Ungdomsskolen i tal. En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99. Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr.

Transkript

1 Ungdomsskolen i tal En statistisk fremstilling af ungdomsskolens virksomhed skoleåret 1998/99 Undervisningsministeriet 2000 Tal om uddannelse nr. 5

2 Ungdomsskolen i tal Publikationen indgår i Institutionsstyrelsens serie tal om uddannelse som nr udgave, 1. oplag, ISBN (WWW) ISSN Udgivet af Undervisningsministeriet, Institutionsstyrelsen, Statistik- og Informationskontoret Evt. Kontaktperson: Jens Andersen og Anne Nyeland

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Forord Indledning Udvikling i aktivitet og udgifter Skolerne Eleverne Den regionale fordeling Undervisningen... 25

4 Tabelfortegnelse 1.Indledning Tabel 1. Antal ungdomsskoler efter virksomhed og skoleår s.10 2.Aktiviteten på ungdomsskolerne Figur 2.1 Udvikling i cpr-elever, hold-elever og samlet antal unge. 1993/94 til 1998/99 s.12 Tabel 2.1 Udviklingen i udgifter, cpr-elever og holdelever fra 1994/95 til 1998/99 s.13 Tabel 2.2 Medarbejdere. Ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund s.15 3 Skolerne Figur 3.1 Ungdomsskolernes størrelses efter antal cpr-elever s.18 Figur 3.2Dækningsprocenten for 14 til 17-årige i kommunerne s.18 Tabel 3.1 De fem største og fem mindste ungdomsskoler s Eleverne Figur 4.1 Elevernes aldersfordeling pr. skoleår s.21 Figur 4.2 Den totale aldersfordelingen af alle unge år 1994/95 til 1998/99 s Den regionale fordeling Tabel 5.1. Cpr-elever og holdelever fordelt efter amt s. 23 Tabel 5.2. Elevernes alder fordelt efter amt. s Skolernes virksomhed Tabel 6.1 Antal hold-deltagere på de almene fag s.27 Tabel Elever, hold og timer fordelt på forskellige områder s.32 Tabel Kommuner med mere end 100 holdelever fordelt efter aktivitet s.32 Tabel 6.3 Elever og timer indenfor diverse aktiviteter s.34 Tabel 6.4 Ungdomsklubberne s.3

5 Forord Undervisningsministeriet har gennem mere end 50 år indsamlet statistik på ungdomsskoleområdet. I 1941/42 blev der registreret 17 skoler med 851 elever. I 1998/99 er der 302 skoler med elever. Statistikken er gennem årene blevet publiceret i forskellige sammenhænge. Publikationen Ungdomsskolen i tal udgives for første gang. Udgaven indeholder en række oplysninger om skoler, aktiviteter, elever, personale og udgifter m.v. Oplysningerne er indsamlet af Ungdomsskolecenteret i Odense for Undervisningsministeriet og viser aktiviteter m.m. i skoleåret 1998/99. For udvalgte aktiviteter vises tillige tidsserier. Publikationen er tilgængelig alene på ministeriets hjemmeside. 6

6 1. Indledning Den første selvstændige lov om ungdomsskoler er fra 1942 og formålet var at tilgodese behovene for personlighedsskabende opdragelse og uddannelse især i forhold til ufaglærte unge. Det er først i 1954, at fritidsaspektet kommer ind i lovgivningen sammen med, at målgruppen blev udvidet til at gælde samtlige unge mellem 14 og 18 år. Fra 1991 er ungdomsskolen en del af folkeoplysningen. I den nuværende lov om ungdomsskoler fra 1993 med senere ændringer står bl.a.: Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold. Tilbuddet skal stå åbent for kommunens unge mellem 14 og 18 år. Ungdomstilbudet skal omfatte: Almen undervisning Prøveforberedende undervisning Specialundervisning Undervisning særlig tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at tilbuddet skal omfatte Undervisning i færdselslære og undervisning i knallertkørsel Heltidsundervisning Andre aktiviteter 7

