Energi i Knudby-Borup

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energi i Knudby-Borup"

Transkript

1 Energi i Knudby-Borup Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel Fax Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel Fax SJÆLLAND A.C. Meyers Vænge 15 DK-2450 København SV Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Projektet er gennemført i regi af LAG-Viborg og støttet med midler fra EU og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter og Viborg Kommune. Besøgsadresse: Frederikskaj 10 A, 1. sal DK-2450 København SV Tel: planenergi@planenergi.dk CVR:

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Mulige fælles varmeforsyning; nærvarme Mulige forbedringer Billigere ledningsnet Forbrugerøkonomi med lav varmepris Mere information om forbrugerøkonomi Nærvarme; Forudsætninger og beregninger Varmegrundlag Anlægsinvesteringer Driftsbudget Yderligere om forbrugerøkonomi Aktører og kommende faser Arbejdsgruppe Kommunen og myndighedsbehandling Rådgivere Fjernvarmeværker i omegnen Lokal landmand eller maskinstation Tilmeldingsfase Stiftelse af selskab Projektering og udbud Etablering Forslag til tidsplan Planlægningsfasens økonomi Hvad er nærvarme (og fjernvarme) Generelle erfaringer Fordele og ulemper ved nærvarme / fjernvarme Hvordan fremtidssikres fjernvarmen Kort i denne rapport; Copyright, Kort & Matrikelstyrelsen. 1 Indledning LAG Viborg og Viborg Kommune har gennemført et projekt med energiplaner for landsbyer udenfor de egentlige områder med fjernvarme og naturgas. I den forbindelse har der været et forløb i Knudby-Borup med etablering af en energigruppe og en række møder hvor mulighederne for nærvarme er blevet diskuteret. Der er blevet afholdt et par borgermøder i Rekvirent LAG Viborg Kontaktperson: Kirsten Malling Olsen tlf Mail: kirsten@mallingo.dk Rapport udarbejdet af PlanEnergi, Nordjylland Jakob Worm Tlf.: jw@planenergi.dk Kvalitetssikret af Jens Birch Jensen Tlf.: Mob: jbj@planenergi.dk Projekt ref. 810 Side 2 af 17

3 Knudby hvor der blev holdt oplæg om landsbyens muligheder for at få lavet en energiplan samt om mulighederne for nærvarme. Desuden blev der arrangeret en tur til Bækmarksbro for at se et lille fjernvarmeværk i drift. Desværre har der ikke været opbakning til ideerne. Der var sat et mål om at nå op på 45 tilmeldinger, men der kom kun 11. Formålet med denne rapport er dels at vise resultaterne af den spørgeskema undersøgelse som energigruppen har gennemført i sommeren Dels at beskrive baggrunden for et nærvarmeprojekt. De første afsnit handler om spørgeskemaerne og besvarelser. Den resterende del af rapporten tager udgangspunkt i mulighederne for nærvarme og der afsluttes med en række generelle afsnit om forhold i den forbindelse. 1.1 Resultater fra spørgeskemaundersøgelsen Alderen på ejendommen er i snit 60 år. Det spænder fra helt nyt til 214 år. Størrelsen af husene er også forskellig med et gennemsnit på 166 m 2, spændende fra 68 m 2 til 360 m 2. Der er 31 ud af de 89 der har angivet at huset er renoveret på et tidspunkt. Om der er et behov for yderlige renovering er svært at sige. Der er ikke mange der nævner at der er behov for efterisolering og renovering af huset. En vigtig del af skemaet handlede om opvarmning:. Spørgsmål om varme: Radiatorer 47 Gulvarme 32 Elvarme 12 Primær opvarmning Olie 56 Brændefyr 6 Træpillefyr 10 Brændeovn 17 Jordvarme 4 Varmepumpe (luft/vand) 10 Andet 3 med VP l/l og en med flisfyr Alder på fyr/kedel/varmepumpe 1-3 år år år år år 4 Eventuel supplerende opvarmning: Brændeovn 17 Elvarme 3 Solvarme 6 Elvandvarmer 9 Har du overvejelser om at skifte fyr eller opvarmningsform? meget blandet Har du overvejelser om efterisolering, nye vinduer eller ander varmebesparende? Tabel 1. En del af spørgsmålene og svar fra spørgeskemaet, som 89 har besvaret. mange "nej" Af de 89 huse er det godt over halvdelen fyret op med oliefyr; 56 stk. eller 63% (nogen supplere også med træ). En del fyrer kun med træ, enten som brænde, flis eller som træpiller; i alt 17 stk. eller 19%. Der er 14 med varmepumpe(jordvarme og luft/vand) 16%. Der er 8 besvarelser fra sommerhuse og de har primært elvarme. Side 3 af 17

4 2 Mulige fælles varmeforsyning; nærvarme Med hensyn til varmeforsyning, så er der 56 ejendomme med oliefyr som indenfor de kommende år skal til at overveje at skifte til en anden varmekilde. Desuden er fyring med olie relativ dyr. Så der er behov for forslag overfor den gruppe. Oplysningerne fra spørgeskemaerne om opvarmningsform er sat ind på kortet herunder. Figur 1: kort over Knudby-Borup med angivelse af ejendommene i spørgeskemaundersøgelsen der fyrer med olie samt forslag til fjernvarmeledning. Der er udarbejdet en første overslagsberegning på et lille fjernvarmenet. Den orange linje viser føringen af rør i byen. Der er målt til 2,2 km. Der er ikke overvejet hvor en mulig varmecentral kan placeres og der kan komme ekstra m til den. Beregningerne viser at et lille nærvarmeprojekt kan finansieres og drives for ca kr./år for en standard husstand. Det gør nærvarmen attraktiv for ejendomme der fyrer med olie, eller elopvarmede boliger. Bemærk at der i disse beregninger stadig et element af overslag. Der er ikke data for alle ejendomme og der er heller ikke regnet på en løsning med varme fra et biogasanlæg. Side 4 af 17

5 2.1 Mulige forbedringer Ideen med nærvarme i Knudby-Borup har været igennem flere overvejelser og et par borgermøder. Der har desværre ikke været så stor tilslutning til borgermøderne, og det har fået arbejdsgruppen til at overveje situationen. I forhold til den første udgave af energirapporten er der følgende forslag til forbedringer: 1) Kan projektet gøres billigere ved undgå for lange rørstrækninger, og dele projektet op i etaper? 2) Kan varmeprisen ved nærvarme sættes ned og den faste afgift sættes op, så de afspejler de variable og faste udgifter for nærvarmeselskabet? 3) Kan vi give en bedre information om de økonomiske fordele for forbrugerne? 2.2 Billigere ledningsnet Når man ses på kortet på forsiden over Knudby-Borup, er det tydeligt at koncentrationen af oliefyr er størst i Knudby-enden. Derfor foreslås det at projektet deles i to etaper med Knudby i første etape og en eventuel senere udvidelse i Borup hvis der er interesse for det. Figur 2: Forslag til ny etape opdeling Der er regnet på nærvarme med en flisfyret varmecentral for Knudby; etape 1. Det viser at økonomien bliver bedre for projektet, da der kan spares på nogle lange rørstrækninger i Borup. Dette skal ses i sammenhæng med at der foreløbig ikke ser ud til at være så mange interesserede i Borup. Der er regnet med at der nu skal være ca. 45 forbrugere i etape 1 hvor der før var regnet med 55 tilsluttede i hele projektet. Økonomisk betyder det en besparelse på ca. 500 kr for de forbrugere der er med. Men samtidig vil der være nogle i Borup, der ikke får glæde af tilbuddet. Det vurderes dog at det er vigtige at slanke projektet så vi er mere sikre på at det kan realiseres. Hvis interessen i Borup bliver stor nok til at det er økonomisk for alle, vil det være nemt at udvide projektet til etape 2 også. Ved dimensionering af varmecentralen er det forudsat at den også kan dække det ekstra behov i Borup. Side 5 af 17

