Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Børneafdelingen på Århus Universitetshospitalet er beliggende på Universitetshospitalet i Skejby. Afdelingen består af 8 børneafdelinger, en børnemodtagelse og et børneambulatorium. A2 består af Børnemodtagelsen af Afsnit A2. I Børnemodtagelsen modtages syge børn til observation og udredning. Der er 3 modtagestuer og 2 observationspladser. Afsnittet er åbent fra kl Om natten modtages børnene på A2. Afsnit A2 har 14 døgnsenge. Til Børneafdelingen er knyttet 17 lægespecialer og i forbindelse med Det Nye Universitetshospital flytter børneafdelinger fra Århus Sygehus til Skejby. Ønsket i den sammenhæng er at etablere et Børnehospital, hvor alle medarbejdere er dedikerede til arbejdet med børn. Her tænkes på funktioner i serviceafdelinger (billeddiagnostisk afdeling, klinisk bakteriologisk, operationsgang, anæstesi m.v.) Børneafdelingen har basisfunktioner, specialefunktion og landsdelsfunktion. Dette beskrives i forhold til det afsnit du skal være på. Ledelsen i Børneafdelingen består af oversygeplejerske Inge Pia Christensen, ledende overlæge Steen Pedersen og en stab på 6 medarbejdere. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er én af stabsmedarbejderne. Børneafdelingen har 91 døgnsenge og 6 dagsenge. Der er ansat 242 plejepersonaler og 52 læger (fuldtidsstillinger). Afsnittene og ambulatoriet er opdelt i teams, hvor sygeplejerskerne er tilknyttet et eller flere teams og lægerne er tilknyttet et team. Teamet er defineret af det lægefaglige speciale. Den daglige planlægning af plejen i afsnittene varetages af en koordinator. Koordinatoren er en erfaren sygeplejerske med lyst og engagement i ledelse. Der er uddannelse på Skejby for koordinatorerne. På hvert afsnit er der nøglepersoner, koordinatoren er én af dem, for at støtte afsnittets ledelsesteam, der består af en overlæge og afdelingssygeplejersken. På A2 består afsnitsledelsen af afdelingssygeplejerske Hanne Gyldenløve, professor Oluf Schiøtz, overlæge Niels Birkebæk og overlæge Jørn Henriksen. Samarbejdsrelationer A2 samarbejder med Børnemodtagelsen, Børneambulatoriet og de andre børneafdelinger. Vi samarbejder med diætist, socialrådgiver, psykolog, ergo- og fysioterapi. Vi samarbejder med røntgenafdelingen og klinisk bakteriologisk afdeling. I forhold til cystisk fibrose patienter samarbejdes med Infektions- Medicins Afdeling Q. Eksternt samarbejdes med sundhedsplejen, praktiserende læger, patientforeninger og tolk. Patient/borger kategorier I Børnemodtagelsen modtages syge børn til observation og udredning. Børnene er i alderen 0 15 år. De børn, der kommer i Børnemodtagelsen, er visiteret af vagtlæge eller praktiserende læge. I Børnemodtagelsen opholder familien sig i timer, hvor sygdomsforløbet udredes. Derefter udfærdiges en plan for det videre forløb. 80 % af de familier, der kommer i børnemodtagelsen, Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 8

2 indlægges ikke. De tager hjem med mulighed for at kontakte Børnemodtagelsen/A2 eller praktiserende læge. A2 modtager børn med infektionssygdomme, astma og allergi, diabetes, børn/unge med Cystisk Fibrose, samt akut pædiatri. Cystisk Fibrose er en landsdelsfunktion. Det betyder, at der er 2 afdelinger i Danmark, der dækker specialet. Den ene afdeling er på Rigshospitalet, den anden på Skejby Sygehus. Patientforløbene er karakteriseret ved korte indlæggelser, og en del familier kommer igen, da deres barn har en kronisk sygdom. Børn med Cystisk Fibrose følges kontinuerligt hele barndommen. De overgår til infektionsmedicinsk afdeling Q, når de er "voksne" i en alder af 15,16 eller 17 år. Patientforløbene i Cystisk Fibrose, diabetes og astma/allergi foregår i tæt samarbejde med Børneambulatoriet. Centrale kliniske problemstillinger Fokus er på det behandlende aspekt, da børn kun er indlagt, når de er meget syge. Det forebyggende og rehabiliterende arbejde foregår primært i Børneambulatoriet. Der er altid en medindlagt forældre til barnet. Derfor er en vigtig sygeplejefaglig opgave at samarbejde med forældrene. Og der skal vejledes og informeres, så de føler sig trygge ved at passe og pleje deres syge barn. Når det er tilfældet, bliver barnet oftest udskrevet. Dokumentation er en væsentlig sygeplejefaglig opgave, da forældrene, ofte som en del af indlæggelsesforløbet, kontakter afsnittet efter udskrivelse. At aflede og trøste børnene, er en anden opgave. Børnene er akut syge, og derfor er det nødvendigt at handle akut. Det er derfor svært at informere børnene inden indgreb. For forældrene kan situationen opleves som overvældende. Derfor er der meget at samle op på, når sygdomsårsagen er fundet. Forældrene er ofte i krise. Nogen har troet, at deres barn skulle dø. Det kan f.eks. være tilfælde for forældre til børn med feberkramper og børn til observation for meningitis. I efterforløbet skal børnene hjælpes til at mestre indlæggelsen. I forhold til astma og allergi foregår den akutte behandling i A2 og udredning og opfølgning i Børneambulatoriet. Ved arbejdet med diabetesbørnene er det væsentligt for børn og forældre at forstå sammenhængen mellem kost, motion og insulin. Børnene skal oplæres i at stikke sig selv. Børnene skal hjælpes til at mestre alt det, der er knyttet til sygdom og behandling. De skal lære at leve med en kronisk sygdom. I forhold til børn med cystisk fibrose drejer det sig indledningsvis om udredning. Derefter er det arbejdet med lungeøvelser, peepmaske, medicin og kost der er i centrum. Arbejde med at informere forældrene og overlade ansvaret for deres barn til dem. Forældrene skal støttes til at leve med et barn med kronisk sygdom, hvor prognosen ikke altid er god. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I afsnittet er der ansat sygeplejersker, sosuassistenter, sygehjælpere, læger, pædagoger, sekretærer samt husassistent. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 8

