Tinggård 1 og 2. Gravhøj med grave fra yngre bronzealder/ældre jernalder og bopladsspor fra bondestenalder, yngre bronzealder og ældre jernalder
|
|
- Camilla Berg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tinggård 1 og 2 Gravhøj med grave fra yngre bronzealder/ældre jernalder og bopladsspor fra bondestenalder, yngre bronzealder og ældre jernalder Benita Clemmensen og Niels Terkildsen Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport Bygherre: Oudrup Stenleje ApS, nu Dangrus A/S
2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Landskabet og kulturhistorien... 4 Udgravningsmetode... 5 Undersøgelsernes resultater... 6 Gravhøjen... 6 Hustomterne Faktuelle oplysninger Litteratur Tidstavle Oversigtsplaner
3 Indledning Oudrup Stenleje ApS stod i begreb med at udvide deres grusgrav i Bjørnstrup og havde fået retten til at indvinde grus på Gårdejer Martin Kr. Jensens arealer ved Tinggård. Da der ligger en del gravhøje i området, og der tidligere er fundet spor af bebyggelse her, foretog Vesthimmerlands Museum en arkæologisk forundersøgelse af det område, der ville blive berørt af grusindvindingen. Forundersøgelsen skete ved, at overjorden blev taget af og undergrunden blottet i grøfter med en bredde på 2 m, der blev placeret med jævne mellemrum hen over marken. Herved fandtes hustomter fra forskellige perioder af forhistorien. De lå jævnt fordelt på det ni hektar store areal. En af gravhøjene i området ville blive fjernet ved gennembruddet fra den gamle grusgrav til det nye indvindingsområde. Gravhøjen var ikke fredet, og der havde i mange år været pløjet over den. Dog lå dele af højen beskyttet i et levende hegn, hvilket gav håb om, at der ville være forhistoriske anlæg bevaret i højen. Der blev derfor foretaget to udgravninger i området vest for Tinggård. Udgravningen af gravhøjen blev kaldt VMÅ 2400 Tinggård 1, mens udgravningen af hustomterne blev kaldt VMÅ 2533 Tinggård 2. Den arkæologiske undersøgelse af hustomterne blev påbegyndt d. 3. oktober 2005 og afsluttet d. 1. november samme år. I udgravningen deltog stud.mag. Erling Mario Madsen, cand.mag. Anne Louise Wraae Ebbensgard og mag.art. Niels Terkildsen. Daglig udgravningsleder var mag.art. Benita Clemmensen. Undersøgelsen af gravhøjen blev påbegyndt d. 9. juni 2006 og afsluttet d. 7. juli samme år. I udgravningen deltog cand.mag. Anne Louise Wraae Ebbensgaard samt for en enkelt dag BA Karen Povlsen og cand.mag. Annie Nørby. Daglig leder var mag.art. Niels Terkildsen. Bygherre var Oudrup Stenleje ApS. Udgravningen blev finansieret dels af bygherre i henhold til museumslovens 27 stk. 4 og dels af Kulturarvsstyrelsen (KUAS) i henhold til museumslovens 27 stk. 6. Lodsejer er Martin Kr. Jensen. For muldafrømningen, som blev foretaget med gravemaskine samt i mindre grad med rendegraver, stod Oudrup Stenleje ApS og dm Entreprenør ApS. 3
4 Landskabet og kulturhistorien Gravhøjen (sb. 63) 1 og hustomterne (sb. 118) lå ved Bjørnstrup, ca. 8 km nordøst for Aars. For den nøjagtige placering se kortet nedenfor. Figur 1: Placeringen af udgravningerne Tinggård 1 og Tinggård 2 Gravhøjen var anlagt på en naturlig højning i terrænet, der igen lå på et plateau, som udgør toppen af et større bakkedrag. Fra højningen falder terrænet til alle sider. På samme bakkedrag, men længere mod vest, lå seks andre gravhøje (sb. 23, 24, 60, 61, 62 og 131), hvoraf den ene er dateret til midt i ældre bronzealder (ca f.kr.). I det let skrånende terræn mod syd lå yderligere fire gravhøje (sb. 64, 65, 66 og 67). Se figur 2. Hustomterne lå på det let skrånende terræn på plateauets sydøstlige del. Umiddelbart vest for gravhøjen er der tidligere fundet bebyggelsesspor i form af resterne af mindst tre huse. Disse er dateret til yngre bronzealder ( f. Kr.) (sb. 102). Derudover er der fundet bebyggelsesspor på et selvstændigt bakkedrag nær ved mod sydvest (sb. 138) og også lidt længere væk i samme retning (sb. 140). 1 Sb. numrene henviser til det nationale registreringssystem for fortidsminder. Sb. står for Sogne beskrivelse. Hvert fortidsminde er registreret inden for det sogn, hvor det befinder sig. Alle sognene har et stednummer og stednummeret for Gundersted Sogn, hvor Tinggård ligger, er Hele betegnelsen for gravhøjen er således stednr , sb. 63. Der tilføjes hele tiden nye sb. numre. Således er sb. 118 nyt. 4
5 På kortet nedenfor er de omtalte høje og bopladsspor indrammet af en blå cirkel. Gravhøje er markerede med røde cirkler, mens bopladsspor er markerede med røde firkanter. De røde cirkler med kryds i er løsfundne genstande. Som det ses på kortet er der især mange gravhøje i området. Figur 2: Gravhøje og bopladsspor omkring Tinggård Gravhøjen sb. 63 har tilhørt gruppen af gravhøje på bakkedraget. Gravhøjene er sandsynligvis alle opført i bondestenalderen eller bronzealderen (dvs. inden for tidsrummet mellem år 3500 f.kr og år 500 f.kr). Hustomterne på sb. 118 og de andre bebyggelsesspor viser, at der har boet folk på og omkring plateauet gennem store dele af forhistorien. Udgravningsmetode En arkæologisk undersøgelse foregår ved, at man starter med at fjerne muldlaget. I dette tilfælde skete det ved hjælp af en gravemaskine. Når muldlaget er fjernet, er det muligt at se spor efter forhistoriske anlæg. De fremstår som mørke pletter og plamager i den lyse undergrund. Dette er sporene efter de huller, som fortidigens mennesker gravede til f.eks. grave eller stolpehuller. Alle anlæg bliver så indmålt og tegnet i et fast målestoksforhold, som oftest 1:50. Nogle punkter i udgravningen bliver indmålt med GPS, for at man senere kan vide præcis, hvor udgravningen var. 5
