Tema 5: Læringsledelse. Fase A: Nuværende praksis. 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter?
|
|
- Rebecca Jakobsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tema 5: Læringsledelse Fase A: Nuværende praksis 1.2.Hvordan arbejder vi som ledere af læringsprocesser i dag (læringsledelse) de vigtigste punkter? Fase B: Analyse og vurdering Hvad kendetegner jeres forståelse af læringsledelse? 2.1. Vurdering af vores arbejde med læringsledelse: Arenaskolens ledelse arbejder målrettet på at sikre en høj læringseffekt for eleverne som er Arenaskolens kerneydelse.. Arenaskolens ledere har fokus på at medarbejdere ikke stiller for få krav til eleverne/børnene. Forskning viser, at der er en stor, men ofte forekommende tendens til at stille for få krav til især de ressourcesvage elever. En af Arenaskolens målsætninger er, at hver enkelt elev skal udfordres fagligt og socialt, så elevens udviklingspotentiale udnyttes fuldt ud. Alle elever skal udnytte deres potentiale fuldt ud. Medarbejderne organiserer undervisningen med stor undervisnings differentiering i tæt dialog med elever og forældre. I de lektioner hvor der er mulighed for at have en holdlærer, undervisningsassistent el. pædagog sammen med den faste lærer, laves der skriftlige mål for indsatsen. Indsatsen evalueres hver 3. måned og vi forventer, at dette vil været med til at øge læringseffekten af undervisningen. Der gøres stor brug af holdundervisning i små grupper. Når eleverne har gennemført de Nationale test, gennemgås resultaterne sammen med ledelsen og evalueringen af resultaterne, bruges til at organisere den fremtidige undervisning, med udgangspunkt i elevernes kompetencer. På de klassetrin der ikke har nationale test i dansk eller matematik, laver vi tilsvarende prøver, der evalueres på samme måde. For at kvalificere brugen af test i dansk og matematik opstiller vi læringsmål, når testen er gennemført. Vi har en testansvarlig til hvert område, for at hjælpe lærerne med at løse denne opgave. For at øge elevernes tilstedeværelse på skolen og i undervisningen, har vi blandt andet afholdt et stort elevkursus for overbygningseleverne med Camp True North. Det er en Camp, hvor eleverne lærer at tage ansvar for deres eget liv. Kurset havde en varighed af en uge og eleverne boede på kolonien, hvor instruktørerne fra True North stod for undervisningen. Vi havde hele udskolingen med på dette års elevkursus. Overbygningslærerne var inden elevkurset på et uges lærerkursus, hvor de lærte en del om, hvordan man kan inddrage eleverne i undervisningen og øge deres inddragelse og ansvarlighed. Fremover skal Arenaskolen selv stå for kurset, som bliver en fast del af årets lejrskole i 7. klasse. I skoleåret 2013/14 forventes det at klasselærerne på mellemtrinnet kommer på dette ugekursus. Arenaskolen vil i løbet af en ca. 4 års periode sende alle medarbejdere på lærerkurset True North. Et af fokusområderne på True North lærerkurserne er Brain breaks. Det handler om at elevers hjerner max. kan koncentrere sig 12 minutter plus deres alder. Dvs. at hvis man er 10 år, skal lærerne organisere undervisningen, så der mindst er en Brain breaks hver 22. minut. Det er de forskellige områder i hjernen, der lige skal rystes lidt, så de er klar igen. I skoleåret 2013/14 startede Arenaskolen projekt: Børn i skole til tiden. Dette projekt igangsættes for at højne elevfremmødet. Hver måned får klasselærerne udleveret fraværsstatistik for deres elever, og for de elever der har et fravær på mere end 7 %, skal der inden for en måned være aftalt en handlingsplan sammen med forældrene og eleven. Nogle af indsatserne kan være sygefraværssamtaler med eleven, sms til eleven om morgen, hente eleven hjemme, arrangere at eleven følges med en anden i skole om morgenen m.m. Arenaskolens viceskoleleder, AKT medarbejdere og KFI medarbejder er vigtige sparringspartnere til lærerne. Vi har søgt inspiration i Århus kommune for at kvalificere vores arbejde med elevernes fremmøde (Århus har lavet et stort forskningsprojekt, for at få forbedret elevernes fremmøde). Vi har indført Fleksible skemaer på mellemtrinnet, så planlagt fravær (udgør pt. ca % af det samlede fravær) kan sænkes til ca %. Det betyder at eleverne undervises mere af egne