6 2.3 Forbrugerøkonomi med lav varmepris I de første beregninger var der regnet med en fast årlig afgift på kr. eksl. moms. Det har været diskuteret i arbejdsgruppen om ikke det beløb kunne sættes op så det kom til at afspejle de faktiske faste omkostninger for nærvarme selskabet. I beregningerne for etape 1 er der samlede årlige udgifter på kr. Heraf er de ca. 40% direkte knyttet til drift af varmecentralen (køb af flis og driftsudgifter). De 60% er faste udgifter, hvor de 50% er kapitalomkostninger (ydelser på lån). Hvis de 60% af omkostningerne skal komme fra faste afgifter fra forbrugerne ville det svare til kr. ekls.moms. Til sammenligning ville de faste omkostninger ved køb og drift at et nyt oliefyr ligge på kr incl.moms. Nu er den faste afgift hævet, så den kommer på niveau med de faste udgifter for drift af nærvarmen. Det svarer til at hæve afgiften til kr. incl.moms. I nedenstående tabel er de nye priser sammenlignet med de øvrige. Ny nærvarme 100% årsvirkningsgrad Nyt oliefyr 98% årsvirkningsgrad Køb af energi 18 MWh á kr l olie á kr. 9, kr./år Fastafgift 1 á kr kr./år Drift og vedligehold kr./år Lån til investering % % kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år ældre oliefyr nyere oliefyr 75% årsvirkningsgrad 90% årsvirkningsgrad Køb af energi l olie á kr. 9, l olie á kr. 9, kr./år Drift og vedligehold kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år træpillefyr Nyt træpillefyr 75% årsvirkningsgrad 90% årsvirkningsgrad Køb af energi kg piller a kr. 2, kg piller a 2,75 kr kr./år Drift og vedligehold kr./år Lån til investering % kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år elopvarmning Ny nærvarme + centralvarme 100% årsvirkningsgrad 100% årsvirkningsgrad Køb af energi kwh á kr 1, MWh á kr kr./år Fastafgift 1 á kr kr./år Drift og vedligehold kr./år Tilslutning / Investering % kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år varmepumpe Nyt jordvarmeanlæg 220% årsvirkningsgrad 290% årsvirkningsgrad Køb af energi kwh á kr 1, kwh á kr 1, kr./år Drift og vedligehold kr./år Tilslutning / Investering % kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Tabel 2 Forbruger omkostninger ved forskellige opvarmningsformer. Side 6 af 17

7 Sammenligningen af forskellige opvarmningsformer kan også vises som nedenstående figur: Ny nærvarme Nyt træpillefyr Nyt jordvarme-anlæg Nyt oliefyr varmepumpe træpillefyr nyere oliefyr ældre oliefyr Lån til investering Fastafgift Drift og vedligehold Køb af energi Ny nærvarme + centralvarme elopvarmning Figur 3. Sammenligning af forbruger-økonomi for forskellige opvarmningsformer Det ses at nærvarme er meget attraktiv hvis man har oliefyr i dag. Også når man sammenligner med investering og drift af et nyt oliefyr er nærvame økonomisk fordelagtigt. For dem med en ældre varmepumpe eller et træpillefyr kan nærvarmen ikke konkurrere økonomisk med de nuværende driftsudgifter, men når anlægget skal udskiftes vil nærvarme være økonomisk attraktivt. Nærvarme kræver heller ingen pasning af forbrugeren og det er en væsentlig ændring i forhold til fyring i en brændekedel eller et pillefyr. Virkningsgrad på oliefyr er forskellige og afhænger både af kvalitet og alder på fyr og kedel. I beregningerne i tabellen er et nyere oliefyr under 10 år og et ældre over 20 år gammelt. For et nyt træpillefyr virkningsgrad sat til 90%. Et eksisterende pillefyr med en virkningsgrad på 75% kan være 5-15 år gammelt. Læs mere i afsnit 4.5. Desuden er den interessant for elopvarmede huse, hvor en investering i centralvarme (her på kr.) godt kan forrentes med besparelsen på elvarme. 2.4 Mere information om forbrugerøkonomi Ud over ovenstående graf kan tallene opstilles i et skemaer: Side 7 af 17

8 omkostninger til opvarmning nyere oliefyr ældre oliefyr varmepumpe træpillefyr elopvarmning Køb af energi kr./år Faste udgifter kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Gennemsnitlige omkostninger ved skift til ny opvarmning Ny nærvarme Nyt oliefyr Nyt jordvarmeanlæg Nyt træpillefyr Ny nærvarme + centralvarme Køb af energi kr./år Faste udgifter kr./år Årlig udgift incl. moms kr./år Tabel 3: Omkostninger ved forskellige opvarmningsformer i det samme hus med et varmebehov på 18 MWh/år. Der har været ønske om at få beregninger, der tager mere udgangspunkt i forbrugernes tal. Nedenfor er der taget udgangspunkt i forbrugere der har et nyere eller et ældre oliefyr. nyere oliefyr Skift til nyt oliefyr Eller skift til nærvarme Varmeudgift Varmeudgift Besparelse i Besparelse i forbrug (l varmeudgift oliefyr i nærvarme i kr./år kr./år olie) i kr./år kr./år kr./år Tabel 4, omregning fra nuværende olieforbrug i et nyere oliefyr til enten et nyt oliefyr eller til nærvarme ældre oliefyr Skift til nyt oliefyr Eller skift til nærvarme Varmeudgift Varmeudgift Besparelse i Besparelse i forbrug (l varmeudgift oliefyr i nærvarme i kr./år kr./år olie) i kr./år kr./år kr./år Tabel 5, omregning fra nuværende olieforbrug i et ældre oliefyr til enten et nyt oliefyr eller til nærvarme Det ses at forbrugere med et lavt olieforbrug ikke umiddelbart kan spare så meget ved at skifte, men tabellen viser også at det i alle tilfælde er bedre at skifte til nærvarme end til et nyt oliefyr. Det ses at nærvarme er direkte økonomisk fordelagtig ved olieforbrug over ca l/år. Og desuden er man fremtidssikret med en ny installation. Side 8 af 17

9 Huse I en by er forskellige og der vil være forskellige varmeforbrug fra hus til hus. I figuren nedenfor er der vist at hvad forskellige typer af huse bruger og det typiske hus i landsbyer er fra før Fra forskellige statiske opgørelser kan man definere et gennemsnits hus på 130 m 2. Det har et varmebehov på kwh/år og det er denne type hus der bliver brugt i beregningerne når forskellige opvarmningsformer skal sammenlignes. I forhold til figuren svarer det til 138 kwh/m2 og det passer godt med det angivne middelforbrug for et hus fra før Figur 4. Opgørelse af varmeforbrug i boliger i forhold til alder på hus eller hvilken energiklasse det er opført i. 3 Nærvarme; Forudsætninger og beregninger 3.1 Varmegrundlag Der taget udgangspunkt i besvarelserne fra spørgeskemaundersøgelsen. I tabellen nedenfor er antal ejendomme, varmebehov og varmeproduktion opgjort. Side 9 af 17

