Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
|
|
- Hanne Møller
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes uddannelse. Børn af forældre med lav uddannelse har nemlig lavere livsindkomst end børn af forældre med høj uddannelse. Analysen påviser desuden, at der er en klar statistisk sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst. Hver gang forældrenes indkomst stiger med 1 procent, så vokser børnenes livsindkomst med,4 procent. af privatøkonom Mie Dalskov Pihl 4. januar 11 Analysens hovedkonklusioner Analysen viser, at der er stor forskel på danskernes indkomst gennem livet. De rigestes livsindkomst er tre gange større end de fattigstes livsindkomst og det er vel at mærke, når der måles på al indkomst inkl. overførsler efter skat. Der er stor sammenhæng mellem børnenes livsindkomst og forældrenes uddannelsesniveau. Børn af forældre uden uddannelse har i gennemsnit en livsindkomst på ca mio. kr., mens børn af højtuddannede i gennemsnit har en livsindkomst på knap mio. kr. Denne sammenhæng medfører, at der også er stor sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst. Faktisk er sammenhængen mellem børns og forældres livsindkomst så klar, at hver gang forældrenes livsindkomst vokser med 1 procent, så vil børnenes livsindkomst stige med,4 procent. Kontakt Privatøkonom Mie Dalskov Pihl Tlf Mobil md@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V
2 Klar sammenhæng mellem børns og forældres uddannelse Mange analyser har påvist, at der er stor sammenhæng mellem børns og forældres uddannelsesniveau. Børn af ufaglærte har ofte en lavere uddannelse end børn af højtuddannede. Samtidig er der sammenhæng mellem uddannelse og indkomst gennem livet. Mens ufaglærte i gennemsnit tjener,6 mio. kr. over livet efter skat frem til 8-års alderen (-niveau), så tjener personer med en uddannelse i gennemsnit 12- mio. kr. over livet. Dette ses i tabel 1. Tabel 1. Disponibel livsindkomst, 18-8-årige, -niveau Ufaglærte, gns.,6 Erhvervsfaglige, gns. 12, Korte videregående uddannelser, gns. 13,4 Mellemlange videregående uddannelser, gns. 14,8 Lange videregående uddannelser, gns., Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige disponible livsindkomst for forskellige uddannelser. Livsindkomsten er fremskrevet til -niveau. Indkomsten er efter skat, men inkl. løn, kapitalindkomst og overførsler. Se metoden beskrevet i boks 1. Se udvalgte uddannelser i bilag 1. I denne analyse er det undersøgt, hvad den negative sociale arv betyder for børnenes indkomst gennem livet. Der ses på forholdet mellem børnenes livsindkomst via forældrenes uddannelse og dermed samtidig livsindkomst. Boks 1 beskriver, hvordan analysen er lavet. Det er vigtigt at bemærke, at livsindkomsterne netop er konstrueret ud fra den enkeltes uddannelse. Når man samtidig ved, at der er sammenhæng mellem børns og forældres uddannelse, så vil der pr. automatik også være sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst linket er via uddannelsen. Analysen viser ikke desto mindre, hvor meget den sociale arv koster målt i kr. og øre over livet. Altså hvad koster det målt på livsindkomst at være børn af forældre med lavt uddannelsesniveau frem for af forældre med en erhvervskompetencegivende uddannelse. Stor forskel på indkomst gennem livet Figur 1 viser den gennemsnitlige disponible livsindkomst for de 3-årige opdelt på størrelse af livsindkomsten. Der er stor forskel på den gennemsnitlige livsindkomst i toppen og i bunden. De procent af de 3-årige, der har den laveste livsindkomst, har i gennemsnit 9, mio. kr. til sig selv gennem livet efter skat, mens de procent, der har den højeste livsindkomst, har en livsindkomst på 29 mio. kr. det vil sige 3 gange så høj som gruppen med lavest indkomst. 2
