Skrivekulturer, teknologier og elevers udvikling som skrivere Casestudier af en tvetydig og kompleks cocktail på stx og htx

Transkript

1 Skrivekulturer, teknologier og elevers udvikling som skrivere Casestudier af en tvetydig og kompleks cocktail på stx og htx Nikolaj F. Elf, lektor, ph.d., IKV Konferencen Faglighed og skriftlighed, SDU, 21. januar 2015

2 Mål og disposition Mål Dele en analyse af to cases om Martin og Amalie med jer Tese: Caseanalysen illustrerer en kompleks og tvetydig cocktail i forholdet mellem skrivekultur, teknologi og elevers skriveridentitetsudvikling Refleksioner med og fra jer om teknologi i et skrivedidaktisk refleksionsfelt Disposition Oplæg af mig 25 minutter: teori, data, analyse, fund, perspektiver Respons fra Mimi Olsen, bl.a. fagkonsulent for mediefag på stx, 10 minutter Summerefleksionsspørgsmål til jer Plenumsamtale

3 Undersøgelsens design To cases: Martin og Amalie i samme 9. kl. som går videre til hhv. stx og htx Data fra klasserumsobservationer samt elevskrivning og -interview Teorier og modellering Illuminerende analyser af spørgsmålet om skrivekultur, teknologi og elevers skriverudvikling

4 Skrivekultur Model til analyse af skrivning som sociokulturel handling

5 Teknologi Forskellige begrebsliggørelser og metaforer A) Undervisningsteknologier, B) læringsteknologier og C) afledningsapparater (se fx Elf og Paulsen 2012) A) Værktøj, B) medie, C) socialisation, D) praksis (Hanghøj 2013) En pragmatisk position Mellem boostere og doomstere (jf. Cuban 1993) Teknologi i gymnasieskole hverken styret af teknodeterminisme eller naiv socialdeterminisme (Elf og Paulsen 2012) En kompleks dynamik formet af en social praksis knyttet til bestemte literacy /skrivepraktikker i fag og skole på den ene side og et uforudsigeligt og ukontrollabelt overskud knyttet til elever og læreres måder at identificere sig med læremidler på på den anden side (Elf in press)

6 Skriveridentitet Skrivning som foranderlig identifikationsproces Eleven konstruerer identitet gennem skrivning (Ivaniĉ 1998, 2006) Fire aspekter af skriveridentitet Prototypisker former for selvhed muliggjort i en social kontekst Selvbiografisk selv Diskursivt selv, konstrueret tekstuelt Autoritativt selv, konstrueret diskursivt

7 Martin og Amalies overgang fra 9. kl til gymnasiale uddannelser 9 kl. på Sydvestskolen: en literacyinteresseret skole kendetegnet ved analoge teknologier og behersket interesse fra skolens side overfor digitalisering (data ; jf. Christensen, Elf & Krogh 2014; interview i Folkeskolen) Spørgeskemaundersøgelse: Elever på tre skolers 9. klasse-årgang Fritidsbrug: 40% af eleverne skriver i gennemsnit 1-3 timer om dagen i elektroniske medier. 13% mere end 6 timer om dagen. 48% angiver at de skriver mere end 30 sms er om dagen Diskrepans: 53% af eleverne ser skoleskrivning og fritidsskrivning som to helt forskellige verdener Martin identificerede sig ret meget med faglig it-brug, viser flere skrivehændelser; Amalie gjorde ikke, snarere tværtimod Overgangsdynamik: Fra høj regulering og lidt brug af digital teknologi i folkeskolen til lav regulering og forskelligartet selektiv brug i gymnasiet

8 Fund fra Martin på stx Lokal skoleskrivekultur: Fra overvejende analog kultur til opbrud i teknologiske praktikker: fokus, kurser, kampagner, fx tips på toilettet! Lærerfaglig skrivekultur: Integration og eksperimenter i fag, fx kemi og dansk Elevskrivekultur præget af meget varierede praksisser: Fx brugte mange, men ikke alle bærbare; mange, men ikke alle deltog i kollaborative samskrivningpraksisser på FB Skriveridentitet: Martins overraskende refleksive udvikling fra digital booster til analog pragmatiker i dialog med lærer(e)

9 Eksempel: Konstellation fra Martins danskundervisning efterår 2010 [Skriveordre] [Elevbesvarelse] [Interview] [Martin i interview om opgave: Fri opgave, det er jo altid dejligt (5. nov. 2010). Hvad siger opgaven om Martins skriveridentitet på et selvbiografisk niveau og som det konstrueres i fag? Den lystfyldte, spontane, kommunikativt orienterede skriver. [Respons]

