EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked. fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked 2003/0165(COD) 9. marts 2004 UDTALELSE fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked til Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer (KOM(2003) 424 C5-0329/ /0165(COD)) Rådgivende ordfører: Piia-Noora Kauppi Udvidet samarbejde mellem udvalg artikel 162a AD\ doc PE

2 PE /55 AD\ doc

3 PROCEDURE På mødet den 11. september 2003 valgte Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked Piia-Noora Kauppi til rådgivende ordfører. På møder den 26. november 2003, 23. februar 2004 og 8. marts 2004 behandlede udvalget udkastet til udtalelse. På sidstnævnte møde vedtog det nedenstående ændringsforslag (for: 12; imod: 8; hverken/eller: 1). Til stede under afstemningen var: Giuseppe Gargani (formand), Ioannis Koukiadis og Bill Miller (næstformænd), Uma Aaltonen, Paolo Bartolozzi, Enrico Ferri (for Bert Doorn), Janelly Fourtou, Marie-Françoise Garaud, Evelyne Gebhardt, José María Gil-Robles Gil- Delgado, Malcolm Harbour, Klaus-Heiner Lehne, Sir Neil MacCormick, Toine Manders, Arlene McCarthy, Manuel Medina Ortega, Angelika Niebler (for Kurt Lechner), Elena Ornella Paciotti (for Fiorella Ghilardotti), Marianne L.P. Thyssen, Ian Twinn (for Lord Inglewood) og, Diana Wallis. AD\ doc 3/55 PE

4 KORT BEGRUNDELSE Den rådgivende ordførers holdning: Den rådgivende ordfører glæder sig over og støtter Kommissionens forslag, som tager højde for Parlamentets beslutning af marts 1998 om Kommissionens grønbog om generelle principper for Den Europæiske Unions levnedsmiddellovgivning og beslutningen af juni 2001 om Kommissionens hvidbog om fødevaresikkerhed. Den rådgivende ordfører støtter navnlig indførelsen af generelle principper og betingelser for anvendelse af sundhedsanprisninger og glæder sig over listen over ernæringsanprisninger, betingelserne for sammenlignende anprisninger, sondringen mellem anprisninger af en virkning på kropsfunktioner og anprisninger af en reduceret risiko for sygdom samt definitionen af en forbruger, som bygger på Domstolens afgørelser. Der er imidlertid en række aspekter ved forslaget, som bør forbedres. Den rådgivende ordfører: - mener, at forslaget skal ses i lyset af de eksisterende retningslinjer, som er udarbejdet af WHO, Codex Alimentarius og Europarådet, og at der skal tages højde for Kommissionens nylige forslag til en forordning om fælles regler for tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer ( fødevareberigelse ). Desuden bør det også tages i betragtning, at Kommissionen snart agter at fremsætte et forslag til ændring af Rådets direktiv 90/496/EØF om næringsdeklaration af levnedsmidler, - hilser det dobbelte garantisystem for sundhedsanprisninger velkommen, men er bekymret for, at den foreslåede forebyggende godkendelsesprocedure for sundhedsanprisninger er uforholdsmæssigt omfattende og for restriktiv. Forslaget bør tage højde for, at den almindelige forbrugerbeskyttelse sikres ved forbuddet i artikel 3 mod at vildlede forbrugerne i forbindelse med anprisningerne. Desuden skal sundhedsanprisninger godkendes eller være opført på listen over tilladte anprisninger. I henhold til proportionalitetsprincippet bør lovgivningen ikke gå længere end nødvendigt for at opnå de fastsatte mål. De krav, der går ud over det nødvendige, bør derfor ikke støttes, navnlig artikel 4, artikel 11 og kravet om at foreslå en nøjagtig formulering i ansøgningen om godkendelse, - er bekymret for, at forbrugerens ret til at indhente oplysninger, som er beskyttet af EFtraktatens artikel 153, kan krænkes og begrænses, hvis en sundhedsanprisning skal formuleres på en bestemt måde. Forordningen skal sikre, at oplysningerne om de anpriste gavnlige virkninger på sundheden gives på en passende måde, så forbrugerne får meningsfuld information og kan vurdere produkterne i forhold til kosten som helhed. Der bør også sondres mellem det videnskabelige grundlag for anprisningen og måden, hvorpå anprisningen kommunikeres, - mener, at forslaget om opstilling af ernæringsprofiler er for vidtgående og bør opgives. Der findes ikke gode og dårlige fødevarer, når blot de indtages som del af en varieret kost, der er tilpasset forbrugerens behov. Det kunne vise sig teknisk meget vanskeligt at definere en ønskelig ernæringsprofil, da mange produkter befinder sig i en gråzone. Der er behov for at garantere, at en ernærings- eller sundhedsanprisning kan anvendes om en PE /55 AD\ doc

5 fødevare, hvis anprisningen er dokumenteret. Dertil kommer, at forslagets retsgrundlag (EF-traktatens artikel 95) i denne forbindelse forekommer tvivlsomt, da forslagets hovedformål er at sikre forbrugerbeskyttelse og folkesundhedsbeskyttelse. Ernæringsprofilerne kan desuden ikke harmoniseres, da der ikke findes tilsvarende nationale bestemmelser i alle de medlemsstater, hvis bestemmelser kunne harmoniseres, - kritiserer forslagets tekniske kvalitet, som på mange punkter er utilfredsstillende og kan føre til fortolkningsvanskeligheder og retlig usikkerhed, f.eks. med hensyn til omfanget af den beskyttelse, der opnås ved at optage en tilladt reklameanprisning i registret (dækker det også anprisninger med lignende indhold og tilsvarende anprisninger på andre sprog?), og det er svært at indkredse betydningen af begreber som psykologiske og adfærdsmæssige funktioner, kroppens normale funktioner og utilbørlig eller skræmmende måde, - er bekymret for, at forslaget hvis det tages bogstaveligt kan ramme produktserier, som er udviklet med henblik på at øge forbrugernes viden om og mulighed for at købe sunde fødevarer. Hvis sådanne enkle og klare vejvisere forbydes, vil det være til ugunst for forbrugerne. Derfor bør det fremgå klart af forslaget, at produktseriebetegnelser ikke skal betragtes som anprisninger, og at sådanne betegnelser ikke er omfattet af bestemmelserne om forbudte anprisninger, - er bekymret for, at forslaget ikke tager højde for de eksisterende, nationale selvregulerende ordninger, - anser det for nødvendigt at fastsætte en overgangsperiode for produkter, som markedsføres lovligt inden den foreslåede forordnings ikrafttræden, når godkendelsesproceduren hos autoriteten er indledt, - foreslår, at listen over ernæringsanprisninger i bilaget udvides. ÆNDRINGSFORSLAG Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked opfordrer Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning: Kommissionens forslag 1 Ændringsforslag Ændringsforslag 1 Betragtning 3 a (ny) (3a) Der bør ikke skabes nye hindringer for fødevarehandel med tredjelande. 1 Endnu ikke offentliggjort i EUT. AD\ doc 5/55 PE