10 Fælles varme i Knudby-Borup Alternativ nr. 1 2 Etape 1: Tabel 6: Mulig tilslutning og varmebehov - fordelingen mellem de to etaper er ikke helt præcis. Huse ialt Tilslutning Fastlæggelsen af det nødvendige varmebehov i ejendommene er afgørende for de efterfølgende beregninger. Der er udregnet et gennemsnit på 18 MWh pr. ejendom som er et normalt og gennemsnitligt varmeforbrug for en bolig. Nettovarmebehovet er varmeforbruget i husene, også kaldet varmesalget. Bruttovarmebehovet er den årlige varmemængde som værket skal producere for at dække alles behov samt tabene i fjernvarmerørene. Disse rørtab er udregnet fra tabelværdier fra en leverandør af fjernvarmerør. Tabet er angivet som en effekt(w/m). Denne er ganget med længen af ledningerne samt omregnet til en årlig varmemængde. Længderne af ledningerne er målt på kort. Huse med Nærvarme, træ 1 Nærvarme, træ 2 Boliger med olie 18 MWh/hus NVB 44 80% MWh/år Boliger med el % MWh/år Boliger med træ % MWh/år Etape 2: Boliger med olie 18 MWh/hus NVB 12 80% MWh/år Varmepumper % MWh/år Storforbruger - MWh 0 0% MWh/år Netto varmebehov MWh/år Antal ejendomme tilsluttet stk. Længde af gadeledningsnet: m gadenet Tilsluttede stik 20 m på grund/stik m stik Varmetab, stik, 3,6 W/m ved MWh/år Varmetab, net, 9,4 W/m ved MWh/år Brutto varmebehov MWh/år Varmetab i alt MWh/år Varmetab i alt i % 17% 19% 3.2 Anlægsinvesteringer Ved prissætning af fjernvarmeledningerne er der taget udgangspunkt i erfaringsdata fra andre projekter, hvor de fleste rør graves ned i rabatter ved siden af vej og en mindre del lægges i veje med asfalt eller fortove. For varmecentralen er der taget udgangspunkt i prisoverslag fra tidligere projekter Det er forudsat at installationerne i husene købes hjem samlet og at de installeres på nærvarmeværkets regning. Der er regnet med at forbrugerne betaler et tilslutningsbidrag på kr. Det kan lyde meget billigt, når man ved at etablerede fjernvarmeværker kræver mellem og kr. i bidrag samt ofte betaling for stikledning og installationerne på ejendommen. Der er ved tilslutning til et etableret værk tale om at man skal betale noget for de gamle investeringer og de andre forbrugere allerede har betalt gennem årerne. Det indbefatter jo ofte en billig varmepris. I dette tilfælde er det lave bidrag på kr sat efter at det skal være meget attraktivt at melde sig til projektet fra starten og at der ikke må være nogen, der ikke kommer med fordi de ikke lige har råd til tilslutningen. Resten af anlægsinvesteringen betales via det fælles lån som normalt er billiger end hvad man som privat person kan låne til. Det skyldes bl.a. at kommunen stiller garanti for det fælles lån. Side 10 af 17

11 Fjernvarmenet kr/m kr. Varmecentral, bygning mv kr. Stikledninger kr/m kr. Husinstallationer og indføring kr/stik kr. Uforudsigelige udgifter 5% kr. Projektering og tilsyn 8% kr. Evn. Egenfinansiering kr/stik kr. I alt 1, kr. Investeringer Alternativ nr. 1 2 Enhedsudgift Nærvarme, træ 1 Nærvarme, træ 2 Afskrivning, Nærvarme, Nærvarme, Kapitalomkostninger år Rente: træ 1 træ 2 Varmecentral, bygning mv 15 3,35% kr./år Fjernvarmenet i alt 30 3,35% kr./år Stikledninger 30 3,35% kr./år Husinstallationer og indføring 25 3,35% kr./år Uforudsigelige udgifter 20 3,35% kr./år Projektering og tilsyn 20 3,35% kr./år Evn. Egenfinansiering 20 3,35% kr./år Kapitalomkostninger i alt 1, kr./år Tabel 7: Anlægsinvesteringerne og kapitalomkostninger. Beløbene er ekskl. moms. Investeringerne i selve fyringsanlægget, som her er et anlæg i en container, skal vurderes igen når der er nærmere forslag til en placering på en gård i byen. Kapitalomkostninger for de forskellige grupper af udgifter. I beregningen er lånetid sat lig afskrivningen. Beløbene er ekskl. moms. Til investeringen optages der typisk lån i KommuneKredit. Der er regnet med et renteniveau på 3,35% p.a. Ydelsen er regnet som 1. års ydelse på et annuitetslån. Det betyder at ydelsen er fast i kr. men vil blive mindre med inflationen. I beregningerne er der også taget udgangspunkt i at afskrivningerne følger løbetiden på lånet. Der er regnet med forskellige afskrivningsperioder, som er sat i forhold til den forventede levetid af den pågældende type af anlæg. I beregningerne er der således i princippet tale om lån med forskellige løbetider til de forskellige afskrivninger. Side 11 af 17

12 3.3 Driftsbudget Fælles varme i Knudby-Borup Alternativ nr. 1 2 Nærvarme, træ 1 Nærvarme, træ 2 Etape 1: Produktions- og driftsomkostninger Halm 550 kr/ton - kr./år Træflis/piller 170 kr/mwh kr./år Olie 9,1 kr/l kr./år Drift og vedligehold, flisanlæg 15 kr/mwh BVB kr./år Bemanding, flisanlæg 100 kr/ton flis kr./år Askehåndtering, vandafled.mv. 6 kr/mwh BVB kr./år El til fjernvarmepumper mv. 28 kr/mwh BVB kr./år Bemanding, net og husinst. 30 kr/mwh NVB kr./år Administration 20 kr/mwh NVB kr./år Kapitalomkostninger kr./år Årlige omkostninger i alt kr./år Indtægter Faste afgifter kr./hus kr./år Salg af varme kr./år Indtægter i alt kr./år Varmepris til forbrugerne kr. /MWh Tabel 8. Driftsbudget. Beløbene er ekskl. moms. Produktions og driftsomkostninger består dels af udgiften til brændsel og dels diverse omkostning til at drive fjernvarmeprojektet. Dertil lægges kapitalomkostningerne så man kommer frem til de samlede årlige omkostninger. Det er disse omkostninger, der deles ud på faste afgifter og varmesalget. Priserne på halm og træflis vurderes at passe til den nuværende markedspris. I vurderingerne af virkningsgraden for halmkedlen er der regnet med 80%. Brændværdi for flis afhænger i høj grad af fugtindholdet. Derfor afregnes flis oftest i forhold til energiindholdet i den konkrete leverance. Oliekedlen dækker de dage hvor halmkedlen skal have servicetjek og den kan eventuelt supplere de dage på året hvor det er koldest. 3.4 Yderligere om forbrugerøkonomi I afsnit 2.3 og 2.4 ses at nærvarme er attraktiv hvis man har oliefyr i dag. Virkningsgrad på oliefyr er dog forskellige og afhænger både af kvalitet og alder på fyr og kedel; 1-3 år: 95%, 3-8 år: 95-90%, 8-15 år: 90-85%, år: 85-80%, år: 75-65%. I beregningerne i tabellen er et nyere oliefyr med virkningsgrad 90% under 10 år og et ældre med virkningsgrad 75% over 20 år gammelt. Virkningsgrader for træpillefyr er nok mere varierende. Ifølge Energitjenesten skal virkningsgraden for nye biobrændselskedler ligge på 80-90% for manuelt fyrede kedler (brænde) og 85-95% for automatisk fyrede kedler(træpille fyr). I beregningerne i tabellen er et nyt træpillefyr således sat til en virkningsgrad på 90%. Et eksisterende pillefyr med en virkningsgrad på 75% kan være 5-15 år gammelt, men virkningrgraden afhænger også at fabrikat og kvalitet af fyret samt brugsmønsteret. For eksempel kan fyring om sommeren med lave varmeforbrug ske med en dårligere virkningsgrad og ofte også med problemer i forbrændingen. Side 12 af 17

