Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab
|
|
- Maria Eskildsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Høringsmateriale: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Samfundsudviklingen i Danmark har vist et behov for en evidensbasering og kvalitetsudvikling af det jordemoderfaglige felt et behov som vil blive belyst i nærværende høringsmateriale. Som svar på dette behov, ønsker Syddansk Universitet at udbyde en kandidatuddannelse i jordemodervidenskab med studiestart i Samfundets behov for kandidatuddannelse i jordemodervidenskab En række markante ændringer i samfundet såvel demografiske som antropometriske og holdningsmæssige samt en hastig produktion af ny viden og nye medicinske teknologier har betydning for og stiller store krav til den service, som sundhedsvæsenet yder i dag og skal yde i fremtiden. Indenfor svangreomsorgen er der tilsvarende sket store ændringer i populationen af kvinder i den fertile alder. Tillige med ændringer i forhold til eksempelvis fertilitet, BMI og kroniske sygdomme hos gravide, udgør den stigende sociale ulighed i sundhed også væsentlige parametre i svangreomsorgen. På samme vis ses psykisk sygdom også hyppigt hos gravide. Denne stigende kompleksitet i patientforløbene har foranlediget store faglige såvel som organisatoriske forandringer af svangreomsorgen, og som følge heraf er der nu et øget behov for stærke kompetencer indenfor udvikling, forskning og kvalitetssikring. Svangreomsorgens organisering er i tiltagende grad karakteriseret ved centralisering og (sub)specialisering. Der oprettes ambulatorier, centre og enheder på landet fødesteder, der varetager omsorgen for kvinder med komplekse forløb. Der er, og forventes i særdeleshed i fremtiden at blive, en stigende efterspørgsel efter personale med særlige kompetencer - såsom kandidater i jordemodervidenskab - der kan koordinere, evidensbasere, evaluere og kvalitetssikre den komplekse praksis. Der ses en øget opgaveglidning mellem faggrupper på det sundhedsfaglige område. Indenfor det jordemoderfaglige område, vil kandidatuddannelsen kunne bidrage til, at den opgaveflytning, der i forvejen foregår mellem obstetriker og jordemoder, vil kunne finde sted i endnu højere grad end det er tilfældet i dag, og at der kan ske opgaveflytning indenfor meget komplekse patientforløb. Der foregår en stor teknologisk udvikling indenfor det reproduktive område. Samtidig har sundhedsvæsnets brugere i langt højere grad end tidligere adgang til og anvender digitaliserede medier. Den fremtidige svangreomsorg vil derfor skulle kunne optimere og integrere brugen af den teknologiske udvikling, tilbyde 1
2 digitaliserede løsninger samt etablere og udvikle samarbejde med brugerne via de sociale medier. Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab vil indeholde undervisning i telemedicin, anvendelse af IT og innovative processer. I Danmark er der endnu kun et spirende grundlag for jordemoderfaglig forskning. Konsekvensen heraf er dels at praksis på visse punkter ikke hviler på et evidensbaseret grundlag, og dels at der implementeres international forskning, som meget vanskeligt lader sig generalisere til en dansk kontekst, hvorved den ønskede effekt udebliver. Ovenstående faktorer viser et behov for at udvikle vidensbasen for jordemoderfagets arbejde gennem en styrkelse af den jordemoderfaglige forskning i Danmark, hvorfor en specifik kandidatuddannelse målrettet netop dette felt er påkrævet. Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab som svar på samfundets behov Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab skal uddanne kandidater som kan evidensbasere, kvalitetsudvikle, dokumentere og innovativt videreudvikle klinisk jordemoderpraksis samt styrke fremtidens jordemoderfaglige kliniske område forskningsmæssigt og herved, med udgangspunkt i nyeste forskning, styrke og udvikle den kliniske praksis, indenfor tre hovedområder: normale svangreforløb (eksempelvis epidemiologi, screeningsdilemmaer, kommunikation og formidling med den raske patient i fokus, rask i et sygehusvæsen, normalitet i et højrisikofelt, livsstil og intervention) svangreforløb i gråzonen mellem det normale og komplekse (eksempelvis kommunikation og formidling, sceneskiftet samt faresignaler som livsstil, intervention, dilemmaer) komplicerede svangreforløb (eksempelvis foetalmedicin, livsstil, overvægt, diabetes, sårbare gravide, præterm fødsel, hypertension/præeklampsi, IUGR) Ligeledes vil kandidater i jordemodervidenskab være kvalificeret til videre forskningsuddannelse, f.eks. en ph.d. uddannelse. Kandidaterne vil være kvalificeret til blandt andet at varetage arbejdsopgaver indenfor: Sundhedsfremme og forebyggelse relateret til reproduktiv sundhed Dokumentation og evaluering Organisering og ledelse af tværfaglige og tværsektorielle tiltag i forhold til jordemoderfaglige problemstillinger Projektledelse og koordinering Udvikling og implementering af ny evidensbaseret viden og nye metoder Analyse, anvendelse og implementering af digitalisering og velfærdsteknologi i svangreomsorgen 2
