Kvalitetsrapport 2014

Transkript

1 Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Hem Skole

2 Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Side 4 Faglige udfordringer for alle vore børn Side 5 RENT LIV for børn og unge Side 6 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 7 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Side 8 Skole - hjemsarbejdet Side 9 Skolens selvvalgte indsatsområde Side 0 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordrninger Side Den specialpædagogiske bistand Side Dansk som andetsprog Side 2 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Side Samarbejdet mellem skole og hjem Side 4 E. Rammebetingelser Personale, elevtal, timetal Side 5 Nøgletal, uddannelse, sygefravær Side 6 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakter Side 7 Elevers valg efter 9. klasse Side 7 Læseprøver Side 8 Skolebestyrelsens kommentarer til Virksomhedsplanen Side 8 side 2

3 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Hem Børnehave og Skole (skolen) er forankret med et sammenhængende børneliv for de - årige i lokalsamfundet Hem under overskriften Læring i bevægelse. Vi har en skolebestyrelse, der bakker op omkring det sammenhængende børneliv både i hverdagslivet i børnehave og skole og sammenhængskraften i lokalsamfundet. Pædagoger og lærere har et ligeværdigt samarbejde omkring både det enkelte barns bedst tænkelige udvikling og udviklingen af betydningsbærende fællesskaber. Samarbejdet er struktureret gennem fælles pædagogisk udvikling og i et klart defineret og kvalificeret teamsamarbejde. Samarbejdet sætter sig tydelige spor i hele vores virke og ikke mindst i børnenes/elevernes trivsel og læring. Helhedstænkningen omkring børnelivet rækker videre til vores samarbejde med dagpleje og overbygningsskole. Det er et særkende for skolen, at vi er forankret i et fællesskab af traditioner både som helhed for børnehave og skole og i de enkelte afdelinger. Det er også et særkende, at vi til stadighed udvikler fællesskabet i innovative og kreative processer, der styrker skolens udvikling. Dette er med til at skabe en skolekultur, der både har et trygt fundament og samtidig er åben overfor udfordringer og forandringer for både børn og voksne. Som en vigtig del af skolekulturen styrker vi barnets faglige, sociale og personlige udvikling gennem værdsættende og anerkendende pædagogik. Vi har et udviklingsarbejde omkring barnets/elevens udviklingsplan, hvor vi ser barnets fire dimensioner, nemlig "SE mig som den jeg er", Giv mig passende udfordringer", Lad mig høre til ligesom dig", Vis mig hvem/hvad jeg kan blive". Her er det betydningsfuldt, at samarbejdet med forældrene omkring et sammenhængende børnesyn er det bærende i hele forløbet fra - år. Børnesynet er medvirkende til, at enhver kan byde ind "med sig selv" i udviklingen af en VI-kultur. Vores særlige kendetegn er, at vi til stadighed udvikler børnehave og skole på baggrund af vores erfaringer, så vi lærer af det vi gør og tænker handlinger og praksis fremadrettet. Det er et væsentligt særkende, at børnehave og skole arbejder sammen omkring udvikling af læreprocessor. Det sker blandt andet gennem projektet Vandringer på fortællingens hovedvej. Pædagoger og lærere udvikles i ligeværd på både det faglige, pædagogiske og personlige plan med henblik på de - åriges læring. Det karakteriserer ligeledes skolen, at alle børn involveres og tager ansvar for sig selv og fællesskabet. Det sker blandt andet gennem børnemøder i børnehaven og et meget stærkt og initiativrigt elevråd på skolen. Der er tradition for, at de store arbejder sammen med, støtter og tager ansvar for dem, der er mindre. Det udmøntes på mange forskellige måder. Skolens værdigrundlag Hem Børnehave og Skole er en del af folkeskolen i Skive Kommune. Hem Skole er en mindre skole. Vi ønsker at udnytte de fordele, dette giver med en overskuelig og tryg dagligdag i skolen. Samtidig har vi de bedste rammer for at skabe en sammenhængende udvikling for det - årige barn i lokalområdet. I det følgende tages udgangspunkt i skoledelen, men en del vil være udtryk for det generelle. Et højt gensidigt informationsniveau lærere, elever og forældre imellem er et særkende ved skolen. Eleven skal i skolen møde så alsidige udfordringer som muligt, både intellektuelt, følelsesmæssigt og socialt, således at det enkelte barns selvværd og livsmod styrkes. Tryghed og udfordringer i dagligdagen prioriteres højt. Eleverne skal opleve, at de er en del af et fællesskab, at de er medansvarlige for egen og andres udvikling, naturen, miljøet og materielle værdier. Eleverne skal gøre erfaringer med samtalen som demokratisk redskab. Skolens dagligdag og virkemåde indrettes, så eleverne kan gøre erfaringer med demokrati i praksis, og her igennem lære at respektere hinandens forskelligheder og retten til at være "sig selv". Skolens faglige og tværfaglige undervisning skal være på et højt niveau, og det kreative og musiske i alle fag gives en fremtrædende plads. Indlæring af de grundlæggende kundskaber i dansk og matematik har høj prioritet. Undervisningen tilrettelægges, således at der for den enkelte elev er plads til fordybelse. Skolen er en del af lokalsamfundet og nærmiljøet, hvorfor disse inddrages i skolens undervisning. Det er et mål, at undervisningsdifferentiering anvendes på en måde, der understøtter den enkelte elevs udvikling af et positivt selvværd. Læreren skal virke ved sin personlighed og sit engagement. Skolen skal gennem et højt informationsniveau, videreuddannelse og uddelegering af ansvar skabe grobund for et ansvarligt, engageret og veluddannet personale. Lærerens fravær til videreuddannelse er en nødvendig forudsætning for opretholdelse af et højt fagligt niveau. Både forældre og lærere har et medansvar for elevernes undervisning og opdragelse. Alle forældre, elever, lærere og andre, som arbejder inden for skolen har pligt til at samarbejde. Samarbejdet mellem lærere, elever og forældre skal ske gennem en ligeværdig dialog. I samarbejde med Skivehus Skole vil vi give eleverne en god overgang til den fælles overbygning. Skolens fysiske rammer skal løbende vurderes og søges tilpasset kravene. side

