At der kan være mulige økonomiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere konkurrence og mindre leverandørafhængighed.

Transkript

1 BILAG : ORDFORKLARINGSREGISTER NemLgin Fællesffentlig funktinalitet sm gør det muligt, at brgeren kan nøjes med at lgge ind én gang, når han benytter de tilknyttede ffentlige servicetilbud på nettet. Dette kan lade sig gøre, frdi NemLgin er en såkaldt Single Sign n løsning. Open Surce Dækker ver cmputerprgrammer hvr kildekden g prgrampskriften leveres sammen med prgrammet g hvr licenser til sftwaren fte er gratis g frit tilgængelig. Open Surce anvendes i dag af relativt få ffentlige myndigheder (på afgrænsede mråder) men vurderes fremver, ved frtsat udvikling g åbenhed hs andre prgramleverandører, at kunne fungerer sm supplement eller sm alternativ til leverandørejede prgrammer fra fx Micrsft. Frdelene kan være: At der kan være mulige øknmiske besparelser. Større åbenhed i udviklingen af IT systemer. Mere knkurrence g mindre leverandørafhængighed. Det frmaliserede samarbejde kmmunen indgik med 21 af landets øvrige kmmuner i 2011 videreføres g intensiveres med henblik på at analysere g teste på hvilke mråder g, hvrnår Open Surce er mden til at blive implementeret i kmmunen ud fra en cst/benefit betragtning m effektivitet, sikkerhed g funktinalitet. Clud Cmputing. Begrebet dækker ver levering af sftware, WEB baserede løsninger, service g tjenesteydelser via Internettet. Den underliggende infrastruktur g servere, sm ligger i Internetskyen i frm af stre driftscentre der driftes af de stre glbale IT leverandører. Anvendelsen af IT leveres hermed ver Internettet sm en service, hvr afregning sker efter frbrug eller antal brugere af en given applikatin. Det vurderes at Clud Cmputing er i hastig udvikling g det frventes at en lang række af kmmunens frretningssystemer vil blive stillet til rådighed i skyen md betaling g at det på sigt dermed bliver nemmere at p g nedskalere virksmhedernes reelle IT behv ud fra tilgængelige g brugbare Clud baserede IT løsninger.

2 I de kmmende år vurderes løbende Clud Cmputings strategiske frretningsptentiale sm et supplement eller sm delvis erstatning fr de traditinelt drevne IT services. Unified Cmmunicatin Betyder integratin af frskellige teknlgier fx data, telefni, vide mv. mhp. at ptimere arbejdsgange g prcesser samt minimere mkstningerne til flere frskellige kmmunikatinsplatfrme. SaaS (Sftware as a service) Benyttes sm en betegnelse fr at levere prgrammer/tjenester via internettet efter behv. Der skal ikke installeres prgrammer lkalt på de enkelte PC, men i stedet tilgås tjenesten (prgrammet) fra Internettet. Man ejer således ikke prgrammet (ingen investering) men betaler fr at leje dette ud fra tid g mængde. Tjenesten SaaS er i dag i en indledende fase hvr det primært er de rigtig stre platfrm sm tilbydes wrldwide (f.eks. SAP), samt mråder fr de mindre virksmheder sm ikke har de større installatiner/behv. Tynde Klienter I princippet blt en simpel skærm g en styreenhed. Prgramafviklingen fregår fra en central server g filer gemmes på en filserver. Enheden fungerer derfr kun i et netværk i mdsætning til almindelige pc er, sm gså kan fungere selvstændigt, ved at prgramafvikle g gemme filer på harddisken. Der er mange frdele ved tynde klienter, men primært på følgende 2 punkter er frdelene tilstede set i frhld til almindelige cmputere: El besparende, har et meget lavt el frbug Hldbare, har en nget længere fysisk g teknlgisk levetid. Dg vil ibrugtagning af tynde klienter kræve mfattende investeringer i centralt serverudstyr. Tynde klienter frventes fremadrettet at være en del af kmmunens strategiske platfrm frudsat at en business case kan påvise administrative g øknmiske besparelser på den samlede IT drift. Teknlgien kan i princippet anvendes veralt i kncernen, dg med undtagelse af mråder med meget tung databehandlingsbehv samt prgramflader sm kræver en selvstændig cmputerkraft. Platfrmsmangfldighed Udviklingen går hastigt i retning af, at kncernens infrastruktur skal kunne servicere g drive mange frskelligartede platfrme. Der skal derfr være et fremadrettet fkus på at kunne håndtere dette således