3 2. semester 3. semester 4. semester Iværksættelse og ledelse af udviklingsprojekter målrettet kvalitetsudvikling og evidensbasering af praksis. Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab forventes at kvalificere til ansættelse i: stillinger som klinisk jordemoderspecialist uddannelses- og undervisningsstillinger i såvel klinisk praksis som i uddannelsessektoren udviklings-, projekt- og procesledelsesstillinger samt forskningsstillinger indenfor: det kommunale område det regionale område det statslige område den private sektor Kandidaten vil herudover opnå forudsætninger for påbegyndelse af ph.d. studium og på den måde kvalificere sig til kombinationsstillinger i sundhedsvæsenet (f.eks. som adjunkt/lektor ved videregående uddannelse og lederstilling indenfor klinisk praksis) for dermed at bidrage til fagets videnskabelige udvikling. Opbygning og indhold af kandidatuddannelse i jordemodervidenskab Kandidatuddannelsen forestilles opbygget således: Kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab (120 ECTS) Fælles samfundsfaglige er (20 ECTS) Sundhedsøkonomi og politik Uddannelsesspecifikke er (40 ECTS) Evidensbasering af klinisk praksis (10 ECTS) Komplekse og komplicerede forløb af betydning for fertilitet og videre reproduktiv sundhed Kandidatspeciale (30 ECTS) Valgfrit (10 ECTS) Kommunikation Klinisk styring og ledelse 1 Fælles videnskabsteoretiske er (20 ECTS) Videnskabsteori og metode IV 3. Organisationer og Komplekse og komplicerede forløb Videnskabsteori og 1 Arbejdstitel for Labour ward management and clinical governance 3
4 1. semester forandringsledelse (5. ECTS) Kvalitetsudvikling og projektledelse (10 ECTS) i svangreomsorgen Velfærdsteknologi i reproduktiv sundhed Reproduktiv sundhed, nye udfordringer i svangreomsorgen metode III Videnskabsteori og metode II Videnskabsteori og metode I Uddannelsens fulde kompetenceprofil kan ses som bilag 1 til dette høringsmateriale. Adgangsgrundlag Der vil optages studerende årligt. En professionsbachelorgrad i jordemoderkundskab vil være direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen men enkelte akademiske bacheloruddannelser vil kunne være adgangsgivende efter individuel vurdering. Uddannelsen vil ikke have indflydelse på autorisationsniveau, der stadig vil gives efter endt professionsbacheloruddannelse. Eksisterende uddannelsesudbud I Danmark udbydes der ikke andre kandidatuddannelser i jordemodervidenskab. Dog udbydes uddannelser, der i dele af deres sigte og indhold er delvist beslægtede med kandidatuddannelse i jordemodervidenskab. Universitetet vil her fremhæve: Den Sundhedsvidenskabelige Kandidatuddannelse, der er sammenlignelig med kandidatuddannelse i jordemodervidenskab, idet den er forankret i teorier og metoder indenfor sundhedsvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab. Uddannelsen adskiller sig imidlertid fra kandidatuddannelse i jordemodervidenskab ved det, at den ikke er rettet mod en bestemt profession og derfor ikke uddanner kandidater ind i den jordemoderfaglige praksis Master of Science in Public Health, der er sammenlignelig med kandidatuddannelse i jordemodervidenskab, idet den bygger bro mellem sundhedsvidenskabelige og samfundsvidenskabelige forskningsområder- og metoder for at udvikle tiltag indenfor eksempelvis sundhedsfremme og sygedomsforebyggelse. Uddannelsen adskiller sig imidlertid fra kandidatuddannelse i jordemodervidenskab ved, at den har en stærk epidemiologisk og biostatistik profil men ikke er klinisk rettet. Opsummering på beslægtede uddannelser: Der udbydes andre sundhedsfaglige kandidatuddannelser i Danmark, som på et akademisk grundlag giver kandidaterne kompetencer indenfor områder som projektledelse, implementering, statistisk analyse, udvikling, videnskabsteori mv. Fælles for de beslægtede uddannelser er dog, at de ikke indeholder monofaglige elementer og derfor ikke uddanner kandidater ind i en bestemt profession. Kandidatuddannelse i jordemodervidenskab indeholder både tvær og monofaglige elementer, som har det formål at give kandidater kompetencer på et akademisk niveau, som de specifikt vil kunne inkorporere i den jordemoderfaglige praksis for at evidensbasere og videreudvikle jordemoderfaget. 4
