AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BØRN OG FORÆLDRE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BØRN OG FORÆLDRE"

Transkript

1 AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BØRN OG FORÆLDRE 1

2 Multipel sklerose er ikke en arvelig sygdom i den forstand, at man arver et fejlbehæftet gen, der forårsager sygdommen. Men der findes en række gener, der hver især øger risikoen for, at man får multipel sklerose. Der er flere forskellige faktorer, der har indvirkning på risikoen for at få multipel sklerose. Det kan f.eks. være en arvelig betinget følsomhed kombineret med forskellige miljøfaktorer. Enkelte faktorer er blevet undersøgt og tobaksrygning og et lavt niveau af D-vitamin, på grund af lav soleksponering, har vist at øge risikoen for at udvikle multipel sklerose. Forskere har desuden studeret, om virusinfektioner kan bidrage til, at sygdommen bryder ud. Der findes imidlertid endnu ingen sikre beviser for denne hypotese, ligesom samspillet mellem de enkelte risikofaktorer for udviklingen af sygdommen heller ikke er fuldt afklaret. I løbet af de seneste 50 år er forekomsten af multipel sklerose for- 2

3 doblet hos kvinder, og langt de fleste rammes i den fødedygtige alder. Man kender ikke årsagen til denne stigning. Risikoen for at få multipel sklerose er højere, hvis en af forældrene har sygdommen, sammenlignet med, at ingen i familien har sygdommen. Der er ca. 1-2 % risiko for, at et menneske med multipel sklerose får et barn, der senere i livet udvikler sygdommen. I den øvrige del af befolkningen, også kaldet baggrundsbefolkningen, er risikoen 0,15 %. Denne forøgede risiko er dog så lille, at man sjældent fraråder mennesker med multipel sklerose at få børn. Der er heldigvis sket store fremskridt i behandlingen af multipel sklerose i de seneste tyve år. Udviklingen indebærer hurtigere diagnosticering, flere og bedre behandlingsmuligheder, at en større andel af personer med multipel sklerose bevarer førlighed længere, og de lever længere end tidligere. Der er derfor grund til optimisme også selv om dit barn en dag udvikler multipel sklerose. Sandsynligheden taler for, at der til den tid vil være flere og bedre muligheder for behandling, end der er i dag. FERTILITET OG BEFRUGTNING Mutipel sklerose påvirker ikke din fertilitet eller frugtbarhed. Besvær med at få børn kan dog hænge sammen med fysiske handikap, som f.eks. erektionsproblemer. En række af de lægemidler, der anvendes til behandling af multipel sklerose, er ikke forbundet med væsentlige bivirkninger på det seksuelle område eller påvirker muligheden for at få et barn. Der er dog individuelle forskelle i risikoprofilen for de forskellige produkter. Kontakt derfor din læge for rådgivining på området. Særlige forhold gælder for kemoterapi, der af og til gives til personer med svær multipel sklerose. Kemoterapi kan påvirke fertiliteten, og derfor vil man altid blive tilbudt mulighed for nedfrysning af æg eller sæd, før behandlingen sættes i gang. 3

4 SKAL BEHANDLINGEN AFBRYDES FORUD FOR BEFRUGTNING Hvis I planlægger at få et barn, er det vigtigt, at I taler med lægen før en eventuel afbrydelse af behandlingen. En mand med multipel sklerose behøver som regel ikke at afbryde sin behandling før planlagt befrugtning finder sted, men rådfør dig altid med lægen før planlagt graviditet. Hvis du som kvinde med multipel sklerose planlægger at blive gravid, er det vigtigt, at du altid drøfter dette med din læge eller sygeplejerske. Fosteret kan være udsat for en risiko, afhængig af hvilken type behandling, du får. Afbrydelse af behandlingen kan omvendt medføre, at sygdommen igen bliver aktiv. Visse typer behandling må man under ingen omstændigheder tage under graviditeten, da de medfører stor risiko for fosteret. Andre typer behandlinger kan du tage, indtil graviditeten er konstateret. Det betyder, at du kan forkorte den periode, hvor du vil være ubehandlet, særligt hvis der skulle gå længere tid, før du bliver gravid. Den viden, man har om graviditet og behandling af multipel sklerose, er ofte begrænset. Det understreger vigtigheden af, at du taler med din læge, hvis du planlægger at få et barn. MULTIPEL SKLEROSE OG GRAVIDITET En graviditet har ingen væsentlig negativ indflydelse på det fremtidige sygdomsforløb tværtimod kan en graviditet muligvis have en gavnlig effekt på sygdomsforløbet. Det er derfor sjældent medicinsk begrundet at undlade at blive gravid, når man har multipel sklerose. Undersøgelser tyder på, at risikoen for attakker under graviditeten hænger sammen med, om der har været attakker i året, før du blev gravid. Derfor er det en god idé at tale med din læge om planlagt graviditet for at finde den optimale periode for en graviditet efter et roligt år uden aktivitet i sygdommen. DIAGNOSE UNDER GRAVIDITET Multipel sklerose debuterer sjældent under graviditet. I de tilfælde, hvor diagnosen stilles under graviditeten, er der ingen kendte risici 4