3 Afsnittet har et tæt samarbejde med diætist, socialrådgiver, fysioterapeut, psykolog og skolelærer. Der er ansat sygeplejersker med nøglefunktion indenfor: koordination, klinisk vejledning, introduktion og oplæring, hygiejne, ernæring, dokumentation og arbejdsmiljø. På afsnittet uddannes studerende på modul, 6. semester samt børnepraktik. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener En væsentlig del af patientforløbene handler om samarbejdet med forældrene. Et barn indlægges med et astmaanfald i Børnemodtagelsen. Der opstartes inhalationsbehandling. Barnet indlægges på sengeafdelingen, hvis der ikke sker tydelig bedring respiratorisk. Indlæggelsen varer typisk et døgn eller to. Børnene udskrives til ambulant efterbehandling. Et barn med Cystisk Fibrose indlægges med pneumoni. Opstarter i. v. antibiotika behandling. Er indlagt et til to døgn, og børnene udskrives derefter til behandling hjemme. Forældrene er oplært i i.v. medicinering. Et barn indlægges til observation og udredning for evt. meningitis. Der opstartes i.v. antibiotikabehandling. Det konstateres, at det er en otit, og barnet udskrives med kontakt til praktiserende læge og sundhedsplejerske. Måske har barnet ikke fulgt normal vægtkurve, og det er måske i mistrivsel. Indlæggelsestid 10 timer. Et barn indlægges til observation for diabetes. Barnet får konstateret diabetes. Der opstartes insulinbehandling, kostvejledning og undervisning. Barnet lærer at stikke sig selv/får insulinpumpe. Når sukkerindholdet i blodet er stabilt, skal familien hjem og lære at leve med den nye situation. Barnet følges ambulant og vil ved genindlæggelse komme på A2. Sygeplejefaglige opgaver I Børneafdelingen arbejder vi ud fra generelle problemstillinger, der er relateret til det faktum, at vores patient er et barn, og at der er en medindlagt forælder. Desuden arbejder vi ud fra de 11 sygeplejefaglige problemområder, som Sundhedsstyrelsen har udstukket. (Inspireret at Virginia Henderson). Samarbejde med forældre: Alle børn har én af deres forældre hos sig. Denne forælder er medindlagt. De sygeplejefaglige opgaver i relation til forældrene drejer sig om: - at medinddrage forældrene. Forældrene er myndighedspersoner, og barnet er deres - at skabe et trygt miljø for barn og familie - at støtte forældrene i deres bekymring for barnet - at støtte forældrene i udvikling af, forældrekompetence, hvor det er nødvendigt - at støtte forældrene med at tage hensyn til forskellige kulturer og holdninger Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 8