6 Da hustomterne lå spredt ud over et større areal, blev muldlaget fjernet i seks mindre felter, så husene kunne undersøges nærmere. I en hustomt fra bondestenalderen blev der lavet fosfatundersøgelse. Fosfat er af væsentlig betydning for energistofskiftet i alle levende organismer. Derfor indeholder alt organisk materiale fosfat. Indholdet af fosfat i jorden kan således bruges til at vise, hvor meget organisk materiale, der er formuldet på et bestemt sted gennem tiden. En mødding vil således give større fosfatværdier end en mark. På den måde kan fosfat sætte os på sporet af nogle af de fortidige aktiviteter, der ikke indbefattede huller i jorden. En fosfatundersøgelse foregår ved, at man systematisk tager små jordprøver med jævne mellemrum hen over den flade, man vil undersøge. I dette tilfælde blev prøverne taget med en meters mellemrum. Bagefter kan man lave en kemisk analyse, der viser hvor meget fosfat, der er i jorden. For gravhøjens vedkommende gav læhegnet håb om, at der kunne være bevaret højfyld fra dengang højen blev opført. Derfor fik en jordvæg på ca. to meters tykkelse i første omgang lov at stå, hen over hvor vi regnede med at midten af gravhøjen var. På den måde kunne gravhøjens tværsnit iagttages på jordvæggens sider. Efter at jordvæggen var blevet tegnet i målestoksforhold 1:20 og beskrevet, blev den fjernet med rendegraver. På begge udgravninger blev udvalgte anlæg undersøgt ved at halvdelen af det enkelte anlæg blev bortgravet. Når det er gjort, kan dybden og formen registreres. Disse anlæg blev tegnet i målestoksforhold 1:20, og deres top- og bundnivellementer blev registreret. Undersøgelsernes resultater Dateringer Dateringerne fra disse to udgravninger er hovedsageligt foretaget ved hjælp af de lerkarskår, som blev fundet. Lerkarskår giver os sjældent et præcist årstal. Princippet i at datere ved hjælp af keramik er på sin vis det samme, som når man kan se forskel på ting, der er lavet i 1970 erne og 1990 erne. Ikke fordi det ældste ser mere slidt ud, men fordi tingene er fremstillet i forskellige tidstypiske designs. Design har skiftet i al den tid, mennesket har fremstillet ting. Efterhånden, som man har fundet en masse genstande fra fortiden, kan man begynde at få en fornemmelse af, hvordan ting er blevet designet til forskellige tider. Og man kan krydschecke med mere absolutte naturvidenskabelige dateringsmetoder som f.eks. Kulstof 14-metoden 2. På tidstavlen side 15 er de udgravede huse og grave plottet ind. Gravhøjen Det viste sig, at der ikke var grave bevaret i selve gravhøjen. Midten af gravhøjen, hvor den ældste grav oftest befinder sig, har ligget øst for læhegnet, og er derfor blevet pløjet væk. Fordi den ældste grav mangler, kan det ikke siges præcist, hvornår højen er opført. Dog kan det med sikkerhed siges, at opførelsen er sket i bondestenalderen eller bronzealderen (dvs. inden for tidsrummet mellem år 2800 f.kr og år 500 f.kr). Højen blev bygget op af tørv 2 Kulstof 14-metoden er en dateringsmetode, hvor man måler på kulstofatomerne i organisk materiale. For en nærmere forklaring se. f.eks. Lademanns Leksikon. 6
7 hentet fra de omkringliggende marker. Det var en bekostelig affære, for opbygningen af en høj krævede meget tørv, og når tørven var skraldet af et område, ville det vare mange år før, området kunne bruges til dyrkning eller græsning igen. Aftegninger af de enkelte tørveblokke kunne stadig iagttages enkelte steder i den jordvæg, der i første omgang blev stående i udgravningen. På billedet ses nogle mørke linier. Det er aftegninger af nogle af de tørveblokke, som højen blev opbygget af. Billede 1: Udsnit af jordvæg under udgravningen af gravhøjen. Højens fod har været omkranset af en randstenkæde af store sten. Stenene var forsvundet, sandsynligvis i forbindelse med pløjning, men sporene af nogle få af dem kunne endnu ses i undergrunden. Stensporene viser, at gravhøjen har haft en diameter på ca. 19 m. Grave Uden for højen blev der fundet tre brandgrave. To af dem lå syd for højen. Der er tale om en type brandgrav, hvor de brændte knogler ikke bliver lagt i en urne, men begraves direkte i et hul i jorden sammen med rester af ligbålet og evt. gravgaver. De to begravelser her fandt sted i yngre bronzealder eller starten af ældre jernalder (århundrederne omkring 500 f. Kr.). 7
8 Billede 2: Tværsnit af den ene af de to brandgrave fra yngre bronzealder eller starten af ældre jernalder. Nord for højen fandtes en tredje brandgrav. Den var anlagt i en grube med en diameter på næsten 2,5 m. Regnnedskyllede sandlag i bunden af gruben viste, at den havde stået åben i en kort periode. Herefter var gruben blevet fyldt op med brændt materiale af forskellig art. Knap 20 cm over bunden, midt i gruben, lå resterne af den dødes brændte knogler. Oven på knoglerne var placeret en stor sten. Anlægget kunne dateres til begyndelsen af ældre jernalder ( f.kr.). Den åbne grube, de mange lag brændt materiale og stenen oven på knoglerne midt i gruben vidner om, at der er foregået komplicerede ritualer i forbindelse med denne begravelse. Hvad de har bestået i, er svært at sige noget om. Anlægget er temmelig specielt, i Vesthimmerland er der kun kendskab til ét lignende anlæg, som er fundet ved en gravhøj på Stenildhøjbakken ved Aars. 8
9 Billede 3: Udgravning af den store nedgravning med brandgraven fra ældre jernalder. 9
