Tønder kommunes skolebiblioteker. - fra pædagogisk servicecenter til læringscenter

Transkript

1 Tønder kommunes skolebiblioteker - fra pædagogisk servicecenter til læringscenter

2 Indholdsfortegnelse side Forord 3 Fælles fokuspunkter for skolebibliotekerne 4 Abild Skole 6 Agerskov Skole 11 Bedsted Skole 17 Bredebro Skole 20 Digeskolen 24 Døstrup Børnehus 30 Holmeskolen 34 Høllevansskolen 40 Jejsing Skole 45 Løgumkloster Kommuneskole 49 Møgeltønder Skole 55 Nørre Løgum Centralskole 57 Skærbæk Kommuneskole 60 Toftlund Skole 65 Tønder Kommuneskole 77 Visby Skole 84 Vodder Skole 89 Øster Højst Skole 98 2

3 Forord Skolebibliotekerne i Tønder kommune Fra pædagogisk servicecenter til læringscenter Folkeskolen er under forandring. Den forandring har taget ekstra fart inden for de sidste år. En bekendtgørelse for skolebiblioteker fra 1995 slog fast, at skolens bibliotek skulle fungere som et pædagogisk servicecenter. Den pædagogiske udvikling i folkeskolen betyder, at hele skolen i dag betragtes som et læringsmiljø, og skolebiblioteket indgår som en væsentlig og central del af dette. Det gamle servicebegreb underordnes nu pædagogik og læring. Det betyder ændringer i skolebibliotekets funktioner og indhold og også skolebibliotekarernes rolle undergår forandringer. Derfor skal elever og lærere i så høj grad som muligt gøres selvhjulpne på administrative og rutinemæssige områder således, at de til gengæld kan forvente at få pædagogisk sparring omkring læring og undervisning. Skolebiblioteket som læringscenter understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere den enkelte skoles fokus- og indsatsområder. Dette sker i et udstrakt samarbejde med skolens ledelse og lærere. Det betyder, at skolebibliotekarerne er aktive, innovative og iværksættende. Arbejdet med at udvikle læringscentre på Tønder kommunes skoler er en proces. For at sætte denne proces i gang og for at skabe en kollegial platform for Tønder kommunes skolebibliotekarer blev der i efteråret 2006 afholdt en række kursusdage for skolebibliotekarerne i Bredebro, Højer, Løgumkloster, Nørre Rangstrup, Skærbæk og Tønder kommuner. Kursusdagene blev ledet af skolekonsulent Carl Erik Christensen fra Center for Undervisningsmidler i Aabenraa. Initiativtagere var de gamle kommuners skolebibliotekskonsulenter, ledende skolebibliotekar og funktionslærer. Hensigten var ikke at skabe ens skolebiblioteker. Et skolebibliotek er netop en skoles bibliotek og er præget af den enkelte skoles kultur og særpræg. Hensigten var at kigge i samme retning og skabe læringscentre til gavn for undervisning og læring i Tønder kommuners skoler. Et læringscenter er udtryk for evolution. Vi håber med denne rapport at give inspiration og retning til den kommende udvikling. Peter Knudsen C. C. Rasmussen Jørgen Møller Bredebro Højer Løgumkloster Kirsten V. Møller Tine Engelund Mai-Britt Sønnichsen Nørre Rangstrup Skærbæk Tønder 3

4 Fælles fokuspunkter for skolebibliotekerne i Tønder Kommune I den kommende periode vil skolebibliotekarerne fastholde og udbygge samarbejdet blandt skolebibliotekerne i kommunen med skolebibliotekskonsulenterne som omdrejningspunkt. På de afholdte kursusdage i efteråret 2006 blev skolebibliotekarerne enige om at arbejde på grundlag af en række fælles fokuspunkter. De udvalgte fokuspunkter: 1. Netværk for alle skolebiblioteker i Tønder kommune 2. Kulturlæseplan 3. Informationskompetence 4. Læringsrum 5. Elektronisk materialevalg Ad 1: Netværk for alle skolebibliotekarer i Tønder kommune Tønder kommune består nu af mange skoler og kommunen er stor i geografisk udstrækning. For at bedre mulighederne for samarbejde mellem skolebibliotekskonsulenterne og skolebibliotekarerne indbyrdes oprettes der netværk. Netværket bliver både elektronisk med oprettelse af et fælles konferencerum f.eks. på Skolekom og fysisk. Med et sådant netværk bliver der muligheder for at udnytte hinandens kompetencer at uddelegere dele af fællesopgaver at idéudveksle i forskellige fora for at tilgodese bestemte fag i skolen, pædagogiske indsatsområder etc. at holde tema-møder, herunder at kvalificere de enkelte skolers materialevalg at lave udstillinger, der cirkulerer i kommunen at lave læringsrum, der cirkulerer i kommenen Et netværk vil også være en styrke for skolebibliotekarerne på mindre skoler, hvor man ofte er alene om funktionen. Netværket igangsættes og vedligeholdes af kommunens skolebibliotekskonsulenter Ad 2: Kulturlæseplan Kulturarrangementer af enhver art hører også ind under skolebibliotekernes område. Mange arrangementer kan lettere og billigere gennemføres, hvis flere skolebiblioteker går sammen om opgaven. Ved at lave en kulturlæseplan, der viser hvilke kulturoplevelser man ønsker at give de forskellige klassetrin hvert år i kommunen, sikrer man dels en kontinuitet i forløbet, dels at der er fokus på området, og endelig giver man skolerne rammer at samarbejde indenfor. Ad 3: Informationskompetence 4

5 Skolebibliotekarerne tager sammen med it-vejlederne initiativ til, at der udarbejdes it-handleplaner på alle skoler i kommunen. Der skal også tages højde for, at skolebibliotekarerne tilbydes relevante kurser indenfor it-området, så disse til enhver tid er i besiddelse af de nødvendige it-kompetencer. Ad 4: Læringsrum De enkelte læringscentre etablerer enkeltvis eller i samarbejde fysiske og virtuelle læringsrum, der inspirerer og viser nye veje og muligheder. Målgruppen er både elever og lærere. De færdige læringsrum kan udlånes til andre skoler i kommunen Ad 5: Elektronisk materialevalg Elektronisk materialevalg er en rationel, effektiv og kvalificeret måde at håndtere skolernes procedure omkring valg og indkøb af såvel undervisningsmaterialer som materialer til skolebibliotekerne. På markedet findes forskellige produkter, der specielt er udviklet til at varetage elektronisk materialevalg. 5

6 Ny Tønder kommunes Skolebiblioteker Delrapport vedr. Abild Skole Kvalitetsplan Vision for Skolebiblioteket på Abild Skole udvikles til at fungere som læringscenter. Det betyder at Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder. Skolebiblioteket skaber i samarbejde med lærere og ledelse forudsætninger for undervisning og læring. Det gøres bl.a. ved at Skolebiblioteket som læringscenter aktivt varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser i samarbejde med klasseteamene. iværksætter initiativer, der bidrager til skolens stadige udvikling. stiller fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed for lærerens undervisning og den enkelte elevs alsidige, personlige og faglige udvikling. fungerer som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø dette foregår i tæt samarbejde med ledelsen Status På Abild Skole består biblioteksteamet af undertegnede skolebibliotekar samt IT-vejlederen, der dog kun er repræsenteret med et lille timetal. Således har vi fungeret siden 2004, hvor den hidtidige bibliotekar gik på efterløn. Idet vi er en lille skole, har vi naturligvis et meget tæt samarbejde overalt på skolen, hvilket bl.a. indebærer, at vi overalt har mulighed for at være hinandens sparringspartnere og har mulighed for at afsætte vore fingeraftryk. Som en del heraf, har jeg som bibliotekar også en meget central rolle i hele skolens udviklingsarbejde. Jeg er en naturlig del af beslutningerne omkring lokale læseplaner, fastlæggelse af fokusområder. Udover bog- og materialeindkøb specifikt til skolebiblioteket, er jeg også med i hele proceduren omkring indkøb af undervisningsmaterialer, lige fra vurdering til indkøb og implementering af materialet, idet vi ikke har fagudvalg til dette arbejde. Jeg har mulighed for at medvirke til udvikling hele tiden da, arbejdet/udviklingen foregår dels i de selvstyrende teams og i Pæd. Råd, hvor jeg også som bibliotekar er medlem af begge dele. Samtidig har vi en meget åben og modtagelig ledelse, der hilser al initiativ velkommen, hvilket gør det meget nemt at få opbakning til nytænkning og udvikling. Fælles fokusområder I Ny Tønder Kommune er der blandt skolerne truffet aftale om en række fælles fokuspunkter for Skolebiblioteksarbejdet: Netværk Kultur-læseplan/formidling Informationskompetance Læringsrum 6

7 Elektronisk materialevalg På Abild Skole imødeser vi disse fælles fokusområder med stor forventning. Dels har vi allerede i nuværende Tønder Kommune haft et fint samarbejde mellem skolebibliotekarerne, hvor vi ved fælles temamøder har arbejdet omkring fællestiltag f.eks. materialer til bibliotekskundskab og læsekurser. Dels ser vi det på Abild Skole som en gevinst, at biblioteksteamet kan udnytte muligheden for vidensdeling og udnyttelse af de fælles kompetencer, vi har. Vi anvender vores egen interne erfaring i.f.m. al udvikling, men ser det, som en stor fordel også at kunne anvende ekstern erfaring/viden. Endelig har det også den fordel, at flere hænder/hoveder kan bidrage til arbejdet og betalingen, idet vi eksempelvis kan være fælles om læringsrum, frem for at vi hver især udarbejder de samme læringsrum. Således er der også nogle helt klare pædagogiske gevinster at hente, idet vores udbud af læringsmaterialer og f.eks. læringsrum bliver væsentligt større, når vi kan indkøbe forskelligt og efterfølgende låne af hinanden vi kan således i kommunen oprette vores egen pædagogiske central/bibliotek. På Abild Skole ser vi meget frem til at bidrage til arbejdet med de fælles fokuspunkter. Interne fokusområder På Abild Skole har vi nedenstående interne fokuspunkter og biblioteksteamet på Abild Skole arbejder hele tiden med disse for øje: At være under fortsat udvikling som læringscenter At være en aktiv del af skolens pædagogiske udvikling og daglige virke I arbejdet med vort fokusområde At være i fortsat udvikling som læringscenter, gør vi følgende: I 1999 blev udarbejdet en kvalitetsrapport, der indeholdt en række fokuspunkter, hvor målet var, at disse skulle være integrerede i Man nåede ikke dette mål og på Abild Skole, var arbejdet på mange punkter endnu ikke sat i gang på dette tidspunkt. Der er efterfølgende blevet arbejdet ihærdigt på at ændre status fra skolebibliotek til læringscenter. En opgave, der har krævet en masse nytænkning og udvikling og som naturligvis også har forudsat en masse afvikling. At udvikle kræver tid, det ved alle, men hvor meget tid, der skal til at afvikle, overrasker lidt. Vi er rigtig godt på vej, men ting tager tid og der er stadig væk meget arbejde tilbage: Kvalitetskriterie: Det er vellykket, når børnene kommer ud af klasselokalerne og gør brug af Skolebiblioteket som arbejdsplads. Det rummer mulighed for fordybelse i mindre grupper og giver børnene mulighed for at udnytte skolebibliotekaren som underviser. Børnene kan således henvende sig til skolebibliotekaren med et problem, lige når det opstår. Det kan børnene naturligvis også, når undervisningen sker på klassen, men det at kontakten/hjælpen kan fås direkte på biblioteket eller ved computeren medfører, at læreren måske i højere grad kan yde hjælpen som en vejledning til selvhjælp, idet man kan henvise til et område med bøger, der er relevante for det givne emne eller man kan umiddelbart give eleven en hurtig hjælp til f.eks. en internetsøgning alt sammen muligheder, der kan blive begrænset af den fysiske placering i et klasseværelse langt fra computere/biblioteksmaterialer. Således kan skolebibliotekaren bidrage til, at børnene i højere grad bliver selvhjulpne. Tilsvarende falder det også naturligt for eleverne selv at søge hjælp i bøgerne eller på internettet, når det står frit tilgængeligt, hvor de sidder. Arbejder de traditionelt i klassen, er der en større tendens til, at de som første og eneste mulige løsning på et spørgsmål/problem vælger at få hjælpen serveret i stedet for selv at søge den. Ofte viser det sig også, at arbejdsroen og intensiteten i børnenes arbejde er bedre, når de er ude i disse mindre sammenhænge til forskel fra arbejdet blandt 24 andre børn i et klasselokale. Vi opnår således et godt læringsmiljø, når vi kan have børnene ude af klassen, som nedenstående viser eksempler på: 7

8 Samtidig arbejder vi på at afvikle de tider/perioder, hvor vore fine faciliteter ikke bliver anvendt. Når her er tomt, som billederne viser, er det ensbetydende med, at børnene er samlet i deres klasselokaler dette er også selvsagt nødvendigt i visse sammenhænge i løbet af en skoledag, men vi vi vil gerne minimere de perioder, hvor Skolebiblioteket står tomt. Men vi har for øje at ting tager tid og vi skal alle sammen lære, hvordan og hvornår vi kan gøre bedst brug af vore muligheder (lokalerne, bibliotekaren som en ressourceperson, der måske har nogle ekspertiser omkring EDB m.v., som man kan gøre brug af i børnenes arbejde) Medvirkende til de tomme lokaler, er naturligvis også, at skolebiblioteket kun er bemandet 7 timer om ugen, dette skal dog ikke være en hindring for at lokalerne bliver anvendt. Mål, der skal til for at opfylde dette: At gøre eleverne selvhjulpne i udlånssituationen og således frigøre bibliotekaren til pædagogiske opgaver som vejledning, højtlæsning, fordybelse omkring en bog/et emne med et barn, yde hjælp til børn, der sidder og arbejder, f.eks. her og nu hjælp omkring et EDB-program, deltage i en diskussion om en bog/et gruppearbejde m.v. At ændre holdning/tradition i og omkring børnenes arbejdssituationer. En uddybning/konkretisering heraf er givet i handlingsplanen nedenfor. 8

9 Handlingsplan: For således at nå vort mål omkring vort ene interne fokusområde, At være under fortsat udvikling som læringscenter har vi i perioden 2004 til 2006 gjort flg.: 6. Afholdt spotkurser for alle elever/lærere, hvor de har lært selv at håndtere udlånssituationen omkring bibning af bøgerne (afholdes løbende for alle nye elever (tilflyttere/nye børnehaveklasser) og lærere). Bibliotekarens tilstedeværelse v/skranken er som udgangspunkt ikke længere påkrævet 7. Der er foretaget en storstilet kassation, således, at børnene ikke skal arbejde sig gennem reoler af forældet og ikke alderssvarende materialer og materialerne er opdelt således, at børnene kun søger på alderssvarende materialer, hvilket reducerer behovet for voksenkontrol af valgte materialer. 8. Der er ændret i opstillingen af billedbøger, således, at man kan bladre i disse og se forsiderne, hvilket medfører, at børnene i høj grad selv kan finde en bestemt bog. 9. Alle letlæsningsbøger er mærket med lixtal, som et led i, at alle børn i indskolingen testes via Læsemåleren. Dette bevirker, at børnene ikke er i tvivl om, hvorvidt de læsemæssigt kan håndtere en given bog. 10. Alle letlæsningsbøger er samlet i kasser efter serie og indhold, hvilket gør det lettere at søge og bidrager også til fortsat læselyst, at man let og enkelt kan finde bøger af samme serie og type. skal vi fortsat i kommende år arbejde på, at: 11. Al skønlitteratur mærkes med lix eller anden form for angivelse af sværhedsgrad, i det omfang der er muligt, for at opnå de samme fordele, som beskrevet ovenfor omkring letlæsningsbøgerne. 12. Bøger præsenteres i løbende udstillinger, frem for at stå på hylderne med KUN bogryggen synlig, dette letter børnenes søgning og skaber som sidegevinst samtidig en større motivation til læsning. 13. Alle nyindkøbte bøger præsenteres for alle elever ved biblioteksbesøg, hvorved de får et løbende indblik i bibliotekets bogsamling. Dette vil desuden også kunne inspirere til fortsat læsning Dette arbejde kommer til at foregå løbende, men forventes dog i løbet af af 2007 at være implementeret, således at det er en naturlig del af hverdagen. I arbejdet omkring vort andet interne fokusområde, At være en aktiv del af skolens pædagogiske udvikling og daglige virke, arbejder vi efter følgende: Handlingsplan Bibliotekaren kan/bør deltage som ressourceperson ved div. Emnearbejder/projekter det vil sige at læreren/børnene kan hente special-viden/erfaring hos bibliotekaren omkring f.eks. EDB-programmer, bestemte læsekurser eller andet. Det rummer således langt bedre udnyttelse af skolens viden og ressourcer, når man kan trække på special viden om et emne/område på denne måde. Bibliotekaren læser højt for børnene i bibliotekstimer samt i perioder også som frikvartershygge Der arbejdes på at udnytte såvel de fysiske rammer som de personlige ressourcer i bedre udstrækning, bl.a. ved, at vi har et antal emneuger (i indeværende skoleår 06/07 3 uger for hele skolen samt herudover på mellemtrinnet 8 læseuger (beskrevet andetsteds)), hvor vi netop lægger vægt på de fysiske placeringer og bemandninger i arbejder på tværs af klasser m.v. I disse uger lægges der vægt på, at skolebibliotekarens rolle som ressourceperson bliver helt tydeligt. I sådanne perioder indgår skolebibliotekaren også med et større timetal end den normale bibiotekstid. Der samles læsekurser med opgaver på forskellige niveauer indenfor såvel skøn- som faglitteratur, som direkte kan anvendes i klasserne. Herved sikrer vi os, at der findes materialer 9