3 Figur 1. Gennemsnitlig disponibel livsindkomst på deciler for 3-årige danskere , ,,8 11,7 12,2 14, 1,2 16,4 17,, Deciler Anm.: Figuren viser fordelingen af de 3-åriges livsindkomster konstrueret via AE s livsindkomstmodel. Livsindkomsterne er regnet ud fra 7- data og dernæst fremskrevet til -niveau og koblet på generationen af 3-årige, der ikke er i gang med en uddannelse. Kobles livsindkomsten for de unge med forældrenes uddannelse, ses der en klar sammenhæng mellem de 3-åriges livsindkomster og forældrenes uddannelsesniveau, jf. figur 2. I gennemsnit har de 3-årige, hvis fædre ingen kompetencegivende uddannelse har, en gennemsnitlige livsindkomst på 14,7 mio. kr., mens den 3-årige i gennemsnit har en indkomst på 19,8 mio. kr., hvis faderen har en lang videregående uddannelse som fx arkitekt eller læge. Samme mønster gør sig gældende for moderens uddannelse. Des højere uddannelse forældrene har, des højere livsindkomst kan børnene se frem til. Figur 2. Gennemsnitlig livsindkomst for 3-årige fordelt efter forældrenes uddannelse ,6 14,7 1,6 1,4 17,1 17,2 16,4 17,8 19,7 19,8 1 Ufaglært Faglært KVU MVU LVU Mors uddannelse Fars uddannelse Anm.: Figuren viser sammenhængen mellem de 3-åriges livsindkomster og forældrenes uddannelse. 3
4 Boks 1. Sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomster AE har udregnet livsindkomster for 8 forskellige uddannelsesgrupper. I denne analyse er livsindkomsterne beregnet særskilt for mænd og kvinder og dernæst koblet på befolkningen pr. 1. januar ud fra køn og højeste fuldførte uddannelse. Livsindkomsterne er udregnet via Lovmodellens datagrundlag ud fra befolkningens indkomster i 7. Dernæst er livsindkomsterne fremskrevet til -niveau ud fra væksten i disponible indkomst, Økonomisk Redegørelse, Finansministeriet, august. Herefter er sammenhængen mellem de 3-åriges og deres forældres livsindkomster analyseret. Det er valgt at se på denne aldersgruppe, da man ved 3-årsalderen er nogenlunde sikker på, at de unge har haft lejlighed til at tage sig en uddannelse. Alle unge, der er i gang med uddannelse, er udeladt af analysen, ligesom de personer, der ikke har oplysninger om forældre, er udeladt. Beregning af livsindkomst Livsindkomsten måler den samlede indkomst gennem livet. I praksis kan livsindkomsten måles på mange forskellige variable, såsom fx disponibel indkomst eller bruttoindkomst, men man kan også regne på de samlede skatteindbetalinger eller antal års fuldtidsbeskæftigelse over livet. Når det samfundsøkonomiske afkast beregnes, bruges den livsindkomst, der kaldes livsværditilvæksten, der er en slags brutto -livsindkomst over for samfundet. Livsindkomsten måles som summen af lønindkomst, overskud af egen virksomhed samt arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger. For de uddannede er statens omkostninger til uddannelsen fratrukket, dvs. bygnings- og undervisningstaxametre (Kilde: Tal, der taler 9 fra Undervisningsministeriet). Uddannelsesomkostningerne er deflateret med satsreguleringen til 7-niveau. Livsforløb Beregningerne bygger på registerdata fra Finansministeriets Lovmodelregister, der indeholder en 33 procents stikprøve af befolkningen. I analysepopulationen indgår alle 18-8-årige, dvs. i alt 1,4 mio. personer. Indkomstoplysningerne stammer fra 7. Der er ikke foretaget en diskontering af indkomsterne svarende til en implicit antagelse om, at den forventede reallønsfremgang er lig med den forventede reale diskonteringsrente. Analysen er udført på de fem hoveduddannelsesgrupper samt på 8 uddannelsesgrupper, hvor alle bachelorer på lange videregående uddannelser, der er i gang med deres uddannelse, er sidestillet med kandidatstuderende, mens alle færdiguddannede bachelorer (der ikke er i gang med overbygningsuddannelsen) bliver betragtet som personer med mellemlange uddannelser. Livsindkomsten er beregnet ved for hver uddannelsesgruppe at summere den gennemsnitlige indkomst (eller andre målvariable) i de enkelte aldersgrupper fra 18 år til 8 år for en given uddannelse. Livsforløbene for de forskellige uddannelser er sat sammen ud fra de forventede fuldførelsesaldre og fuldførelsestider på uddannelserne således, at livsforløbet skifter fra før uddannelse til under uddannelse og efter uddannelse. I de tre stadier er anvendt forskellige gennemsnitlige indkomster alt afhængigt af, hvornår personer med den givne uddannelse typisk begynder på uddannelse og færdiggør. Den gennemsnitlige indkomst før uddannelsen er fundet ved hjælp af propensity score matching og er konstrueret som kontrolgruppe for dem, der er i gang med uddannelse. Indkomsten under uddannelse er den gennemsnitlige indkomst for personer, der er under uddannelsen, mens indkomsten efter er beregnet blandt dem, der har gennemført den pågældende uddannelse. Beregningerne tager således højde for lærlingeløn og indkomst fra studiearbejde. Konsekvenserne af den klare sammenhæng