Afprøvning af græsfrøsorter med forskellig geografisk oprindelse

Transkript

1 Afprøvning af græsfrøsorter med forskellig geografisk oprindelse Evaluation of grass seed cultivars with varying geographic origin Birte Boelt, Rene Gislum, Anne Mette Dahl Jensen & Lise C. Deleuran Danmarks JordbrugsForskning, Afdeling for Plantebiologi Forskningscenter Flakkebjerg, DK-4200 Slagelse Danish Institute of Agricultural Sciences, Department of Plant Biology Research Centre Flakkebjerg, DK-4200 Slagelse. SAMMENDRAG En stor del af EU s græsfrøproduktion er lokaliseret i Danmark og det sydlige Sverige. En del af de sorter, som opformeres, er forædlet under og tilpasset vækstforhold, som er væsentligt forskellige fra vækstforholdene, hvor de frøavles. I perioden blev udbyttet i 1. og 2. frøavlsår bestemt i 16 sorter af engrapgræs og 14 sorter af rød svingel ved Forskningscenter Flakkebjerg, Danmark. Sorterne repræsenterer et bredt geografisk område. Generelt blev der opnået tilfredsstillende frøudbytter i begge arter, men de afprøvede sorter fra Ungarn, én sort af rød svingel fra Tjekkiet samt tre sorter af engrapgræs fra Norge havde tendens til lave frøudbytter. Der var i begge arter en signifikant, positiv korrelation mellem antallet af fertile og frøudbyttet. ABSTRACT A large proportion of the total EU grass seed production is localised in Denmark and in southern Sweden. A number of the multiplied cultivars are bred under and acclimated growing conditions that are significantly different from the conditions they are multiplied under. In the seed yield in 1. and 2. production year was determined in 16 cultivars of smooth stalked meadow grass and 14 cultivars of red fescue at Research centre Flakkebjerg. The cultivars were of different geographic origin. In general seed yields were acceptable in both species, however, the evaluated cultivars from Hungary, one red fescue cultivar from the Czech republic and three smooth stalked meadow grass cultivars from Norway seemed to produce lower seed yields. In both species a significant, positive correlation between the number of fertile tillers and seed yield was found. Key words: Smooth stalked meadow grass, red fescue, seed yield, reproductive tillers.

2 INDLEDNING En stor del af EU s samlede græsfrøproduktion er placeret i Skandinavien, koncentreret i Danmark og det sydlige Sverige. Opformeringen af græsfrø foregår ikke alene på sorter, som er forædlet og tilpasset vækstvilkårene i disse områder, men i høj grad også på sorter, som er er udviklet til helt andre vækstforhold. En græssorts reproduktive potentiale er i høj grad betinget af opfyldelse af sortens krav til blomsterinduktion. Engrapgræs (Poa pratensis L.) og rød svingel (Festuca rubra L.) gennemgår en to-trins induktion af blomsteranlæg. Under primærinduktionen opnås evnen til at danne reproduktive anlæg efter påvirkning af lav temperatur og kort dag. Disse reproduktive anlæg udvikles under sekundærinduktion som følge af tiltagende daglængde (Heide, 1994). Rød svingel er blandt de arter af tempererede græsser, som har krav om den længste induktionsperiode, både hvad angår primær og sekundær induktion (Bean, 1970). Imidlertid afhænger en sorts induktionskrav af sortens geografiske oprindelse. Således er det fundet, at sorter af engrapgræs og rød svingel fra høj, nordlig breddegrad har lavere induktionskrav end mere sydlige sorter (Heide, 1980; 1988). I en undersøgelse af Nordestgaard (1983) sammenlignes frøudbyttet af skandinaviske sorter af engrapgræs og rød svingel ved frøproduktion på 11 lokaliteter i Skandinavien. Generelt viste resultaterne, at frøudbyttet var højst ved de mest sydlige frøavlslokaliteter, Danmark og Syd-sverige, dog med undtagelse af sorter af meget nordlig oprindelse, som havde højest frøudbytte i det nordlige Sverige. Registreringer af antallet af fertile viste en god overensstemmelse mellem et højt antal fertile og frøudbytte, hvilket bekræftes af undersøgelser af Boelt (1998). I nærværende undersøgelse ønskes frøudbyttet af engrapgræs og rød svingel sorter af forskellig geografisk oprindelse bestemt ved frøproduktion i Danmark. MATERIALER OG METODER I perioden blev 16 sorter af engrapgræs og 14 sorter af rød svingel evalueret for frøproduktion ved Danmarks JordbrugsForskning, Forskningscenter Flakkebjerg. Der blev foretaget to udlæg henholdsvis i renbestand, april 1997 og i vinterhvede, september, I begge arter blev frøudbytte registreret både 1. og 2. frøavlsår i henholdsvis og Kvælstoftildeling til engrapgræs, efterår og forår, var 60 kg N ha kg N ha -1 og 60 kg N ha kg N ha -1 til henholdsvis 1. for 2. frøavlsår. Til rød svingel blev tildelt 60 kg N ha -1 efterår og 60 kg N ha -1 forår til 1. og 2. frøavlsår. Umiddelbart inden frøhøst blev udtaget 1 prøve á 0.5 m x 0.5 m pr. parcel til optælling for fertile. Rød svingel sorter blev tærsket direkte, medens engrapgræs blev skårlagt og efterladt på marken til tørring og tærsket 8-10

