Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie

Transkript

1 Psykosociale faktorers betydning for outcome hos patienter, der skal opereres for en degenerativ lidelse i nakke eller ryg - et litteraturstudie Fagligt Selskab for Neurosygeplejersker 2. Nationale NeuroKonference Middelfart 18. januar 2012 Neurokirurgisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Region Nordjylland

2 Indhold Baggrund - forskningsresultater og erfaringer Nyere forskning og operativt outcome Nuværende praksis Formål Metode Forskningsspørgsmål

3 Generelt om ryglidelser: Baggrund Ryglidelser er den hyppigst forekommende lidelse i den vestlige verden 80 % af danskerne får på et eller andet tidspunkt ondt i lænden Samfundsøkonomiske omkostninger i milliardklassen 6,2 milliarder i 2003 (Momsen, 2010) Antal rygoperationer steget med 50 % indenfor de sidste 8 år

4 Baggrund Det ved vi om risikofaktorer: Arvelige egenskaber/dispositioner Tungt løftearbejde Ensformige arbejdsstillinger, siddende eller stående Svage muskler i ryggen Dårlig kondition Fedme Rygning Sociale og psykiske faktorer, herunder stress. (Claus Mannicke, 2011)

5 Baggrund Det ved vi: Ryg og nakkelidelser kan føre til en kronisk adfærd med forudgående langvarig sygemelding, stress, depression, overdreven sygdomsadfærd, erstatnings eller pensionssag Fear-avoidance adfærd - hvor patienten af frygt for smerter, undgår aktivitet - er en hindring for tilbagevenden til det oprindelige funktionsniveau (Hasenbring et al, 2000, 2006, 2010)

6 Baggrund Vores erfaringer: Patienterne har typisk haft rygsmerter i mere end 12 uger Patienterne har typisk gennemgået et langt konservativt forløb Patienterne optræder forpinte og med væsentlig funktionsindskrænkning.

7 Baggrund Vores erfaringer: Nogle patienter oplever ikke den forventede effekt af operationen Nogle patienter vedbliver at henvende sig til afdelingen i op til 1-2 år efter operationen med klager over smerter og funktionsnedsættelse Klager, som ikke lader sig forklare ved opfølgende radiologiske og fysiologiske undersøgelser.

8 Nyere forskning operativt outcome Patienter, der opereres for diskusprolaps har en evident højere risiko for at udvikle depression og angst end den generelle befolkning ( Zieger et al, 2010) Comorbide psykiske faktorer har stor sammenhæng med det postoperative outcome og tilbagevenden til arbejdet eller evnen til at arbejde 3 mdr. efter operation (Zieger et al, 2011)

9 Nyere forskning operativt outcome Patienter, der 4 uger før operationen kan identificeres til at have comorbid psykisk forstyrrelse (disorder) har 3,6 gange så høj risiko for ikke at genvinde evnen til at arbejde (Zieger et al, 2011) Signifikans mellem patienter, der ikke vender tilbage til arbejdet og arbejdsløshed eller deltidsbeskæftigelse før operation for diskusprolaps (Zieger et al, 2011)

10 Nyere forskning operativt outcome Dårligere outcome efter operation for en lumbal spinalstenose har tæt sammenhæng med om patienten har angst og depressive symptomer inden operationen (Sinikallio, 2007, 2010, 2010, 2010) Outcome kan forbedres betragteligt hvis patienterne inden operationen screenes for distress i form af depression, angst og negativ indstilling (Trief, 2000) Patientens uddannelsesniveau har betydning for outcome (Soriano, 2010) Des kortere uddannelse, des større tro på myter (Momsen, 2010).

11 Nyere forskning operativt outcome Der er risiko for uforvarende at fastholde patienten i en inaktiv sygerolle og langvarigt smerteforløb ved udtalt brug af passive behandlingsmetoder... (Momsen, 2010) Aktiv behandling har på lang sigt bedre - eller samme effekt - på diskusprolaps sammenlignet med operation, og patienterne skal inddrages mere i beslutningen om valg ved at oplyse om fordele og ulemper ved interventioner (Momsen, 2010 m. ref. til Chou et al (2009): Surgery for low back pain: a review of evidence for an American Pain Society Clinical Practice Guideline)