4 B. Indsatsområder Skoleåret Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen Kvalitetskategorier Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Elevers faglige og sociale udvikling Status: Gør vi det? Hvor vigtigt er det for os? Bemærkninger Elevers faglige og sociale udvikling Fysiske rammer Organisatoriske rammer Personalets opkvalificering Hvor vigtigt er det Gør vi det? Fysiske rammer Organisatoriske rammer Skolens lokaler gør det muligt at organisere undervisning Skolen tilpasser timetal for elever med særlige behov. på forskellige måder. 2 Skolens udendørs rammer muliggør at bevægelse indgår 2 varieret i undervisningen. De indendørs rammer gør det muligt at variere brug af bevægelse i undervisningen. 4 Skolens udearealer muliggør ude-undervisning. 4 Skolen tilpasser faglige mål for elever med særlige behov. Skolen anvender holddeling som en naturlig del af dagligdagen. Bevægelse indgår i mange sammenhænge og på mange måder i skolens undervisning. Elevers faglige og sociale udvikling Personalets opkvalificering På skolen følges den enkelte elevs faglige udvikling. Skolens personale anvender varierede arbejdsformer og - metoder. 2 Test og øvrige evalueringer viser, at eleverne udvikler sig 2 fagligt. Skolen arbejder systematisk med at skabe succesoplevelser for den enkelte elev. 4 Skolens undervisningsmiljøvurdering viser, at eleverne 4 trives. Skolen har iværksat tiltag, der opkvalificerer personalet vedr. differentiering. Skolen arbejder systematisk med at understøtte den enkelte medarbejders udfordringer vedrørende differentiering. Skolen har fulgt op på indsatsen omkring udvikling af feedbackkultur. side 4

