Stil skarpt på KOL-patienters livskvalitet
|
|
- Karl Steffensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lindrende indsats (til lungesyge) er et must: Stil skarpt på KOL-patienters livskvalitet Af Trine Pio Udgående palliative KOL-teams, hotlines, et større grad af samarbejde mellem hospitaler, læger og hjemmepleje, mere viden om og forståelse for KOL-patienternes udfordringer i hverdagen, samt et farvel og nej tak til begrebet rygerlunger er Danmarks Lungeforenings oplæg til en bedre og mere værdig hverdag for mennesker med lungesygdommen KOL. Det gør ikke ondt ikke at kunne få luft altså ingen fysiske smerter. Man kan bare ikke bevæge sig. Thats it. Kun at kunne trække vejret en lillebitte smule lige nok til overlevelse. Et minimum af luft. Det er sindssygt ubehageligt, uhyggeligt og angstprovokerende, og man ender med at dø af det. Men det gør ikke ondt, Lungemonolog, forfattet af skuespiller Line Kruse. Et liv uden luft med konstant åndenød, hvor det at tale, støve af, eller at bevæge sig uden for hjemmets fire vægge kan være uoverstigelige bjerge. En følelse af at være helt alene, at være overset og af ikke at få fornødne viden og omsorg fra samfundets og sundhedsvæsenets side. Sådan har mange mennesker med svær KOL oplevet deres hverdag, viser en ny forskningsundersøgelse, støttet og finansieret af TrygFonden, og foretaget af Danmarks Lungeforening i samarbejde med Palliativt Videnscenter (PAVI). Derfor har Danmarks Lungeforening nu kaldt de sundhedsprofessionelle til samling med det formål at sætte fælles fokus på, hvad der kan gøres for at højne de KOL-syges livskvalitet og give dem en bedre hverdag. Et af de første spadestik var en konference på Herlev Hospital 29. august 2013, hvor godt 150 læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter inden for lunge- og palliationsområdet var mødt op for at debattere lindrende indsats til KOL-patienter. - Entusiasmen var enorm stor, og det at der var mødt så mange faggrupper op, ser jeg i sig selv som et udtryk for, at der er en bred interesse for området. Det, vi blandt andet blev enige om, var at etablere en ekspertgruppe, der skal gå videre med nogle af de input til initiativer, der kom frem på konferencen og danne sig et overblik over, hvad der er af igangværende forskning på området, og hvor der forskningsmæssigt skal sættes ind. Der udover forsøger vi at opbygge et netværk af KOL- og palliationskyndige, man som fagperson kan kontakte, hvis man har brug for gode råd og information i forhold til KOL, fortæller Nicolai Kirkegaard, der er sygeplejerske, og senior projektleder i Danmarks Lungeforening. Skuespiller og ambassadør for Danmarks Lungeforening, Line Kruse havde til dagen, skabt en række gribende lungemonologer baseret på interview med KOL-patienter, så deltagerne kunne få et indblik i hverdagen med KOL og i tanker og følelser omkring sygdommen og døden.
2 - Da jeg læste rapportens interviews med de meget syge KOL-patienter, blev jeg utroligt påvirket af, hvordan mennesker med svær KOL bor bag lukkede døre. De lever alene, er ofte ensomme, skjuler sig bag gardinerne, tilpasser sig som deres sygdom forværres, kan stadig mindre og mindre. Usynligheden er deres spidskompetence. Det ønskede jeg at gøre noget ved gennem monologerne, som kunne give dem en stemme, der kunne råbe: Jeg er her endnu, jeg har brug for hjælp, fortæller Line Kruse. Monologerne Med luft på stemmen blev dels vist på video og andre fremført af skuespillere live. Lindrende indsats til KOL er et uudforsket land danskere dør hvert år af kronisk obstruktiv lungesygdom kaldet KOL, der er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark. Alligevel findes der desværre i dag ingen koordineret palliativ (lindrende red.) indsats til KOL-patienter. - Baggrunden for at vi nu sætter fokus på behovet for en palliativ indsats til lungepatienter og i første omgang specifikt KOL-patienter er, at der er et reelt behov og samtidig er det et forskningsmæssigt sort hul i Danmark. Historisk set har den palliative behandling herhjemme, været knyttet til kræftpatienter. 