mellem børns og forældrenes livsindkomst bliver for alvor tydelig, hvis man ser på, hvordan de 3-åriges livsindkomster fordeler sig efter forældrenes gennemsnitlige livsindkomst. Forældrenes livsindkomster er på figur 3 sorteret efter størrelse, så 1. decil har den laveste indkomst, mens. decil har den højeste indkomst. De 3-årige, der er børn af forældre med de laveste indkomster, tjener i gennemsnit knap 14 mio. kr. over livet, mens de 3-årige, der er børn af forældre, der hører til gruppen med højeste livsindkomst, tjener i gennemsnit 19 mio. kr. dvs. næsten 4 procent mere. Børn, der har forældre med lav indkomst og dermed ingen eller meget lav uddannelse, vil sandsynligvis selv opleve at have en lav indkomst gennem livet. Den livsindkomst, den enkelte får, er både påvirket af, hvor meget man er på arbejdsmarkedet, og hvilken løn man opnår. Derudover er overførselsindkomster også medtaget. Ledige vil derfor have en posi- 4
5 tiv indkomst i ledighedsperioden, selvom indkomsten alt andet lige vil være mindre, end når man er i beskæftigelse. Figur 3. 3-åriges livsindkomst fordelt efter forældrenes gennemsnitlige livsindkomst ,9 13,8 14,8 1, 1,1 1,6 1,7 16, 17,2 19, Decil Anm.: Figuren viser sammenhængen mellem de 3-åriges livsindkomster og forældrenes gennemsnitlige livsindkomster opdelt på deciler. Hvor meget betyder forældrenes livsindkomst? For at afgøre, hvor stor sammenhængen er mellem børns og forældres livsindkomst, er der lavet et statistisk analyse af forholdet. Der er estimeret en model, hvor de 3-åriges livsindkomst er forklaret ud fra forældrenes livsindkomst, etnicitet og bopæl som 18-årige. Resultaterne viser, at der er en klar statistisk sammenhæng mellem forældrenes og børnenes livsindkomster. Hver gang forældrenes livsindkomst vokser med 1 procent, vil børnenes indkomst tilsvarende vokse med,4 procent. Dette ses i tabel 2. Etnicitet og bopælsområde som 18-årig har ligeledes betydning for livsindkomsten. Det at have anden etnisk baggrund end dansk og at vokse op i en by med mere end. indbyggere trækker i retning af lavere livsindkomst med hhv. knap 7 procent og 1 procent. Tabel 2. Faktorer der påvirker 3-åriges livsindkomster (pct.) Pct. Stigning på 1 pct. Forældrenes livsindkomst (vokser med 1 pct.),41 Ændringer i personlige karakteristika: Opvokset i storby (mere end. indb.) -1,1 Anden oprindelse end dansk -6,9 Anm.: Tabellen viser, hvor mange procent livsindkomsten for 3-åriges påvirkes af forældres indkomst eller baggrundsfaktorer. Alle variable er signifikante på 1 % - niveau. Estimationen er udført som alm. OLS-regression med robuste standardfejl. Antal observationer = 4.46
6 Figur 4 viser sammenhængen mellem forældrenes gennemsnitlige livsindkomst og de 3-åriges livsindkomst, når man holder de øvrige faktorer udenfor. Det ses, at der er en klar positiv sammenhæng. Des større livsindkomst blandt forældrene, des højere er børnenes livsindkomst. Figur 4. Sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Forældrenes livsindkomst, mio. kr. Anm.: Figuren viser den estimerede sammenhæng for en etnisk dansker, der er opvokset uden for storbyerne. Ud fra den estimerede modelmæssige sammenhæng kan der laves en række eksempler på, hvad børnenes livsindkomster bliver ud fra forældrenes uddannelse. Dette ses i tabel 3. Ufaglærte forældre giver i gennemsnit en livsindkomst på 13, mio. kr., mens børn af en SOSU-hjælper og en elektriker kan se frem til 1,3 mio. kr. over livet. Hvis forældrene har mellemlange uddannelser som fx pædagog og journalist, så finder modellen, at børnenes livsindkomst bliver på 1,7 mio. kr., mens børn af læger og økonomer kan se frem til næsten 22 mio. kr. over livet. Tabel 3. Børnenes livsindkomst som funktion af forældrenes uddannelse Mors uddannelse Fars uddannelse 3-åriges livsindkomst Ufaglært Ufaglært 13, SOSU-hjælper Elektriker 1,3 Bankrådgiver Tømrer 1,7 Laborant Politimand 1,7 Pædagog Journalist 16,2 Lærer Diplomingeniør 17,8 Læge Økonom 21,8 Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige estimerede livsindkomst for 3-årige som funktion af forældrenes uddannelse. Estimeret for en etnisk dansker, der er opvokset uden for storbyer. Livsindkomsterne er i -niveau. Det faktum, at sammenhængen mellem børn og forældre er lavet på gennemsnitlige livsindkomster inden for hvert uddannelsesniveau, betyder, at livsindkomsten i virkeligheden godt kan blive større end 6