5 ved at foretage rygvæskeprøve (lumbalpunktur) eller MR-skanning. MR-skanning bør dog for en sikkerheds skyld undgås i de første tre måneder af graviditeten. SYGDOMSAKTIVITET UNDER GRAVIDITET Under graviditet påvirkes immunsystemet, således at inflammation i kroppen dæmpes. Det sker som en vigtig naturlig regulering for at forhindre, at fosteret bliver afstødt. Det dæmpede immunsystem resulterer også i, at inflammation i hjerne og rygmarv er dæmpet. For kvinder med multipel sklerose betyder det, at sygdomsaktiviteten aftager, og man oplever færre attakker under graviditeten. Det gælder først og fremmest i graviditetens sidste tre måneder, og man kan se på en MR-skanning, at der dannes færre plaks. MEDICINSK BEHANDLING UNDER GRAVIDITET Som allerede nævnt varierer det, hvordan den medicin, der anvendes i behandlingen af multipel sklerose, kan påvirke fosteret. Nogle lægemidler skal helt undgås under graviditet, mens andre kan anvendes. Kontakt derfor din læge for at vide hvad graviditet betyder for din behandling. GRAVIDITETSBESVÆR Multipel sklerose medfører i sig selv ingen øget risiko for komplikationer under graviditeten. De fleste kvinder, der gennemgår en graviditet, oplever dog forskelligt besvær, som for kvinder med multipel sklerose kan være ekstra problematisk. For kvinder, der har haft problemer med urinblære og tarm, kan det øgede tryk fra fostret øge risikoen for blærebetændelse og forstoppelse. Blodmangel er almindeligt under graviditet, og af ukendte årsager ses det endnu hyppigere hos gravide med multipel sklerose. Visse 5

6 jernpræparater øger risikoen for forstoppelse. Find et passende præparat i samråd med din læge eller jordemoder. Mod slutningen af graviditeten, når kroppen får mere tyngde, vil du kunne opleve, at eventuelt gangbesvær forværres. FØDSLEN OG TIDEN UMIDDELBART DEREFTER For kvinder med multipel sklerose forløber fødslen som regel ikke anderledes end for andre kvinder. Du kan efter behov få alle de forskellige former for smertelindring, der normalt anvendes i forbindelse med en fødsel. I de allerfleste tilfælde vil du føde normalt. Hvis lægen vælger, at du skal føde dit barn ved kejsersnit, skyldes det næsten altid andre forhold end sygdommen. Der er kun øget risiko for kompliceret fødsel ved svær multipel sklerose med væsentlige fysiske handikap. ØGET RISIKO FOR ATTAKKER Under graviditeten har immunsystemet været dæmpet. Når barnet er født, vil immunsystemet ikke længere være dæmpet. Særligt i de første tre måneder efter fødslen er der øget risiko for at få attakker sammenlignet med, hvordan det var under graviditeten, men også sammenlignet med tiden før graviditeten. Herefter daler risikoen for attakker til niveauet før graviditeten. Det kan derfor være en god idé i forvejen at overveje, hvordan din hverdag skal forløbe med dit spædbarn, hvis du får et attak. Hvis du er sygemeldt, kan din partner eventuelt få barselsorlov. Måske kan du også få støtte og aflastning fra familie eller netværk. Du kan eventuelt også henvende dig til kommunen for at få hjælp. AMNING OG MULTIPEL SKLEROSE Amningen i sig selv har hidtil ikke været anset for at have effekt på hverken antallet af attakker eller sygdomsforløbet på længere sigt. 6

7 Dog har undersøgelser for nylig vist, at amning kan reducere risikoen for attakker i tiden umiddelbart efter fødslen, men effekten er sandsynligvis størst, hvis man udelukkende ammer og ikke supplerer med modermælkserstatning. Amning er vigtig for nybagte mødre med multipel sklerose, men fordele ved amning for barnet skal afvejes i forhold til risikoen for moderen for at få nye attakker. Derfor anbefales det som regel at genoptage behandlingen efter cirka seks måneders amning. I tilfælde af attakker efter fødslen kan det være nødvendigt at afbryde amningen, for igen at kunne starte behandling. Hvis du afbryder amningen for at starte behandling, kan det give problemer med spændte og ømme bryster. Tal med din læge og/eller sygeplejerske om, hvad du kan gøre for at få hjælp til at stoppe mælkeproduktionen. Hvis du vælger at malke ud, bør du kassere mælken. Moderne modermælkserstatning indeholder alle de næringsstoffer, dit barn har brug for. Gør det til en hyggestund at give barnet mad, med ro og nærhed uanset om du ammer eller bruger modermælkserstatning. Nogle former for medicin udskilles i modermælken og kan derfor indebære en risiko for et barn, der ammes. Kontakt derfor din læge for rådgivning på området. OM AT VÆRE BARN AF EN FORÆLDER MED MULTIPEL SKLEROSE Hvis du havde multipel sklerose, før du fik børn, er der stor sandsynlighed for, at børnene, når de bliver bevidste om det, opfatter situationen som ganske naturlig: Sådan er det i vores familie. Hvis sygdommen debuterer efter, at du har fået børn eller hvis du får mere alvorlige attakker kan det betyde en stor omvæltning for hele familien. For nogle er det fristende at forsøge at skjule situationen for børnene. 7

