har sårambulatorium med Telemedicin funktion. - Forundersøgelse af patienter der skal have kunstig skulder, hofte eller knæ. - Information om præ-, per- og postoperative forløb. - Information om smertebehandling. - Vejledning i forhold til KRAM. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Sygeplejefaglige opgaver i afdelingen P5, der er knyttet til at udføre sygepleje, indebærer, at du: Indsamler og analyserer data Identificerer sygeplejebehov og handler herpå, herunder behersker centrale instrumentelle sygeplejehandlinger og medicingivning Side 3 af 11

4 Evaluerer og justerer sygeplejehandlinger Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at formidle sygepleje, indebærer, at du: Samarbejder med patient/pårørende Kommunikerer med patienten og de pårørende Formidler relevant information, vejledning og undervisning til patienten og de pårørende Dokumentation Dokumenterer behandlings- og sygeplejetiltag i komplekse patientsituationer Formidler observationer, behandlings- og sygeplejetiltag til samarbejdspartnere Argumenterer for sygeplejehandlinger i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklingsog forskningsbaseret viden Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at lede sygepleje, indebærer, at du: Argumenterer for den udførte sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklingsog forskningsbaseret viden Prioriterer og koordinerer sammenhængende patientforløb Planlægger, tilrettelægger og medvirker ved diagnostiske undersøgelser og behandlinger Samarbejder mono- og tværprofessionelt omkring kontinuitet i patientforløb. Medvirker til et åbent og udviklende miljø i afdelingen Sygeplejefaglige opgaver, der er knyttet til at udvikle sygepleje, indebærer at du: Identificerer og reflekterer over fag etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen Argumenterer for den udførte sygepleje i et tydeligt fagsprog på baggrund af praksis-, udviklingsog forskningsbaseret viden Medvirker ved implementering af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden De sygeplejefaglige opgaver, den studerende udfører i praksis, handler om at stille sin sygeplejefaglige viden til rådighed for patienter og pårørende. At dokumentere og formidle sine observationer og refleksioner om sygeplejen til den enkelte patient og til medstuderende, sygeplejersker og øvrige samarbejdspartnere. At den studerende agerer hensigtsmæssigt og ansvarligt i relation til hospitalets retningslinjer og egne kompetencer. Samarbejder med patienter og pårørende herunder at medinddrage patienten i pleje og behandling samt at formidle ny viden til patienten i forhold til grundlæggende sygepleje ud fra patientens behov og ud fra at optimere patientforløbet. Ambulatoriet: I sygeplejen lægger vi vægt på et højt informationsniveau både mundtligt og skriftligt, så patienten er forberedt på videre pleje og behandling. Den specielle ortopædkirurgiske sygepleje er: - Pleje og behandling af frakturer. Side 4 af 11

5 - Pleje og behandling af sår. Afsnittet har sårambulatorium med Telemedicin funktion. - Forundersøgelse af patienter der skal have kunstig skulder, hofte eller knæ. - Information om præ-, per- og postoperative forløb. - Information om smertebehandling. - Vejledning i forhold til KRAM. Typiske patientforløb/borgerforløb De typiske patientkategorier i afdelingen P5 er: Akutte patienter: Patienter med frakturer på over- og underekstremiteter. Multitraumatiserede patienter Patienter med hoftenære frakturer Patienter med hovedtraumer indlagt til observation for commotio. Amputationspatienter Patienter med sår og infektioner Patienter med pleuradræn Elektive patienter: Hoftealloplastik patienter Knæalloplastik patienter Skulderalloplastik patienter Det typiske akutte forløb begynder i skadestuen, hvor der optages en lægelig journal, og der lægges i denne forbindelse en plan for den videre behandling. Patienten har ofte konkurrerende sygdomme, som også kræver sygepleje. Patienten kommer i afdelingen og modtages af en sygeplejerske, som indhenter relevante data, identificerer sygeplejediagnoser og iværksætter diverse