Kvalitetsrapport 2014

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2014 Virksomhedsplan for Brårup Skole

2 Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Side 4 Faglige udfordringer for alle vore børn Side 5 RENT LIV for børn og unge Side 6 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 7 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Side 8 Skole - hjemsarbejdet Side 9 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 10 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordrninger Side 11 Den specialpædagogiske bistand Side 11 Dansk som andetsprog Side 12 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Side 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Side 14 E. Rammebetingelser Personale, elevtal, timetal Side 15 Nøgletal, uddannelse, sygefravær Side 16 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakter Side 17 Elevers valg efter 9. klasse Side 17 Læseprøver Side 18 Skolebestyrelsens kommentarer til Virksomhedsplanen Side 18 side 2

3 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Brårup Skole ligger i et område, der har et forældregrundlag, der er meget bredt i sin sammesætning. Skolen har sin egen identitet og sjæl. "Den brårupske ånd" er sammenhold og engagement med plads til alle, som afspejles i såvel medarbejderstaben som i forældrekredsen. Brårup Skole har en specialklasserække fra 0. til 10. klasse tilknyttet, hvor indskoling og mellemtrin er tilkoblet den almene skoles årgange. Brårup Skole er en "tilvalgt" skole, da vi har ca. 120 elever fra andre skoledistrikter fra 0. til 6. årgang. Skolen tilrettelægger sin hverdag, således, at børnene lærer at samarbejde, vise hensyn og fungere i et socialt fællesskab, hvor der er plads til den enkelte og forskellighed. Skolen arbejder fra børnehaveklassen med at etablere et godt fælleskab på årgangene. For at skabe sammenhæng og tryghed i hverdagen er der få voksne omkring børnene. Typisk er et lærerteam på 4-8 personer, som arbejder i selvstyrende team og læser så vidt muligt alle deres timer på årgangen. Teamet dækker størstedelen af vikartimerne. Brårup Skole prioriterer minimum 27 lektioner til alle elever for at fremme og muliggøre et højt fagligt niveau uanset udgangspunkt ved skolestart. Brårup Skole har fra august 2012 indført engelsk fra 0. klasse. Skoleåret er inddelt i 2 semestre med nye skemaer, som giver mulighed for, at undervisningen tilrettelægges fleksibelt og giver mulighed for holddannelse, samling af lektioner i blokke, fagdage, projekter m.v. Idræt og bevægelse er højt prioriteret, 0. til 6. årgang har tre ugentlige idrætslektioner, fordi sundhed og motion er med til at skabe trivsel og velvære for den enkelte. Skolen er udviklingsorienteret og har gang i mange forskellige tiltag, blandt andet "ny overbygning", sprog og læsning, ansættelse af en skolehjem vejleder for to-sprogede familier, to-sprogede elever efter skoletid, lektiecafe, pusterum, pigegruppe, skolesport og sorggruppe. Skolens personale udvikles og videreuddannes blandt andet gennem pædagogiske dage, kurser og foredrag. I indeværende år er arbejdet med den røde tråd i fagene dansk, matematik og engelsk påbegyndt. Alle er involveret og forpligtet på at tage aktiv del i skolens udvikling. Skolens værdigrundlag Alle skal kende og respektere skolens værdigrundlag - udtrykt ved 5 overordnede værdier. Demokrati - Engagement - Loyalitet - Empati - Ansvarlighed Indikatorer på at målene er nået - At alle tager aktiv del i debatten om mål for børnene på Brårup Skole i forhold til vores værdier. - At der er en sammenhæng mellem "den brårupske ånd" og værdigrundlaget. - At værdierne er fundamentet, vi bygger dagligdagen i samværet med hinanden og eleverne på. - At alle medvirker til, at børnene opnår respekt for og accept af, at man har forskellige kvaliteter, evner og holdninger. side