5 Fælleskommunale indsatsområder Faglige udfordringer for alle vore børn Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? Højere grad af undervisningsdifferentiering. Fokus på nye metoder der fremmer den enkeltes elev egen ansvarlighed i læreprocessen. Implementering af elevfeedback. Indsats af læseindlæringen i alle fag. Udviklingsarbejde med både formelle og uformelle læreprocesser - forskningsbaseret. Inddragelse af lulturelle læreprocesser. Hvilke handlinger er der foretaget? Ændrede fysiske rammer i indskolingen. "Kufferttid". Ugeskemarevolutionen. Elevfeedback. Mobile kompetencecenter + kompetenceudvikling af lærere. Øget brug af supervision fra blandt andet Krabbeshus. Særlig tilrettelagte læreprocesser. Lærerkompetenceudvikling. Forskning omkring læreprocesser. Kurser i Visibel Thinking for alle pædagoger og lærere Indikatorer på at målene er nået Ugeskemarevolutionen er medvirkende til, at eleverne har større bevidsthed og ansvarlighed om egne udviklingsmål - udvikles fortsat Positiv faglig udvikling Forskningsarbejdet - pilotprojekt er igangsat. De første analyser foreligger. Bedre læseresultater. Større koncentration og arbejdsro. Større engagement og ansvarlighed. Vurdering Ugeskemarevolutionen er medvirkende til, at eleverne har større bevidsthed om egne udviklingsmål og dermed også større ansvarlighed. Positiv fremgang. Forskningsarbejdet - pilotprojekt igangsat. side 5

6 Fælleskommunale indsatsområder RENT LIV for børn og unge Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? At eleverne i overensstemmelse med vandringspædagogik og RENT LIV åbner skolen op og får et mere nært og erfaringsbaseret viden om nærmiljøet, naturen og guldet i nabolaget. At inddrage eleverne mere i både målsætning og læreprocesser at skabe større erkendelse hos eleverne omkring deres egen læring Udviklingen af vandringspædagogik og RENT LIV går hånd i hånd. Hvilke handlinger er der foretaget? Alle elever har været med i læreprocesser, der foregår på fjorden, på Brokholm, i madkøkkenet og vandringer i mange sammenhænge. Alle projekter hænger sammen med længerevarende forløb, og hvor der indhentes viden, arbejdes med fordybelse og praksis. Eleverne involveres i læreprocesserne. At arbejde med "hjemme" - "ude" - "hjemme" læring Indikatorer på at målene er nået At eleverne bruger deres faglige læring i nye sammenhænge At de planlagte læringsforløb er målsat, gennemført og evalueret med gode resultater at eleverne tydeligt mærker og udtrykker, at de mærker og udfordrer deres egne grænser indtruk - aftryk og udtryk Vurdering RENT LIV har sammen med vandringer på fortællingens hovedvej været med til at åbne skolen mod det omgivende samfund. Det har været med til at skabe nærhed til den egn, eleverne vokser op i og de vilkår og rammer, der findes i lokalområdet. Det har medvirket til at udvikle læreprocesserne. Det har givet eleverne større indsigt og viden om det omgivende samfund side 6

7 Skolens selvvalgte indsatsområde Vandringspædagogik. Der kan læses mere på I forlængelse af pilotprojektet for vandringer på fortællingens hovedvej er der gennemført endnu en vandring og der er nu igangsat proces omkring forskningsarbejdet. Der gennemføres nye vandringer i 204/5 og fremadrettet.. Fælles planlægning for lærere, pædagoger, kunstnere, kulturinstitution med flere. 2. Vandringer gennemføres. Elever, kunstnere, lærere og pædagoger.. Evalueringsseminar. Vandringspædagogik er et fremadrettet projekt, der satser på udvidelse og netværk og forskning. Vandringspædagogik har sikret at Hem Børnehave og skole i høj grad er langt inde i en forandringsprocessen i tråd med den åbne skole og dannelsesbegrebet i Folkeskolereformen. Yderligere beskrivelse i bilag samt på hjemmesiden. side 7