7 Endvidere kan kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra folkeoplysningsudvalget beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. Alle udgifter til ungdomsskolevirksomhed afholdes af kommunen. Kommunalbestyrelsen fastsætter en årlig beløbsramme inden for hvilken ungdomsskolebestyrelsen fastlægger ungdomsskolens indhold og omfang. Tabel 1 viser antallet af ungdomsskoler efter hvilke virksomhedsaktiviteter, de tilbyder. Den almene undervisning findes på alle landets 302 ungdomsskoler og er ikke medtaget i tabellen. Udover den almene undervisning er knallerundervisning og specialundervisningen de hyppigst forekommende aktiviteter og findes på henholdsvis 291 og 239 af landets ungdomsskoler. Prøveforberedende undervisning findes på 109 skoler. Dette antal har været faldende siden 1995/96. Flere skoler har de seneste år oprettet virksomhedsaktiviteter indenfor Den frie ungdomsuddannelse, Særlig indsats og Kommunal ungdomsvejledning. 8

8 Tabel 1. Antal ungdomsskoler efter virksomhedsaktiviteter og skoleår 1995/ / / /99 Specialundervisning Prøveforberedende Indvandrere Knallert Heltid Produktionsskole klasses undervisning klasses undervisning Akt. Indv/Tosprog Akt. Sent Udvl Besk. Proj Vej.Forløb Fuu Egu Brobygning Særlig indsats Kommunal Ungdomsvejledning Andre aktiviteter Note: De tomme celler betyder, at der ikke er indberettet tal på området. 9

9 2.Udvikling i aktivitet og udgifter 2.1 Aktivitet Aktiviteten på ungdomsskolerne afspejler i høj grad hvor store ungdomsårgangene generelt er. De små fødselsårgange fra begyndelsen af 80 erne har i de senere år vist sig ved færre cpr-elever og holdelever i ungdomsskolerne. Ungdomsskoleelevernes aldersfordeling i de senere år viser, at gruppen af unge under 14 år bliver stadig større. Samme tendens viser sig i hele befolkningens aldersfordeling, hvor gruppen af unge under 14 år også er vokset de seneste år. Aktiviteten på ungdomsskolerne kan derfor forventes at stige, når ungdomsårgangene igen bliver større. Dette forudsætter naturligvis, at ungdomsskolerne kan fastholde den relativt store andel på knapt 50 % af en ungdomsårgang, der har tilknytning til skolerne. Som det fremgår af figur 2.1, var der i skoleåret 1998/1999 i alt cpr-elever og hold-elever, hvilket er en nedgang i forhold til skoleåret inden, hvor der var henholdsvis cpr-elever og hold-elever. I løbet af de sidste seks år har der været et fald i det absolutte antal af såvel hold- som cpr-elever. Dette skal ses i relation til, at antallet af alle unge i alderen 14 til 19 år i samme tidsperiode er faldet med omkring Andelen af en ungdomsårgang, der følger undervisning 10

10 på en ungdomsskole, har derfor ikke ændret sig nævneværdigt i den anførte periode, men ligget nogenlunde stabilt på knapt 50 %. Figur 2.1 Udvikling i holdelever, cpr-elever, og samlet antal unge. 1993/94 til 1998/ / / / / / /1999 Holdelever Cprelever Unge mellem 14 og 19 år i befolkningen Note: Forskellen på cpr-elever og hold-elever er, at cpr-elever kun registreres en gang, selv om eleven kan have fulgt undervisning på flere hold. For holdelever gælder, at eleven registreres hver gang vedkommende har fulgt undervisning på et hold, derfor er antallet af hold-elever større end antallet af cpr-elever. 11