6 Det er vigtigt, at forordningsforslaget så vidt muligt er på linje med Codex Alimentarius, for så vidt angår ernærings- og sundhedsanprisninger. Ændringsforslag 2 Betragtning 4 a (ny) (4a) Formålet med forordningen er at øge betydningen af adfærdskodekser, f.eks. nationale selvregulerende kodekser for reklame, der anvendes effektivt i hele EU. Adfærdskodekser spiller en vigtig rolle til fremme af loyal handelspraksis, herunder ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer, samt harmonisering heraf på tværs af nationale grænser. Kodekser resulterer ofte i en bedre forbrugerbeskyttelse end lovgivning. Ernærings- og sundhedsanprisninger er på én gang et markedsførings- og reklamespørgsmål og et spørgsmål om forbrugerbeskyttelse og bør derfor reguleres ved hjælp af rimelige og hensigtsmæssige fællesskabsbestemmelser suppleret af effektive adfærdskodekser. Kommissionens nyligt offentliggjorte undersøgelser viser med al ønskelig tydelighed, at national selvregulering i forbindelse med reklame er en succes. En formel anerkendelse af effektive adfærdskodekser vil yderligere styrke selvregulering af reklame og bidrage til opnåelse af de højeste normer i hele EU. Ændringsforslag 3 Betragtning 6 (6) Fødevarer, der promoveres med anprisninger, kan af forbrugerne opfattes som havende ernæringsmæssige, fysiologiske eller andre sundhedsmæssige fordele i forhold til andre produkter uden sådanne tilsatte næringsstoffer. Dette kan tilskynde forbrugere til at foretage valg, der direkte påvirker deres samlede indtag af enkeltnæringsstoffer eller andre stoffer på en måde, der er i modstrid med den videnskabelige rådgivning. For at imødegå sådanne eventuelle uønskede virkninger bør der indføres nogle restriktioner for produkter med anprisninger. I denne forbindelse er faktorer som forekomst af (6) Fødevarer, der promoveres med anprisninger, kan af forbrugerne opfattes som havende ernæringsmæssige, fysiologiske eller andre sundhedsmæssige fordele i forhold til andre produkter uden sådanne tilsatte næringsstoffer. Dette kan tilskynde forbrugere til at foretage valg, der direkte påvirker deres samlede indtag af enkeltnæringsstoffer eller andre stoffer på en måde, der er i modstrid med den videnskabelige rådgivning. For at imødegå sådanne eventuelle uønskede virkninger bør der indføres nogle restriktioner for produkter med anprisninger. I denne forbindelse skal faktorer som forekomst af PE /55 AD\ doc

7 bestemte stoffer, f.eks. produktets alkoholindhold, eller produktets ernæringsprofil relevante kriterier for fastlæggelse af, om produktet kan være omfattet af anprisninger. bestemte stoffer, f.eks. produktets alkoholindhold, tages i betragtning ved fastlæggelse af, om produktet kan være omfattet af anprisninger. Det bør støttes, at alkoholindholdet tages i betragtning ved fastlæggelsen af, om der kan anvendes anprisninger for produktet, men det samme gør sig ikke gældende for ernæringsprofiler. Ændringsforslag 4 Betragtning 7 (7) Ved opstillingen af en ernæringsprofil kan der tages hensyn til indholdet af forskellige næringsstoffer og stoffer med ernæringsmæssige- eller fysiologiske virkninger, navnlig stoffer som fedt, mættet fedt, transfedtsyrer, salt/natrium og sukkerarter, som ifølge anbefalingerne ikke bør indgå med for store indtag i kosten som helhed, og stoffer som fler- og enkeltumættet fedt, andre kulhydrater end sukker, vitaminer, mineraler, proteiner og fibre. Ved fastlæggelse af ernæringsprofilerne skal der tages hensyn til de forskellige fødevarekategorier og de pågældende fødevarers position og rolle i den samlede kost. Det kan være nødvendigt at give dispensation fra at overholde fastsatte ernæringsprofiler for visse fødevarer eller fødevarekategorier afhængigt af deres rolle og betydning i befolkningens kost. Dette arbejde er komplekst og teknisk, og det bør overlades til Kommissionen at vedtage de relevante foranstaltninger. udgår Følger af ændringsforslaget til artikel 4. Ændringsforslag 5 AD\ doc 7/55 PE

8 Betragtning 11 (11) Det er først og fremmest videnskabelig dokumentation, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger, og fødevarevirksomhedsledere, der anvender anprisninger, bør begrunde dem. (11) Det er først og fremmest videnskabelig dokumentation, der skal tages i betragtning ved anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger, og fødevarevirksomhedsledere, der anvender anprisninger, bør begrunde dem. Den videnskabelige dokumentation for ernærings- og sundhedsanprisninger bør stå i et rimeligt forhold til den anpriste gavnlige virkning. Målet med den videnskabelige dokumentation bør være at give tilstrækkeligt belæg for ernærings- og sundhedsanprisningen og den anpriste gavnlige virkning, men dokumentationen bør ikke stå i misforhold til opnåelsen af dette mål, så der bør kræves bevis for tilstrækkelig sandsynlighed og ikke uden for al tvivl. Ændringsforslag 6 Betragtning 13 a (ny) (13a) Muligheden for at anvende anprisningen "ekstra fedtreduceret" i forbindelse med smørbare fedtstoffer er omfattet af forordning (EF) nr. 2991/94, og derfor bør anprisninger af fedtindholdet ikke på nuværende tidspunkt anvendes på de smørbare fedtstoffer. Denne forordning bør ikke finde anvendelse på smørbare fedtstoffer, for hvilke der er fastsat særlige regler i forordning (EF) nr. 2991/94. Ifølge punkt 23 i Kommissionens begrundelse er det hensigten at tilpasse forordning (EF) nr. 2991/94 til nærværende forordning. Forordning nr. 2991/94 omhandler smørbare fedtstoffer. Den kan næppe fuldt ud tilpasses en generel forordning, der omfatter alle fødevareprodukter. Derfor bør det klart fastsættes, at anprisninger af fedtindholdet ikke på nuværende tidspunkt vil finde anvendelse på de smørbare fedtstoffer. Sådanne anprisninger er også tilladt i medfør af direktivet om næringsdeklaration, jf. det generelle mærkningsdirektiv, og i henhold til nationale særbestemmelser og/eller retningslinjer (Østrig, Tyskland, Nederlandene, Det Forenede Kongerige osv.). Disse anprisninger har været anvendt i over 40 år. De har bidraget til at oplyse forbrugerne og har givet producenterne et incitament til at ændre fedtsammensætningen på baggrund af de seneste videnskabelige resultater. PE /55 AD\ doc