7 disse eksempler viser. Derfor kan et barn af en elektriker og en SOSU-assistent reelt set godt have en anden livsindkomst, end det der er estimeret her. En anden ting ved den estimerede sammenhæng er, at det ikke er muligt at adskille effekten af forældrenes uddannelse fra selve livsindkomsten, da livsindkomsterne er en direkte funktion af den enkeltes uddannelse. Derfor skal betydningen af forældres livsindkomst ses i sammenhæng mellem den sociale arv på uddannelse. Social arv på livsindkomster er en direkte konsekvens af den sociale arv på uddannelse. På samme måde har det heller ikke været muligt i modellen at tage særskilt højde for forskellen i livsindkomster fordelt på køn, da livsindkomsterne netop er tildelt befolkningen på baggrund af køn. Analysen har vist, at den sociale arv har betydning for, hvor meget man tjener gennem livet. Hvis forældrene har en høj livsindkomst, vil deres børn med stor sandsynlighed selv opnå en høj livsindkomst, og omvendt for børn, hvis forældre har en lav livsindkomst. I den forstand har forældrenes uddannelse stor betydning for børnenes indtjening over livet. Nøglen for børnene til højere livsindkomst er netop via uddannelse. Analysen slår således fast endnu engang, at det er vigtigt, at alle får en uddannelse. Uddannelse er den eneste vej til at bryde den sociale arv og at sikre lige vilkår for alle. Indtjeningen gennem livet afhænger nøje af, hvilken uddannelse du selv har, og det også har betydning, hvilken uddannelse forældrene har. Boks 2. Metode til estimation af social arv på livsindkomster I analysen er 3-åriges livsindkomster forsøgt forklaret ud fra forældrenes livsindkomst og en række baggrundsvariable, der ikke ændrer sig over livet. Da livsindkomsterne er dannet ud fra uddannelse og køn, tager modellen implicit højde for disse faktorer, og herudover er etnicitet og bopæl som 18-årig medtaget. Bopælen som 18-årig er valgt for at undersøge, om det har nogen betydning på livsindkomsten, hvor man er opvokset. Den estimerede model er: log(livsindkomst)i= α+β1log(forældrenes gennemsnitlige livsindkomst)i +β2(ej_dansk)i + β3(by mere end. indb.)i + e Modellen estimeres således i forhold til etniske danskere, der er opvokset uden for byer med mere end. indbyggere. Modellen er estimeret ved en lineær regression med robuste standardfejl, og alle forklarende variable er signifikante på 1 % -niveau. Oplysningerne til modellen er hentet fra Danmarks Statistiks registerdata pr , hvor knap 4. 3-årige og deres forældre er udvalgt. Det er valgt at estimere sammenhængen mellem livsindkomsterne ved hjælp af en logaritmisk transformation. Dels er der en række tekniske fordele under estimationen, og dels tillader man, at sammenhængen mellem børns og forældres livsindkomst kan være andet end lineær. 7
8 Bilag Bilagstabel 1. Disponibel livsindkomst af forskellige uddannelser, 18-8 år Ufaglærte,6 Erhvervsuddannede 12, SOSU-hjælpere, Kokke, tjenere m.m. 12, Tømrere, bygningsmontører m.m. 13, Salgsassistenter m.m. 12,4 Mekanikere m.m. 14, Bankassistenter, sekretærer m.m. 13,4 Elektrikere, el-montører m.m. 14,4 Korte videregående uddannelser 13,4 Skuespillere, producere m.m. 13,7 Laboranter 12,7 Akademi- og finansøkonomer m.m. 1,1 Datamatiker- og merkonomer m.m. 14,8 Mellemlange videregående uddannelser 14,8 Folkeskolelærere 14,7 Pædagoger 12, Bioanalytikere 13,4 Diplomingeniører 18,2 Lange videregående uddannelser, Humanister, teologer m.fl. 1,8 Matematikere, fysikere m.fl. 18,7 Økonomer, civiløkonomer 24, Jurister, politologer m.fl. 22, Civilingeniører 23,2 Læger 24,2 Anm.: Tabellen viser den gennemsnitlige disponible livsindkomst for forskellige uddannelser. Livsindkomsten er fremskrevet til -niveau. Indkomsten er efter skat, men inkl. løn, kapitalindkomst og overførsler. Se metoden beskrevet i boks 1. 8
Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand
Samtlige uddannelser i Danmark bidrager til øget vækst og velstand Nye beregninger viser, at hver eneste uddannelse i Danmark har en positiv velstandseffekt. Selv når der tages højde for, at det koster
Læs mereStore gevinster af at uddanne de tabte unge
Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier
Læs mereUddannelse giver et markant længere arbejdsliv