8 Som forælder vil man måske skåne sine børn mod de svære ting i livet. Men de fleste børn mærker alligevel, at der er sket noget, der bekymrer forældrene, og det kan være meget skræmmende for et barn at føle sig lukket ude. Fortæl barnet om sygdommen på et passende plan, og forsøg at give ærlige svar på barnets direkte spørgsmål. For nogle børn kan det være spændende at følge med dig og din partner til undersøgelse, mens andre måske ikke vil bryde sig om det. Attakker kan nogle gange bevirke, at planlagte aktiviteter ikke kan gennemføres, og det kan være en skuffelse for alle i familien. Prøv at finde alternative løsninger, så hele familien trods alt kan få sjove oplevelser sammen. Undersøg, hvad der findes af hjælpemidler, og lad dig ikke unødigt begrænse af sygdommen. BØRNS REAKTIONER Børn er forskellige, og som forældre er det jer, der kender jeres barn bedst. Prøv at være lydhør over for barnets reaktioner og støt barnet, hvis barnet bliver ked af det, bange eller får skyldfølelse. Børn udtrykker oftere deres følelser gennem adfærd end med ord. Hvis du spekulerer over noget ved dit barns adfærd, kan du kontakte din læge eller Scleroseforeningens psykolog. SPÆDBØRN Selv meget små børn er opmærksomme på stemningsskift. Hvis en forælder bliver alvorligt syg, mærker spædbarnet forandringen som uro og fortvivlelse. I sådanne tilfælde er det ikke usædvanligt, at spædbarnet reagerer ved at begynde at græde meget og ikke at ville spise. Hold dit barn tæt ind til dig, og tal beroligende til det selvom barnet ikke forstår, hvad du siger, kan det aflæse dit kropssprog og dit toneleje, når du taler. Du kan også forsøge at arrangere det, så en anden voksen kan træde til og give barnet ømhed og nærhed i de sværeste perioder. 8

9 FØRSKOLEBØRN Sproget udvikles i 2 6-årsalderen, og det foregår med legens og fantasiens hjælp. Førskolebørn leger rollelege og lever ofte i fantasiens verden. De udtænker gerne egne forklaringer for at danne sig et billede af mors eller fars sygdom. Førskolebørn lever i nuet og ser sig selv som verdens navle. Samtidig er familiens voksne den trygge base i deres liv, og de kan være bange for at miste denne base. Hos børn i denne alder er det normalt med en magisk tankegang. Børnene kan tro, at de selv har magt til at påvirke virkeligheden ved at gøre eller tænke specielle ting. Fortæl barnet, hvad der sker. Og gør det på en enkel måde. Det kan være tilstrækkeligt at sige Mor er meget træt i dag eller Fars ben fungerer dårligt og så afvente barnets spørgsmål. I de fleste tilfælde kan man nøjes med at tale om, hvad der skal ske lige nu og i den nærmeste fremtid. Førskolebørn har svært ved at tro på tilfældigheder de tror, at der er en mening med alt, hvad der sker. Eftersom de betragter sig selv som verdens navle, er der en risiko for, at de tror, at sygdommen på en eller anden måde kan være deres skyld, eller at de kan påvirke den. Om nødvendigt kan man tydeligt og klart fortælle, at multipel sklerose ikke er mors, fars, barnets eller nogen andens skyld; sygdommen kom ligesom bare, og man dør ikke af den. DE 7-12-ÅRIGE Sproget og intellektet udvikler sig, og børn i denne alder er meget interesserede i den konkrete virkelighed. Børn søger fakta og vil kende årsag og virkning. Samtidig udvikler de sociale evner, og kammerater bliver endnu vigtigere end før. Evnen til af have medfølelse øges. Meget handler om at skabe ro og orden i tilværelsen. Børnene tænker 9

10 over, hvad der er rigtigt og forkert, leger regellege og vil vide, hvilke love der hersker i naturen og i samfundet. En sygdom kan opfattes som en straf, fordi man ikke har fulgt reglerne. Ofte er vi voksne med til at styrke denne opfattelse: Hvis man ikke børster tænder, får man huller i tænderne. Hvis man ikke tager hue på, får man ondt i ørerne. De yngre skolebørn sammenligner sig selv og familien med andre familier og kan opleve det som meget uretfærdigt, at netop en af barnets forældre har fået multipel sklerose. Børn i denne aldersgruppe ønsker og forstår konkrete forklaringer på sygdommen, og hvad der sker i kroppen. Hvis barnet virker interesseret, kan du fortælle mere om sygdommen. Nogle gange ønsker barnet måske at være med, når du bliver undersøgt. Tror du, at dit barn ville have gavn af at følge med til undersøgelse, så spørg din læge og sygeplejerske, om det er i orden. Husk, at der skal være en anden voksen med, hvis barnet skal sidde og vente uden for undersøgelseslokalet, indtil din undersøgelse hos din læge eller sygeplejersken er færdig. TEENAGERE Trettenårige børn kan stadig have de yngre skolebørns måde at se verden på, men i teenageårene bliver tænkemåden og virkelighedsopfattelsen generelt mere voksen. Teenagerens egen krop bliver nu meget vigtigere, og det kan være svært at acceptere, at en nærtstående voksen er syg. Spekulationer om arvelighed kan også dukke op. Teenagere kan også i en periode have behov for at frigøre sig ved på forskellig vis at skabe konflikt med deres forældre. For nogle kan det dog føles svært at skændes med en syg forælder, og nogle bliver meget familieafhængige, mens andre helt vender hjemmet ryggen. I værste fald kan disse prøvelser medføre skoleproblemer, sociale problemer, mavepine, hovedpine og depression. 10