10 til rådighed, som er sammensat til netop at opfylde såvel Trinmål som interne læseplaner. Samtidig kan vi drage fordel af vore vidensdeling og altså både intern og ekstern viden i vort daglige arbejde. Der laves kasser til makkerlæsning primært til indskolingsområdet, idet læseforskningen viser, at det fremmer børnenes læsning at de parvis kan støtte hinandens læseindlæring ved parvis at sidde sammen og læse den samme bog (som fælles/og enkeltvis højtlæsning). Der afholdes spotkurser for elever/lærere. Der har f.eks. været afholdt kursus i EDBprogrammer, anvendelse af søgemaskiner, håndtering af EDB projektor, inspirationskurser omkring forfatterskaber, søgning på Amtscentrets base. Der afholdes fortsat spotkurser med nyt indhold efter ønske eller hvis teamet skønner, at der kan være et behov, som f.eks. inspirationsmødet forud for emneugerne omkring H.C.Andersen m.v. Der er lavet en lokal læseplan for biblioteksarbejdet og der laves årsplaner for læringscentret Biblioteket orienterer løbende om nyheder/div. tiltag (f.eks. læsekampagner m.v.) via Lærerintra, Pæd råd, Afdelingsmøder samt inspirationsmøder Bibliotekaren har lavet og fået godkendt lokal læseplan for skolens arbejde med kanontekster og der ligger et arbejde omkring oprettelse af emnekasser hertil (er godkendt i skolebestyrelse) nye emner/områder kommer løbende til i takt med den pædagogiske udvikling generelt. Skolebiblioteket holder sig hele tiden ajour med tiden og ting/tiltag der p.t. er aktuelle og tilrettelægger arbejde herefter. Der laves generelt emnekasser til brug for undervisning: Elevmaterialer, lærermaterialer, linksog opgavesamlinger samt hvad der ellers kan være relevant i en given kasse (en form for minilæringsrum) I indeværende skoleår 06/07 er Læsning på mellemtrinnet i højsæde der arbejdes med læsning på alle mellemtrinnets klasser i 4x2 uger i 2 lektioner dagligt, hvor læringscentret er ressourceperson og har givet forslag til form og indhold. Forløbet evalueres i februar og der tages stilling til indhold og form i tilsvarende forløb på kommende skoleår. Planlagt inspirationmøde omkring videre arbejde med læsning samt præsentation af sidste nye materialer indenfor læseforskning og elevmaterialer til såvel indskoling som mellemtrin planlagt i indeværende skoleår. Ligeledes en tilbagevendende begivenhed med indhold svarende til aktuelle emner på det givne tidspunkt. Kommende emner fastlægges løbende som en naturlig følge af debat i tiden, eksterne kursustilbud eller andre eksterne input. Evaluering Der foretages løbende evaluering af samtlige mål, idet bibliotekaren redegør for/beretter omkring arbejdet på læringscentret i Pæd Råd, udarbejder skriftlige evalueringer i februar måned hvert år (til anvendelse i skolens virksomhedsplan) ligesom der også foretages en mundtlig evaluering af vore tiltag på afdelings- og selvstyrende teammøder samt endeligt på årligt møde i november, hvor skolelederen/skolebibliotekaren deltager og endelig foregår, der også en evaluering ved skoleårets afslutning/begyndelse af et nyt skoleår i forbindelse med udarbejdelse af skolebibliotekets årsplan Forudsætninger Udvikling og afvikling kræver selvsagt ressourcer og for at vi kan arbejde frem på niveau med nuværende, forudsættes der naturligvis, at der ikke sker forringelser/reducering i de ressourcer (budget/timer), der tildeles til Skolebiblioteket. Abild Skole, oktober 2006 Bente Iwang Skolebibliotekar 10

11 Agerskov skole Kvalitetsplan Status for skolebiblioteket Agerskov Skole er en overbygningsskole med 14 klasser fra årgang samt en SFO. Vi modtager elever fra Branderup Skole i 7. klasse. Antallet af elever er pt Vi er 2 uddannede skolebibliotekarer på skolebiblioteket og vi deler arbejdsopgaverne lige imellem os. Vi bruger udlånssystemet Dantek Bibliomatik. Fysisk beskrivelse og indretning: Vi har et åbent bibliotek centralt beliggende i skolen som en del af gangarealet. Det betyder, at der er nem adgang for alle på alle tidspunkter. Vi har ca. 400 m2 inklusiv depot og et lille kontor. Vi huser udlånssamlingen af bøger, medier klassesæt samt et lærerbibliotek. Desuden findes der 8 computere til elever, farvekopimaskine og elevarbejdspladser. Arbejdsbeskrivelse: Pædagogisk rådgivning og vejledning af elever og kolleger i matarialevalg mm. Formidling af udlån Materialevalg Sammensætning af frilæsningskasser, emnekasser o. lign. Koordinerende ved kulturarrangementer Videreformidling af indkomne informationer så som undervisningstilbud, brochure, reklamer, aviser, blade, tidsskrifter osv. Daglig oprydning og materialevedligeholdelse Udstillinger Administration Samarbejde med folkebiblioteket Klargøring til nyt skoleår samt afslutning af det gamle 11

12 Vision for Skolebiblioteket på Agerskov Skole udvikles til at fungere som læringscenter. Det betyder at: Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder. Skolebiblioteket skaber i samarbejde med lærere og ledelse forudsætninger for underisning og læring. Det gøres bl.a. ved at Skolebiblioteket som læringscenter aktivt Varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser Iværksætter initiativer der bidrager til skolens stadige udvikling Stiller fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed for lærerens undervisning og den enkelte elevs alsidige, personlige og faglige udvikling Fungerer som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø. Focuspunkter for Skolebiblioteket på Agerskov Skole 1. Synlighed 2. bibliotekskundskab/elevkurser 3. Udstillinger/elevarbejder 1. Synlighed: Vi vil gerne arbejde for at gøre skolebiblioteket, dets muligheder og vores arbejde her mere synligt i hverdagen. Det vil vi gøre ved at arbejde med vores hjemmeside, årsplan og skolebibliotekarrollen. Kvalitetskriterier: - det er vellykket når skolebiblioteket har en dynamisk hjemmeside med relevant information for elever, forældre, lærere og ledelse. - det er vellykket når skolebiblioteket har udarbejdet en informativ årsplan i samarbejde med brugerne. - det er vellykket når kolleger og ledelse ser skolebibliotekarerne som en medspiller i dden daglige undervisning samt igangsættere af nye initiativer af såvel pædagogisk som faglig art. 12

13 Mål: - at få lavet en brugbar hjemmeside, der er så alsidig at alle brugere har gavn af den. - at få udarbejdet en mere konkret og detaljeret årsplan, der løbende kan revideres. - at vi som skolebibliotekarer er mere opsøgende i forhold til kolleger og ledelse. Handleplan: 1. Den eksisterende hjemmeside på skoleporten udbygges og opdateres løbende. De to skolebibliotekarer vil i fællesskab planlægge og vedligeholde hjemmesiden 2. Vi udarbejder en bredere årsplan og forsøger igen at få inputs fra kolleger. Den lægges som udgangspunkt i lærerintra. Den skal løbende kunne revideres. 3. Vi vil som skolebibliotekarer være mere opsøgende og udfarende i forhold til vores kolleger og ledelse. Vi vil øve os i at spænde ben og provokere lidt mere for at fremme refleksion og perspektivering. Vi deler fagene imellem os således vi hver har vores ansvarsområder og dermed har bedre mulighed for at komme rundt om de enkelte fag. Evaluering: 1. Hjemmesidens indhold evalueres mindst en gang årligt i forbindelse med skoleårets skift. Dette vil vi gøre ved at evaluere på antal gange hjemmesiden har været besøgt samt ved at evaluere hjemmesidens link med ris og ros fra brugerne. 2. Årsplanen evalueres ved at registrere de inputs vi har modtaget fra kolleger og elever samt være i en løbende dialog med disse. Under hensyntagen til vores evaluering fremstilles en ny årsplan hvert år i perioden fra påske til sommerferien. 3. Vi vil løbende evaluere vores forsøg på at blande os noget mere. Vi vil tage det op i pædagogisk råd, når skolebiblioteket er på dagsordenen. 13

14 2. Bibliotekskundskab/elevkurser: Kvalitetskriterier: Mål: Handleplan: - det er vellykket når vi via biblioteksundervisningen gennem hele skoleforløbet opnår selvhjulpne elever, der føler sig hjemme på biblioteket og som er i stand til at bede om kvalificeret hjælp. - at få sat biblioteksundervisningen i system. - at alle elever modtager undervisning i en lektion en gang årligt med vægt på søgning i databasen. - at få en søgemaskine til elevernes portal 1. Vi udbygger og konkretiserer vores nuværende plan for indholdet af undervisningen på de enkelte klassetrin. 2. Det tilstræbes at få gennemført undervisningen i første halvdel af skoleåret. 3. Vi søger om en computer, der er forbeholdt elevernes søgning i relevante baser. Evaluering: Biblioteksundervisningen evalueres hvert år i januar/februar. Dette gøres ved at eleverne laver små relevante skriftlige opgaver i forhold til undervisningens indhold. 14

15 3. Udstillinger/elevarbejder: Vi ønsker at skolebiblioteket altid er et inspirerende sted at komme, hvorfor vi vil sætte focus på udstillinger af samfundsmæssig betydning, emne/faglig karakter og elevarbejder. Kvalitetskriterier: - det er vellykket når skolebiblioteket er et sted hvor udstillinger af såvel elever, lærere og skolebibliotekarer er med til at synliggøre, hvad der sker på skolen. - det er vellykket, når man via udstillinger får en oplevelse, bliver inspireret eller provokeret på holdninger og værdier Mål: - at udvide antallet af udstillinger. - at etablere udstillinger andre steder på skolen end på skolebiblioteket. Handleplan: 1. Vi vil fortsat opfordre kolleger til at medvirke til udstilling af elevarbejder. 2. vi vil altid have en aktuel udstilling stående. 3. vi vil hente inspiration hos kolleger med særligt blik for udstillinger. Evaluering: Vi vil løbende evaluere de enkelte udstillinger sammen med bibliotekets brugere samt fotografere de enkelte udstillinger. En gang årligt gøres status og nye emner til udstillinger diskuteres/planlægges. Der skal altid være plads til spontant opståede idéer. Afsluttende bemærkninger: På nuværende tidspunkt evalueres skolebibliotekets funktion og skolebibliotekarernes arbejde på den årlige medarbejdersamtale. I vores bestræbelser på at udvikle skolebiblioteket til et læringscenter ønsker vi et tættere samarbejde med ledelsen. 15

16 Agerskov Skolebibliotek og de fælles fokusområder: Netværk: Vi ser en styrke i, at vi i samarbejde med alle Tønder Kommunes skolebibliotekarer udvikler et fællesskab, som vi alle føler os som en del af. I dette fællesskab kan vi få et fælles talerør i forhold til kommunen og andre offentlige instanser. Vi kan ligeledes i dette fællesskab udvikle og udveksle idéer og materialer og give hinanden inspiration. Faglige pædagogiske indsatsområder: Vi kan se fordele ved at vi samarbejder om kultur for børn, med børn og af børn. Det vil kunne give større muligheder for flere og større kulturelle aktiviteter. Ligeledes kan det være med til at sikre at alle børn får en vis mængde kultur. For at sikre at skolebiblioteket er et sted hvor informationer kan tilegnes og formidles på bedste vis, må vi styrke vores informationskompetencer. Dette vil vi med fordel kunne gøre i samarbejde med andre ligestillede. Fremstilling og brug af læringsrum vil kunne øges væsentligt jo flere vi er om at fremstille og formidle sådanne. Disse vil kunne laves af fagteams eller skolebibliotekarer på den enkelte skole eller på tværs af de forskellige skoler. Udlån vil kunne foregå via et fælles netværk. Elektronisk materialevalg: Elektronisk materialevalg kan være en rationel og effektiv måde at vælge, indkøbe og registrere skolens materialer på. Vi ser dog en fare i at miste frihed til selv at vælge, indkøbe og registrere, hvad vi har brug for på vores skole samt en forhaling i tid af hele proceduren, således at nye materialer er længere om at nå brugerne. Vores bidrag til kommunefællesskabet: Vi vil gerne mødes jævnligt med andre skolebibliotekarer fra kommunen i både større og mindre interessegrupper. Ligeledes vil vi gerne være med til at give idéer til indhold af disse møder. Vi vil gerne være med til at formidle samarbejde mellem lærerne på tværs af alle kommunens skoler. Målet er et fælles netværk og en bedre udnyttelse af hinandens resurser. Udarbejdet af Annette Ravn og Mette Guldager, Agerskov Skole. 16

17 Bedsted skole Januar Plan for udvikling af skolebiblioteket fra Pædagogisk servicecenter til Læringscenter. Status: Arbejdsområder for Pædagogisk servicecenter. Give vejledning i brugen af undervisningsmidler i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen. Formidle informationer, som er relevante for udvikling af vedkommende skole. Registrere og katalogisere skolens undervisningsmidler. Oplyse om udbud af undervisningsmidler. I samarbejde med klasselæreren vejlede elever i forbindelse med hjemlån. Undervise i biblioteks- og materialekundskab. Samarbejde med CFU. Modtage, udlevere og aflevere materialer. Orientere om nyheder. Hver klasse har en bibliotekstime om ugen. I denne time kan der lånes og i øvrigt hentes assistance eller ideer hos personalet, det være sig som forslag til litteratur, hjælp til opgaveløsning, søgning på internettet eller lignende. Der er personale på biblioteket i 7 timer om ugen. Når der ikke er personale på biblioteket foregår udlån og aflevering ved selvbetjening. Som et vigtigt supplement til de trykte materialer abonneres der på et bredt udvalg af netbaserede tjenester, som er relevante for brugerne. Fokusområder fælleskommunalt. Skolebibliotekarerne i Tønder kommune er blevet enige om at sætte fokus på følgende områder: 1. Netværk for alle skolebiblioteker i Tønder kommune. 2. Kulturlæseplan / formidling. 3. Informationskompetence. 4. Læringsrum. 5. Elektronisk materialevalg. Ad. 1 - At have et fælles biblioteksfagligt forum for ideer, nyt, opgaver m.m. - At holde fællesmøder. Ad. 2 - At sætte fokus på kulturformidling. - At etablere kulturskabende læringsmiljøer. Ad. 3 - At opgradere / vedligeholde informationskompetencerne hos ressourcegruppen omkring skolebiblioteket. Ad. 4 - Synligt at sætte fokus på følgende punkter v. udstillinger, indretning og materialer: 17

18 - Indsatsområder (mobning, kost og motion m.m.) - Læreprocesser (forskellige læringsstile.) Ad. 5 - At undervisningsmidler støtter og fremmer den pædagogiske udvikling. - At der sikres en effektiv udnyttelse, alsidighed og kvalitet ved valg af undervisningsmidler. Vision for perioden Skolebiblioteket skaber i samarbejde med lærere og skolens ledelse forudsætninger for undervisning. Det gøres bl.a. ved, at skolebiblioteket som læringsenter aktivt Varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser Iværksætter initiativer der bidrager til skolens stadige udvikling Stiller fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed for lærerens undervisning og den enkelte elevs alsidige, personlige og faglige udvikling Fungerer som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø Opgave: Omlæggelse af arbejdsopgaver. Ved i meget højere grad at gøre bibliotekets brugere selvhjulpne kan der frigøres ressourcer som kan anvendes til andre pædagogiske opgaver i læringscentret. Disse opgaver kan være at guide og inspirere elever til løsning af skriftlige opgaver samt mundtlig fremlæggelse. At skolebibliotekaren kan indgå som faglig sparringspartner i forbindelse med en klasses temaarbejde. Bibliotekaren inddrages meget tidligt i lærernes arbejde med årsplaner. Dette skaber mulighed for at danne et overblik over hvilke områder og hvilke perioder det er ønskeligt, at biblioteket er med som sparringspartner. Det giver også et overblik over hvilke materialer der skal anvendes og hvornår. Dette gælder såvel eksisterende som matr. det er nødvendigt at skaffe andetsteds fra eller anskaffe. Det kan være en god ide, at tilknytte ressourcepersoner til læringscentret I samarbejde med lærerne - at understøtte og inspirere eleverne - i brug af forskellige arbejdsmetoder, herunder også projektarbejdsformen, så eleverne lærer at fordybe sig i et område enten ud fra deres eget valg eller ud fra lærerens ønske. At projektarbejdsformen indgår som et naturligt led i den daglige undervisning, så eleverne naturligt går på biblioteket for at søge information omkring et bestemt område. Ved undervisning i biblioteksregi sikres det at eleverne ikke kun kan finde bøger, men også finde informationer via nettet og at de får kendskab til de forskellige søgemaskiner og eleverne lærer at få et etisk forhold til de oplysninger, de finder på nettet. 18

19 At skolebiblioteket skaber rammer for brugerne, så det både bruges som et lærested, men i høj grad også som et værested, hvor de sociale kompetencer udvikles. Handlingsplan Bibliotekspersonalets forbrug af tid i forbindelse med lån og aflevering (skranketid) minimeres. Brugerne gøres med andre ord selvhjulpne. Den tid der herved frigives ønskes brugt til at videreudvikle samarbejdet med bibliotekets brugere. Skolebiblioteket skal være et område, hvor brugerne kan fordybe sig inden for et valgt område. Dette kræver, at alle respekterer hinandens arbejde. Man låner efter behov, og låner til det arbejde man nu er i gang med at fordybe sig i. Skolebiblioteket skal hjælpe til med at udvikle elevernes informationskompetencer og få dem omsat til viden. Vi ønsker at opmuntre til læsning og udvikle elevernes lyst til at læse såvel faglitteratur som skønlitteratur.. Biblioteket skal være stedet, hvor alle aldersgrupper mødes med ligeværdighed og respekt. Skolebiblioteket skal være et rart sted at være. Skolebiblioteket skal være en central del af skolens liv. Skolebiblioteket er efter behov et punkt på dagsordenen til pædagogiske møder/teammøder på skolen, så lærerne har mulighed for at stille spørgsmål af pædagogisk relevans. At skolebiblioteket har en nær kontakt til brugerne, så eventuelle misforståelser undgås. Realisering af visionen hænger nøje sammen med de til rådighed værende ressourcer. Evaluering Virksomhedsplanen evalueres hvert år i maj. Ud fra denne evaluering laves en ny plan for næste skoleår indeholdende nye tiltag samt de områder der, der ikke rigtig lykkedes i første omgang. 19

20 Bredebro Skole / Skolebiblioteket Januar 2007 Peter Knudsen / Alice Gehrke Warming Den daglige praksis Skolebiblioteket er åbent i skoletiden Skolebiblioteket tilgodeser nutidige arbejdsformer for elever og lærere Den daglige praksis tager hensyn til forbrugernes ønsker Skolebiblioteket er et rart sted at være og altid åbent for mindre grupper af elever, der ønsker at arbejde i gode omgivelser De fysiske rammer Lokalet er lyst, venligt og velfungerende måske lidt lille Ny skranke, men hylder af ældre dato Udstillingsmuligheder på flytbare opslagstavler og rotunden Elevarbejdspladser med internetadgang Depot ved skolebiblioteket med kontorfunktioner Bog- og klassesætsamlinger på gangene Depot i kælderen (vareelevator) 20

