PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog.

Transkript

1 PRAKTIKBESKRIVELSE 1. PRAKTIKPERIODE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Tlf.nr.: Bofællesskaberne Bofælleskabet: Kirkevej 25 (hus A, B, C og D). Administrationen: Gl. Skagensvej Skagen Hus A Administrationen Institutionens Hjemmeside adr.: Institutionsleder: Kontaktperson for praktik i pædagoguddannelsen: Kommunal: Privat: Anne Mette Mortensen Bitten Lohmann Elbrønd Kommunalt bofællesskab Regional: Side 1 af 11

2 Institutionstype/ foranstaltning Antal børn/unge /voksne Aldersgruppe Antal stuer / afdelinger Åbningstid Der bor i alt 24 voksne med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse fordelt i 4 huse. I det hus hvor den studerende vil være tilknyttet, bor der 6 beboere. Beboerne er fra 18 år og op efter. Beboeren har sin egen lejlighed med stue, te køkken og badeværelse. Der er fælles stue og køkken i hvert hus. Der er fælles personalerum og kontor, hvor personalet mødes til faglig sparring og pause på tværs af alle husene. Arbejdstiden ligger mellem kl i hverdagen samt hver 2. weekend. Der er både dag og aftenvagter, men det vil forekomme flest aftenvagter. Der er vågen nattevagt, men disse vagter har den studerende ikke. Institutionens formål jf. lovgrundlag. Der ydes bistand jf. 85 i Lov om Social Service og beboerne bor til leje efter 105 stk. 2. Støtten tildeles efter en vurdering af den enkelte borgers behov. Karakteristik af brugergruppen: Beskrivelse af den / de aktuelle børne- / bruger/borgergruppe. Beboerne har nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og enkelte sidder i kørestol. Fælles for alle er, at de har brug for meget pædagogisk støtte og vejledning i mange af livets facetter. Nogle beboere har ikke verbalt sprog. Flere beboere har behov for hjælp til personlig pleje. Den studerende kan møde beboere der har ADHD, Down syndrom, skadet fra fødslen, senhjerneskadet, demens, får sonde, har sukkersyge og andet. Beboerne deltager i nogle fælles og individuelle aktiviteter. Beboerne tager ofte til disse arrangementer med ledsager fra den kommunale ledsagerordning. Nogle gange kan den studerende deltage i disse aktiviteter. Der iværksættes flere aktiviteter i bofællesskabet, så som at spille spil, fælles spisning, film Side 2 af 11

3 hygge, fødselsdage, pool turnering, musik hvor der spilles på egne instrumenter, sang og dans og meget andet. Den studerende er velkommen til at planlægge og iværksætte aktiviteter, da beboerne holder af at der sker noget. Bofællesskabet er beboerens hjem, hvor de nyder at slappe af med hjemlig hygge, og stjernestunder med beboerne er noget vi vægter højt. BOF skal være et rart, hyggeligt og sjovt sted at være og den studerende er medvirkende til, at både beboere, personale og pårørende oplever det sådan. Arbejdsmetoder: Kort beskrivelse af praktikstedets pædagogiske praksis og teoretiske og metodiske grundlag (Uddybes senere i relation til uddannelsesplanens videns- og færdighedsmål) Vi yder støtte, hjælp og vejledning ift. den enkelte beboers egne værdier og dennes ressource i forhold til selv at kunne udføre sine dagligdagsgøremål. Det tilstræbes at tilgodese beboernes individuelle behov og at de har et godt liv med størst mulig livskvalitet. Livskvalitet er ensbetydende med selvstændighed. Selvstændighed er et produkt af medbestemmelse og sidstnævnte er blandt de vigtigste betingelser for menneskets opfattelse af frihed. Vi ønsker at give den enkelte borger optimal frihed. Der værnes om den enkeltes personlige integritet. Vi skaber forudsætninger, der fremmer muligheden for at en udvikling kan finde sted. Den socialpædagogiske støtte og omsorg ligger implicit i alle ydelser, som gives i forhold til beboerens konkrete individuelle behov og kan bestå af eksempelvis: Støtte og vejledning til socialt samspil med andre Strukturering af opgaver indenfor og udenfor hjemmet Hjælp til mestring af egen hverdag Individuel støtte og vejledning i forhold til kommunikation Etablering af og fastholdelse af sociale netværk, bl.a. familie, venner og kærester. Hjælp til kontakt til det offentlige system og samarbejdspartnere, som f.eks. læge, fysioterapeut og lign. Ledsagelse til aktiviteter, der indgår i beboerens pædagogiske plan. Hjælp til økonomi og post Støtte til sund kost og levevis Personlig hygiejne, både i form af rådgivning, vejledning, motivation samt praktisk hjælp i forbindelse med bad, barbering, tandbørstning, neglepleje mv Praktisk hjælp til eksempelvis rengøring, indkøb, tøjvask, administration af medicin, tilberedning af måltider og administration af personlig økonomi. Samarbejde med pårørende omkring etablering og fastholdelse af sociale netværk, bl.a. familie, venner og kærester. Side 3 af 11