3 dage efter skårlægning. Umiddelbart efter 1. frøhøst blev frøgræshalmen afbrændt. Gennem efteråret blev begge arter afpudset efter behov, og afsluttende trimning før indgangen til vinteren blev gennemført i den første uge af oktober. Frøet blev nedtørret og oprenset i eget renseri. Efter nedtørring blev udtaget en prøve til bestemmelse af tørstofprocent og til renhedsanalyse. De opførte frøudbytter er korrigeret til 13% fugtighed og 100% renhed. RESULTATER t i de 16 engrapgræs sorter i 1. og 2. frøavlsår er vist i tabel 1. Tabel 1 Antal fertile (stk. m -2 ) og frøudbytte (kg ha -1 ), 1. og 2. frøavlsår, i engrapgræs sorter af forskellig geografisk oprindelse. Table 1 Number of fertile tillers (no. m -2 ) and seed yield (kg ha -1 ), 1. and 2. seed year, in smooth stalked meadow grass of different geographic origin. Sorter Oprindelse 1. frøavlsår 2. frøavlsår Cultivars Origin 1. seed year 2. seed year 1. Balin Danmark Pegasus Danmark Conni Danmark Pepaya Danmark Barzan Holland Newport Washington Ryss Norge Leikra Norge Lavang Norge Slezanka Tjekkiet Banff Canada Esto Estland Gatve Letland KvEr003 Norge Gausa Littauen Keszthelyi1-56 Ungarn LSD P<

4 t i engrapgræs sorterne, 1. frøavlsår, varierede mellem 363 og 1206 kg frø ha -1, og antallet af fertile varierede mellem 1015 og 2523 m -2 (tabel 1). I 2. frøavlsår varierede frøudbyttet mellem 261 og 1293 kg ha -1, og antallet af fertile varierede mellem 589 og 3818 m -2. I begge frøavlsår er udbytteforskellen mellem sorter signifikant (P<0.001), og generelt er udbyttet lavest i sort nr. 16 fra Ungarn, sorterne 7-9 fra Norge og sort 4 fra Danmark i begge frøavlsår. Sorter, som har et højt udbytte i begge frøavlsår, er sort nr. 5, Barzan fra Holland, sort nr. 12, Esto, fra Estland og sort nr. 3, Conni, fra Danmark. Generelt har sorter med et højt antal fertile m -2 et højt frøudbytte, og en korrelationsanalyse viser en signifikant, positiv korrelation (P<0.001) mellem antal fertile og frøudbytte i både 1. og 2. frøavlsår. Tabel 2 Antal fertile (stk. m -2 ) og frøudbytte (kg ha -1 ), 1. og 2. frøavlsår, i rød svingel sorter af forskellig geografisk oprindelse. Table 2 Number of fertile tillers (no. m -2 ) and seed yield (kg ha -1 ), 1. and 2. seed year, in red fescue of different geographic origin. Sorter Oprindelse 1. frøavlsår 2. frøavlsår Cultivars Origin 1. seed year 2. seed year 1. Pernille Danmark Diego Danmark Cinderella Danmark Silis Littauen FR p56 Frankrig Bargena Holland Barpusta Holland Boreal Canada Gr.l. Cook New Zealand Leik Norge Valaska Tjekkiet Klett Norge Keszthelyi 2 Ungarn Szekkutasi Ungarn LSD P<