21 Samlingerne af undervisningsmidler Boglige, pædagogiske, elektroniske, informative, laborative m.v. Økonomien afgør standarden, men materialerne er up to date Alle undervisningsmidler er registrerede Alle materialer kan reserveres Materialerne er placeret i faglokaler, skolebiblioteket, AV-rum samt gange Fagudvalgsformænd og skolebibliotekarer har ansvar for samlingerne Fagudvalgene indstiller og prioriterer, materialeudvalget beslutter, hvad der skal købes (materialeudvalg: viceinspektør, 2 lærere, skolebibliotekarerne) Skolebibliotekarernes arbejdsområde Materialebestilling Udlån Indkøb af alt, hvad der bruges i undervisningssammenhæng Klargøring og registrering Information om nye materialer Rådgivning og vejledning Bogopsætning Sammensætning af emnesæt, frilæsningssæt m.v. Udstillinger bl.a. i samarbejde med billedkunst Depotstyring og udlevering af taskebøger 21

22 Depotstyring og udlevering af alle afarter af materiale AV-materialeansvarlig (CD-, DVD- og VHS-afspillere) Kopimaskineansvarlig CFU (søgning, rådgivning, bestilling, udpakning, forsendelse) Administration Budgetkontrol Anvisning af regninger Årlig indberetning om virksomhed Statistik Deltager i fagudvalgsmøder Deltager i materialeudvalgsmøder Kvalitetskriterier for PSC At skolens undervisningsmidler dækker de gældende læseplaner At skolens undervisningsmidler, de informative såvel som de tekniske, er aktuelle og tidssvarende At der er tilbud af aktuel pædagogisk litteratur til lærere og pædagoger At skolens undervisningsmidler understøtter pædagogisk aktuelle arbejdsformer, elevernes selvvirksomhed og musisk/kreative udtryksformer 22

23 At skolens undervisningsmidler organiseres, placeres og styres af PSC At eleverne lærer at foretage udlån, søge i basen og reservere At eleverne lærer at bruge forskellige typer af materiale At eleverne lærer at bruge decimalklassesystemet At eleverne lærer at bruge de eksterne samlinger på skolen At eleverne på de tilgængelige PCere lærer at søge oplysninger ved hjælp af IT At eleverne lærer at forholde sig kritisk til søgning på internettet At bruge elektronisk kommunikation At eleverne får kendskab til mediernes egenart At eleverne lærer at bruge medierne aktivt At eleverne lærer at bruge alsidige udtryksformer Handlingsplan og evaluering Fortsat udvikling og orientering om nye materialer til undervisningsbrug At holde skolebiblioteket og materialerne tidssvarende Såfremt brugerne er tilfredse med skolebiblioteket, er der ingen grund til at ændre den daglige praksis, da vi altid er til rådighed med rådgivning, vejledning og hjælp af både pædagogisk og praktisk art 23

24 Ny Tønder kommunes skolebiblioteker Digeskolen, Højer Status for skolebiblioteket på Digeskolen Fakta om Digeskolen Digeskolen har 17 normalklasser og to specialklasser med i alt 322 elever. Fakta om skolebiblioteket Skolebiblioteksakkorden tildeler det pædagogiske servicecenter 2,5 timer pr. elev, svarende til 872,5 timer. Til øvrige opgaver tildeles 200 timer i alt. Undervisningstimetallet udgør 24 lektioner i 38 uger. Desuden skemalægges 2 ugentlige medielektioner, som tages fra bibliotekstimetallet. I finansåret 2006 har skolebiblioteket et budget på kr, der dækker alt. I april 2006 blev alle indkøb stoppet, skolebiblioteket havde på det tidspunkt ca kr til rådighed. I finansåret 2007 vil skolebiblioteket have ca kr til rådighed. Skolebibliotekets fysiske rammer Skolebiblioteket på Digeskolen er et nyrenoveret og nyindrettet skolebibliotek på ca. 600 m2, indviet 1. februar Skolebiblioteket fungerer som et pædagogisk servicecenter med muligheder for at indsamle informationer, bearbejde informationer og formidle informationer. Der er 12 bærbare computere i trådløst netværk, alle med internetadgang. I skranken er der 2 computere, som bruges til udlån/aflevering og søgning i databaser. Der er et pædagogisk værksted med mulighed for fotokopiering, redigering analogt og digitalt, klippe/klistre og databaseadgang. Der er hyggeafdelinger, café og mange arbejdspladser. På en hems i hele bibliotekets længde er der også arbejdspladser. Der er scene, musikanlæg, video- og dvd-anlæg, storskærm med projektor og en antal tilskuerpladser. 24

25 Skolebiblioteket har lokalefællesskab med Vestsønderjyllands Bibliotek og har derfor adgang til en relativ stor bogsamling, både børnelitteratur og voksenliteratur. Alle skolebibliotekets materialer er stregkodede og skolebiblioteket er via en webflade koblet op til Vestsønderjyllands Biblioteks DDElibra EDB-system. Via nettet har skolebiblioteket adgang med DDElibras Web Professionel-flade. Skolebiblioteksteamet Teamet består af to skolebibliotekarer, begge med skolebibliotekaruddannelse. Teamets arbejdsgrundlag er beskrevet i den indgåede akkord for skolebiblioteksområdet. Arbejdet består i en lang række arbejdsopgaver, hvoraf kan nævnes: Vedligeholdelse og kassation af skolebibliotekssamlingen, taskebøger, klassesæt og andre materialer Fremskaffelse af nye materialer Ajourføring og personlig orientering vedr. nyudgivelser og nyanskaffelser Varetagelser af samarbejde med Amtscentret for Undervisningsmidler Hjælp til søgning på nettet Vejledning i brug af skolebibliotekets bærbare computere og databaser Almindelig udlån og vejledning og rådgivning Sammensætte frilæsningssæt og emnekasser Samarbejde med folkebiblioteket Klargøring til nyt skoleår og afslutning af samme Opsætning af diverse udstillinger 25

26 Medielærer Skolebiblioteket betaler af sit timetal to ugentlige lektioner til en medielærer. Ellers er der ingen koordinering af arbejdet. Udvikling af skolebiblioteket Vision Skolebibliotekarerne på Digeskolen vil i samarbejde med skolens ledelse og øvrige personale positivt arbejde for at skolebiblioteket udvikles til at fungere som et læringscenter. Det betyder at skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder. Skolebiblioteket i samarbejde med lærere og ledelse skaber forudsætninger for undervisning og læring Dette gøres bl.a. ved at skolebiblioteket som læringscenter aktivt varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser iværksætter initiativer, der bidrager til skolens stadie udvikling stiller fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed 26

27 Kvalitetskriterier Det er vellykket, når Læringscentret opleves som et inspirerende læringsted, hvor der ogsåer rart at være. Læringscentret er aktiv medspiller omkring skolens udvikling Læringscentret er under løbende forandring og er et inspirations- og provokationssted for elever og lærere. Læringscentret bidrager til udviklingen af elevers og læreres informationskompetence. Læringscentret evt. i samarbejde med folkebiblioteket giver eleverne kulturtilbud. Når elever og lærere efterhånden kan overtage rutineopgaver på skolebiblioteket uden skolebibliotekarernes medvirken. Læringscentret inspirerer skolens undervisning. Når skolebibliotekssystemet DDE-Libra WEBPRO fungerer opdateret og optimalt. Mål Vi vil gerne opnå At læringscentret sammen med skolens ledelse deltager i læringscentrets udvikling. At opkvalificere elever og lærere i søgning i skolebiblioteksdatabaser og arbejdet med medie og IT i samarbejde med skolens medielærer. At elever kan udvælge og vurdere materialer og informationer til brug i deres opgaver. At eleverne støttes i udviklingen som aktive producenter af viden. At læringscentret er aktivt i forbindelse med udstillinger og kulturrelle tilbud af enhver art. At det adminstrative system fungerer optimalt. Handlingsplan Læringscentret tilbyder i samarbejde med lærerne spotkurser i materialesøgning og informationssøgning i nær tilknytning til elevernes opgaver. Der arbejdes med flytbare udstillinger og læringsrum, der byttes med andre af kommunens læringscentre. Spotkurser i søgning i skolebiblioteksbaser, søgning på nettet og søgning i Centret for Undervisnings base tilbydes. 27

28 Læringscentret tager initiativ til møde med lærere, der skal arbejde med projektopgave. Læringscentret er bindeled mellem skolen og Centret for Undervisning. Generelt I erkendelse af det lave timetal, der er til rådighed og skemalægningen, vil skolebiblioteket på Digeskolen med hensyn til udviklingen af nye indsatsområder satse præcist og målrettet i det første år. Skolebiblioteksskema bib Skoleåret 2006/07 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 1 CC BIB 1 CC 04A DAN 1 CC BIB 1 1 MT 05A DAN 2 CC BIB 2 CC BIB 2 CC BIB CC BIB 4 CC BIB 5 CC BIB 6 CC BIB MT BIB 3 CC 04B DAN 4 MT BIB 5 MT 05B DAN 6 MT BIB 3 CC BIB 4 MT BIB MT BIB MT BIB 4 MT BIB 5 6 Læringsrum Skolebiblioteket på Digeskolen vil i skoleåret satse på indretning af læringsrum indenfor det naturvidenskabelige område. Et læringsrum er en udstilling over bestemte temaer med arbejdsforslag til. Læringsrummet skal virke inspirerende, udfordrende og perspektiverende på eleverne. Det udformes i samarbejde med faglærere. Læringsrummet udformes, så det evt. kan lånes af andre skolebiblioteker i Ny Tønder kommune. 28

29 29

30 Skærbæk Kommunes skolebiblioteker. Døstrup Børnehus Kvalitets og udviklingrapporten 2006 er et udspring af et kursus for Ny Tønder kommune skolebibliotekarer i efteråret Jeg håber på en udvikling i løbet at de næste 4 år i retning af et mere fleksibelt læringsrum og fleksible tidsressourcer sammen med It vejlederen. Skolebibliotekar Hilda Høeg Bossen 30

31 Status: Døstrup børnehus har ca. 85 elever plus en ekstern afdeling for autististiske børn, børnehave og SFO på skolens område. Der er renoveret i så skolen nu har ny gymnastiksal, børnehave, SFO, hjemkundskabslokale og fremstår som et lyst og venligt sted. Skolen har usædvanlig god forældreopbakning med aktive positive forældre. Hvad gør vi? Vi har ugentlig udlån for alle klasser fra bh-klasse til og med 6.kl og servicerer også vores eksterne autistklasse. - Læser og anmelder bøger for klasserne laver boganmeldelser - Der er altid åbent på biblioteket for selvhjulpne lånere. - Laver læsekurser. - Indkøber bøger sammen med de andre skolebibliotekarer i kommunen og udstiller disse på biblioteket - Præsentere bøger på lærermøder - Laver emnekasser - Laver skiftende udstillinger af egne og ACU materialer. - Laver hyggelige arbejds- /læsehjørne bl.a. med læsetelt - Bestiller bøger fra ACU - Sørger for oprydning og kassation. - Men vigtigst af alt hjælper elever og kolleger med at finde relevante bøger at læse i. - Elever i de forskellige klasser laver boganmeldelser, når de kommer på biblioteket. - gennemgår biblioteksundervisning Vision Skolebiblioteket i Døstup børnehus udvikles til at fungere som læringcenter ved at Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. 31

32 Skolebiblioteket understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder. Skolebiblioteket skaber i samarbejde med lærere og ledelse forudsætninger for undervisning og læring. Det gøres bl.a. ved at skolebiblioteket som læringcenter aktivt - varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser - iværksætter initiativer der bidrager til elevernes stadige udvikling - fungerer som kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø. Kvalitetskriterier: Det vil vi arbejde hen imod - at læringscentret bliver brugt hele tiden - at det er skolens omdrejningspunkt - at det er et fleksibelt, levende rum - at vi får bærbare computere, projektor, videokamera - at vægge nedbrydes mellem edb og bibliotek, så det bliver et stort rum. - at alle føler fælles ansvar for rummet - mere kultur i form af musik, forfattere, fortællere m.m. fælles med andre skoler. - mere samarbejde med elever, kolleger og lokalbefolkningen - At anskaffe mobile skillevægge og reoler der er lettere at ommøblere. - ændring af bogopstilling så specielt faglitteratur kommer mere frem i lyset. Mål: Det er vellykket når. 32

33 - vore elever nyder at komme i læringscentret og arbejde - elsker at læse meget - nyder at søge viden i bøger, internet og andre medier - kolleger føler de får den rigtige hjælp, inspiration og vejledning - bibliotekar og IT-vejleder er engagerede og up-to date og bindeled til emne-fælles samling, ACU, andre skoler i kommunen. - Læringscentret er overskueligt indbydende at komme i - At alle føler et fælles ansvar og glæde ved rummet. Handleplan: Ønsket for den næste periode er følgende - at skillevægge mellem bibliotek og edb fjernes - at rummet gøres mere overskueligt. - at læringscentret bruges flere timer. - at der er flere kulturelle arrangementer ( er meget afhængig af økonomi ) - at elever er endnu mere medbestemmende i indkøb af bøger. - at børnehavebørn kan låne bøger ( hvis der gives flere timer til bibliotekaren) - at faglitteratur gøres mere synligt og lettere tilgængeligt. Det der kan ødelægge læringscentret. Skolenedlæggelse Færre timer Færre penge. Mindre engagement fra alle parter. 33

34 Holmeskolen Fra Pædagogisk Servicecenter til Skolens Læringscenter Koncentreret arbejde PowerPoint præsenteres Undervisning om Renæssancen 34

35 Kvalitetsplan Status for skolebiblioteket. Skolebiblioteket ligger i skolens sydfløj, således at det er centralt placeret for eleverne i overbygningen, til gengæld er der et par minutters gang for de øvrige elever. Skolebiblioteket består af et ca. 150 m 2 stort lokale. Dette lokale indeholder en udlånsafdeling med skøn- og faglitteratur, en billedbogsafdeling, et område med 4 IT arbejdspladser, 19 bærbare pc ere, en håndbogssamling og et kontor. Desuden er der elevarbejdspladser til ca. 20 elever fordelt rundt i lokalet. Til skolebiblioteket er knyttet et depot på ca. 30m 2 indeholdende taskebøger og skønlitterære klassesæt. På gangen i tilknytning til skolebiblioteket er anbragt reoler med faglitterære klassesæt. AV- udstyr udlånes via skolebiblioteket. Der har i Tønder kommunens langtidsbudget/overslagsårene i en lang periode været budgetteret med en renovering og udbygning af skolebiblioteket, desværre er punktet blevet fjernet fra budgettet igen. På trods af den knebne plads, har vi forsøgt at indrette biblioteket, så det virker lyst og indbydende, - et sted eleverne og lærerne gerne vil komme. Der er foruden de almindelige arbejdspladser områder med caféborde og stole, ligesom der er et hyggehjørne med sofa og bord. Der er ligeledes områder, der kan bruges til skiftende udstillinger. Vi har i de seneste år i stigende grad indkøbt ikke boglige materialer, hvilket har betydet en udvidelse af vores filmsamling især fra Det Danske Filminstitut. Vi har desuden prioriteret indkøb af online undervisningsprogrammer. For at støtte den fortsatte læseundervisning på Holmeskolen, har vi på skolebiblioteket startet en læseklub. Vi vil gerne bevare læselysten hos læsere, der allerede er godt i gang, derfor er læseklubben for elever i 5. og 6. klasse. Når man er medlem af læseklubben, får man som de første lov til at låne de nyeste bøger. Medlemmerne mødes på skolebiblioteket den første mandag i hver måned. Her fortæller de om de bøger, de har læst og skriver en lille anmeldelse af bogen på ElevIntra. På denne måde kan også andre elever få glæde af anmeldelserne. Biblioteksteamet fungerer som et selvstyrende team og består af 6 medarbejdere: IT- og medievejledere og 3 skolebibliotekarer. Lederen af skolebiblioteket fungerer som afdelingskoordinator og deltager derfor i koordinatormøderne. Af skolebibliotekarerne er én uddannet, én under uddannelse og én venter på uddannelse. Der er afsat tid til afholdelse af teammøder og møder med ledelsen. Udstillingsområde 35

36 Vision for Skolebiblioteket på Holmeskolen udvikles til at fungere som læringscenter. Det betyder at Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som et innovativt, formidlende og pædagogisk læringscenter. Skolebiblioteket understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder. Skolebiblioteket skaber i samarbejde med lærere og ledelse forudsætninger for undervisning og læring. Det gøres bl.a. ved at Skolebiblioteket som læringscenter aktivt varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser iværksætter initiativer der bidrager til skolens stadige udvikling. stiller fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed for lærerens undervisning og den enkelte elevs alsidige, personlige og faglige udvikling. fungerer som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø. Fokuspunkter: 1. Skolebiblioteket som omdrejningspunkt for Holmeskolens pædagogiske udvikling. Kvalitetskriterier: Det er vellykket når: Skolebiblioteket udvikler og understøtter pædagogisk nytænkning i tæt samarbejde med skolens ledelse. Teamet omkring skolebiblioteket fungerer som vejledere, formidlere og iværksættere overfor elever og lærere. Mål: At skoleledelse og skolebibliotek samarbejder om at få pædagogisk nytænkning implementeret på skolen. At teamet omkring skolebiblioteket prioriterer udvikling højt. Handleplan: Teamet omkring skolebiblioteket holder sig ajour indenfor pædagogisk nytænkning. Pædagogisk udvikling drøftes som punkt på dagsordenen på møderne mellem ledelsen og lederen af skolebiblioteket. 36

37 2. Udvikling af elevernes IT kompetencer. Kvalitetskriterier: Det er vellykket når: eleverne i dagligdagen anvender de af skolen indkøbte databaser. eleverne søger målrettet. eleverne er selvhjulpne med hensyn til at bruge tilgængelige ITværktøjer. eleverne formår at transformere information hentet på nettet til viden. Mål: At eleverne erhverver sig rutine i den rigtige brug af databaser. At eleverne anvender kildekritik. At eleverne er i stand til at navigere i IT verdenens mangfoldighed. At eleverne opnår blivende viden under arbejdet med IT. Handleplan: Der afholdes kurser for eleverne/lærerne i brugen af de indkøbte databaser. I samarbejde med de enkelte klassers lærere undervises eleverne individuelt, i grupper eller klassevis i kritisk søgning. I samarbejde med de enkelte klassers lærere undervises eleverne individuelt, i grupper eller klassevis i at bearbejde information. 3. Den naturfaglige dimension Kvalitetskriterier: Det er vellykket når: Eleverne reflekterer over de naturfaglige forsøg, der kan ses på skolebiblioteket. Eleverne har lyst til at afprøve forsøgene. Eleverne selv får lyst til at lave forsøg og fremvise dem. Skolebibliotekarerne ansporer naturfagslærerne til at bruge skolebibliotekets udstillingsområder. Skolebibliotekarerne er opsøgende omkring mulighederne for at låne naturfagsmaterialer, - forsøg og opstillinger eksternt. Skolebibliotekarerne samarbejder med naturfagslærerne om den årlige Naturvidenskabsfestival. 37