sygeplejebehandlinger relateret til primære og sekundære diagnoser. I mange tilfælde skal patienten opereres, og det er sygeplejerskens opgave at handle på de akut opståede sygeplejeproblemer, informere patienten og klargøre denne til operation. Postoperativt køres patienten på opvågningsafdelingen/intensiv, hvorefter han/hun igen kommer retur i afdelingen. Her ydes postoperativ sygepleje med fokus på den akutte patientdiagnose. Der tages et postoperativt røntgenbillede, og herefter vurderes den fremtidige mobiliseringsplan for patienten. Der tages blodprøver, EKG, scanninger, ultralyd m.m. hvor det er relevant. Allerede ved indlæggelsen vurderes det om der er behov for at kommunens visitator besøger patienten med henblik på fremtidig hjælp. Dette besøg kan foregå på afdelingen eller i patientens hjem. Der vurderes også om der er behov for at fysioterapeuter og ergoterapeuterne skal tilknyttes. Side 5 af 11

6 De elektive forløb begynder i det ortopædkirurgiske ambulatorium, hvor patienten undersøges og informeres om lidelsen og indstilles til indlæggelse og operation. De elektive patienter der skal have en hoftealloplastik eller en knæalloplastik inviteres til et informationsmøde 2-3 uger inden operationen. De bliver typisk opereret samme dag som de indlægges, og udskrives oftest 2-3 dage efter operationen. Hvis deres tilstand tillader det. De elektive forløb er præget af acceleration og evidens ifølge referenceprogrammet Et typisk patientforløb i ortopædkirurgisk ambulatorium kan være en patient, der får konstateret hofteartose og skal have indsat en hofteprotese. Patienten vil ved forundersøgelsen få information om operationen af lægen og sygeplejersken og hvad det indebærer at få en kunstig hofte. Der udleveres en pjece, hvor hele forløbet er grundigt beskrevet. Ved forundersøgelsen tages diverse blodprøver, EKG og blodtryk. Patienten skal herefter tale med anæstesien, hvor bedøvelsen drøftes og fasteregler gennemgåes. Det er sygeplejerskens opgave at spørge ind til KRAM-faktorerne og orientere patienten om fordelen ved at stoppe/pausere med rygning/alkohol inden operationen samt vejlede om den hjælp, patienten kan få til dette. Endvidere skal patienten evt. orienteres om hjælp til vægttab samt vejledning i at styrke muskulaturen i benene inden operation. Eventuelle spørgsmål til operation og det efterfølgende forløb uddybes. Et par uger før operationen indkaldes patienten til et informationsmøde, hvor en sygeplejerske, fysioterapeut og en ergoterapeut fortæller om forløbet og orienterer om ganghjælpemidler og om genoptræning efter operation. Et andet eksempel på et typisk patientforløb i ortopædkirurgisk ambulatorium kan være en patient, der har fået en malleolfraktur efter et traume. Patienten vil først være set i skadestuen og indlagt på sengeafdelingen i forbindelse med operationen, hvor man har osteosynteret frakturen. 12 dage efter operationen skal patienten have foretaget røntgen af frakturen og efterfølgende ses i ortopædkirurgisk ambulatorium. Gipsskinnen fjernes, cicatriserne og huden undersøges, og suturerne fjernes. Hvis benet er afhævet tilstrækkeligt, skal der lægges campwalker eller cirkulær gips. Sygeplejersken skal give patienten en grundig vejledning omkring eventuelle bandagekomplikationer, og der skal spørges ind til eventuelle psykosociale problemer eksempelvis hvordan patienten har klaret sig hjemme, arbejdssituation osv. 6 uger efter operationen kommer patienten i ortopædkirurgisk ambulatoriet evt. forudgået af røntgen kontrol. Bandagen fjernes, og patienten tilbydes genoptræning af fysioterapeut ved behov. Et tredje eksempel på et typisk patientforløb i ortopædkirurgisk ambulatorium kan være en patient med et diabetisk fodsår. Patienten kommer pga. sår på foden henvist fra egen læge. For at diagnosticere såret skal patienten redegøre for, hvordan såret er opstået, der kan tages blodprøver mhp. infektion og forhøjet blodsukker, podes mhp. dyrkning og resistensbestemmelse af evt. bakterier, ankel/tå tryk mhp. blodgennemstrømning, røntgen mhp. ostitis samt undersøgelse for neuropati. Ud fra ovennævnte undersøgelser beslutter lægen og sygeplejersken, hvilken sårbehandling der skal iværksættes. I den beslutning indgår en vurdering af patientens compliance samt psykosociale vilkår. Det er relevant at gennemgå KRAM-faktorerne med patienten og tilbyde, at patienten kan henvises til Side 6 af 11