96 % af den specialiserede lindrende indsats tilfalder i dag kræftpatienter. KOL-patienter med svær eller meget svær KOL har imidlertid mange symptomer til fælles med lungekræftpatienter. Til gengæld har KOL-patienterne typisk en længerevarende fase, hvor de har det rigtig skidt, med flere forværringer (eksacerbationer) og indlæggelser undervejs, fortæller Nicolai Kirkegaard. Projektleder i Danmarks Lungeforening, Nicolai Kirkegaard har i 15 år arbejdet som sygeplejerske på lungemedicinske afdelinger, og har på egen kittel oplevet behovet for lindrende behandling til svært KOL-syge. Sammen med antropolog Marie Gade Husted også fra Danmarks Lungeforening har han stået i spidsen for undersøgelsen, der er den første afdækning på dansk grund af KOLpatienters sygdomsforløb og deres behov for lindrende indsats. Undersøgelsen er baseret på registeroplysninger samt kvalitative interviews med patienter med meget svær KOL. - For at kunne tale lindrende behandling, er vi nødt til at vide, hvem sygdommen rammer, hvor meget hjemmehjælp patienterne får, hvor tit de er indlagt, hvilken medicin de tager og endnu vigtigere, hvilke behov de har. Derfor går undersøgelsen ind og ser på KOL-patienters sygdomsforløb tre år tilbage med udgangspunkt i alle der er døde af sygdommen i 2010 i Danmark.. For at have et sammenligningsgrundlag, ser vi også på lungekræft patienter i samme periode, forklarer Nicolai Kirkegaard. Af registeroplysningerne fremgår det blandt andet, at KOL-patienterne i højere grad end kræftpatienterne typisk er enlige, uden længerevarende uddannelse, og at de i gennemsnit har en årlig bruttoindkomst på kr. Samtidig viser undersøgelsen, at KOL-patienterne indtil det sidste halve år før død har mange flere hospitalsindlæggelser end lungekræftpatienterne, og at de
3 har et meget stort medicinforbrug. Det er jo vigtige informationer i forhold til, hvordan de kan modtage sundhedsydelser. Eksempelvis nytter det ikke noget at lave egenbetaling på de vedligeholdende motionstilbud, der er så vigtige for deres helbred, når deres årsindkomst er så lav, og de i forvejen bruger rigtig mange penge på medicin. Alene en af de inhalationsspray de typisk tager koster første gang, de køber den, over tusind kroner inklusiv tilskud. Med til det økonomiske billede hører også, at kun 4 % af KOL-patienterne fik en terminalerklæring og dermed tilskud til medicin i terminalfasen, hvor tallet for lungekræftpatienterne var 55 %. Det er rystende lavt, men skyldes formentlig, at det kan være svært for lægerne at afgøre præcis, hvornår en KOL-patient er terminal, da de typisk har et langt sygdomsforløb, siger Nicolai Kirkegaard. Et langsomt liv Når jeg vågner, ligger jeg lige og kommer op til overfladen, og når jeg sætter mig op på sengekanten og tager mine sko på, så ved jeg, at jeg skal tage den stille og roligt. Så går jeg på badeværelset, tager min morgenmedicin, vasker hænder og børster tænder. Og så skal jeg lige sidde ned og få luften, for så er det første krudt brugt. Så går jeg i køkkenet for at lave morgenmad jeg skal ikke gå for hurtig derud, for så kan jeg ikke lave noget Citatudpluk fra forskningsundersøgelsen, Annette 64 år. Åndenøden er det symptom, som fylder allermest i KOL-patienternes hverdag, og som begrænser mange af dem både fysisk som psykisk. - Åndenøden er til stede hele tiden og gør at alting foregår meget langsomt. Mange af de patienter, jeg interviewede skulle virkelig prioritere, hvad de ville bruge deres kræfter på. For nogle kunne det at tage tøj på være det, de orkede på en dag. Flere af dem gav desuden udtryk for, at tempo-skiftet i hverdagen var den mest markante forskel mellem livet som KOL-syg og svært KOL-syg, fortæller antropolog og projektleder Marie Gade Husted. Utrygheden i forhold til, hvornår de får et åndenødsanfald får også mange til at foretrække hjemmets trygge rammer. - For mange er åndenøden lig med tab af deres kontrol. Den gør deres hverdag uforudsigelig, fordi de aldrig rigtig ved, hvordan de har det. Selv om de har det OK nu, så kan det være at de om en halv time har det dårligt, det gør det svært at planlægge deres dag og at træffe aftaler. forklarer Marie Gade Husted. Eller som en af de interviewede beskriver det i undersøgelsen: Bare at komme til frisøren. Hvornår skal du nå det? Ja, altså `nå det` du har jo tid nok. Men det
4 skal også passe mellem to inhalationer, og det skal passe med, at lungerne gider at trække sig, vejret skal også passe, og der skal lige være en, der kan køre kørestolen. Og der skal være en der kan gå i banken og hente pengene til at betale frisøren. Alle de ting bliver så uoverskueligt. Citatudpluk fra forskningsundersøgelsen, Gitte, 58 år På det psykiske plan er det ensomheden, der kaster de største skygger over livet med KOLsygdommen i svær grad. - Ensomheden og utrygheden var det, der hele tiden gik igen hos patienterne. En ensomhed med mange facetter. En følelse af at de er alene, idet mange af dem er enlige og bor alene, en følelse af at være alene om at forstå deres sygdom, alene med angsten, når de får et anfald og alene med