9 Ændringsforslag 7 Betragtning 17 (17) Sundhedsanprisninger, der beskriver næringsstoffers eller andre stoffers betydning for vækst, udvikling og kroppens normale fysiologiske funktioner på grundlag af mangeårig, ukontroversiel videnskabelig viden, bør omfattes af en anden slags vurdering og godkendelse. Det er derfor nødvendigt at vedtage en liste over tilladte anprisninger, der beskriver et næringsstofs eller andet stofs betydning. (17) Sundhedsanprisninger, der beskriver næringsstoffers eller andre stoffers betydning for vækst, udvikling og kroppens normale fysiologiske funktioner på grundlag af almindeligt anerkendte videnskabelige data, bør omfattes af en anden slags vurdering og godkendelse. Det er derfor nødvendigt at vedtage en fællesskabsliste over tilladte anprisninger, der beskriver et næringsstofs eller andet stofs betydning. Ændringsforslaget er en naturlig følge af ændringsforslaget til artikel 12. Ændringsforslag 8 Betragtning 20 (20) For at sikre, at sundhedsanprisninger er sande, klare, pålidelige og anvendelige for forbrugeren, når denne skal vælge en sund kost, bør formuleringen og præsentationen af sundhedsanprisninger tages i betragtning i autoritetens udtalelse og i den efterfølgende godkendelsesprocedure. (20) For at sikre, at sundhedsanprisninger er sande, klare, pålidelige og anvendelige for forbrugeren, når denne skal vælge en sund kost, bør produktets virkning og præsentationen af sundhedsanprisninger tages i betragtning i autoritetens udtalelse og i den efterfølgende godkendelsesprocedure. Det er rigtigheden af den foreslåede sundhedsanprisning snarere end dens formulering, autoriteten bør undersøge og godkende. Ændringsforslag 9 Betragtning 21 a (ny) (21a) Der bør tages hensyn til den europæiske fødevareindustri og navnlig SMV ernes behov, så det sikres, at innovation og konkurrenceevne ikke undergraves. AD\ doc 9/55 PE

10 Proceduren for registrering af en sundhedsanprisning må ikke være så teknisk vanskelig, omkostningstung og tidskrævende, at det undergraver udviklingen af nye produkter, som er til reel gavn for forbrugerne og for fødevareproducenternes konkurrenceevne på det europæiske marked og verdensmarkedet. Der bør især tages hensyn til SMV ernes evne til at håndtere denne proces. Det er derfor vigtigt at sikre, at de anmeldelses- og godkendelsesprocedurer, som er beskrevet i forslagets artikel 14-17, er produktive og effektive, så afgørelserne træffes rettidigt. Ændringsforslag 10 Betragtning 22 (22) Af klarhedshensyn og for at undgå flere ansøgninger vedrørende anprisninger, der allerede er vurderet, bør der oprettes et register over sådanne anprisninger. (22) Af klarhedshensyn og for at undgå flere ansøgninger vedrørende anprisninger, der allerede er vurderet, bør der oprettes og opretholdes et offentligt register over sådanne anprisninger. Registret vil være offentligt tilgængeligt og blive ajourført regelmæssigt efter oprettelsen. Ændringsforslag 11 Betragtning 23 (23) For at kunne følge med den videnskabelige og teknologiske udvikling bør registret revideres, så snart det er nødvendigt. Sådanne ændringer er gennemførelsesforanstaltninger af teknisk art, og for at forenkle og fremskynde proceduren bør det overlades til Kommissionen at vedtage dem. udgår I strid med forslagets artikel 18. Ændringsforslag 12 Artikel 1, stk Denne forordning finder anvendelse for ernærings- og sundhedsanprisninger i mærkning og præsentation af samt reklame 2. Denne forordning finder anvendelse for ernærings- og sundhedsanprisninger i mærkning og præsentation af samt reklame PE /55 AD\ doc

11 for fødevarer, der uden videre forarbejdning leveres til den endelige forbruger. Den finder ligeledes anvendelse for fødevarer, der skal leveres til restauranter, hospitaler, skoler, kantiner og lignende storkøkkener. for fødevarer, der uden videre forarbejdning leveres til den endelige forbruger. Den finder ligeledes anvendelse for fødevarer, der skal leveres til restauranter, hospitaler, skoler, kantiner og lignende storkøkkener. Den hindrer ikke spredning af information eller henstillinger, der udelukkende rettes mod læger, sygeplejersker, farmaceuter, andre fagfolk i sundhedssektoren og/eller ernæringsfysiologer. Det er af afgørende betydning at kunne udsende mere detaljeret information om fødevarer til relevante fagfolk i sundhedssektoren for at fremme deres forståelse og give dem mulighed for på behørig vis at rådgive deres klienter. Ændringsforslag 13 Artikel 1, stk Ernærings- og sundhedsanprisninger, der ikke er i overensstemmelse med denne forordning, betragtes som vildledende reklame som defineret i Rådets direktiv 84/450/EØF. udgår Ifølge bestemmelserne i stk. 3 betragtes alle ernærings- og sundhedsanprisninger, der ikke er i overensstemmelse med forordningen, som vildledende reklame som defineret i direktiv 84/450/EØF. Der er ikke (!) tale om nogen kontrol af anprisningens konkrete vildledende karakter i det enkelte tilfælde. I stk. 3 går man således ud fra en ukorrekt retlig forestilling om anprisningers vildledende karakter. Der tages rent abstrakt udgangspunkt i overensstemmelse med forordningens bestemmelser. Dette er i modstrid med procedurens grundlæggende principper. Ændringsforslag 14 Artikel 1, stk Denne forordning finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i særlige EFbestemmelser om fødevarer til særlig ernæring. 4. Denne forordning finder anvendelse, medmindre andet er fastsat i særlige EFbestemmelser om ernærings- og sundhedsanprisninger, såsom forordning (EF) nr. 2991/94 af 5. december 1994 om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer. AD\ doc 11/55 PE

