Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen.

Transkript

1 1 Tak for invitationen til at fejre denne dag sammen med jer her på Skansen. Det er i dag 162 år siden at Frederik den syvende underskrev Danmarks riges grundlov og lagde grundstenen til det samfund vi har i dag. Det er i grundloven vi finder nogle af vores mest grundlæggende principper for det frie og demokratiske samfund vi alle nyder fordelene af, når vi som i dag frit kan mødes og ytre os. Positiv eller kritisk, stor som lille, mand som kvinde. For flere steder i verden er der i dag, unge og gamle der kæmper for at opnå samme privilegier og muligheder som vi alle i Danmark anser for at være en selvfølge. Kæmper mod tyranni og censur, mod uretfærdighed og fattigdom for håbet om et nyt og bedre liv i morgen. Unge og gamle går de på gaden, sommetider med livet som indsats med ønsket om at opnå de rettigheder og muligheder, som vi i Danmark har fået på netop denne dag i Også danske soldater deltager aktivt i kampen for denne forandring under fjerne himmelstrøg. De har hver og en, taget et personligt ansvar for at kæmpe for vores værdier og vi skylder dem alle taknemmelighed og respekt. Både de der måtte betale den største pris og de mange der kommer helskindet hjem igen. Derfor er grundlovsdag så vigtig en dag, hvor vi hylder vores fælles historie, vores traditioner og vores værdier. Men også en dag hvor vi bør diskutere og reflektere over det samfund vi har skabt, og anerkende vigtigheden af Grundloven og hvad den betyder for Danmark. Vi bør fortælle hinanden og vores børn og dem der kommer hertil udefra, baggrunden for vores Grundlov og for vores demokrati. Fortælle hinanden at det bestemt ikke er en selvfølge at vi har disse rettigheder, og at de hver dag, også de dage det ikke er Grundlovsdag, er værd at hylde og kæmpe for. [Globalisering] For verden er under konstant forandring, og tingene udvikler sig hurtigt. Afstanden mellem Brønshøj, Beijing og Bangalore har aldrig været kortere. Heldigvis er Danmark stadigvæk et højt uddannet, innovativt og dygtigt folk, der kan fungere og få succes i denne nye globaliserede verden. 1

2 2 Men ligesom med grundloven er det ingen selvfølge at vi får succes, at vi fastholder den velstand vi har i dag. Vores velstand og velfærd er frugten af mange års arbejde, som er blevet sået gennem generationer, og som vi i dag kan høste gevinsterne af. Men vi skal arbejde for vores succes, for at vi også i vores tid formår at så til vores egen og vores børns fremtidige velfærd. Vi må konstatere at vi i dag er i konkurrence med mindst 2 mia. indere og kinesere, hvoraf flere og flere er lige så dygtige, veluddannede og innovative som os selv. Derfor har vi brug for hele Danmark, vi har brug at alle tager fat og vi har ikke råd til at lade dele af landet sygne hen eller at nogen er med på en badebillet. For det første er der behov for at vi bliver endnu bedre til at uddanne os. Tiden er løbet fra at uddannelse var noget man fik overstået i starten af sit liv. Det stiller store krav til vores folkeskole, hvor vi skal kunne forvente at børn der forlader folkeskolen, gør det med nogle kundskaber, såsom sproglige færdigheder både i tale og på skrift, og også på fremmesprog, der sætter dem i stand til at fortsætte deres vej i livet. Men også krav til vores ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, hvor vores forventning til det faglige niveau og resultater, løbende skal vurderes. Vi må aldrig henfalde til synes at det er godt nok. Vi skal fejre vores succeser, glæde os over fremgang, men også stræbsomt, forbedre os år efter år. Men vi skal også stille krav til dem vi uddanner. Uddannelse er en gave, en nøgle til succes, et potentiale for noget fantastisk der tilbydes alle vores unge. Vi kan derfor tillade os at forvente noget af dem, ligesom de forventer noget af os. Og vi skal fortælle dem at vi forventer noget af dem. Min gamle rektor sagde altid, Intet menneske er forpligtet ud over sine evner, men de evner man har, de forpligter. For det andet skal vi fortsat sikre at Danmark er et godt land at drive virksomhed i. Vi har mange fordele frem for så mange andre lande, vi er veluddannede, vi har en god infrastruktur, vi har et stabilt og pålideligt samfund. Alt sammen noget der gør det attraktivt at starte eller udbygge en 2