deres tanker og uvished i forhold til døden. De savner nogle at tale om døden og deres sygdom med og at blive mødt med omsorg. De fleste finder dog en måde at leve med ensomheden på. Nogle tager kampen op, imens andre opgiver at kæmpe mod de begrænsninger, som sygdommen sætter, fortæller Marie Gade Husted og fortsætter: - Det mentale aspekt betyder rigtig meget. Utrygheden er med til at forstærke isolationen, for de tør ikke bevæge sig ud, hvis de ikke har en viden om, hvad de skal gøre, hvis de eksempelvis får et åndenødsanfald i supermarkedet. En enkelt af de interviewede var meget aktiv til trods for, at hun kun havde en lungefunktion på 12 %, men hun var også sygeplejerske. Der er ingen tvivl om, at hvis KOL-patienterne oplevede en større grad af tryghed, så ville flere også kunne have et mere socialt og aktivt liv. En større grad af kontinuitet i de professionelle ansigter der møder dem, og bedre koordinering af informationer, står også højt på de KOL-syges ønskeliste. - Mange havde en kaosagtig oplevelse af deres sygdom. Den viden de havde om KOL, var baseret på spredte informationer, som de havde fået undervejs, og mange oplevede, at de fik lidt forskellige informationer fra de sundhedsprofessionelle, hvilket var med til skabe utryghed, fortæller Marie Gade Husted. - En del af de KOL-syge ved eksempelvis ikke, hvordan de dør. De har en skrækforestilling om, at de vil dø en langsom kvælningsdød, men fakta er, at de ikke bliver kvalt. Det vil være hårdt at trække vejret, men når de kommer til et hvis punkt, ophober de så meget kuldioxid i blodet, at det er som at blive bedøvet, og så sover de stille ind, forklarer Nicolai Kirkegaard. Den nuværende støtte Den omsorg som KOL-patienterne i dag får fra sundhedsvæsenets og kommunernes side består kun af begrænset hjemmehjælp i form af praktisk hjælp og hjælp til personlig pleje, samt rehabiliteringstilbud. Ifølge registeroplysningerne fik lidt over halvdelen af KOL-patienterne praktisk hjemmehjælp det
5 sidste halve år inden de døde, og i gennemsnit drejede det sig om cirka fire minutters praktisk hjælp om dagen. Tallene skal tages lidt med forbehold, da der manglede data fra en række kommuner, men hvis vi tager udgangspunkt i de tal vi har, så lyder fire minutter klart i underkanten taget i betragtning, hvor syge KOL-patienterne er, og at 2/3 af dem er enlige, siger Nicolai Kirkegaard. Den begrænsede støtte i hverdagen betyder for mange patienter med svær KOL, at de må trække store veksler på deres nærmeste. - Flere af KOL-patienterne i undersøgelsen gav udtryk for, at de pårørende udgjorde deres tryghed og sikkerhedsline, det er dem som de ringer til, når de får et anfald, bliver angste eller har brug for hjælp. Men det er jo også enormt hårdt for de pårørende hele tiden at have i baghovedet, hvornår bliver jeg ringet op igen, og er det nu de dør. Som ægtefælle eller samlever til en KOL-syg er det også svært at forlade hjemmet, når man ved, at man er deres tryghedsbånd. KOL-patienter bliver afhængig af deres tilstand tilbudt rehabilitering i kølvandet på en indlæggelse, men det er korte forløb. -Afhængig af hvor svær åndenød de har, bliver de tilbudt et rehabiliteringsforløb på en 7-12 ugers varighed, der omfatter rygeafvænning, ernærings-og kostvejledning, genoptræning/motion samt undervisning i, hvordan de skal håndtere deres sygdom. Og så bliver de ellers sluppet ud i det virkelige liv, siger Nicolai Kirkegaard. - Rehabiliteringsforløbet var generelt noget de KOL-syge var rigtig glade for, især det at komme ud at træne sammen med andre, gav mening for dem. Det var bare ikke altid, at de havde kræfterne og overskuddet til at komme ud af døren, siger Marie Gade Husted. Og netop motion er altafgørende for KOL-patienternes velbefindende og mobilitet. - Træningsøvelser med høj intensitet, hvor vi øger konditionen og muskelmassen hos patienten, og dermed også evnen til at optage ilt i musklerne er en vigtig del af rehabiliteringen. Populært sagt snyder vi lungerne, ved at øge kondition og muskelmasse. Åndenød er ikke farligt, så længe man ikke bryder en usynlig grænse, og derfor er det vigtigt, at KOL-patienterne lærer at træne på en hensigtsmæssig måde, og at vi støtter dem i forhold til at kunne vedligeholde træningen også efter rehabiliteringen, siger Nicolai Kirkegaard. For meget fokus på rygning Selv om de er helt oppe på dupperne de der sygeplejersker, der kommer, så siger jeg: Jamen, hvad laver I? Vi skal lugte om du ryger. Så siger jeg: Jamen jeg ryger ikke. Så er det uddebatteret. Citatudpluk fra forskningsundersøgelsen, Hanne 58 år.
