Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

Transkript

1 Projekt Bedre helbred Tag hånd om dig selv Psykolog Janne Rützou & Fysioterapeut Gerd Grupe

2 Øget selvværd og øget effektivitet Bedre kropsbevidsthed og stresshåndtering Trivsel og personlig tilfredshed

3 Sundhed er Et variabelt, individuelt begreb, der afhænger af forventninger til livet og forudsætninger og muligheder for at påvirke levevilkårene.

4 det bedste du kan gøre er at blive smadder go til at være DIG Kropsbevidsthed Kropskundskab Kroppen snakker hele tiden, men vi hører bare ikke efter! Afspænding Visualisering

5 Bedre til at mestre sit eget liv -passe på sig selv- Bedre til at aflæse kropsbelastninger Bedre til at forebygge Bedre til at føle egne stressorer Bedre til at forebygge/stresshåndtere

6 Det bedste du kan gøre er at blive smadder go til at være DIG Psykoedukation Stress Stresstest Stresshåndtering Kommunikation (gruppeform, hvor man bliver bedre til at forstå sig selv og andre)

7 Pilotprojekt: Bedre helbred Formål: At afklare og orientere om forebyggelsen af helbredsmæssige skader hos plejepersonalet, så arbejdsmiljøbelastningen lettes + gi øvelser og ideer til personalet som led i at få fokus på kroppens signaler.

8 Mål med pilotprojektet. Mere bevidsthed om arbejdsstillinger Mere opmærksomhed på kroppens signaler Inspiration og ideer til Hjælp til Selvhjælp Forebygge skader og afhjælpe spændinger.

9 Pilotprojektet Interview med 3 repræsentanter for de 3 grupper medarbejdere. Hvad rø r der sig på Plejecenteret? Temadag med teori og praksis.

10 Skulder og nakkebesvær blandt ansatte på plejehjem (2005) Lænderygsbesvær Skulder-nakkebesvær. Metode: 769 ansatte blev fulgt i 2 år. Ved start udfyldelse af spørgeskema om personlige forhold samt fysiske, psykiske og sociale forhold på arbejdspladsen. + Registrering af ondt i nakke og skuldre inden for det seneste år, efter 1 og 2 år.

11 Konklusion: Der er forskellige faktorer, der har betydning for om skulder/nakkebesvær nyopstår eller vender tilbage. Fedme øger risikoen for både skulder og nakkebesvær. Risikoen for nakkebesvær øges blandt personer, der arbejder i akavede arbejdsstillinger og i øvrigt har et dårligt helbred.

12 Konklusion (fortsat) Personer, der tidligere har haft kroniske smerter i skulder eller nakke havde større risiko for at smerterne kom igen, men ingen indikation af, at det er de samme faktorer, der er årsag til, at smerterne opstår første gang, og at de kommer igen.

13 Midler : Egen fysiske tilstand: God grundkondition Styrke og udholdenhed Bevægelighed Kropsbevidsthed.

14 Tag hånd om dig selv!

15 Tag hånd om dig selv Øget selvværd og øget effektivitet Håndtering af Stress og bedre kropsbevidsthed Trivsel og personlig tilfredshed

16 Baggrund Med hensyn til stress har såvel virksomheden som den enkelte et ansvar. I Tag hånd om dig selv, er der fokus på den enkeltes ansvar. Forløbet Tag hånd om dig selv kan med fordel gennemføres sideløbende med et arbejde i de enkelte afdelinger for at finde og reducere de forhold i virksomheden, der fremkalder stress.