10 Hustomterne Ved udgravningen blev der fundet otte hustomter. En af dem var fra slutningen af bondestenalderen, seks fra den tidligste del af jernalderen og en fra midten af jernalderen (se tidstavlen side 15). Derudover blev der fundet nogle gruber fra yngre bronzealder samt en mulig grav, som ikke kunne dateres. Et hus fra slutningen af bondestenalderen. Bondestenalderen varede i sin helhed fra ca f.kr. til ca f.kr. Vi har at gøre med en periode, der varede omkring 2000 år, og som starter med landbrugets introduktion i Danmark, både i form af jordbrug og dyrehold. I slutningen af bondestenalderen er landbruget for længst veletableret. Man dyrkede fortrinsvist byg (nøgen seksradet byg), men også hvedearter som emmer, enkorn og den nye hvedeart spelt. Folk boede på enkeltgårde rundt omkring i landskabet. En gård kunne bestå af et enkelt hus, omgivet af marker, overdrev og skov. Huset var konstrueret med en central række af stolper, der bar tagryggen. I de lerklinede vægge stod der stolper, som også bar en del af tagets vægt. Midterstolperne delte husene op i to, og de kaldes derfor toskibede langhuse eller midtsulehuse. De var næsten altid orienteret øst-vest. Ud fra de registrerede stolpehuller kan man se, at stenalderhuset ved Tinggård var mindst 15,5 m langt og ca. 6 m bredt. Det har således haft et areal på mindst 93 m 2. N Figur 3: Tegning af stolpehullerne, der indgik i huset fra slutningen af bondestenalderen. De mørkegrønne stolpehuller hører til samme huskonstruktion, mens de lysegrønne stolpehuller hører til et andet hus, der har ligget på samme sted. Det er meget muligt, at de to huse følger lige efter hinanden i tid. Da det første var udtjent, blev et andet opført. Det var ved dette hus, der blev lavet en fosfatundersøgelse. Som det kan ses på tegningen nedenfor, var der forhøjede fosfatværdier tre steder. Ca. midt på husets sydvæg ses forhøjede fosfatværdier både inden for og uden for huset. Dette viser, at der har været en indgang her. Vest for huset var der også forhøjede værdier. De forhøjede værdier her skal sandsynligvis ses 10
11 i sammenhæng med nogle gruber, der fandtes nord for huset. Derudover fandtes der et par forhøjede værdier uden for husets østgavl. Om dette har noget med huset at gøre, er svært at sige. Figur 4: Figuren viser fosfatindholdet i og omkring midtsulehuset fra slutningen af bondestenalderen. Stolpehullerne, der hører til huset, er markeret med sort. En lav fosfatværdi er blå, værdien stiger med grøn og gul, og de højeste værdier er røde. Ikke så langt fra huset blev der fundet en grube med potteskår, brændt flint og et stykke af en økse fra samme tid som huset. Et andet stykke af en økse blev fundet i mulden over gruben, og kommer sandsynligvis også herfra. Stor grube fra yngre bronzealder I forbindelse med hustomterne blev der bl.a. fundet en stor grube. Den indeholdt oldsager fra flere forskellige tidsperioder. De fleste og yngste af oldsagerne var fra yngre bronzealder ( f.kr.). Af det kan man udlede, at det er i denne tidsperiode, at gruben er anlagt. Den var 5,5 m lang, ca. 4 m bred og op til 79 cm dyb. Hvad den oprindeligt har været brugt til, vides ikke. På et tidspunkt er den dog blevet fyldt op med affald. Grunden til, at der er ting fra flere forskellige perioder er, at affald fra beboelse og andre aktiviteter gennem lang tid har ligget rundt omkring på pladsen. Da gruben blev fyldt op, er noget af det gamle affald røget med ned. 11
12 Bygherrerapport Tinggård 1 og 2 I gruben blev bl.a. fundet et flintsegl fra tiden, da det ældste hus stod på pladsen. Billede 4: Flintseglet fra slutningen af bondestealderen eller starten af bronzealderen. Seglet er fundet i den store grube. Gruben viser at selvom der ikke er fundet huse fra yngre bronzealder på pladsen, har der foregået aktiviteter i det tidsrum. Disse aktiviteter skal muligvis knyttes til de huse fra yngre bronzealder, der er fundet vest for gravhøjen. Billederne nedenfor viser to af de oldsager fra yngre bronzealder, som hjalp os med at datere gruben. Billede 5: Flintkniv fra yngre bronzealder, fundet i den store grube. Billede 6: Potteskår fra yngre bronzealder, fundet i den store grube 12
13 Huse og grave fra slutningen af bronzealderen og starten af jernalderen Seks af husene på pladsen er fra den ældste del af jernalderen. Gravene, der blev fundet ved gravhøjen, var fra slutningen af bronzealderen eller starten af jernalderen. Der er tale om århundrederne omkring år 500 f.kr. og videre op mod Kristi fødsel. På dette tidspunkt er landbruget inde i en forandringsfase. F.eks. ser vi for første gang beviser på gødskning af marker. De vigtigste kornsorter var byg og emmer. Lige som i slutningen af stenalderen var folk typisk bosat på enkeltgårde rundt omkring i landskabet. I de sidste århundreder før Kristi fødsel begynder bebyggelsesmønsteret dog at ændre sig, og landsbyer opstår. Det sidste har vi dog endnu ikke set tegn på i området omkring Tinggård. De seks huse har sandsynligvis afløst hinanden og på den måde indgået i et rotationssystem, hvor man flyttede med jævne mellemrum. Huse bygget af tømmer, som man gjorde på det tidspunkt, kan holde i omkring 30 år. Herefter vil vigtige dele være rådnet, og man vil være nødt til at bygge et nyt hus. Efter at man i 30 år har gået og smidt affald af forskellig art omkring sit hus, er jorden der blevet velgødet. Derfor valgte man tit at bygge det nye hus et andet sted, rive det gamle hus ned og bruge arealet, hvor det havde ligget, til dyrkning. På den måde kan én familie flytte rundt inden for et mindre område gennem århundreder. Hustomterne fra yngre bronzealder, som er fundet vest for gravhøjen, kan tyde på, at denne måde at bruge jorden på er startet i området allerede da. Lige som i bondestenalderen boede man i langhuse. Tidligt i bronzealderen var man dog begyndt at konstruere langhusene på en lidt anden måde. Taget blev nu båret af to rækker stolper, mens stolperne i væggene primært tjente til at støtte grenskelettet som lerkliningen var bygget op omkring. Herved bestod husene af et midterskib og to mindre sideskibe, og de kaldes derfor treskibede langhuse. Også disse er øst-vest orienteret. Der har typisk været to indgange, som har været midt i husets langsider, en mod syd og en mod nord. Ud fra stolpehullernes placering kan man se, at husene har været treskibede, og at de var mellem 9 m og 18 m lange. 13