2 lærere, og al forskning viser, at den faste uddannede lærer er den klart største enkeltfaktor for at undervisningen virker (Hattie). Hvis indsatsen får den forventede effekt, skal hele skolen arbejde med dette i efterfølgende skoleår. Arenaskolens profil (faglighed understøttet af sundhed og bevægelse) er valgt, da forskningen viser, at sunde aktive elever lærer mere. Det betyder at alle elever modtager mindst 4 timers idræt hver uge og en times bevægelse hver dag. 1 times bevægelse kan være i form af 20 minutters løb om morgen og 5-10 minutters bevægelsesøvelser i løbet af lektionen. Det er op til lærerne at vurdere, hvordan det skal organiseres i den enkelte klasse. Ovenstående indsatser er godt i gang og er en del af Arenaskolens strategiplan, som der evalueres på hver 3. måned. Der er udarbejdet en talentstrategi, som tager udgangspunkt i elever med særlige forudsætninger. Dette arbejde foregår løbende. Arenaskolen er ved at finde frem til konceptet på det. I SFO en arbejdes der målrettet med bevægelse, for at styrke børnenes skoleparathed. Konceptet er et tilbud om bevægelse dagligt. Hvert barn skal min. bevæge sig to timer om ugen. I SFO-regi arbejdes der med medansvar og indflydelse. Vi afprøver pt. en undersøgelse blandt børnene omkring børnemiljø, hvor der bl.a. skal forholdes til andres og egen adfærd, samt vores fælles miljø. Børnemiljørapporten afprøves i første omgang på en børnegruppe, for så efter evaluering at kunne bredes ud i det øvrige hus Hvordan påvirker forhold, jeres arbejde med læringsledelse? Fx kulturer, vaner, interesser, holdninger, andet Ledelsens målrettede arbejde med at kvalitetssikre læringseffekten for elverne, har opkvalificeret under visningen for eleverne. Indsatsen er med til at sætte organiseringen af undervisningen og det faglige indhold i fokus på skolen. Det har været en del af Arenaskolens strategiplan. Vi har i det forgangne år brugt mest tid på at identificere udviklingsområderne og derefter udarbejde en strategiplan, som alle medarbejderne og de forældrevalgte i Skolebestyrelsen kunne have et ejerskab til. Fælles for alle indsatserne er, at de har til formål at optimere elevernes læring. Vi arbejder meget målrettet på Arenaskolen med mange forskellige indsatser. Alle indsatserne er en del af strategiplanen, som evalueres hver 3. måned, og som alle har til formål at understøtte elevernes læring. Oplevelser har været, at Arenaskolen faktisk er nået længere end forventet i strategiplanen. Succesen tror vi skyldes målrettetheden om, at indsatserne skal hænge sammen, at alle indsatserne skal understøtte elevernes læring, og at alle skal have et ejerskab til strategiplanen. For at kvalificere indsatsen ift. bevægelse og sundhed igangsættes der et samarbejde med DGI, med henblik på at kvalificere profilindsatserne og at bliver certificeret Idrætsfolkeskole inden for et år. Arenaskolen tror det er vigtigt, at der ikke iværksættes for mange nye tiltag i skoleåret 2013/14. De tiltag der er iværksat skal kvalificeres, og så skal Arenaskolen omstille sig ift. Den nye skolereform. Arenaskolen har igennem knap 2 år været meget synlige i Greve Nord og pressen, med målet at tiltrække flere ressourcestærke elever. Alle Arenaskolens elever har 4 lektioner idræt om ugen. I 2 af de 4 lektioner får eleverne en kropsuddannelse igennem deres skoleforløb, og de testes af idrætsudvalget 2 gange om året. Som et nyt tiltag skal eleverne lave idrætsopvisning i foråret for at vise hvor dygtige de er blevet. Løb og læs (første 20 min. hver dag er afsat til en løbetur på ca. 1 km, herefter læsning resten af tiden) bliver gennemført i alle klasser. Målet er at alle elever har min. 1 times bevægelse om dagen. Alle medarbejdere organiserer Brain Breaks og bevægelses Breaks i undervisningen. Redskaberne hertil har lærerne fået på kurset med Camp True North og fra et kursus i uge hvor alle medarbejdere deltog. Det er et af de nye indsatsområder i 2013/14. I SFO en arbejdes der målrettet med bevægelse. Der er hal- og bevægelsestilbud hver dag til eleverne, og der stilles krav om minimum to timers bevægelse for alle børnene om ugen. SFO en samarbejder med Arenasport, som er et nyt tiltag i år, hvor idrætsklubberne kommer ned og præsenterer vores elever for forskellige idrætsgrene. Det betyder at Arenaskolens elever har