Uddannelse giver et markant længere arbejdsliv Det giver 2-1 mio. kr. mere, at man tager en erhvervskompetencegivende uddannelse sammenlignet med, hvis man var forblevet ufaglært. Samfundet har også milliongevinster,
Læs mereDanskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne
Danskernes indkomst topper i slutningen af 40'erne Den gennemsnitlige dansker tjener mest i slutningen af 40'erne, men set over de forskellige uddannelsesgrupper er der faktisk stor forskel på, hvornår
Læs mereSenere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse
Senere tilbagetrækning øger afkast af uddannelse Samfundet har store økonomiske gevinster af uddannelse. Personer med en uddannelse har større arbejdsmarkedstilknytning og højere løn. Det betyder flere
Læs mereUddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent
Uddannelse forlænger arbejdslivet med over 35 procent AE har i denne analyse undersøgt længden af et arbejdsliv for forskellige uddannelsesgrupper. Resultaterne viser, at der er stor forskel på, hvor langt
Læs mereUfaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner
Ufaglærtes fravær fra arbejdsmarkedet koster millioner Ufaglærte mister en stor del af deres livsindkomst på grund af fravær fra arbejdsmarkedet. I gennemsnit er ufaglærte fraværende i en tredjedel af
Læs mereSAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE
20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes
Læs mereFra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen
Uddannelse i Danmark Fra ufaglært til faglært giver bonus i baglommen Det har stor betydning, hvilket uddannelsesvalg man gør sig efter folkeskolen. Beregninger af danskernes indkomst gennem livet viser,
Læs mereVoldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere
Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med
Læs mereMilliardpotentiale i hurtigere fuldførelse på universitetsuddannelserne
Uddannelsestid, velstand og offentlige finanser Milliardpotentiale i fuldførelse på universitetsuddannelserne Nye beregninger fra AE dokumenterer, at der er milliardgevinster at hente ved at få de studerende
Læs mereDe rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld
De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning
Læs mereStore forskelle i danskernes indkomst gennem livet
2. marts 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33 55 7 720 Mobil tlf. 42 42 90 18 Resumé: Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente
Læs mereSe hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet
Se hvor meget din uddannelse er værd for dig og samfundet De tusindvis af studerende, der netop nu søger ind på de videregående uddannelser, kan se frem til at tjene flot gennem livet. Frem til 80 års
Læs mereDanskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet
Danskerne trækker sig senere tilbage fra arbejdsmarkedet I de seneste godt 10 år er der sket en forholdsvis markant stigning i erhvervsdeltagelsen blandt de ældre i aldersgruppen -64 år. Særligt bemærkelsesværdigt
Læs mereStore forskelle i danskernes indkomst gennem livet
Store forskelle i danskernes indkomst gennem livet Der er stor forskel på, hvor meget man kan forvente at tjene over livet. Personer med lange uddannelser tjener langt mere end personer med korte uddannelser.
Læs mereUddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand
Uddannelsesefterslæb på Fyn koster dyrt i tabt velstand Næsten hver tredje 26-årige på Fyn har ikke fået nogen uddannelse. Dette svarer til, at mere end 1. unge fynboer hvert år forlader folkeskolen uden
Læs mereTidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt
Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,
Læs mereMilliardpotentiale i skolepraktikken
Mere end 3.000 elever på erhvervsskolerne uden praktikplads Milliardpotentiale i skolepraktikken Flere tusinde unge står stadig uden mulighed for at færdiggøre deres uddannelse, fordi de ikke kan finde
Læs mereStore samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse
Store samfundsøkonomiske gevinster af uddannelse Alle uddannelser tilfører samfundet øget vækst og velstand i form af øget produktivitet. Målt på livsværditilvæksten har alle uddannelser positive afkast,
Læs mereSociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse
Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.