12 Alle ernærings- og sundhedsanprisninger, for hvilke der allerede findes fællesskabsretlige regler, skal stadig væk kunne anvendes. Disse anprisninger har med succes været indført i mange år, er forbrugerne velkendte og derfor ikke vildledende. Dette gælder f.eks. ernæringsog sundhedsanprisninger i henhold til forordning (EF) nr. 2991/94 (forordningen om smørbare fedtstoffer), såsom "ekstra fedtreduceret", "fedtreduceret" eller "let" i forbindelse med smørbare fedtstoffer, forordning (EF) nr. 2597/97 om supplerende regler til den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter med hensyn til konsummælk, direktiv 80/777/EØF (mineralvandsdirektivet) eller i henhold til rammedirektivet om levnedsmidler bestemt til særlig ernæring (diætrammedirektivet). Ændringsforslag 15 Artikel 2, nr. 1 (1) "anprisning": et budskab eller en fremstilling, der ikke er obligatorisk i henhold til EF-bestemmelser eller nationale bestemmelser, herunder billeder, grafik eller symboler, og som angiver, indikerer eller antyder, at en fødevare har særlige egenskaber (1) "anprisning": et budskab eller en fremstilling, der ikke er obligatorisk i henhold til EF-bestemmelser eller nationale bestemmelser, herunder billeder, grafik eller symboler, og som angiver, at en fødevare har særlige egenskaber Den oprindeligt foreslåede tekst skaber et stort "gråt område" for annoncører med hensyn til symboler, der ikke er i modstrid med den gældende lovgivning. F.eks. vil et budskab med et tilfreds smil i forbindelse med indtagelsen af en bestemt fødevare kunne opfattes som en henvisning til, at den pågældende fødevare får kunden til at føle sig godt tilpas, og vil derfor ifølge Kommissionens forslag kunne forbydes. Ændringsforslaget er i overensstemmelse med ændringsforslag 25. Ændringsforslag 16 Artikel 2, nr. 2 2) "næringsstof": protein, kulhydrat, fedt, kostfibre, natrium, vitaminer og mineraler anført i bilaget til direktiv 90/496/EØF samt stoffer, der tilhører eller er komponenter i en disse kategorier 2) "næringsstof": protein, kulhydrat, fedt, kostfibre, natrium, vitaminer og mineraler anført i bilaget til direktiv 90/496/EØF eller den kommende forordning om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer, samt stoffer, der tilhører eller er komponenter i en disse kategorier Der bør også henvises til de vitaminer og mineraler, der fremgår af listen i den kommende PE /55 AD\ doc

13 forordning om berigelse af fødevarer med vitaminer og mineraler (KOM(2003) 671). Ændringsforslag 17 Artikel 2, stk. 4, litra a a) den energi (kalorieværdi), som den a) den energi (kalorieværdi), som den - giver - giver eller - giver i nedsat eller øget grad eller - giver i nedsat eller øget grad eller - ikke giver, og/eller - ikke giver, og/eller b) de næringsstoffer eller andre stoffer, som den Ændringsforslag 18 Artikel 2, stk. 4, litra b - indeholder - indeholder eller b) de næringsstoffer eller andre stoffer, som den - indeholder i nedsat eller øget forhold eller - indeholder i nedsat eller øget forhold eller - ikke indeholder - ikke indeholder Ændringsforslag 19 Artikel 2, nr. 6 6) "anprisning af en reduceret risiko for sygdom": en sundhedsanprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at indtagelse af en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele i betydelig grad reducerer en risikofaktor for udvikling af en sygdom hos mennesker 6) "anprisning af en reduceret risiko for sygdom": en sundhedsanprisning, der angiver, indikerer eller antyder, at indtagelse af en fødevarekategori, en fødevare eller en af dens bestanddele i betydelig grad reducerer risikoen for udvikling af en sygdom hos mennesker Da angivelserne skal forstås af forbrugerne, er det nødvendigt, at definitionen går på en reduktion af en risiko og ikke en risikofaktor. Det vil således være lettere at forstå en oplysning om, at sygdomsrisikoen reduceres (f.eks. "Kan mindske risikoen for en hjerte-karsygdom"), end en oplysning om, at en risikofaktor, der er relevant for sygdommen, reduceres (f.eks. "Kan nedsætte homocystinniveauet"). Ændringsforslag 20 Artikel 2, stk. 8 a (nyt) AD\ doc 13/55 PE

14 8a) "Sundhed": almen fysisk, psykisk og social velbefindende. Forslaget til forordning omhandler hovedsageligt regler for sundhedsanprisning, men forslaget indeholder ikke nogen definition af "sundhed". Den foreslåede definition er den samme som den, der anvendes af Verdenssundhedsorganisationen WHO. Ændringsforslag 21 Artikel 3, stk. 2, litra b b) rejse tvivl om andre fødevarers sikkerhed og/eller rette næringsværdi b) rejse tvivl om andre fødevarers rette næringsværdi Spørgsmålet om fødevaresikkerhed bør ikke nævnes. Den foreliggende forordning fastsætter bestemmelser om beskyttelse af forbrugerne mod vildledelse og bedrag i form af ernæringsog sundhedsanprisninger. Tanken om sikrere fødevarer og foder er udgangspunktet for den nye europæiske fødevarelovgivning, og der fastsættes regler herfor i andre EF-retsforskrifter (jf. forordning (EF) nr. 178/2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen). Derfor skal der ikke også i denne forordning tales om produktsikkerheden. Ændringsforslag 22 Artikel 4 1. Senest 18 måneder efter, at denne forordning er vedtaget, fastsætter Kommissionen efter proceduren i artikel 23, stk. 2, særlige ernæringsprofiler, som fødevarer eller bestemte fødevarekategorier skal overholde for at kunne være omfattet af ernærings- eller sundhedsanprisninger. Ernæringsprofilerne fastsættes navnlig med henvisning til den mængde af følgende næringsstoffer, der forekommer i fødevaren: a) fedt, mættede fedtsyrer, transfedtsyrer b) sukkerarter c) salt/natrium. Ernæringsprofilerne skal baseres på den videnskabelige viden om kost og ernæring udgår PE /55 AD\ doc

15 samt deres sammenhæng med sundhed samt især på næringsstoffers og andre stoffers rolle i henseende til en ernæringsmæssig eller fysiologisk indvirkning på kroniske sygdomme. Ved fastsættelsen af ernæringsprofilerne skal Kommissionen indhente udtalelser fra autoriteten og foranstalte høringer af interesserede parter, herunder fødevarevirksomhedsledere og forbrugergrupper. Dispensationer og opdateringer for at tage hensyn til relevant videnskabelig og teknisk udvikling vedtages efter proceduren i artikel 23, stk Uanset stk. 1 tillades ernæringsanprisninger, der henviser til reduktion af indholdet af fedt, mættede fedtsyrer, transfedtsyrer, sukkertyper og salt/natrium, forudsat at de overholder betingelserne i denne forordning. 3. For drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2 % vol. må der ikke anvendes a) sundhedsanprisninger b) andre ernæringsanprisninger end dem, der henviser til en reduktion af alkoholindholdet eller energiindholdet. 4. Efter proceduren i artikel 23, stk. 2, og på grundlag af videnskabelig dokumentation kan det fastsættes, at ernærings- eller sundhedsanprisninger af andre fødevarer eller fødevarekategorier end dem, der er omhandlet i stk. 3, skal være omfattet af begrænsninger eller forbud. Opstilling af ernæringsprofiler kan ikke støttes. Hvis Kommissionen ønsker at gå længere på dette område, bør den forelægge et særskilt forslag for Europa-Parlamentet. Opstilling af ernæringsprofiler ligger ud over de nødvendige restriktioner og er derfor i strid med proportionalitetsprincippet. Det er uacceptabelt, at ernæringsprofilerne først skal fastsættes ved komitéprocedure 18 måneder efter vedtagelsen af forordningen. Det er også uacceptabelt, at Europa-Parlamentet ikke skal deltage i denne procedure. Kommissionen foreslår desuden, at ikke blot fastsættelsen af ernæringsprofiler skal ske ved komitéprocedure, AD\ doc 15/55 PE