8 Skoleåret Kommende indsatsområder Fælleskommunale indsatsområder Dannelse i fællesskab Mål Forskningsbaseret implementering af kunst og kultur udviklet gennem flere års praksis frem mod Den Åbne Skole, hvor læring og kultur smelter sammen og går op i en højere enhed. Børn og elever bevæger sig langsomt, møder gode fortællere, besøger mange destinationer, skaber deres egne fortællinger og bringer erfaringerne med hjem til videre bearbejdning. De er på jagt efter guldet i lokalsamfundet. Ekspeditionerne drager ud, børn, pædagoger, lærere, kunstnere, kulturinstitutioner og forskere. Ekspeditionerne dokumenteres og børnenes læring omsættes til nye fortællinger og refleksion. Vandringspædagogik er den ramme, hvori vi tænker Dannelse i fællesskab: At skabe mening, sammenhæng og fællesskab i børnenes og elevernes hverdag. At sikre alsidighed og fremadrettet overensstemmelse med vores elevplan/børns udviklingsplan. At eleverne udvikler livsduelighed frem mod en ukendt fremtid. Handleplan Vandringer. Forskningsbaseret implementering af kunst og kultur udviklet gennem flere års praksis frem mod Den Åbne Skole, hvor læring og kultur smelter sammen og går op i en højere enhed. Store og små aldersintegreret. Elevråd. Morgensamling. Motionsbånd. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Stor ansvarlighed. Elever der møder en ukendt og udfordrende fremtid med kreativitet, innovation og livsduelighed Stort engagement. Selvstændighed. At udvikle elever, der kan forundres, være nysgerrige, kreative, tænkende og innovative. Se i øvrigt mere i beskrivelsen af vandringspædagogik. Projektet har været præsenteret for Folketingets Kulturudvalg i august 20 I august 204 indgår Hem Børnehave og Skole i Kulturmøde 204 side 8

9 Fælleskommunale indsatsområder Skole - hjemsamarbejdet Mål At skolebestyrelsen er aktivt deltagende i kommunikationen mellem skole og hjem. At skolebestyrelsen er aktiv i at skabe sammenhæng mellem skole og lokalsamfund. At der skabes et udviklende og demokratisk samarbejde. Handleplan Forældreråd i alle grupper/klasser. Forældreråd deltager i samarbejde med gruppe-/klasseteam. At udvikle forældrerådenes opgaver og inddragelse. Deltagelse i lokalområdets arbejdsgruppe Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier At der fortsat er stor deltagelse i fællesarrangementer og fællestiltag. At der er en gensidig støttende og opbakkende samarbejde omkring børn/elever. At der sker meningsgivende tiltag til et udviklende fællesskab. Ex. Stafet for livet. At skolebestyrelsen deltager i lokalsamfundets arbejds- og udviklingsgrupper. side 9

10 Skolens selvvalgte indsatsområde Mål Se udvikling af Vandringspædagogik. Handleplan Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier Eventuelle ekstra indsatsområder beskrevet i bilag til Virksomhedsplan side 0

11 C. Vurdering af det faglige niveau Skolens selvvalgte faglige udfordringer Beskrivelse Mobile kompetencecenter - opfølgning. Børn med ordblindevanskeligheder - særligt tilrettelagt undervisning. Undervisningsdifferentiering - Ugeskemarevolution. Videreudvikling af teamsamarbejdet i overensstemmelse med nye opgaver Udviklingsteam/fagteam mellem dagtilbud og skole, der skal styrke overgangen og medvirke til at elevernes faglighed rykkes et år jf. folkeskolereform. Vurdering og fremadrettet perspektiv Der er nedsat fire udviklings/fagteam af pædagoger og lærere fra børnehave og skole under følgende overskrifter:. Sproglig opmærksomhed - læseudvikling. 2. Sundhed, bevægelse og motorik.. Inklusion og AKT. 4. It og medielæring. Børnehave og skole er langt i forhold til at vidensdele og udnytte gensidige kompetencer til børnenes fordel. Derudover arbejder vi alle med forskningsbaseret erfaringsdannelse om læreprocesser Teamsamarbejdet styrkes gennem flere målrettede teamsamtaler omkring børnenes/elevernes trivsel, udvikling og læring Den specialpædagogiske bistand Beskrivelse af skolens arbejde Skolen har i år gennem en forsøgsordning i lokalområde 6 haft en skolesocialrådgiver til rådighed. Det har betydet meget god sparring, meget god opfølgning på forskellige udfordringer, særdeles god helhedstænkning og kompetent og direkte handling, når der er brug for det. Det har været meget givende, forebyggende og kvalitativt. Skolen har ligeledes en del elever med ordblindeudfordringer. Der har været særdeles kompetent rådgivning og vejledning fra læsekonsulenten. Skolen har desuden haft det mobile kompetencecenter og kunne meget gerne have brugt en periode mere i det kommende skoleår. Skolen har ligeledes med god succes benyttet konsultativ rådgivning fra Krabbeshus Heldagsskole. Skolen har haft en sorggruppe - "Sig Frem" gruppe med 8 elever. Skolen har derudover haft månedlige "butiksmøder". Børnehave og skole er i øjeblikket i gang med at uddanne alle pædagoger og lærere i modul i RARRT uddannelsen. Det vil strække sig over ca. år. Vurdering og fremadrettet perspektiv Der er blevet mere alsidigt konsultativ rådgivning tilgængelig. Skolesocialrådgiveren er et meget samlende og kvalitativt tiltag, som ønskes fortsat. Medarbejderne er blevet langt mere veluddannede og kompetente i de daglige udfordringer. side