6 Begrebet rygerlunger, den status som rygning generelt har i vores samfund, og det store fokus på rygning fra de sundhedsprofessionelle side, er med til at give mennesker med KOL en følelse af skyld og skam og af at være stemplet. - Mange af de interviewede er kede af betegnelsen rygerlunger. Der er ingen tvivl om, at det er i den bedste mening, at de sundhedsprofessionelle taler rygning og rygestop med KOL-patienterne, men mange har en oplevelse af mistillid og kontrol, når eksempelvis hjemmeplejen spørger, om de har røget. Selvfølgelig skal patienterne have hjælp til rygestop og information, men måske skal man være endnu mere OBS på, at det bliver italesat på en forstående måde. Mange føler, at de bliver påduttet, at det er deres skyld, og det er jo lidt pudsigt, for hvis man endelig skal tale om skyld, så kunne man jo i lige så høj grad sige, at det var ens egen skyld, at man havde fået en blodprop pga. rygning, siger Marie Gade Husted og fortsætter: - Det er lidt besynderligt, at der for lungepatienters vedkommende er så meget fokus på årsagen til deres sygdom, man spørger jo ikke en hjertepatient, om de har spist megen flæskesteg eller røget for meget. Hun mener, at vejen til at komme stigmatiseringen til livs, er en øget viden om KOL og en større grad af indsigt i KOL-patienternes liv samt en større forståelse for, at mange af dem er vokset op i en tid, hvor der var en helt anden kultur og et helt andet samfundssyn i forhold til rygning. Lindrende tilbud til KOL-patienter Men hvad er det så for en lindrende indsats, der skal til for at give mennesker med KOL, og på sigt også andre lungesyge, en højere livskvalitet. - Det vi kan se af undersøgelsen er, at KOL-patienterne langt fra er en homogen gruppe. Spredningen på hospitalsindlæggelser gik fra 0,9 indlæggelsesdage til 42 over de sidste tre leveår, desuden er det meget individuelt, hvad patienterne magter i hverdagen, derfor tror jeg ikke, vi skal tænke i pakkeløsninger, siger Nicolai Kirkegaard og fortsætter: - Det vi har brug for er en vifte at tilbud, hvor vi sørger for at patienterne får tryghed, så får de også mindre angst, og hvis de får omsorg og føler sig hørt, så bliver de heller ikke så syge, og vil ikke efterspørge en så stor kontakt til sundhedsvæsenet. Det ved vi af erfaring fra andre patientgrupper. På den led vil en vifte af lindrende tilbud højst sandsynlig opveje nogle af de store både menneskelige og økonomiske udgifter, vi ser i dag i forhold til akutte indlæggelser og kontakt til praktiserende læge, siger Nicolai Kirkegaard. At forene rehabilitering og palliation synes oplagt. - Jeg mener, der ligger en mulighed i at kombinere den rehabilitering (ernærings-og
7 kostvejledning, genoptræning/motion og undervisning i håndtering af sygdommen, red.), der allerede fungerer, med nogle mere holistiske, palliative tanker, sådan som vi ser dukker op på kræftområdet. I stedet for at have en behandling, der er knyttet op på diagnoser og tid, skal vi have en behandling, der tager udgangspunkt patientens symptomer - altså problemer eller behov. Alvorligt syge lungepatienter har brug for nogle de kan snakke med om døden og deres sygdom, og nogle de eventuelt kan ringe op til, hvis de bliver angste. De har brug for en løbende kontakt, der er bundet op på deres liv og ikke kun på akutte indlæggelser. Helt konkret forestiller Nicolai Kirkegaard sig nogle udgående teams i hospitalsregi bestående af sundhedsprofessionelle inden for Lunge-/KOL-/palliationsområdet, der løbende følger patienterne. - Jeg forestiller mig, at de her teams foruden at være med i rehabiliteringen også ind i mellem indlæggelsesperioderne, tager ud til patienterne og taler med dem om deres liv, hvordan de har det, kommer de på gaden, hvad er deres behov og ønsker - at man har nogle careplanning - samtaler med patienten, hvor man laver en screening af de palliative behov og sætter nogle individuelle mål også kaldet advanced care-planning. Et mål kunne være, at patienten skulle have det så godt, at de kunne komme til barnebarnets konfirmation i foråret, og så må vi sætte vores behandlingsteam efter det. Marie Gade Husted supplerer: - Hjemmebesøg ville gøre kontakten mere personlig og dermed mere tryg for patienterne og give de sundhedsprofessionelle et konkret billede af, hvordan hjemmet er indrettet i forhold til de udfordringer, de har i hverdagen. Samtidig ville det også åbne mulighed for få en snak med de pårørende om deres udfordringer, og hvordan man kan aflaste dem. Telemedicinske løsninger, hotlines, hvor den lungesyge kan ringe til en fagkyndig, virtuel motion og virtuelle KOL-netværk, er også nogle af de ideer, som Danmark Lungeforening slutter op om. - Der ligger en stor mulighed i telemedicinske e-løsninger, som vi skal udforske nærmere, det kan give patienten mulighed for fx onlinemøder med ambulatoriet eller deres praktiserende læge og give sundhedsvæsenet en bedre mulighed for videndeling på tværs af sektorer, fortæller Nicolai Kirkegaard. Hele omgangsformen i forhold til patienterne, er ifølge Marie Gade Husted et område, hvor man forholdsvis hurtigt kunne tage fat. - Jeg tror, man kan gøre rigtig meget i det små i forhold til hele den måde, man samarbejder med patienterne på, at sætte fokus på omgangstone hos de sundhedsprofessionelle, og at skabe viden om og forståelse for, hvad det vil sige at have KOL, så mennesker med KOL bliver mødt med en meget større omsorg og medmenneskelighed. Det er der mange steder, man gør, men der er også