16 men også fastsættelsen af, hvilke andre fødevarer der skal være omfattet af forbud mod ernærings- eller sundhedsanprisninger (artikel 4, stk. 4). Det skal endvidere bemærkes, at ernærings- og sundhedsanprisninger enten bygger på det faktiske ernæringsindhold eller på en almindelig kendt eller påvist virkning af et fødevareprodukt eller dets ingrediens(er). Der er således ikke noget grundlag for denne artikels forbudsprincip. Desuden er det et åbent spørgsmål, på hvilket grundlag ernæringsprofilerne kan fastsættes, og hvordan ernæringsprofilerne i sidste ende skal formuleres, og hvordan sådanne profiler skal anvendes. Endelig er sundhedsanprisninger kun tilladt, hvis de er godkendt i henhold til den foreslåede forordning. Der bør gøres mere for at fremme effektive metoder til at hjælpe mennesker med at tilpasse deres energiindtag til deres energiforbrug. Kommissionen har for eksempel oprettet et netværk for ernæring og fysisk aktivitet, hvor medlemsstaternes eksperter bidrager til at udvikle fælles europæiske politikker vedrørende kost og folkesundhed. Dette bør fremmes yderligere. Det er også vigtigt at sikre bedre forbrugerinformation og -oplysning. Derfor er det nødvendigt først at vide mere om, hvordan Kommissionen agter at komme videre i sit forslag til ændring af Rådets direktiv om næringsdeklaration af levnedsmidler. Det forhold, at forbrugerne ikke altid forstår ernæringsoplysningerne, er en væsentlig årsag til, at forbrugerne vildledes. Der bør findes mere effektive metoder til at hjælpe forbrugerne, så de bedre kan bedømme produkternes generelle ernæringsmæssige troværdighed. Endelig ville det være på sin plads at påpege, at der allerede findes EU-lovgivning og national lovgivning om vildledning i såvel anprisninger som reklamer. Spørgsmålet er, hvor effektivt denne lovgivning anvendes og håndhæves. Disse eksisterende bestemmelser om forbrugerbeskyttelse forventes at blive styrket yderligere ved det foreslåede direktiv om urimelig handelspraksis, som skal udvide forbrugerbeskyttelsen til at omfatte ikke blot vildledende handlinger, men også vildledende udeladelser i al kommerciel kommunikation (ud over reklame), der er rettet mod forbrugere. Forslaget bør tage højde for, om denne praksis påvirker forbrugernes indkøbsadfærd hvilket bør vurderes på grundlag af begrebet den gennemsnitlige forbruger. Ændringsforslag 23 Artikel 5, stk. 1, litra a a) Forekomsten, fraværet eller det reducerede indhold af det stof, anprisningen vedrører, har en gavnlig ernæringsmæssig eller fysiologisk virkning, som er dokumenteret ved almindeligt anerkendte videnskabelige data. a) Forekomsten, fraværet eller det reducerede indhold af det næringsstof eller andet stof, anprisningen vedrører, har en gavnlig ernæringsmæssig eller sundhedsmæssig virkning, som er dokumenteret ved almindeligt anerkendt videnskabelig viden eller ved henvisning til den godkendelse, der er givet i henhold til den procedure, der er beskrevet i artikel Når en sundhedsanprisning PE /55 AD\ doc

17 anvendes om en fødevare eller en fødevarekategori, har den pågældende fødevare eller fødevarekategori vist sig at have en gavnlig ernæringsmæssig eller sundhedsmæssig virkning dokumenteret ved almindeligt anerkendt videnskabelig viden. Generelle principper og betingelser for anvendelsen af ernærings- og sundhedsanprisninger bør betragtes positivt som et kvalitetskriterium, der gør det muligt for de håndhævende myndigheder at kontrollere de anprisninger, der anvendes i deres medlemsstat. Det bør imidlertid gøres klart, at det også er tilladt at anvende sundhedsanprisninger, som vedrører en bestemt fødevare eller fødevarekategori. Denne tilgang finder støtte i definitionen af sundhedsanprisning i forslagets artikel 2, i Europarådets Guidelines Concerning Scientific Substantiation of Health Related Claims for Functional Foods og i Codex Alimentarius Draft Guidelines for Use of Health and Nutrition Claims. Ændringsforslag 24 Artikel 5, stk. 1, litra b b) Det stof, anprisningen vedrører b) Det næringsstof eller andet stof, anprisningen vedrører i) forekommer i det færdige produkt i en betydelig mængde som defineret i EFbestemmelser eller, hvis sådanne bestemmelser ikke findes, i en mængde, der har den anpriste ernæringsmæssige eller fysiologiske virkning dokumenteret ved almindeligt anerkendte videnskabelige data, eller ii) forekommer ikke eller forekommer i en reduceret mængde, der har den anpriste ernæringsmæssige eller fysiologiske virkning dokumenteret ved almindeligt anerkendte videnskabelige data. Præcisering. i) forekommer i det færdige produkt i en betydelig mængde som defineret i EFbestemmelser eller, hvis sådanne bestemmelser ikke findes, i en mængde, der har den anpriste ernæringsmæssige eller sundhedsmæssige virkning dokumenteret ved almindeligt anerkendt videnskabelig viden, eller ii) forekommer ikke eller forekommer i en reduceret mængde som defineret i fællesskabslovgivningen eller, hvor der ikke findes sådanne regler, i en mængde, der har den anpriste ernæringsmæssige eller sundhedsmæssige virkning dokumenteret ved almindeligt anerkendt videnskabelig viden. AD\ doc 17/55 PE

18 Ændringsforslag 25 Artikel 5, stk. 1, litra c c) Det stof, anprisningen vedrører, foreligger i en form, som kroppen kan optage, hvis det er relevant. c) Det næringsstof eller andet stof, anprisningen vedrører, foreligger i en form, som kroppen kan optage, hvis det er relevant. Præcisering. Ændringsforslag 26 Artikel 5, stk. 1, litra d d) En mængde af produktet, som med rimelighed må antages at blive indtaget, indeholder en betydelig mængde af det stof, anprisningen vedrører, som defineret i EF-bestemmelser eller, hvis sådanne bestemmelser ikke findes, i en mængde, der har den anpriste ernæringsmæssige eller fysiologiske virkning dokumenteret ved almindeligt anerkendte videnskabelige data. d) En mængde af produktet, som med rimelighed må antages at blive indtaget, indeholder en betydelig mængde af det næringsstof eller andet stof, anprisningen vedrører, som defineret i EF-bestemmelser eller, hvis sådanne bestemmelser ikke findes, i en mængde, der har den anpriste ernæringsmæssige eller sundhedsmæssige virkning dokumenteret ved almindeligt anerkendt videnskabelig viden. Præcisering. Ændringsforslag 27 Artikel 5, stk. 3 a (nyt) 3a. For drikkevarer med et alkoholindhold på over 1,2 % vol. må der ikke anvendes a) sundhedsanprisninger b) andre ernæringsanprisninger end dem, der henviser til en reduktion af alkoholeller energiindholdet. Der bør gives støtte til forslaget om, at der for drikkevarer med et alkoholindhold på over PE /55 AD\ doc