Læs mere11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed
11.000 unge mangler en praktikplads i en virksomhed Næsten 11.000 elever på erhvervsuddannelserne i Danmark mangler en praktikplads. En del af dem har dog en skolepraktikplads, men næsten 6.000 har heller
Læs mereFaglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse
Faglærte scorer op mod 7 mio. kr. på videreuddannelse Der er store gevinster at hente ved at videreuddanne sig, hvis man har en faglært uddannelse. Det gælder uanset, om den videre uddannelse sker i umiddelbar
Læs merePraktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt
10.000 unge mangler en praktikplads omkostningerne er betydelige Praktikpladsmangel koster både samfundet og de unge dyrt Næsten 10.000 unge står nu uden en praktikplads i en virksomhed. Hovedparten har
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereMilliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse
Milliongevinst at hente som faglært ved videreuddannelse AE har undersøgt gevinsterne ved at videreuddanne faglærte, og der er millionstore gevinster at hente. Over et livsforløb er nettogevinsten af et
Læs mereMassiv dimittendledighed blandt højtuddannede koster samfundet dyrt
Ledighed blandt højtannede sætter spor Massiv dimittendledighed blandt højtannede koster samfundet dyrt Den store stigning i dimittendledigheden siden 2008 har betydet, at højtannede i titusindvis er gået
Læs mereØget uddannelse giver danskerne et bedre helbred
Øget uddannelse giver danskerne et bedre helbred Uddannelse har mange positive effekter for den enkelte og for samfundet. Udover at være en god investering i forhold til løn og beskæftigelse, bliver sundhedstilstanden
Læs mereMarkante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland
Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,
Læs mereDe fattige har ikke råd til tandlæge
De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas
Læs mereDe rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet
De rigeste forbliver blandt de rigeste gennem hele livet For første gang er det muligt at følge indkomsterne for en generation over et helt arbejdsliv. Det ses, at de personer, der er blandt de rigeste
Læs mereUfaglærte har færre år som pensionist end akademikere
Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,
Læs mereHæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse
Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne
Læs mereØget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab
Øget brugerbetaling kan give samfundsmæssige milliardtab Venstre har foreslået, at der skal ses nærmere på effekterne af øget brugerbetaling på de videregående uddannelser. Ikke desto mindre kan AE dokumentere,
Læs mereLedighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien
Ledighed blandt nyuddannede sætter dybe spor i samfundsøkonomien Selvom nye tal viser, at stigningen i ledigheden blandt nyuddannede med en videregående uddannelse er bremset, så ligger andelen af nyuddannede,
Læs mereIkke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning
Store gevinster af alle uddannelser på trods af krisen Ikke en eneste uddannelse i Danmark er en dårlig forretning På trods af at den økonomiske krise har gjort det svært for især nyuddannede at få fodfæste
Læs mereSkatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København
Skatteforslag fra K er forbeholdt de rige omkring København De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til 5 pct. har en helt skæv fordelingsprofil, både når man ser på indkomster og
Læs merePiger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte
Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste
Læs mereSjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland
Sjællandske faglærte pendler længere end faglærte fra Fyn og Jylland Der er stor forskel på, hvor langt lønmodtagerne pendler alt efter deres uddannelsesbaggrund og bopæl. Erhvervsakademiuddannede pendler
Læs mereHvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
Læs mereEn uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet
En uddannelse giver et årti mere på arbejdsmarkedet Antallet af år i job forlænges med ca. 40 procent med en erhvervskompetencegivende uddannelse i baglommen. Det viser en analyse af arbejdslivets længde,
Læs mere27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse
27.000 unge førtidspensionister har ingen uddannelse Godt 32.000 af de ca. 237.000 førtidspensionister i Danmark er under 40 år. Ud af disse har 27.000, eller hvad der svarer til mere end 4 ud af 5, ikke
Læs mereaf Privatøkonom Mie Dalskov 8. oktober 2009
Omlægning af børnechecken vil få social slagside I 2008 var knap 11.000 unge i alderen 15-17 år hverken i gang med en uddannelse eller i job. Analysen viser, at regeringens forslag om at omlægge børnefamilieydelsen
Læs mereEkstra millioner at hente ved at uddanne sig
Ekstra millioner at hente ved at uddanne sig Der stor forskel på størrelsen af ens indkomst gennem livet alt efter, hvilken uddannelse man har. Generelt fører længere uddannelse til højere indkomst, men
Læs mereFormuer koncentreret blandt de rigeste
Formuer koncentreret blandt de rigeste Formuerne i Danmark er meget skævt fordelt. De ti pct. af befolkningen med de største formuer har i gennemsnit en nettoformue på knap 2,8 mio. kr. Det svarer til
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereIndkomster i de sociale klasser i 2012
Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster
Læs mereStor ulighed blandt pensionister
Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.
Læs mereTilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen
Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå
Læs mereKvinders andel af den rigeste procent stiger
Kvinders andel af den rigeste procent stiger For den rigeste procent af danskere mellem 25-59 år den såkaldte gyldne procent, har der været en tendens til, at kvinder udgør en stigende andel. Fra at udgøre
Læs mereMilliongevinster af skolepraktik
Skolepraktik kan afhjælpe den voksende mangel på praktikpladser Milliongevinster af skolepraktik Manglen på praktikpladser er nu så massiv, at flere tusinde unge ikke har mulighed for at færdiggøre deres
Læs mereVideregående uddannelse giver milliarder i afkast
Videregående uddannelse giver milliarder i afkast En lang videregående uddannelse er en sikker og guldrandet investering både for samfundet og for den enkelte. Samfundet har en direkte nettoeffekt på de
Læs mereErhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden
Erhvervsuddannelserne betaler sig tilbage før svendebrevet er i hånden At give unge en uddannelse er en guldrandet investering, men der kan være stor forskel på, hvor lang tid uddannelserne er om at betale
Læs mereStor stigning i antallet af rige
Antallet af rige personer i Danmark er steget voldsomt de seneste år, og der er nu omkring.000 personer, der har en disponibel indkomst, der er over dobbelt så stor som den typiske indkomst i Danmark.