14 Figur 5: Tegning af stolpehullerne fra det længste af husene fra starten af jernalderen. Syd og nord for de to rækker af tagbærende stolper i midten ses huller efter vægstolper. Heraf kan man beregne at huset har været ca. 6 m bredt og mindst 18 m langt. Gravskikken i denne periode indbefattede ligbrænding og efterfølgende begravelse. Dette kunne enten være i en urne eller direkte i et hul i jorden, som det ses for to af gravene ved gravhøjen. Den tredje grav, hvor de brændte knogler er lagt under en sten midt i en stor nedgravning, viser, at gravlægning kunne foregå på meget forskellig vis. Det var meget almindeligt at begrave de døde i nærheden af en ældre gravhøj, som det er sket her. De gamle høje er altså stadig blevet opfattet som hellige. Måske har man også, via disse begravelser, villet vise sit slægtskab med tidligere brugere af områdets jorder. På den måde kunne man understrege sin ret til jorden. Et hus fra romersk jernalder Det sidste hus på pladsen er fra den del af jernalderen, der kaldes romersk jernalder (fra Kristi fødsel til 400 e.kr). Det kaldes romersk jernalder, fordi Romerriget omkring Kristi fødsel var ekspanderet så langt nordpå, at man kan se romerske varer og ideer påvirke samfundet heroppe. Også i denne periode skete der ændringer i landbruget. Man ophører med at dyrke spelt og emmer, og nøgen seksradet byg skiftes ud med avneklædt seksradet byg. Dertil bliver havre og hør almindelige. Politisk ser det også ud til, at der sker en markant udvikling. Fra lidt før år 200 e.kr. begynder man i de store våbenofferfund at se spor efter hærstyrker på op til 1000 mand. At kunne mønstre så mange krigere kræver, at et stort opland har slået sig sammen og dannet en politisk enhed. Sandsynligvis har en så omfattende organisation aldrig før fundet sted i det, der senere skulle blive Danmark. Der er ikke fundet store våbenofferfund i Vesthimmerland. De fordeler sig i Øst- og Sønderjylland og på øerne, men med et enkelt i Vendsyssel. At våbenofferfundene ikke er 14
15 fundet i Vesthimmerland betyder dog ikke, at området og menneskene her ikke har deltaget i den politiske udvikling, som våbenofferfundene er udtryk for. Huset her var ca. 17,5 m langt, ca. 6 m bredt og har således haft et areal på omkring 105 m 2. Der ses spor efter både den nordlige og den sydlige indgang i form af huller efter de stolper, der har støttet dørkarmene. Resterne af en mulig skillevæg giver sig til kende som en grøft med spor efter stolper. N Figur 6: Tegning af stolpehullerne, der indgik i huset fra romersk jernalder. I bunden af et af de to stolpehuller, der har indeholdt de nordlige indgangsstolper, fandtes resterne af et lerkar. Om karret har været helt, da det blev sat ned i stolpehullet, eller det kun er dele af karret, der er kommet herned, er svært at sige. At det blev fundet i bunden af stolpehullet gør det sandsynligt, at det er blevet anbragt der, før stolpen blev sat i hullet. På den måde kan der være tale om et lerkar med fødevarer eller andet, der er blevet ofret i forbindelse med opførelsen af huset. Dette er ikke ualmindeligt i forbindelse med huse fra oldtiden. Vesthimmerlands Museum den 15. februar 2007 Mag.art. Benita Clemmensen Mag.art. Niels Terkildsen 15
16 Faktuelle oplysninger Vesthimmerlands Museums j.nr.: VMÅ 2400 Tinggård 1 VMÅ 2533 Tinggård 2 Sogn, herred, amt: Gundersted, Slet, Aalborg Dansk Kulturhistorisk Centralregister: , sb. nr. 63 (VMÅ 2400) og sb. nr. 118 (VMÅ 2533). Kulturarvsstyrelsens j.nr.: FOR (VMÅ 2400) og FOR (VMÅ 2533) Bygherre: Oudrup Stenleje ApS, nu Dangrus A/S, Att: Nicky Christensen, Evaholmvej 24, Hornum, 9600 Aars. Lodsejer: Gårdejer Martin Kr. Jensen, Gunderstedvej 11, 9600 Aars. Samlet areal: 3000 m 2 Muldafrømning: Oudrup Stenleje ApS dm Entreprenør ApS Deltagere i udgravningerne: Cand.mag. Anne Louise Wraae Ebbensgård, stud.mag. Erling Mario Madsen, mag.art. Niels Terkildsen, mag.art. Benita Clemmensen, cand.mag. Annie Nørby og BA Karen Povlsen. Dokumentationsmaterialet bestående af beretninger, tegninger, fund, fotos m.v. opbevares på Vesthimmerlands Museum, Søndergade 44, 9600 Aars. Undersøgelserne er betalt af bygherren og Kulturarvsstyrelsen. Litteratur I det følgende foreslås litteratur, hvor det vil være muligt at finde uddybende oplysninger om de nævnte perioder. Forfatter Titel Forlag Udgivelsesår Jørgen Jensen Danmarks Oldtid, bd. 1-4 Gyldendal Poul-Otto Nielsen Danmarkshistorien, Stenalderen Sesam 1981 Jørgen Jensen Danmarkshistorien, Bronzealderen Sesam 1979 Lone Hvass Danmarkshistorien, Jernalderen Sesam 1980 Torben W. Langer m.fl. Lademann, bd. 15 Lademann
17 Tidstavle Hus fra romersk jernalder Tre brandgrave og seks huse fra slutningen af bronzealderen og førromersk jernalder Stor grube fra yngre bronzealder Gravhøjen opføres inden for dette tidsrum, dvs. i bondestenalderen eller bronzealderen Hus fra slutningen af bondestenalderen 17
18 Oversigtsplaner Figur 7: Oversigtsplan af udgravningen VMÅ 2533 omkring midtsulehuset fra slutningen af bondestenalderen. De mørkegrønne stolpehuller hører til samme huskonstruktion, mens de lysegrønne stolpehuller hører til et andet hus, der har ligget på samme sted. Det er meget muligt, at de to huse følger lige efter hinanden i tid. Da det første var udtjent, blev et andet opført. 18
Vesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Hustomt fra ældre bronzealder Bygherrerapport for VMÅ 2466 Øster Ørbæk Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereBygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen
Bygherrerapport for VMÅ 2415 Klovenhøj Hustomter fra ældre jernalder Ved: Mag. art. Niels Terkildsen Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet og kulturhistorien...3 3. Udgravningsmetode...4
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2538 Hustomter fra sen bondestenalder til yngre bronzealder Af: Mag. Art. Niels Terkildsen Bygherrerapport for VMÅ 2538 Rønbjerggaard Indholdsfortegnelse
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport Baunehøj gravhøj fra bondestenalder og bronzealder samt bopladser fra ældre jernalder Benita Clemmensen og Niels Terkildsen Bygherre: Nordjyllands Amt Bygherrerapport