3 mulighed for gratis at deltage i idrætsaktiviteter 4 eftermiddage om ugen med de lokale idrætsforeninger. Det tyder på fra starten af at blive en kæmpe succes. SFO ens bevægelsespædagoger tester børnenes motoriske formåen to gange årligt. Alle pædagogerne i SFOèn har fået en uddannelse i bevægelse af børnene Noter de vigtigste fælles kendetegn for jeres beskrevne praksis. Arenaskolens ledere har fokus på at medarbejdere ikke stiller for få krav til eleverne/børnene. Forskning viser, at der er en stor, men ofte forekommende tendens til at stille for få krav til især de ressourcesvage elever. En af Arenaskolens målsætninger er, at hver enkelt elev skal udfordres fagligt og socialt, så elevens udviklingspotentiale udnyttes fuldt ud. Alle elever skal udnytte deres potentiale fuldt ud. Medarbejderne organiserer undervisningen med stor undervisnings differentiering i tæt dialog med elever og forældre. I de lektioner hvor der er mulighed for at have en holdlærer, undervisningsassistent el. pædagog sammen med den faste lærer, laves der skriftlige mål for indsatsen. Indsatsen evalueres hver 3. måned og vi forventer, at dette vil været med til at øge læringseffekten af undervisningen. Der gøres stor brug af holdundervisning i små grupper. Når eleverne har gennemført de Nationale test, gennemgås resultaterne sammen med ledelsen og evalueringen af resultaterne, bruges til at organisere den fremtidige undervisning, med udgangspunkt i elevernes kompetencer. På de klassetrin der ikke har nationale test i dansk eller matematik, laver vi tilsvarende prøver, der evalueres på samme måde. For at kvalificere brugen af test i dansk og matematik opstiller vi læringsmål, når testen er gennemført. Vi har en testansvarlig til hvert område, for at hjælpe lærerne med at løse denne opgave. For at øge elevernes tilstedeværelse på skolen og i undervisningen, har vi blandt andet afholdt et stort elevkursus for overbygningseleverne med Camp True North. Det er en Camp, hvor eleverne lærer at tage ansvar for deres eget liv. Kurset havde en varighed af en uge og eleverne boede på kolonien, hvor instruktørerne fra True North stod for undervisningen. Vi havde hele udskolingen med på dette års elevkursus. Overbygningslærerne var inden elevkurset på et uges lærerkursus, hvor de lærte en del om, hvordan man kan inddrage eleverne i undervisningen og øge deres inddragelse og ansvarlighed. Fremover skal Arenaskolen selv stå for kurset, som bliver en fast del af årets lejrskole i 7. klasse. I skoleåret 2013/14 forventes det at klasselærerne på mellemtrinnet kommer på dette ugekursus. Arenaskolen vil i løbet af en ca. 4 års periode sende alle medarbejdere på lærerkurset True North. Et af fokusområderne på True North lærerkurserne er Brain breaks. Det handler om at elevers hjerner max. kan koncentrere sig 12 minutter plus deres alder. Dvs. at hvis man er 10 år, skal lærerne organisere undervisningen, så der mindst er en Brain breaks hver 22. minut. Det er de forskellige områder i hjernen, der lige skal rystes lidt, så de er klar igen. I skoleåret 2013/14 startede Arenaskolen projekt: Børn i skole til tiden. Dette projekt igangsættes for at højne elevfremmødet. Hver måned får klasselærerne udleveret fraværsstatistik for deres elever, og for de elever der har et fravær på mere end 7 %, skal der inden for en måned være aftalt en handlingsplan sammen med forældrene og eleven. Nogle af indsatserne kan være sygefraværssamtaler med eleven, sms til eleven om morgen, hente eleven hjemme, arrangere at eleven følges med en anden i skole om morgenen m.m. Arenaskolens viceskoleleder, AKT medarbejdere og KFI medarbejder er vigtige sparringspartnere til lærerne. Vi har søgt inspiration i Århus kommune for at kvalificere vores arbejde med elevernes fremmøde (Århus har lavet et stort forskningsprojekt, for at få forbedret elevernes fremmøde). Vi har indført Fleksible skemaer på mellemtrinnet, så planlagt fravær (udgør pt. ca % af det samlede fravær) kan sænkes til ca %. Det betyder at eleverne undervises mere af egne lærere, og al forskning viser, at den faste uddannede lærer er den klart største enkeltfaktor for at undervisningen virker (Hattie). Hvis indsatsen får den forventede effekt, skal hele skolen arbejde med dette i efterfølgende skoleår. Arenaskolens profil (faglighed understøttet af sundhed og bevægelse) er valgt, da forskningen viser, at sunde aktive elever lærer mere. Det betyder at alle elever modtager mindst 4 timers idræt hver uge og en times bevægelse hver dag. 1 times bevægelse kan være i form af 20 minutters løb om