4 - at støtte forældrene med at tage hensyn til forskellige religiøse behov - at arbejde dynamisk og med ønske om at forstå forældrenes perspektiv. Mestring leg og læring: - at gøre barnets indlæggelse håndterbar, begribelig og meningsfuld for derved at understøtte oplevelsen af sammenhæng og bedre muligheden for at mestre - at arbejde med legens betydning for barnets evne til at mestre - at tilrettelægge leg for barnet, så det gennem legen kan lære om sin sygdom Information, kommunikation og pædagogik: - at være tydelig i sin kommunikation - at afklare forældrenes og sygeplejerskens roller, herunder forventninger til samarbejdet - at arbejde bevidst med analog og digital kommunikation - at arbejde anerkendende i forhold til forældrene - at målrette kommunikationen til barnets udviklingsniveau og familiens ressourcer - at bruge forståelseskontrol - at undervise og vejlede Viden om udvikling: Barnets og den unges udvikling - at arbejde målrettet med at støtte barnet i at bevare sit udviklingsniveau og støtte en normal udvikling - at støtte forældre/barn tilknytning - at skabe mulighed for, at barnet kan fortsætte skolegang under indlæggelse Sorg og krise: - at støtte barn og forældre i normale sorg- og krisereaktioner Etik: at være opmærksom på mulige etiske dilemmaer, der opstår i patientforløbene - at værne om fortrolige oplysninger og overholde tavshedspligt Sygdomslære: - at anvende viden om infektionssygdomme, astma/allergi, diabetes og Cystisk Fibrose og arbejde ud fra denne viden Dokumentation: - at dokumentere sygeplejeinterventioner - at formulere sygeplejediagnoser - at udarbejde plejeplaner - at bruge afsnittets dokumentationssystemer Aktivitet: - at udvikle et miljø, der støtter barnets aktivitet - at støtte brug af legeredskaber, spillemaskiner m.v. så barnet er aktivt Ernæring: - at identificere det ernæringstruede barn (screening, klinisk retningslinie om højde og vækst) - at udvikle ernæringstilbud til det ernæringstruede barn i samarbejde med forældrene - ernæring til Cystisk Fibrose børn - ernæring til diabetes børn - ernæring til febersyge børn - ernæring til børn med diarré Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 8

5 - ernæring via sonde Hud og slimhinder: - at observere og reagere på trykspor - at vurdere og reducere trykbelastning fra udstyr - at sikre at barnet får mundpleje/tandbørstning - at sikre at forældrene foretager personlig hygiejne hos barnet - at observere huden for peteccier, udslet m.v. mhb på diagnostisering af sygdom - ved blebørn sikre at huden er hel og tør - ved diarrébørn at observere om huden er hel og tør Respiration og cirkulation: - at observere, beskrive og dokumentere barnets hudfarve, hudtemperatur, thoraxbevægelser, hørligt sekret, stridor m.v. (f.eks. kigen ved kighoste, den specielle hoste ved falsk strubehoste). - at observere respirationsfrekvens, respirationsmønster og - dybde. At handle på forandringer - at observere medicinvirkning - at kende respirationsfrekvens og -mønstre hos børn - at sikre i.v. adgang, hvor den er etableret. Sikre at venflon ikke glider ud eller seponeres unødvendigt. Seksualitet: - at vide om barnet er blevet kønsmodent og inddrage denne viden i plejen Smerter og sanseindtryk: - at observere for smerter - smertebehandling både i forhold til akutte og kroniske smerter - alternativ smertelindring (musik, afledning, underholdning) - bruge den kliniske retningslinie EMLA/sukkervand - at smertescore og reagere på scooringen Søvn og hvile: - at kende barnets/den unges søvnvaner og -mønster - at samarbejde med familien om normal døgnrytme - at hjælpe det syge barn til hvile (f.eks. skærme barnet, reducere støj og lys, berolige forældre) Udskillelse af affaldsstoffer: - at sikre en normal væske- og elektrolytbalance (væsketal, væskeskema, infusion m.v.) - at beregne barnets døgnbehov - at observere barnets vægt - at observere afføringsmønster (diarré, forstoppelse, afføringsfarve og konsistens, antal bleer). At handle på observationer. - at observere vandladningsmønster herunder og stikse urin for hæmaturi, protein og bakterier, samt diurese, udseende og lugt). At handle på observationer - at observere for ødemer hos børn af forskellig alder Hygiejniske forholdsregler: - at kende og anvende den kliniske retningslinie for håndhygiejne - at kunne adskille og håndtere rene og urene utensilier - at beskytte patienter og personale mod smitte (Isolationsregler, instruere forældre i brug af køkken og birum) Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 8