12 Dansk som andetsprog Beskrivelse af skolens arbejde Få tosprogsfamilier, en del forældre med en dansk forælder og en forælder af anden etnisk herkomst. Vurdering og fremadrettet perspektiv Inklusion i skole og lokalsamfund hænger sammen. Barnets udviklingsplan med helhedsudvikling af barnets fire rettetheder tilgodeser i høj grad behovet for udvikling uanset sproglig ramme. Eleverne er integreret fagligt, socialt og kulturelt. De kan byde ind med ressurser til fællesskabet. side 2

13 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Den løbende evaluering af elevernes udbytte samt elevernes inddragelse Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Løbende evaluering 4 4 Elevrådsarbejde 4 4 Rammesætning 4 Klassen 4 4 Den enkelte elev 4 Evt. bemærkninger Kvalitetsrapport Den enkelte elev Løbende evaluering Elevrådsarbejde Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Klassen Rammesætning Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Løbende evaluering Klassen Alle elevers faglige niveau dokumenteres ved hjælp af bagudrettede standardiserede tests (summative test) 2 Alle elevers faglige niveau dokumenteres og synliggøres i 2 elevplanen Det faglige niveau dokumenteres både ved bagudrettede og udviklingsfokuserede evalueringer (summative og formative test) 4 Alle evalueringer anvendes efter faglige drøftelser mellem 4 lærere og elever (og forældre) i en fremadrettet indsats Elevrådsarbejde Skolen har et elevråd, og der er udarbejdet principper for elevrådets arbejde og funktion 2 Eleverne har gennem elevrådet indflydelse på 2 beslutninger om de fysiske rammer både ude og inde I de enkelte klasser bliver eleverne hørt i forhold til valg af faglige emner Klassen bliver inddraget til evaluering og valg af nye emner og arbejdsformer. Klassen bliver regelmæssigt inddraget i valg af emner, arbejdsformer og klassens sociale udvikling Klasseteamene arbejder systematisk med at inddrage eleverne i evaluering, planlægning af faglige og sociale udvikling Den enkelte elev Den enkelte elev bliver inddraget omkring egen udvikling Den enkelte elev oplever indflydelse på egen udvikling og egne læringssituationer Elevrådet udtrykker, at de har indflydelse på planlægning og udvikling af dele af undervisningen 4 Elevrådet bliver systematisk inddraget i planlægning og 4 udvikling af undervisningen, skolens dagligdag og de fysiske rammer Rammesætning 2 Alle elever har en elevplan, der udarbejdes årligt. Mål er afstemt mellem skole og hjem. Skolen har et samlet koncept for elevplaner med dokumentation for barnets aktuelle læring Elevplanen er et væsentligt redskab i kommunikation og samarbejde med elever og forældre Den enkelte elev får respons fra lærere og andre elever til egen videreudvikling Den enkelte elev arbejder systematisk i samarbejde med lærerne og andre med egen udvikling og læringsstrategier 4 Elevplanen bliver systematisk drøftet i team omkring den enkelte elev som udgangspunkt for elev- og forældresamarbejdet side