5 Uddannelsen er ikke alene Sideløbende med udviklingen af kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab arbejder Syddansk Universitet med at udvikle kandidatuddannelser i klinisk sygepleje og sundhedsteknologi samt ergoterapi og aktivitetsvidenskab. Det er hensigten, at uddannelserne vil være monofaglige men samtidig have betydelige sammenfaldende akademiske og praktiske (projektledelse, forandringsledelse, sundhedsøkonomi, videnskabsteori) kompetencer, der vil give kandidaterne mulighed for at bestride funktioner med fokus på evidensbasering, udvikling og implementering anvendt på hver deres kliniske praksis. De sammenfaldende kompetencer vil muliggøre en sammenlæsning af op til 40% af fagene på uddannelserne. Dette vil gøre uddannelserne mere stabile og bedre økonomisk funderet og vil hjælpe kandidaterne til at opnå en tværfaglig forståelse faggrupperne imellem, hvilket er en høj prioritet blandt aftagerne. Spørgsmål til jer Syddansk Universitet vil bede jer om at forholde jer til nedenstående spørgsmål i relation til høringsmaterialet. Har I kommentarer, der ikke er dækket af nedenstående spørgsmål, er de også meget velkomne. Hvordan vil I vurdere uddannelsen formål og erhvervssigte? Vil jeres organisation have brug for kandidater i jordemodervidenskab enten nu eller på sigt? Hvordan vurderer I hele eller dele af kompetenceprofilen? Vurderer I, at kandidater i de beskrevne eller øvrige beslægtede uddannelser er dækkende for jeres eksisterende og fremtidige behov? På vegne af Uddannelseschef ved Det Sundhedsvidenskabelige fakultet, Merete Munk 5
6 Bilag 1 Uddannelsens kompetenceprofil Viden dimittenden: Har viden om fysiologiske, psykologiske og sociokulturelle forhold samt om sundhedsfremmende, forebyggende og behandlingsmæssige tiltag relateret til reproduktiv sundhed baseret på højeste nationale og internationale forskning. Har viden om og kan forholde sig kritisk til etiske, sundhedspolitiske, -teknologiske, -juridiske og - økonomiske forhold af betydning for reproduktiv sundhed. Har viden om og kan forholde sig kritisk til teorier og metoder relevante for klinisk jordemoderpraksis samt identificere videnskabelige problemstillinger i feltet. Har viden om og kan forholde sig kritisk til sundheds-, natur-, human- og samfundsvidenskabelige teorier og metoder. Har viden om evaluerings- og kvalitetsudviklingsredskaber relevante for klinisk jordemoderpraksis. Har viden om metoder til planlægning, gennemførelse og evaluering inden for det jordemodervidenskabelige område. Har reflekteret viden om digitalisering samt om velfærdsteknologiske tiltag i svangeromsorgen Færdigheder dimittenden: Kan mestre videnskabelige metoder og redskaber relevante for jordemoderpraksis. Kan vurdere og vælge imellem videnskabelige metoder og redskaber relateret til både normale og komplekse/komplicerede problemstillinger indenfor det jordemoderfaglige område samt problemstillinger der omfatter tværfaglige og tværsektorielle tiltag. Kan identificere og analysere forhold af betydning for understøttelse af ukomplicerede graviditets-, fødsels- og barselsforløb samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Kan identificere og analysere komplekse problemstillinger i relation til komplicerede graviditets-, fødsels- og barselsforløb samt i forhold til reproduktiv sundhed i bred forstand og opstille nye analyse- og løsningsmodeller. Kan diskutere og formidle jordemodervidenskabelige og jordemoderfaglige problemstillinger såvel tværfagligt som med fagfæller og ikke-eksperter. 6
7 Kan selvstændigt kritisk vurdere, behandle, analysere og anvende digitale data samt kritisk anvende velfærdsteknologiske løsninger i svangre omsorgen Kompetencer dimittenden: Kan udvikle og implementere ny evidensbaseret viden og nye metoder. Kan udvikle, organisere, lede og implementere nye metoder og løsninger på problemstillinger i relation til reproduktiv sundhed. Kan organisere og styre løsninger på problemstillinger i relation til reproduktiv sundhed. Kan evaluere aktuel klinisk praksis og på den baggrund iværksætte og lede udviklingsprojekter målrettet kvalitetsudvikling og evidensbasering af praksis. Kan udvikle, organisere og lede tværfaglige tiltag relateret til jordemoderfaglige problemstillinger, herunder forløbsplanlægge komplekse og komplicerede graviditets-, fødsels- og barselsforløb såvel tværfagligt som tværsektorielt. Selvstændigt kan vurdere anvendelse af og implementering af digitalisering og velfærdsteknologi i svangre omsorgen [Kompetenceprofilen er udarbejdet på baggrund af Den Danske Kvalifikationsramme, (Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2011).] 7