13 Desuden er den interessant for elopvarmede huse, hvor en investering i centralvarme (her på kr.) godt kan forrentes med besparelsen på elvarme. Også selv om der for nylig er sket en afgiftsnedsættelse på el til opvarmning. 4 Aktører og kommende faser Hvis der skal etableres fjernvarme i en landsby er det en fordel at overveje den kommende proces og de aktører, der kan komme til at spille en væsentlig rolle. 4.1 Arbejdsgruppe Arbejdsgruppen ser nærmere på de lokale forhold der gør sig gældende og kan være med til at diskutere forudsætningerne for beregningerne således at der bliver tilvejebragt et grundlag, som kan præsenteres overfor forbrugerne. Den eller de mulige løsninger skal præsenteres på et borgermøde hvor stemningen kan loddes for om det er interesse for at gå videre med ideerne. 4.2 Kommunen og myndighedsbehandling Kommunen kan i de indledende faser være behjælpelig med data om bygninger og støtte til beregning af mulige alternativer. Desuden kan kommunen bakke et muligt projekt op ved at tilmelde kommunale ejendomme i byen. Nye varmeværker eller væsentlige ændringer på et eksisterende varmeværk skal godkendes af kommunen i henhold til Lov om Varmeforsyning. Det er ingen særlige problemer i dette, men det skal gennemføres inden arbejdet med den egentlige etablering af værkerne kan påbegyndes. Desuden skal der givetvis søges byggetilladelse og miljøgodkendelse. Kommunen skal også ansøges om lånegaranti så der kan optages lån i KommuneKredit. 4.3 Rådgivere Det er ikke helt ukompliceret at etablere et nærvarme eller fjernvarme projekt. Der er en række tekniske økonomiske og organisatoriske forhold som skal beregnes og beskrives. Derfor vil der oftest være tilknyttet en rådgivende ingeniør i processen. Han/hun skal have erfaring fra tidligere tilsvarende projekter og kan hjælpe arbejdsgruppen gennem hele processen. Når der på et tidspunkt skal etableres et egentligt selskab og en bestyrelse vil der også blive brug for en revisor. Fjernvarmeværkerne har en brancheorganisation; Dansk Fjernvarme, som også kan være behjælpelig med råd og vejledning i opstartfasen. 4.4 Fjernvarmeværker i omegnen Fjernvarmeværker i nabobyerne er ofte startet på samme måde som nye værker i dag. Mange eksisterende varmeværker har 50 års jubilæum i disse år og har opbygget gode fjernvarmeanlæg og en grundig erfaring med drift af fjernvarmeanlæg. Det kan således være en hjælp for nye borgergrupper, der vil undersøge muligheden for fjernvarme at få støtte og råd fra eksisterende værker. Man skal dog være opmærksom på at disse værker har basis i deres egne byer, og ikke nødvendigvis vil støtte nye værker Side 13 af 17

14 økonomisk. Hvis der skal etableres et samarbejde om for eksempel pasning af en varmecentral i landsbyen, vil det sikkert kun kunne lade sig gøre hvis det bliver en fordel for begge parter. 4.5 Lokal landmand eller maskinstation Hvis der er en lokal landmand i nærheden af byen som kunne være interesseret i at levere halm og drive en varmecentral, kunne det måske blive et frugtbart samarbejde. Der er flere eksempler på denne type samarbejder. Det kan være et løsere samarbejde hvor landmanden leverer halm på kontrakt men der er også eksempler hvor en landmand eller maskinstation ejer og driver et totalt fjernvarmeanlæg. Der er også halmleverandør foreninger som har vist interesse for at opfører halm-varmecentraler der sælger varme til landsbyens nærvarmenet. 4.6 Tilmeldingsfase Hvis der er en positiv stemning for ideerne skal der udarbejdes et materiale der beskriver betingelserne for tilmelding. Forbrugerne skal have mulighed for at kunne rådføre sig for at få regnet på hvad det kan betyde i deres individuelle situation. Her skal der trækkes på både medlemmer af arbejdsgruppen, den rådgivende ingeniør og eventuelt andre, så alle kan få tilfredsstillende svar på deres spørgsmål. Forbrugerne der vil med, skal skrive under på en bindende tilmelding, som skal indeholde nogle hovedforudsætninger. Det er de rammer der skal arbejdes videre med når der skal projekteres, indhentes tilbud og de endelige budgetter udarbejdes. 4.7 Stiftelse af selskab Hvis der etableres et selvstændigt værk skal der dannes et eget selskab for eksempel et AMBA som er en kendt selskabsform fra mange andre sammenhænge. Der afholdes en stiftende generalforsamling og der vælges en bestyrelse, som skal arbejde videre med planerne. Man har typisk et rådgivende ingeniørfirma og en revisor med til at hjælpe med det videre arbejde. 4.8 Projektering og udbud Ledningsnet og værk dimensioneres når varmebehov i byen er kendt, brændslet er valgt og grunden til værket er fundet m.m. Når hovedlinjerne for værkerne og ledningsnet er lagt fast kan de beskrives i diverse udbudsmaterialer og sendes ud til de firmaer der skal give tilbud. Ud fra de indkomne tilbud vælges de bedste og billigste til at udføre arbejdet. 4.9 Etablering Arbejdet sættes i gang så det forløber sideløbende. Værket etableres og ledningsnettet påbegyndes således at værket er klar til at levere varme når de første forbrugere sluttes på. Eventuelt kan de første forbrugere forsynes fra en midlertidig kedel. Kvalitet og fremdriften i arbejdet skal følges og der afholdes jævnlige byggemøder med de involverede entreprenører så eventuelle problemer eller misforståelser afklares hurtigst muligt. Når anlæggene er færdige afholdes afleveringsforretning og anlæggene overdrages til ejerne/selskabet. Side 14 af 17

15 4.10 Forslag til tidsplan Energigruppen i Knudby har været i gang siden maj 2014 og har mødtes jævnligt. Lige nu arbejdes der på at skaffe tilmeldinger nok til at kunne gå videre med projektet. Hvis tilmeldinger kommer i hus kan en tidsplan for det fortsatte arbejde se således ud: Stiftelse af selskab 1. måned Projektering og udbud måned Myndighedsbehandling måned Etablering måned 4.11 Planlægningsfasens økonomi I de første faser med arbejdsgruppen og indtil der er etableret et egentligt selskab og en bestyrelse er det normalt at et rådgivende ingeniørfirma er tilknyttet. Desuden kan der blive brug for en revisor i forbindelse med opstilling af budgetter. De efterfølgende faser er projektering, udbud og myndighedsbehandling. Dertil kommer tilsyn med arbejdets udførelse og afleveringsforretninger mv. Denne rådgivning skønnes at koste ca. 5% af anlægssummen, men kan variere meget i forhold til hvor meget der lægges ud til entreprenørerne i forhold til detailprojektering, kontakt til myndigheder og borgerne mv. I forhold til den økonomi der er i at etablere et fjernvarmeværk med ledningsnet og husinstallationer vil de indledende udgifter ikke være store, men de skal findes på et tidspunkt hvor man endnu ikke ved om et fjernvarmeprojekt kan realiseres. Der kan eventuelt være mulighed for at få støtte fra den lokale LAG, der støtter udvikling i landdistrikterne. En anden mulighed kunne være at kommunen måske også vil bidrage. 5 Hvad er nærvarme (og fjernvarme) 5.1 Generelle erfaringer Vi har en lang tradition for fjernvarme i Danmark. Når der etableres fjernvarme i en by, er man ikke nødvendigvis bundet til den valgte forsyningsløsning hele værkets levetid. Selve fjernvarmeværket og de brændsler der skal benyttes kan variere, og mange eksisterende værker har skiftet brændsel når det har vist sig fordelagtigt. Men forudsætningen for at der overhovedet kan startes med fjernvarme er at hele projektet er økonomisk fornuftigt fra starten. Over 60% af boligerne i Danmark er forsynet med fjernvarme. Og der er også en række små varmeværker, som gennem en årrække har vist, at fjernvarme er en teknisk stabil varmeforsyning. Økonomisk er fjernvarme også attraktiv for langt de fleste husstande. Der er dog enkelte naturgasfyrede fjernvarmeværker som har en dårlig økonomi. Brancheforeningen Dansk Fjernvarme har udarbejdet nedenstående statistik for økonomien i de danske værker med de forskellige typer brændsel. I statistikken anvender man et standardhus på 130 m 2 og et årligt varmeforbrug på 18,1 MWh. Side 15 af 17