38 Mål: At eleverne eksperimenterer At udnytte skolebibliotekets muligheder som læringsrum. At afsætte ressourcer økonomiske og tidsmæssige til at stimulere det naturfaglige område. At vi som skolebibliotekarer tager konkrete initiativer i forhold til kollegerne med henblik på at sætte naturfagene i fokus. Handleplan: Skolebibliotekarerne formidler nye og spændende materialer til relevante kolleger. Skolebibliotekarerne arrangerer forsøgsopstillinger på skolebiblioteket. Skolebibliotekarerne indkøber i samarbejde med naturfagslærerne materialer til Naturvidenskabsfestivalen. Skolebibliotekarerne bestiller i samarbejde med naturfagslærerne foredrag til Naturvidenskabsfestivalen. 4. Den fortsatte læsning Kvalitetskriterier: Det er vellykket når: Læseklubben får flere medlemmer. Dansk- og faglærere lader undervisning i læsestrategier indgå i det daglige arbejde. Eleverne bevarer interessen til at låne og læse bøger til fritidsbrug. Mål: At hjælpe lærerne med at fortsætte en struktureret læseundervisning. At stimulere elevernes læselyst. At eleverne bliver bedre indholdslæsere og mere bevidste om valg af læsestrategier Handleplan: For at undgå at elever får ventetid for at komme i Læseklubben, forsøges skemaet i samarbejde med skemalæggerne, lagt således, at eleverne på mellemtrinnet har fri på samme tidspunkt en dag om ugen. I samarbejde med teamet på mellemtrinnet indkøbes materialet Læs med i klassesæt. Der udstilles hele tiden bøger, der kan pirre elevernes nysgerrighed og give dem lyst til at læse 38

39 Evaluering: Denne plan evalueres hvert år i teamet i november måned. Denne plan evalueres hvert år med skoleledelsen i maj måned. Kurser og undervisningsforløb evalueres løbende med deltagerne f.eks. ved spørgeskemaundersøgelse. Udstillinger evalueres løbende med publikum. Læringscentrets samlede arbejde evalueres hvert år af brugerne f.eks. på et Pm-møde, ved spørgeskemaundersøgelse eller interviews. Fokusområder fælleskommunalt Følgende områder er skolebibliotekarerne i Tønder kommune blevet enige om at sætte fokus på: 1. Netværk for alle skolebibliotekarer i Tønder kommune 2. Kulturlæseplan / formidling 3. Informationskompetence 4. Læringsrum 5. Elektronisk materialevalg Ad. 1 at have et fælles biblioteksfagligt forum for ideer, nyt, opgaver m.m. at afholde fællesmøder. Ad. 2 at sætte fokus på kulturformidling. at etablere kulturskabende læringsmiljøer. at udarbejde fælleskommunal kulturlæseplan Ad. 3 at opgradere / vedligeholde informationskompetencerne hos ressourcegruppen omkring skolebiblioteket. Ad. 4 De enkelte læringscentre etablerer enkeltvis eller i samarbejde fysiske og virtuelle læringsrum, der inspirerer og viser nye veje og muligheder. Målgruppen er både elever og lærere. De færdige læringsrum kan udlånes til andre skoler i kommunen Ad. 5 at undervisningsmidler støtter og fremmer den pædagogiske udvikling. at der sikres en effektiv udnyttelse, alsidighed og kvalitet ved valg af undervisningsmidler. Susanne Thomsen, Eva Tofte Larsen, Maj-Britt Sønnichsen 39

40 Skolebiblioteket Høllevangskolen Kvalitetsplan for Høllevangskolen Generelle oplysninger Skolen har 135 elever i klasse og en projektklasse. Der er 16 ansatte. Skolebiblioteket på 200 m2 er altid åbent og ligger i forbindelse med lærernes pædagogiske værksted og IT-lokalet. Der er to uddannede skolebibliotekarer. Der er betjening i 10 timer om ugen. Samlingen rummer ca enheder herunder en stor samling af pædagogisk litteratur og inspirationsmateriale. Taskebøger er i princippet ikke skolebibliotekets opgave, men er det i praksis for en stor dels vedkommende. Biblioteket har et budget på kr. (2006). I stillerummet læses historie for klasserne 40

41 Vision Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder. Skolebiblioteket skaber i samarbejde med lærere og ledelse forudsætninger for undervisning og læring. Dette gøres bl.a. ved, at skolebiblioteket aktivt varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling iværksætter initiativer, der bidrager til skolens udvikling stiller læringsressourcer til rådighed for lærernes undervisning og den enkelte elevs udvikling fungerer som et kulturformidlende læringsmiljø Fælles fokuspunkter for Tønder Kommune 1. Netværksgrupper I en kommune med 20 skoler og lige så mange skolebiblioteker, vil det være urealistisk, at alle skal involveres i alt. Derfor vil det være naturligt, at der dannes forskellige netværksgrupper. Nogle kan være etablerede med fastlagt møderække, og andre kan dannes for kortere perioder med specifikke opgaver. Selv om vi nu er i en stor kommune og på papiret har lige vilkår, er der forskellige arbejdsvilkår, afhængig af om man er skolebibliotekar på et skolebibliotek med flere ansatte og måske endda ekstra tilknyttede ressourcepersoner, eller om man er skolebibliotekar på en lille skole med 1 eller evt. 2 ansatte. Sidstnævnte har brug for sparringspartnere, der sidder i sammenlignelige forhold. Der vil med fordel kunne samarbejdes om forskellige områder af skolens udvikling. De små skolebiblioteker vil have gavn af at samarbejde i netværksgrupper, der vil tilføje skolerne nye idéer og øge de enkelte skolebibliotekarers kompetencer. Forfatterbesøg Vi har indtil nu haft et årligt forfatterarrangement for de to ældste klasser. Det vil være ideelt at samarbejde om sådanne arrangementer både med hensyn til erfaringsudveksling og økonomi. 41

42 Læringsrum Anvendelse af læringsrum i undervisningen giver eleverne mulighed for at arbejde fagligt inden for egen læringsstil. Udvikling af nye læringsrum er ressourcekrævende både hvad angår tid og økonomi. Det er derfor hensigtsmæssigt at bruge tid på opgaven fælles med andre skolebiblioteker. Kulturlæseplan I Nørre-Rangstrup Kommune har alle eleverne de sidste år oplevet både en koncert og en teater-forestilling. Skolebiblioteket har indtil nu ikke været direkte involveret i planlægningen, men fremover vil det være en fordel, hvis læringscentret inddrages i læseplansarbejdet, eftersom der i forvejen er et formaliseret samarbejde læringscentrene imellem. Det er meget vigtigt, at børnene får så mange kulturelle oplevelser som muligt, så læseplanen bør også inddrage film, besøg på kunstmuseer m.m. Børnene kan betjene sig selv dagen igennem 42

43 Fokuspunkter for læringscentret på Høllevangskolen 1. Læsning Et indsatsområde på Høllevangskolens er tidlig læseindsats. Status Eleverne i indskolingen læser meget 1. klasse testes med OS64 i december, hvorefter der udvælges max. 6 elever, som får tilbudt læsekursus ½ time om dagen eneundervisning i januar juni klasse testes med OS og SL prøver. Indtil 4. klasse udviser børnene meget gode læsefærdigheder. Alle letlæsningsbøger på biblioteket er mærket med lettal De fleste klasser har læsekursus en gang om året Børnene i klasse kan være svære at motivere til at læse bøger, der kræver tid og fordybelse Mål At fastholde eleverne som aktive læsere i hele skoleforløbet At flere elever læser af lyst At fastholde det høje læseniveau også efter 4. klasse Handleplan Skolebibliotekarerne er opsøgende og deltager aktivt i læseaktiviteter i alle klasser Der udarbejdes en læsepolitik for hele skoleforløbet Evaluering Læsetests Efterspørgslen på bøger ud over letlæsningsstadiet øges 2. Udnyttelse af eksisterende ressourcer Status Biblioteket bliver brugt som gruppearbejdsplads for 5.-6.klasse Skolebibliotekarerne bliver brugt som historiefortællere og hjælp til at finde bøger Skolebiblioteket har mange døde materialer Skolebiblioteket har fast informationspunkt på lærermøder Skolebiblioteket har mange abonnementer både tidsskrifter og IT-programmer Mange elever søger ukritisk på nettet og bruger informationerne ukritisk 43

44 Mål Handlingsplan Hvordan, hvornår, hvem Evaluering Biblioteket er et aktivt arbejdslokale Både børn og voksne udnytter bibliotekets materialer i det daglige arbejde Både børn og voksne udnytter de mange muligheder, der er for informationer på nettet Skolebibliotekarerne er mere aktive både over for lærere og i klasserne Synliggøre materialer Gøre børnene nysgerrige Lærerne er aktive i sammensætning af materialer til projekter, emner etc. Eleverne får kursus i Elevweb Lave relevante, ajourførte lister med links til både elever og lærere Lave reklame for idésider/informationer på nettet Lægge informationer på hjemmesiden Lave blikfang på biblioteket Tage faglitteratur med i klasserne til booktalk Holde faste møder i skolebiblioteksteamet for at lægge strategier Ændre indretningen forår 07 AT, AK Temaudstillinger løbende AT, AK Møder med fagteam juni AT, AK og faglærere Indkøb af elevcomputer som forbeholdes søgning forår 07 AK, AT Planlægge kursusrække beg. ved 6. klasse forår 07 og frem Udarbejdes med hjælp fra faglærere ophænges i klasser og edb-lokale snarest revideres så snart uaktualitet opdages Udnytte forskellige formidlingselementer: sjove opgaver, avisoverskrifter, kunst, musik hver uge AT, AK, elever Mødeplan straks AT, AK Iagttagelse af brugen af bibl. området Udlånsstatistik Brug af søgemaskine Samtaler Hjemmesidens aktualitet Mere spændende bibliotekslokale Overholdelse af plan 44

45 Skolebiblioteket Jejsing Skole Fysiske rammer Skolebiblioteket har en central placering midt i skolens bygninger. Rummet er på ca. 80 kvadratmeter og rummer skolebibliotekets bogsamling, som er ganske god skolens størrelse taget i betragtning. Desuden er der 5 IT arbejdspladser med netadgang. Fra skolebiblioteket er der direkte adgang til skolens EDB lokale. Rummet optræder lyst og venligt og blev nymalet, fik nye gardiner og ny gulvbelægning for nogle år siden. I den ene halvdel er de skønlitterære bøger placeret, og fagbøgerne i den anden halvdel. 3 steder er der plads til hold/gruppearbejde. 1 sted kan man sidde/ligge blødt og hygge sig med en bog. Der er også en lille plads til små udstillinger. Personale Til skolebiblioteket er der knyttet 1 uddannet skolebibliotekar. Materialesamling Skolebiblioteket står for indkøb, indbinding, registrering og vedligehold af materialerne (taskebøger er ikke medregnet). Desuden er der et lærerbibliotek på lærerværelset. Servicetilbud til eleverne Alle klasser har fået tildelt fast tid alm udlån, søgning af materialer m.m. 45

46 Servicetilbud til lærerne Skolebiblioteket yder vejledning til lærerne i brug af traditionelle undervisningsmaterialer, Som regel med den enkelte lærer, men også ved spontane/ pludselige opståede spørgsmål/problemer. Skolebiblioteket har færdige samlinger til læsekursus til alle klasser og et fagligt læsekursus for 4. klasse. Når de indkøbte bøger er klargjorte starter de med at blive udstillet på lærerværelset. Nogle bøger bliver der gjort ekstra opmærksom på ved vore torsdagsmøder. Fra lærerværelset kommer bøgerne på nyhedshylden på skolebiblioteket. Til at holde styr på materialerne bruger skolebiblioteket BiblioMatik med forbindelse til Silkeborg. Materialer ( bøger ) bestilles på fælles materialevalgsmøder af Tønder`s 5 kommunale skoler ( 2 store og 3 små ) sammen med konsulenten. Ny tid Skolen har 1 skolebibliotekar under uddannelse, og det bliver den nye, der bliver primus motor i arbejdet med at komme fra servicecenter til læringscenter. Vedkommende har foreløbig en ide om at knytte skolens IT lærere til skolebiblioteket, som så skal være med til at danne et team på skolebiblioteket. Kvalitetskriterier at skolebiblioteket betragtes som et sted, hvor der er rart at komme/være at skolebiblioteket betragtes som et sted, hvor der kan hentes viden at skolebiblioteket giver mulighed for videre bearbejdning at skolebiblioteket er et sted, hvor der kan arbejdes enkeltvis eller i grupper Mål At skabe et skolebibliotek som kan opfylde elevernes og lærernes behov/ønsker samt forsøge at leve op til de nye krav, som kommer fra nye undervisnings- og læringsformer. Den nye skolebibliotekar bydes velkommen i et spændende og udfordrende arbejde ikke mindst i den tid der kommer bl,a. med Ny Tønder Kommune og de rygter der er om besparelser på skolebiblioteksområdet.. 46

47 Perspektiver for Jejsing skoles skolebibliotek Ved den kommende skolebibliotekar: For at få klarhed i det fremtidige arbejde med skolebiblioteket har jeg valgt at bruge en SWOTanalyse. Styrker Bibliotek centralt placeret på skolen It-lokale i sammenhæng med bibliotek Bibliotekar har kendskab til alle elever Bibliotekar har kendskab til alle materialer/bøger Venlig imødekommende bibliotekar Godt samarbejde med ledelsen Samarbejde med kommunens biblioteker Muligheder Samarbejde med It-vejledere Samarbejde med Læsekonsulent Skolens lærere ønsker at opstille udstillinger Holde åbent i frikvarter Samarbejde med andre små skolebiblioteker Handleplan/evalueringsplan Årsplan Ny biblioteksstruktur Samarbejde i Ny Tønder kommune Koordinering af vejledning Svagheder Få åbningstimer Kommende bibliotekar urutineret Boghylder er meget høje Belysning for diffus Mangler læsehjørne Få kulturelle udstillinger/tiltag Korte elev besøg på biblioteket Trusler Beskæringer i tid og penge Ny biblioteksstruktur Konservativ skole- organisation Manglende kendskab til mulighederne i et læringscenter Derefter vælger jeg de vigtigste områder ud, og sætter dem ind i en ny matrix: Konklusion på SWOT-analyse: Styrker It-lokale Overskuelighed Central placering Samarbejde Svagheder Få timer Indretning (få nye ideer) Mangler It-kundskab Muligheder Samarbejde Kultur Årsplan Handleplan Biblioteks team It styrkes Ny indretning af bibliotek Trusler Nedskæring Manglende kendskab til et læringscenter Information om læringscenter Ny biblioteksstruktur Samarbejde med små skoler Vejledning i It Og læringscenter 47

48 Vigtigheden af oplysning, vejledning og samarbejde i denne udviklingsproces, frem mod et læringscenter, skal understreges. Vejledning skal organiseres i samarbejde mellem skoleleder, læsekonsulent, It-vejledere og bibliotekar. Det er tydeligt at der ligger mange muligheder på Jejsing skolebibliotek. Handleplan for Etablering af formaliseret samarbejde mellem It-vejleder og Læsekonsulent. 2. Årsplan for aktiviteterne på skolebiblioteket. 3. Spot-kursus: Udlån af bøger uden bibliotekar-hjælp. 4. Nyhedsbrev til elever/forældre, der bl.a. fortæller om årsplan og andre nye tiltag. Den kunne også indeholde lånebetingelser. 5. Åbning af skolebiblioteket i frikvarteret. 6. Særlig modtagelse af børnehaveklasse og 1.klasse. Arbejdsopgaver i samarbejde med skoleleder og pedel 1. Belysning på bøger. 2. Boghylder ned i børnehøjde 3. Investeringer: Udstillingstrapper Læsehjørne Større åbning ud mod gangen Udestue Ide katalog 1. Etablere formaliseret samarbejde med skolebiblioteker på de små skoler i kommunen. 2. Læsekonkurrencer 3. Læseklub 4. Udstillinger Dette drejer sig om udvikling af et lille skolebibliotek, tildelt 6 åbningstimer om ugen. Det sætter naturlige begrænsninger. Skal nye vigtige tiltag blive succesfulde, så må bibliotekaren se det store perspektiv i det små, og lade sin handleplan strække sig ud i fremtiden. Allervigtigst er det dog at få kolleger og skoleleder involveret, så det bliver et fælles skoleprojekt. Særligt samarbejde med læse - og It- vejleder skal prioriteres, så der dannes et team omkring biblioteket. I arbejdet frem mod et læringscenter er det vigtigt at fokusere på mulighederne, og ikke blive paralyseret af dårlig økonomi og de små skolers usikre fremtid. Det er afgørende at processen fra skolebibliotek til læringscenter foregår i et tempo, så alle holdningsmæssigt er med. Konklusionen er at dette udviklingsarbejde kommer til at foregå med meget små skridt. Jejsing skole har nogle enestående muligheder for læring i overskuelige omgivelser og med en rummelig, robust skole-kultur. Der findes ikke noget facit på hvordan et læringscenter skal se ud, det bliver etableret ud fra lokale rammer og forhold. Dertil skal tilføjes at udformningen af et læringscenter aldrig bliver færdigt, hvilket heller ikke er meningen, da stedet skal udvikle sig løbende i takt med det omgivende samfund. 48

49 Kvalitetsplan for Skolebiblioteket på Løgumkloster Kommuneskole Ny Tønder Hyggestund i frikvarteret. Skolebibliotekar Bodil Koch Skolebibliotekar Ingelise Dam Jensen 49