11 2.2 Udgifter til ungdomskolen Udgifterne til undervisningen er målt i årets priser steget med 10 % siden 1995/96, mens antallet af holdelever og cpr-elever er faldet med henholdsvis 4 % og 7 % point. Denne udvikling betyder, at udgiften pr. cpr-elev er øget med knapt 1/5 og udgiften pr. holdelev er knapt 25 % større end 3 år tidligere. Årsagen til den stigende udgift pr. cpr-elev og holdelev kan være en ændret sammensætning af ungdomsskolens tilbud og en ændring i de unges interesse for det pågældende tilbud. Udgiften pr. elev kan endvidere påvirkes af ændring i de samlede lønudgifter enten som følge af anden personalesammensætning eller som følge af ændringer i overenskomster Tabel 2.1 Udviklingen i udgifter, cpr-elever og holdelever fra 1995/96 til 1998/ / / / /99 Udgifter (mio. kr.)1999 priser 871, , , ,805 Antal cpr-elever Holdtimer Holdelever Udgift pr. cpr-elev 5,472 5,690 6,046 6,299 Udgift pr. holdelev 2,501 2,606 2,864 2,982 Indeks Udgifter 100,00 102,70 107,87 110,95 Antal cpr-elever 100,00 98,77 97,64 96,39 Holdtimer 100,00 96,94 95,79 87,95 Holdelever 100,00 98,57 94,19 93,04 12

12 2.3 Medarbejdere Undervisere Ansættelsesforhold I ungdomsskolen er andelen af fastansatte medarbejdere tjenestemænd og månedslønnede relativ lav og udgør mindre en 10 %. Hovedparten af medarbejdere er ansat som timelønnede, hvilket giver mulighed for stor fleksibilitet i udbuddet af aktiviteter. Fordelingen mellem de enkelte ansættelsesformer afhænger i vidt omfang af ungdomsskolens struktur. Unddannelsesbaggrund I skoleåret 1998/99 havde knap halvdelen af underviserne på ungdomsskolerne en faglig baggrund, som fx tømrer, mens lidt mindre havde en pædagogisk baggrund, som fx lærer. Gruppen af medarbejdere, der har en erhvervsuddannelse plus en pædagogisk efteruddannelse, udgør mindre end 10 %,jf tabel 2.2. Den andel af undervisere, hvor uddannelsesbaggrunden ikke er registreret, er det seneste år faldet til det halve. Gruppen udgør nu godt 6 %. Det kan ikke udledes af materialet, om årsagen hertil er en bedre registrering af medarbejdernes uddannelsesmæssige baggrund eller er begrundet i et større ønske om uddannede medarbejdere. 13

13 Tabel 2.2. Medarbejdere. Ansættelsesforhold og uddannelsesbaggrund 1995/ / / / / / / /99 Ansættelsesforhold Medarbejdere Antal Antal Antal Antal pct. pct. pct. pct. Tjenestemand ,3 3,6 3,6 3,4 Månedslønnet ,1 5,5 5,5 6,4 Timelønnet ,6 90,9 90,9 90,1 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 Uddannelsesmæssig baggrud Pædagogisk ,3 35,1 32,9 38,7 Fagligt ,4 41,9 42,3 45,4 Både pæd. og fagl. uddannet ,3 11,0 11,6 9,8 Uddannelsesbaggrund ej oplyst ,9 12,0 13,2 6,1 I alt ,0 100,0 100,0 100,0 Note: Fagligt uddannet er en underviser, der er faguddannet fx tømre, snedker, fotograf e.l. Pædagogisk uddannet er en underviser, der har pædagogisk baggrund og som er uddannet på seminarium fx fritidspædagog folkeskolelærere e.l. Både pædagogisk og fagligt uddannet er undervisere med erhvervsuddannelse og pædagogisk efteruddannelse. 14

14 3.Skolerne Der er i alt 302 ungdomsskoler fordelt på landets 275 kommuner, dvs. at nogle kommuner har mere end en ungdomsskole. I figur 3.1 er skolerne fordelt efter størrelse, dvs antal cpr-elever. Det fremgår, at der findes flest skoler i de to intervaller og , hvilket svarer til 122 skoler. I skoler med under 400 elever findes 27 % af ungdomsskoleeleverne. Halvdelen af eleverne går på en ungdomsskole med 600 elever eller derunder. Den gennemsnitlige skolestørrelse er på 508 cpr-elever, jf. tabel 5.1. Dette relative høje gennemsnitstal skal ses i sammenhæng med de meget store skolestørrelser i Københavnsområdet. Ungdomsskolernes størrelse afhænger naturligvis i vidt omfang af, hvor stor kommunen er, herunder hvor stor aldersgruppen af unge mellem 14 og 19 år er. De største ungdomsskoler findes i landets større kommuner som Odense og København. Århus Kommune har valgt en struktur med 8 ungdomsskoler, og disse figurerer derfor ikke blandt de største skoler. Dækningsprocent Dækningsprocenten er et udtryk for, hvor mange unge i aldersgruppen årige, der har tilknytning til ungdomsskolen. På landsplan er dækningsprocenten i gennemsnit på 48 %. Den varierer bemærkelsesværdigt, når kommuneniveauet betragtes, jf. (Fig.3.2) I langt den største del af kommunerne (208) har ungdomsskolerne en dækningsprocent på mellem 33 og 66 %, hvilket betyder, at mellem hver tredje og op til 6 ud af 10 af alle 14 til 17-årige i kommunen kommer i 15