8 steder, hvor man ikke gør, siger Marie Gade Husted. - Vi kan ikke gøre patienter med svær KOL raske, men vi kan give dem en rarere hverdag. Vi kan ikke give dem håb om helbredelse, men vi kan give dem optimisme og livskvalitet som fx at gøre dem i stand til at kunne deltage i et barnebarns konfirmation, siger Nicolai Kirkegaard. Danmarks Lungeforenings har i første omgang sat fokus på KOL-patienterne, men ambitionen er, at alle lungesyge skal tilbydes lindrende indsats. - Palliation er ikke kun for KOL-patienter, men også for andre patienter med alvorlige lungesygdomme som fx lungefibrose, Alfa-1 og sarkoidose. Næste skridt er at se på, hvordan vi kan designe og skrue et interventionsprojekt sammen. Vi har taget kontakt til nogle hospitaler og skal se på, hvordan vi kan få stablet nogle palliative lungeteams på benene. Vi skal kigge på, hvordan hospitaler, kommune og praktiserende læge kan understøtte og underbygge hinanden. Vi skal se på, hvordan de lungemedicinske afdelinger kan drage fordel af den enorme viden om palliation på kræftområdet, der allerede ligger i de palliative og onkologiske afdelinger. For selv om vi ikke skal overføre tilbuddene på kræftområdet til de lungesyge, så er der ingen grund til at opfinde den dybe tallerken, hvis der er elementer fra kræftområdet, som vi kan overtage eller lade os inspirere af, siger Nicolai Kirkegaard. Palliativ indsats til KOL-patienter Undersøgelsen om palliativ indsats til KOL-patienter er blevet til i samarbejde med førende forskere på området heriblandt leder af Palliativt Videncenter, professor og kultursociolog Helle Timm og professor, overlæge dr. med Peter Lange, Københavns Universitet. Undersøgelsen består af to dele: Et registerstudie, der sammenligner sygdomsforløbet for KOL og lungekræft En interviewundersøgelse af KOL-patienters erfaringer med sygdommen og palliative behov Undersøgelsen er finansieret af TrygFonden.
9 Jeg husker Når hjertet banker i brystet efter en god spurt. Når pulsen hamrer i halsen på mig og lungerne ivrigt fyldes med luft og tømmes igen. Som musik der buldrer ud af en stor blæsebælg. Lungemonolog, forfattet af skuespiller Line Kruse. Jeg er friiii! Endelig langt om længe. Jeg kan trække vejret igen. Pyha! Jubi! Åhhh, mmm. Indånder, hikker, griner, synger, SKRÅLER for fuld hals! Hvor er det dog befriende, sikke en lettelse! Jeg har drømt om, håbet, men også frygtet og tvivlet på, om det mon nogensinde kunne blive dejligt og ubesværet at være mig igen. Det kunne det, og det blev det, og mere til! Jeg er fri, fri som fuglen, breder mine vinger og flyver af sted. Vælter rundt, styrtdykker, boltrer mig i det uendelige. Jeg kan endelig få luft igen. Jeg er verdens mest taknemmelige spøgelse. Lungemonolog, forfattet af skuespiller Line Kruse. Med luft på stemmen - se videoklip Lungemonologerne, forfattet af ambassadør og skuespiller Line Kruse, formidler, hvordan lungesyge og deres pårørende oplever at leve med en lungesygdom tæt inde på livet. Se dem omsat til små filmklip på lungemonologerne-med-luft-paa-stemmen
Behandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?
Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereBehandling af KOL. Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre med KOL?
Behandling af KOL Denne brochure handler om Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) - også kaldet rygerlunger. Hvad er symptomerne? Hvilken medicin bruges til KOL? Hvad kan du selv gøre for at leve bedre
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereHygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække!
Konferencen Er hygiejnen hjemme? Rådet for bedre hygiejne, Christiansborg 10.sep. 2015 Hygiejne set fra borgerens perspektiv: Giv lungesyge mennesker det bedste liv - lungerne kan trække! Sundhedsfaglig
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereGenerelle oplevelser, tanker, spørgsmål og forslag fra KIU s medlemmer / bestyrelse:
Symposium om ovariecancer den 24. november 2005 kan overlevelsen forbedres? Udfordringer i patientforløbet: Jeg er en af de kvinder, som dagen i dag handler om. Mit navn er Bitten Dal Spallou. Jeg er formand
Læs mereTransskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november
Læs merePROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV. Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013
PROJEKT ENSOMT ELLER AKTIVT ÆLDRELIV Ensomhed blandt ældre - myter og fakta SUFO Årskursus, 11. marts 2013 Program 1 Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 2 Ensomhed blandt ældre: myter og fakta 3 Redskaber
Læs merePerspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers
Perspektiver i telemedicin KOL-patienter som first movers Lunge-monolog hospitalet. https://www.youtube.com/watch?v=lljdrsezyb0&feature=player_embedded Samarbejde med og om patienten Praktiserende læge
Læs mereTelemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013
Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Briefing Oktober 2013 BRED ENIGHED BLANDT SUNDHEDSPERSONALET: TELEMEDICIN BIDRAGER POSITIVT TIL BEHANDLING AF KOL KOL PATIENTER
Læs mereHVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?
8 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen www.op-i-røg.dk
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mere20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre!