Læs mereSBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport
SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,
Læs mereEttrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder
1 Ettrupvej - to aktivitetsområder fra bronzealder eller jernalder Kamilla Fiedler Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 12 Bygherre: Jens og Niels Møller Gram ISBN 978-87-87272-60-5
Læs mereHBV 1212 Mannehøjgård
HBV 1212 Mannehøjgård Bygherrerapport for den arkæologiske undersøgelse HBV 1212 Mannehøjgård, matr.nr. 9m, Askov By, Malt sogn, Malt herred, Ribe amt Udarbejdet af Steffen Terp Laursen for Museet på Sønderskov
Læs mereOversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje
Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred
Læs mereLindum Syd Langhus fra middelalderen
Lindum Syd Langhus fra middelalderen Jesper Hjermind De fremgravede spor efter et middelalderhus i Lindum diskuteres på kanten af udgravningen Viborg Stiftsmuseum 2006 Bygherrerapport nr. 16 Bygherre:
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup
Staderapport for forundersøgelse ved Grusgrav i Hvinningdal 8. etape på motorvejen Funder Hårup Journalnummer: SIM 41/2009 Sted: Grusgrav Hvinningdal SB Stednummer: 130307-12 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009
Læs mereVHM 00163 Gammel Hjallerup
VHM 00163 Gammel Hjallerup En boplads med bebyggelse og brandgrave fra romersk jernalder Dronninglund sogn Fund og Fortidsminder Stednr: 100203-386 Geodatastyrelsen. Luftfoto fra 2012 med alle udgravningsfelter
Læs mereSBM1131 Kalbygård grusgrav
SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. 391 Bygherrerapport for VMÅ 2581 Svenstrup 7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning
Læs mereVesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Aars sogn, Aars herred, Aalborg amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. 339 Bygherrerapport for VMÅ 2610 Stenildvad Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens
Læs mereHAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477
HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med
Læs mereKROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi
KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om den arkæologiske udgravning forud for byggemodning af område vest for Københavns lufthavn ved Tømmerupvej
Læs mereGatten Møllevej. En boplads fra sen bondestenalder samt en bygning fra vikingetid/tidlig middelalder. Benita Clemmensen
Gatten Møllevej En boplads fra sen bondestenalder samt en bygning fra vikingetid/tidlig middelalder Benita Clemmensen Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport Bygherre: Himmerlands Golf og Country Club,
Læs mereSBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø
SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2576 Nørrevangen 18 Gedsted sogn, Rinds Herred, Viborg Amt Stednr. 13.09.02 Bygherrerapport for VMÅ 2576 Nørrevangen 18 Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens
Læs mereKulturhistorisk Museum Randers BERETNING. KHM 2473 Basager. Harridslev by, Harridslev, matr. nr. 10k. Harridslev Sogn.
Kulturhistorisk Museum Randers Stemannsgade 2 - DK - 8900 Randers - Telefon 86 42 86 55 - Fax 86 41 86 49 - Hjemmeside: www.khm.dk - Email: khm@khm.dk BERETNING KHM 2473 Basager Harridslev by, Harridslev,
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Klostergaarde, Pandrup Gravhøj med rester af højfyld og randstenskæde J.nr. ÅHM 6263 August 2014 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99 31 74 00 E-mail:
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Frejlevgaard, Frejlev Boplads med langhuse fra ældre jernalder og stenbygget grav fra romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6120 Februar 2014 Ved Museumsinspektør
Læs mereBygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I
Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør
Læs mereSIM 22-2011 Silkeborg Langsø, Kulturhistorisk rapport. K.G. Overgaard
Langsø Journalnummer: SIM 22/2011 Sted: Silkeborg Langsø Sted og SB nr. 16.01.08-11 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/SIM-0006 Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Silkeborg Matr. nr.:171a, 173, 175a og 177
Læs mereBronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune
J.nr. HØM 295 KUAS j.nr. FOR 2003-2123-0105 Sb.nr. 010411-83 Bronzealderbopladsen ved Nivåvej i Fredensborg Kommune Den arkæologiske udgravning 2006 Ole Lass Jensen Hørsholm Egns Museum Maj 2007 Indholdsfortegnelse
Læs mereAusumgaard. Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder. Kulturhistorisk Rapport.
Ausumgaard Treskibede langhuse og aktivitetsspor. Bebyggelse fra yngre romersk jernalder Mette Klingenberg Kulturhistorisk Rapport Holstebro Museum 2013 Bygherre: Ausumgaard I/S Indledning Det udgravede
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2623 Markvænget Stednr. 12.08.14 Års sogn, Års herred, Ålborg amt Bygherrerapport VMÅ 2623 Markvænget Indholdsfortegnelse 1. Undersøgelsens forhistorie...
Læs mereStaderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby
SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB
Læs mereBYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II
SKIVE MUSEUM, ARK.AFD. ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ BYGHERRERAPPORT SMS 930A FRILANDSVEJ II UDGRAVNING AF BOPLADSSPOR
Læs mereOBM 2578 Horsebækgyden
OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder
Læs mereBygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.:
Bygherrerapport for udgravning af Journalnr.: SIM 10/2009 Sb nr. KUAS j.nr.: Sted: Skærskovgård V Matr. nr.: Ejerlav: Sogn: Herred: Hids Gl. Amt: Viborg Hus A801 fra bondestenalderen markeret med paptallerkner.
Læs mereOversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKC online. Langhus. Langhus fra sen yngre romersk/ældre germansk jernalder.