15 ungdomsskolen. Kun i ganske få kommuner går mindre end hver fjerde mellem 14 og 17 år på en ungdomsskole. I 6 af landets kommuner går stort set alle i aldersgruppen i ungdomsskole. Der er i alle tilfælde ungdomsskoler i forholdsvis små kommuner, der er jævnt fordelt udover landet. I hovedstadsområdet er dækningsprocenten hyppigt under 40 % mens den i kommuner vest for Storebælt ligger væsentlig højere. De største og mindste ungdomsskoler Tranekær Ungdomsskole er med 49 cpr-elever i 1998/99 landets mindste ungdomsskole, se tabel 3.1. Det svarer til en dækningsprocent på 24%. Lejre Ungdomsskole, der er den næstmindste målt på cpr-elever (66), har en dækningsprocent på 11 %. Københavns Ungdomsskole er med sine knapt cpr-elever så absolut landets største ungdomsskole. Her er på ca. 1/3 af de relevante årgange tilknyttet ungdomsskolen. 16

16 Figur 3.1. Ungdomsskolernes størrelses fordelt efter antal elever Under over 1500 Antal elever Figur 3.2 Dækningsprocenten for 14 til 17-årige i kommunerne Fra 25 % og ned Fra 25,0-33,3 % Fra 33,4-50,0 % Fra 50,1-66,6 % Fra 66,7-100% Andel af 14 til 17 årige 17

17 Tabel 3.1 De fem største og fem mindste ungdomsskoler Ungdomsskolens navn De fem mindste ungdomsskoler Elever Ialt Samtlige unge mellem 14 og 19 år i kommunen Tranekær Ungdomsskole Lejre Ungdomsskole Nørre Snede Ungdomsskole Læsø Ungdomsskole Rosmus Ungdomsskole, Ebeltoft De fem største ungdomsskoler Dalum Ungdomsskole Esbjerg Ungdomsskole Korsløkke Ungdomsskole Københavns Ungdomsskole Ålborg Ungdomsskole Dalum og Korsløkke ungdomsskoler ligger i Odense Kommune og har samme befolkningsgrundlag. 18

18 4. Eleverne De yngste elever i ungdomsskolerne kan være helt ned til år, mens de ældste er op til år. For at elever under 14 år og over 18 år kan deltage, forudsætter det en beslutning i kommunalbestyrelsen. Langt største delen af eleverne, 70%, er mellem 14 og 17 år. Denne andel er faldet fra 75,4% til 70,0% siden 1994/95 (Figur 4.1). I ungdomsskolerne er andelen af unge under 14 år de seneste år øget, og gruppen udgjorde således i 1998/99 19,9% mod 14,3% i skoleåret 1994/95. Den samlede gruppe af unge mellem 11 og 13 år er tilsvarende steget med 5 %, se figur 4.2. Dermed afspejler alderssammensætningen i de to yngste aldersgrupper på ungdomsskolerne ganske udmærket den generelle aldersfordeling blandt unge i Danmark. Andelen af unge i ungdomsskolerne, der er over 18 år, har hidtil ligget stabilt, men er faldet få % i befolkningen. Dermed går relativt lidt flere unge over 18 år på ungdomsskole end for 4-5 år siden. Det tyder derfor på, at ældre unge i et noget større omfang end tidligere har kontakt til ungdomsskolerne. 19