4 morgen og 5-10 minutters bevægelsesøvelser i løbet af lektionen. Det er op til lærerne at vurdere, hvordan det skal organiseres i den enkelte klasse. Ovenstående indsatser er godt i gang og er en del af Arenaskolens strategiplan, som der evalueres på hver 3. måned. Der er udarbejdet en talentstrategi, som tager udgangspunkt i elever med særlige forudsætninger. Dette arbejde foregår løbende. Arenaskolen er ved at finde frem til konceptet på det. I SFO en arbejdes der målrettet med bevægelse, for at styrke børnenes skoleparathed. Konceptet er et tilbud om bevægelse dagligt. Hvert barn skal min. bevæge sig to timer om ugen. I SFO-regi arbejdes der med medansvar og indflydelse. Vi afprøver pt. en undersøgelse blandt børnene omkring børnemiljø, hvor der bl.a. skal forholdes til andres og egen adfærd, samt vores fælles miljø. Børnemiljørapporten afprøves i første omgang på en børnegruppe, for så efter evaluering at kunne bredes ud i det øvrige hus. Fase C: Praksis som vi vil udvikle hvad er jeres vision for ledelsesarbejdet? 3. Hvad kendetegner vores forståelse af læringsledelse? Læringsledelse handler om læringseffekten hos den enkelte elev. Dette skulle gerne kunne ses fremover til FSA Ny praksis og forståelse af læringsledelse om 3 år, der inkluderer alle fagprofessionelle på skolen. Hvad kendetegner vores forståelse og praksis Noter de vigtigste kendetegn ved vores praksis om 3 år. Arenaskolen har om 3 år gennemført visionen om: at alle elever udnytter deres potentiale bedst muligt 100 % af dem gennemfører en ungdomsuddannelse Alle elever opleves som en ressource for samfundet når de går ud af 9. klasse og formår at skabe sig et godt liv. I praksis vil Arenaskolen stadig løbende revurdere strategiplanen, så alle tiltag målrettet understøtter kerneydelsen som er elevernes læringseffekt. Det nye vil være: At alle elever i skoledistriktet vælger Arenaskolen til. At Arenaskolen er et godt billede udadtil for GK. At strategiplanen også indeholder en servicestrategi hvad kan borgerne forvente af Arenaskolens og dens medarbejdere? Et tæt samarbejde med et antal private virksomheder. Samarbejdet med idrætsforeninger i området, er endnu mere udbygget. Herunder et tæt samarbejde med CPH vest i Ishøj og Solrød Gymnasium. At forældre og øvrige voksne for området der har overskud til det, bidrager på skolen til børnenes uddannelse (fagligt og socialt). At Arenaskolen er det naturlige samlingspunkt for skoledistriktets borgere. At Arenaskolens kantine har åbent hver dag til kl og drives af et nonprofit firma. Et tæt samarbejde mellem alle skolerne i Greve Nord inkl. privatskolerne. En veletableret Elite idrætsklasse i overbygningen Hvad skal der til for at realisere vores vision? Særlig vigtigt at fastholde: At sikre den røde tråd ved hjælp af strategiplanen. At sikre den høje kvalitet af medarbejdere. Holde sygefraværet nede.
5 At have styr på økonomien. At inddrage alle i udarbejdelsen af strategiplanen og i implementeringen. Indførelse af fleksible skemaer på i alle afdelinger. Afvikles: De ufleksible arbejdstidsaftaler. Mængden af ABC fri. Hvad kan umiddelbart ændres? Det hele. Hvad kræver en længerevarende indsats? At alle elever i distriktet vælger Arenaskolen til (massiv profilering og markedsføring) 4.2. Nye initiativer/handlinger: Ovenstående er enten i gang eller iværksættes i indeværende skoleår. Der henvises til Arenaskolens strategiplan som er en dynamisk plan, som løbende justeres i samarbejde med medarbejderne (se bilag).
Skolernes bidrag og skolebestyrelsernes bemærkninger til Kvalitetsrapporten 2012/13 i Greve Kommune. Bilag til Kvalitetsrapporten
Skolernes bidrag og skolebestyrelsernes bemærkninger til Kvalitetsrapporten 2012/13 i Greve Kommune Bilag til Kvalitetsrapporten 1 Indholdsfortegnelse Arenaskolen Bugtskolen Damagerskolen Hedelyskolen
Læs mereForslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune
Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i
Læs mereInformation om skoleårets start i folkeskolereformens lys.