4 B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Kvalitetskategorier Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Elevers faglige og sociale udvikling Status: Hvor vigtigt er det Gør vi det? for os? Bemærkninger Elevers faglige og sociale udvikling Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Hvor vigtigt er det Gør vi det? Fysiske rammer Organisatoriske rammer 1 Skolens lokaler gør det muligt at organisere undervisning 1 Skolen tilpasser timetal for elever med særlige behov. på forskellige måder. 2 Skolens udendørs rammer muliggør at bevægelse indgår 2 varieret i undervisningen. De indendørs rammer gør det muligt at variere brug af bevægelse i undervisningen. 4 Skolens udearealer muliggør ude-undervisning. 4 Skolen tilpasser faglige mål for elever med særlige behov. Skolen anvender holddeling som en naturlig del af dagligdagen. Bevægelse indgår i mange sammenhænge og på mange måder i skolens undervisning. Elevers faglige og sociale udvikling Personalets opkvalificering 1 På skolen følges den enkelte elevs faglige udvikling. 1 Skolens personale anvender varierede arbejdsformer og - metoder. 2 Test og øvrige evalueringer viser, at eleverne udvikler sig 2 fagligt. Skolen arbejder systematisk med at skabe succesoplevelser for den enkelte elev. 4 Skolens undervisningsmiljøvurdering viser, at eleverne 4 trives. Skolen har iværksat tiltag, der opkvalificerer personalet vedr. differentiering. Skolen arbejder systematisk med at understøtte den enkelte medarbejders udfordringer vedrørende differentiering. Skolen har fulgt op på indsatsen omkring udvikling af feedbackkultur. side 4

5 Fælleskommunale indsatsområder Faglige udfordringer for alle vore børn Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Alle elever får mulighed for at udvikle og udnytte deres potentiale i læringsmiljøet, der understøtter den enkelte elevs læring. Læring er noget eleverne gør, og ikke noget lærerne gør ved eleverne. Læring er en social proces, der finder sted i samarbejde med andre. Målene skal være tydelige for eleven og evalueres løbende. Hvilke handlinger er der foretaget? På 0.årgang at sætte traditionelle fag på skemaet dansk, matematik, engelsk og musik faglig målrettet. På 2. årgang har der været daglig holddannelse for at give mulighed for differentiering og mere tid til den enkelte elev. Give mulighed for at flytte undervisningen ud af lokalet og i perioder få mere bevægelse i undervisningen. Brårup skole har oprettet sit eget kompetencecenter svarende til det mobile kompetencecenter her har 15 elever på 4. og 5. klassetrin fået IT-rygsæk og kursus i at anvende kompenserende IT. Arbejde med kompenserende IT på 6. og 7. årg. for fagligt svage eller ordblinde elever, samt at give lærerne på disse årgange kursus i kompenserende IT, så de bliver i stand til at tilrettelægge undervisningen målrettet disse elever. Mette Marie Rydén har givet oplæg for hele personalet Alle lærere er sproglærere. At læreren sætter fokus og ikke mindst tid af til, at det er ELEVEN, der skal tale, øve sig, reflektere. Det didaktiske lærerarbejde, når undervisningen skal være sprogbaseret: At læse højt + være sproglig rollemodel At forære viden til alle, ikke fiske efter viden fra de få + være sproglig rollemodel At stille sprogbaserede spørgsmål At stille spørgsmål, der udfordrer tænkeevne, ordforråd og formuleringer At lade eleverne anvende sproget forklarende, beskrivende, fortællende og instruerende. Indikatorer på at målene er nået Det er vigtigt at eleverne trives og er glade for at komme i skole. Eleverne i 0. årgang oplever at læring er vigtig. De har rigtige fag og der stilles faglige krav til dem. Personalet møder eleverne, hvor de er og har ambitioner på deres vegne. Forældrene er blevet gode til at læse med deres børn hver dag, det er med til at sætte fokus på sproget og sprogforståelse. Læseresultaterne på 2. årgang er rigtig flotte. Der er elever i hver klasse og der er også sprogfattige tosprogede elever, socialt belastede elever og elever med diagnoser, alle har rykket flot. Elever fra mellemtrin og overbygning, samt specialklasserne, der har fået udleveret IT-rygsæk har lært at anvende den, som et hjælpemiddel til læring og selvhjulpenhed. Den er deres arbejdsredskab og selvfølgelig er den med til nationale test. Lærerne efterspørger genrepædagogik, som en overbygning på læseindsatsen på skolen. Der er større fokus på før-læsnings fasens betydning med at aktivere baggrundsviden, afklare læseformål og valg af læsestrategi. Vurdering Vi er på rette vej. Både medarbejdere og ledelse har fokus på at eleverne skal blive så dygtige som muligt og have de rigtige hjælpemidler til rådighed. Personalet er meget interesseret i at blive opkvalificeret i f.eks. kompenserende IT, Marte Meo, læsevejledere og matematikvejledere. Vi iværksætter genrepædagogik næste skoleår. side 5

