Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

Transkript

1 Nydanske kvinder i arbejde - 7 virksomme metoder i den beskæftigelses- rettede indsats for indvandrerkvinder

2

3 I 2007 fik CBR-Randers midler fra Integrationsministeriet til at gennemføre en beskæftigelsesrettet indsats i projekt Nydanske kvinder i arbejde. Målgruppen for projektet var indvandrerkvinder, hvis vej ind på arbejdsmarkedet var brolagt med forhindringer såsom manglende kompetencer såvel fagligt som sprogligt ligesom flere havde helbredsmæssige klager. Fælles for alle var ligeledes, at de havde været i kontanthjælpssystemet flere år og havde været ude i indtil flere aktiveringsforløb, uden at det havde fået dem ind på arbejdsmarkedet. Projektet var sammensat således, at deltagerne igennem et 1 år langt forløb skulle gennemgå 6 ugers undervisning, 20 ugers praktik med netværksmøder og afslutte med 26 ugers efterværn. En kombination af indsatser, hvor projektet både ville arbejde med deltagerens motivation og de faglige og sproglige kompetencer. Det succeskriterium, projektet har arbejdet ud fra var, at 50 % af deltagerne skulle opnå en afklaring af deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Det mål blev til fulde opnået, da projektet blev afsluttet med, at 59 % af deltagerne enten kom i arbejde, uddannelse eller havde afmeldt kontanthjælp. Denne folder har til hensigt at samle op på de erfaringer, der blev gjort i projektet. Set i bakspejlet mener vi at have identificeret 7 gode metoder i den beskæftigelsesrettede indsats overfor denne målgruppe. Metoderne er: En håndholdt indsats Undervisning i danske samfunds- og arbejdsmarkedsforhold samt jobsøgning Virksomhedsrettet opkvalificering med jobperspektiv Sproglig opkvalificering ude på arbejdspladsen Jobkonsulenten som hotline Mentor/sidemandsoplæring Etablering af netværk 3

4 1 En håndholdt indsats Begrænset erfaring med arbejdsmarked medfører behov for en håndholdt indsats, hvor der er individuelt fokus, tæt opfølgning og entydig vejledning. Individuel vejledning og samtale, der tager afsæt i den enkelte deltagers udgangspunkt kompetencemæssigt og familiemæssigt, er en vigtig del af den vellykkede indsats. I projekt Nydanske kvinder i arbejde, hvor forløbet strækker sig over et år, har det været muligt at få en langvarig og tæt kontakt mellem den enkelte deltager og koordinator. Det har sikret, at der bliver opbygget den fornødne tillid, respekt og forståelse, der med tiden har betydet en udvikling i den enkelte kvindes ressourcer med henblik på at komme ud på arbejdsmarkedet. Det tætte samarbejde mellem den enkelte kvinde og koordinator har desuden sikret en helhedsorienteret indsats, hvor flere ting er iværksat med henblik på afklaring af ressourcer og fremtidig tilknytning til arbejdsmarkedet. Herunder indgår trepartssamtaler med egen læge, iværksættelse af individuel opkvalificering, samarbejde om løsning for at få arbejdsopgaver i hjemmet til at spille sammen med det at være på arbejdsmarkedet. 4

5 2 Undervisning i danske samfunds- og arbejdsmarkedsforhold samt jobsøgning Manglende viden om arbejdsmarkedsforhold, det danske samfund og hvilke kompetencer der kræves for at kunne bestride forskellige jobtyper er ofte kendetegnende for den målgruppe, som projekt Nydanske kvinder i arbejde har haft som deltagere. Det medfører generelt manglende motivation for at komme i arbejde, da arbejde og de forventninger der er på en arbejdsplads, er ukendt land. Her virker en kombination af undervisning, virksomhedsbesøg og dialog godt i forhold til at få sat ord på fordomme, forventninger, rettigheder og pligter. I projekt Nydanske kvinder i arbejde er det denne del af projektet mange af deltagerne efterfølgende har givet udtryk for, virkede godt for dem. 5

6 3Virksomhedsrettet opkvalificering med jobperspektiv Når der etableres en praktik ude på en privat eller offentlig virksomhed, er det vigtigt, at jobperspektivet er klart. For medarbejderen er det meget motiverende at vide, at lærer man at løse arbejdsopgaverne tilfredsstillende, er et lønnet arbejde indenfor rækkevidde. I projekt Nydanske kvinder i arbejde var opgaven at søge den korteste vej til arbejdsmarkedet for hver enkelt af deltagerne. Det er i praksis gjort ved at etablere praktikker for en kortere periode og med tæt opfølgning på virksomheden. Typisk blev praktikken etableret for 4 uger ad gangen med opfølgning ca. hver 14.dag i opstartsperioden. Herefter med længere interval. På opfølgningsmøderne var der fokus på, hvilke opgaver medarbejderen skulle løse, evt. hvilke tiltag der skulle til af eksempelvis sprogundervisning, for at medarbejderen blev i stand til at bestride jobbet. Med denne tilgang bevarer man fokus hos såvel medarbejder som virksomhed på målet om lønnet arbejde. Efter en vellykket praktikperiode evt. med forlængelser, har vi i flere tilfælde oplevet, at deltageren har fået tilbudt ansættelser som afløser. Andre gange har vi set praktikanten gradvist gå fra offentlig forsørgelse til lønnet arbejde, ved med tiden at få flere og flere lønarbejdstimer suppleret med kontanthjælp, til de til sidst var fuldt ud selvforsørgede. 6