7 de forskellige instanser, der kan støtte patienten i ophør af f. eks. rygning. Udredning og behandling af patienter med diabetiske fodsår kræver et velfungerende tværsektorielt samarbejde med endokrinologisk afdeling, karkirurgisk afdeling, praktiserende læge, bandagist, fodterapeut, diætist samt hjemmesygeplejerske.. Metoder i klinisk praksis Du skal arbejde med nedenstående metoder. Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen herunder identifikation af patienten/patienternes problemstillinger og behov for sygepleje, planlægge sygeplejen til de udvalgte patienter og handle i relation til denne planlægning og evaluere den udførte sygepleje. Vurdere og handle ud fra didaktiske overvejelser over patienters behov, forudsætninger og motivation for at agere og lære i relation til deres sygdomsbillede. Anvende relevante kliniske metoder til vurdering af patientens tilstand herunder anvendelse af scoringsinstrumenter som TOKS, ISBAR, ernæringscreening, trykscreening, vurdering af PVK, KAD, CVK og smertevurdering (specifikt for sengeafdelingen). I ambulatoriet anvendes KRAM screening. Refleksionsmetoder: Individuel refleksion, før- under- og efter refleksion. Fælles refleksion seminar (se Modulbeskrivelsen ) Anvendelse af eportefolio Udføre og reflektere over instrumentelle handlinger, metoder eller standarder Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde ( Forsknings- og udviklingsmetoder: o Kvalitetsudvikling, herunder relevante retningslinjer. o Deltagelse i aktuelle forsknings- og udviklingsaktiviteter i afdelingen. Anvende og udvikle metoder til patientsikkerhed Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Du skal ved pleje og behandling kunne anvende afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer, der relaterer sig til det/de patientforløb, som du er involveret i. Derudover skal du orientere dig om de aktuelle indsatsområder i forhold til patientsikkert sygehus. Side 7 af 11

8 Du skal ved pleje og behandling have kendskab og i nogen grad kunne anvende afsnittets kliniske retningslinjer, instrukser og procedurer, der relaterer sig til det/de patientforløb, som du er involveret i. Derudover skal du orientere dig om og være opsøgende i forhold til aktuelle indsatsområder vedrørende udvikling af sygeplejen på hospitalet. På hospitalet arbejder vi kontinuerligt med tiltag, der optimerer og kvalificerer kvaliteten af pleje og behandling til patienterne. Vi har særligt fokus på patientsikkerhed, patientmedinddragelse og implementering af kliniske retningslinjer. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske undervisning tilrettelægges ud fra princippet om situeret læring. Princippet om situeret læring indebærer, at du lærer ved at deltage i afdelingens opgaver og efter aftale følge afdelingens dagsrytme som fuldgyldigt medlem af personalet. Klinisk undervisning: - Indenfor de første 14 dage vil den praktikansvarlige sygeplejerske og den studerende afholde en planlægningssamtale med henblik på at starte planlægningen af den studerendes forløb i afdelingen samt at afklare forventninger mellem den studerende og den praktikansvarlige. - Herefter afholdes hver uge en vejlednings- og evalueringssamtale mellem den praktikansvarlige og den studerende. Dette planlægges med hensyn til den kliniske praksis. Samtalerne tager afsæt i de studerendes erfaringer fra praksis. Samtalerne indeholder også en evalueringsdel, hvor den praktikansvarlige vil evaluere hvordan den studerende arbejder i relation til læringsudbyttet for modulet. - eportefolioen anvendes som samarbejdsredskab mellem den studerende og den praktikansvarlige. - Den studerende vil have mulighed for at reflektere over patientsituationer som en del af den daglige vejledning. Det vil indebære en refleksion over den planlagte sygepleje såvel som den udførte