6 Fælleskommunale indsatsområder RENT LIV for børn og unge Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? At der lægges tilrette for det forestående arbejde med RENT LIV for børn og unge herunder at give forståelse for og vinkler på innovation. At skabe viden om, hvordan partnerskaber mellem kultur, natur, erhverv og folkeskolen i Skive Kommune kan sættes i værk, udvikle faglighed og skabe værdifulde mønsterbrud. Hvilke handlinger er der foretaget? I uge 2 var personalet fra Brårup skole til fælles planlægning af RENT LIV med overskriften RENT LIV i en innovativ skole. Dette førte til at hver årgang planlagde et forløb der strakte sig fra skolestart og kulminereder i uge 41. I hver enkelt forløb er der lagt vægt på en eller flere af RENT LIV temaerne: Energien, Fjorden, Maden og Livet. Eksempelvis havde 5 årgang og 6 specialklasse følgende: Problem: I skal få børn til at synes om at spise sunde, gode produkter fra vores egen fjord. F.eks. muslingesuppe og en menu med rejer. Sæt jer sammen tre og tre og kom med ideer til, hvordan det kan blive brandet, invitere en 4.klasse (hvordan?) og lav i uge 41 velsmagende retter med rejer og muslinger, som 4. klasse skal synes om at spise. 8.årgang havde følgende: Skive Kommunes brand er RENT LIV. Vi vil sætte det ind i sammenhængen med at være ung i Skive. Med overskrifter RENT UNGE LIV i Skive.Hvordan kan det gøres bedre? Mere for de unge? Indikatorer på at målene er nået Resultaterne og indikatorer af arbejdet med RENT LIV for børn og unge på Brårup skole er nået - Eleverne giver udtryk for kendskab og bevidsthed for RENT LIVs fire temaer. - Arbejdet med RENT LIV i en innovativ skole har sat tydelige spor En langstrakt arbejdsproces med tydelige nyttemål, samt valg af materiale, eks. sund mad. - Nyttemål kom tydeligt til udtryk med Den åbne skole, hvor Brårup skoles tilgang til lokalsamfundet, kom i spil årgang og 6 specialklasse serverede en tre retters menu for 4.årgang, lavet af lokal råvare, bla. rejesuppe. - 8.årgang afsluttede uge 41 med en messe, med præsentation af ca. 0 projekter - hvordan man kan forbedre RENT UNGE LIV i Skive, hvor bla. Fhv. Borgmester Flemming Eskildsen og Stadsarkitekt Jan Ipland var til stede. Vurdering Brårup skole vil vurdere ovenstående indikatorer som meget tilfredsstillende. Gennem årgangenes store arbejde med planlægning og gennemførelse. side 6

7 Skolens selvvalgte indsatsområde Skolereform 2014 Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? At medarbejderne var med i arbejdet omkring implementering af den nye skolereform, som træder i kraft august Hvilke handlinger er der foretaget? På vores pædagogiske råds møder er der arbejdet med de nye læringsmål, lektier, understøttende undervisning, den åbne skole m.v. Vi arbejdede i grupper med følgende arbejdsspørgsmål: 1. Hvad vil vi gerne bevare på Brårup Skole/BFC? 2. Hvordan kan en skoledag opleves sammenhængende for eleverne?. Hvad forstår vi med understøttende undervisning? Efterfølgende nedsatte vi fire arbejdsgrupper: indskolingen, mellemtrinnet, overbygningen og specialklasserne. De fire arbejdsgrupper har drøftet relevante spørgsmål vedr. de forskellige afsnit. Skolereformen indebærer mange forandringer, som ikke alle kan implementeres på en gang. Derfor har vi i kommende skoleår valgt at have fokus på motion og bevægelse, at eleverne oplever en anderledes hverdag, inddragelse af det omgivende samfund og samarbejde med det lokale foreningsliv, at læring kan foregå andre steder i end klasseværelset samt et anderledes skole/hjem samarbejde. Indikatorer på at målene er nået Vi er på vej, men ikke i mål omkring den nye skolereform. Skoleåret byder på mange spændende udfordringer, og det tage tid, at implentere skolereformen. Vi har oplevet medarbejdere, som har gået aktivt ind i arbejdsgrupperne, men skolen er også opmærksom på de store forandringer, som kan medfører usikkerhed blandt medarbejderne. Det er vigtigt, at vi sammen går vejen, og ser implenteringen af skolereformen som en opgave, som vil tage tid. Vi vil derfor fortsætte arbejdet omkring skolereformen de kommende år. side 7