11 En del teenagere udviser en mere hård attitude og nægter at tale om sygdommen. For teenagere er det ofte vigtigt at være som alle andre, og de kan derfor bevidst undlade at tage kammerater med hjem. Vis din teenager, at det altid er tilladt at spørge eller at tale om sine tanker og følelser. Hvis du får lyst til at snakke, så er jeg her altid for dig. Respektér din teenagers integritet: Tving aldrig ham eller hende til at modtage information eller trøst, de ikke ønsker. I teenageårene har man ind imellem behov for at trække sig væk fra familien. For nogle teenagere kan det være lettere at tale om deres bekymring med en voksen uden for familien. Teenagere har normalt et skiftende humør og kan fare op, uden at det behøver at have noget med fars eller mors sygdom at gøre. Det kan blot være helt almindelig teenageadfærd. På grund af din sygdom kan det være nødvendigt at give dine børn nye pligter. Det er ikke nødvendigvis nogen dårlig ting. Det kan betyde, at de skal gå tur med hunden eller købe ind lidt oftere. Det kan igen medføre, at de bliver selvstændige lidt tidligere end andre børn og lettere kan acceptere andre mennesker med handicap. Hvis situationen udvikler sig, så børnene begynder at overtage for mange deciderede forældre-opgaver, bør du forsøge at finde en anden løsning. 11

12 FAKTA FOR BØRN Multipel sklerose er en ret sjælden sygdom, der som regel kun rammer voksne. Hos de fleste med multipel sklerose starter sygdommen i tiden, mens de er år. Cirka ét ud af otte hundrede mennesker i Danmark får multipel sklerose. Hjernen kontrollerer næsten alt, hvad der sker i kroppen. Hvis du vil løfte dit ben, er det hjernen, der sender signaler til benets muskler om, at de skal trække sig sammen, så benet løftes. Hvis du slår tåen, sender følecellerne signaler til hjernen om, at der er sket noget, og at det gør ondt. I øjnene findes der synsceller, der sender signaler til hjernen, så den får at vide, hvordan dét, man kigger på, ser ud, og forstår, hvad det er. Hjernen har mange milliarder hjerneceller, der konstant sender masser af signaler til hinanden og videre ud til alle dele af kroppen. Den enkelte hjernecelle sender og modtager signaler med sine nervetråde. Tilsammen fungerer cellerne som en supercomputer fuld af datakredsløb og med en masse ledninger ud til skærme, printere og andet udstyr. DE HVIDE BLODLEGEMER GÅR TIL ANGREB I blodet findes der forskellige slags blodlegemer, og de hvide blodlegemer har blandt andet til opgave at beskytte kroppen mod skadelige bakterier og vira, som for eksempel kan gøre os forkølede eller give halsbetændelse. De forskellige blodlegemer er så små, at du ikke kan se dem med dine egne øjne. 12

13 Hos mennesker med multipel sklerose går de hvide blodlegemer til angreb på kroppen og kommer derved til at gøre skade. De skadelige hvide blodlegemer kan vandre fra blodet og videre ind i hjernen. Her angriber de nervetrådene og det beskyttende lag, der ligger rundt om, som på ledninger. Man kan næsten sammenligne det med at slippe en mus løs i et computerrum, hvor den gnaver huller i ledningerne. Det bliver derfor svært for nervesignalerne at nå frem lige så hurtigt og præcist som før. For et menneske med multipel sklerose kan det betyde, at man får svært ved at gå, får ændret følesans eller synsforstyrrelse. KROPPEN REPARERER SELV SKADERNE Når de hvide blodlegemer har angrebet, forårsager det skader på forskellige områder af hjernen. Man kalder angrebet for et attak. Når attakket er ovre, kan hjernen i nogen grad udbedre og reparere skaderne igen. Man kan sammenligne det med at reparere flossede el-ledninger ved at vikle isoleringstape omkring dem. Mange gange fungerer det ganske godt, men reparationerne bliver ved med at være der som ar. For et menneske med multipel sklerose betyder det, at man som regel får det bedre igen, når attakket er overstået. Hvis skaderne og reparationerne er store og mange, er der en risiko for, at nogle af problemerne ikke går helt væk igen. Somme tider kan hjernen selv finde andre veje for at komme uden om problemerne ved at sende signalerne gennem andre hjerneceller. Man kan sammenligne det med at koble ledningerne sammen med nye ledninger og stik. Signaler, der skal gå nye veje, kommer måske lidt forsinket frem, og man er måske nødt til at bruge flere hjerneceller. Det kan være forklaringen på, at man kan blive meget træt, når man har multipel sklerose. HVORDAN OPDAGER MAN MULTIPEL SKLEROSE I dag er der mange måder at stille en diagnose på, men det kan somme tider tage lang tid. Lægerne må foretage flere undersøgelser, før de er 13