7 4Sproglig opkvalificering ude på arbejdspladsen Det er ofte kendetegnende for den målgruppe af kvinder, som projektet har arbejdet med, at danskkundskaberne er ringe. Nogle har derfor haft svært ved at udføre de arbejdsopgaver, de er blevet sat til, da de ikke har forstået de instrukser, der blev givet. Det har betydet, at arbejdstempoet bliver langsommere, og virksomheden efterlades med et indtryk af, at medarbejderen er sløv og uden initiativ. Det er vores erfaring, at problemet kan afhjælpes med individuelt tilpasset sprogundervisning ude på arbejdspladsen. Undervisningen kan bl.a. omfatte introduktion i alarmsystemer, gennemgang af rengøringsvogn, gennemgang af arbejdsopgaver mv. Sprogundervisning på denne måde, er en metode, der har øget arbejdstempoet og engagementet hos praktikanten. Denne praksisnære og individuelt tilrettelagte undervisningsform har derfor en rigtig god effekt og virker, da det bliver meget konkret for medarbejderen, hvad arbejdsopgaverne går ud på og hvad der forventes af dem. 7

8 5Jobkonsulenten som hotline I et praktikforløb kan der opstå akutte problemer ude på virksomheden. Det kan være, at medarbejderen har været fraværende i nogle dage, at arbejdsopgaver ikke udføres tilfredsstillende eller, at medarbejderen gang på gang går i alarmen. I disse tilfælde er det vigtigt, at både virksomhed og medarbejder kan trække på jobkonsulenten/projektkoordinator, der inden for kort tid har kunnet stille op ude på virksomheden. Går der for lang tid fra problemer opstår, til at der ydes hjælp til medarbejder og virksomhed, er der risiko for, dels at virksomheden mister interessen for at fortsætte samarbejdet, og dels at medarbejderen mister motivationen for at fortsætte sin opkvalificering. 8

9 6Mentor/sidemandsoplæring For mange er det overvældende at skulle ud på en arbejdsplads, løse arbejdsopgaver og indgå i et team af kolleger. Især hvis man aldrig før har været ude på en almindelig arbejdsplads, og derfor ikke kender til de uskrevne regler, der er på en arbejdsplads, og de arbejdsopgaver der skal løses. Her fungerer det godt med en fast kontaktperson/mentor ude på virksomheden. En der kan instruere i arbejdsopgaver, men som også kan introducere den nye medarbejder for kollegerne på virksomheden og bidrage til en social integration på arbejdspladsen. At være en del af en arbejdsplads og have god kontakt til og samvær med kolleger, bidrager positivt til at motivere og fastholde praktikanten på arbejdsmarkedet. 9

10 7Etablering af netværk Når man skal bryde med flere års forsørgelse på kontanthjælp, og overgå fra et liv derhjemme til at indgå aktivt på arbejdsmarkedet, opstår der mange spørgsmål. Der skal findes nye måder at få arbejdsliv og arbejdsopgaver i hjemmet til at forenes. Dette er en stor omvæltning af et velkendt liv, og ændringerne kan på forhånd se så store ud, at motivationen helt mangler. Derfor kan der være behov for at bearbejde de nye krav med andre i samme situation. I projekt Nydanske kvinder i arbejde er denne udfordring grebet an med etableringen af et netværk af kvinder, der alle har været i samme situation. Det har fungeret rigtig godt. Blandt andet har vi kunnet observere, at når det lykkedes for en projektdeltager at få ordinært arbejde, har det haft en meget positiv indflydelse på motivationen hos resten af netværkets deltagere. Hver gang en kom i job, blev håbet om selv at kunne opnå succes på arbejdsmarkedet større blandt de andre deltagere. Dernæst kunne de i praksis se, at arbejdsliv og familieliv godt kan forenes. Netværket blev også brugt til at vende spørgsmål fra det praktiske arbejdsliv, og som der indimellem var behov for at få sparring på. Det kunne være; hvordan spørger man om ferie, hvornår er man syg, hvad gør man, hvis man er syg eller hvad gør man, når man er færdig med sit arbejde, men først skal gå om en ½ time. I forhold til sådanne spørgsmål fungerer det rigtig godt, at netværket bruger hinanden og sammen drøfter løsninger. 10

11

12 Center for Beskæftigelse og Revalidering Ydervangen 1, 8920 Randers NV Tlf , Fax