8 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Mål At alle voksne tager ansvar for, at alle børn er en del af fællesskabet på skolen. At samværet bygger på at alle viser hensyn til hinanden. At alle elever og medarbejdere oplever at være en betydningsfuld brik i flere forskellige fællesskaber årgangen, afdelingen og hele skolen. At undervisning som udgangspunkt foregår i fællesskaber At alle elever oplever at have gode frikvarterer At de enkelte elevers forskellighed tilgodeses i undervisningen At eleverne har forståelse for andres holdninger At eleverne kan mestre eget liv At eleverne tror på egne evner At eleverne kan tåle og tackle modstand Handleplan Hver klasse/årgang udarbejder procedurer for samværet (samspilsregler) Udvidet grad af holddannelse for at tilgodese den faglige spredning, der er i en klasse/ på en årgang, så den enkelte elev bevarer lysten til at lære. Det er afgørende, at eleverne helt fra de yngste klasser vænnes til holdopdeling efter forskellige kompetencer, så der ikke sker en udskillelse af fagligt svage elever. Dette er afgørende for elevernes selvværd, samt deres og forældrenes accept af holddeling som undervisningsprincip. I fællesskabet arbejdes der med anerkendende relationer alle har brug for at blive set/hørt og forstået Se forskellighed som en kvalitet i samværet. Tydelige voksne er en forudsætning for, at vi kan videregive de normer og værdier til børnene, som vi ønsker. Børn gør nemlig ikke nødvendigvis det vi siger, men det vi gør! Fællesskabsugerne er med til at styrke sammenholdet på skolen og øge kendskabet til hinanden på tværs af den afdelingsopdelte skole. Store elever lærer af de små og omvendt. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier At fællesskabet vægtes og får opmærksomhed At samværsreglerne efterleves. At elever hver dag indgår aktivt i arbejdsfællesskab med andre elever. At undervisningen tilrettelægges, så alle elever opnår en positiv udvikling på alle områder. At eleverne, når de møder modstand, bevarer lysten til at lære nyt og indgå i fællesskaber side 8

9 Fælleskommunale indsatsområder Skole - hjemsamarbejdet Mål At undervisning og opdragelse er en fælles opgave for forældre og skolens medarbejdere. Samarbejdet bygger på gensidig information, krav og forventninger. At skolen varetager den professionelle undervisningsopgave jf. folkeskoleloven At skolen indbyder til samarbejde omkring den enkelte elev. At der orienteres omkring faglige standpunkter, resultater, trivsel og udvikling At skolebestyrelsen udarbejder principper for forældreansvar. At skole-hjemvejlederen medvirker til, at de nydanske forældre ved, hvad skolen forventer af dem og de får kendskab til det danske skolesystem. Handleplan Skole hjem kontakten består af 2 årlige forældremøder for klassen/ årgangen. Det ene af møderne bør indeholde et emne fra SSP folderen. Der gennemføres 2 årlige evaluerings- og målsætningssamtaler med hver elev i klassen. Klassekontaktforældrene står for sociale arrangementer i løbet af skoleåret. På skoleintra udsendes fornødne informationer vedrørende klassen/årgangen og skolen. Mindst 1 gang om året, inviterer skolebestyrelsen kontaktforældrene til et møde. Skole-hjemvejlederen holder formøde inden forældremøderne, så de nydanske forældre bliver klædt på til forældremøderne. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Forældretilfredshed med kommunikationen med skolen Stort fremmøde til forældremøder, sociale arrangementer og samtaler. At skoleintra bliver brugt af forældrene. side 9