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt 20 mia. kr. til lungerne kan bruges bedre! De sidste fire år har været ned ad bakke. Jeg var aktiv hver dag, kunne gå ud, cykle,
Læs mereDen svære samtale ved døden (Aarhus)
Den svære samtale ved døden (Aarhus) Underviser En del af den palliative indsats består i støtte af ikke bare den døende, men også de pårørende, som typisk træder ind i sorgprocessen, allerede før tabet
Læs mere- en hjælpende hånd til at klare dig selv
- en hjælpende hånd til at klare dig selv Et friere liv FRI er en ny måde at visitere på i Brønderslev Kommune, hvor vi sammen med dig tager hånd om dine muligheder for, at du kan få et aktivt og selvstændigt
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April
Læs mereDen pårørende som partner
Materialet skal støtte en mere aktiv inddragelse af de pårørende Vi har tænkt materialet som en støtte for de ledelser, der i højere grad ønsker at inddrage de pårørende i udredning og behandling. Vi har
Læs mereFYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?
FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten
Læs merePalliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS. Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014
Palliativ indsats til KOL-patienter v/ Nicolai Kirkegaard, sygeplejerske MKS Temadag - Ergoterapeutforeningen 6. november 2014 Hvem er jeg? VISION SUNDERE LUNGER - LIVET IGENNEM Det nyfødte barns første
Læs mereDen gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret. Lisa Duus duuslisa@gmail.com
Den gode dialog - det er slet ikke så svært - hvis du bare spørger og lytter til svaret Lisa Duus duuslisa@gmail.com Baggrund og erfaringer Mødet mellem sundhedsprofessionelle og etniske minoritetspatienter/borgere
Læs mereAfsluttende spørgeskema
BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mererediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Forskning Regionalt eller landsdækkende
rediger ansøgning 1. Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb Hvor meget søger du præcist (angiv kr. inkl. moms)? 89.000 Forskning Søger du støtte til et videnskabeligt forskningsprojekt? Ja Nej Regionalt
Læs mereAT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM
AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM Beretninger fra og for pårørende til parkinsonramte Redigeret af Marie Lenstrup AT LEVE VED SIDEN AF KRONISK SYGDOM 1. udgave, 1. oplag, 2012 Forfatterne og Parkinsonforeningen
Læs mereFolk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer
side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Angiv dit køn. Distribueret. Nogen svar. Gennemført 100% Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100% Oktober 2013.
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % 7 Frafaldet % Månedsopdeling % % % 7% % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April % Maj 9% Juni 7% 8 Juli August % September
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mere6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser
6.0 Diskussion KOL-patienters sygdomsforløb og behov for palliativ indsats er i nærværende rapport blevet undersøgt gennem et kvantitativt registerstudie og et kvalitativt interviewstudie. Den kvantitative
Læs mereKOL. Kompetencecenter. Rådgivning telefonen
KOL Kompetencecenter Rådgivning telefonen Rådgivning Anonym og uvildig rådgivning til både borgere med KOL og sundhedsprofessionelle, der arbejder indenfor området. Åben alle hverdage kl. 8-15 Borgerne
Læs mereKvalitetsstandard for
2011/2012 Kvalitetsstandard for Hverdagsrehabilitering Vi bruger dine ressourcer aktivt Informationsfolder om Rehabiliteringskoordinatorfunktionen Ishøj Kommune 1 Vi tror på, at det giver livskvalitet
Læs mereErgoterapi og KOL. Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi
Ergoterapi og KOL Ulighed i tilgængelighed til ergoterapi Ergoterapi til mennesker med lungelidelser Rapport om Palliation og KOL, Lungeforeningen og Palliativt Videnscenter 2013 Samme symptomer Dyspnø
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereTransskription af interview med Sofie den 12. november 2013
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 Bilag I Transskription af interview med Sofie den 12. november 2013 Kursiv: Indikerer, der er lagt ekstra
Læs mereElcykel Testpendlerforløb
Forår Sommer 2015 Sekretariatet for Supercykelstier Elcykel Testpendlerforløb Cases Forløbet I slutningen af 2014 efterlyste Sekretariatet for Supercykelstier frivillige testpendlere til et pilotelcykel-testforløb.
Læs mereBilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1 Interviewsvar 5.1 Interviewspørgsmål 5.2 Interviewsvar 5.2 Interviewspørgsmål 5.3 Interviewsvar 5.
Bilag 4 Pædagog interview Interviewspørgsmål 5.1: Hvad er arbejdsetik for dig? Interviewsvar 5.1: Jamen altså.. Etik så tænker jeg jo gerne i forhold til, ikke i forhold til personlig pleje, men i forhold
Læs mereDisposition. Fakta om KOL Dagligdagen med KOL Mestring ifølge Antonovsky KOL Kompetencecenter og Rådgivningstelefonen
Hvordan kan en telefonisk rådgivning medvirke til at fremme mestring i dagligdagen for borgere med KOL? - borgeres og sundhedsprofessionelles perspektiv Mette Andresen, lektor og PhD University College
Læs mereInput fra fyraftensmøde
Input fra fyraftensmøde Drøftelse 1 Hvad er gode og værdige seniorliv for dig/jer? Drøftelse 2 Viborg Kommune modtager 16,7 mio. kr. til at styrke værdighed på seniorområdet. Hvad synes du Viborg Kommune
Læs merePas på dine lunger. Fordi livet kører på luft. Støt Danmarks Lungeforenlng og. Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200.000 danskere har syge
Pas på dine lunger Fordi livet kører på luft Støt Danmarks Lungeforenlng og Matas l kampen mod lungesygdomme Over 200000 danskere har syge lunger uden at vlde det Sådan passer du på dlne lunger Det gode
Læs mereEvaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012.
Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Antal tilbagemeldinger: 152 ud af 169 mulige 1: Oplevede du, at personalet
Læs mereUdadreagerende demente - pleje og omsorg (Aarhus)
Udadreagerende demente - pleje og omsorg (Aarhus) Underviser Alle former for demens er uhelbredelige, så den vigtigste behandling er pleje og omsorg. Det stiller store krav til plejepersonalet, der skal
Læs mereProgram for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening
Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereInterview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?
Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,
Læs mereInterviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.
Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev
Læs mereMidt i Sund Zone OKTOBER 2012
Midt i Sund Zone en status halvvejs i projektets levetid OKTOBER 2012 Ulighed i sundhed Begrebet social ulighed i sundhed bruges til at beskrive det forhold, at sundhedsrisici og sygelighed er skævt fordelt
Læs mereVærdighedspolitik - Fanø Kommune.
Værdighedspolitik - Fanø Kommune. I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset hvor i livet de befinder sig. I Fanø Kommune understøtter vi den enkelte borger i det liv vedkommende ønsker
Læs mereSKABELON TIL LOKAL PRESSEMEDDELELSE
SKABELON TIL LOKAL PRESSEMEDDELELSE Nedenstående er en skabelon til, hvordan I som kommuner kan skrive en pressemeddelelse til de lokale medier i forbindelse med kampagnen Pust liv i din hverdag. Skabelonen
Læs mereNoter til forældre, som har mistet et barn
Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive
Læs mereTa det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Læs mereKulturen på Åse Marie
Kulturen på Åse Marie Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretninger, kunst, moral, ret og sædvane, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem
Læs mereTale til sommerafslutning 2010
Tale til sommerafslutning 2010 Velkommen på denne skønne sommerdag. Velkommen først og fremmest til 9. årgang, der er æresgæster i dag. Men selvfølgelig også til alle andre elever, til forældre og pårørende
Læs mereDet bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95
1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.
Læs mereInterview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken
BILAG H Interview med K, medhjælper i Hotel Sidesporets restaurantkøkken Informanten var udvalgt af Sidesporets leder. Interviewet blev afholdt af afhandlingens forfattere. Interview gennemført d. 24.09.2015
Læs mereBørn og passiv rygning
Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv
Læs mereRAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse
RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER
Læs mereBehovsanalyse omkring ældre og ensomhed
Behovsanalyse omkring ældre og ensomhed Esbjerg Kommune 2015 1 Indhold Indledning... 3 Hvad betyder det at være ensom?... 3 Omfang af ensomhed... 4 Baggrund for behovsanalysen... 4 Risikofaktorer der kan
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereDISCIPLIN I SKOLEN. Af Agnete Hansen, skoleelev
DISCIPLIN I SKOLEN Af Agnete Hansen, skoleelev Jeg har aldrig brudt mig om ordet disciplin. Det første jeg tænker, når det ord bliver sagt, er den skole jeg forestiller mig mine bedsteforældre gik i, eller
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereGuide: Træk vejret korrekt og bliv sund
Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK 2016
BRØNDBY KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2016 - En værdig ældrepleje FEBRUAR 2016 Værdighed Brøndby Kommunes ældrepolitik berører mange vigtige emner, der har betydning for skabelsen af et godt, langt og aktivt
Læs mereMariagerfjord Lungekor blæste godt 1.300 mennesker omkuld
Pressemeddelelse Hobro, d. 18. maj 2016. Mariagerfjord Lungekor blæste godt 1.300 mennesker omkuld Det var en oplevelse for livet, da Mariagerfjord Lungekor optrådte på Kommunernes Landsforenings store
Læs mereForord. Julen 2005. Hej med jer!