Læs mereØget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer
Øget økonomisk ghettoisering i Danmarks storbyer Den stigende fattigdom i Danmark forekommer ikke kun i yderkantsområderne. Storbyerne København, Århus og Odense er alle relativt opdelte byer, hvor de
Læs mereHver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer
Indkomster og uddannelse Hver 3. faglærte kan matche lønnen for bachelorer En videregående uddannelse slår normalt ud i en højere indkomst, men sådan er det ikke altid. En del faglærte tjener lige så godt
Læs mereSkæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik
Skæv fordelingsprofil i Liberal Alliances skattepolitik Liberal Alliances forslag om en maksimal marginalskat på 40 pct. koster omkring 33 mia. kr. og har en meget skæv fordelingsprofil. De ti pct. rigeste
Læs mereTusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed
Tusindvis af nyuddannede går direkte ud i længere ledighed 13,3 procent af alle nyuddannede fra 15 gik direkte ud i mindst måneders ledighed. Det er lidt færre end tidligere. Faldet er dog svagt, og andelen
Læs mereIndvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister
Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister
Læs mereMere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse
Uddannelsesfiasko i Danmark Mere end hver 3. indvandrerdreng i Danmark får ingen uddannelse Regeringens 2015-målsætning om, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse er langt fra opfyldt.
Læs mereFremtidens tabere: Flere unge havner i fattigdom
Fremtidens tabere: Fattigdommen blandt unge er vokset markant over en årrække. Når studerende ikke medregnes, er nu 53.000 fattige unge i Danmark. Det svarer til, at 7,3 pct. af alle unge i Danmark lever
Læs mereEn erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét
En erhvervsuddannelse betaler sig tilbage til samfundet fra dag ét Det betaler sig at klæde de unge godt på til arbejdslivet ved at give dem en uddannelse. Der går således ofte kun få år, før uddannelsesinvesteringen
Læs mereSkatteudspil: 300 kr. til de fattigste og til de rigeste
Skatteudspil: 3 kr. til de fattigste og 1. til de rigeste Regeringens skatteudspil Jobreformen fase II giver den største gevinst til de rigeste. De ti pct. med lavest indkomster får i gennemsnit omkring
Læs mereSkatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere
Skatteforslag fra de Konservative er forbeholdt de rigeste danskere De Konservatives forslag om en nedsættelse af marginalskatten til pct. vil være forbeholdt de rigeste. De ti pct. rigeste vil således
Læs mereLangtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år
Langtidsledigheden tredoblet i Vest- og Sydjylland på kun et år Antallet af langtidsledige er i Midt- og Vestjylland steget med 3.000 personer det seneste år, hvilket svarer til en tredobling i antallet
Læs mereNyuddannede akademikere pendler gerne
Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige
Læs mereSocial slagside i brug af dagtilbud 1-5-årige uden dagtilbud
1-5-årige uden dagtilbud I gennemsnit er 9 ud af 10 børn i alderen 1-5 år indskrevet i enten dagpleje eller institution. Blandt de 1-2-årige er dækningsgraden på 84 procent, mens dækningsgraden for de
Læs mereUligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer
Uligheden i sundhed skærer igennem Danmarks storbyer Lige muligheder i levevilkår handler ikke kun om økonomiske vilkår, men i lige så høj grad om muligheden for at leve med et ordentligt helbred. Analyserer
Læs mereDen sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden
Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden
Læs mereAMU-kurser løfter ufaglærtes løn med kr. året efter
AMU-kurser løfter ufaglærtes løn med 10.000 kr. året efter Blandt ufaglærte, der deltog i 2010, giver AMU-deltagelse en positiv estimeret effekt på lønindkomsten i 2011 på godt 10.000 kr. og på 9.000 kr.