10 Skolens selvvalgte indsatsområde Mål Elevernes læring læring uden grænser 24 timer i døgnet. Gå fra lærerteam til at blive et professionelt læringsfællesskab Skabe velfungerende teams, som identificerer og løser problemer sammen. De planlægger, underviser og evaluerer sammen for at udvikle undervisningen. Inddrage skolens ressourcepersoner, der besidder viden om vejledning og problemløsningsprocesser. (Læsevejledere, matematikvejledere, PLC, AKT, støttecenter og speciallærerne) Alle lærere deltager i et fagteam, så de kan tilrettelægge deres undervisning, så den tager udgangspunkt i Fælles Mål og den enkelte elevs læringspotentiale. Skoleledelsen kommer tættere på undervisning, giver sparring, observerer og deltager i teamets udvikling. Handleplan Teams har ofte været optaget af praktiske spørgsmål, som fordeling af opgaver, organisering af vikardækning, skema m.v. Det der skal fylde mest fremover er elevernes læring og udbytte af undervisningen. Dialog i teamet om læring er væsentlig. Dialog består af fire hovedelementer: 1. Dialogholdninger En tro på, at man kan lære noget af andre Respekt for hinanden, selvom man er uenige 2. Dialoghandlinger Udforske forskellige syn på en sag, forestillinger Bygge videre på hinandens ideer og tanker Den fleksible skole bygger på fleksibel holddannelse og fleksibel personalebemanding, som grundlag for at gennemføre undervisning og andre aktiviteter, som i videst muligt omfang tilgodeser den enkelte elev udvikling. Der afsættes tid til teamudvikling og aktionslæring. Ideen med aktionslæring er, at udvikle praksis i praksis altså med afsæt i konkrete situationer i hverdagen, at gøre sig nye erfaringer og lære af praksis ved at reflektere over det, man allerede gør. Teamet introduceres til værktøjet SMARTE mål: Specifikke, Målbart, Attraktivt/anerkendt, Realistiske, Tidsbestemt, Evaluerbare Der nedsættes fagteam, der har til opgave at Skabe en faglig rød tråd mellem fagene i skolens afdelinger Udfolde forenklede fælles mål Udvikle faglige forløb herunder integration af it-værktøjer Orientere sig i nye læremidler Integrere den åbne skole i fagene Udtænke muligheder for bevægelse i fagene Der skabes en samarbejdskultur, hvor der er gensidig respekt for hinandens faglighed, erfaring og kompetencer. Ledelsen holder fokus på elevernes læring og lærernes læring bl.a. ved deltagelse i teammøder. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Viden og færdigheder kompetencer kreativitet og innovation Viden om målstyret undervisning At kunne planlægge et At kunne udvikle nye Kendskab til opbygning af fælles forløb ud fra fælles mål metoder til at synliggøre mål for sit fag med synlige mål for målene for eleverne Kendskab til model for læringsmål elevernes læring Kendskab til SMARTE mål Viden om progressionen i faget At kunne planlægge Differentierede forløb, hvor Målene tager udgangs- Punkt i den faglige Progression Viden om de forskellige fags at kunne dele sin viden om Organisationsmetoder sit fags progression Eventuelle ekstra indsatsområder beskrevet i bilag til Virksomhedsplan side 10