4 En hjemmedag hver 6. uge hvor formålet er at ordne praktiske opgaver som eksempelvis frisørbesøg, handle personlige fornødenheder, rengøring og lign. Den lovmæssige handleplan er sammen med inklusionsparadigmet rammesættende for den pædagogiske indsats. I hverdagen sikres den faglige udvikling ved, at alle arbejder ud fra en fælles referenceramme en referenceramme, som danner rammen for det pædagogiske arbejde. Referencerammen hedder Inklusionsparadigmet. I disse rammer arbejdes der ikke ud fra en bestemt metode eller pædagogik, da den enkelte borger ikke skal tilpasse sig en sådan. Der gøres i stedet brug af en lang række pædagogiske redskaber. Vigtigst af alt er dog, at den enkelte beboer mødes med respekt, at der tages udgangspunkt i dennes interesser og motivationer. I Handicapafdelingen er de overordnede værdier anerkendelse, da vi ønsker at tage udgangspunkt i en anerkendende tilgang i mødet og samværet med borgeren. Selvbestemmelse, der en central værdi, idet vi ønsker at sætte den enkelte borgers selvbestemmelse og derigennem livskvalitet i centrum. Fælleskab, der sikrer, at vi arbejder ud fra en helhedsorienteret forståelse. Selvværd, der er en væsentlig værdi, da vi lægger vægt på at styrke borgerens selvværd og selvtillid. Livsudfoldelse, der er en integrerende værdi, idet det er vores overbevisning, at alle uanset funktionshæmninger og handicaps har mulighed for at lære og udvikle sig. Ansatte (pædagogiske faggrupper, andre faggrupper) Der er ansat pædagoger, SOSH, SOSA og ikke pædagogisk uddannet personale. Tværprofessionelt samarbejde in- og eksternt: Vi samarbejder med praktiserende læger, psykiater, fysioterapeuter, ergoterapeuter, fodterapeuter, ledsagerordning, aftenskole, dagtilbud, tandlæger, speciallæger, bandagist, Side 4 af 11

5 optikker, sygehus, VISO mm. Derudover ser vi pårørende som en ressource og hjælp. Vi har derfor et tæt samarbejde med de pårørende og andre personer i beboerens netværk. Særlige forhold omkring den studerendes ansættelse: Der underskrives tavshedspligt erklæring, indhentes straffeattest, Der udfyldes indberetningsskema, når det er påkrævet i henhold til lovgivningen. Den studerende modtager vejledning 2 timer hver. 14. dag. Den studerende deltager i et 2 dages intro forløb. Disse dage vil ligge hurtigst muligt efter opstart og andre nye medarbejdere deltager også. Hvis der ikke er andre nye medarbejdere i denne periode, så vil undervisningen foregå i forbindelse med anden vejledning. Dagene ser således ud: 1. Dag IT oplæring CSC undervisning. Retningslinjer for beskedbøger, kardex og kalender. Medicinhåndtering retningslinjer. Mailsystem, intranettet, personligt og tværfagligt drev. 2. Dag Faglig orientering Organisationsstruktur kommunens overordnet og BOF s. Den pædagogiske referenceramme. MED udvalg. Intro til lov om magtanvendelse. Vold på arbejdspladsen. Arbejdstid intro af tjenesteplaner/vikarplaner. Arbejdstidsregler, tilsynsbog, ønskebog. Side 5 af 11

6 Den studerende får forflytningskursus i det omfang det er aktuelt i det konkrete hus. Den studerende vil få vejledning af vejleder i håndtering af beboer midler. Arbejdsforhold Forventes den studerende at arbejde alene? Da den studerende i denne praktik er oveni normeringen, vil den studerende ikke komme til at arbejde alene. Ved bekræftelse: hvor meget og hvordan? Øvrige oplysninger Ledelsen har kontor på Gl. Skagensvej. Ledelsen deltager på de faglige møder. Ledelsen er altid at træffe på mail eller telefon, hvis man har behov for sparring. Side 6 af 11

7 Uddannelsesplan for 1. praktikperiode Praktikstedet skal jf. bekendtgørelsen 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder, praktikstedet kan modtage studerende. Planen skal udarbejdes i overensstemmelse med kompetencemålene for de relevante praktikperioder med angivelse af relevant litteratur, organisering af praktikvejledning og af kontakt til professionshøjskolen. Uddannelsesplanen udarbejdes i samarbejde med professionshøjskolen. Specialiseringsmuligheder: Hvilke specialiseringsmuligheder kan praktikstedet tilbyde? (Sæt X - Nogle praktiksteder, kan tilbyde flere specialiseringsmuligheder. Vi opfordrer til, at praktikstedet angiver primær og evt. sekundær specialiseringsmulighed) Primær: Sekundær: Dagtilbudspædagogik Skole- og fritidspædagogik Social- og specialpædagogik x Side 7 af 11