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet
KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering
Læs mereStudieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1)
Studieordning for Kandidatuddannelse i Sygepleje (1) UDKAST Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Forord: I medfør af lov 367 af 25. maj 2013 om universiteter (Universitetsloven) med
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Syddansk Universitet sdu@sdu.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Syddansk Universitets ansøgning om godkendelse af
Læs mere4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...
Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereKandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Kandidat uddannelsen i Kliniks Sygepleje, Ergoterapi og Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet U& K, Okt ober Dorthe Nielsen Studieleder for Kandidat uddannelsen i Klinisk Sygepleje Hvorfor
Læs mereUddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab
Uddannelsesevaluering, Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi, sommeren 2012 Kære kommende kandidat Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at
Læs mereKandidatuddannelsen i folkesundhed. Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7.
Kandidatuddannelsen i folkesundhed Adjunkt Charlotte Overgaard Institut for Sundhedsvidenskab og teknologi Åbent hus, 7. marts 2012 Kandidatuddannelsen i folkesundhed ved AAU Et flervidenskabeligt og tværfagligt
Læs mereDenne studieordning træder i kraft den 1. september 2013 og finder anvendelse i forhold til studerende, som optages fra og med dette tidspunkt.
2013-studieordning for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Skolen for Human Sundhed og Medicin Denne studieordning træder i kraft den
Læs mereKompetenceprofil nyuddannet bioanalytiker 2025
Bioanalytikeruddannelsen Uddannelsen skal, i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling og samfundets behov, kvalificere den studerende inden for ydelser i det biomedicinske
Læs mereD. 15 06 2011. J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me. Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige
J.NR.: 2011-1.10-0043 Ref.: ke/me D. 15 06 2011 Bilag til høringssvar vedr. bekendtgørelse om suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Uddannelsen til professionsbachelor i biomedicinsk
Læs mereLEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET
LEDELSE OG INFORMATIK I BYGGERIET CAND.TECH. I 2-ÅRIG KANDIDATUDDANNELSE KØBENHAVN FÅ KOMPETENCER TIL AT LEDE FREMTIDENS BYGGERI Har du mod på at udvikle dine ledelseskompetencer, og brænder du samtidigt
Læs mereCand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet
Enhedens navn Cand. scient. san.= sundhedsfaglig kandidatuddannelse Københavns Universitet Bente Appel Esbensen, Forskningsleder, ekstern lektor Glostrup Hospital, FORSEN Institut for Folkesundhedsvidenskab,
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereThe missing link. Lars Uggerhøj Kandidatuddannelsen i Socialt Arbejde Aalborg Universitet
De akademiske socialrådgiveres x- x factor Mulige karriereveje Hvor og hvordan kan akademiske socialrådgivere gøre g en forskel Særlige forventninger og krav til akademiske socialrådgivere De akademiske
Læs mereLovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje
Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. jordemod- optometri HEALTH KANDIDATUDDANNELSER RETTET MOD SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORER HØRINGSMATERIALE
au AARHUS UNIVERSITET jordemod- høringsmaterialervidenskab. optometri HEALTH KANDIDATUDDANNELSER RETTET MOD SUNDHEDSFAGLIGE PROFESSIONSBACHELORER HØRINGSMATERIALE 2 KANDIDATUDDANNELSE I OPTOMETRI OG KANDIDATUDDANNELSE
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny
Læs mereModul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling
Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol 1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling
Læs merePolitikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning
April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt
Læs mereSupplerende spørgsmål fra ACE Danmark vedr. kandidatuddannelse i Jordemodervidenskab
Supplerende spørgsmål fra ACE Danmark vedr. kandidatuddannelse i Jordemodervidenskab Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Idet både Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har ansøgt