11 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordringer Beskrivelse Vi vil fortsat have fokus på sprog og læsning her gør læsevejlederne en stor indsats og er medvirkende til at indskolingseleverne ligger rigtigt flot i læseevalueringen. Vi skal have ekstra fokus på mellemtrinnets læsebånds indhold især på afkodningsdelen. Ud fra de nationale test vurderer vi, at skolen ligger pænt. På de flest klassetrin ligger vi middel eller over middel i dansk og matematik. Der er brug for at gøre en ekstra indsats omkring engelsk især på årgange med mange elever med ordblindproblematikker. Ud over et højt fagligt niveau er det også vigtigt for skolen at uddanne eleverne til livsduelige, selvstændige, innovative og sociale mennesker. Vurdering og fremadrettet perspektiv Skolen tiltrækker stadig en del elever fra andre distrikter. Mange af dem har indlærings-vanskeligheder og derfor brug for hjælp fra skolen specialcenter. På 6. og 7. årgang er der en del fagligt svage elever, derfor har der været knyttet en speciallærer til de to årgange. Vedkommende har haft hold, hvor kompenserende IT har været brugt kontinuerligt. Opmærksomheden på fagligt svage elever styrkes bl.a. ved specialcentrets indsats med kompenserende IT til elever med ordblindeproblematikker. Efterhånden som vi får uddannet matematikvejledere sættes der ekstra fokus på at give hjælp til elever med særlige vanskeligheder i matematik. Den specialpædagogiske bistand Beskrivelse af skolens arbejde I indeværende skoleår har vi på 4. og 5. klassetrin haft 15 elever på kursus i kompenserende IT og udleveret IT-rygsække til dem. På 6. og 7. årgang er der en del fagligt svage elever, derfor har der været knyttet en speciallærer til de to årgange. Vedkommende har haft hold, hvor kompenserende IT har været brugt kontinuerligt. Lærerne fra specialcentret tilbyder i løbet af skoleåret kursusforløb målrettet de forskellige årgange. Ligeledes indgår de som en ekstra ressource i holddannelse på årgangene. Pusterummet fungerer som lynafleder for elever, som har svært ved at klare dagligdagen i skolen. Der er elever som fast lige vender omkring Pusterummet, inden dagen starter. Enkelte elever bliver hentet hjemme, ellers ville de ikke komme af sted. En del elever har faste lektioner i Pusterummet i ugen løb. Vurdering og fremadrettet perspektiv Skolen har i år set, hvordan elever, der har fået en IT-rygsæk blomstrer op og bliver mere selvhjulpne og får større selvværd. Skolen har mange elever, som har svært ved at leve op til de faglige udfordringer. Vi fortsætter med, at specialcentret giver kursusforløb på kommende 4. årgang i kompenserende IT. Ligeledes skal alle lærere på 4.årgang have et kursus i kompenserende IT, så de bliver i stand til at tilrettelægge undervisningen for IT eleverne. Ca. 5% af skolens elever lige fra 0.kl. til 8.kl. har brug for det åndehul, som Pusterummet er. Der er den tætte kontakt til en voksen, som altid har tid til at lytte. Der er ro, så de bedre kan koncentrere sig og få lavet opgaverne nogle gange med mange små pauser undervejs vi oplever at Pusterummet gør en forskel for disse elever. De er også gode til at få elever, som har svært ved at komme af sted i skole i gang med en mere normal skoledag for nogle elever er det et langt sejt træk her er Pusterummets personale meget vedholdende. side 11

12 Dansk som andetsprog Beskrivelse af skolens arbejde For at skabe mest mulig sammenhæng mellem den undervisning der finder sted i klassen og den undervisning, som tosprogede elever får i den supplerende undervisning i dansk som andetsprog, har vi på Brårup Skole i de sidste par år valgt at lægge undervisningen i dansk som andetsprog ud på de enkelte årgange. Det betyder, at 10 lærere i indeværende skoleår har været tilknyttet skolens sprogcenter, hvor de har varetaget den supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Der har været både fordele og ulemper ved denne ordning. Fordelene er, at betingelserne for sammenhæng mellem den undervisning, der foregår i klassen og den, de tosprogede elever får i den supplerende undervisning er til stede. Denne sammenhæng er vigtig for de tosprogede elevers udbytte af undervisningen. Udfordringen ved at sprede den supplerende undervisning i dansk som andetsprog ud på årgangene, er, at ikke alt personale er uddannet indenfor området. I de kommende år har vi fokus på denne problematik at skabe balance mellem personalets kompetencer indenfor undervisningen i dansk som andetsprog samt bibeholde den tætte sammenhæng mellem undervisningen i klassen og den supplerende undervisning i dansk som andetsprog. Den supplerende undervisning i Dansk som Andetsprog har været organiseret som holddeling, som støtte i klassen ved nærmere specificerede forløb samt uden for almindelig undervisningstid. I næste skoleår planlægger vi desuden at organisere den supplerende undervisning i dansk som andetsprog i forbindelse med lektiehjælp. Vurdering og fremadrettet perspektiv I indeværende skoleår har der været søgt timer til et projekt med fokus på sprogvurdering af tosprogede elever. Tre af skolens lærere har testet tosprogede elever på 1., 4. og 7. årgang med materialet Vis, hvad du kan. Sprogvurderingerne har givet en god indsigt i de pågældende elevers sproglige udvikling, men samtidig har testene og efterbehandlingen af disse også været meget tidskrævende i forhold til udbyttet. I det kommende skoleår, hvor der ikke er ekstra timer til disse sprogvurderinger, overvejer vi at benytte de frivillige test i Dansk som Andetsprog på 5. og 7. klassetrin evt. suppleret med dele af Vis, hvad du kan. side 12