14 helt sikre på, hvilken sygdom man har. Da hjernen har så mange forskellige opgaver, og skaderne kan opstå mange forskellige steder i hjernen, kan sygdommen vise sig på mange forskellige måder. Mest almindeligt er det, at man føler sig svag i arme og ben, at synet pludselig bliver dårligere, eller at man får en længerevarende prikkende eller sovende fornemmelse et eller andet sted på kroppen. For at vide med sikkerhed om det kan være multipel sklerose, benytter lægerne et særligt magnetkamera, der kaldes en MR-skanner. MR-skanneren ligner et stort rør, og den person, der skal undersøges, ligger på en briks, der trilles ind i røret. Undersøgelsen gør ikke ondt. I røret sidder der en kraftig magnet, der kan afsløre, om der har samlet sig væske i hjernen. Meget væske betyder, at hjernen er blevet angrebet på det sted, og at der er reparationer og ar til stede. Ved hjælp af en computer skabes der billeder, der viser væskeansamlingerne. De viser sig på computerskærmen som små pletter. BEHANDLING AF MULTIPEL SKLEROSE Indtil nu er det ikke lykkedes at finde medicin, der kan helbrede multipel sklerose. Hvis man først har fået sygdommen, vil man formodentlig have multipel sklerose resten af livet. Men der findes forskellig slags medicin, der kan bremse sygdommen, og som dæmper de symptomer, som multipel sklerose giver. Dermed får man problemer sjældnere og i perioder fungerer kroppen helt, eller næsten helt, som om den slet ikke var syg. De forskellige typer medicin mod multipel sklerose virker på forskellige måder. Nogle forhindrer, at de hvide blodlegemer kommer ind i hjernen og går til angreb. Andre typer medicin modvirker skader på andre måder, for eksempel ved at hjælpe hjernen med at reparere nervetrådene. Desuden arbejder mange forskere på at udvikle flere slags endnu bedre medicin mod multipel sklerose. 14

15 YDERLIGERE OPLYSNINGER OM MULTIPEL SKLEROSE Vi håber, at denne folder har givet dig lidt mere viden og praktiske råd om, hvordan du kan leve videre med multipel sklerose. Selv om du har multipel sklerose, vil du finde ud af, at du stadigvæk kan leve et rigt liv, hvis du blot tilpasser dig de nye og ændrede forhold. Ønsker du yderligere oplysninger om multipel sklerose, og vil du gerne i kontakt med andre i samme situation, så klik ind på en af disse hjemmesider:

16 ALL-DK Oktober 2015 Biogen (Denmark) A/S Ørestads Boulevard København S Tlf.: ms@biogen.com

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96

LUPUS og GRAVIDITET. Pregnancy and Lupus Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest

Læs mere

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN

TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN TIP EN 12 ER OM KRÆFT HOS BØRN 1 X 2 1. Hvor mange børn under 18 år får kræft i Danmark om året? 750 200 85 SVAR: 200 børn (X) 2. Hvor mange børn om året er i behandling for kræft? 900-1000 500-600 300-400

Læs mere

Information Tinnitus

Information Tinnitus Information Tinnitus Hørerådgivningen Tinnitus Denne pjece er til dels udfærdiget for at give en kort information om tinnitus, dels for at give dig en inspiration til hvordan du kan arbejde med din tinnitus.

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Noter til forældre, som har mistet et barn

Noter til forældre, som har mistet et barn Noter til forældre, som har mistet et barn En vejledning til forældre, som har mistet et barn Udgivet af Forældreforeningen VI HAR MISTET ET BARN At miste et barn er noget af det sværeste, man kan blive

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt

Læs mere

Behandling af brystkræft efter operation

Behandling af brystkræft efter operation Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som

Læs mere

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason

Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE SEXLIV SEXLIV AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Det er individuelt, hvad sex betyder for den enkelte, men mange anser et godt sexliv for at være en vigtig del af tilværelsen og parforholdet. Nogle mennesker med multipel

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen

Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser

Læs mere

Spørgsmål om cigaretter, rygning i hjemmet og andre nikotinpræparater Røg din mor, mens hun ventede dig? Røg du, før du blev gravid?

Spørgsmål om cigaretter, rygning i hjemmet og andre nikotinpræparater Røg din mor, mens hun ventede dig? Røg du, før du blev gravid? Eksempler på spørgsmål Generelle spørgsmål til den kommende mor Civilstatus Spørgeskema 1 Fødselsland Mor's fødselsland Spørgeskema 2 Far's fødselsland Spørgeskema 3 Spørgsmål om menstruation, fertilitetsbehandling

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Majeed Version af 2016 1. HVAD ER MAJEED 1.1 Hvad er det? Majeed er en sjælden genetisk sygdom. Børn med denne sygdom lider af CRMO (kronisk rekurrent multifokal

Læs mere

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016

Børn der bekymrer sig for meget. Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende 18-05-2016 Børn der bekymrer sig for meget Oplæg ved: Rie Marina Møller, autoriseret psykolog & Ida Amalie Westh-Madsen, psykologstuderende Hvad er en bekymring? En bekymring er en følelse af uro, ængstelse eller

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom

At være forældre til en teenager med kronisk sygdom At være forældre til en teenager med kronisk sygdom Generelt om dét at være teenager Alle forældre elsker deres børn overalt på jorden og ønsker det allerbedste for dem. Vi vil gøre alt, hvad der står

Læs mere

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag.