14 Samarbejdet mellem skole og hjem Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Forældrene til den enkelte elev 4 4 Klasseforældreråd 4 Skolebestyrelser 4 Kommunikation 4 4 Planer for udvikling Kvalitetsrapport Forældrene til den enkelte elev 4 2 Hvor vigtig er det Gør vi det? Kommunikation 0 Klasseforældreråd Skolebestyrelser Hvor vigtig er det for os? Gør vi det? Skolebestyrelser Skolebestyrelsen drøfter sjældent samarbejdet mellem skole og hjem. Klasseforældreråd Forældre i de enkelte klasser bliver hørt i forhold til enkelte emner. 2 Der er på skolen udformet principper for samarbejdet 2 mellem skole og hjem. Klasserne har forældreråd, som er mere eller mindre aktive. Skolebestyrelsesmedlemmer deltager lejlighedsvis på forældremøder/klasseforældremøder for at skabe et godt samarbejde. 4 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager løbende og gennem 4 forskellige fora i et systematisk samarbejde mellem skole og hjem. Kommunikationen Forældre til den enkelte elev På skolens hjemmeside kan forældre finde praktiske informationer. Forældrene i den enkelte klasse samarbejder indbydes med skolen. Skolen og klasseforældrerådene samarbejder systematisk om den faglige såvel som den sociale udvikling. Forældre til den enkelte elev bliver inddraget omkring elevens udvikling. 2 Skolen har en skriftligt udarbejdet kommunikationspolitik. 2 Kommunikationen er gensidig. Forældrene giver tilbagemeldinger og bidrager på forespørgsler ved indkaldte møder. 4 Forældrene deltager og bidrager aktivt i alle former for 4 kommunikation f.eks. på nettet, ved møder i formelle sammenhænge og når skolen beder om det. Forældre til den enkelte elev oplever indflydelse på elevens udvikling. Forældre til den enkelte elev får respons fra lærere vedrørende forhold til elevens videreudvikling. Forældre og den enkelte elev samarbejder systematisk med lærerne og andre omkring elevens udvikling. side 4

15 E. Rammebetingelser Personale Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleleder,00 Viceinspektør Afdelingsledere Souscheflærere SFO-leder USFO-leder,00 Administrativt personale 0,54 Lærere 5,60 7 Heraf lærere i normalklasser Heraf lærere i specialklasser Heraf lærere i modtageklasser Bh.kl.lærere 0,82 Pædagoger 4,0 5 Pædagogmedhjælpere,00 Undervisningsassistenter 0,50 Teknisk serviceleder,00 Servicemedarbejdere Andet ex. Flexmedarbejdere 0,50 Elevtal 0. klasse. klasse 2. klasse. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 0. klasse Elever i alt Specialklasser Modtageklasser Dansk som andetsprog Antal børn som har fået skoleudsættelse pr. august 20 SFO bh.kl. -. kl. SFO procent af antal mulige børn Antal elever % Antal spor 7 Timetal 20/204 Klassetrin Timetal Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet.. klasse klasse klasse min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? Evt. forklaring 00 % side 5

16 Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Elevernes fravær Skoleåret 20/204 Dage pr. elev 0, ,0 Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 20/204 Dage pr. elev Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Elevernes fravær Skoleåret 20/204 Dage pr. elev Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 2, % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² 7.85 Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse 98 Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 20/ Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd. Sygefravær 20 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid (Skive Kommunes lønsystem) Skive Kommune (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Landsgennemsnit (Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Evt. forklaring 2,5% 2,0%,7% Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Matematikvejl. Skolebib. Antal pt. Specialvejl. AKT-vejleder Praktik-vejl. side 6

17 F. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 204 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Dansk orden Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Geografi Biologi Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Udtræksfag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 0. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF 202/20 20/204 Landsgns. 202/20 20/204 Landsgns. 20/ kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet side 7

18 Læseprøver Grøn Gul Rød 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs. kl. - SL60 A+B C Ø Tilfredsstillende På vej Særlig indsats 80% 20% 0% 85% 5% 0% 46% 6% 8% 64% 9% 27% 00% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 0% Grøn Gul Rød 20% 0% 0% 0. kl. - Alle bogstaver. kl. - Ordlæs 2. kl. - Sætningslæs. kl. - SL60 Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Skolebestyrelsen bakker op om skolens virksomhedsplan Afleveringsfrist 5. juni 204 Skoleleder: Skolebestyrelsesformand: Helle Kappel Nielsen Pia Brinch side 8