Bygherrerapport Viumvej I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder, yngre bronzealder og ældre/yngre jernalder ved Viumvej I Sagsinfo SMS 1022A Viumvej I Stednr. 13.02.05 69 Hjerk sogn Harre herred
Læs mereOversigtskort. Lokalitetens placering. Kilde: Kulturarvstyrelsen, DKConline. Plantegning. Plantegning over samtlige grave
Bygherrerapport Viumgård I Udgravning af bopladsspor fra yngre stenalder og yngre bronzealder samt gravplads fra yngre germansk jernalder ved Viumgård I. Sagsinfo SMS 1016A Viumgård 1 Stednr. 13.02.05-65.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Skalhøje II Kogegrubefelt samt bebyggelse fra sen stenalder og yngre bronzealder J.nr. ÅHM 5684 Januar 2016 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon: 99
Læs mereEn landsby fra sen førromersk og ældre romersk jernalder syd for Lisbjerg
Fig. 229. Bunden af en urne med de brændte ben fra en ung person. Få centimeter skilte resterne af denne urne ved Kankbølle fra helt at blive taget af ploven se fig. 228. Ved de mange undersøgelser af
Læs mereOBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn
OBM 2409, Hindsgavl Mark, Middelfart sogn - Arkæologisk forundersøgelse forud for opførelse af Aktivitets- og Naturcenter Hindsgavl, Middelfart kommune Af arkæolog Jesper Langkilde Arkæologisk rapport
Læs mereMølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder
1 Mølgård, Resen - boplads fra førromersk jernalder Martin Mikkelsen, Mikkel Kieldsen, Kamilla F. Terkildsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 38 Bygherre: Kristian Kjær ISBN 978-87-87272-80-3
Læs mereVSM 10021, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt
VSM 002, Mønsted sogn, Fjends herred, Viborg amt Kulturstyrelsens j.nr.: 203-7.24.02/VSM-0003 300-43(areal) 54 (lok) Rapport for prøvegravning forud for byggemodning Udført af Astrid Skou Hansen og Kamilla
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af boplads fra yngre germansk jernalder og vikingetid ROM 2265 Foldager Glim sogn Sømme herred Københavns amt Stednr. 020402 I forbindelse med at firmaet Kongstrup
Læs mereRapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen
Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,
Læs mereKROPPEDAL. Enhed for Lovpligtigt Arbejde. Rapport om de arkæologiske undersøgelser ved Frederikssundsvej 110, 3670 Veksø. TAK 1401 Hulehøjgård.
KROPPEDAL Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi Enhed for Lovpligtigt Arbejde Rapport om de arkæologiske undersøgelser ved Frederikssundsvej 110, 3670 Veksø. TAK 1401 Hulehøjgård. Kroppedal, Museum
Læs mereSBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport
SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en
Læs mereKulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg
Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Gludbjerg Journalnr.: SIM 37/2010 Sted og sb. nr.: 130301-157 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Gludbjerg, Øster Bording Matr. nr.: 1av Ejerlav:
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn
Journalnummer: SIM 53-2010 Sted: Tornbjerg I SB Stednummer: 16.01.05. KUAS j.nr.: 20xx-x.xx.xx/SIM-xxxx Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Tornbjerg I i Linå sogn Matr. nr.:10a Ejerlav: Mollerup
Læs mereDer er registreret en del oldtidslevn i området, bl.a. jernalderlandsbyer og gravhøje fra bronzealderen i området (se fig. 1).
Beretning FHM 4330 Højspændingsmaster Trige Nord, Hæst by matr. nr. 9e og 9c, Trige sogn, stednr. 15.06.07 og Spørring by matr. nr. 20a, 19i, 19h, 11a og 52, Spørring sogn, stednr. 15.06.05 begge i Vester
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2602 og A3302 Stenildvad Aars Sogn, Aars Herred, Aalborg amt. Stednr.12.08.14, Sb. Nr. 338 Indholdsfortegnelse Kort...s. 3 1. Undersøgelsens forhistorie...s.
Læs mereMøllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder
Møllegård, Klejtrup - boplads fra sen yngre stenalder og bronzealder Sanne Boddum Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 44 Bygherre: Jan Nielsen ISBN 978-87-87272-97-1 2 Indledning I området syd
Læs mereOBM 4924, Industrivej 3, Ejby sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelsesspor fra ældre jernalder
OBM 4924, Industrivej 3, Ejby sogn - Arkæologisk forundersøgelse af bebyggelsesspor fra ældre jernalder Af Museumsinspektør Kirsten Prangsgaard Arkæologisk rapport nr. 260, 2009 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold:
Læs mereBeretning. Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse. RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011.
Beretning Cykelsti Røgind-Ringkøbing, Forundersøgelse RSM j.nr. 10.128 KUA: 2010-7.24.02/RSM-0022 RSM 10.128. Arbejdsfoto fra vinteren 2011. Udgravningsberetning, udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern
Læs mereSIM 50/2008 Motorvejen Pankas/Funder Peter Mohr Christensen
Staderapport for etape 3 Perioden 18/5 til 15/6 2009 For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Sb. nr. 13.03.03-204 KUAS j.nr.: 2008-7.24.02/SIM-0018 Sted: motorvejen Pankas-Funder Matr. nr.: 2s Funder
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport RSM j.nr. 10.238 Udarbejdet af Poul Krogh Jørgensen, Ringkøbing-Skjern Museum 2011 Bygherrerapport RESUME: Ringkøbing-Skjern museum foretog i uge 31 2011 en egen betalt forundersøgelse
Læs mereUdgravningsberetning. RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding
Udgravningsberetning RSM 10.007 St. Fjelstervang Nord III Forundersøgelse, råstofindvinding RSM 10.007. Undersøgelsesområdet set fra syd, med igangværende tildækning af søgegrøfter. Foto: Torben Egeberg.
Læs mereKulturhistorisk rapport for VMÅ 2772 Dankalk 2013. Sted nr. 12.07.08., sb. 49/KS nr. 2013-7.24.02/VMÅ-0009) Næsborg sogn, Slet herred, Aalborg amt.
Kulturhistorisk rapport for VMÅ 2772 Dankalk 2013 Sted nr. 12.07.08., sb. 49/KS nr. 2013-7.24.02/VMÅ-0009) Næsborg sogn, Slet herred, Aalborg amt. 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Abstract...