19 Figur 4.1 Elevernes aldersfordeling i 1994/ / /99 10, ,9 1997/98 10,5 71,9 17,6 1996/97 10,7 73,2 16,1 1995/96 10,3 74, /95 10,3 75,4 14,3 0% 20% 40% 60% 80% 100% 18 år og derover 14 til 17 årige Under 14 år Figur 4.2. Den totale aldersfordelingen af alle unge år 1994/95 til 1998/ /99 23,10% 42,80% 34,10% 1997/98 24,00% 42,90% 33,00% 1996/97 24,40% 43,70% 31,90% 1995/96 24,60% 44,60% 30,80% 1994/95 25,10% 45,00% 29,90% 0% 20% 40% 60% 80% 100% 18 År og derover År Under 14 år 20

20 5. Den regionale fordeling Den regionale fordeling af ungdomsskoleelever er i vidt omfang identisk med amternes størrelser. Langt de fleste elever bor i de større amter og kommuner. Århus og Odense kommune og Københavns Amt har de fleste elever og Bornholms Amt de færreste Den gennemsnitlige skolestørrelse er på 508 cpr-elever. De største ungdomsskoler findes i hovedstadskommunerne, mens de mindste ungdomsskoler ligger i Sønderjyllands Amt og Vestsjællands Amt. Fyn og Århus amter har i gennemsnit flest ungdomsskoler pr. kommune. Ungdomsskolerne i Århus Amt har 13,5% af samtlige landets cpr-elever, med skolerne i Fyns Amt på 2. pladsen med 10,6% af samtlige elever., jf. tabel 5.1. Københavns Kommune har knap 5 % af cpr-eleverne. På landsplan følger de cpr-elever i gennemsnit 2.1 aktivitet. Antallet af aktiviteter som en cpr-elev følger er størst i Roskilde Amt, hvor en cpr-elev i gennemsnit følger 2,9 aktiviteter. I den anden ende af skalaen ligger Københavns Kommune hvor en elev i gennemsnit kun vælger at deltage i 1,6 aktiviteter. 21

21 Tabel 5.1. Cpr-elever og holdelever fordelt efter amt Antal Antal CPR pr Hold pr CPR elev i Holdelev i skoler kommuner CPR elev skole Holdelev cpr elev pct pct Københavns Kom ,69 4,9 3,9 Frederiksberg Kom ,59 0,9 1,1 Københavns Amt ,45 9,5 11,1 Frederiksborg Amt ,02 7,4 7,0 Roskilde Amt ,94 3,6 5,0 Vestsjµllands Amt ,12 6,0 6,1 Storstrøms Amt ,25 6,4 6,8 Bornholms Amt ,26 1,4 1,5 Fyns Amt ,80 10,6 9,0 SønderjyllandsAmt ,45 5,5 6,3 Ribe Amt ,82 4,2 3,6 Vejle Amt ,93 6,5 5,9 Ringkøbing Amt ,25 6,6 7,0 Århus Amt ,06 13,5 13,1 Viborg Amt ,33 4,8 5,3 Nordjyllands Amt ,83 8,4 7,3 Hele landet ,11 100,0 100,0 22

22 Den regionale fordeling af aldersgrupperne varierer i nogen grad, således at Sønderjyllands Amt relativt har den største andel af elever under 14 år, mens Frederiksberg Kommune, der har den mindste andel af helt unge, til gengæld har den største andel af unge over 18 år, se tabel 5.2. Den største aldersgruppe på landsplan er de årige, der er ungdomsskolens primære målgruppe, er forholdsmæssigt størst i Københavns Kommune og mindst i Frederiksberg Kommune. 23