Læs mereKonservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen
Konservatives skatteforslag koster halvdelen af efterlønnen De Konservative foreslår i forlængelse af regeringens udspil om at afskaffe efterlønnen at sætte topskatten ned, så den højeste marginalskat
Læs mereDen sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer
Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,
Læs mereFlere får en uddannelse, men faglærte taber terræn
Danskernes uddannelse Flere får en uddannelse, men faglærte taber terræn Flere får en uddannelse i Danmark. Det er især de boglige uddannelser, som flere gennemfører. Siden 7 er antallet af personer med
Læs mereSamfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser
Samfundsøkonomiske konsekvenser af dimittendledighed for videregående uddannelser Indhold 1 Hovedkonklusioner 2 Individuelle effekter af dimittendledighed 3 Samfundsøkonomiske effekter af dimittendledighed
Læs mereDe unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden
De unge ledige fra 90 erne har betalt en høj pris for arbejdsløsheden De unge, der var langtidsledige i 1994 - sidste gang ungdomsarbejdsløsheden toppede - har helt frem i dag en markant dårligere arbejdsmarkedstilknytning
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereStigende pendling i Danmark
af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig
Læs mereSværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene
Sværere at klare sig på arbejdsmarkedet med en studenterhue alene AE har undersøgt, hvordan man klarer sig på arbejdsmarkedet, hvis man kun har en gymnasial uddannelse i bagagen. Ifølge de nyeste tal har
Læs mereDe rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne
De rigeste danske familier bor ikke i udkantskommunerne Gruppen af de rigeste danskere er steget markant igennem en årrække. Langt de fleste rige familier bor nord for København, mens udkantskommer stort
Læs mereDe længst uddannede lever 6 år mere end de ufaglærte
De længst uddannede lever år mere end de ufaglærte Levetiden for de pct. af danskere med de længste uddannelser er mere end seks år længere end for de pct. af danskerne med mindst uddannelse. Tilsvarende
Læs mereKun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats
Kun de 6 procent rigeste danskere vinder på lavere topskattesats Hvis man ønsker at lette topskatten, kan det enten ske ved at hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat eller ved at sænke topskattesatsen.
Læs mereDen gyldne procent har genvundet tabet under krisen
Den gyldne procent har genvundet tabet under krisen Efter den rigeste procent i Danmark blev relativt hårdt ramt af faldende aktiekurser ovenpå finanskrisen, har de oplevet en rekordvækst i indkomsten
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereSamfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb
Samfundet taber milliarder på uddannelsesefterslæb Samfundet taber milliarder på den manglende indfrielse af uddannelsesmålsætningen i 1- planen. I stedet for at kun procent af en ungdomsårgang står uden
Læs mereUNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER
UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes
Læs mereHver 10. dansker over 40 år er på førtidspension
Hver 10. dansker over 40 år er på førtidspension Der er i dag ca. 237.000 personer i Danmark, som lever på førtidspension. Ud af disse er ca. 200.000 over 40 år. Sætter man dette tal i forhold til antallet
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs mereKriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen
Kriser får nyuddannede til at droppe deres fag det koster i lønposen Analysen viser, at kriser på arbejdsmarkedet får nyuddannede til at acceptere jobs, som de i virkeligheden er overkvalificerede til.
Læs mereLiberal Alliance & Konservative vil forgylde de 1000 rigeste
Liberal Alliance & Konservative vil forgylde de rigeste Både Liberal Alliance og De Konservative er kommet med forslag til skattelettelser, der giver en kæmpegevinst til de rigeste. Gennemføres Liberal
Læs mereOp mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder
Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er
Læs mereFærre bryder den sociale arv i Danmark
Færre bryder den sociale arv i Danmark Unge, der er vokset op med veluddannede forældre får i langt højere grad en uddannelse end unge, der er vokset op med forældre, der ikke har anden uddannelse end
Læs mereBILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Bilag til Evaluering af de nationale test i folkeskolen Dato September 2013 BILAG 3: DETALJERET REDEGØ- RELSE FOR REGISTER- ANALYSER
Læs mereDyr gæld belaster de fattiges økonomi
Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for
Læs mereErhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere
Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.
Læs mereKontanthjælpsloftet skubber 16.400 under fattigdomsgrænsen
Kontanthjælpsloftet skubber 16.4 under fattigdomsgrænsen Det nye kontanthjælpsloft vil sende omkring 16.4 personer under fattigdomsgrænsen og gøre dem til en del af gruppen af étårs-fattige. Ud af de 16.4
Læs mereDe rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest
De rige, topledere og akademikere bruger håndværkerfradraget mest Den rigeste del af befolkningen bruger håndværkerfradraget, også kaldet servicefradraget, mest. Mens hver fjerde blandt de 1 procent rigeste
Læs mereIndvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere
Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte
Læs mereUddannelse er en guldrandet investering
Uddannelse er en guldrandet investering Med en uddannelse følger lavere ledighedsrisiko, højere løn og alt i alt et liv med bedre forbrugsmuligheder. AE har analyseret livsindkomsten for knap 6 forskellige
Læs mereØget polarisering i Danmark
Mens antallet af rige og fattige stiger år for år i Danmark, så er middelklassen faldet. Siden 2001 er middelklassen faldet med omkring 100.000 personer. Samtidig er andelen af rige steget fra omkring
Læs mere