19 1,2 % vol. ikke må anvendes sundhedsanprisninger og andre ernæringsanprisninger end dem, der henviser til en reduktion af alkohol- eller energiindholdet, og det bør gøres til en af betingelserne for at tillade anvendelse af anprisninger. Ændringsforslag 28 Artikel 6, stk Ernærings- og sundhedsanprisninger skal være baseret på og dokumenteret ved almindeligt anerkendte videnskabelige data. 1. Ernærings- og sundhedsanprisninger skal være baseret på og dokumenteret ved almindeligt anerkendt videnskabelig viden. En klarere formulering. Ændringsforslag 29 Artikel 6, stk Fødevarevirksomhedsledere, der anvender en ernærings- eller sundhedsanprisning, bør begrunde anvendelsen af anprisningen. 2. Fødevarevirksomhedsledere, der anvender en ernærings- eller sundhedsanprisning, bør ud fra proportionalitetsprincippet begrunde anvendelsen af anprisningen. Det er principielt positivt, at det tilstræbes, at anprisninger skal være videnskabeligt begrundet. I den forbindelse bør den videnskabelige begrundelse for en anprisning kunne præsteres med et forholdsmæssigt ressourceforbrug (litteratur, dokumentation, generel ernæringsviden). Det skal i hvert enkelt tilfælde ud fra den pågældende sag fastlægges, hvor omfattende og dybtgående en videnskabelig viden der skal ligge til grund for begrundelsen, og dette bør stå i et sagligt korrekt forhold til den anvendte anprisning. Således bør f.eks. ernæringsanprisninger som regel begrundes med videnskabelig litteratur og dokumentation og nye anprisninger af en reduceret sygdomsrisiko med kliniske undersøgelser. Ændringsforslag 30 Artikel 7 Hvis der anvendes en ernærings- eller sundhedsanprisning, skal der, undtagen ved reklamer for generiske produkter, angives næringsdeklaration i henhold til direktiv 90/496/EØF. For sundhedsanprisninger skal de oplysninger, der skal gives, bestå af gruppe 2-oplysninger, jf. artikel 4, stk. 1, i direktiv Hvis der anvendes en ernærings- eller sundhedsanprisning, skal der, undtagen ved reklamer, angives næringsdeklaration i henhold til direktiv 90/496/EØF. For sundhedsanprisninger skal de oplysninger, der skal gives, bestå af gruppe 2-oplysninger, jf. artikel 4, stk. 1, i direktiv AD\ doc 19/55 PE

20 90/496/EØF. Desuden skal mængden af stoffer, som ernærings- eller sundhedsanprisningen vedrører, og som ikke fremgår af næringsdeklarationen, angives i nærheden af næringsdeklarationen. 90/496/EØF. Desuden skal mængden af næringsstoffer eller andre stoffer, som ernærings- eller sundhedsanprisningen vedrører, og som ikke fremgår af næringsdeklarationen, angives i nærheden af næringsdeklarationen, medmindre de i forvejen skal angives i henhold til andre retsforskrifter. Kommissionen har tidligere accepteret, at der ikke skal stilles krav om oplysninger på mærkningen ved reklamer. Derfor bør ordene for generiske produkter udgå. Ændringen i denne artikels tredje led skyldes anvendelsen af definitionerne i forslagets artikel 2. En bindende næringsdeklaration i forbindelse med sundhedsanprisninger af et omfang som i gruppe 2 (Big 8) er ikke saglig korrekt, da den ikke giver forbrugerne nogen fornuftige yderligere oplysninger. Dette gælder f.eks. for produkter, hvor oplysning om næringsværdier resulterer i en 0-deklaration (såsom oplysninger om fedt, fedtsyrer, kostfibre og natrium i forbindelse med limonade eller vand med sødemidler, oplysninger om sukker og kostfibre i forbindelse med smørbare fedtstoffer med henvisning til mættede fedtsyrer, oplysninger om fedt i forbindelse med drikkevarer eller om protein i forbindelse med fedtstoffer). Af den grund bør der kun være tale om en bindende næringsdeklaration med oplysninger af et omfang som i gruppe 1 (Big 4). Ændringsforslag 31 Artikel 8, stk Det er kun tilladt at anvende ernæringsanprisninger, hvis de er i overensstemmelse med denne forordning og opfylder betingelserne i bilaget. 1. Det er kun tilladt at anvende ernæringsanprisninger, hvis de er i overensstemmelse med denne forordning. Indeholder bilaget betingelser for visse ernæringsanprisninger, overholdes disse. Ifølge bestemmelserne i stk. 1 skal det fremover kun være tilladt at anvende de ernæringsanprisninger, der nævnes i forordningens bilag (udtømmende liste). Andre end de her nævnte anprisninger, såsom henvisning til fler- og enkeltumættede fedtsyrer, Omega-3- fedtsyrer eller kolesterol, skal ikke tillades fremover. Dermed mister forbrugerne retten til oplysning om produktets væsentlige egenskaber. Der har siden 1990 eksisteret fælles europæiske regler for anvendelsen af ernæringsanprisninger (direktiv 90/496/EØF). Henvisning til et produkts særlige næringsindhold medfører en deklaration af næringsværdier i form af en næringsværditabel. Heri angives mængden af næringsstoffer (i mg/100 g eller 100 ml). På den måde er en vildledelse af forbrugerne med hensyn til et produkts næringsstofindhold udelukket. Derfor er den bedste løsning en "åben liste" i retning af en praksiskodeks, der som en vejledende hjælp PE /55 AD\ doc

21 til virksomhedslederne indeholder eksempler på næringsværdioplysninger og betingelserne for at anvende dem. Listen bør udelukkende kunne ændres på grundlag af videnskabelig viden. Ændringsforslag 32 Artikel 8, stk Ændringer af bilaget vedtages efter proceduren i artikel 23, stk. 2, og evt. efter høring af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet. 2. Ændringer af bilaget vedtages efter proceduren i artikel 23, stk. 2, og evt. efter høring af autoriteten. Følger af artikel 2. Ændringsforslag 33 Artikel 9, stk En ernæringsanprisning, der sammenligner mængden af et næringsstof og/eller energiværdien i en fødevare med fødevarer af samme kategori, må kun anvendes, hvis de fødevarer, der sammenlignes, let kan identificeres af gennemsnitsforbrugeren eller klart er angivet, jf. dog direktiv 84/450/EØF. Forskellen i mængden af et næringsstof og/eller energiværdien skal anføres, og sammenligningen skal vedrøre samme fødevaremængde. 1. En ernæringsanprisning, der sammenligner mængden af et næringsstof og/eller energiværdien i en fødevare med en anden fødevare, må kun anvendes, hvis de fødevarer, der sammenlignes, klart kan identificeres af gennemsnitsforbrugeren eller klart er angivet, jf. dog direktiv 84/450/EØF. Forskellen i mængden af et næringsstof og/eller energiværdien skal anføres, og sammenligningen skal vedrøre samme fødevaremængde. Betingelserne for sammenlignende anprisninger bør hilses velkommen. Denne artikel bør imidlertid præciseres, så det sikres, at de sammenlignede fødevarer, anprisningerne vedrører, klart kan identificeres af forbrugeren. Ændringsforslaget tager også sigte på at muliggøre en sammenligning af forskellige fødevarer, f.eks. af kalkindholdet i et glas mælk og i et glas appelsinjuice. Ændringsforslag 34 Artikel 9, stk Sammenlignende ernæringsanprisninger udgår AD\ doc 21/55 PE