For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet en række cases, der illustrerer de dilemmaer, der kan opstår i den pædagogiske dagligdag. Dilemma Formålet med nedenstående dilemma cases, er at skabe dialog om den fagprofessionelles relation og samvær med børn, i personalegrupperne i alle børnehuse. For at hjælpe dialogen på vej, har vi udarbejdet

Læs mere

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF

Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller. Forældre med handicap i DHF Forældre med handicap i DHF Man skal have mod til at være sig selv! Interview med Rasmus Møller Rasmus Møller er lærerstuderende, benamputeret og far til August på 3 år. Og Rasmus og hans kone venter en

Læs mere

Det gjorde Charlotte Bircow for at bekæmpe kræften Spis sundt Kosten er super vigtig, mens man er i kemobehandling. Immunforsvaret skal op igen, maven skal fungere, og man skal samle energi. Jeg spiste

Læs mere

Udsætter du dig for udsættelse?

Udsætter du dig for udsættelse? Udsætter du dig for udsættelse? STUDENTERRÅDGIVNINGEN Udsætter du dig for udsættelse? Fakta om udsættelse Op til 90% af studerende, undervisere og forskere ved videregående uddannelser er plagede af en

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes

Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Hvordan håndterer du dine følelser... i forbindelse med Type 1-diabetes Når du får det at vide Når man får konstateret diabetes bliver man chokeret, ked af det, trist, vred, bekymret eller en hel masse

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her?

Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Hej Hvad hedder du? Hvor gammel er du? Hvem er vi? Hvem er du? Har du søskende? Ved du hvorfor du er her? Du er her i dette hus, fordi dine voksne har problemer, og det hjælper vi med at løse. Her i dette

Læs mere

Spørgeskema om din nyresygdom

Spørgeskema om din nyresygdom NYU-2 Spørgeskema om din nyresygdom Vi vil bede dig udfylde dette skema og indsende det i vedlagte svarkuvert. Du kan læse mere i det vedlagte brev. På forhånd tak! Nyremedicinsk Ambulatorium OM DIN APPETIT

Læs mere

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser

forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser INFEKTIONS- SYGDOMME S T A T E N S S E R U M I N S T I T U T forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme og medfødte lidelser Statens Serum Institut Artillerivej 5 2300 København S TIL DEN GRAVIDE Tel.:

Læs mere

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014 I Kløverløkken indgår pædagogiske aktiviteter som en del af det pædagogiske arbejde. I 2012/2013 har vi i børnehavegrupperne haft fokus på børnenes sociale

Læs mere

Renlighed. - farvel til bleen. En vejledning fra Sundhedsplejen. Oktober 2013-10-03

Renlighed. - farvel til bleen. En vejledning fra Sundhedsplejen. Oktober 2013-10-03 Renlighed - farvel til bleen En vejledning fra Sundhedsplejen Oktober 2013-10-03 Hvordan fungerer vandladning og afføring? Et spædbarn tisser mange gange om dagen og det sker helt ubevidst. Når blæren

Læs mere

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide

Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide Det kan være godt for dig, som har mistet, at vide - at det kan tage meget lang tid at sørge - at din sorg skal sørges væk ved bl.a. at græde, og ved at tale om, hvor ked du er af det, med dem, du er tryg

Læs mere

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge

NR. 37. Få det bedre med at gå til tandlæge NR. 37 Få det bedre med at gå til tandlæge Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en almindelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk er

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får indgivet medicinen. Gem indlægssedlen.

Læs mere

Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage

Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage Det har længe været kendt, at mange kvinder med leddegigt får det væsentligt bedre, når de bliver gravide. Desværre vender symptomerne oftest tilbage nogle måneder efter fødslen. Hvad er forklaringen?

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason

Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Pusterummet på Sengeløse Skole

Pusterummet på Sengeløse Skole Pusterummet på Sengeløse Skole Et pædagogisk lærings tilbud for børn fra 0-4 klasse, med fokus på anerkendelse og inklusion. På Sengeløse skole besluttede vi i 2005 at lave et tilbud til de børn, der måtte

Læs mere

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker

Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Børn bliver også påvirket, når forældrene drikker Til personalet på skoler, daginstitutioner og dagpleje DENNE FOLDER SKAL SIKRE, AT MEDARBEJDERE I KOMMUNEN MEDVIRKER TIL At borgere med alkoholproblemer

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016.

Omsorgsplan for. Gentofte Dagpleje 2016. Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje 2016. 1 Omsorgsplan for Gentofte Dagpleje. Indhold: Side 3 Hvorfor en omsorgsplan? Side 4 Om at miste Side 4 Skilsmisse Side 4 Ulykker på tur med dagplejen Side 4 Forholdsregler

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Havrix 1440 ELISA U/ml, injektionsvæske, suspension Hepatitis A-virus (inaktiveret) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får vaccinen - Gem indlægssedlen.

Læs mere

Selvhjælps- og netværksgrupper

Selvhjælps- og netværksgrupper Selvhjælps- og netværksgrupper Bliv en del af en selvhjælps- eller netværksgruppe og bliv styrket i mødet med mennesker, der har de samme livsudfordringer eller interesser, som dig selv. Selvhjælps- og

Læs mere

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn.