17 Formål At øge den enkeltes bevidsthed om sammenhæng mellem fysiske og psykiske belastninger, herunder stress og kropslige reaktioner At handle for at reducere belastninger At forebygge og at mindske sygefravær og gener Bedre til at mestre sit liv Bedre til at mestre sit arbejdsliv Bedre til at sige til & fra Bedre til at tage det roligt Bedre til at mærke sig selv Bedre til at passe på sig selv

18 Målet Målet er at medarbejderne bliver bedre til athandle for at passe på sig selv, for at mindske stress. Ved at de: bliver mere bevidste om kroppens behov bliver bedre til at aflæse og sætte ord på kroppens signaler får øget kendskab til hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige reaktioner bliver bedre til at handle for at mindske, det, der stresser får inspiration og ideer til hjælp til selvhjælp

19 Faser i forløbet Tag hånd om dig selv Forslag til indhold bliver præsenteret i SiU Fællesmøde med teori og praksis. Deltagerne udfylder bl.a. en stresstest. Herefter kan medarbejderne tilmelde sig et gruppeforløb med ca. 6 personer pr. gruppe. Gruppen mødes 6 gange á tre timer. Forløbet evalueres. F.eks. sammen med ledelsen/siu.

20 Gruppens aktivitet Kombinerer fysisk og psykisk opmærksomhed rksomhed Igennem hele forløbet deltager fysioterapeut med specialuddannelse i kropsbevidsthed/ kropsreaktioner og organisationspsykolog, således at samspillet mellem krop, psyke og arbejde hele tiden er i fokus. Kombinerer fysisk og psykisk aktivitet.. I første halvdel af en gruppegang arbejdes hver gang typisk med kropslige øvelser, afspænding, styrke og udholdenhed, bevægelighed og kropsbevidsthed, derefter tages runde med fokus på sammenhæng mellem krop og trivsel i arbejdet.

21 Gruppens aktivitet (fortsat) Fællesskab og egenomsorg e Gruppeforløbet virker gennem den fælles oplevelse og ved at hver enkelt på skift er i centrum, mens de øvrige lytter, idet der arbejdes med den enkeltes evne til at mestre sit eget liv og at aflæse kroppens reaktioner. Kropsbevidsthed/kropskundskab.. Deltagerne lærer dels at koble deres erfaringer fra arbejdet og livet i øvrigt til kroppens reaktioner, dels at forstå kroppens reaktioner i lyset af erfaringerne. Hjemmeopgaver Hvert gruppeforløb afsluttes med en hjemmeopgave, der udspringer af samtalen, og er selvvalgt. Eksempler: 20 minutters løbetur tre gange ugentligt, få taget en konflikt med en kollega op.

22 Eksempler fra gennemførte forløb En medarbejders ondt i maven forsvinder, da hun som del af en hjemmeopgave får talt om samarbejdet med en kollega En medarbejder lærer at forstå, at hendes spændinger i nakke og skuldre hænger sammen med konflikter i hendes familie med børn fra mandens ægteskab. Da hun begynder at tage problemerne op, mindskes spændingerne. En medarbejder opdager, at når hun udfører 10 minutters afspænding dagligt, forsvinder hendes ellers kroniske hovedpine. Når hun undlader at udføre afspændingen, kommer hovedpinen frem igen.

23 Eksempler fra gennemførte forløb (fortsat) Lederens udtalelser: Alle medarbejdere burde have et sådant kursus Medarbejdernes udtalelser: Vi har fået en nyttig viden, som vi ikke havde før. Måske en viden, der har været i dvale. Derfor er det lykkedes at praktisere noget, som vi ikke har gjort før. En sidegevinst er, at man lærer kollegerne tættere at kende.

24 Væsentlige forudsætninger for forløbet Ledelsens opbakning Kollegial opbakning Klare aftaler og rammer Motivation til at ville Tryghed i gruppen Tavshedspligt Tværfagligt samarbejde mel. konsulenterne

25 Effekter af projektet For deltagerne: Tænker anderledes og har mod til at agere f.eks. sige fra Bevidsthed om vaner/uvaner Øget kropsbevidsthed Øget opmærksomhed på stressorer Mellemledere har fået tydeligere medarbejdere For os: Synergieffekt Oplevelse af det tværfaglige samarbejde som drivkraft i forløbet

26 Det er ikke hvordan man har det Men hvordan man ta r det!