50 Status Åbningstider Der er åbent ca.30 timer om ugen, samt i frikvartererne. I frikvartererne tilbydes brugerne områder til spil, hygge og socialt fællesskab. Bibliotekskendskab Skolebiblioteket forestår undervisningen i biblioteks- og materialekendskab. Hver klasse får tilbudt 1 time hvert skoleår Udstillingsvirksomhed Klasserne har mulighed for i forbindelse med et emne/tema at lave udstillinger på skolebiblioteket til inspiration til skolens øvrige elever og lærere. Skolebibliotekarerne laver selv forskellige udstillinger i løbet af året. Ordne materialer fra CFU Center for Undervisningsmidler Modtage materialer, tjekker og lægger materialer parat til skolens lærere. Klargøre materialer til aflevering til CFU. Videreformidler tilbud og pjecer fra CFU - hovedsageligt til lærerne Almindelig udlånsvirksomhed De fleste klasser foretrækker en ugentlig udlånstime, dog er der tale om meget sporadisk udlån både af fag- og skønlitteratur, hvilket indebærer, at udlånstimer efterhånden er ved at være passé. Elever kommer på alle tidspunkter i løbet af ugen. Vejledning og information til elever og lærere Både gennem lærerintra, udstillinger og personlig kontakt vejledes brugerne. Bl.a. udfærdiges pjecer til forældre i børnehaveklassen og til projektopgaven i 8. og 9. klasser. Orientering om indkøbte materialer Dette gøres både på lærerintra, som er skolens interne netværk, udstillingsvirksomhed samt via personlig kontakt med brugerne. Samarbejde med kommunens øvrige biblioteker + folkebiblioteket Skolebibliotekarerne på folkeskolerne i gamle Løgumkloster kommune mødes en gang om måneden efter en fastlagt dagsorden, som er udfærdiget af bibliotekskonsulenten. En repræsentant fra folkebiblioteket i Løgumkloster deltager også. Dette finder sted indtil en ny struktur træder i kraft. Styring af tildelt økonomi Ud fra et tildelt beløb administreres indkøb af fag- og skønlitteratur, dog undtaget taskebøger og engangsmaterialer, som foretages af viceinspektøren. 50

51 Lave temakasser Temakasser laves i løbet af året efter ønske fra lærerne. Holde os orienteret om nye materialer Vi holder os orienteret gennem Folkeskolen, CFU, div. forlag og organisationer, undervisningsministeriet samt via de månedlige biblioteksmøder. Holde os orienteret om nyt fra Dantek Gennem nyhedsbreve fra Dantek holder vi os orienteret vedr. nye tiltag inden for bibliotekssystemet. Yderligere får vi de nyeste informationer gennem bibliotekskonsulenten. Optælle og klargøre taskebøger til det nye skoleår Sammen med viceinspektøren klargøres det nye skoleårs materialer. Registrere og katalogisere skolens undervisningsmidler. Databaser I samarbejde med it-konsulenter indkøbes nye databaser. Fokusområder fælleskommunalt. Skolebibliotekarerne i Tønder kommune er blevet enige om at sætte fokus på følgende områder: 6. Netværk for alle skolebiblioteker i Tønder kommune. 7. Kulturlæseplan / formidling. 8. Informationskompetence. 9. Læringsrum. 10. Elektronisk materialevalg. Ad. 1 - At have et fælles biblioteksfagligt forum for ideer, nyt, opgaver m.m. - At holde fællesmøder. Ad. 2 - At sætte fokus på kulturformidling. - At etablere kulturskabende læringsmiljøer. Ad. 3 - At opgradere / vedligeholde informationskompetencerne hos ressourcegruppen omkring skolebiblioteket. Ad. 4 - Synligt at sætte fokus på følgende punkter v. udstillinger, indretning og materialer: - Indsatsområder (mobning, kost og motion m.m.) - Læreprocesser (forskellige læringsstile.) Ad. 5 51

52 - At undervisningsmidler støtter og fremmer den pædagogiske udvikling. - At der sikres en effektiv udnyttelse, alsidighed og kvalitet ved valg af undervisningsmidler. Vision for perioden Skolebiblioteket på Løgumkloster Kommuneskole skal udvikles til at fungere som læringscenter et være-og lærested for børn og voksne. Det betyder at skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder. Skolebiblioteket skaber i samarbejde med lærere og skolens ledelse forudsætninger for undervisning og læring. Det gøres bl.a. ved, at skolebiblioteket som læringscenter aktivt Varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser Iværksætter initiativer der bidrager til skolens stadige udvikling Stiller fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed for lærerens undervisning og den enkelte elevs alsidige, personlige og faglige udvikling Fungerer som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø Mission At servicebegrebet bliver nedtonet, hvilket indebærer, at bibliotekets brugere bliver så selvhjulne som muligt. På den måde, bliver der frigivet ressourcer, som kan anvendes til andre pædagogiske opgaver i læringscentret. Disse opgaver kan være at guide og inspirere elever til løsning af skriftlige opgaver samt mundtlig fremlæggelse. At skolebibliotekaren kan indgå som faglig sparringspartner i forbindelse med en klasses temaarbejde. At skolebiblioteket får flere ideer og ønsker fra fagudvalgene/faglærerne. Især mht. indkøb af materialer, men også opstilling af læringsrum samt en videreudvikling af skolens bibliotek, vil fagudvalg/faglærere være de meste kompetente til at bidrage med viden inden for forskellige områder. At understøtte og inspirere eleverne i samarbejde med lærerne - i brug af projektarbejdsformen, så eleverne lærer at fordybe sig i et område enten ud fra deres eget valg eller ud fra lærerens ønske. At projektarbejdsformen indgår som et naturligt led i den daglige undervisning, så eleverne naturligt går på biblioteket for at undersøge og finde information omkring et bestemt område. 52

53 At skolebibliotekarerne videreudvikler området inden for bibliotekskendskab. At eleverne ikke kun kan finde bøger, men også finde informationer via nettet, får kendskab til de forskellige søgemaskiner og eleverne lærer at få et etisk forhold til de oplysninger, de finder på nettet. At skolebiblioteket skaber rammer for brugerne, så det både bruges som et lærested, men i høj grad også som et værested, hvor de sociale kompetencer udvikles. Handlingsplan De yngste elever til og med 6. klasse får et lånerkort udleveret ved skoleårets begyndelse, så de er selvhjulpne med hensyn til lån af bøger. Lånerkortet er udformet på den måde, at det trin for trin beskriver låneprocessen. Dette ønskes udvidet, så lånerne også selv sørger for aflevering via computer. På denne måde frigives der tid, som på nuværende tidspunkt bruges ved skranken. Den tid der nu vil blive frigivet, ønskes brugt til at videreudvikle samarbejdet med fagudvalgene/ faglærerne samt skolens øvrige brugere. Skolebiblioteket er et område, hvor brugerne kan fordybe sig inden for et valgt område. Dette kræver, at alle respekterer hinandens arbejde. Denne form for oplæring begynder hos de yngste, da dette kræver længere tids tilvænning. Man låner efter behov, og låner til det arbejde man nu er i gang med at fordybe sig i. Skolebiblioteket skal hjælpe til med at udvikle elevernes informationskompetencer og få dem omsat til viden. At vi fortsat kan fastholde vores unge mennesker på stedet både mht. opmuntring til læsning, hjælpe dem med at finde den viden, de specifikt leder efter, men også at skolebiblioteket bliver et sted, hvor man kan hygge sig og få en god snak i frikvartererne. At vi har et bibliotek, hvor alle aldersgrupper mødes med ligeværdighed og respekt. Det kræver, at brugerne er med til at skabe den atmosfære, som man ønsker skal være et kendetegn for skolen. For at opnå de rammer, er det vigtigt, at skolens forskellige råd i samarbejde med skolebibliotekets medarbejdere hele tiden fornyr sig, så skolebibliotekets bliver skolens hjerte. Evaluering: at skolebiblioteket har efter behov - et fast punkt på dagsordenen til de pædagogiske møder/teammøder på skolen, så lærerne har mulighed for at stille spørgsmål af pædagogisk relevans. 53

54 2 gange om året mødes skolens ledelse med skolebibliotekarerne for at evaluere kvalitetsplanen, skolebibliotekets funktioner og nye tiltag indenfor området. Tale om hvilke forventninger skolens ledelse har til skolebiblioteket, og hvilke forventninger skolebibliotekarerne har til skolens brugere Ud fra dette laves i foråret en ny plan for næste skoleår indeholdende nye tiltag samt de områder, der ikke rigtig lykkedes i første omgang. 54

55 Ny Tønder kommunes skolebiblioteker Møgeltønder Skole Status Skolebiblioteket på Møgeltønder Skole er et stort, flot, lyst og nybygget lokale, der er centralt placeret på skolen. Biblioteket bruges af alle skolens klasser 7 i normalskolen og 6 i specialafdelingen samt af deres fritidsordninger. Derudover bruges biblioteket af al skolens personale. Der samarbejdes med Møgeltønder Børnehave, og de låner bøger med de kommende skolebørn en gang om måneden. Biblioteket er inddelt i flere afdelinger : Billedbøger, begynderlæsning, skønlitteratur, faglitteratur, lærerbibliotek, klassesæt og taskebøger. Der er to computere til biblioteksarbejde, og i tilknytning til biblioteket er der 12 stationære computere. Der er åbent på biblioteket hele dagen, men det er kun bemandet i 10 ugentlige timer. Eleverne kan bruge biblioteket i pauserne til læsning, spil, hygge og leg. I timerne kan biblioteket bl.a. bruges til emnearbejde, biblioteksorientering, frilæsning samt alm. udlån. Teamet på biblioteket består af to medarbejdere, en uddannet og en, der venter på uddannelse. 55

56 Fokuspunkter : 14. At skabe og udvikle læselyst for alle elever Kvalitetskriterier: Det er vellykket når: Skolebiblioteket medvirker til at skabe interesse, nysgerrighed og lyst til at læse både fag og skønlitteratur i undervisning og fritid Teamet omkring skolebiblioteket fungerer som vejledere, formidlere og iværksættere overfor elever og kolleger Mål: At fungere som en aktiv, udfarende kraft i forhold til læsning og læseindsats At teamet omkring biblioteket prioriterer læsning højt Handleplan: At lære eleverne at søge i elevweb. At tilrettelægge læsekampagner At arrangere højtlæsning At arrangere inspirerende udstillinger af nye bøger, aktuelle temaer og lign. At tilbyde læsekurser Biblioteksorientering 2. Udvikling af elevernes IT kompetencer Kvalitetskriterier: Det er vellykket når: Mål: Eleverne anvender de elevrelevante databaser Eleverne søger målrettet Eleverne lærer at søge kritisk Eleverne lærer at omsætte informationer fra nettet til brugbar viden Eleverne er selvhjulpne med hensyn til at bruge IT At alle elever kender og bruger skolens IT At alle elever arbejder målrettet med databaser og kildekritik Handleplan: Der undervises i brug af IT Der undervises i brug af Internettet til søgning, vurdering og udvælgelse af information 56

57 Kommunikation på nettet Slettet: Nørre Løgum Centralskole Januar Plan for udvikling af skolebiblioteket fra Pædagogisk servicecenter til Læringscenter. Udviklingsperiode Status: Arbejdsområder for Pædagogisk servicecenter. Give vejledning i brugen af undervisningsmidler i forbindelse med tilrettelæggelsen af undervisningen. Formidle informationer, som er relevante for udvikling af vedkommende skole. Registrere og katalogisere skolens undervisningsmidler. Oplyse om udbud af undervisningsmidler. I samarbejde med klasselæreren vejlede elever i forbindelse med hjemlån. Undervise i biblioteks- og materialekundskab. Samarbejde med CFU. Modtage, udlevere og aflevere materialer. Orientere om nyheder. Hver klasse har en bibliotekstime om ugen. I denne time kan der lånes og i øvrigt hentes assistance eller ideer hos personalet, det være sig som forslag til litteratur, hjælp til opgaveløsning, søgning på internettet eller lignende. Der er personale på biblioteket i 7 timer om ugen. Når der ikke er personale på biblioteket foregår udlån og aflevering ved selvbetjening. Som et vigtigt supplement til de trykte materialer abonneres der på et bredt udvalg af netbaserede tjenester, som er relevante for brugerne. Fokusområder fælleskommunalt. Skolebibliotekarerne i Tønder kommune er blevet enige om at sætte fokus på følgende områder: 11. Netværk for alle skolebiblioteker i Tønder kommune. 12. Kulturlæseplan / formidling. 13. Informationskompetence. 14. Læringsrum. 15. Elektronisk materialevalg. Ad. 1 - At have et fælles biblioteksfagligt forum for ideer, nyt, opgaver m.m. - At holde fællesmøder. 57

58 Ad. 2 - At sætte fokus på kulturformidling. - At etablere kulturskabende læringsmiljøer. Ad. 3 - At opgradere / vedligeholde informationskompetencerne hos ressourcegruppen omkring skolebiblioteket. Ad. 4 - Synligt at sætte fokus på følgende punkter v. udstillinger, indretning og materialer: - Indsatsområder (mobning, kost og motion m.m.) - Læreprocesser (forskellige læringsstile.) Ad. 5 - At undervisningsmidler støtter og fremmer den pædagogiske udvikling. - At der sikres en effektiv udnyttelse, alsidighed og kvalitet ved valg af undervisningsmidler. Lokal udviklingsplan for perioden Skolebiblioteket skaber i samarbejde med lærere og skolens ledelse forudsætninger for undervisning. Det gøres bl.a. ved, at skolebiblioteket som læringscenter aktivt Varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser Iværksætter initiativer der bidrager til skolens stadige udvikling Stiller fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed for lærerens undervisning og den enkelte elevs alsidige, personlige og faglige udvikling Fungerer som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø Opgave: Omlæggelse af arbejdsopgaver. Ved i meget højere grad at gøre bibliotekets brugere selvhjulpne kan der frigøres ressourcer som kan anvendes til andre pædagogiske opgaver i læringscentret. Disse opgaver kan være: At guide og inspirere elever til løsning af skriftlige opgaver eller mundtlig fremlæggelse. At skolebibliotekaren kan indgå som faglig sparringspartner i forbindelse med en klasses temaarbejde. Bibliotekaren inddrages meget tidligt i lærernes arbejde med årsplaner. Dette skaber mulighed for at danne et overblik over hvilke områder og hvilke perioder det er ønskeligt, at biblioteket er med som sparringspartner. Det giver også et overblik over hvilke materialer der skal anvendes og hvornår. Dette gælder såvel eksisterende som matr. det er nødvendigt at skaffe andetsteds fra eller anskaffe. Det kan være en god ide, at tilknytte ressourcepersoner til læringscentret 58

59 I samarbejde med lærerne - at understøtte og inspirere eleverne - i brug af forskellige arbejdsmetoder, herunder også projektarbejdsformen, så eleverne lærer at fordybe sig i et område enten ud fra deres eget valg eller ud fra lærerens ønske. At projektarbejdsformen indgår som et naturligt led i den daglige undervisning, så eleverne naturligt går på biblioteket for at søge information omkring et bestemt område. Ved undervisning i biblioteksregi sikres det at eleverne ikke kun kan finde bøger, men også finde informationer via nettet og at de får kendskab til de forskellige søgemaskiner og eleverne lærer at få et etisk forhold til de oplysninger, de finder på nettet. At skolebiblioteket skaber rammer for brugerne, så det både bruges som et lærested, men i høj grad også som et værested, hvor de sociale kompetencer udvikles. Handlingsplan Bibliotekspersonalets forbrug af tid i forbindelse med lån og aflevering (skranketid) minimeres. Brugerne gøres med andre ord selvhjulpne. Den tid der herved frigives ønskes brugt til at videreudvikle samarbejdet med bibliotekets brugere. Skolebiblioteket skal være et område, hvor brugerne kan fordybe sig inden for et valgt område. Dette kræver, at alle respekterer hinandens arbejde. Man låner efter behov, og låner til det arbejde man nu er i gang med at fordybe sig i. Skolebiblioteket skal hjælpe til med at udvikle elevernes informationskompetencer og få dem omsat til viden. Vi ønsker at opmuntre til læsning og udvikle elevernes lyst til at læse såvel faglitteratur som skønlitteratur.. Biblioteket skal være stedet, hvor alle aldersgrupper mødes med ligeværdighed og respekt. Skolebiblioteket skal være et rart sted at være. Skolebiblioteket skal være en central del af skolens liv. Skolebiblioteket er efter behov et punkt på dagsordenen til pædagogiske møder/teammøder på skolen, så lærerne har mulighed for at stille spørgsmål af pædagogisk relevans. At skolebiblioteket har en nær kontakt til brugerne, så eventuelle misforståelser undgås. Realisering af visionen hænger nøje sammen med de til rådighed værende ressourcer. Evaluering Virksomhedsplanen evalueres hvert år i maj. Ud fra denne evaluering laves en ny plan for næste skoleår indeholdende nye tiltag samt de områder der, der ikke rigtig lykkedes i første omgang. 59

60 Skærbæk Kommuneskole skolebiblioteket Skolebiblioteket på Skærbæk Kommuneskole er et bibliotek for skolens ca. 450 elever og 45 lærere. Vi har elever i klasse + en specialklasserække. Vi er opsamlingsskole for skolerne i Døstrup og Vodder, hvorfra eleverne kommer fra 6. klasse. Således har vi ca. halvdelen af vores elever i overbygningen. Status Til det pædagogiske servicecenter er der i skoleåret 2006/2007 tildelt i alt 1300 timer fordelt på 720 timer til udlån og 580 timer til administrativt arbejde. Vi har et godt stort biblioteksrum, som er centralt placeret og giver mange muligheder. Biblioteket har åbent hele dagen med betjening af skolebibliotekarerne i 20 ugentlige timer. De administrative timer indeholder en lang række opgaver, som bl.a. består i: At rådgive lærerne og hjælpe dem med at finde materialer både på skolebiblioteket og på Center For Undervisning. Vi har en kørselsordning med CFU, så vi får bragt bestilte bøger én gang om ugen. Samtidig bliver det lånte materiale afhentet. At læse lektørudtalelser og anmeldelser af bøger og andre biblioteksrelevante materialer. At registrere alt det nye materiale. At rydde op, vedligeholde og kassere i bibliotekssamlingen, taskebøger, klassesæt og andre materialer. Sørge for at AV-udstyret altid er i orden. Sammensætte emnekasser. Klargøre til nyt skoleår og rydde op før sommerferien. Møder omkring anskaffelse af materialer. Møder i andre bibliotekssammenhænge. Opsætning af diverse udstillinger. I kalenderåret 2006 har skolebiblioteket haft fælles budget med de to andre skolebiblioteker i Skærbæk Kommune. Kommunen har tildelt ca kr i alt til drift af de tre skolebiblioteker. 60