3 3 virksomhed i Danmark. Men vi har også en række ulemper der stækker vores konkurrencedygtighed. Vi skal ikke stikke en kæp i hjulet for dem der vil skabe arbejdspladser, ved at fastholde bureaukratiske benspænd der ikke giver nogen værdi for hverken borgere, miljø eller økonomi. Og heller ikke ved at beskatte de gevinster de innovative og flittige skaber, så hårdt at det kan være svært at se fornuften i hvorfor man skal gøre den ekstra indsats eller tage en risiko. For danskerne er dygtige, engagerede og initiativrige og kan derfor skabe vækst og velstand, også i en globaliseret verden. [Økonomisk Krise] I mange år havde vi Danmark, som store dele af verden en Guldalderperiode hvor den økonomiske udvikling kun bevægede sig i en retning. Produktionen og indtjeningen steg nærmest pr. automatik, og gav mange borgere hidtil uset velstand og en historisk lav ledighed. Det gav os i Danmark en soliditet der betød at den økonomiske krise ikke ramte os lige så hårdt, som vi har set den gøre i det sydeuropæiske, hvor helt op til tyve procents arbejdsløshed og mulig statsbankerot er virkeligheden. Men derfor skal vi stadig tage situationen alvorlig og krisen har stadig haft betydelige konsekvenser for hvordan vores økonomi ser ud i dag. Da opturen vendte, fik det for mange af os en meget håndgribelig og vanskelig konsekvens, nogen mistede deres job, virksomheder måtte lukke og vi blev tvunget til at se på vores omkostninger, i vores hjem, i virksomhederne og i det offentlige. Der er ingen tvivl om at rigtig mange i optimismens år undlod at udvise rettidig omhu mht. deres udgifter. Omkostningerne i kommunerne og det offentlige steg i takt med forbruget, og med de reallønstigninger der blev uddelt i både det private og i det offentlige arbejdsmarked, så opdagede ingen at vi klattede unødvendigt mange penge væk. Derfor er det selvfølgelig glædeligt at en række partier har valgt at bakke op om det mangeårige ønske fra det Konservative Folkeparti om at afskaffe 3

4 efterlønnen. Afskaffelsen er blot en del af den samlede økonomiske genopretningsplan, der sigter mod at opnå den strukturelle balance der er nødvendig, så vi ikke opbygger en stadigt større gæld, med et stigende skattetryk til følge for at finansiere renterne på selvsamme gæld. 4 Det er selvfølgelig hårdt at må se kendsgerningerne i øjnene og tage konsekvenserne af vores nye verdensøkonomiske situation, men det vil være uanstændigt og uansvarligt ikke at gennemføre de nødvendige reformer, enten fordi man ikke tør af frygt for vælgerne eller fordi man stædigt nægter at ville se virkeligheden i øjnene. Vi skal reagere og der skal være en balance mellem vores indtægter og vores udgifter. Som Konservativ tager vi dette ansvar på os, også selvom vi så tæt på et valg må ud og fortælle at der er behov for besparelser og nedskæringer. For samtidig spirer der igen en optimisme, vi ved at det kan blive bedre og jeg ved at vi kan vende nedtur til vækst, men det kræver den rette ansvarlig politik, det kræver konservativ politik. [Parlamentarisme] For det konservative folkeparti vil konservativ politik. Også når det er upopulært, eller når nogen siger det ikke er taktisk smart og ikke passer ind i spindoktorenes drejebog. Derfor er det også naturligt at konservative vil følge op på den mangeårige tradition for parlamentarisme. Hvor vi selvfølgelig vil søge indflydelse og gennemføre borgerlig konservativ politik. Jeg mener vi skal søge indflydelse, og vi skal støtte alle de brugbare forslag der måtte komme, som gør Danmark stærkere, og gør Danmark rigere. Men jeg vil selvfølgelig heller ikke være med til at lægge stemme til forslag og love der er til ugunst for store dele af befolkning eller Danmark som et hele. Derfor er jeg selvfølgelig ked af at der fortsat i den offentlige debat, fra venstrefløjen fortsat er en dæmonisering af dele af erhvervslivet. Hvor borgere der betaler meget i skat bliver udskældt og hånet alene fordi de har opnået succes i deres profession. 4