6 Udviklings- og forskningsområder og -tiltag Der er i Børneafdelingen ansat en forskningssygeplejerske, der arbejder med livskvalitet hos kronisk syge børn. Hun arbejder med udgangspunkt i familier, der har et barn med Cystisk Fibrose. Der er udviklet kliniske retningslinier for højde/vægt. Der er påbegyndt ernæringsscreening. Der er udviklet klinisk retningslinie i forhold til stikprocedure. (EMLA). Der er udviklet procedurebøger til hvert speciale. Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen er den primære metode til afdækning og vurdering af barnets og familiens behov for sygepleje, og den vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygepleje. Der anvendes tjeklister, ernæringsscreening, vækstkurver. Der afvikles sygeplejekonference med henblik på erfaringsudveksling og udvikling af plejen til børnene og familierne. Der er monofaglige og tværfaglige teammøder med henblik på at udvikle dokumentationsredskaber, skaffe viden og udvikle plejen til barn og familie. Der arbejdes med patientforløbsbeskrivelser og udvikling af dokumentation til korttidsforløb. Der arbejdes med fælles dokumentationsredskab mellem modtagelsen, A2 og ambulatoriet. Der er debreifing for personalet efter belastende situationer. F.eks. i forbindelse med pludseligt dødsfald, børn udsat for svigt/overgreb eller lignende. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse Afsnittet har tilknyttet en fast klinisk vejleder, der har ansvaret for den studerendes uddannelse i afsnittet. Den kliniske vejleder laver arbejdsplan for den studerende, finder ad hoc vejledere og sender velkomstbrev. Den kliniske vejleder samarbejder med den studerende om udarbejdelse og justering af den individuelle kliniske studieplan og brug af studiebogen. Den kliniske vejleder finder relevante uddannelsestilbud til den studerende og vejleder og støtter ved udarbejdelse af patientforløb, patientfortælling samt udarbejdelse af sygdomsforløb. Den studerende vil i forløbet deltage i seminar med andre studerende fra børneafdelingen, kliniske vejledere og den tilknyttede sygeplejelærer. Det tilstræbes at de studerende følges med den kliniske vejleder er par gange om ugen, ligesom den kliniske vejleder jævnligt evaluerer den studerende og deltager i planlægningen af det videre forløb. Den studerende vil få fast tilknyttet ad hoc vejleder, som vil have ansvaret for den daglige vejledning i form af før-, under og eftervejledning. Der er knyttet en uddannelsesansvarlig sygeplejerske til afsnittet. Hun har det overordnede ansvar for den studerendes kliniske uddannelse i afsnittet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 8

7 Læringsmiljø /Studiemiljø I Børneafdelingen ønsker vi at være et godt uddannelsessted. Vi ønsker at være imødekommende og arbejder anerkendende i forhold til dig som studerende. Vi siger til, hvis vi mener, at de skal gøre tingene mere hensigtsmæssigt i forhold til din læring. Vi er de erfarne, og derfor har vi det ansvar. Vi ønsker, at du er ansvarlig, tager problemstillinger op, når du møder dem. Vi forventer, at du udover din kliniske studietid forbereder dig. Det kan f.eks. være i forhold til medicin og sygdom til det barn, du skal passe den følgende dag. Vi er også åbne for, at du skaffer dig viden, mens du er på afsnittet, men A2 er specielt i vinterhalvåret et meget hektisk afsnit. I gruppen af plejepersonale er der mange nyuddannede sygeplejersker, og de ved, hvilke udfordringer man oplever som studerende. De er gode til at støtte og vejlede. Vejlednings- og evalueringstilbud Inden du som studerende påbegynder i afsnittet, vil du modtage et brev med information om introduktion til afsnittet. Endvidere får du din arbejdsplan for de første 14 dage. Som studerende følger du et fast introduktionstilbud og udarbejder din individuelle kliniske studieplan med støtte fra den kliniske vejleder. Der er ugentlig samtale med målformulering og evaluering. Den kliniske vejleder vejleder dig i forhold til seminarafvikling, og introducerer dig til den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder giver dig tilbagemelding på patientforløb, patientfortælling, sygdomsforløb samt opfølgning på seminar. Studieforløbet evalueres ved afslutning. Personalet i afsnittet er indstillet på at vejlede dig i afsnittet. Du følger et fast introduktionstilbud og udarbejder din individuelle kliniske studieplan med støtte fra den kliniske vejleder. Der er ugentlig samtale med målformulering og evaluering. Studieforløbet evalueres ved afslutning. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Den kliniske vejleder Lone Pederstrup har været ansat i A2 siden Har været på vejlederkursus 3 uger i 1995 og 4 uger i Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på sider, som den studerende dokumenterer i studiebogen. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Du skal dokumentere studieaktivitet bl.a. ved udarbejdelse af mindre skriftlige opgaver og individuelle kliniske studieplan. I studiebogen finder du afraporteringsskemaer til følgende opgaver: - Sygdomsforløb - Patientforløb - Patientfortælling. Du skal udarbejde et skriftligt oplæg til hver kategori. Vi forventer at du justerer og arbejder aktivt med din kliniske studieplan. Studieaktivitet vurderes Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 8

8 desuden på dit daglige engagement m.h.t. at opsøge og deltage i læringsmuligheder og indsamling af selvvalgt pensum. Du skal deltage i afvikling af seminar i gruppen af studerende på Børneafdelingen. Godkendt studieaktivitet; dvs. afvikling af ovenstående opgaver er forudsætning for deltagelse i intern klinisk prøve på modul 4. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 8