Oktober 2014 Information om skoleårets start i folkeskolereformens lys. Indledning... 1 Ens og dog forskelligt... 1 Samarbejdet frem mod dette skoleår... 2 Lærerudskiftninger... 2 Nye skemaer... 2 Nyt
Læs mereRullende indskoling i Nim Skole og Børnehus
Rullende indskoling i Nim Skole og Børnehus Fællesbestyrelsen i Nim Skole og Børnehus vil hermed ansøge om at indføre rullende indskoling jfr. 34, stk. 3, hvoraf det fremgår, at kommunalbestyrelsen af
Læs mereResultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden
Resultataftale 2013-14 for Skolen på Fjorden af resultataftalen og effektmålene for sidste år: Trivsel og inklusion: Arbejdet med LP-modellen er i god drift. Skolens lærerpersonale har gennemgået CL1 kursus
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs meresundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling
sundskolen karis kompetencebaseret, aldersintegreret rullende indskoling 1 karis SUNDskolen ønsker at indføre et indskolingsforløb, som bygger på børnenes kompetencer, og hvor børnene kan begynde i skole
Læs mereHjallerup skole. En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1
Hjallerup skole En skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Juni 2015 HJALLERUP SKOLE 1 Skolereform år 2 I august 2015 tager vi hul på år 2 med skolereformens ændringer og tiltag. Vi
Læs mereVirksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen
Læs mereUndervisningsudvalget. Referat. Mødedato: 14. september 2015. Mødetidspunkt: 17:30. Mødested: Udvalgsværelse 1. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 17:30 Mødested: Udvalgsværelse 1 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 143. Evaluering af sommerundervisning Åbent - 17.13.02-G01-3-15
Læs mereAlternativ Ø (Det solidariske alternativ)
Alternativ Ø (Det solidariske alternativ) Ø. Fem skoler med overbygning - 4 fødeskoler, 1. Kort beskrivelse af alternativ Ø Alternativ Ø er baseret på et bærende princip om, at der skal være skoler over
Læs mereVesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave
Vesthimmerlands Naturfriskole og Naturbørnehave et valg for dit barn Naturbørnehave Kære forældre Med dette materiale, vil vi gerne invitere dig og dit barn ind i Vesthimmerlands Naturfriskoles verden.
Læs mereKoncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet
Koncept for idrætsskoler i 0. - 6. klasse Svendborg projektet Baggrund Svendborg Kommune er Team Danmark Elitekommune, og et af indsatsområderne er at etablere idrætsskoler. I 2008 oprettede Svendborg
Læs mereSkoleleder Søndersøskolen
Skoleleder Søndersøskolen Job- og Kravprofil Forfatter: Jette Marie Christensen Oprettet den 10. december 2015 Dokument nr. 480-2015-100048 Sags nr. 480-2013-13508 Indhold Indledning... 2 Ansættelsesudvalg...
Læs mereSkovsgård Tranum Skole
Skoleudviklingsplan for Skovsgård Tranum Skole 2015 1 Indhold Følgende indhold i kvalitetsrapporten giver anledning til særlig opmærksomhed:... 3 Svarende skal findes i følgende SMTTE-modeller:... 4 Teamarbejdet...
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs meretænketank danmark - den fælles skole
NYHEDSBREV NR. 20 SOMMER 16 tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Indlæg fra Elisa Bergmann, BUPL Indlæg fra Mette Witt-Hagensen, Skole og Forældre Indlæg
Læs mereSKOLEREFORM 2014. Grauballe Skole. Grauballe Skole
SKOLEREFORM 2014 FILM OM SKOLEREFORMEN https://publisher.qbrick.com/embed.aspx?mid=9991a52e SKOLEREFORMENS FORMÅL Folkeskolereformen skal gøre en god folkeskole bedre. Vi skal bygge videre på folkeskolens
Læs mereSUND SKOLE Jesper Carls 2010 1
SUND SKOLE Jesper Carls 2010 1 Indholdsfortegnelse En sund skole. side 3 Sund krop... side 5 Sund kost... side 7 Daglig motion side 7 Sund medarbejder.. side 9 Økonomi side 10 2 EN SUND SKOLE Hvorfor et
Læs mereKvalitetsrapport 2009. Skanderup-Hjarup Forbundsskole
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2009 Delrapport fra Skanderup-Hjarup Forbundsskole ved Johan W. Helms KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Forbundsskolens elevers resultater
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mereArbejdet med skolereformen på Nærum Skole
Nærum Skole Børne- og Skoleudvalget har derfor bedt om en samlet status på deres næste møde d. 3. Juni. Jeg har derfor brug for en kort status fra jer alle i forhold til nedennævnte områder (2-3 linjer
Læs mereStrategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Læs mereSkolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015
Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 SkoleNyt oktober 2014 Indledning Så kom vi i gang med det nye skoleår. I skrivende stund har vi været igennem syv uger. Børn og voksne har mærket på deres
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereIndskolingen på Randers Realskole. børnehaveklasse
Indskolingen på Randers Realskole 1. klasses undervisning - lige fra børnehaveklasse 1 Udvikling med tradition Selvom Randers Realskole er blandt landets største skoler, så fungerer indskolingen i en lille,
Læs mereIndskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved:
Indskoling og mellemtrin på Hanebjerg Skole afd. Uvelse er kendetegnet ved: Kendetegn Ses i hverdagen ved: Spejling til værdigrundlag SAMARBEJDET MELLEM SKOLE OG HJEM Samarbejdet opfordrer forældrene til
Læs mereSkolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereUdviklingsplan for Brændgårdskolen 2015-16
Sammenhæng/status: 1. Kommunens mål er at 96% af elever skal inkluderes. (Andelen af ekskluderende fællesskaber skal nedbringes til maksimalt 4 procent). Det søges opnået ved at implementere inklusionsstrategien
Læs mereSnejbjerg Skole - En idrætsskole
Snejbjerg Skole - En idrætsskole Idrætsskolen gør det sjovt, sundt, udfordrende og lærerigt at bevæge sig, og danner fundamentet for, at eleverne udvikler livslange sunde vaner! Hvad er en idrætsskole?