13 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Løbende evaluering 4 4 Elevrådsarbejde 2 4 Rammesætning 4 4 Klassen 4 4 Den enkelte elev 4 4 Evt. bemærkninger Kvalitetsrapport Den enkelte elev Løbende evaluering Elevrådsarbejde Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Klassen Rammesætning Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Løbende evaluering Klassen 1 Alle elevers faglige niveau dokumenteres ved hjælp af 1 bagudrettede standardiserede tests (summative test) 2 Alle elevers faglige niveau dokumenteres og synliggøres i 2 elevplanen Det faglige niveau dokumenteres både ved bagudrettede og udviklingsfokuserede evalueringer (summative og formative test) 4 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem 4 lærere og elever (og forældre) i en fremadrettet indsats Elevrådsarbejde 1 Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for 1 elevrådets arbejde og funktion 2 Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på 2 beslutninger om de fysiske rammer både ude og inde I de enkelte klasser bliver eleverne hørt i forhold til valg af faglige emner Klassen bliver inddraget til evaluering og valg af nye emner og arbejdsformer. Klassen bliver regelmæssigt inddraget i valg af emner, arbejdsformer og klassens sociale udvikling Klasseteamene arbejder systematisk med at inddrage eleverne i evaluering, planlægning af faglige og sociale udvikling Den enkelte elev Den enkelte elev bliver inddraget omkring egen udvikling Den enkelte elev oplever indflydelse på egen udvikling og egne læringssituationer Elevrådet udtrykker, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af dele af undervisningen 4 Elevrådet bliver systematisk inddraget i planlægning og 4 udvikling af undervisningen, skolens dagligdag og de fysiske rammer Rammesætning 1 2 Alle elever har en elevplan, der udarbejdes årligt. Mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner med dokumentation for barnets aktuelle læring Elevplanen er et væsentligt redskab i kommunikation og samarbejde med elever og forældre Den enkelte elev får respons fra lærere og andre elever til egen videreudvikling Den enkelte elev arbejder systematisk i samarbejde med lærerne og andre med egen udvikling og læringsstrategier 4 Elevplanen bliver systematisk drøftet i team omkring den enkelte elev som udgangspunkt for elev- og forældresamarbejdet side 1

14 Samarbejdet mellem skole og hjem Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Forældrene til den enkelte elev 4 4 Klasseforældreråd 4 Skolebestyrelser 4 4 Kommunikation 4 4 Planer for udvikling Kvalitetsrapport Forældrene til den enkelte elev Hvor vigtig er det Gør vi det? Kommunikation 0 Klasseforældreråd Skolebestyrelser Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Skolebestyrelser 1 Skolebestyrelsen drøfter sjældent samarbejdet mellem 1 skole og hjem. Klasseforældreråd Forældre i de enkelte klasser bliver hørt i forhold til enkelte emner. 2 Der er på skolen udformet principper for samarbejdet 2 mellem skole og hjem. Klasserne har forældreråd, som er mere eller mindre aktive. Skolebestyrelsesmedlemmer deltager lejlighedsvis på forældremøder/klasseforældremøder for at skabe et godt samarbejde. 4 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager løbende og gennem 4 forskellige fora i et systematisk samarbejde mellem skole og hjem. Kommunikationen Forældre til den enkelte elev 1 På skolens hjemmeside kan forældre finde praktiske 1 informationer. Forældrene i den enkelte klasse samarbejder indbydes med skolen. Skolen og klasseforældrerådene samarbejder systematisk om den faglige såvel som den sociale udvikling. Forældre til den enkelte elev bliver inddraget omkring elevens udvikling. 2 Skolen har en skriftligt udarbejdet kommunikationspolitik. 2 Kommunikationen er gensidig. Forældrene giver tilbagemeldinger og bidrager på forespørgsler ved indkaldte møder. 4 Forældrene deltager og bidrager aktivt i alle former for 4 kommunikation f.eks. på nettet, ved møder i formelle sammenhænge og når skolen beder om det. Forældre til den enkelte elev oplever indflydelse på elevens udvikling. Forældre til den enkelte elev får respons fra lærere vedrørende forhold til elevens videreudvikling. Forældre og den enkelte elev samarbejder systematisk med lærerne og andre omkring elevens udvikling. side 14