Læs mereAARHUS UNIVERSITET FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB FSV
FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB FSV Bacheloruddannelsen Start 2010 Optag: max 50 (2 hold á 25); 40-42 færdige bachelorer juni 2013 Kandidatuddannelsen Start 2013 Optag: 37 (her af 34 egne bachelorer) Bacheloruddannelsen
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aalborg Universitet aau@aau.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aalborg Universitets ansøgning om godkendelse af ny
Læs mereSupplerende læreruddannelse - forsøg. SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse
Supplerende læreruddannelse - forsøg SDU UCL Forsøgsordning kort beskrivelse Forsøget med supplerende læreruddannelse er udviklet i tæt samarbejde mellem University College Lillebælt pg Syddansk Universitet
Læs mereSYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK SYGEPLEJE
SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I KLINISK SYGEPLEJE Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet Ansvarligt studienævn Studienævn for kandidatuddannelserne i jordemodervidenskab,
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Aarhus Universitet au@au.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Aarhus Universitets ansøgning om godkendelse af ny uddannelse,
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 28.06.13 Side 1 Modulets tema. Modulet retter sig
Læs mereINTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING
INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på
Læs mereProfilbeskrivelse for Business Controlling
Profilbeskrivelse for Business Controlling Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen for
Læs mereStudieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014
Studieordning for Bacheloruddannelsen i offentlig innovation og digitalisering ved Aalborg Universitet Februar 2014 I medfør af lovbekendtgørelse nr. 367 af 25. marts 2013 om universiteter (Universitetsloven)
Læs mereAarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk
ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen
Læs mereSærligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer
Særligt ansvar indenfor Sundheds-IT-systemer Som særlig ansvarlig for Sundheds-IT-systemer varetagers en funktion for organisationen, som ikke umiddelbart kan overføres fra en medarbejder til en anden.
Læs mereSygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester
Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7
Læs mereUdkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)
DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i humanfysiologi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser, der danner
Læs mereDen Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC
Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?
Læs mereSundhedsuddannelserne
Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold
Læs mereCIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i
Læs mereGlobal Refugee Studies
Appendiks 2, ændret 01.01.12 Tillæg til studieordning for Kandidatuddannelsen i Internationale Forhold, Udviklingsstudier ved Aalborg Universitet af september 2006 (med ændringer 2008 og 2010) Global Refugee
Læs mereInnovativ og iværksættende professionsudøvelse
03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem
Læs mereModulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori
Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point
Læs mereRammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter
18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår
Læs mereProfilbeskrivelse for Styring og ledelse
Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2016 1 af 9 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen
Læs mereCIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel
Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen CIVILINGENIØR I VELFÆRDSTEKNOLOGI - bachelordel Bachelor of Science in Engineering, Welfare Technology Version 1.0, Studieordningen
Læs mereBeskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet.
21. maj 2010 Beskrivelse af stillingen som institutleder ved Institut for Psykologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Syddansk Universitet. Syddansk Universitet Syddansk Universitet er et 40 årigt
Læs mereMODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem
Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til
Læs mereBILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet.