12 Nyere forskning operativt outcome The American Pain Society Clinical Practice Guideline: Operation for ikke-specifik lænderygsmerter anbefales først efter 2 års konservativ behandling med kognitiv intervention og fysisk træning og kun ved nøje udvalgte patienter med max. 2 niveauer af degenerative forandringer Det vurderes, at Region Midt kan spare ml. 2,8 5,7 mio. ved at tilbyde patienter med diskusprolaps et aktivt, tværfagligt behandlingsforløb i stedet for operation (Momsen, 2010)

13 Nuværende praksis Ambulant undersøgelse inden operationen, hvor patienten taler med både en læge og en sygeplejerske, men ikke samtidigt Ved den individuelle forundersøgelse har neurokirurgen fokus på de fysiske gener ved patientens lidelse, som fx bevægeindskrænkning, smerter, sygdommens længde etc. Sygeplejerskens fokus er selve patientforløbet, med vægt på information om smertebehandling, ernæring, tidlig mobilisering og forebyggelse af komplikationer Generelt er der overvejende fokus på afsenderinformation, mens den modtagerinformation, der efterspørges, er oplysninger om patientens aktuelle ressourcer og behov.

14 Kommunikation Godt halvdelen af 4235 klager til patientklagenævnet omhandler fejlbehandling på sygehuse med manglende information som underpunkt ( Det område, der generelt vurderes lavest er kommunikationen mellem sundhedspersonale og patienterne. Patienterne klager hyppigst over manglende information og lydhørhed (Ammentorp, 2006) De kommunikative kompetencer, der efterspørges hos sundhedspersonalet blandt andet er større lydhørhed, fyldestgørende information, omsorg og medinddragelse (Ammentorp, 2006).

15 Hvad ved vi nu? Der er store forskelle i outcome hos patienter, der opereres for en lumbal eller cervikal degenerativ lidelse Forskellene kan have baggrund i psykosociale forhold og den enkelte patients forudsætninger for at mestre sin lidelse både før og efter operationen

16 Formål Formålet med projektet bliver at identificere den gruppe af patienter, der har psykosociale problemer og dermed behov for hjælp til at styrke deres evner og muligheder for at: Kunne vælge, forstå og handle i forhold til at skulle opereres for en lumbal eller cervikal degenerativ lidelse.

17 Metode Projektet har fokus på de involverede patienter og klinikeres oplevelser, erfaringer og handlinger Data vil derfor blive generet gennem feltforskning, som vil indbefatte observationsstudier, interview og journaloptegnelser Designet vil være aktionsforskning, da målet er at ændre den bestående praksis og involvere aktørerne aktivt i hele processen fra identificering af problemområder til implementering Aktionsforskning er én af flere måder at bedrive feltforskning på, men i aktionsforskning forsker man ikke kun i feltet, men sammen med feltet.

18 Forskningsspørgsmål? Hvilke spørgsmål kunne være relevant at stille til et sådant projekt?

19 Forskningsspørgsmål? Hvordan identificere de patienter, der har behov for en særlig psykosocial indsats i forbindelse med operation for en lumbal eller cervikal degenerativ lidelse? Hvad er det kvalitative indhold i den nuværende kommunikative indsats for patienter, der indstilles til operation for en lumbal eller cervikal degenerativ lidelse og hvilke udviklingsområder kan identificeres?

20 Forskningsspørgsmål? Hvilke udviklingsområder skal prioriteres og hvilke forandringstiltag kan bidrage til at skabe udvikling på de udvalgte områder? Hvordan kan de valgte tiltag implementeres i praksis? Hvilken betydning har tiltagene for kvaliteten af den kommunikative indsats i patientforløbet for patienter, der indstilles til operation for en lumbal eller cervikal degenerativ lidelse?

21 TAK FOR ORDET

22 Søgehistorie Der er søgt i Pubmed, Cinahl, SveMed+, PsycINFO, NORART Søgeord: Spinal diseases/surgery AND Spinal diseases/psychology, Spinal stenosis or Intervertebral Disk Degeneration and psychology or psychosocial or social behaviour, Back/surgery, neck/surgery and spine/surgery, Neurosurgical procedures/psycology and Qaulity of Life Herniated disc/outcome. Henholdsvis 243 og 85 henvisninger gennemgået Limit: English, Danish, Norwegian, Swedish