Forord. Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Træthed Forord Træthed er et markant problem hos mange med nyresygdom. Mange oplever nemlig en form for træthed, som ikke går væk efter en god nats søvn. Denne pjece indeholder information om årsager til

Læs mere

Magnesium. Connie s Guide:

Magnesium. Connie s Guide: Connie s Guide: Magnesium Magnesium er et mineral, som indgår i mange hundrede processer i kroppen. Især har det stor betydning for nerver og muskler. Magnesiummangel er et udbredt problem i den vestlige

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Behcets Sygdom Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen er primært klinisk. Det kan tage mellem 1 til 5 år før et

Læs mere

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN

TIPS TIL SAMARBEJDET OM SAMTALEGUIDEN Samtaleguiden 36 Samtaleguiden er lavet primært til unge, der ryger hash. Som vejleder, mentor m.fl. kan du bruge Samtaleguiden som et fælles udgangspunkt i samtalen med den unge. Du kan dog også blot

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

PATIENTINFORMATION MULTIPEL SKLEROSE OG FAMILIEPLANLÆGNING

PATIENTINFORMATION MULTIPEL SKLEROSE OG FAMILIEPLANLÆGNING PATIENTINFORMATION MULTIPEL SKLEROSE OG FAMILIEPLANLÆGNING AT VÆRE MENNESKE ER AT TRÆFFE VALG! Af hospitalspræst Christian Busch, Rigshospitalet Vi ved det godt. Der er ingen vej uden om, at vi må træffe

Læs mere

Deltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE

Deltagerinformation 10-01-2009 INFORMATION TIL DELTAGERE INFORMATION TIL DELTAGERE Tilskud af høj-dosis vitamin D under graviditeten med henblik på forebyggelse af astma hos børn: Delstudium i ABC (Asthma Begins in Childhood) kohorten Vi henvender os til dig

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus

Sorg og kriseplan for Glumsø Børnehus Om regler for oplysningsret- og pligt. Om vigtigheden af, at barnet bevarer tilknytningen til begge forældre. Om vigtigheden af, at I oplyses om rammerne for samvær, ikke mindst hvis disse ændres. At barnet

Læs mere

HALSBRAND OG SUR MAVE

HALSBRAND OG SUR MAVE Mange har prøvet at have halsbrand eller sure opstød, for eksempel i forbindelse med indtagelse af alkohol eller fedtrige måltider. Andre kender til mavesmerter, hvor lysten til kaffe og stærk mad forsvinder.

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold

Indhold Målgruppe 5 Din betydning som træner Mål 5 Spørg ind Hvad skal vi lære om? Forældrenes betydning Viden børn, trivsel og fodbold TRÆNERHÆFTE 1 Målgruppe 5 Indhold Mål 5 Hvad skal vi lære om? 6 Viden børn, trivsel og fodbold 8 Børn, trivsel og fodbold 11 Refleksion noter 12 Samspil og sammenhæng 13 Refleksion noter 14 Din betydning

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

Ambulant fødsel den første tid hjemme

Ambulant fødsel den første tid hjemme I er blevet udskrevet fra Fødegangen efter ambulant fødsel. Med denne pjece vil vi give jer relevante informationer og vejledning til den første tid hjemme. KONTAKT I DE FØRSTE DAGE Dagen efter fødslen

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling?

Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Hvordan kan jeg støtte mit barns sprogudvikling? Få svarene her. Forældrefolder Langmark Kære Forældre Vi vil med denne folder give inspiration til, hvad du kan gøre for at støtte dit barn i at udvikle

Læs mere

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær

Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 1 Slide 2 Mindfulness betyder: fuld opmærksomhed bevidst nærvær Slide 3 Mindfulness er en tilstand Slide 4 Mental træning meditation Østen og vesten Slide 5 Mindfulness` 3 niveauer: 1 Fjerne eller

Læs mere

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver

Læs mere

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN

SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN SORGPLAN FOR BØRNEHUSET MARTHAGÅRDEN Indholdsfortegnelse. side Forord 3 Når et barn mister et nært familiemedlem 4 Ventet dødsfald 4 Rådgivning til forældre 4 Pludselig dødsfald 5 Begravelse 5 Tiden efter

Læs mere

1 cm information til BORGEREN. 2cm

1 cm information til BORGEREN. 2cm 1 cm information til BORGEREN 2cm HVAD ER ET SUNDHEDSTJEK: Et sundhedstjek er en undersøgelse, som din læge udfører for at se, om du er sund og rask. At være sund og rask handler ikke bare om, at du er

Læs mere

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned

Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Indblik: Stinnes fremtid blev frosset ned Stinne Bergholdts historie indgyder håb. Hendes æggestokke blev frosset ned, da hun fik konstateret kræft som 27-årig. I dag har hun tre børn. Af Susanne Johansson,

Læs mere

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd BF ( lykkepiller ) Tid og sted: Folketinget, onsdag den 25. maj 2011, kl. 13. Dok nr.