sygepleje. - Den daglige vejledning vil udspille sig direkte i den kliniske praksis i autentiske patientsituationer. - Den studerende vil have mulighed for at få vejledning og feedback til planlagt og fastlagt studieaktivitet, som en del af den vejledning den studerende får til ugesamtalen. - Den praktikansvarlige vil vejlede den studerende i forhold til intern klinisk prøve og gennemføre prøven som eksaminator. - Den studerende evaluerer det kliniske undervisningsforløb sammen med den praktikansvarlige. Den studerende har på forhånd udfyldt evalueringsskema. Samtalen er placeret efter afvikling af intern klinisk prøve. - Den praktikansvarlige har ansvaret for at finde et tidspunkt og et uforstyrret lokale til afholdelse af planlægningssamtale, vejlednings- og evalueringssamtaler. Side 8 af 11

9 Læringsmiljø praksisfællesskab: - Den studerende vil deltage i afsnittets fællesskab. I fællesskabet vil den studerende have mulighed for at stille spørgsmål og indgå i faglige diskussioner, samtidig med at den studerende får mulighed for at lære af forskellige rollemodeller. De studerende betragtes som en del af afdelingen og det forventes, at den studerende deltager i opgaverne i afsnittet og er opsøgende i forhold til læringsmuligheder i afsnittet. Læringsmulighederne ligger netop i at deltage i praksis understøttet af refleksion før-, under- og efter patientsituationer. Studieplaner i klinisk praksis: - Læringsudbyttet og rammerne for læring er beskrevet i Modulbeskrivelsen og er udspecificeret i den generelle kliniske studieplan for det enkelte afsnit. - Den studerende udarbejder den individuelle kliniske studieplan, som vil udvikle sig løbende over hele det kliniske forløb. - Både den individuelle kliniske studieplan, den generelle kliniske studieplan og modul beskrivelsen danner grundlag for samarbejdet mellem den praktikansvarlige og den studerende. Det vil være med udgangspunkt i dem, at den studerende og den praktikansvarlige kan planlægge den studerendes læreproces. Forventninger til den studerende Forventninger til den studerende i klinisk praksis: - Den studerende skal være til stede i gennemsnit 30 timer om ugen. Hvis den studerende har fravær kan det være nødvendigt at planlægge, at den studerende bruger en del af sine studiedage i den kliniske praksis. Dette aftales internt mellem den praktikansvarlige og den studerende. Den kliniske undervisning vil kunne placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen. Det afgørende er, hvordan og hvornår den studerende har mulighed for at opnå læringsudbyttet for modulet, og hvornår der er vejledningsmuligheder. - Den kliniske undervisning kan placeres i dag-, aften-, natte- og weekendvagter, hvor der er læringsog vejledningsmuligheder. - Der kan ikke planlægges længerevarende studiefrie perioder, ferie m.v. med mindre, det er begrundet i ferielukning af afsnittet. - Den studerende skal i relation til planlægningssamtalen forberede et udkast i eportfolio til den individuelle kliniske studieplan. Den studerende skal ajourføre sin studieplan i eportfolio og arbejde aktivt med den individuelle studieplan gennem perioden i klinisk praksis, så den afspejler læringsudbyttet for modulet. - Den studerende skal være forberedt til vejlednings- og evalueringssamtalerne. Samtalerne tager afsæt i de erfaringer den studerende får i klinisk praksis. Den studerende planlægger, hvad samtalen konkret skal tage afsæt i. Den praktikansvarlige kan, hvis den studerende har forberedt, hvad samtalen skal have fokus på, vælge at give den studerende en evaluering og herefter afbryde samtalen. - Vi forventer, at den studerende deltager aktivt og ansvarligt i afsnittets praksisfællesskab ud fra Side 9 af 11