22 skal sammenligne den pågældende fødevares sammensætning med en række fødevarer, der tilhører samme kategori, men som ikke har en sammensætning, der tillader, at de er omfattet af en anprisning, herunder andre varemærkers fødevarer. Skal der ifølge stk. 2 foretages en sammenligning af sammensætningen? Såvel sammenligningens omfang ("med en række fødevarer") som dens form er uklar. Den østrigske fødevareindustri opfatter stk. 2 således, at virksomhedslederen til orientering i forvejen skal sammenligne sit produkts sammensætning med andre produkter (også andre varemærker). Meningen kan ikke være, at virksomhedslederen har pligt til på emballagen at opremse sammensætningen af de produkter, hvormed han i forvejen har sammenlignet sit eget produkt, og i den forbindelse nævne de øvrige varemærker. En sådan fortolkning ville være betænkelig ud fra konkurrencebestemmelserne om sammenlignende reklame. Det er ikke forståeligt, at man skal have pligt til at henvise til fødevarer, der tilhører samme kategori, og hvis sammensætning ikke tillader anvendelse af nogen anprisning. Derfor bør stk. 2 udgå. Ændringsforslag 35 Artikel 10, stk Det er kun tilladt at anvende sundhedsanprisninger, hvis de opfylder de generelle bestemmelser i kapitel II og de særlige bestemmelser i dette kapitel, og hvis de er godkendt i henhold til denne forordning. 1. Det er kun tilladt at anvende sundhedsanprisninger, hvis de opfylder de generelle bestemmelser i kapitel II og de særlige bestemmelser i dette kapitel. Ifølge artikel 10, stk. 1, forbydes det generelt at anvende sundhedsanprisninger, medmindre de er godkendt. Sundhedsanprisninger skal kun tillades anvendt, hvis de er godkendt i henhold til forordningens bestemmelser. Dette generelle forbud gælder samtlige sundhedsanprisninger, uafhængigt (!) af om de egner sig til at vildlede forbrugerne. Dette forbud er for vidtgående, da det også omfatter anprisninger, som beror på videnskabelig viden og ikke vildleder forbrugerne. Derfor bør alle anprisninger, som beror på almindeligt anerkendt videnskabelig viden og forstås af forbrugerne, kunne anvendes uden yderligere forudgående godkendelse. Krænkelse af proportionalitetsprincippet Ifølge EF-Domstolens seneste domme er et generelt forbud mod sundhedsanprisninger uden forudgående godkendelse en uforholdsmæssig og sagligt ikke berettiget foranstaltning til beskyttelse af forbrugerne 1. Efter EF-Domstolens mening kan forbrugerbeskyttelsen også sikres ved mindre indgribende foranstaltninger som f.eks. en forpligtelse for fabrikanten eller distributøren til i tilfælde af tvivl at fremlægge bevis for rigtigheden af de angivne PE /55 AD\ doc

23 oplysninger. 2 Kommissionens fraviger sin hidtidige holdning Det er fortsat uklart, hvorfor Kommissionen fraviger sin hidtidige holdning til det forholdsmæssigt rimelige i bestemmelser, som skaber hindringer for markedsføring af produkter, (jf. bl.a. argumentationen i sag C-221/00) og dermed følger en reguleringsstrategi, der af EF-Domstolen vurderes som værende ikke-forholdsmæssig og ikke sagligt berettiget. 1 EF-Domstolens dom af i sag C-221/00 (Kommissionen mod Republikken Østrig) og dom af i forenede sager C-421/00, C-426/00 og C-16/01 (Sterbenz). 2 EF-Domstolens dom i sag C-77/97 (Unilever), Sml I, s. 431, præmis 35, og dom i sag C-221/00, præmis 49. Ændringsforslag 36 Artikel 10, stk. 2, indledning 2. Det er kun tilladt at anvende sundhedsanprisninger, hvis følgende oplysninger fremgår af mærkningen: 2. I forbindelse med godkendelsesproceduren i artikel 13 eller på den EF-liste, der skal opstilles i henhold til artikel 12, kan det fastsættes, at det kun er tilladt at anvende sundhedsanprisninger, hvis følgende oplysninger fremgår af mærkningen: En pligt til på en fødevares emballage at anbringe yderligere oplysninger, såsom konsummængde og konsummønster, samt eventuelle advarsler er overdrevent og sagligt ikke berettiget. Uden nogen risikoanalyse foreligger der ingen videnskabelige data, som for at beskytte forbrugerne ville kunne berettige en sådan pligt for fødevarers vedkommende. En eventuel deklarationspligt ville kun kunne blive aktuel ved undersøgelse af det enkelte tilfælde. Eventuelle (videnskabeligt berettigede) yderligere oplysninger skal fremover stå til forbrugernes rådighed via andre kommunikationsveje end etiketten, såsom Internet, Carelines eller brochurer. Disse kommunikationsvejes anvendelse i praksis er allerede en succes i mange lande samt accepteret og efterspurgt af forbrugerne. Ændringsforslag 37 Artikel 10, stk. 2, litra a a) en erklæring om betydningen af en varieret kost og en sund livsstil a) en erklæring om betydningen af en varieret kost og en sund livsstil, hvis en sådan varieret kost eller sund livsstil har betydning for opnåelsen af den anpriste sundhedsvirkning AD\ doc 23/55 PE

24 Det er indlysende, at en varieret kost og en sund livsstil har en gavnlig virkning på forbrugernes helbred. Sådanne oplysninger bør derfor kun anføres på mærkningen, hvis der er en forbindelse mellem den varierede kost eller sunde livsstil og den anpriste gavnlige virkning, ellers ikke. Ændringsforslag 38 Artikel 10, stk. 2, litra c c) hvis det er relevant, en erklæring henvendt til personer, der bør undgå at bruge fødevaren c) hvis det er relevant, en advarsel henvendt til personer, der bør undgå at bruge fødevaren, og Ændringsforslag 39 Artikel Følgende indirekte sundhedsanprisninger tillades ikke: a) anprisninger, der henviser til generelle, uspecifikke positive virkninger, som næringsstoffet eller fødevaren har for et godt almenhelbred og velvære b) anprisninger, der henviser til psykologiske og adfærdsmæssige funktioner c) anprisninger, der henviser til en slankende virkning eller vægtkontrol eller til hastigheden eller størrelsen af det vægttab, der kan følge af deres anvendelse, eller til nedsat sultfølelse eller øget mæthedsfornemmelse eller til reduktion af kostens energiindhold, jf. dog direktiv 96/8/EF d) anprisninger, der henviser til rådgivning fra læger eller andre fagfolk i sundhedssektoren eller deres brancheorganisationer eller frivillige organisationer, eller som antyder, at sundheden kan påvirkes negativt, hvis man ikke indtager fødevaren. 2. Efter at have hørt autoriteten offentliggør Kommissionen evt. nærmere udgår PE /55 AD\ doc