Læs mereSkelgårdsskolens læseplan
Skelgårdsskolens læseplan Målet med skolens læsepolitik er: At fremme læselyst og læseglæde hos alle børn At læsning bliver tilgængeligt for alle At eleverne udvikler gode og brugbare læsekompetencer At
Læs mereDette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Læs mereFåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00. Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60. vestermarkskolen@svendborg.
Fåborgvej 60 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 00 Skolebakken 6, Ollerup 5762 Vester Skerninge Tlf.: 62 23 61 60 vestermarkskolen@svendborg.dk www.vester-markskolen.dk Vestermarkskolen Vestermarkskolen
Læs mereProfilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema
Profilskoler i Ishøj Kommune - ansøgningsskema Ansøgningen skrives ind i dette skema. Ansøgningsskemaet sendes til Center for Børn og Undervisning i papirudgave med de ønskede underskrifter og i elektronisk
Læs mereIkast Østre. Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater.
GAMEPLAN Ikast Østre "Teams, der ror samme vej, vinder oftere Arne Nielsson Gameplan er en visuel metode til kreativt at komme fra ideer til resultater. Med Gameplan får vi en fælles opfattelse af aktiviteter,
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereLilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn
Lilleåmodellen Aldersintegreret Indskoling (AI) En god skolestart for dit barn 12 1 Forord Kære forældre i 0.-2.klasse. Som i resten af samfundet sker der for os, som arbejder i skoleverdenen, hele tiden
Læs mereHåndbold i skolen - alle børn i spil
Håndboldforløb 7.- 9. klasse - Håndboldteknik og spilstrategi Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE FORENINGER, FORENINGSLEDERE OG TRÆNERE. KÆRE SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund
Læs mereLektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen
1 Lektiecafe og faglig fordybelse på Toppedalskolen Side 1 2 Vores forståelse af faglig fordybelse Faglig fordybelse er et andet ord for lektie cafe i første omgang. Men det skal udvikle sig til at også
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereFørste spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014
Første spadestik Folkeskoleskolereformen Lind Skole -Version 2014 Aftenens program Velkomst v/ln Folkeskolereformen i overordnede træk v/ln Ny lov om lærernes arbejdstid og konsekvenser heraf v/ln Pause
Læs mereStatus på kvalitetsløft på Hvidovres skoler
Status på kvalitetsløft på Hvidovres skoler April 2013 1 Indledning Kvalitetsløftets overordnede mål om styrket faglighed, inklusion og forældretilfredshed skal lykkes, og det understøttes derfor af 11
Læs mereKOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter
KOMMUNEANSØGNING Ansøgningsskema til vejledningsforløb med Undervisningsministeriets læringskonsulenter Udfyldes af kommunen Sendes elektronisk til laeringskonsulenterne@uvm.dk Ansøgningsfristen er fredag
Læs mereBilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud
Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,
Læs mereEn bæredygtig skole et 5 årig perspektiv. for. Møldrup skole
En bæredygtig skole et 5 årig perspektiv for Møldrup skole 2012 2016 Første udgave juni 2012 Forord På Møldrup skole har vi formuleret en vision om, hvordan vi ser skolen, når vi tegner et billede af fremtiden
Læs mereLemvig kristne Friskole Skoleåret 2012-2013
Evaluering af skolens samlede undervisning Følgende er Lemvig kristne Friskoles (LKF) evaluering af dennes samlede undervisning, sådan som det foreskrives i henhold til friskolelovens 1.b og 1.c. Evalueringen
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN
FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.