10 Fund fra Amalie på htx Lokal skoleskrivekultur: Teknologi har altid spillet en central rolle i htx skolekultur; men de mange teknologier relateres ikke nødvendigvis til skrivning og læring, idet mange htx-lærere enten identificerer sig som ikke-skrivelærere eller som lærere der endnu kun ved lidt om skrivning og dens betydning for undervisning og læring; og så var der smartboardet der ikke virkede Lærerfaglig skrivekultur: teknologi indgår (mere eller mindre reflekteret) i alle fag og fagligt samspil, fx i fag som fx Kom/it, teknologi- og teknikfag, engelsk, dansk; men mindre i matematik, hvor læreren havde udviklet en særlig analogt orienteret skrivedidaktik Elevfaglig skrivekultur: 100% brug af bærbare fra day 1; generelt stærk identificering med it; mange aflednings-iagttagelser; kønnede identificeringer som førte til problematiske arbejdsdelinger, fx i engelsk Skriveridentitet: Amalie identificerer sig fortsat ikke nævneværdigt med it: lærer sig det da, tilegner sig diverse mangeartede it-færdigheder og kompetencer, men har svært ved at etablere et selvkritisk refleksivt blik på teknologi

11 Eksempel på teknologibrug i Amalies case i første tværfaglige projekt på htx I Kom-it-undervisningen sad eleverne i et computerlokale og arbejdede med at lave rapporten, og det gjorde de også i matematikundervisningen. I Kom-it havde læreren i foregående undervisning brugt en del tid på form: hvordan en powerpoint ser ud og ikke ser ud i faglig sammenhæng. I matematik understregede læreren at der i deres præsentation skulle indlægges en redegørelse for en matematisk problemstilling. For at hjælpe dem på vej indledte han med at lave og illustrere nogle af de beregninger eleverne skulle lave. I den forbindelse brugte han både tavle og programmet MathCat. I engelsk havde læreren grebet det lidt anderledes an. Hun havde dem kun i ét modul. Så hun fokuserede på flyvningens kulturhistorie, havde fundet en artikel fra New York Times om den første kvinde der krydsede Atlanten i fly, og så arbejdede hun med at lade eleverne brainstorme og mindmappe over emner der relaterede sig til den overordnede projektproblemstilling og artiklen. (feltkommentar 28. okt. 2010, mine fremhævninger)

12 Udvikling i dansk: skriftlig eksamen med adgang til it Elevtidsopgave/skriveordre til Amalie i dansk htx med brug af it, dec. 2012

13 Amalies terminsprøve i dansk med adgang til it med respons, januar 2013

14 Samtale med Amalie 18. februar 2013 om terminsprøve i dansk I/IV Amalie: jeg har egentlig også fået mine skriftlige terminsprøver tilbage, dansk og matematik i hvert fald ( ) Nikolaj: ja gør det det kunne være rigtig spændende at se den (pause i samtale) Amalie: dansk, det gik ad helvedes til, jeg tror aldrig jeg har aldrig fejlet så meget, det var helt forkert Nikolaj: men lad os prøve at starte med den så, hvad gik opgaven ud på? Amalie: jeg valgte den hvor jeg skulle jeg skulle skrive en kronik, og så skulle jeg reflektere over den. Nikolaj: altså metareflektere over kronikken? Amalie: ja sådan se på se på øh mine valg i forhold til skrivestil og i forhold til målgrupper og sådan noget, men øh, jeg ved ikke hvad fanden jeg har haft gang i, jeg har, jeg fik en kronik, jeg læste en kronik i det der opgavesæt, og så har jeg skrevet en kroniklignende men så når jeg ser tilbage på den nu så er den helt væk den dag i dag, så har jeg mere lavet en analyse af den anden kronik jeg havde skrevet, jeg ved ikke hvad fanden jeg Nikolaj: okay så du får ligesom blandet nogle genrer sammen? Amalie: ja meget, jeg ved ikke, jeg kan huske jeg var syg den dag men jeg synes da jeg havde det fint nok Nikolaj: hvad var emnet? Amalie: det var sådan noget dannelsesrejse og sådan sabbatår efter gymnasiet, og så har jeg bare reflekteret over noget fuldstændig forkert Nikolaj: hvad er det for nogle kommentarer som øh [peger på elevtekst]? Amalie: ja men hun streger ud og så skriver aldeles aldeles forfejlet, at dit sprog er meget godt og, noget andet det er også godt nok men jeg går meget fejl af genren, det kunne lige så godt have været redegørelse plus diskussion af tekst, ja, og det er jo det altså, jeg har lavet en forkert opgave åbenbart, selvom jeg godt vidste det var det andet jeg skulle lave Nikolaj: hvad er det så en kronik skal? Amalie: jamen en kronik den skal lave en mere personlig vinkel på et et område et emne, og en problemstilling eller et eller andet, gå ind og jamen debattere og komme med nogen synspunkter måske, sætte nogen synspunkter op mod hinanden og så ligesom skrive det lidt mere ned på jorden ja, med sine egne ord og ikke bare reflektere over hvad ham her den anden han har skrevet