BILAG B Beskrivelse af uddannelsesforløbet til kiropraktor ved Syddansk Universitet. Bacheloruddannelsen i Klinisk Biomekanik Uddannelsens formål Uddannelsen har til formål: At indføre den studerende i
Læs mereUdkast til studieordning. for 3. og 4. semester på. Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet
Udkast til studieordning for 3. og 4. semester på Kandidatuddannelsen i Klinisk videnskab og teknologi ved Aalborg Universitet 3. semester kandidat klinisk videnskab og teknologi Projektenhed Afprøvning
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs meremaster i rehabilitering
Efteruddannelse ENKELTFAG Master i master i rehabilitering Projektledelse Psykosocial rehabilitering Tværkulturel rehabilitering Aktiviteters betydning for sundhed i en rehabiliteringskontekst Borgere
Læs mereMaster i offentlig kvalitet og ledelse. Akkrediteringsrådet. Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet
Master i offentlig kvalitet og ledelse Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet 2 Øje for kvalitet og ledelse Det handler om at skabe, fastholde og udvikle kvalitet i
Læs mereFordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder
Læs mereBilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for:
Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi. Profilbeskrivelse for: Kandidat i Erhvervsøkonomi Styring og ledelse (cand.merc.) Master of Science in Economics and Business Administration
Læs mereStudieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København
Studieordning for bacheloruddannelsen i digital design og interaktive teknologier ved IT-Universitetet i København Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur, formål og mål for
Læs mereModul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul. Ergoterapeutuddannelsen, PH Metropol
Modul 13 Professionsfærdigheder og udøvelse Valgmodul Ergoterapeutisk udviklingsarbejde Professionsfærdigheder og udøvelse Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling Sundhedsfremme og forebyggelse arbejdsliv
Læs mereBachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017
Bachelor i Innovation & Digitalisering, semester- og uddannelsesevaluering, forår 2017 Samlet status Blot en studerende ud af 3 mulige, har valgt at besvare evalueringsskemaet. Modul 14: Bachelorprojekt
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereModulbeskrivelse Modul 5
Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens
Læs mereModulbeskrivelse for modul 11
Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter
Læs mereHÆMATOLOGISK AFDELING R
Karakteristika for hæmatologiske patientforløb Hæmatologiske sygdomme kræver ofte langvarig behandling og medfører at patienternes immunforsvar er svært påvirket. At leve med et svært påvirket immunforsvar
Læs mere7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL
RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M
Læs mereModul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010
Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1
Læs mereSYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I JORDEMODERVIDENSKAB. Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet
Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet Ansvarligt studienævn Studienævnet for kandidatuddannelsen i jordemodervidenskab Campusby Odense Årgang(e) 2014 Revideret September 2013 SYDDANSK UNIVERSITET
Læs mereFysioterapeutuddannelsen
Fysioterapeutuddannelsen Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Monofaglig del 1 Modul 5 - monofaglig del - Tværprofessionel virksomhed 3 ECTS ud af 15 ECTS. Indholdsfortegnelse 1.0 Tema:... 3 2.0 Fordeling
Læs mereModul 5 Tværprofessionel virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Afdeling Thisted Januar 2012 Modulets tema og læringsudbytte Tværprofessionel virksomhed Tema: Tværfagligt modul tværprofessionel virksomhed
Læs mereFigur 1: Organisering af forskning, dokumentation og evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi på Århus Sygehus
Indledning Etablering af en organisationsmodel for forskning, kvalitetsudvikling, kvalitetssikring, monitorering og dokumentation af ergoterapi, fysioterapi og sygepleje på Århus Sygehus har skabt rammerne
Læs mere2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK
Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet
Læs mereDer henvises til Beskrivelse af professionsbachelorprojektet for nærmere oplysninger om forløb, retningslinjer for projektet mv.