Læs mereForældrefolder Østre. stre. vang. øndermark. Rønneskolen. Rønneskolen. Åvang. Søndermark. Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013
stre Forældrefolder Østre Åvang Søndermark Aktiviteter & Fokusområder 2012-2013 vang øndermark Rønneskolen Rønneskolen Indhold Visioner og værdier... side 04 Inklusion... side 06 Trivsel og tryghed...
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereVirksomhedsplan for 2014
Virksomhedsplan for 2014 I dette dokument kan du finde Spiloppens vision, formål, værdier og pædagogiske principper og du kan linke ind på Spiloppens fulde læreplan http://www.boernehuset-spiloppen.dk/filer/190denfuldelaerepla1.doc
Læs mereUddannelsesplan som uddannelsessted
Uddannelsesplan som uddannelsessted Kornmod Realskole, Skolegade 4-12, 8600 Silkeborg T: 86822677 M: kontor@kornmodrealskole.dk Side 1 Generelt om skolen Kornmod Realskole er en af Silkeborgs ældste uddannelsesinstitutioner
Læs mereSelvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget
Selvforvaltningsaftale for 2012/2013 mellem Borup Ris Skolen og Børneudvalget Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Virksomhedens kerneydelser.... 3 2. Politisk godkendte mål og tværgående indsatsområder....
Læs mereTimring Læringscenter
2014-2015 Udviklingsplan Timring Læringscenter Center for Børn og Læring Herning Kommune Årsmål 2014-2017 1. Sådan arbejder vi med de politiske årsmål i herning kommune Årsmålene for 2014 er begyndelsen
Læs mereForældreposten marts 2014
Forældreposten marts 2014 Skolereformen Reserver allerede nu tirsdag den 3. juni klokken 17 18.30. Her inviterer skolen alle forældre til information om de ændringer, der sker for jeres børn i det kommende
Læs mereInklusionsstrategi. Arbejdsgrundlag 2015-2018
Inklusionsstrategi og Arbejdsgrundlag på 2015-2018 Indhold 1. Forord... 3 2. Vision og værdier for Højvangskolen... 4 3. Formål med inklusionsindsatsen... 5 4. Inklusionsstrategi for Højvangskolen... 5
Læs mereHvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer
Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,
Læs mereÅrsmøde 2013/14. Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82
Årsmøde 2013/14 Lynghøjskolen 10. juni 2014 i lokale 81/82 Dagsorden for årsmødet (18:00 20:30) Intro og velkomst (5 minutter) Årsberetning ved formand (10 minutter) Ny folkeskolereform hvordan bliver
Læs mereIdræt, krop og bevægelse en naturlig del af skoledagen
Idræt, krop og bevægelse en naturlig del af skoledagen Sundhedsambassadører Furesø Kommune Farum d. 11. november 2013 Daniel Bundgaard Afdelingsleder for idrætsskolen Bellahøj Skole Københavns Idrætsskole
Læs merePrincipper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK
BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper
Læs mereVelkommen til Birkerød Skole
Infomøde 8. dec. 2015 Velkommen til Birkerød Skole Information om start i Førskole-SFO og børnehaveklasse INDHOLDSFORTEGNELSE Forord...... 3 Organisering... 4 Mantra... 4 Førskole-SFO....... 6 Børnehaveklasser....