Læs mereØrum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder -
1 Ørum Sportsplads, Ørum - et aktivitetsområde fra ældre jernalder - Mikael Holdgaard Nielsen Udgravningsfelt med gruber og stolpehuller under den afrømmede muld. (Foto: MHN). Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk Udgravning ved Lundbakvej, Pandrup Marksystem og hustomt fra yngre bronzealder / ældre jernalder
Læs mereKulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj
Journalnummer: SIM 38/2011 Sted: Kathøj SB Stednummer: 13.03.07. Kulturstyrelsens j.nr.: 2012-7.24.02/SIM-0003 Kulturhistorisk rapport for udgravning af hus med forsænket gulv ved Kathøj Matr. nr.:4e Ejerlav:
Læs mereArkæologisk undersøgelse af bopladser fra yngre stenalder og ældre jernalder i perioden fra d. 26/5 til d. 29/7 2008. Kulturhistorisk redegørelse.
Sydvestsjællands Museum Storegade 17 4180 Sorø Tlf.nr. +45 57 83 40 63 Mail: kontor@vestmuseum.dk Arkæologisk undersøgelse af bopladser fra yngre stenalder og ældre jernalder i perioden fra d. 26/5 til
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b
Kulturhistorisk rapport for MLF01034 Rødbyvej 6b udført af cand. mag. Marie Brinch for Kort KMS Museets j.nr.: MLF01034 KUAS j.nr.: 2013-7.24.02/MLF-0020 Stednavn: Rødbyvej 6b Stednr: 07.06.10 Sb.nr.:
Læs mereRandrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder
1 Randrup Mølle - et langhus med forsænket østende fra yngre stenalder Sidsel Wåhlin og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2008 Bygherrerapport nr. 25 Bygherre: Poul Justesen, Randrup Mølle 2 Indledning
Læs mereTeglværksvej, Bygum - en boplads fra ældre bronzealder
1 Teglværksvej, Bygum - en boplads fra ældre bronzealder Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 5 Bygherrer: Lise-Lotte og John Nielsen 2 Indledning. I og lige omkring Aalestrup er registreret
Læs mereNr. 58. HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138
HAM 4208 - Byens Mark Nord, Haderslev sogn, Sb. Nr. 138 Arkæologisk undersøgelse af et 713 m2 stort areal tæt vest for Luisevej. Resultat: Resten af en tidligere undersøgt urnegrav fra jernalderen, 9 stolpehuller,
Læs mereVesthimmerlands Museum
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2416 Svenstrup Gårde 1, VMÅ 2448 Svenstrup Gårde 2, VMÅ 2474 Svenstrup Gårde 3 og VMÅ 2539 Svenstrup Gårde 5 Bebyggelse fra yngre bronzealder og ældre jernalder
Læs mereBygherrerapport. Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række. Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009
Bygherrerapport Rindum Skole, jernalderbebyggelse med gårde på række N Udarbejdet af Torben Egeberg, Ringkøbing-Skjern Museum 2009 Bygherrerapport RESUME: På udgravningsområdet og tilstødende arealer har
Læs mereFHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr
FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige
Læs mereKulturhistorisk Rapport Vanggårde bebyggelse og grav fra ældre jernalder
Kulturhistorisk Rapport Vanggårde bebyggelse og grav fra ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk
Læs mereUdgravningsberetning. SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr.
Udgravningsberetning SJM 396, Oddesundvej, matr. nr. 40, Gjesing ejerlav, Bryndum sogn, Skast herred, Ribe Amt. Stednr. 190502, FF nr. 214804 Beretning for større forundersøgelse af en erhvervsgrund under
Læs mereTindbæk Hestehave - en boplads fra yngre stenalder samt en boplads og en urnegrav fra yngre jernalder
1 Tindbæk Hestehave - en boplads fra yngre stenalder samt en boplads og en urnegrav fra yngre jernalder Sanne Boddum Viborg Stiftsmuseum 2010 Bygherrerapport nr. 43 Bygherre: Pipers Teglværker A/S, Hammershøj
Læs mereBrokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder
1 Brokbakken - en samlingsplads? fra bronzealder og - en gravplads fra ældre jernalder Martin Mikkelsen og Mikael H. Nielsen Viborg Stiftsmuseum Bygherrerapport nr. 3 Bygherre: Bjerringbro Kommune ISBN
Læs mereArkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg
Arkæologisk undersøgelse 2008 Tjæreborg Esbjerg museum I forbindelse med udvidelsen af parkeringspladsen ved Superbrugsen i Tjæreborg, blev der foretaget en kort forundersøgelse, som viste et behov for
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Hjedsbækvej 99 Undersøgelse af en boplads fra bronzealder og jernalder J.nr. ÅHM 6032 Udgravning Juni 2015. Rapport udfærdiget af:
Læs mereMuseum Sydøstdanmark
Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og
Læs mereVSM 09896 Hjordhøjgård Sydvest, Løvel sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130808-190 Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.24.02/VSM 0011
VSM 09896 Hjordhøjgård Sydvest, Løvel sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130808-190 Kulturstyrelsens j.nr.: 2011-7.24.02/VSM 0011 1 Rapport for udgravning forud for etablering af elkabel, Skagerrak 4 Udført
Læs mereSpangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder
Spangsdal II - boplads fra yngre bronzealder og/eller ældre jernalder Sanne Boddum Viborg Museum 2012 Bygherrerapport 64 Bygherre: Viborg Kommune ISBN 978-87-92778-14-7 2 Indledning I forbindelse med byudvikling
Læs mereBygherrerapport. Der undersøges fortidige anlæg og muldafrømmes med gravemaskine på Hylstensbjerg-gravningen. Foto: Malene R. Beck.
Bygherrerapport SOM 346 Hylstensbjerg Bjerreby sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.01. KUAS jr.nr. 2009-7.24.02/SOM-0007, ejerlav 0430153 Hellev By, Bjerreby, matr.nr. 2a og 0430157
Læs mereVesthimmerlands Museum. Bygherrerapport for VMÅ 2608/2609 Svenstrup Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr , Sb. nr.
Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2608/2609 Svenstrup 13-14 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. 342 og 343 1. Indledning...4 2. Landskabet...5 3. Udgravningens metode...5
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Gunderup syd for Mariager Velbevaret hustomt fra overgangen mellem bronze- og jernalder. J.nr. ÅHM 6495 December 2015 Ved Arkæolog Karen Povlsen Telefon:
Læs mereFHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006. Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751. Bygherrerapport.