Modulbeskrivelse Modul 14: Professionsbachelorprojekt Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Professionsbachelorprojekt (herefter PBP) 2. Beskrivelse I dette modul arbejder du i en gruppe
Læs mereKandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet
Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet Modul i Rehabilitering og Palliation Karin B. Dieperink, Sygeplejerske, Lektor, Ph.d 05-03-2018 Formål med kandidatuddannelsen kvalificerer
Læs mereDansk titel Bachelor (BSc) i folkesundhedsvidenskab. Engelsk titel Bachelor of Science (BSc) in Public Health. Adgangskrav
Akkrediteringsrådet har godkendt bacheloruddannelsen i folkesundhedsvidenskab ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-
Læs mereIndholdsfortegnelse. Side 1 af 10
Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i husdyrvidenskab ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet September, 2011 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse
Læs mereSYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I JORDEMODERVIDENSKAB
SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I JORDEMODERVIDENSKAB Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet Ansvarligt studienævn Studienævn for kandidatuddannelserne i jordemodervidenskab,
Læs mereBeskrivelse af profil for en dimittend fra uddannelsen
Leverance 1 Beskrivelse af profil for en dimittend fra uddannelsen Dimittendprofilen skal indeholde en beskrivelse af professionens formål. Herunder skal professionens kernekompetencer beskrives samt hvilke
Læs mereVELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse
VELFÆRDS- TEKNOLOGI, KLINISK KVALITETS- UDVIKLING M.M. Sundhedsfaglig diplomuddannelse/kompetencegivende videreuddannelse UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Februar 2014 University
Læs mereNy Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 25.04.2016
Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 25.04.2016 v. Janne Bryde Laugesen, teamleder, Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg Status på Bekendtgørelsen Bekendtgørelsen er pt. i
Læs mereVi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde
Uddannelsesevaluering, Bacheloruddannelsen i Sundhedsteknologi, sommeren 2012 Kære kommende bachelor Vi er glade for, at du vil tage dig tid til at deltage i uddannelsesevalueringen ved at udfylde dette
Læs mereIT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN
IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I DIGITAL INNOVATION & MANAGEMENT ITU.dk/uddannelser DIGITAL INNOVATION & MANAGEMENT (CAND.IT I E-BUSINESS) HVEM ER DE STUDERENDE? Den 2-årige kandidatuddannelse i
Læs mereKarriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat
Karriereveje for sygeplejersker med Master og Kandidat DSR WORKSHOP 21.06.2018 Karin B. Dieperink Sygeplejerske, MCN, PhD Viceinstitutleder Karin B. Dieperink Sygeplejerske 1993 Diplom i Ledelse 2002 Master
Læs mere7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder
7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En
Læs mereledelse Diplomuddannelsen i
Diplomuddannelsen i ledelse Diplomuddannelsen i ledelse udbydes af Center for Diplomledelse, et samarbejde mellem Køge Handelsskole, Handelsskolen Sjælland Syd og University College Sjælland. Ansøgningsfrist
Læs mereValgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS. Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder:
Valgfagskatalog 4. semester bachelor, forår 2016, første kvartal, 15 ECTS Der er mulighed til at vælge mellem to forskellige kombinationsmuligheder: 1. International sundhed (7,5 ECTS) + Miljø og sundhed
Læs mereSikkerhed og risikostyring
Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om
Læs mereAnsøgning om prækvalifikation: Kandidatuddannelse i radiografi
Ansøgning om prækvalifikation: Kandidatuddannelse i radiografi Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Syddansk Universitet udbyder fra september 2014 kandidatuddannelser i fysioterapi,
Læs mereStudieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier
Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og interaktive teknologier Studieordning af Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens titulatur,
Læs mereIntegration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne
Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver
Læs mereFORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016
FORSKNINGSSTRATEGI FOR SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN I KØBENHAVNS KOMMUNES 2013-2016 1 INDLEDNING En afgørende forudsætning for et stærkt sundhedsvæsen er forskning og skabelse af ny viden. Sundhedsforskning
Læs merePå denne måde giver den strategiske opmærksomhed på translationel forskning SUND en fokuseret interaktion med omgivelserne og samfundet.
Translationel forskning - et vigtigt fokus i SUNDs forskningsstrategi Syddansk Universitets og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets (SUND) naturlige samspil med omverdenen samt kvaliteten af forskningsmiljøerne
Læs mereKan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller
Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte
Læs mereSYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed
SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereFællesdel Sygeplejerskeuddannelsen
Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i
Læs mereDen faglige profil i Gynækologi og Obstetrik
Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereMaster i rehabilitering. Akkrediteringsrådet. Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet
Master i rehabilitering Akkrediteringsrådet Forskningsbaseret efteruddannelse Syddansk Universitet MASTER I REHABILITERING Lad dit speciale gro Velkommen til Master i Rehabilitering - der giver kompetencer
Læs mereUDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon
UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER Professions højskolen Absalon 21. Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 4. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest
Læs mereUdkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje
Udkast til bekendtgørelse for specialuddannelse for sygeplejersker i psykiatrisk sygepleje Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel 8
Læs mereSYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I JORDEMODERVIDENSKAB
SYDDANSK UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR KANDIDATUDDANNELSEN I JORDEMODERVIDENSKAB Ansvarligt fakultet Sundhedsvidenskabeligt Fakultet Ansvarligt studienævn Studienævn for kandidatuddannelserne i jordemodervidenskab,
Læs mereModul 7. Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV. November 2009
Udøvelse af ergoterapi og klinisk ræsonnering. Klinisk undervisning IV November 2009 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 Undervisningsplan for Ergoterapi
Læs mere