Indhold Julen 2005. Forord 2 1. Historien om jul i Muserup Yderkær. 4 2. Venner af Muserup Yderkær. 7 3. Den mærkeligste dag på året. 9 4. I nødens stund. 11 5. Bedste hædres som heltenisse. 14 6. Den
Læs mereBLIV VEN MED DIG SELV
Marianne Bunch BLIV VEN MED DIG SELV - en vej ud af stress, depression og angst HISTORIA Bliv ven med dig selv - en vej ud af stress, depression og angst Bliv ven med dig selv Copyright Marianne Bunch
Læs mere1 / 5 SIDE 1. Andet (angiv venligst) Overlæger og professor. Sp1: Titel. Region Hovedstaden. Sp2: Ansat i: Onkologi. Sp3: Hvad beskæftiger du dig med
#1 FULDFØRT Besvarelser indtastet manuelt INavn: Inge Marie Svane Påbegyndt: 10. november 2015 14:05:47 S T SIDE 1 Sp1: Titel Sp2: Ansat i: Sp3: Hvad beskæftiger du dig med Sp4: Har Danmark behov for Kræftplan
Læs mereAPU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet
APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereTil medarbejdere. Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE
Til medarbejdere Nyhedsbrev projekt Aktivt Seniorliv juni 2012 KOLDING KOMMUNE Aktivt seniorliv Der er sket meget siden startskuddet for projekt Aktivt seniorliv i starten af året 2011. Styrk din hverdag
Læs mereDet er en dejlig dag i Paradisparken, og solen skinner. Magnus er tidligt oppe og har fuld fart på. Han har fået en ny spændende ide: Han vil tælle
Region Hovedstaden Det er en dejlig dag i Paradisparken, og solen skinner. Magnus er tidligt oppe og har fuld fart på. Han har fået en ny spændende ide: Han vil tælle alting. Myggen er taget med, selv
Læs mereTelemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens. Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager
Telemedicinsk tilbud til KOL patienter Hospitalsenheden Horsens Ved Anne Friis Jørgensen Tele- KOL Case-manager Hospitalsenheden Horsens lungeteam Tina s dreamteam! ;o) KOL- TEAMET Regionshospitalet Horsens
Læs mereDen palliative indsats overfor lungepatienter. Børn og unge som pårørende - reaktioner og behov, når forældre rammes af en livstruende sygdom
FYI har ansøgt Almen Medicinsk Efteruddannelsesudvalg om godkendelse af konferencen til refusion for to dage Palliation 2014 KONFERENCE DEN 29. OG 30. OKTOBER 2014 Scandic Sydhavnen, København Hør talere
Læs mereRygning og hjerte-kar-lidelser
Rygning og hjerte-kar-lidelser Det er svært at holde op med at ryge. Men hvis du lider af en hjerte-kar-lidelse, er et rygestop særligt vigtigt for dit helbred. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereVaniljegud af Nikolaj Højberg
Vaniljegud af Nikolaj Højberg Morten fik sin diagnose på en mandag. Ikke, at der var noget i vejen med det, det var faktisk mere end rart, for sammen med diagnosen fulgte et arsenal piller, som fik stemmerne
Læs mereGudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl
Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille
Læs mereInterviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB
Interviewperson: Mona Knudsen MK Primær Interviewer: Peter Glipstrup-Bonde PGB Afklaring af tegn: - Pause på 1-5 sek. (...) - Minimal tilpasning for tydelighed (G) - Latter I forbindelse med transskribering
Læs mereRygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne
Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt
Læs mereEr du slave af vægten?
Er du slave af vægten? Få gode råd til at måle din fremgang - og få succes med vægttabet. Med en nede-på-jorden og no bullshit -indstilling får du inspiration til en sundere livsstil Af Krisztina Maria,
Læs mereProjektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø
Projektbeskrivelse for KOL-projekt Furesø 1. Formål og målgruppe Med strukturreformen har kommunen fået et delt ansvar for den patientrettede forebyggelse sammen med Regionen. Den patientrettede forebyggelse
Læs merePATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER
NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller
Læs mereJeg glæder mig til at bo på Sedenhuse
Jeg glæder mig til at bo på Sedenhuse Interview med seks af de unge der skal flytte på Sedenhuse i november. Af Ole Dan Jensen og Stig Sørensen, fagkonsulenter i H&P, juni 2009. Gitte Nø., David, Nynne,
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mereBilag 6: Transskription af interview med Laura
Bilag 6: Transskription af interview med Laura Interviewet indledes med, at der oplyses om, hvad projektet handler om i grove træk, anonymitet, at Laura til enhver tid kan sige, hvis der er spørgsmål,
Læs mereÆldrerådets temadag d. 1.10.2013 Ældres ønsker til fremtiden
Ældrerådets temadag d. 1.10.2013 Ældres ønsker til fremtiden Der deltog 142 mennesker i ældrerådets temadag, heraf var 13 kommunalt ansatte, foredragsholdere og medlemmer af ældrerådet. Af de 129 gæster
Læs mereMultisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d.
Multisygdomsklinik bringer orden i kaos Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Navigation
Læs mereNR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge
NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er
Læs mereForord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.
Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til
Læs mereMin morfar Min supermand
Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen
Læs mereliv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad
liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev
Læs mered d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker
d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker Palliative hjemmesygeplejersker Fordi det kan forbedre livskvaliteten hos uhelbredeligt syge kræftpatienter det vil
Læs mereIndstillinger til. Patienternes Pris 2015 Psykiatrien
Indstillinger til Patienternes Pris 2015 Psykiatrien Forord Region Nordjylland og Patientinddragelsesudvalget ønsker at få tilfredsheden frem. Derfor er Patienternes Pris stiftet. Indstillingerne fortæller
Læs mereLisegården. En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser. Efter din første behandling på Lisegården
Lisegården En lise for sjælen Trivsel for dig og dine omgivelser Efter din første behandling på Lisegården Efter din første behandling på Lisegården Har du fået: Samtaleterapi. Øvelser og metoder, som
Læs mere2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser
2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives
Læs mereAnna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin
SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna
Læs mereProgram for dagen. 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed?
Program for dagen 1 Hvorfor fokusere på ensomhed? 2 Hvad er ensomhed, og hvem oplever det? 3 Hvad hjælper den enkelte mod ensomhed? 4 Hvilke tiltag kan vi tage mod ensomhed? Hvorfor fokusere på ensomhed?
Læs mereHvem tager sig af mennesker med KOL i deres sidste tid?
Marie Gade Husted og Helle Timm Hvem tager sig af mennesker med KOL i deres sidste tid? KOL, hverdagsliv, manglende hjælp, ensomhed, skyld og ansvar, palliation Marie Gade Husted Antropolog Lungeforeningen,
Læs mere