3 at den enkelte bruger plever en transparens i frhld til at kunne anvende frskelligt udstyr alt efter behv g pgave. En øget platfrmsmangfldighed vil ligeledes betyde, at der stilles skærpede krav til både IT sikkerhed, infrastrukturkapacitet samt den enkelte brugers viden m g færdigheder udi anvendelse af disse. Mbilitet Teknlgien skal understøtte fleksibilitet g mbilitet i pgaveløsning g adgang til kmmunens ITinfrastrukturs tjenester g systemer. Eksempelvis vil der i de kmmende år være stadig stigende behv fr mbil g trådløs IT adgang til IT infrastrukturen ligesm der vil blive stillet større krav til at kunne arbejde med prgramflade, data g kmmunikatin hvr sm helst både i g uden fr rganisatinen. IT infrastruktur Infrastrukturen er den fælles IT mtrvej f.eks. mellem bygninger i frm af tele/datafrbindelser g inde i bygningerne i frm af netværk, aktivt udstyr i krydsfelter samt PC/printere. Infrastrukturen består ligeledes af prgram g datadriftscentre, f.eks. kmmunens eget samt driftscentre hs leverandører (f.eks. KMD), herunder internetfrbindelser g hjemmepkblinger m.v. IT infrastrukturen indehlder ligeledes det mbile segment såsm trådløse netværk, telefnfrbindelser m.v. Business Intelligence (BI) En systemplatfrm sm bruges til at skabe verblik ver kncernens samlede mængde af data i en ensartet g struktureret frm (høj datavaliditet). Fr at være rigtig værdifuldt, skal BI inddrage alle kncernens data fra de væsentligste IT systemer, såsm øknmisystem, fagsystemer, lønsystem, EDH etc. En BI platfrm har til hvedfrmål, at stille samtlige data til rådighed fr kncernen i en rendyrket g kvalitetssikret frm, således at disse kan anvendes til et dybt g bredt analysearbejde i frhld til styring g udvikling af kncernen. NemID Fælles lg in sm er det samme lg in alle steder. Uanset m man bruger netbank eller kmmunes nline selvbetjening g uanset m der skal hentes årspgørelse fra SKAT, åbne e Bks eller rdne frsikringer. NemID består af et bruger id, en adgangskde g et nøglekrt med "nøgler" (engangskder) g er standardiseret på landsplan g krdineret mellem det ffentlige Danmark g det private erhvervsliv.

4 edage Betegnelse fr de tre tidligere aftaler, der er indgået mellem regeringen g kmmunerne, mhp. at fremme digital kmmunikatin mellem brgere, virksmheder g øvrige ffentlige myndigheder edag1 trådte i kraft 1. september 2003 g gav kmmunerne ret til at sende sager g dkumenter digitalt til andre ffentlige myndigheder. edag2 trådte i kraft 1. februar 2005 g sikrede indførelsen af den digitale signatur. edag3 trådte i kraft 1. nvember 2010 med følgende mål: Der skal kunne lgges nemt g sikkert på Brger.dk g få adgang til alle ffentlige selvbetjeningsløsninger. Mdtage g sende pst fra g til ffentlige myndigheder i deres Digitale Dkumentbks, herunder relevante massefrsendelser g relevante kvitteringer fra selvbetjeningsløsninger. e2012 g e2015 er betegnelser sm samler initiativer g målsætninger fr den brger g virksmhedsvendte digitalisering fra de natinale strategier (årstallet indikerer hvrnår målene skal være nået). IT gvernance Styring g ledelse af IT anvendelsen i kncernen, herunder At der skabes sammenhæng mellem kncernens frretningsmråder g IT anvendelsen At der skabes verblik g effektiv styring af digitaliseringsinitiativerne At IT g digitaliseringstiltag giver servicefrbedringer, øget kvalitet g øknmiske gevinster (ikke nødvendigvis alle 3 faktrer) IT gvernance er krt sagt effektiv styring af it g digitalisering i hele rganisatinen. Strukturerede mails E mails afsendes/mdtages direkte i rette e pstkasse g af rette vedkmmende mhp. hurtig g effektiv sagsbehandling/ekspeditin. Dette sikres bl.a. ved at afsendte mails indehldende samme emne lander i samme pstkasse g kan derfra frdeles til de enkelte sagsbehandlere. Indehlder den afsendte andre identificerbare metadata udver Emne, fx Mdtager er det muligt at lande mailen direkte i den krrekte sagsbehandlers pstkasse. Andre identificerbare metadata kan fx være Sagsnummer. Det mdsatte af strukturerede mails er ustrukturerede mails.

5 Den intelligente strukturerede mail er næste fase, hvr der systemisk skabes direkte adgang til den elektrniske sag således at brgerens mail lander direkte i sagen g sagsbehandlerens mail jurnaliseres autmatisk i frbindelse med afsendelsen. Det er den intelligente strukturerede mail sm vil give de stre ratinaler.