15 E. Rammebetingelser Personale Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleleder 1,00 1 Viceinspektør 1,00 1 Afdelingsledere 2,00 2 Souscheflærere SFO-leder 1,00 1 USFO-leder Administrativt personale 1,00 1 Lærere 64,1 66 Heraf lærere i normalklasser 51,6 5 Heraf lærere i specialklasser 12,50 1 Heraf lærere i modtageklasser Bh.kl.lærere 4,50 5 Pædagoger 0,85 1 Pædagogmedhjælpere Undervisningsassistenter,90 4 Teknisk serviceleder 1,00 1 Servicemedarbejdere,75 4 Andet ex. Flexmedarbejdere Elevtal Antal elever Antal spor 0. klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse klasse Elever i alt Specialklasser 57 Modtageklasser Dansk som andetsprog 80 Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august SFO bh.kl. -. kl. 19 SFO procent af antal mulige børn 69% Timetal 201/2014 Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet 1.. klasse klasse klasse min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? Evt. forklaring 100 % side 15

16 Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Elevernes fravær Skoleåret 201/2014 Dage pr. elev 2, ,5 Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 201/2014 Dage pr. elev 5, ,0 Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 201/2014 Dage pr. elev Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 8,4 % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 201/ Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd Sygefravær 201 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Evt. forklaring 4,1%,0%,7% Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Matematikvejl. Skolebib. Specialvejl. AKT-vejleder Praktik-vejl. Antal pt. 6 (er startet) 2, side 16

17 F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2014 Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Geografi - skriftlig Biologi - skriftlig Engelsk skriftlig Tysk - skriftlig Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Obligatoriske fag Udtræksfag Antal elever på særlige prøvevilkår 6,5 6 6,8 6 6,2 6 7,6 1 7,0 6 7,4 6 6,4 6,6 Karakter Matematik 7,4 Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår 6,0 7,2 1 8,4 7, 2 6, 1 Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 10. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF 2012/201 4% 17% 8% 2% 201/2014 4% 9% 52% 5% Landsgns. 48% 8% 40% 4% 2012/ /2014 Landsgns. 201/ kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet side 17

18 Læseprøver Grøn Gul Rød 0. kl. - Alle bogstaver 1. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs. kl. - SL60 A+B C Ø Tilfredsstillende På vej Særlig indsats 87% 10% % 80% 12% 8% 84% 14% 2% 77% 15% 8% 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 0% Grøn Gul Rød 20% 10% 0% 0. kl. - Alle bogstaver 1. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs. kl. - SL60 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Langt de fleste af skolens specialklasseelever fortsætter i en ungdomsuddannelse. For ca. 5% er det en særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse. Der er stadig en del elever fra specialklasserne, som går til de skriftlige afgangsprøver efter 9. eller 10.klasse og består dem. Der er ikke forskel på de tosprogede elevers karakterer ved afgangsprøven i 9.kl. eller deres valg af ungdomsuddannelse, set i forhold til etniske danske elever på skolen. Vores vurdering er også at langt de fleste klarer at gennemføre en ungdomsuddannelse. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Skolen er på forkant med udviklingen, dens størrelse og mangfoldighed gør, at der kan sættes mange initiativer i gang. Der er et yderst velkvalificeret og engageret personale, som i den grad er parat til at uddanne sig og påtage sig nye opgaver. Skolen har stadig let ved at tiltrække og fastholde attraktive medarbejdere, hvilket helt sikkert skyldes skolens ry som udviklingsminded. Det er et faktum, at mange studerende, efter at have været på skolen i praktik, ønsker at arbejde her. Det er ligeledes et faktum, at vi tiltrækker ca. 120 elever fra 0. til 6. årgang fra andre skoledistrikter. Der er gennem mange år skabt et solidt grundlag for et godt skole/hjem samarbejde og skolebestyrelsen har blandt andet udarbejdet en ny kostpolitik, en ny folder til kontaktforældre og bidraget til den fornyelse af overbygningen, som har fundet sted. Skolebestyrelsen arbejder sammen med skolens ledelse hele tiden på, at give eleverne så gode indlæringsmuligheder som muligt, og det fordrer et godt samarbejde imellem hjem og skole, hvilket blandt andet skabes og vedligeligeholdes med en god information og kommunikation. Der bruges fortrinvis skoleintra, skolens hjemmeside og møder. Afleveringsfrist 15. juni 2014 Skoleleder: Skolebestyrelsesformand: sign. Jette Præstholm sign. Per Bruun side 18