23 Tabel 5.2. Elevernes alder fordelt efter amt. Under 14 år 14 til 17 årige Over 18 år Total Under 14 år i pct 14 til 17 Over 18 år årige i pct i pct Københavns Kommune ,8 76,3 4,0 Frederiksberg Kommune ,9 56,6 31,5 Københavns Amt ,5 72,1 9,4 Frederiksborg Amt ,1 62,8 13,1 Roskilde Amt ,8 69,3 8,9 Vestsjµllands Amt ,7 67,3 6,9 Storstrøms Amt ,9 62,2 13,8 Bornholms Amt ,6 67,4 13,0 Fyns Amt ,9 70,5 12,6 Sønderjyllands Amt ,6 68,2 5,2 Ribe Amt ,5 69,6 10,8 Vejle Amt ,9 71,0 9,1 Ringkøbing Amt ,5 67,0 12,5 Århus Amt ,2 73,0 12,8 Viborg Amt ,3 73,5 7,2 Nordjyllands Amt ,7 74,5 5,8 Uoplyste Hele landet ,9 70,0 10,1 24

24 6. Undervisningen 6.1 Almen undervisning Elever i folkeskolen kan henvises til undervisning i et valgfag eller tilbudsfag i ungdomsskolen, hvis undervisningen ikke kan gennemføres i folkeskolen på grund af fx for få elever. Tilsvarende gælder, hvis der mangler lærerkræfter, lokaler eller udstyr til undervisningen. De almene fag kan omfatte alle emner, hvori unge måtte ønske undervisning i deres fritid, og som er i overensstemmelse med ungdomsskolens formål. De dækker over holdundervisning, der udbydes under forskellige fagområder. Typisk er fagene præget af mere praktisk og hobbymæssige karakter, hvor man kan lære at sy, fremkalde film etc. Underviserne på de almene fag er ofte faguddannede, og har kun en mere sporadisk tilknytning til ungdomsskolerne. De er typisk timelønnede. De almene fag udgør langt størstedelen af undervisningstimerne på ungdomsskolerne. Samtlige ungdomsskoler har i skoleåret 1998/99 elever i den almene undervisning. Ifølge tabel 6.1 er tilslutningen til de almene fag på ungdomsskolerne de seneste år ikke ændret væsentligt. De almene fag har fra 1996/97 til 1998/99 fastholdt en andel på omkring 50 % af ungdomsskolernes samlede virksomhed målt ved holdelever. Fag som Natur og Sundhed, Håndværksmæssige og Kunstneriske fag, tiltrækker flest holdelever. Op mod 60% af holdeleverne i de almene fag følger undervisning her. 25

25 Tabel 6.1 Antal holdelever ved de almene fag, 1996/97 til 1998/ /97 Total 1997/98 Total 1998/99 Total 1996/97 i pct 1997/98 i pct 1998/99 i pct Håndværksmæssige ,8 16,7 16,7 Kunstneriske ,6 19,6 19,6 Erhvervsmæssige ,8 4,9 4,9 Samfundsmæssige ,0 6,3 6,3 Familiemæssige ,6 3,6 3,6 Sociale ,2 4,3 4,3 Natur og sundhed ,8 22,1 22,1 Naturvidenskab ,5 2,7 2,7 Sproglige ,6 5,7 5,7 Øvrige almene ,4 13,5 13,5 Almene fag i alt ,0 100,0 100,0 26

26 6.2.Anden undervisning Områderne i Anden undervisningsvirksomhed er følgende: Prøveforberedende fag Specialundervisning Heltidsundervisning Indvandrerundervisning Knallertundervisning. Områderne er hovedsagligt lovgivningsbestemt, hvor ungdomsskolerne især er forpligtet til at oprette undervisning på følgende områder; den prøveforberedende undervisning samt special- og indvandrerundervisning. Prøveforberedende fag Prøveforberedende fag omfatter undervisning i fag, hvor de unge kan gå til folkeskolens afgangsprøve (FSA) eller Folkeskolens udvidede afgangsprøve (FSU). Undervisningen er tilrettelagt på enkeltfagsbasis og efter en plan, der sikrer, at kravene i Undervisningsministeriets bekendtgørelse om folkeskolens afsluttende prøver opfyldes. Specialundervisning Specialundervisning tilbydes unge med fysiske eller psykiske handicap. Formålet er at afhjælpe og begrænse virkningerne af de unges handicap eller undervisningen tilrettelægges, så der tages hensyn til den enkeltes handicap. Specialundervisningen kan tillige omfatte unge med særlige vanskeligheder og behov. Der er ikke fastsat nærmere regler for denne specialundervisningen. Undervisningen er typisk rettet mod de elever, der har svært ved at følge 27