16 Figur 3. Fjernvarmepriser for en standard-forbruger ved forskellige typer værker og brændsler. Kilde: Dansk Fjernvarme. På figuren ovenfor ses at fjernvarmeprisen fra barmark KV er højest. Barmark KV er naturgasfyrede kraftvarmeværker. For at få den nødvendige succes med et nyt nærvarme- eller fjernvarmeprojekt er det vigtigt med en stor opbakning bag projektet fra starten. Der tages normalt udgangspunkt i at 80 % af husstandene er med. Der kommer som oftest flere med lige til sidst. Men for at kunne sætte projektet i gang, med sikkerhed for at det hænger sammen, er det vigtigt med bindende tilmeldinger når grundlaget er lagt klart frem for borgerne. Det er store investeringer der skal foretages i fjernvarmenet mv., så man skal være sikker på opbakningen inden der skrives under på kontrakter med leverandørerne. 5.2 Fordele og ulemper ved nærvarme / fjernvarme Den nok vigtigste fordel ved fjernvarme er, at det er billigere end den oliefyring, som de fleste i byen har i dag. Hvis borgeren fyrer med træ er det nok sværere at slå på det økonomiske argument alene. Den næstvigtigste fordel er at fjernvarme er nemt og driftssikkert. Man skal ikke tænke på at bestille brændsel eller fyre. Der er stort set ingen vedligehold på en fjernvarmeinstallation og fjernvarmeværket sørger for at der er varme i rørene. Med hensyn til oliefyr og olietanke, så er der løbende kommet stramninger til anvendelsen af olietanke og det behøver man heller ikke bekymre sig om med fjernvarme. Miljømæssigt er det en fordel; dels i forhold til CO 2 når man skifter fossil olie eller naturgas ud med CO 2 - neutralt biobrændsel (træ eller halm). Desuden vil den lokale luftforurening fra dårlige træfyr og brændeovne blive mindsket markant. Et fjernvarmeprojekt med god økonomi kan også være med til at udvikle en landsby, da der bliver et argument mere for at få tilflyttere til byen. Side 16 af 17

17 Projektet kan måske også skabe et fælles ejerskab, og gøre den lokale løsning af den nationale energiudfordring til en fælles lokal opgave, der kan skabe stolthed og engagement. Eneste binding er, at når man først har meldt sig på fjernvarme melder man sig i praksis ikke ud igen. Men med de rigtige varmepriser er der nok heller ingen grund til det. Som forbrugere og medejere af fjernvarmenettet står man sammen med de øvrige i byen bag projektet. 5.3 Hvordan fremtidssikres fjernvarmen Den basale fjernvarme For at sikre skiftet væk fra olie og naturgas, og over til brug af vedvarende energi, er det vigtigt at de første løsninger er driftssikre og attraktive for forbrugerne. Det er de basale forhold, der skal være i orden. Ledningsnettet med fjernvarmerør skal etableres, så det dækker de områder af byen, som er fornuftige for hele værket at have med. Husinstallationerne skal sikre en god afkøling af fjernvarmevandet, og hvis man kan forudse eventuelle problemer med rørinstallationerne i enkelte huse bør de rettes fra starten. På selve værket skal der benyttes kendt teknologi. Man kan altid gøre det mere avanceret på et senere tidspunkt. Nyopførte huse kan også være relevante mht. fjernvarme. Selv om der stilles strenge krav til energiforbrug i nye huse kan det dog stadig være fornuftigt at vælge fjernvarme frem for for eksempel jordvarme. Det er en generel fordel for værket hvis der projekteres med forholdsvis lave temperaturer i ledningsnettet og et passende højt tryk således at rørdimensionerne ikke bliver for store. Begge disse forhold er med til at minimere varmetabet fra rørene. Fremtidens energiforsyning Fremtidens varme skal komme fra de vedvarende energikilder. Sol og vind er de umiddelbart reneste kilder, men har jo begrænsninger med hvornår de er til rådighed. Halm og træ kan gemmes fra den ene årstid til den anden, og kan dermed give et fjernvarmeværk en fleksibilitet til at spille sammen med for eksempel solvarmen. Det kan i fremtiden vise sig, at der er begrænsede mængder af halm og træ, da der vil blive rift om biomasse til at lave både varme, el og transportbrændsler. Solvarme er en af fremtidens teknologier til fjernvarme. En række byer og fjernvarmeværker har i dag gode erfaringer med solvarme, og der er projekter i gang med en årsdækning på op til 50%. I de tilfælde skal man have store lagre for at kunne gemme varmen fra sommer til hen på vinteren. Marstal Fjernvarme er i gang med et sådant projekt. Fremtidens energisystem vil i høj grad også have fokus på fleksibilitet. I både Klimakommissionens rapport og Regeringens Energiaftale arbejdes med en markant udbygning med vindmøller. Det vil betyde en meget større mængde el på tidspunkter hvor et normalt elforbrug ikke kan nå at anvende den producerede el. Derfor har nogle varmeværker allerede etableret elpatroner for at kunne udnytte denne overskudsel. I fremtiden vil der dog være andre, der også kan udnytte det varierende eludbud. Varmepumper, industrien og elbiler vil kunne være fleksible forbrugere. Fjernvarmesystemer vil i fremtiden også få en rolle i elsystemet, hvor blandt andet varmepumper kan være med til at stabilisere elsystemet både i forhold til effekt, spænding og frekvens. Side 17 af 17

Energi i Hjarbæk. Rapport

Energi i Hjarbæk. Rapport Energi i Hjarbæk Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 Den 1. maj 2015 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax +45

Læs mere

Energi i Gullev. Rapport

Energi i Gullev. Rapport Energi i Gullev Rapport Den 1. maj 2015. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne og Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Projektet er gennemført i regi af LAG-Viborg

Læs mere

Muligheder for solvarme Føns Nærvarme

Muligheder for solvarme Føns Nærvarme Muligheder for solvarme Føns Nærvarme Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel. +45 9682 0400 Fax

Læs mere

Projektforslag Metso m.fl.

Projektforslag Metso m.fl. Horsens Varmeværk a.m.b.a. Februar 2014 Indholdsfortegnelse Side 2 af 29 Indholdsfortegnelse Resumé og indstilling... 3 Konklusion... 3 Indledning... 4 Ansvarlig... 4 Formål... 4 Myndighedsbehandling...