61 Deraf har vi haft et fælles budget på ca kr, som blev anvendt til fælles administration, kulturarrangementer, møder og indkøb af fælles klassesæt. De resterende blev efter elevantal fordelt til forbrug på de tre skoler. Således havde Skolebiblioteket på Skærbæk Kommuneskole ca til indkøb af bøger og diverse abonnementer. Til sammenligning kan så nævnes, at man i Ny Tønder Kommune i kalenderåret 2007 har aftalt, at de enkelte skoler får et elevbestemt beløb, som for vores skolebiblioteks vedkommende bliver kr. i alt. De enkelte skolebiblioteker skal så selv sørge for både administration og indkøb. Der er altid elever på skolebiblioteket. Alle klasser har tilbud om en ugentlig skemalagt bibliotekstime, hvilket i høj grad bliver benyttet. Desuden fungerer stedet som arbejdsplads for alle elever, som arbejder både enkeltvis og i grupper med forskellige opgaver og projekter. Vi har 10 gruppearbejdspladser samt pladser til individuelt arbejde. Vi har 12 computere med internetadgang, hvorfra man bl.a. kan arbejde med de portaler, som biblioteket har købt netadgang til. Desuden rummer skolebiblioteket en stor samling af skøn-og faglitteratur, som udlånes rigtig meget til både elever og lærere. Derudover råder skolebiblioteket over 3 digitale videooptagere, 1 redigeringssystem, 4 video- og dvd-anlæg med tilhørende TV, 15 båndoptager og et antal høretelefoner. Skolebiblioteket fungerer også som værested uden for skoletiden, indtil skolen lukker. Der er en god atmosfære på stedet og skolebibliotekarerne har god kontakt med brugerne. Vi er et pædagogisk servicecenter med stor vægt på service. Vi er tre lærere, der arbejder på biblioteket. To uddannede bibliotekarer og en lærer, der venter på at få uddannelsen. Vi har forskellige kompetencer og interesseområder, der gør, at vi dækker et bredt fagligt spektrum og deltager i forskellige fagteams. 61

62 Vision for perioden : Skolebiblioteket på Skærbæk Skole udvikles til at fungere som læringscenter. Det betyder, at skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder. Skolebiblioteket skaber i samarbejde med lærere og ledelse forudsætninger for undervisning og læring. Det gøres bl.a. ved at skolebiblioteket som læringscenter aktivt varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser, iværksætter initiativer, der bidrager til skolens stadige udvikling, stiller fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed for lærerens undervisning og den enkelte elevs alsidige, personlige og faglige udvikling, fungerer som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø. 62

63 Mål: At blive et godt læringscenter for brugerne. Ved at 3. udvikle den pædagogiske vejledning, 4. tilbyde kulturelle oplevelser, 5. udvide samarbejdet med it-vejledere og ledelse, 6. udvikle faglige læringsrum på biblioteket. Handleplan: Årsplan for aktiviteterne på biblioteket. Tilbyde spotkurser for lærere og elever. Biblioteksorientering. Hjælpe ved projekter. I høj grad medtænke anderledes læringsmidler. I høj grad medtænke læring ved materialevalg. Arrangere kulturelle oplevelser i form af f.eks. udstillinger, foredrag og forfatterbesøg. Forslag til ledelse: Fastlagte timer til it-vejleder til deltagelse i møder med bibliotekarerne. Forslag til ledelse: Timer til it-vejleder til spotkurser til lærere og elever. Være mere opsøgende i forhold til det, der arbejdes med i klasserne, så bibliotekarer og lærere i fællesskab kan lave nogle spændende læringsrum. Kvalitetskriterier: Det er vellykket når vi kan se, at spotkurserne har gjort elevernes og lærernes arbejde lettere, vi kan se, at flere elever er selvhjulpne på biblioteket, elever og lærere har fået gode kulturelle oplevelser, der er kommet konstruktive og helt konkrete tiltag ud af samarbejdet med ledelsen og itvejlederne. Evaluering: Der evalueres ved de biblioteksmøder, hvor ledelsen og it-vejlederne deltager. F.eks. en gang om måneden. 63

64 Muligheder fælles i Ny Tønder Kommune. Fælles netværk, så vi på denne måde kan samarbejde.. Faglige læringsrum, hvor vi kan bruge hinanden og lade ideer/materialer/udstillinger vandre. Kultursamarbejde. Fælles bestilling af arrangementer. 64

65 Toftlund Skolebibliotek Kvalitetsplan Vision Skolebiblioteket på Toftlund Skole udvikles til at fungere som læringscenter. Det betyder at: Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder. Skolebiblioteket skaber i samarbejde med lærere og ledelse forudsætninger for undervisning og læring. Dette gøres bl.a. ved, at Skolebiblioteket som læringscenter aktivt 1. Varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser. 2. Iværksætter initiativer, der bidrager til skolens stadige udvikling. 3. Stiller fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed for lærerens undervisning og den enkelte elevs alsidige, personlige og faglige udvikling. 4. Fungerer som et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø. 65

66 Status for skolebiblioteket på Toftlund Skole Fakta om Toftlund skole Toftlund skole har 423 elever fordelt på 20 normalklasser, 10. klasse og en specialklasseafdeling med tre trin. Skolen er tosporet og inddelt i indskoling: klasse, mellemtrin 3.-6.klasse, og udskoling klasse. Skolen har endvidere en SFO, hvor 115 børn er tilmeldt. Det ansatte personale udgør 68 lærere, pædagoger, medhjælpere og ledere. Skolen ligger i Toftlund by med begrænset udenomsplads som følge. Skolen fremstår som rimelig velholdt og er de seneste år forbedret afgørende. Toftlund skole har gennem de seneste 10 år arbejdet med skoleudvikling, hvilket i dag betyder, at både ledelse og personale er udviklingsorienterede og godt i gang med selvstyrende teams, fleksibelt skema m.v. Skolebiblioteksteamet Skolebiblioteket har en flok engagerede medarbejdere, der dækker en del, men ikke alle fagområder. Der er to uddannede skolebibliotekarer, to der venter på uddannelsen, og der er tilknyttet en række ressourcepersoner indenfor IT, naturfag og AKT. Der har gennem en længere periode været tilknyttet en person i jobtræning til skolebiblioteket, ligesom 3 piger fra overbygningen fungerer som bogopsættere. Teamets arbejde i skolebiblioteket består af følgende servicetilbud, hvor langt fra alle nævnes: DES - (det enstrengede materialesystem for alle skolens undervisnings- og læremidler) Vedligeholdelse og kassation af taskebøger, klassesæt, bibliotekssamlingen og andre materialer Fremskaffelse af nye materialer Ajourføring og personlig orientering vedr. nyudgivelser og nyanskaffelser Varetagelse af samarbejdet med Amtscentret for Undervisning, formidling af information, udlevering og indsamling af lånte materialer Hjælp til lærere og elevers søgning på nettet og kvalificering af informationer Vejledning i brug af skolen medier og databaser Almindeligt udlån og daglig betjening og vejledning af bibliotekets brugere Bibliotekskundskab for udvalgte grupper Sammensætte bogkasser med frilæsningssæt eller materialer til læsekurser Samarbejde med folkebiblioteket Deltagelse i skolens Pædagogiske Udvalg Samarbejde med skolens fagudvalg Klargøring til nyt skoleår samt afslutning af samme Samarbejde med ressourcepersoner og andre skolebibliotekarer i kommunen Selvstyrende team 66

67 Fysiske rammer: Skolebiblioteket er et lyst og venligt rum. Det er fleksibelt og centralt beliggende ved skolens hovedindgang og på skolens hovedgade, mellem skolebod og personalerum. Der er indrettet hyggekroge, arbejdsborde, IT-arbejdspladser med netadgang, scanner og elevkopimaskine. I umiddelbar tilknytning til skolebiblioteket ligger lærerbiblioteket, der er fagbibliotek for alle fag. Til skolebiblioteket er endvidere tilknyttet et skolebibliotekskontor med 3 arbejdspladser og gruppebord. Åbningstid: Der er åbent alle dage kl Biblioteket er fast bemandet i hele åbningstiden og der er en jævn strøm af brugere dagen igennem. Kun de mindste klasser har en fast ugentlig udlånstid. I skoleåret 06/07 er skolebiblioteket tillagt 1667 t. Skolebibliotekets kerneydelser: Kerneydelserne er under forandring fra servicecenter til læringscenter. Det betyder at en række ikke pædagogiske serviceydelser er under afvikling, såsom; Bestilling hos ACU, hjælp til kopiering, pakke bogkasser, ka-du-ikke-lige-finde -opgaver. Men de pædagogiske kerneydelser er fortsat: formidling af bøger til elever og lærere know-how indenfor IT/medier, undervisningsmaterialer, bøger pædagogiske tiltag (classroom management, læringsstile...) administration af d.e.s. (det enstrengede system) fortælling/højtlæsning i 0. og 1. klasse Desuden er vi så småt i gang med at synliggøre bibliotekets aktiviteter udenfor selve rummet samt at indgå i planlægning og udførelse af forskellige undervisningsforløb. Udlånssamlingen 67

68 Toftlund skolebibliotek råder over ca titler fordelt på skolebiblioteket, lærerbiblioteket, og depoter i fløjene. Skolens samling af AV-midler er fordelt på depoter i fløjene, dog med undtagelse af bl.a. nogle videokameraer, digitale kameraer, diktafoner, projektorer, bærbare computere mv. Reservationer af sidstnævnte sker via skolens Intranet. Økonomi Skolebiblioteket har generelt haft gode økonomiske rammer. Vi kender på nuværende tidspunkt (november 2006) ikke forudsætningerne i Ny Tønder Kommune. Generelt om skolens forhold til skolebiblioteket Skoleledelsen har i sin virksomhedsplan udtrykt følgende: Skolebiblioteket understøtter indsatsområderne i virksomhedsplanen samt skolens fortsatte faglige udvikling. Det drejer sig især om: Anerkendelse Undervisningsmiljøet Fortsat udvikling af teamsamarbejdet Evaluering Skole/hjemsamarbejde Læsning herunder også faglig læsning Naturfagene Nye prøveformer og prøvefag Skolebiblioteket skal være en del af skolens ansigt udadtil, bl.a. via Bindestregen (skolens blad) og skolens hjemmeside. Skolebiblioteket skal fortsat være ét af skolens omdrejningspunkter og det er derfor en nødvendighed at udvikle skolebiblioteket fra et servicecenter til et læringscenter. Det betyder nedprioritering af serviceopgaverne og en opprioritering af vejledning og opsøgende virksomhed i forhold til skolens kerneydelse undervisning. Skolebiblioteket er med andre ord udset til rollen som krumtap i skolens pædagogiske og faglige udvikling via formidling, videndeling og innovation. 68

69 Indsatsområder Skolebiblioteket understøtter folkeskolens formål, skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområde samt iværksætte initiativer, der bidrager til skolens udvikling. Status: Vi har i dette skoleår tre resursepersoner tilknyttet skolebiblioteket. De tre personer dækker AV, IT, AKT og naturfagene. En af skolebibliotekarerne er medlem af PU (Pædagogisk Udvalg) Månedligt møde med skolebibliotekarer og resursepersoner, hvor der er begyndende videndeling. Begyndende samarbejde med fagudvalg. Månedligt møde med ledelsen. Udstillinger og læringsrum på biblioteket, som understøtter aktiviteter på skolen. Begyndende opsøgende arbejde. Deltagelse i enkelte projekter i klasserne Brug af Lærerintra Synlighed i dialogberetning. Kvalitetskriterier: Det er værdifuldt, når skolebiblioteket er det centrale og synlige rum for skolens aktiviteter og mål. Det er værdifuldt, når skolebiblioteket tilgodeser alle fag og tager nye initiativer inden for alle fagområder. Det er værdifuldt, når skolebiblioteket har et øget samspil med fagudvalgene. Det er værdifuldt, når biblioteksteamet hele tiden er på forkant med hel skolens liv, aktivitetsniveau og faglige læringsmål i forhold til folkeskolens formål. Mål: Ved planlægningen af et nyt skoleår sørges der for, at der i skolebiblioteksteamet findes personer, der er eksperter på indsatsområderne i dialogberetningen. Hvis ikke knyttes en sådan til skolebiblioteksteamet. Skolebiblioteksteamet er fagudvalgsformænd. Hvis der er områder, der ikke dækkes, knyttes ekspertise til teamet som resurseperson. At opbygge et tættere samarbejde med ledelsen og på sigt inddrages i den. Handleplan: Biblioteksteamet er med ved afdelingsmøder og kan følge og koordinere en indsats for hele skolen. Aktivt brug af resourcepersoner, som er tilknyttet biblioteksteamet. Stor videndeling. Inddrage ledelsen i skolebibliotekets arbejdsopgaver. Opbygge et tæt samarbejde med fagudvalgene. Fortsat udvikle løbende udstillinger, læringsrum og oplevelser på biblioteket, som understøtter skolens liv. Medvirke ved planlægning og gennemførelse af undervisningstiltag. Større og større inddragelse og brug af Lærerintra, Forældreintra og Skoleporten Skolebiblioteket bidrager med indsatsområder til dialogberetningen. 69

70 Nedprioritering af serviceopgaver og opprioritering af vejledning og opsøgende virksomhed i forhold til skolens kerneydelse undervisning. Bevidst brug af videndeling. Evaluering: Der evalueres løbende i månedlige møder med ressourcepersoner og ledelse. Ved skoleårets afslutning gøres status på de forskellige områder i handleplanen. Oprydning og opdatering af materialer Status: Mange ældre og utidssvarende materialer i skolebiblioteket. Der trænges til "udluftning" og nytænkning. Kvalitetskriterier: Det er værdifuldt, når skolebiblioteket har afviklet alt gammelt og forældet materiale. Det er værdifuldt, når alle finder det overskueligt og inspirerende at komme på skolebiblioteket og søge opdateret inspiration til den daglige undervisning. Det er værdifuldt, når eleverne føler sig inspirerede og får lyst til at gøre brug af skolebibliotekets materialer til læring og fritid. Mål: At gøre lærerbiblioteket indbydende og overskueligt - indeholdende opdateret og brugbart materiale. At skolebiblioteket fremstår som et spændende, inspirerende og udfordrende rum med skiftende udstillinger og læringsrum året igennem. At skolebiblioteket understøtter det brede læringsbegreb, d.v.s. alle tænkelige måder læring fremstår på, og ikke kun som formidling af viden. Handleplan: Mobilisering af fagudvalg for at tage medansvar for kassering af ubrugeligt og forældet materiale. Indrette lærerbiblioteket, så det bliver overskueligt og nemt at bruge. Bevidst og målrettet bog- og materialeindkøb. I tilknytning til lærerbiblioteket at indrette en venlig og inspirerende arbejdsplads til fælles planlægning af undervisningen. Evaluering: Spørgeskemaer til elever og personale. 70

71 Skolebiblioteket fungerer som kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø Status: I dag får børnene primært de kulturtilbud, der formidles af kommunen. Nemlig et musik- og et teaterarrangement pr. klasse hvert år. Desuden har enkelte klasser besøg af en forfatter. Kvalitetskriterier: Det er værdifuldt, når skolebiblioteket etablerer alsidige kulturtilbud for børn, med børn og af børn. Det er værdifuldt, når alle elever i skoleforløbet præsenteres for forskellige udtryksformer. Mål: Alle elever skal stifte bekendtskab med forskellige former for kultur via musik, teater, forfatterbesøg, udstillinger, den internationale/globale dimension osv. (kulturrygsæk) Handleplan: Skolebibliotekarerne opfordrer skoleledelsen til at afsætte midler til teater/musik/film-tilbud. Skolebiblioteket bestiller og arrangerer. Der søges om tid til det. Skolebiblioteket medvirker til, at der laves en plan evt. i samarbejde med andre skoler/biblioteker i kommunen. Evaluering: Hvert år i skolens afdelinger. 71

72 Lektiecafé Status: Der er etableret lektiecafé i indskoling og overbygning, men ikke på mellemtrinnet. Der er et behov for lektiecafé på mellemtrinnet. Kvalitetskriterier: Det er værdifuldt, når skolebiblioteket har etableret lektiecafé for mellemtrinnet (3.-6. klassetrin). Det er værdifuldt, når elever opsøger lektiecaféen på opfordring og på eget initiativ. Det er værdifuldt, når elever oplever et fagligt udbytte og samtidig synes, det er et rart sted at være. Mål: At iværksætte lektiecafé på mellemtrinnet (3.-6. klassetrin). At tilbuddet er kendt og brugt af mindst 50 % af de børn, der har behov for det. Handlingsplan: Inddrage ledelsen i idéen. Beskrive opgaven og søge ressourcer i samarbejde med SFO. Fastsætte startdato. Markedsføre idéen og give tilbudet til alle elever. Gøre særlig reklame overfor udvalgte elever. Evaluering: Evalueres løbende af personalet i lektiecaféen. Spørgeskema til brugerne og deres forældre 1 gang årligt. 72

73 Læsning Status: Skolebiblioteket har mange lånere blandt de yngre elever. På de ældre årgange er der enkelte elever, der læser regelmæssigt, men mange læser stort set intet. Dansklærerne i overbygningen oplever, at mange elevers læsehastighed er ok, men forståelsen er mangelfuld. En del dansklærere låner ikke på skolebiblioteket. Kvalitetskriterier: Det er værdifuldt, når skolebiblioteket medvirker til at styrke elevernes fortsatte læsning. Det er værdifuldt, når elever på eget initiativ opsøger skolebibliotekarerne for at få råd og vejledning til deres fritidslæsning. Det er værdifuldt, når lærerne låner og læser nye bøger herunder også pædagogisk litteratur om læsning. Mål: At skolebiblioteket medvirker til at der kommer større fokus på læsning også faglig læsning, både blandt elever, lærere og ledelse. At skolebiblioteket bidrager til at eleverne bliver bedre og hurtigere læsere. At der kommer læsning på skemaet hver dag for samtlige elever på skolen. Handleplan: Skolebiblioteket tager initiativ til at der udarbejdes en læsepolitik på skolen. 73