TALEPAPIR. Det talte ord gælder. Samråd BF ( lykkepiller ) Tid og sted: Folketinget, onsdag den 25. maj 2011, kl. 13. Dok nr. Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 761 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Anledning: Taletid: Samråd BF ( lykkepiller ) (8-9 min.) Tid og sted: Folketinget, onsdag

Læs mere

FORSTOPPELSE FORSTOPPELSE

FORSTOPPELSE FORSTOPPELSE Forstoppelse FORSTOPPELSE Der er mange, som har problemer med at komme af med afføringen. Op mod hver femte oplever problemer med afføringen. Hos ældre udgør det et stort problem. Afføringsproblemer er

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn

Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn Trækronernes retningslinjer ved sygdomme hos børn. Denne information er udarbejdet af personalet, vi har taget udgangspunkt i sundhedsstyrelsens vejledning:

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

Min morfar Min supermand

Min morfar Min supermand Dedikeret til min farmor og min far. Skrevet af Lilian Rask Andersen 2012. Manuskript doneret til Kræftens Bekæmpelse, i et håb om at bogen kan hjælpe familier og pårørende til at tale og græde sammen

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE 1 Kognition er et psykologisk begreb for de funktioner i hjernen, der styrer vores mulighed for at forstå, bearbejde, lagre og benytte information. Multipel sklerose er en

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit

Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne

Læs mere

Graviditet, fødsel og barsel

Graviditet, fødsel og barsel Pjece til gravide i Region Syddanmark Graviditet, fødsel og barsel Tillykke med graviditeten Graviditeten Tillykke med graviditeten Graviditet og fødsel er begivenheder, som giver store ændringer i livet.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 23. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 Uge 23 Emne: Min krop Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 23 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge23_minkrop.indd 1 06/07/10 11.41 Uge 23 l Min krop Hipp har det bedre og nyser ikke

Læs mere

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats

Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,

Læs mere

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop

Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Vejrtrækning pust nyt liv og livskraft ind i din krop Der er et ordsprog, der lyder: Åndedræt er liv, og det kan ikke siges bedre. Du trækker vejret for at leve, og din livskvalitet bliver påvirket af,

Læs mere

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache

Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012. Visitation af Syge børn i praksis v børnelæge Annette Bache Visitation af det syge barn i praksis Fredag d. 11. Maj 2012 Rapport: Danske børn sundhed og sygelighed år 2005 (SUSY 2005) 7000 børn interview forældre (maj 2005-febr 2006) Vigtigste konklusioner: Hver

Læs mere

Fødslen HVORNÅR ER FØDSLEN I GANG? HVORNÅR ER DU I FØDSEL?

Fødslen HVORNÅR ER FØDSLEN I GANG? HVORNÅR ER DU I FØDSEL? I denne pjece kan du få svar på dine spørgsmål om fødslen. Informationen i pjecen gælder for alle fødesteder i Region Nordjylland (Fødegangen på Aalborg Universitetshospital Nord og fødegangene på Sygehus

Læs mere

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.

Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Opgaver til:»tak for turen!«

Opgaver til:»tak for turen!« Opgaver til:»tak for turen!«1. Hvad kan du se på bogens forside? 2. Hvad kan du læse på bogens bagside? 3. Hvad tror du bogen handler om? En invitation 1. Hvad hedder Lindas veninde? 2. Hvorfor ringer

Læs mere

Mini guides til eksamen

Mini guides til eksamen Mini guides til eksamen Indhold PRÆSENTATIONSTEKNIK FORBEREDELSE NERVØSITET KONCENTRATION MINDSET KOMMUNIKATION 5 6 Præsentationsteknik Husk følgende 7 gode råd om Præsentationsteknik under eksamen: Fødder:

Læs mere

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist

Balance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen

Læs mere

Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest. Graviditet og arbejdsmiljø

Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest. Graviditet og arbejdsmiljø Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest Graviditet og arbejdsmiljø Revideret februar 2016 Graviditet og arbejdsmiljø Arbejdsmedicin Hospitalsenheden Vest 4. udgave Redigering: Socialrådgiver Hugo Knudsen

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Betnovat 1 mg/ml kutanopløsning Betamethason (som betamethasonvalerat) Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge dette lægemiddel, da den indeholder

Læs mere

Til patienter indlagt med Apopleksi

Til patienter indlagt med Apopleksi Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,

Læs mere

Information til gravide. Fødeplanambulatoriet. Samtaler og fødselsaftaler. Jordemodercentrene

Information til gravide. Fødeplanambulatoriet. Samtaler og fødselsaftaler. Jordemodercentrene Information til gravide Fødeplanambulatoriet Samtaler og fødselsaftaler Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Jordemodercentrene Velkommen til Fødeplanambulatoriet Fødeplanambulatoriet

Læs mere

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk.

Denne rapport viser resultatet af jeres undersøgelse med de filtreringer, I har valgt, skal gælde for jeres udtræk. Resultatudtrækket er foretaget 12. marts 2010 Følgende emner indgår i resultatvisningen: Generel tilfredshed, Klassen og kammeraterne, Underspørgsmål til klassen og kammeraterne om regler, Mobning, Underspørgsmål

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer

Folk sætter pris på mig, fordi jeg forstår at nedtone følelsesmæssigt vanskelige situationer side 1 Ja Nej? 1 Jeg har bemærket, at når jeg er sammen med en meget følelsesbetonet person, er jeg overraskende rolig og upåvirket Somme tider oplever jeg følelser, der bringer mig ud af ligevægt og forvirrer

Læs mere

Børn og passiv rygning

Børn og passiv rygning Børn og passiv rygning Det er svært at holde op med at ryge, men hvis du har børn og ryger i hjemmet, er dit barn udsat for passiv rygning. Denne brochure er måske dit første skridt mod et røgfrit liv

Læs mere