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Planer for bæredygtige energilandsbyer. Erfaringer og ideer til energispareindsats og nærvarme

Planer for bæredygtige energilandsbyer. Erfaringer og ideer til energispareindsats og nærvarme Planer for bæredygtige energilandsbyer i Viborg Kommune Erfaringer og ideer til energispareindsats og nærvarme Rapport NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND

Læs mere

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM

PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Til Assens Fjenvarme Dokumenttype Rapport Dato februar 2012 PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM PROJEKTFORSLAG FJERNVARMEFORSYNING AF 25 BOLIGER I KÆRUM Revision V01 Dato 2012-02-28

Læs mere

Af chefkonsulent John Tang

Af chefkonsulent John Tang Af chefkonsulent John Tang En konkurrencedygtig varmepris = 17.000 kr./år standardhus Alle prise incl. moms Brændsels pris Energipris Opvarmning Drift og vedlige Levetid Årlig Total årlig Investering Virkningsgrad

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Bestyrelsen for Rødovre Kommunale Fjernvarmeforsyning ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 16-11-2010 Dato: 03-11-2010 Sag nr.: KB 233 Sagsbehandler: Jens Harald Munk Pedersen

Læs mere

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION

Håstrup Udviklingsråd. Fjernvarme i Håstrup. Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger FEBRUARY 27, 2013 COWI POWERPOINT PRESENTATION Håstrup Udviklingsråd Fjernvarme i Håstrup Frands Kjær Jepsen, Energiplanlægger 1 Forsyningsområdet for Håstrup Fjernvarme 2 Ledningsnettet og forbrugerne 3 Placering af varmecentralen som fyres med træpiller

Læs mere

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd

Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd Informationsmøde tirsdag den 29. november 2011 på Færgekroen Fjernvarme på Hadsund Syd 1 Dagsorden Bestyrelsesformand Thorkild Løkke for Hadsund By's Fjernvarmeværk byder velkommen Præsentation af Hadsund

Læs mere

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV.

GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. GLOSTRUP VARME A/S PROJEKTFORSLAG FOR EJBYHOLM OG YDERGRÆN- SEN MV. Revision 3 Dato 2016-02-12 Udarbejdet af AD, TSR Kontrolleret af TSR Godkendt af Beskrivelse Projektforslag for ændring af projektforslag

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Olielandsbyer i Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 27. oktober 2014 1. Introduktion

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune

Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Case.Dok.5.30 Prefeasibility undersøgelse Omstilling til vedvarende energi i Ørsted Mulighed for vedvarende energi i olielandsbyen i Roskilde Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde

Læs mere

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten

BR15 høringsudkast. Tekniske installationer. Niels Hørby, EnergiTjenesten BR15 høringsudkast Tekniske installationer Niels Hørby, EnergiTjenesten Komponentkrav Kapitel 8 Ventilationsanlæg Olie-, gas- og biobrændselskedler Varmepumper (luft-luft varmepumper, luft-vand varmepumper

Læs mere

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme

Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme Projektforslag for etablering af en hybridvarmepumpe hos Løgumkloster Fjernvarme NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK

Læs mere

FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE

FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE Til Høje Taastrup Fjernvarme A.m.b.a Dokumenttype Rapport Dato August 2014 FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSY- NING AF SENGELØSE Endeligt udkast 29-08-2014 FORUNDERSØGELSE FJERNVARMEFORSYNING AF SENGELØSE

Læs mere

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt

Tilbud. Vare Antal Enhedspris Beløb Moms Beløb i alt Ebeltoft Fjernvarmeværk a.m.b.a. Hans Winthers Vej 9 8400 Ebeltoft CVR 22 70 37 14 Carl Th. Dreyers Vej 0 8400 Ebeltoft Ebeltoft, 09-06-2017 Tilbud Forbrugernr.: 82083 Vedr. ejendommen: Carl Th. Dreyers

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME

SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME Til Kalundborg Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato November 2015 SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M 2 SOLVARME SVEBØLLE-VISKINGE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A. 1.000 M2 SOLVARME Revision 01

Læs mere

Notat 11. oktober 2007

Notat 11. oktober 2007 Notat 11. oktober 27 Fjernvarmepriserne i Danmark - Resultatet af prisundersøgelsen 27 Indledning Dansk Fjernvarmes undersøgelse af fjernvarmepriserne i Danmark viser, at priserne har stabiliseret sig

Læs mere

Muligheder i et nyt varmeanlæg

Muligheder i et nyt varmeanlæg Program Hvilke muligheder er der for et nyt varmeanlæg? Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg? Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen? Muligheder i et nyt varmeanlæg Fjernvarme

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme

Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme #cpr# xxxx xxxx xx xxx x. februar 2012 Fritagelse for tilslutningspligt til fjernvarme Silkeborg Kommune har besluttet, at din ejendom skal fritages for tilslutningspligt

Læs mere

Velkommen til informationsmøde

Velkommen til informationsmøde Velkommen til informationsmøde Fjernvarme til Dråby Dagsorden 1. Velkommen 2. Ebeltoft Fjernvarme 3. Hvad er fjernvarme 4. Hvorfor vælge fjernvarme 5. Pause 6. Hvad koster det 7. Tidsplan 8. Evt. 1. Informationsmøde

Læs mere

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL.

PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. PRO JEKTFORSLAG AABENRAA - RØDEKRO FJERNVARME A/S CENTRAL RÅDMANDSLØKKEN UDSKIFTNING AF 2 STK. OLIEKEDLER MED EN TRÆPILLE-KEDEL. 16. juli 2013 Indholdsfortegnelse: Side: 1.0 Indledning:... 3 2.0 Redegørelse

Læs mere

Energiforsyning i landdistrikter

Energiforsyning i landdistrikter Energiforsyning i landdistrikter Per Alex Sørensen 1 Hvorfor vedvarende energi i landdistrikter? Billigere energi Nye arbejdspladserunder etableringog vedligeholdelse Teknologiskudviklingog salgafknow

Læs mere

Program for ny varmekilde

Program for ny varmekilde Program for ny varmekilde Hvilke muligheder er der for at udskifte olie- og naturgasfyr Hvordan er processen i udskiftningen af varmeanlæg Tilskudsmuligheder Hvor finder jeg hjælp i processen Uvildigt

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser

Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Fællesanlæg i det vestlige Syddjurs Strategiske varmeplan overvejelser Juni 2015 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Formål... 3 Fælles anlæg etableres i 2018... 4 Fælles anlæg etableres i 2025...

Læs mere

Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup

Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup Notat Vedrørende høring om projektforslag for fjernvarme Haastrup Projektforslaget har efter drøftelse i Teknik og Miljøudvalget den 20. december 2011 været sendt i høring hos ejendommene i Haastrup fra

Læs mere

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5

Tilslutningsprojekt. vedrørende. udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Marts 2015 Version 5 Tilslutningsprojekt vedrørende udvidelse af forsyningsområde til Haldum og Vitten ved Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fjernvarmeprisen November 2017

Fjernvarmeprisen November 2017 Fjernvarmeprisen 217 November 217 Konklusion Fjernvarmeprisen for et standardhus på 13 m 2 og et varmeforbrug på 18,1 MWh/år er faldet en smule i 217 i forhold til 216. Fjernvarmeprisen er 12.732 kr./år

Læs mere

KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------

KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------ PROJEKTFORSLAG ------------------------------------------------------------------------------ KONGERSLEV FJERNVARME A.M.B.A. SOLFANGERANLÆG ------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2015 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 215 Dato: 2-8-216 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 952 Skørping Tel. +45 9682 4 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8 Århus C Tel. +45 9682

Læs mere

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang

DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI. Af chefkonsulent John Tang DECENTRAL KRAFTVARME KONKURRENCEEVNE, LØSNINGER OG ØKONOMI Af chefkonsulent John Tang Fjernvarmens konkurrenceevne 137 værker 27,5 % af forbrugerne Fjernvarmens konkurrenceevne 196 værker 36 % af forbrugerne

Læs mere

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg

Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt til kollektive varmeforsyningsanlæg Vejledning om tilslutningspligt Indhold Varmeplanen... 3 Hovedprincipper for tilslutningspligt... 3 Tilslutningspligt og forblivelsespligt...