74 Læsningen bliver et indsatsområde for hele skolen i dialogberetningen. Skolebiblioteket er opsøgende og deltager i læseinitiativer i alle skolens afdelinger. Evaluering: Ved hjælp af udlånsstatistik. Ved læsetests i klasserne. Afvikling af arbejdsopgaver Status: En stor del af bibliotekstiden bruges stadig til serviceorienterede opgaver. Afvikling af visse opgaver er småt i gang. Kvalitetskriterier: Det er værdifuldt, når skolebibliotekets opgaver koncentrerer sig om kerneydelserne. Det er værdifuldt, når skolebibliotekets brugere er bevidste om læringscentertanken. Mål: At skolebibliotekarerne får frigjort tid til kerneydelserne, formidling til den øvrige del af skolen og udvikling af skolebiblioteket, og dermed skolen. At alle lærere er selvhjulpne med hensyn til søgning og bestilling på ACU At skolebibliotekarerne yder hjælp til selvhjælp. At eleverne bliver selvhjulpne med hensyn til at bruge kopimaskine, digitale kameraer m.m. Handleplan: Kørekort til kopimaskine, kameraer m.m. til elever. Spotkurser til lærere. Enkle manualer, der forklarer om søgninger, anvendelse m.m. Bevidst videndeling blandt lærere og elever. Udarbejdelse af plan for afvikling og udvikling. Evaluering: Ved skoleårets afslutning evalueres punkterne i handleplanen med ledelsen. IT og medier Status: 3. og 4. klasserne har bærbare pc ere og projektor tilknyttet klasserne. Skolebiblioteket har 9 bærbare pc'er til udlån. Et pc-lokale med 12 pc ere I alle klasser er der en pc. 74

75 12 pc ere i mellemtrinnets og udskolingens fællesrum Fem pc ere på skolebiblioteket. Alle lærere har pc-kørekort. Der er tilknyttet en it-vejleder til hver afdeling. Kvalitetskriterier: Det er værdifuldt, når it indgår som en naturlig del af undervisningen i fagene. Det er værdifuldt, når alle lærere er aktive brugere af it. Det er værdifuldt, når alle skolens brugere har let adgang til it og av-udstyr. Mål: At fortsætte 3. klassernes ordning med bærbare pc ere. At alle lærere udstyres med en bærbar pc. At udbygge skolens it og AV-udstyr, så der er let adgang til det. At lærerstaben løbende opdateres/dygtiggøres på området via spotkurser og videndeling. Handleplan: Udarbejdelse af Fælles Mål for it og medier Udfærdigelse af ønsker til budget. At skolebiblioteksteamet medtager nye tiltag på området på afdelingsmøderne. At arrangere spotkurser indenfor forskellige områder. At indtænke digitale medier i skolebibliotekets indkøb af læremidler. Evaluering: Punkterne i handleplanen evalueres i gang om året med ledelsen i biblioteksteamet. Fælleskommunale indsatsområder. Vi ser frem til at deltage aktivt i de fælles fokuspunkter i Tønder Kommune. Netværk: I Nørre-Rangstrup Kommune har vi gode erfaringer med fælles skolebibliotekarmøder. Disse har i høj grad været præget at idé- og erfaringsudveksling frem for materialevalg. Vi vil bidrage med erfaringer fra det netværk som skolebibliotekarerne i kommunen har været og byde ind med de ting, som vi er gode til på skolen. Kulturlæseplan: Vi ser gerne og deltager gerne i udarbejdelsen af en fælleskommunal kulturlæseplan for børn og unge i hele skoleforløbet. Vi er af den overbevisning at kultur og kulturtilbud er en væsentlig del af den cement, der binder ting sammen. I dette tilfælde en ny kommune, som vi skal have til at fungere optimalt ved en fælles vi -følelse. Dette vil også falde i god tråd med de kulturtiltag byrådet har arbejdet med i forbindelse med de to kulturaftaler, der er indgået dels med sønderjydske kommuner, dels med Esbjerg, Varde og Fanø (oplysning fra JydskeVestkysten). Vi kan se et vidtrækkende perspektiv for børn og unges kulturtilbud ved sådanne aftaler og tiltag, begyndende allerede i skolebiblioteksregi og dets muligheder for formidling og planlægning ud fra en kommunal udarbejdet kulturlæseplan. Informationskompetence: 75

76 I skolebiblioteksteamet har vi tilknyttet en ressourceperson med IT/medier som ansvarsområde. Vi kan bidrage til fællesskabet ved at tilbyde spotkurser indenfor IT/medier og via netværket dele vores erfaringer med de øvrige skolebiblioteker. Læringsrum: I Nørre-Rangstrup Kommune er der blevet udarbejdet læringsrum indenfor Indianere og Energi, som vi gerne låner ud. Læringsrummene har været brugt på flere skoler, og vi har set, hvor stor værdi det har. Vi vil gerne være med til at tage initiativ til udarbejdelsen af nye læringsrum f.eks. om Rim og remser Halfdan Rasmussen. Elektronisk materialevalg: Vi vil fortsat gerne selv have mulighed for at vælge hvilke materialer/titler vi ønsker indkøbt til vores skolebibliotek, og herefter fremsende elektronisk bestilling til skolebibliotekskonsulenten i Tønder. 76

77 Ny Tønder Kommunes skolebiblioteker Tønder Kommuneskole Kvalitetsplan Status: Fakta om skolen: Skolen har 552 elever fra klasse. SFO for elever i klasse. Der er ansat 3 ledere, 47 lærere, 2 børnehaveklasseledere, 6 SFO pædagoger og 9 pædagogmedhjælpere. Fysiske rammer: Skolen er under ombygning og renovering. 1. august 2007 tages et helt nybygget læringscenter i brug. Ind til da er de fysiske rammer som følger: Udlånsområde inkl. elevarbejdspladser, 5 edb-arbejdspladser og udlånsskranke, søgemaskine, kontor og depotrum. ca. 160 m² Gangareal uden for biblioteket bruges som arbejdspladser for elever, til udstillinger og til opbevaring af klassesæt. Kopirum og lærerarbejdsrum på samme gang. Bogdepot til taskebøger findes på loftet oven over biblioteket. Biblioteket er placeret ved siden af lærerværelset, men ikke centralt i forhold til undervisningslokaler. EDB - lokaler findes i etagen nedenunder. Arbejdspladserne til eleverne er ikke hensigtsmæssige. De er placeret mellem reolerne med faglitteratur i selve bibliotekslokalet og på gangen mellem spanske vægge. På grund af den trange plads er det ikke muligt at lave læsekroge, hvor eleverne kan være helt i fred og ro. Den voksende aktivitet på biblioteket, som er en følge af folkeskolelovens ændrede arbejdsformer, er meget vanskeligt at imødekomme under de nuværende forhold. Bemanding: Der er 1 uddannet skolebibliotekar, 1 under uddannelse og 1, der ikke har uddannelsen. I skoleåret 2006/2007 har læringscenteret fået tildelt 1735 timer til varetagelse af alle bibliotekets funktioner herunder DES. Åbningstider: Mandag, tirsdag, onsdag Torsdag, fredag

78 Materialer: Bibliotekets materialer består af skønlitteratur, faglitteratur, håndbøger, klassesæt, taskebøger, AV- materialer. Disse materialer er i god stand og bredt sammensat. Siden indførelsen af den nye folkeskolelov har vi i vores indkøb af materialer bestræbt os på at opfylde de krav til ændrede arbejdsformer, der lægges op til. Alle materialer er stregkodet og registreret i bibliotekssystemet Bibliomatik. 78

79 Vision Skolebiblioteket på Tønder Kommuneskole udvikles til at fungere som læringscenter. Det betyder at Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder. Skolebiblioteket skaber i samarbejde med lærere og ledelse forudsætninger for undervisning og læring. Dette gøres bl.a. ved, at Skolebiblioteket som læringscenter aktivt Varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser. Iværksætter initiativer, der bidrager til skolens stadige udvikling. Stiller fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed for lærerens arbejde. 79

80 Kvalitetskriterier. Det er vellykket når. Læringscenteret opleves som et pulserende og inspirerende læringssted, hvor der også er rart at være. Læringscenteret er aktiv medspiller omkring skoleudvikling. Læringscenteret fremmer og understøtter nyere læringsbegreber og undervisningsmetoder. Læringscenteret hele tiden er under udvikling og er et inspirations- og provokationssted for elever og lærere. Læringscenteret inspirerer og understøtter skolens undervisning og bidrager til udviklingen af elevernes alsidige kompetencer. Skolebibliotekspersonalet i samarbejde med fagudvalg og lærerteams udarbejder en årsplan for læringscenteret. Læringscenteret arbejder udviklingsorienteret og medvirker aktivt til, at arbejdet i centeret sætter sig synlige spor. Både folkebiblioteket og læringscenteret giver lærere og elever de bedste materialer og kulturtilbud og samarbejder herom. Når læringscenteret etablerer alsidige kulturtilbud for børn, med børn og af børn og sørger for, at alle elever i skoleforløbet præsenteres for forskellige udtryksformer. Når lærere og elever kan klare rutineopgaver uden hjælp af skolebibliotekaren. Skolebibliotekssystemet Bibliomatik fungerer efter de bedste og nyeste principper. Mål Hvad vil vi gerne opnå? At Læringscenteret sammen med skolens ledelse deltager i udspillet og arbejdet omkring skolens udvikling. At Læringscenterets ansatte får status som et team. 80

81 At Læringscenteret i samspil med fagudvalgene fremmer og understøtter videndeling på skolen. At opkvalificere lærere og elever i søgning i biblioteksdatabaser og arbejdet med medie og IT. At lærere og elever på en hensigtsmæssig måde kan søge, udvælge, analysere og vurdere materialer og informationer til deres opgaver. At eleverne er i stand til at bearbejde de udvalgte materialer og informationer til viden At eleverne er i stand til at bruge mange forskellige værktøjer og udtryksformer i forhold til formidlingen af deres viden, så de bliver aktive producenter af viden. At læringscenteret står i spidsen for og fremmer udstillinger af enhver art. At alle elever skal stifte bekendtskab med forskellige former for kultur via musik, teater, forfatterbesøg, udstillinger, den internationale dimension o.s.v. (kulturrygsæk) At udbygge og forbedre samarbejdet med folkebiblioteket. At få lavet en inspirerende og brugbar hjemmeside med oplysninger om skolebibliotekets virke. At vores beholdning af andre medier end de trykte øges gennem en bevidst indkøbspolitik. At læringscenteret skal inspirere og støtte lærerne i arbejdet med at gennemføre projektarbejdsformen, undervisningsdifferentiering samt undervisning i tværfaglige emner og problemstillinger. Det administrative system fungerer optimalt. Handlingsplan Hvad skal bidrage til målets opfyldelse? Læringcenterets virker som inspirator og medspiller ved intern kommunikation, nye læringsaktiviteter og uddannelse af lærere ved kortere kurser. 81

82 Læringscenteret deltager i fagudvalgsmøder og virker i samarbejde med fagudvalget som inspirator og sparringspartner med hensyn til nye materialer og pæd. tiltag. Læringscenteret deltager i klasse- eller årgangsteammødet før sommerferien. Her deltager læringscenteret med rådgivning og vejledning i forbindelse med planlægning af faglige og tværfaglige opgaver samt projektopgaver. Læringscenteret tilbyder, i samarbejde med lærerne, spotkurser i materialesøgning, informationssøgning og studieteknik i nær tilknytning til elevernes opgaver. IT-vejlederen og skolelederen skal implementere elevintranet. Læringscenteret understøtter eleverne i at blive aktive producenter af viden ved at være med til at lære eleverne at fremlægge projekter og faglige opgaver på mange forskellige måder. Opgaverne kan udbredes til andre via elevintranettet. Der arbejdes med flytbare udstillinger og inspirationsrum, der byttes med andre læringscentre. Skolebibliotekarerne opfordrer skoleledelsen til at afsætte midler til teater/musik/ filmtilbud udover de fælleskommunale tilbud. Skolebiblioteket bestiller og arrangerer. Der laves en hjemmeside for skolebiblioteket. Den kobles på skolens hjemmeside. En af skolebibliotekarerne har til opgave at stå for vedligeholdelse af hjemmesiden. Spotkurser for lærere og elever sættes i system. Der tilbydes kurser i søgning i biblioteksbaser og i arbejdet med medie og IT. Spotkurser med elever tilbydes i tilknytning til deres opgaver. Der satses også på indkøb af film, lydmedier bog/bånd - og andre materialer. Nye materialer præsenteres på skolens intranet og i fagudvalgene. Skolebibliotekets årsplan laves efter samråd med skolens fagudvalg og årgangsteams og afstemmes efter den fælleskommunale plan. Den lægges ud på skolebibliotekets hjemmeside. 82

83 Læringscenteret samarbejder med lærerne om de mest velegnede materialer til det enkelte barn. Gennem bibliotekskundskabs- og spotkurser forberedes eleverne og lærerne på søgning i læringscenterets egne materialer, i søgning på nettet, i folkebibliotekets base og i Amtscenterets base. Læringscenteret tager initiativ til møde med lærerne om samarbejde om projektopgaven. Bibliomatik opdateres løbende. Læringscenteret er kontaktled mellem skolen og Amtscentret for Undervisning. Evaluering Hvordan skal vi evaluere? Arbejdet i læringscenteret evalueres løbende i centerets team. Når årsplanen laves, evalueres det forgangne års tiltag og resurseforbrug. Mindst 1 gang årligt evalueres centerets funktioner med skolens ledelse. Hjemmesiden evalueres 1 gang årligt med brugerne. En indikator kunne også være antal besøg. Kurser og undervisningsforløb evalueres løbende med deltagere. Spørgeskemaundersøgelser om tilfredshedsniveauet kan anvendes, dog ikke for ofte, da de så mister interesse hos brugerne. Ellen Kristensen, Anders Jessen og Søren Kjeldgaard 83

84 Status på Visby skolebibliotek Skolebiblioteket på Visby Skole Skolebiblioteket på Visby Skole er et meget traditionelt bibliotek med hovedvægten på bogudlån. Vi er en lille skole med ca. 90 elever fra kl. Der er en uddannet bibliotekar, som har eneansvaret for biblioteket. Af materialer er der primært bøger (billedbøger, tegneserier, hø jt - og frilæsningsbøger, letlæsning, opslagsbøger, fagbøger, taskebøger og lærerbøger). Derudover har vi en filmsamling på ca. 60 titler og lidt cd'er med musik/eventyr. Det er også på biblioteket man låner kasser med høretelefoner og lommeregnere til brug i klasserne. Det er altid muligt at låne og/eller aflevere materialer, da bibliotekscomputeren står tændt i skoletiden. Lige som lokalet kan bookes, når der ikke er bibliotekstimer. Bibliotekaren har konfrontationstimer (klasserne kommer på biblioteket, hvor bibliotekaren står for undervisningen) fire lektioner pr. uge, som bruges af store team. Lille team står selv for biblioteks udlån og benytter sig derfor ikke af bibliotekaren. Fremover er det ønskeligt at bibliotekaren har alle bibliotekstimer, for at opnå kontinuitet, sikre biblioteksundervisningen og udnytte bibliotekarens ressourcer. 84

85 Vision og mål Visionen for skolebiblioteket på Visby Skole er, at skolebiblioteket udvikler sig til et læringscenter. Frem for at se skolebiblioteket som en bogsamling, er målet at skolebiblioteket fremover skal indrettes efter læringsformål og inddrages i skolens udvikling. Dette kræver tæt samspil med ledelsen og de to teams (og eventuelle fagudvalg). Det er skolebibliotekarens opgave at være en person, der både kan hjælpe eleverne med at finde viden, og med at kombinere viden. Skolebibliotekaren skal virke som katalysator for kreativitet, hjælpe eleverne til at tænke og arbejde innovativt at få, og realisere nye ideer. Læringscentret henvender sig i lige så stor grad til lærerne, ved aktivt at varetage opgaver som vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser. Læringscenteret skal understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder. Det påtænkes også at læringscentret iværksætter initiativer, der bidrager til skolens stadige udvikling altså være nytænkende. Skolebiblioteket som læringscenter betyder også at det skal sætte tydlige spor i skolens liv. Kvalitetskriterier Da skolebiblioteket på Visby Skole er langt fra målet et læringscenter, må udviklingen nødvendigvis ske i etaper. 1. etape (jan jan. 2008) * skolebibliotekaren betjener alle skolens elever. * der udarbejdes fra skolebibliotekets side en årsplan på baggrund af skolens øvrige årsplaner, hvor der kommes med bud på udstillinger, forløb og arrangementer. * mindst 1 årligt møde med ledelsen. 2. etape (jan dec. 2009) *samle en ressourcegruppe omkring læringscentret med skolebibliotekaren, den itansvarlige, den ansvarlige for specialundervisning og læsevejlederen. *afholde fagteammøder for (i første omgang) dansk og matematik på tværs af de to teams, hvor skolebibliotekaren gives mulighed for at høre ideer / ønsker fra faglærerne og præsentere nye materialer og pædagogiske tiltag i henhold til faglige læringsmål og evt. lokale indsatsområder. Fokusområder fælleskommunalt Følgende områder er skolebibliotekarerne i Tønder kommune blevet enige om at sætte fokus på: 1. Netværk for alle skolebibliotekarer i Tønder kommunne 2. Kulturlæseplan / formidling 3. Informationskompetence 4. Læringsrum 5. Elektronisk materialevalg 85

86 Ad. 1 Ad. 2 Ad. 3 at have et fælles biblioteksfagligt forum for ideer, nyt, opgaver m.m. at afholde fællesmøder. at sætte fokus på kulturformidling. at etablere kulturskabende læringsmiljøer. at opgradere / vedligeholde informationskompetencerne hos ressourcegruppen omkring skolebiblioteket. Ad. 4 Synligt at sætte fokus på følgende punkter, v.h.a. udstillinger, indretning og materialer : indsatsområder (mobning, kost og motion m.m.) læreprocesser (forskellige læringsstile) Ad. 5 at uv. midler støtter og fremmer den pædagogiske udvikling. at der sikres en effektiv udnyttelse, alsidighed og kvalitet ved valg af undervisningsmidler. Fokusområder lokalt på Visby Skole Følgende område sætter Visby Skoles skolebibliotek fokus på: 6. Læsning Ad. 6 at styrke elevernes læsekompetence. at motivere til fortsat læsning at opfange bogdropperne før de stopper! læsning af andet end ellers alsidige læsevaner. at få lyst til at læse overhovedet! Handlingsplaner for fælles og individuelt område 86