5 5 Ønsket om skattelettelser bliver lidt hånligt fra folketingets talerstol lavet om til et ønske om en tredje fladskærm eller en større svømmepøl. Men det er ikke det der er målet. Det er ønsket om en større selvstændighed, en større grad af selvforsørgelse der ligger bag ved, at den der først og fremmest skal have ansvar og indflydelse på mit liv, er mig, og det gælder også vores penge. Det gør mig usikker når oppositionen ønsker at placere så stor en indflydelse i hænderne på en interesse organisation som LO, der jo ganske legitimt ønsker at fremme deres medlemmers interesser, men som også klart har sagt at de ikke anser det for at være deres ansvar at hjælpe de svageste. På den måde signalerer at S og SF vil være mere nogens regering end andres. Og jeg tror ikke der er noget positivt i at genintroducerer halvfjerdsernes klasseretorik og fagforeningstyrrani. Derfor har jeg denne opfordring til både os i politik og jer som vælgere. Det må være nu at vi alle bevæger os væk fra blokpolitikkens skyttegrave, der i perioder har låst os fast i en uproduktiv parlamentarisk situation. Det må være nu at vi alle lader være med at styre efter mediernes og særinteressers kastevinde, og sigter mod langsigtede og gennemtænkte lovgivning. Det må være nu at vi vil lytte og samarbejde med alle der vil Danmarks bedste. Der skal selvfølgelig være forskel på partierne, vi har forskellige holdninger og værdier. Og særligt når det kommer til hvilken rolle det offentlige skal spille er der en klar og tydelig forskel mellem de socialistiske partier og det konservative folkeparti. [Servicemål] Vi vil også en offentlig sektor, vi vil et offentlig sundhedsvæsen, vi vil et socialt sikkerhedsnet der drager omsorg for de svageste og udsatte i vores 5

6 6 samfund. Jeg vil til gengæld et opgør med det omfordelingssamfund, hvor det offentlige med den ene hånd tager penge og med den anden deler ud. Men en sådan manøvre koster penge, og omkostningerne ved de mange omfordelingsordninger, står ikke mål med det vi opnår. Som far til to små børn, modtager min familie som så mange andre familier her i landet børnepenge, helt uden skelen til om der behov. For nogen er børnepengene er afgørende part af deres økonomi, men for mange er det en unødvendig omfordeling, hvor der i skat må opkræves to til tre gange så meget som børnepengene for at finansiere denne omfordeling. Vi kan hjælpe dem der har behov, på en simplere og mere målrettet måde, uden at vi bruger så store ressourcer på administration af omfordeling. Målet er selvfølgelig en effektiv offentlig sektor hvor vi får løst de opgaver som skaber værdi for os borgere, og hvor administrationen er begrænset til det der giver mening. Det er ikke vigtigt om det løses af en offentlig eller privat ansat, så længe vi opnår det bedste resultat for pengene og for borgerne. Målet er at den enkelte kan tage vare på sig selv og sin familie, men har den tryghed og tillid til at fællesskabet kan og vil træde til, hvis uheldet er ude. Derfor må der føres en politik der respekterer og støtter de flittige og stræbsomme, dem som trækker læsset. Vi skal gøre det klart at det først og fremmest er folk selv der skaber deres succes, deres fremgang og velstand. Vi skal til gengæld ikke acceptere at arbejdsduelige mennesker, enten af egen vilje, fordi man ikke ønsker at arbejde eller af administrative årsager bliver placeret på passiv forsørgelse, fordi det er nemmere. Hjælp skal altid have som målsætning at borgeren selv på sigt skal kunne stå egne ben. [Personligt ansvar] Vi tager samtidig ansvar for hinanden ved at engagere os i frivilligt arbejde og bliver en del af et fællesskab, med en rummelighed og et nærvær det offentlige hverken kan eller skal levere. 6

7 7 Det var Grundtvig der sagde. Den er først fri, som ret er bundet, og pointen er at det ikke er den fuldstændige frigjorthed der er målet. Men det at man som ansvarligt og engageret individ, vælger at deltage og binde sig til sine medmennesker i fællesskaber og aktiviteter der skaber livsindhold og nærvær. Rigtig mange udfører frivilligt arbejde, men endnu flere har glæde af det. På den måde er der mange der som besøgsven, som mentor eller træner i den lokale sportsklub, går forrest med en frivillig indsats. Den værdi der er i de personlige relationer, at den person du møder, er her fordi de har valgt at være her, frem for en der bliver betalt for at være her, løfter det fra at være et klient eller kunde forhold og gør det til et værdigt mellemmenneskeligt fællesskab. [Afslutning] Jeg vil arbejde for en politik der respekterer og støtter de arbejdsomme og flittige i dette land. Dem som skaber vækst og som hver dag tager fat og løfter mere end deres del af byrden. Jeg ser gerne at vi som samfund genopdager det noble i det at kunne tage vare på sig selv, og at vi som individer også kan udvise omsorg for hinanden, uden at vi straks skal have fat i kommunekontoret. Fortsat rigtig glædelig grundlovsdag, til jer alle! 7