25 retningslinjer for gennemførelsen af denne artikel. Ernæringsanprisninger bør være baseret på anerkendt og godkendt forskning eller almindeligt anerkendt videnskabelig viden. Hvis anprisningen bedømmes som værende for generel (som forklaret i punkt 19 i Kommissionens begrundelse), kan den præciseres med henvisning til dokumentationen. Der foreligger beviser i hvert fald foreløbige beviser for, at fødevareprodukter indvirker på f.eks. psykologisk aktivitet, adfærd, nedsætter sultfølelsen og øger mæthedsfornemmelsen. I et samfund som EU bør det være muligt at henvise til erklæringer, udtalelser osv. fra fagfolk i sundhedssektoren og relevante organisationer (såsom en national tandlægeforening eller den finske hjerteforening), hvis de pågældende organisationer eller fagfolk giver tilladelse til at anvende deres navn og erklæring på produkterne. Hvis det fastholdes, at visse anprisninger (såsom hjælper kroppen med at modstå stress og renser organismen, som er nævnt i punkt 19 i Kommissionens begrundelse) skal forbydes, bør listen over sådanne anprisninger være meget kort, så tiltaget ikke hindrer udviklingen af fødevareprodukter med gavnlige virkninger på sundheden. Denne holdning finder støtte i Domstolens retspraksis (sag C-77/99, C-221/00 og C-421/00). I alle disse sager fastslog Domstolen, at der findes mere rimelige måder at behandle anprisninger på (når der hersker tvivl om deres rigtighed) end direkte forbud. Domstolens væsentligste anbefaling var at indføre omvendt bevisbyrde i tilfælde af tvivl om en anprisnings berettigelse og forpligte producenten til at fremlægge bevis for rigtigheden af anprisningen. Ordføreren tilføjer, at disse generelle forbud ligefrem kunne tænkes at modarbejde WHO s og EU s mere overordnede sundhedsmålsætninger, fordi de begrænser forbrugernes muligheder for at foretage kvalificerede valg vedrørende de typer fødevarer, de ønsker at spise, og potentielt hindrer forbrugernes adgang til fødevareprodukter med gavnlige virkninger på sundheden. For eksempel ville forbuddet mod anprisninger om slankning og vægtkontrol effektivt begrænse de positive anprisninger, som kan anvendes om kosterstatningsprodukter (kaldet PARNUTS), men det ville også betyde, at sådanne anprisninger ikke kan anvendes om alle andre, konventionelle fødevarer, selv om de kan dokumenteres videnskabeligt. Ændringsforslag 40 Artikel Uanset artikel 10, stk. 1, kan der anvendes sundhedsanprisninger, der beskriver et næringsstofs eller et andet stofs betydning for vækst, udvikling og kroppens normale funktioner, som er baseret på almindeligt anerkendte videnskabelige data, og som forstås fuldt ud af gennemsnitsforbrugeren, hvis de indgår i listen omhandlet i stk Uanset artikel 10, stk. 1, kan der anvendes sundhedsanprisninger, der beskriver et næringsstofs eller et andet stofs betydning for vækst, udvikling og kroppens normale funktioner, som er baseret på almindeligt anerkendte videnskabelige data, og som forstås fuldt ud af gennemsnitsforbrugeren, hvis de afspejler det illustrative eksempel i Kommissionens liste over tilladte sundhedsanprisninger som omhandlet i stk. AD\ doc 25/55 PE

26 2. Senest den... [sidste dag i den måned, hvor denne forordning er vedtaget +1 år] forelægger medlemsstaterne Kommissionen lister over anprisninger som omhandlet i stk. 1. Efter høring af autoriteten vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 23 senest den... [sidste dag i den måned, hvor denne forordning er vedtaget +3 år] en EFliste over tilladte anprisninger, jf. stk. 1, der beskriver et næringsstofs eller et andet stofs betydning for vækst, udvikling og kroppens normale funktioner. Ændringer af listen vedtages efter proceduren i artikel 23, på Kommissionens eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat. 3. Fra denne forordning er trådt i kraft til vedtagelse af listen omhandlet i stk. 2, andet afsnit, kan der under fødevarevirksomhedslederens ansvar anvendes sundhedsanprisninger, forudsat at de er i overensstemmelse med denne forordning og med eksisterende nationale bestemmelser herom, idet der dog kan vedtages beskyttelsesforanstaltninger som omhandlet i artikel Senest den... [sidste dag i den måned, hvor denne forordning er vedtaget +1 år] forelægger medlemsstaterne Kommissionen lister over illustrative sundhedsanprisninger, som de ønsker indføjet i fællesskabslisten over tilladte sundhedsanprisninger. Efter høring af autoriteten vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 23, stk. 2, senest den... [sidste dag i den måned, hvor denne forordning er vedtaget +3 år] en EF-liste over illustrative sundhedsanprisninger, der beskriver et næringsstofs eller et andet stofs betydning for vækst, udvikling og kroppens normale funktioner. Ændringer af listen vedtages efter proceduren i artikel 23, stk. 2, på Kommissionens eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat. 3. Fra denne forordning er trådt i kraft til vedtagelse af fællesskabslisten over illustrative sundhedsanprisninger, kan der under fødevarevirksomhedslederens ansvar anvendes sundhedsanprisninger, forudsat at de er i overensstemmelse med denne forordning og med eksisterende nationale bestemmelser herom. Det er nyttigt at opdele sundhedsanprisninger i to kategorier som foreslået af Kommissionen, nemlig i anprisninger der henviser til kroppens funktioner (art. 12), og anprisninger af en reduceret risiko for sygdom (art. 13). Kommissionens forslag om oprettelse af en liste over tilladte anprisninger vedrørende kroppens funktioner bør støttes. En sådan fortegnelse er et hensigtsmæssigt middel til regulering af anprisninger, der er sundhedsmæssigt forsvarlige, samtidig med at man derved undgår besværlige godkendelsesprocedurer for hvert enkelt tilfælde. En afklaring af ordlyden og en henvisning til definitionerne i forslagets artikel 2 er imidlertid påkrævet. Ændringsforslag 41 Artikel 13, stk Ud over de generelle bestemmelser i udgår PE /55 AD\ doc