87 Hvad fokuspunkter: Hvem - ansvarlig: Netværk for skolebib. i Tønder Kommune Skolebibliotekskonsulenterne i Tønder Kommune. Hvordan aktivitet: * Der oprettes en elektronisk konfernce. * Vidensdeling og uddelegering af opgaver foregår på fælles - møder eller via konferencen. Kulturlæseplan Informationskompetence Kulturformidlingen fortsætter uændret på Visby Skole, da kræfterne bruges på anden udvikling. Aktivt at søge videre - og efteruddannelse indenfor medieundervisning til ressourcegruppen omkring læringscentret. * Formidle kulturtilbud (teater, musik, foredrag). * Præsentere kulturelle tilbud. * Udnytte synergieffekten i et it / medie- samarbejde omkring læringscentret til en generel højnelse af informations - kompetencen på Visby Skole. * Udbyde interne kurser i medieundervisning. Læringsrum Skolen skal vælge en pædagogisk profil eller tydelige indsatsområder. * Lave udstillinger og arrangementer. * Afholde pædagogiske dage. * Arrangere forældremøder. * Afvikle temadage med fokus på indsatsområderne. Elektronisk materialevalg Skolebibliotekskonsulenterne i Tønder Kommune. * Fælles indkøb af store dele af materialerne. * Udnytte stordrifts fordelene (økonomisk, overblik) Læsning Læsning skal gøres til skolens anliggende alle er forpligtede. Primus motor er dansklærerne og ressourcegruppen omkring læringscentret. * Formulere hvad skolen vil m.h.t. læsning. * Formalisere samarbejdet mellem dansklærerne og skolebibliotekaren. * Arrangere læsevenner klasserne imellem (store / små). * Foretage læseprøver regelmæssigt. Evaluering 87

88 Evaluering skal ske løbende. Men for at holde fokus, er det nødvendigt at fastsætte tidspunkter for tilbagevendende evaluering. Til dette, er der lavet en evalueringsplan for tiden januar 2007 til december 2009, d.v.s. over en tre-årig periode skal nedenstående punkter tages op mindst en gang årligt gerne hyppigere. For at målene for denne plan bliver en realitet, kræves der et samarbejde af ressourcegruppen omkring læringscentret (skolebibliotekaren, it-ansvarlige, specialundervisnings ansvarlige og læsevejlederen). Der skal derfor afsættes tid til samarbejdet. Ligeledes kræves en velvillighed til vidensdeling og sparring hos kolleger og ledelse. Evaluering af: December 2007 December 2008 December 2009 Fælles kommunalt nætværk * Status - får vi det brugt, og til hvad? * Fortsat. * Fortsat. Kulturlæseplan * Formidle kultur - tilbud. * Præsentere kultur af, med og om børn. Informationskomp. * Brugerundersøgelse: - Hvad har vi? - Hvad bruger vi? - Hvem kan hvad? Læringsrum * Skolens indsats - områder tydeliggøres i litteratur og udstil - linger. * Fortsat uændret. * Fortsat uændret. * Lokale spot kurser. * Øremærke kursuspenge til informationskompetenc e givende kurser. * Fortsat arbejde med indsatsområder (temadage, forældre - møder). * Bruger undersøgelse * Evaluere indsatsområderne. - Hvilke skal fortsætte og er der nye? Elektronisk materialevalg * Forventer at centralt materialevalg har fundet en form. * Evaluere / brugerundersøgelse. Læsning * Sætte læsning på dagsordenen (Pæd. Råd, skolebestyrelsen og forældrene). * Skal det være et indsatsområde eller en del af vores pæda - gogiske profil? * Læsetest * Læseuge for store -og lille team. * Lave arrangementer for læsevenner på tværs af skolen. * Læsetest * Folder omkring læsning til førskole og bh.kl. børn. * Læsetest 88

89 Ny Tønder kommunes Skolebiblioteker Vodder skole Kvalitetsplan Status 2006 Vodder skole går fra klasse og er en fødeskole til Skærbæk Kommuneskole. Der er ca. 110 elever og 9 lærere. Skolen ligger i forbindelse med Vodder Idrætscenter, hvor en del af undervisningen foregår. Skolen er blevet renoveret i 2000, hvor ¾ af den oprindelige gymnastiksal blevet indrettet til skolebibliotek. Her er også størstedelen af skolens pc ere placeret, ligesom de bærbare har deres faste plads her. Den sidste del er skolens fællesrum, hvor der hver morgen synges morgensang, er computerarbejdspladser og muligheder for at lave skiftende udstillinger. Der er ansat en uddannet skolebibliotekar. I år har det været meningen, at der skulle foregå et samarbejde mellem denne og skolens pædagogiske it- vejleder, men dette har været vanskeliggjort pga. sygdom. Skolebiblioteket har 6 bemandede åbningstimer. Alle klasser kommer en gang ugentligt på biblioteket, undtagen kl., der kommer i en samlæst time hver 14. dag. Denne ordning er valgt af klasselærerne. Derudover er skolebiblioteket tilgængeligt for alle i alle timer, både som arbejdsplads og med mulighed for selv at låne. Ligeledes er der åbent i alle frikvarterer, hvor det bruges som hyggerum og hvor eleverne typisk sidder ved computerne. Biblioteket er indrettet med at arbejdsområde for skolebibliotekaren, et billedbogs- og letlæsningsområde, 3 arbejdsborde, computere og en lærer-reol. Bag skolebiblioteket befinder lærernes forberedelsesrum sig, hvor man har stillet skolens kopimaskine, hvilket skulle være med til at understøtte, at også lærerne kom regelmæssigt på skolebiblioteket. Derudover er der et depot i kælderen. Rent økonomisk har man i år i Skærbæk Kommune valgt at dele resurserne op på følgende måde. Af den samlede ramme tages et beløb til driften af det fælles skolebibliotekskontor, herunder bl.a. resurser til deltagelse på Sandbjerg Konferencen især for skolebibliotekarer, kommunens fælles materialer ( registreret særskilt) og lignende overordnede ting. Den øvrige ramme er delt ud på de 3 skoler, med et fælles grundbeløb og en elevafhængig tildeling. I 2007 har Tønder kommune valgt at tildele alle skoler et elev-afhængigt beløb, hvilket har forringet de økonomiske muligheder. Foreløbig i resten af skoleåret 2006/07 er der kommet en ny opgave til skolebiblioteket, idet skolebibliotekskontorets sekretær er holdt op og derfor ikke længere kan registrere de nyindkøbte bøger. Man kan forestille sig, at denne ret tidskrævende opgave vil vanskeliggøre andre tiltag. 89

90 4. klasse arbejder på biblioteket Kvalitetskriterier I årsplanen for 2005 blev der stillet nogle interne fokuspunkter op for skolebiblioteket. Disse er der siden blevet arbejdet med : Bedste udnyttelse af skolebibliotekarens timer Indretning af lokalet Understøttelse af den pædagogiske udvikling på skolen Til dem kan man knytte følgende kvalitetskriterier: Det er vellykket når. Både elever og lærere oplever at skolebibliotekaren har tid til dem i forskellige sammenhænge Lokalet indbyder til at gå på opdagelse og understøtter læringen Det ses på skolebiblioteket enten fysisk eller via materialeindkøb hvad der er skolens indsatsområder 90

91 Derudover vil vi gerne arbejde med Skolebiblioteket som skolens læringscenter Kulturformidling Til det kan man knytte følgende kvalitetskriterier : Det er vellykket, når. Skolebiblioteket er en aktiv og vigtig medspiller i skolens udvikling Skolebiblioteket har samlet de funktioner, der knytter an til læring Lærerne i en større og større grad udnytter skolebiblioteket på flere forskellige måder Både elever og lærere oplever, at de får kulturelle oplevelser af forskellig art via skolebiblioteket Mål Bedste udnyttelse af skolebibliotekarens timer Tildelingen til skolebiblioteket er sparsom og det er derfor vigtigt at resurserne udnyttes bedst muligt. Timerne skal derfor målrettes, så de enkelte klassetrin får mest muligt ud af det. Handlingsplan 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5./6.klasse 1 ugentligt besøg højtlæsning 1 ugentligt besøg 1 ugentligt besøg 1 ugentligt besøg 1 ugentligt besøg 1 besøg hver anden uge. præsentation af højtlæsning højtlæsning præsentation af præsentation Præsentation nye materialer præsentation af præsentation nye materialer af nye af nye fortrolighed med biblioteket nye materialer den første af nye materialer skøn/faglitteratur materialer søgning, materialer søgning på biblioteksunder- faglitteratur visning både på nettet og på biblioteket nettet, net-etik, mm kurser målrettet Skolebibliotekaren sidder ved skranken og modtager og udlåner bøgerne Som i 0. klasse Bibliotekaren modtager udlån, eleverne lærer selv at låne Som i 2. klasse Eleverne varetager selv aflevering og udlån undervisningen Som i 4. klasse 91

92 Evaluering Planen behandles en gang årligt på et Pædagogisk Råds møde. Dette skal ligge i foråret, så eventuelle ændringer kan indgå i planlægningen af næste skoleår. Sammen med den almindelige biblioteksundervisning lærer eleverne at være selvhjupne med hensyn aflevering og udlån. Denne praksis indgår også i den almindelige evaluering af skolebiblioteket, som er på det pågældende møde. Michael holder frikvarter på skolebiblioteket det regner. 92

93 Mål Indretning af skolebiblioteket I årsplanen stod : Skolebibliotekets indretning må aldrig blive statisk. Der skal til stadighed ske forandringer. Handlingsplan Kassation Nyopstillinger Udstillinger Inventar Hvert år i nov/dec gennemgås reolerne og der kasseres. De kasserede materialer sælges i januar. Der laves små lommer af materialer om samme emne, forskellige temaer På bibliotek og i fællesrum vises elevarbejder, x-kasser fra Acu og andre udstillinger. Der laves Der satses på inventar, der er flytbart og gerne med mulighed for flere funktioner. Der er hjul på reolerne. Det er et vigtigt signal at sende, at der kun står de bedst mulige ting på reolerne. Oprydning er med til at skærpe blikket, både for eleverne på udkig efter bøger og for lærere Ved at opstille materialerne på nye måde gives der nye muligheder for at gå på opdagelse en årsplan for området Der skal altid være en grund til at gå på biblioteket Alle gyserbøger samlet et sted, både fag- og skønlitteratur 93

94 Evaluering Planlægningen af disse ting skal indgå i skolebibliotekets årsplan. Inventar-tankegangen skal fremgå af de ønsker til budget, som skolebiblioteket hvert år indleverer til MED-udvalget. Mål På skolebiblioteket skal man kunne se, hvilke indsatsområder skolen har I skoleårene 2005/06 og 2006/07 har det været følgende: Ansvarlighed, fantasi og livsglæde med udgangspunkt i skolens værdigrundlag Rummelighed et indsatsområde for skolebestyrelsen Evaluering et fælles indsatsområde for Skærbæk Kommune Handlingsplan Ansvarlighed Fantasi/livsglæde Rummelighed Evaluering Elevrådet er Ved bogindkøb skal der Bibliotekets tilbud Der indkøbes medansvarlig for nogle overvejes, om der også om rummelighed materialer, der kan af aktiviteter, som købes bøger, der tilgodeser handler om at lave hjælpe lærerne med skolebiblioteket laver, fantasien. nicher til børn med forskellige former for f. ex. Gyseraften Skolebibliotekets andre/særlige behov. evaluering. Der oprettes en kulturformidling skal være Biblioteket er både Materialeindkøbet skal støttegruppe, hvor lidt grænseoverskridende i mht indretning og give en basislitteratur elever kan være med forhold til det, børnene er kultur således, at det om emnet til til at planlægge aktiviteter, indkøbe materialer m.m. Der bruges tid på at arbejde med støttegruppen, der også vil kunne fungere som læseklub. Dette skal starte i januar/februar vant til at opleve giver plads til forskellige slags børn. Især i frikvarterne er der rum til de børn, der gerne vil andet end at spille fodbold eller bordtennis lærerbiblioteket, ligesom skolebibliotekaren må prøve at opsamle så meget viden, at hun kan rådgive sine kolleger. 94

95 Evaluering Ved sommerferien laves en evaluering af gruppen. Denne afgør, om det skal fortsætte i samme form i næste skoleår. I så fald må der afsættes tid til det i skolebiblioteksakkorden Meget vanskeligt at evaluere fantasi og livsglæde. Må indgå i den samlede evaluering af skolens værdigrundlag. Det vil være oplagt at gøre dette i samarbejde med elevrådet. På den måde vil man også kunne få nogen ønsker til fremtiden. Hvis læsning igen bliver et fokuspunkt på skolen, må man forestille sig at der igen laves læsedage og læse-events, såsom højtlæsning i frikvarter m.m. Skolebiblioteket, set fra trappen til lærerforberedelsen. Denne er placeret, så alle skal passere skolebiblioteket helst hver dag! 95

96 Vision Skolebiblioteket på Vodder skole udvikles til at fungere som læringscenter. Det betyder at Skolebiblioteket indgår som en central del af skolens læringsmiljø og fungerer som skolens innovative, formidlende og pædagogiske læringscenter. Skolebiblioteket understøtter folkeskolens formål og medvirker til at realisere skolens værdigrundlag, faglige læringsmål og indsatsområder. Skolebiblioteket skaber i samarbejde med lærere og ledelse forudsætninger for undervisning og læring. Dette gøres bl.a. ved, at Skolebiblioteket som læringscenter aktivt 15. Varetager opgaver som undervisning, vejledning og formidling i relation til læring og læreprocesser. 16. Iværksætter initiativer, der bidrager til skolens stadige udvikling. 17. Stiller fysiske og virtuelle læringsressourcer til rådighed for lærerens Mål Skolebiblioteket som skolens læringscenter Jeg har valgt at fokusere på følgende elementer i denne udvikling: Netværk Læringsrum Team Kulturformidling IT Alt efter hvordan den nye struktur ser ud i Ny Tønder Kommune vil der være et stort behov for netværk. Der er et samarbejde mellem skolebibliotekarerne i Skærbæk Kommune, som gerne skulle fortsætte. Især et tættere samarbejde med Døstrup skole, I det små vil det være muligt at sammensætte sine materialer på nye måder, gerne suppleret med kasser m.m. fra Acu. I det større vil netværk og samarbejde gøre at man i fællesskab vil kunne udvikle nogle læringsrum, til Ligesom alle andre på skolen vil skolebibliotekaren gerne arbejde i et team. Forhåbentligt kan ideen med at lave et team med skolens pædagogiske itvejleder komme i stand. Det skulle give muligheder for at udvikle i Udstillinger af kunst m.m. lægges ind i en fast årsplan. Der søges hvert år om et beløb på budgettet til et forfatterbesøg eller lign. Et samarbejde med Vodder sogneforening vil være oplagt. I skolens budget 2007 er der lagt Brug af lærerintra til at informere medarbejdere om alt muligt. Undervisning af elever i diverse IT-kompetancer (som i emneugen) Små kurser for lærerne med nye tiltag indenfor læringsresurser og IT 96

97 som har samme størrelse, vil give gode muligheder for ideudveksling m.m. gavn for flere fællesskab op til, at der laves et samarbejde om et arrangement med andre skoler i området. Evaluering Skolebibliotekets rolle og funktioner diskuteres på skolen i Pædagogisk Råd i februar måned. Skolebibliotekaren er ansvarlig for punktet. Derefter punktes det til et møde i skolebestyrelsen, hvor skolebibliotekaren deltager. Skolebiblioteket laver en årsplan, der også indeholder en statusdel over det forløbne år. I forhold til skolens indsatsområder skal der bydes ind med muligheder fra skolebibliotekets side. 2. klasse er på skolebiblioteket. Der startes altid med højtlæsning derefter er der frit slag. 97

98 Øster Højst Skolebibliotek Adresse: Skolegade 9, 6240 Løgumkloster. Telefon: Mail: Status Foruden at være servicecenter/læringscenter i forhold til kolleger, elever og institution er skolebiblioteket lig med det bibliotekstilbud, der er tilgængeligt for hovedparten af skolens elever, idet nærmeste folkebibliotek/børnebibliotek ligger 12 kilometer herfra. Derfor betragtes bøgerne, læseindlæringen og børnelitteraturen som de vigtigste hjørnesten i skolebibliotekets arbejde. Andre hjørnesten er tilbuddet om digital og virtuel vidensformidling gennem abonnementer på diverse net-tjenester samt formidling af materialer fra andre samlinger, -primært cfu. Dertil kommer videregivelse af informationer og deltagelse i arrangementer, der tjener til udvikling og innovation af skolen. Alle elever har en ugentlig bibliotekstime, hvor der også er mulighed for lån af bøger til fritiden. Desuden ydes der hjælp til søgning af bøger, tekster og materialer, samt reserveringer og fremskaffelser fra andre samlinger. Der hjælpes med ideer til selvlæsning og orienteres om nye titler og serier. Der ydes hjælp til søgning på internet m.v. i forbindelse med opgaveskrivning/projektarbejde. Samtidig foregår der udlånsoplæring ( Lær at klare dig selv ) samt orientering om bibliotekets indretning. Der er 6 ugentlige udlånslektioner hvor skolebibliotekaren er til stede. Dertil kommer en selvbetjeningsbrugerflade på udlånsmaskinen til brug for elever og kolleger. Denne er tændt alle dage i skoletiden. Her foretages søgninger, lån og afleveringer. Foruden skolen serviceres også Øster Højst Børnehave, der har en ugentlig bibliotekstime hvor udlån/aflevering forestås af børnehavens personale via selvbetjeningsbrugerfladen. I samarbejde med skolebibliotekerne i Løgumkloster, Nørre Løgum og Bedsted er der etableret en fællessamling, der omfatter læsekurser samt AV-materialer. Desuden samarbejder bibliotekerne bredt hvad angår lån fra hinandens samlinger (Fælles søgebase via Bibliomatik-bibliotekssystem). Biblioteket har uddannet skolebibliotekar. Lokale visioner er: Fortsat at udvikle skolebiblioteket som et fornuftigt mix af service- og læringscenter i samspil med den øvrige institution og børnehaven. Fortsat at være et forsvarligt bibliotekstilbud i Øster Højst Skoles skoledistrikt. 98

99 Parametre: Henvendelser, interaktion, lånertal, brugerdeltagelse i materialevalg, brugerundersøgelser (spørgeskema-form). Forslag til fælles visioner er: At ovennævnte lokale visioner får mulighed for at udvikles i et interaktivt samspil mellem Tønder kommunes øvrige skoler/skolebiblioteker. At ressourcerne til området bliver øget i respekt for de opgaver, der allerede løses og de opgaver, der venter forude. Parametre: At der inden skoleåret 2007/2008 er skaffet positiv klarhed omkring konsulentfunktionerne, samarbejdsrelationerne, efteruddannelse samt bæredygtige/forsvarlige budgetter. Øster Højst Skole, januar 07. Erling Nielsen 99