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereKære forældre. 2. september 2013
2. september 2013 Kære forældre Med dette forældrenyt vil vi gerne byde jer alle rigtig hjertelig velkommen til et nyt og forhåbentlig spændende, inspirerende og udbytterigt skoleår. Rigtig mange af jer
Læs mereNordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede
Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereFolkeskolereformen. Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle
Folkeskolereformen Glostrup Skole 20.Marts 2014 Skoleleder Kirsten Balle Glostrup Skole Skolen i skolen Involveringsprocessen Forankret i den strategiske ledelse & udviklingsenheden Afdelingslederne procesagenter
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereDEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN
DEBAT VED BORDENE OPSAMLING PÅ SMS ER MED IDEER TIL IDEBANKEN Hvordan får vi skabt en mere varieret skoledag for eleverne, så alle elever lærer mere og trives i skolen? En flydende skoledag, som ikke er
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Maglegårdsskolen Marts 2015 Generelle oplysninger Adresse Maglegårdsskolen Maglegård Skolevej 1 2900 Hellerup Telefon: 39 98 56 00 Stilling Skoleleder Reference Ansættelsesvilkår
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereKompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. udvikling trivsel
Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed udvikling trivsel KOMPASSET projekter Vi kvalificerer til fremtiden På Vestre Skole ønsker vi at kvalificere vores elever bedst muligt til det samfund, de
Læs mereAftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen
Aftale mellem Buskelundskolen og Skolechef Huno K. Jensen 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den budgetansvarlige chef for den
Læs mere27-01-2014. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2014-0020938. Dokumentnr. 2014-0020938-1
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Regler for holddannelse Reglerne for holddannelse er blevet justeret i den ny folkeskolelov. Dette
Læs merePilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014
Pilotprojekter i Roskilde Kommune 2013-2014 Roskilde Kommune vil være ordentligt forberedt. Derfor gennemfører alle kommunens folkeskoler i 2013-2014 en række forsøg. Forsøgene evalueres første gang i
Læs mereAlle børn og unge er en del af fællesskabet
Alle børn og unge er en del af fællesskabet Herning Kommunes Inklusionsstrategi PIXIUDGAVE Til forældre Forskning har vist, at forskellighed i børnegruppen skaber et markant bedre udviklings- og læringsgrundlag
Læs mereVision 2010 Vindinge Skole
Vision 2010 Vindinge Skole Sundhed - stikord 2008/2009 2009/2010 Mål Optimale spiseforhold Pladsforhold, omstrukturering af frikvartererne, spærretid Ansvarlighed for rengøring og oprydning SFO kommer
Læs mereNærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015
Nærum Skoles 4-årige udviklingsplan 2011-2015 1 Nærum Skoles Udviklingsplan 2011-2015 tager sit afsæt i Skoleområdets Udviklingsplan 2011-2015 for Rudersdal Skolevæsen. Udviklingsplanen er det overordnede
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereMålopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459
Pkt.nr. 23 Målopfyldelser 2006 for kontraktstyrede virksomheder på Skoleudvalgets område 559459 Indstilling: Skole og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget, Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereKompasset. - udskoling på Vestre Skole KOMPASSET. Kompasset- hop ombord i fremtidens skole. udvikling trivsel
udvikling trivsel Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Kompasset - udskoling på Vestre Skole faglighed KOMPASSET projekter Kompasset- hop ombord i fremtidens skole Vi
Læs mereFrisholm Skole. Uddannelsesplan. Frisholm Skole som læreruddannelsessted. Frisholm Skole. Frisholmvej 20. Tlf. 89702835. Frisholmvej 20.
Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835 Frisholmskole@silkeborg.dk Silkeborg kommune Uddannelsesplan Frisholm Skole som læreruddannelsessted Frisholm Skole Frisholmvej 20 8653 Them Tlf. 89702835
Læs mereSund mad. giver hulahop. i kroppen
Sund mad giver hulahop i kroppen AF Karen Eriksen ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen. indledning Mad er meget mere end indholdet af fedt, kulhydrater og vitaminer. Det er selvfølgeligt vigtigt,
Læs merePolitik for inklusion i Mariagerfjord kommune
Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereVirksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009
Virksomhedsplan for Skole Nord Februar 2009-1 - Indholdsfortegnelse 1 Forord... 1 2 Fakta om Skole Nord... 1 3 Virksomhedens ansvarsområde... 2 4 Kvalitetsrapporten... 2 5 Sådan udmønter vi den politiske
Læs mereSkolestart På Abildgårdskolen
Skolestart På Abildgårdskolen 2014/2015 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 640 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En
Læs mereTAVLEMØDER. n INTRODUKTION
TAVLEMØDER Tavlemøder er en særlig mødestruktur, der tilgodeser, at alle voksne omkring en elev bliver hørt i tilfælde af mistrivsel. Mødeformen sikrer, at alle har fælles fokus på indsatserne omkring
Læs mereVision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer
Skolen ved Bülowsvej Vision Vi gør børn og unge livsduelige, - så de kan, vil og tør møde udfordringer Værdier Menneskesyn: Vi er anerkendende, troværdige og lyttende og skaber et forpligtende og inkluderende
Læs mereHareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011
Hareskov Skole FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2010 2011 HARESKOV SKOLE
KVALIESRAPPOR 2010 2011 HARESKOV SKOLE FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer.
Læs mereSe hjemmesiden:
Uddannelsesplan for praktik på Låsby Skole 2018 2019 Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 440 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen
Læs mereSkolereformens betydning for idrætsforeningerne En spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden 2.-12. oktober 2014
S Skolereformens betydning for idrætsforeningerne En spørgeskemaundersøgelse foretaget i perioden 2.-12. oktober 2014 Samlet status pr. 15. oktober: 1668 formænd for enstrengede foreninger, hovedforeninger
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mere