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014

CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 CO 2 opgørelse for Ærø Kommune som virksomhed 2014 Dato: 28082015 NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus C Tel.

Læs mere

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller.

Konvertering til biobrændsel. Anbefaling. Varmtvandsbeholder. Føderør fra silo. Brændekedel. Cirkulationspumpe Forsilo til piller. Energiløsning UDGIVET JUNI 2012 - REVIDERET DECEMBER 2015 Konvertering til biobrændsel Oliekedler og elradiatorer kan med fordel udskiftes til en automatisk pillefyret kedel eller en manuelt brændefyret

Læs mere

Nu kommer fjernvarmen til Højvangen

Nu kommer fjernvarmen til Højvangen SIG JA NU! og spar op til 20.000 kr. (inkl. moms) Nu kommer fjernvarmen til Højvangen (Dagnæsparken, Fjordparken, Højvangen) Du kan få billig og miljøvenlig varme ganske enkelt I de kommende måneder kommer

Læs mere

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014

Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Stoholm Fjernvarme a.m.b.a. Ekstraordinær generalforsamling den 29. januar 2014 Solvarme og varmepumpe 1 Oversigt 1. Baggrund for projektet 2. Solvarme 3. Varmepumpe 4. Nye produktionsenheder 5. Stabile

Læs mere

Fjernvarme til Dråbydalen

Fjernvarme til Dråbydalen LAVERER BIDRAGS PRIS Hvordan kan det nu hænge samme??? Vi har reduceret projektområdet til at omfatte Dråbyvej til Dråbydalen, Dråbydalen og Faunavej. I ovenstående område ligges husene forholdsvis tæt,

Læs mere

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER

PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Til Haslev Fjernvarme Dokumenttype Rapport Dato Marts 2015 PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER PROJEKTFORSLAG 4,5 MW SOLVARME OG 8.000 M3 VARMELAGER Revision 3 Dato 2015-03-31 Udarbejdet

Læs mere

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata

Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Kortlægning af energiforsyningen Jyllinge Roskilde Kommune Varmedata Frederik Nørgaard Hansen, Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 4. august 2014 1. Introduktion

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 2. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars

Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø Skovløkken 4, Tejn 3770 Allinge 14. januar 2010 Evaluering af projektforslag for fjernvarmeforsyning af Vestermarie, Østermarie og Østerlars Vedlagt fremsendes notat

Læs mere

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald

Forbrugervarmepriser efter grundbeløbets bortfald Forbrugervarmepriser efter ets bortfald FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst og

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11

Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Fjernvarme til Norring og Foldby? Informationsmøde d. 23/11 Agenda 23/11 2015. Hvad er Hinnerup Fjernvarme A.m.b.a. Tilbud om fjernvarme til Norring & Foldby. Er fjernvarme noget for mig? Beslutningsgrundlag

Læs mere

Prefeasibility undersøgelse Etablering af kollektiv varme i Rørvig Analyse af forskellige muligheder

Prefeasibility undersøgelse Etablering af kollektiv varme i Rørvig Analyse af forskellige muligheder Prefeasibility undersøgelse Etablering af kollektiv varme i Rørvig Analyse af forskellige muligheder Regin Gaarsmand og Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 18. april

Læs mere

Fredericia Fjervarme A.m.b.a.

Fredericia Fjervarme A.m.b.a. Fredericia Fjervarme A.m.b.a. for nyt ledningsanlæg på Indre Ringvej iht. Varmeforsyningsloven og Projektbekendtgørelsen 15. februar 2013 Projektansvarlig Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. er ansvarlig for

Læs mere

Notat vedrørende strategiplan

Notat vedrørende strategiplan Dato: 22.03.2019 Udgave: A Projekt nr.: 1010896 Udarbejdet af: JEHU Notat vedrørende strategiplan Bæredygtig energi i Egedal Kommune Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Ansvarlig for notatet... 4 3

Læs mere

Nu kan miljørigtig genbrugsvarme blive en del af din hverdag

Nu kan miljørigtig genbrugsvarme blive en del af din hverdag Nu kan miljørigtig genbrugsvarme blive en del af din hverdag Fjernvarmen er overskudsvarme - også for dig Nu har du mulighed for at udskifte dit fyr med fjernvarme. Fjernvarmen er primært overskudsvarme

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Torshaven 1 Postnr./by: 4500 Nykøbing Sj. BBR-nr.: 306-020362 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Løkken Varmeværk a.m.b.a.

Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Løkken Varmeværk a.m.b.a. Projektforslag for etablering af solvarmeanlæg hos Løkken Varmeværk a.m.b.a. NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000

Læs mere

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør

Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Helsingør Kommune Stengade 72 3000 Helsingør Att.: Borgmester Benedikte Kiær og Kommunaldirektør Bjarne Pedersen. Forsyning Helsingør A/S DIREKTIONEN Haderslevvej 25 3000 Helsingør Dato 08.05.2013 Indkaldelse

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder SIDE 1 AF 8 Adresse: Multebærvænget 12 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-104347-001 Energikonsulent: Bjarne Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lavgade 32A 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-019219 Energikonsulent: Robert Knak Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Bestyrelsens beretning. v/fmd. Rasmus Ry Nielsen. Generalforsamling 2016

Bestyrelsens beretning. v/fmd. Rasmus Ry Nielsen. Generalforsamling 2016 Bestyrelsens beretning v/fmd. Rasmus Ry Nielsen Året i overskrifter Vandtab - Kurven knækket Energibesparelser Opdateret strategi Samlet overblik Vision Mission Strategiske mål Service Nøgletal Varmepriser

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Fladehøj 17 4534 Hørve Bygningens energimærke: Gyldig fra 13. juni 2013 Til den 13. juni 2023. Energimærkningsnummer 311003689

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Rubinvej 14 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013830-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger.

De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. SIDE 1 AF 8 Adresse: Østergade 96 Postnr./by: 4340 Tølløse BBR-nr.: 316-027477-001 Energikonsulent: Søren Pedersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune

Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Rebild Kommune Dokumenttype Projektforslag Dato September 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF KRONHJORTEN STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING

Læs mere

Skovsgaard Varmeværk Andelsselskab amba Poststrædet 28, Skovsgård, 9460 Brovst

Skovsgaard Varmeværk Andelsselskab amba Poststrædet 28, Skovsgård, 9460 Brovst Skovsgaard Varmeværk Andelsselskab amba Poststrædet 28, Skovsgård, 9460 Brovst 1 Generalforsamling onsdag den 20.11.2013, kl. 19,30 i Skovsgård Multihus Formandsberetning: Årets gang Vinteren blev mere

Læs mere

Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 28. oktober 2015 Uggelhuse-Langkastrup Varmeværk

Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 28. oktober 2015 Uggelhuse-Langkastrup Varmeværk Referat af ordinær generalforsamling afholdt den 28. oktober 2015 Uggelhuse-Langkastrup Varmeværk Den 27. januar 2016 afholdes informationsmøde i Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk AmbA i Hørning Forsamlingshus

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling

Bedsted Fjernvarmes ordinære. Generalforsamling Bedsted Fjernvarmes ordinære Generalforsamling Onsdag, den 25. september 2013 Bestyrelsens mundtlige årsberetning v/ formand Jesper Abel Skovsted 1 Beretning Indledning Bedsted Fjernvarme A.m.b.A. (BFV)

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen

Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen Informationsmøde om udrulningen af fjernvarmen Selskabsform og ejerforhold Fjernvarme Horsens A.m.b.a. er ejet af forbrugerne Som ny forbruger bliver man andelshaver Fjernvarme er non profit Overskud betales

Læs mere

ETJ/ am. Vi er nu oppe på 128 tilmeldinger svarende til 79,5% af oliefyrsbrugere. Samtidig har 48 elvarmeforbrugere vist interesse for tilslutning.