27 med i folkeskolen i læsning og regning m.m. Undervisningen foregår på små hold. Indvandrerundervisning Indvandrerundervisning tilrettelægges for unge indvandrere, der har behov for undervisning i dansk sprog og danske samfundsforhold. Undervisningen skal tilbydes indvandrere, der har opfyldt undervisningspligten, men ikke er fyldt 18 år. Undervisningen skal bestå af undervisning i dansk sprog, dansk kultur og danske samfundsforhold. Undervisningen skal sætte unge indvandrere i stand til at benytte sig af samfundets almindelige undervisningstilbud. Færdselslære og knallertkørsel Undervisningen i færdselslære og knallertkørsel sigter mod erhvervelse af knallertbevis Den obligatoriske knallertundervisning skal omfatte teoretisk og praktisk undervisning. Undervisningen skal give eleverne viden, færdigheder og holdninger, der sætter dem i stand til at færdes på knallert uden at blive offer for eller årsag til færdselsuheld. Eleverne skal opnå sikkerhed i kørsel på knallert, i at bedømme trafiksituationer og i at færdes i trafikken uden risiko for sig selv og andre. 28

28 Heltidsundervisning Heltidsundervisning giver mulighed for, at elever kan opfylde undervisningspligten i ungdomsskolen efter folkeskolens 7. klassetrin. Tilladelses til at opfylde undervisningspligten i ungdomsskoleregi træffes af folkeskolens leder. Ungdomsskolens heltidsundervisning skal stå mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og skal give eleverne de samme muligheder for en alsidig udvikling og kundskabstilegnelse, som hvis de havde gået i folkeskolen. Undervisningen er ikke bundet af folkeskolens regler om deling på klassetrin, fag, læseplaner, timeopdeling m.v. Heltidsundervisning kan tillige tilbydes unge, der har opfyldt undervisningspligten, som et 10. eller 11. skoleår. Heltidsundervisning i ungdomsskolen er et tilbud og alternativ til det traditionelle skolesystem for ofte skoletrætte unge mellem 14 og 18 år. 29

29 Af tabel fremgår, at knallertundervisningen er det område indenfor Anden undervisning, som tiltrækker flest deltagere. Her går mere end 50 % af alle holddeltagere. Det andet store områder med mange deltagere er Specialundervisningen, der har en tilslutning på 20 %. Det prøveforberedende område dækker ca. 12 % af deltagerne, mens Indvandrerundervisningen og Heltidsundervisningen dækker hver omkring 7 % af deltagerne. Gennem de seneste tre skoleår, har der ikke været væsentlige ændringer i denne fordeling Det er heltidsundervisningen, der med hensyn til aktivitet fylder mest. Her er brugt knap timer ud af de i at timer, der i alt tegner sig for Anden undervisningsvirksomhed. Her har hver elev i gennemsnit 167,1 time, modsat knallertundervisningen hvor hver deltager kun har 2,9 time. Der er forskel på, hvor mange holdelever de forskellige kommuner har indenfor de enkelte fagområder. Københavns Kommune har det største antal af elever i såvel den prøveforberedende som specialundervisningen. I Specialundervisningen har de andre af landets store kommuner, som Odense og Århus også mange deltagere, mens Ishøj kommune har fleste elever i Indvandrerundervisningen. Heltidsundervisningen, som omfatter flest timer, har en mere vilkårlig regional spredning. Knallertundervisningen, hvor der er flest deltagere på landsplan, findes stort set i alle kommuner. Her har de store kommuner som København, Århus og Odense mange deltagere. I knallertundervisning er der registret 11% af holdeleverne i disse kommuner, mens kun 7% af det samlede antal elever i hele ungdomsskolevirksomheden bor i disse kommuner. 30