FHM 4860 Søbyvej Nord, Lp 6006 Gylling sogn, Hads herred Odder kommune Stednr.: 15.02.05 KUAS J.nr.: 2003-2122-1751 Bygherrerapport Gylling Prøvegravningsområde Kirke og kirkegård Malskær bæk Resumé: I
Læs mereOBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser
OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...
Læs mereOversigtskort. Luftfoto med søgegrøfterne omkring Dybdal. Kilde: Muse um, Arkæologi. Kort over Hostrup Strandpark. Kilde: Arkæologisk Afdeling
Bygherrerapport Undersøgelse af diverse gruber og stolpehuller i forbindelse med separatkloakering i området omkring Hostrup Strandpark og Lem. Sagsinfo SMS 1231 Hostrup Strandpark Stednr. 13.10.04-121
Læs mereBygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449
KROPPEDAL Museum for Astronomi. Nyere tid. Arkæologi Afdeling for Arkæologi Bygherrerapport om de arkæologiske udgravninger forud for anlægsarbejde på Jasonsminde TAK 1449 Af Maria Lisette Jacobsen Bygherrerapport,
Læs mereSMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt
Skive Museum, ark. afd. Bygherrerapport SMS 992A Hejlskovvej Ørslevkloster sogn, Fjends herred, Viborg amt Kurt Glintborg Overgaard * 2007 Indledning I sensommeren 2007 skulle tre bakketoppe planeres.
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Flødalsminde, Svenstrup Boplads med langhuse fra ældre jernalder samt fem grave fra ældre romersk jernalder. J.nr. ÅHM 6055 Maj 2013 Telefon: 99 31
Læs mereAlfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR Prøvegravningsrapport
Alfehøjvej II NÆM 2004:131 KUAS FOR 2003-2122-0691 Prøvegravningsrapport Næstved Museum 2005 NÆM 2004:131 Alfehøjvej II Prøvegravningsrapport Kalkerup By, Fensmark Sogn, Tybjerg herred, Storstrøms Amt
Læs mereSBM1212 Firgårde Gravhøj sb. 56
SBM1212 Firgårde Gravhøj sb. 56 Kulturhistorisk rapport Dover sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.02.03. Sb.nr. 56. Kulturhistorisk rapport for udgravning af beskadiget høj. Der
Læs mereKulturhistorisk Rapport
Kulturhistorisk Rapport Heraklesvej bopladsspor og grav fra yngre bronzealder og ældre jernalder Af museumsinspektør mag.art. Benita Clemmensen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712
Læs mereKulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested
Kulturhistorisk rapport for MLF01195 elkabel Tjennemarke-Søllested Rapporten er skrevet af Stine Jæger Hoff Museets j.nr.: MLF01195 KUAS j.nr.: 2014-7.24.02/MLF-0005 Stednavn: Kabel Tjennemarke-Søllested
Læs mereEsrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport
Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Udgravning ved Lemvigvej 56, Nr. Tranders Præstegård. J.nr. ÅHM 6766 Udgravning april 2017. Telefon: 99 31 74 00 E-mail: historiskmuseum@aalborg.dk
Læs mereStaderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby
Staderapport for forundersøgelse ved Askhøjvej 9. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby deletape Askhøjvej SB Stednummer: 160105-270 KUAS j.nr.: 2010-7.24.02/SIM-0007
Læs mereDJM 2734 Langholm NØ
DJM 2734 Langholm NØ Rapport til bygherre Med rødt lokalplansområdet syd for den eksisterende sommerhusbebyggelse Resumé. Prøvegravning af 1,2 ha ved Gjerrild Nordstrand med levn fra bondestenalder (Tragtbægerkultur
Læs mereKulturhistorisk rapport
NORDJYLLANDS HISTORISKE MUSEUM Kulturhistorisk rapport Jomfruen, Skalborg [INDSÆT BILLED J.nr. ÅHM 6383 Udgravning sommer 2016 Rapport udfærdiget af museumsinspektør Lone Andersen Telefon: 99 31 74 00
Læs mereMUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED
MUSEET FOR THY OG VESTER HANHERRED BYGHERRERAPPORT Kallerup Jour.nr. THY 5035 Udgravning af huse fra slutningen af bondestenalderen forud for råstofindvinding Rapport: Mette Roesgård Hansen og Anne-Louise
Læs mereOBM 7046 etape 1, Stensgårdvej 11-13, Vejby sogn, Vends Herred.
OBM 7046 etape 1, Stensgårdvej 11-13, Vejby sogn, Vends Herred. - Forundersøgelse med enkelte anlægsspor fra oldtiden Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 498, 2015 Indledning.s.3 Udgravningens
Læs mereStenshede Syd Gravhøj fra enkeltgravskultur Bopladser fra yngre bronzealder og ældre jernalder
Stenshede Syd Gravhøj fra enkeltgravskultur Bopladser fra yngre bronzealder og ældre jernalder Claus Frederik Sørensen og Martin Mikkelsen Viborg Stiftsmuseum 2009 Bygherrerapport nr. 29 Bygherre: Viborg
Læs mereKROPPEDAL. TAK 1494 Haraldsminde 2, Herstedøster sogn, Smørum herred, Københavns amt. Stednr (KUAS j.nr /TAK-0016).
KROPPEDAL Museum for Astronomi Nyere tid Arkæologi Arkæologi TAK 1494 Haraldsminde 2, Herstedøster sogn, Smørum herred, Københavns amt. Stednr. 020206-27 (KUAS j.nr. 2010-7.24.02/TAK-0016). Beretning om
Læs mere1. Hus fra yngre stenalder
. Hus fra yngre stenalder ca. 400 før Kristus Dette hus er det ældste, der blev fundet i. Det er fra overgangen mellem enkeltgravstid og dolktid, ca. 400 f. Kr. Huset er ca. m langt og m bredt. Det er
Læs mereStaderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/ For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr
Staderapport for etape 5 Perioden 10/5 til 12/5 2010 For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Interrimsvej Stednr. 13.03.03-204 Sted: Funder-Pankas Matr.nr.: 14c, 19e Ejerlav: Funder By Sogn: Funder
Læs mereBygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev
Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem
Læs mere