5 Generelt var frøudbyttet i rød svingel meget tilfredsstillende i forsøgsperioden. I 1. frøavlsår varierede frøudbyttet mellem sorterne mellem 671 og 1655 kg frø ha -1, og antallet af fertile varierede mellem 2270 og 3816 m -2 (tabel 2). I 2. frøavlsår varierede frøudbyttet mellem 490 og 1707 kg ha -1, og antallet af fertile varierede mellem 2628 og 4659 m -2. I begge frøavlsår er udbytteforskellen mellem sorter signifikant (P<0.001), og generelt er udbyttet lavest i sort nr. 12, Valaska, fra Tjekkiet og sort 14, Szekkutasi, fra Ungarn i begge frøavlsår. Sorter, som har et højt udbytte i begge frøavlsår, er sort nr. 2, Diego fra Danmark, sort nr. 8, Boreal, fra Canada. Generelt har sorter med et højt antal fertile m -2 et højt frøudbytte, og en korrelationsanalyse viser en signifikant, positiv korrelation mellem antal fertile og frøudbytte i både 1. og 2. frøavlsår (henholdsvis P<0.001 og P<0.01 i 1. og 2. frøavlsår). DISKUSSION De afprøvede sorter af både engrapgræs og rød svingel viser stor variation med hensyn til frøudbytte ved frøavl i Danmark. I engrapgræs var frøudbyttet forholdsvis lavt i både 1. og 2. frøavlsår i den danske sort, Pegasus, den ungarske sort, Keszthelyi1-56 og i de tre norske sorter, Ryss, Leikra og Lavang, medens den norske sort, KvEr003 gav et moderat frøudbytte på ca. 800 kg ha -1 i både 1. og 2. frøavlsår. Pegasus er en meget langstrået sort, som i alle forsøgsår havde betydeligt lejesæd allerede ved blomstring. Det laveste frøudbytte blev opnået i sorten, Lavang i 2. frøavlsår, hvor også det laveste antal fertile blev registreret. Aamlid (1996) angiver, at sorter med krav om en forholdsvis kort primærinduktionsperiode kan blive over-induceret med deraf følgende reduktion i antal reproduktive, når de frøavles under forhold med mildere temperatur efterår og vinter. Generelt var frøudbyttet i begge frøavlsår positivt korreleret med antallet af fertile, hvilket er i overensstemmelse med Nordestgaard & Andersen (1995) og Boelt (1998). Det angives af Hampton & Fairey (1997), at antallet af fertile i engrapgræs bør være i intervallet m -2 for at opnå et tilfredsstillende frøudbytte. I nærværende forsøg og specielt i 2. frøavlsår har tætheden af fertile været væsentligt højere. Imidlertid har afprøvningen omfattet sorter af både foder- og plænetype. Sorterne Conni, Pepaya, Ryss og tildels Barzan og Newport er udprægede plænetyper med større tæthed. Ligeledes i rød svingel har både foder og plænetyper indgået i forsøget, men der var generelt væsentlig mindre forskel i vækstmåde sorterne imellem i rød svingel end i engrapgræs. Det laveste udbytte i 2. frøavlsår og næst-laveste i 1. frøalvsår er opnået i den tjekkiske sort, Valaska. Der blev også i rød svingel fundet en signifikant, positiv korrelation mellem antallet af fertile og frøudbytte. Hampton & Fairey (1997) angiver et antal af fertile m -2, som værende til strækkeligt til at opnå et tilfredsstillende frøudbytte. I Valaska var antallet fra i henholdsvis 1. og 2. frøavlsår. Umiddelbart havde netop denne sort et højt antal reproduktive ved

6 skridning og blomstring, men i perioden fra blomstring og frem til modenhed synes denne sort ikke at være i stand til at opretholde væksten i alle. Sorten afmodnede inden for kort tid og generelt havde den meget lette frø (data ikke vist). Aamlid et al. (1997) angiver, at lokalisering af frøavl bør ske i forhold til at afgrøden i efteråret kan danne et tilstrækkeligt antal, som er klar til at blive induceret, når de rette daglængde og temperaturforhold indtræder, den/de induktive perioder skal være opfyldt, og endvidere skal afgrøden have mulighed for at udvikle de inducerede frem til blomstring. Nærværende forsøg antyder, at sorter fra Central-europa så som Ungarn og Tjekkiet har et lavere udbytte ved frøproduktion i Danmark end sorter fra Nord-europa. Imidlertid skal det anføres, at antallet af sorter fra hvert land har været stærkt begrænset. Endvidere er der ved fremskaffelse af sortsmaterialet lagt vægt på, at sorterne er typiske for området og har været forædlet fra materiale fra samme område. Sorterne er ikke udvalgt efter gode frøavlsegenskaber. I almindelig rajgræs er udført tilsvarende forsøg med sorter af forskellig geografisk oprindelse. I tilknytning til disse bestemmelser af frøavlsegenskaber er udført undersøgelser af sorternes krav til primær og sekundærinduktion. Forsøgene er gennemført i samarbejde med Trygve S. Aamlid og Ola M. Heide. LITTERATUR Aamlid, T. S Second year yield depression in seed production of subarctic Poa pratensis in south Norway. Norwegian Journal of Agricultural Sciences 10: Aamlid, T. S.; Heide, O. M.; Christie, B. R. & McGraw, R. L Reproductive Development and the Establishment of Potential Seed Yield in Grasses and legumes. In: Forage Seed Production. 1. Temperate species. Ed.: Fairey, D. T. & Hampton, J. G Bean, E. W Short-day and low-tempperature control of floral induction in Festuca. Annals of Botany 34: Boelt, B Skududvikling og frøproduktion i engrapgræs, rød svingel og almindelig rajgræs. NJF-rapport nr Seminar nr. 284 Frøavl : Hampton, J. G. & Fairey, D. T components of Seed Yield in Grasses and Legumes. In: Forage Seed Production. 1. Temperate species. Ed.: Fairey, D. T. & Hampton, J. G Heide, O. M Studies on flowering in Poa pratensis L. ecotypes and cultivars. Meldinger fra Norges Landbrukshogskole 59 (14):1-27. Heide, O. M Flowering requirements of Scandinavian Festuca pratensis. Physiologia Plantarum 74:

7 Heide, O. M Control of flowering and reproduction in temperate grasses. New Phytologist 128: Nordestgaard, A Samnordiske frøavlsforsøg med sorter af engrapgræs (Poa pratensis) og rød svingel (Festuca rubra). Tidsskrift for Planteavl 87: Nordestgaard, A. & Andersen, S Håndbog i frøproduktion. Jordbrugsforlaget. 105 pp.