10 den studerendes forudsætninger. Den studerende forventes ligeledes at deltage i praksis med nysgerrighed og undren i forhold til praksis, men med respekt for den viden afsnittet er i besiddelse af. - Vi forventer, at den studerende er ansvarlig i forhold til sin egen læring og kompetencer, samarbejdspartnere og patienter. Dette indebærer blandt andet at være opsøgende i forhold til læring og at søge vejledning. Praktikansvarliges sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den praktikansvarlige er sygeplejerske og uddannet som klinisk vejleder ved de mellemlange videregående sundhedsuddannelser. Dvs. at den praktikansvarlige har pædagogiske kvalifikationer svarende til mindst 1/6 diplomuddannelse. Den praktikansvarlige har desuden klinisk erfaring samt lyst og motivation til at vejlede studerende. Den praktikansvarlige indgår i et vejledernetværk, hvor der er fokus på kollegial supervision og kvalitetsudvikling af den kliniske undervisning. Den praktikansvarlige samarbejder med den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, som har ansvaret for sygeplejerskeuddannelsen på hospitalet. Den uddannelsesansvarlige planlægger møder og udvikling for de praktikansvarlige samt samarbejder med sygeplejeskolen. Krav vedrørende klinisk pensum Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Der må ikke anvendes tidligere opgivet litteratur. Den studerende: - vælger sider selvvalgt pensum med afsæt i litteratur omhandlende de emner der er relevant for modulet. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. - Arbejder løbende med sit pensum i det kliniske undervisningsforløb, så den studerende ved afslutningen af perioden har dokumenteret sit pensum til vejlederen i eportfolio. - Følger op på og ajourfører det selvvalgte pensum, og sørger for at det er indskrevet i eportfolio senest en uge inden afvikling af den interne kliniske prøve. - Anvender pensum til at reflektere over praksis og til at understøtte læring og læringsudbyttet på. - Anvender pensum til at reflektere over handlinger og interventioner i praksis. Der kliniske undervisningssted: - Opgiver sider. En del af dette er fælles litteratur for de studerende på og en del er specifikt for det enkelte afsnit. De opgivne sider sendes til den studerende sammen med velkomstbrevet. Side 10 af 11

11 Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Det er en forudsætning for at kunne indstille dig til den kliniske prøve, at du har opfyldt deltagelsespligten og gennemført nedenstående fastlagte studieaktivitet. Deltagelsespligt og den fastlagte studieaktivitet Deltagelsespligt og studieaktivitet på modul 11 indebærer, at du: Deltager i introduktion til klinisk undervisning. Deltager i og er forberedt ved en planlægningssamtale, som finder sted i løbet af de første 2 uger. Udarbejder en individuel klinisk studieplan, hvor du i samarbejde med den praktikansvarlige planlægger og dokumenterer studier med sygeplejefænomener, sygeplejefaglige opgaver, og kliniske metoder. Deltager i fastlagte ugentlige refleksioner med den praktikansvarlige. Deltager i, og er forberedt, ved en midtvejsevaluering med den praktikansvarlige. Udarbejder 1 skriftlig opgave /oplæg til seminar samt fremlægger det i afdelingen (planlagt og fastlagt studieaktivitet). Erhverve indblik i pensum og dokumenterer den selvvalgte del af pensum Deltager i den afsluttende slutevalueringssamtale og har sendt modulets evalueringsskema til skolen Planlagt studieaktivitet: Med baggrund i fokus ugen, skal der udarbejdes en interviewguide med fokus på sammenhængende patientforløb. Den studerende skal følge et patientforløb i relevante afdelinger/sektorer. I samarbejde med vejleder rettes der henvendelse til relevante afdelinger. Patientforløbet fra fokus ugen danner baggrund for det skriftlige materiale der anvendes til seminaret. Se bilag 2 i modulbeskrivelsen. Fastlagt studieaktivitet: Fokus på en udvalgt metode. Den konkrete form aftales individuelt med den enkelte studerende. Bedømmelse Med henblik på at få godskrevet dine kliniske ECTS point skal du ved afslutning af det kliniske undervisningsforløb til en intern klinisk prøve. I prøven vurderes din handlekompetence i relation til et patientforløb. Som forudsætning for at blive indstillet til prøven skal modulets studieaktiviteter godkendes. Prøven afholdes i henhold til gældende kriterier. Udarbejdet af: Hospitalsenheden Horsens, Ortopædkirurgisk sengeafdeling P5. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. Side 11 af 11