ETJ/ am. Vi er nu oppe på 128 tilmeldinger svarende til 79,5% af oliefyrsbrugere. Samtidig har 48 elvarmeforbrugere vist interesse for tilslutning. ARKE Søren Hermansen Langgade 24 8305 Samsø ARKE Varme A/S Grenåvej 55-8200 Århus N Tlf. 87 39 04 04 - Fax 87 39 04 05 www.arke.dk - e-mail:arke@arke.dk Deres ref. Vor sagsbehandler Vor ref. ETJ/ am Dato

Læs mere

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND

TEMAMØDE OM VARMEFORSYNING LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND LØSNINGER FOR DET ÅBNE LAND STATUS: INDIVIDUELLE VARMEFORBRUGERE I REGION MIDT De individuelle varmeforbrugere står for 15 % af regionens samlede brændselsforbrug Opvarmningstype for boliger Energiforbrug

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DIN BYGNING - status og forbedringer Energimærkningsrapport Gåsebanken 17 4681 Herfølge Bygningens energimærke: Gyldig fra 5. april 2013 Til den 5. april 2023. Energimærkningsnummer

Læs mere

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6

Padborg Fjernvarme. Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg. Side 1 af 6 Projektansøgning for Udnyttelse af overskudsvarme fra Agri Norcold Side 1 af 6 Padborg Fjernvarme Projektansøgning for udnyttelse af overskudsvarme Fra Agri Norcold Industrivej 2, 6330 Padborg Udgivelsesdato

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Kløverprisvej 87 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-043631-001 Energikonsulent: Tom Kjørnæs Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse

Ref.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler

Læs mere

Referat. Bornholms Varme A/S 8.2.2013 165. Bestyrelsesmøde nr. 25 Den 8. februar 2013 kl. 13.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle. Medlemmer: Henry Bech

Referat. Bornholms Varme A/S 8.2.2013 165. Bestyrelsesmøde nr. 25 Den 8. februar 2013 kl. 13.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle. Medlemmer: Henry Bech Bornholms Varme A/S 8.2.2013 165 Referat Bestyrelsesmøde nr. 25 Den 8. februar 2013 kl. 13.30 Mødested: Toftelunden 1A, Hasle Medlemmer: René Nordin Bloch - (Formand) Martin Steen Jørgensen - (næstformand)

Læs mere

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK

SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK SOLVARME MM. VEDDUM SKELUND VISBORG KRAFTVARMEVÆRK Sydlangeland Fjernvarme Forslag til solvarme Informationsmøde 1 FREMTIDENS OPVARMNING I VEDDUM SKELUND OG VISBORG UDGANGSPUNKT: I ejer Veddum Skelund

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af varmerør. 0.9 MWh Fjernvarme 260 kr. 1150 kr. 4.4 år

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af varmerør. 0.9 MWh Fjernvarme 260 kr. 1150 kr. 4.4 år SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 32 Postnr./by: 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003636 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OBH

Læs mere

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde

Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012. Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Nordre Strandvej 46 NOTAT Projekt: 100.108 Næstved Varmeværk Dato: 17. april 2012 Til: NVV Fra: Lasse Kjelgaard Jensen Vedrørende: Udvidelse af Næstved Varmeværks eksisterende forsyningsområde Formål Formålet

Læs mere

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a.

Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. Punkt 11. Godkendelse: Etablering af solvarmeanlæg, Kongerslev Fjernvarme A.m.b.a. 2015-060394 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender projekt for etablering af

Læs mere

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe

Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Østvej 1 Postnr./by: 4880 Nysted BBR-nr.: 376-012074 Energikonsulent: Frederik Kindt Toubro Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Preben

Læs mere

BBR-nr.: 580-024287 Energimærkning nr.: 200013170 Gyldigt 5 år fra: 01-05-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-024287 Energimærkning nr.: 200013170 Gyldigt 5 år fra: 01-05-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rugkobbel 182 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-024287 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende

Projektforslag. i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Projektforslag i h t. Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg (BEK nr. 1295 af 13. december 2005) omhandlende Rørledning og varmeakkumulator for udnyttelse af overskudsvarme

Læs mere

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 740-003550 Energimærkning nr.: 200020254 Gyldigt 5 år fra: 11-09-2009 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Høghgårdsvej 9A Postnr./by: 8641 Sorring BBR-nr.: 740-003550 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger

Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger Økonomi i varmepumper - under varierende forudsætninger ERFA-MØDE KRAFTVARME & VARMEPUMPER Kolding, den 29. maj 2018 Projektchef Jørgen Risom, ingeniør M.IDA Dansk Fjernvarmes Projektselskab (DFP) Disposition

Læs mere

FJERNVARME I HVIDOVRE MIDT

FJERNVARME I HVIDOVRE MIDT MAJ 2014 HVIDOVRE FJERNVARMESELSKAB A.M.B.A. FJERNVARME I HVIDOVRE MIDT PROJEKTFORSLAG ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk MAJ 2014 HVIDOVRE

Læs mere

Føns Nærvarme. Rapport

Føns Nærvarme. Rapport Føns Nærvarme Rapport Muligheder for kollektive varmeløsninger i Føns NORDJYLLAND Jyllandsgade 1 DK 9520 Skørping Tel. +45 9682 0400 Fax +45 9839 2498 MIDTJYLLAND Vestergade 48 H, 2. sal DK 8000 Århus

Læs mere

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED

FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Næstvedvej 315 Postnr./by: 4760 Vordingborg BBR-nr.: 390-020122 Energikonsulent: Kurt Mieritz Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Mieritz-Consulting

Læs mere

Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter

Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter Energirådgivning i i Varmekilder i landbrug Belysningsanlæg Ventilation Malkeanlæg Køling Energibevidst valg i nye bygninger VE-produkter Energibevidst projektering LCC Life Circle Cost Levetidsomkostninger

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 10. August 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Introduktion til Farum Fjernvarme Hvilke muligheder er der for fjernvarme i industriområde Fremtidsplaner i Farum Fjernvarme

Introduktion til Farum Fjernvarme Hvilke muligheder er der for fjernvarme i industriområde Fremtidsplaner i Farum Fjernvarme Introduktion til Farum Fjernvarme Hvilke muligheder er der for fjernvarme i industriområde Fremtidsplaner i Farum Fjernvarme Farum Fjernvarme a.m.b.a blev etableret i 1964. Værket leverer varme til over

Læs mere

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark

Projektsammendrag Nordby/Mårup Samsø Danmark Beskrivelse Sol og flis i Varmeværk med solfangere og flisfyr. Fjernvarmeværket i får varmen fra 2.500 m2 solfangere og en 900 kw kedel, der fyres med træflis. Ideen til værket kom i 1998. En gruppe borgere

Læs mere

Fjernvarme fra SK Varme A/S

Fjernvarme fra SK Varme A/S GRUNDEJERFORENINGEN SKOVSØPARKEN www.skovsoeparken.dk bestyrelsen@skovsoeparken.dk Dato: 18. april 2011 Fjernvarme fra SK Varme A/S På sidste års generalforsamling blev omlægning til mere miljøvenlige

Læs mere