30 Tabel Elever, hold og timer fordelt på forskellige områder Holdelever Holdantal Holdtimer Elever pr Timer pr hold hold Timer pr elev Prøveforberedende 4.132,1 380, ,0 10,9 78,9 7,3 Specialundervisn 6.214, , ,0 5,2 44,3 8,5 Indvandreundervisn 1.983,0 231, ,0 8,6 114,4 13,3 Knallertundervisn , , ,0 10,2 29,6 2,9 Produktionsskoleaktivitet 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Heltidsundervisn 2.385,0 417, ,0 5,7 955,6 167,1 I alt , , ,0 40,6 141,4 17,2 Tabel Kommuner med mere end 100 holdelever fordelt efter aktivitet Prøveforberd Antal elever Specialundervis Antal elever Indvandrerundervis Antal elever Heltidsundervisning Antal elever København 475 København 449 Ishøj 287 Silkeborg 230 Esbjerg 318 Gladsaxe 244 Odense 230 Odense 121 Ålborg 246 Odense 238 København 173 Kolding 110 Ringsted 171 Århus 232 Hillerød 148 Brønby 107 Roskilde 162 Tårnby 197 Århus 145 Rødovre 142 Hvidovre 145 Herning 102 Holbæk 133 Esbjerg 108 Skanderborg

31 6.3 Andre ungdomsskoleaktiviteter Andre ungdomsskoleaktiviteter er ofte projektbaseret undervisning og aktiviteter, der retter sig direkte mod unge, som ikke umiddelbart kan bruge tilbud fra de ordinære ungdomsuddannelser. Således har der en årrække været muligt at følge eksempelvis dele af produktionsskoleforløb på ungdomsskolerne. Endvidere er der indført den fri ungdomsuddannelse, brobygningsforløb o.l. i ungdomsskoleregi. Undervisningen foretages ofte her af uddannede med såvel faglig som pædagogisk baggrund. 10. og 11. klassesundervisning er den største aktivitet og udgør omtrent en tredjedel af timeforbruget., hvilket ses af tabel 6.3. Aktiviteter for indvandrere og to-sprogede unge er et andet stort område. Generelt er andelen af holdelever i Anden virksomhed dog lille og udgør kun godt 5% af alle holdelever i den samlede ungdomsskolevirksomhed. Aktiviteten i timer udgør 7% af den samlede ungdomsskolevirksomhed. Dette viser sig endvidere ved, at aktiviteterne kun findes på et mindre antal af ungdomsskolerne. 32

32 Tabel 6.3 Elever og timer indenfor diverse aktiviteter Holddeltagere Holdantal Holdtimer Antal skoler Deltager pr. skole Timer pr deltager 10.Kl Underv ,4 54,8 11.Kl Underv ,5 102,6 Akt. Indv/Tosprog ,6 37,6 Akt. Sent Udvl ,9 20,0 Vej.Forløb ,6 5,2 Fuu ,9 3,7 EGU ,0 0,0 Brobygning ,6 17,5 Evt Andre ,0 46,4 I alt ,4 Note: Fuu står for Den frie ungdomsuddannelser, der blev indført i Uddannelsen. henvender sig til unge, der ikke umiddelbart kan følge en af de ordinære ungdomsuddannelser. Her er mulighed for selv at sætte et forløb sammen. 33

33 6.4 Klub Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at ungdomsskoletilbuddet skal omfatte klub- og anden fritidsvirksomhed. Klubber kan oprettes som såvel et åbent som lukket tilbud. Ved et åbent klubtilbud forstås, at klubben er åben for alle unge i og udenfor ungdomsskolen. Tilsvarende indebærer et lukket tilbud, at det kun er elever, der deltager i ungdomsskolens øvrige aktiviteter, der har adgang til klubben Der er mere end holddeltagere i landet ungdomsklubber, og der bruges omtrent det samme antal timer på klubber som indenfor Anden undervisningsvirksomhed. Klubberne er dermed det tredjestørste område under ungdomsskolernes virksomhed. Tabel 6.4 Ungdomsklubberne Deltagere Holdantal Holdtimer Deltager pr. klub Timer pr klub Timer pr deltager Anden fritidsvirksomhed , , ,0 24,0 82,1 3,4 Andre aktiviteter , , ,0 13,7 133,1 9,7 Juniorklub 9.183,0 0,0 0,0 I alt , , ,0 22,9 103,3 4,5 34

34 35