8 Valgfagsområder: Følgende emneområder er valgfag for de studerende i løbet af uddannelsen. Hvilke af disse emneområder kan ses i det daglige arbejde i institutionen? 1) Kreative udtryksformer. 2) Natur og udeliv. 3) Sundhedsfremme og bevægelse. 4) Medier og digital kultur. x x x x 5) Kulturprojekter og kulturelt iværksætteri. 6) Social innovation og entreprenørskab. 7) Kulturmøde og interkulturalitet. Side 8 af 11

9 Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål for 1. praktikperiode. Pædagogens praksis. Praktikken retter sig mod deltagelse i pædagogisk praksis inden for det pædagogiske arbejdsområde. Kompetencemål: De studerende kan begrunde, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter gennem deltagelse i pædagogisk praksis på praktikstedet, herunder vurdere egne læreprocesser i praksis. Vidensmål: Den studerende har viden om Færdighedsmål: Den studerende kan Hvilke muligheder for læring kan etableres gennem den daglige pædagogiske praksis og praktikvejledningen? a) Hvad har den studerende mulighed for at lære hos os i forhold til videns- og færdighedsmålet? b) Hvordan kan den studerende lære dette gennem deltagelse, litteratur, observation og refleksion og hvordan understøtter vi den studerendes læring? praktikstedets målgrupper samt praktikstedets pædagogiske og samfundsmæssige opgaver, anvende viden om praktikstedets samfundsmæssige opgaver i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde, a) Den studerende vil udvikle relationer med beboerne ved at indgå i det pædagogiske arbejde så som pleje og omsorgsopgaver, vejledning, guidning, samt pædagogiske processer med beboerne med nærvær, respekt og empati. Den studerende vil få et indblik i beboerens fysiske og psykiske funktionsevne. Dette være sig fx Down syndrom og epilepsi. Den studerende vil få et indblik i de pædagogiske mål og hvordan der skal arbejdes med disse. b) Dette sker gennem at hjælpe beboerne ved fx epileptiske anfald, herunder at støtte beboeren og observerer at der evt. gives PN Side 9 af 11

10 medicin. målsætning, tilrettelæggelse og organisering af pædagogisk praksis, herunder om pædagogiske metoders effekter, evaluerings-, undersøgelsesog dokumentationsformer og såvel den sundhedsmæssige som den dannelsesmæssige betydning af sunde madvaner, måltidskultur, hygiejne og indeklima. målsætte, tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogisk praksis med inddragelse af viden om effekten af forskellige pædagogiske metoder, dokumentere og evaluere egen deltagelse i pædagogisk praksis, herunder reflektere over kvaliteten i egne læreprocesser, og anvende viden om sundhed og sundhedsfremme i tilrettelæggelsen af det pædagogiske arbejde. Der arbejdes dagligt med målene, og den studerende vil også have mulighed for at fordybe sig i den pædagogiske plan og evt. deltage i et handleplansmøde. a) Den studerende kan tilrettelægge, gennemføre, analysere, evaluere og perspektivere pædagogiske processer i den daglige pædagogiske praksis ud fra beboernes funktionsniveau, ønsker og behov i samarbejde med vejleder. b) Dette kan den studerende gøre alene, i samspil med kollegaer, til vejledningstimerne og i studiegruppen. a) Den studerende vil blive introduceret i vores It system CSC vitae. Her noteres bl.a. daglige notater som dokumentation for det pædagogiske arbejde. b) Den studerende vil selv skulle noterer i notat. a) Den studerende vil få et indblik i, hvordan beboeren støttes og vejledes til personlig hygiejne. Ved enkelte beboer ydes der hjælp til fx tandbørstning eller bad, hvilket den studerende aktiv vil deltage i. Den studerende vil få et indblik i, hvordan man kan støtte en beboer i sund kost. Dette indeholde både, at være rolle model og vise den sunde livsstil, men også hvordan en beboer med nedsat kognitiv funktionsevne, vil kunne præsenteres og forstå at holde en sund livsstil. b) Dette gøres ved at observerer det øvrige personale, og derigennem få nogle kommunikative redskaber, så den studerende Side 10 af 11

11 selv lærer at guide og vejlede. Angivelse af relevant litteratur: - Handicapafdelingens pædagogiske og organisatoriske referenceramme. - Bofællesskaberne er inspirerede af Daniel Stern samt Bo Hejlskov Elven. Side 11 af 11