15 Samtale med Amalie om terminsprøve II/IV Nikolaj: mhh, så det er et helt eksamensæt? Amalie: ja det var en terminsprøve ligesom hvis jeg var til eksamen til sommer Nikolaj: så det var fem timer var det fem timer? Amalie: ja jeg tror det var fem timer Nikolaj: hvad tænker du egentlig om den den situation, den terminsprøve? Amalie: det er sgu fint nok det gør mig ikke noget, og det var egentlig et spændende opgavesæt, jeg har bare fejlet totalt, det plejer egentlig at gå meget godt, i hvert fald bedre end det her Nikolaj: ja for du har fået højere karakter i nogen af de andre tekster Amalie: ja jeg har aldrig fået fire i dansk før, det er sådan helt skræmmende men det er okay, sådan er det Nikolaj: hvad tager du med dig med den oplevelse? Amalie: at genre skal jeg fokusere meget mere på, og fundet mine genrepapirer frem, jeg har jo en masse gode tips til kronik og gode tips til dit og dat, så det skal jeg have med næste gang og fokusere rigtig meget på Nikolaj: må I tage det med? Amalie: vi må have alt med, og de nye former i danskprøven i år er der kommet, en ny reform der hedder, vi også må bruge internettet nu, så vi må gå på internettet og finde kilder under eksamenssituationen, så det er fint nok Nikolaj: var det også situationen under terminsprøven? Amalie: ja, der gik jeg ind på nettet og fandt en hvad hedder sådan en en artikel der modsagde den anden kronik jeg havde så, men man må gerne have kilder med men man skal være kildekritisk og bevise at du ikke bare tager hvad som helst fra nettet, og man må ikke kommunikere, du må kun hente ned du må ikke skrive til folk Nikolaj: er det det der sker så, mellem os sagt? Amalie: hvad?

16 Samtale med Amalie om terminsprøve III/IV NE: altså at man ikke må kommunikere med andre? Amalie: nåh men det skal man, ligesom til terminsprøven der var jeg lidt ligeglad, men jeg ved at jeg dumper hvis det bliver opdaget til sommer så det gør jeg ikke, det er der ingen grund til, så kan jeg godt holde mig fra at kommunikere i fem timer, det er ikke fordi jeg spørger om hjælp det er mere sådan hvis min kæreste sidder i den anden ende så er det lige så hyggeligt at sidde og skrive sammen, det vil jeg ikke risikere min eksamen på, så kan man ligeså godt lade være Nikolaj: hvad synes du om at I kan gøre det, og det ligesom bliver bragt ud på internettet? Amalie: det synes jeg er helt fint, det andet synes jeg er lidt forældet når man nu bruger nettet så meget i almindelige situationer, hvorfor skulle man så ikke, det fylder sindssyg meget i hvert fald på htx at vi altid bruger kilder på nettet og bliver trænet i at være kildekritiske og undersøge vores kilder og sådan noget, så hvorfor skulle vi ikke testes i det i dansksituationen, altså det synes jeg sgu er helt fint, det kommer selvfølgelig til at kræve lidt altså men så kan man sige hvis folk vælger at snyde, det kan man gøre på mange måder, så må det være, så må det være den risiko de tager med sig, hvis de bliver opdaget, så dumper de og ellers så må man selv vurdere om man har råd til at løbe den risiko tror jeg, men man kan sgu altid snyde, det tror jeg ikke engang vil gøre det lettere, tror bare derimod der kommer skærpet fokus på det Nikolaj: Hva så, synes du det bliver mere komplekst, altså for dig som elev at skulle skrive sådan en? Amalie: Det ved jeg ikke, det er ikke fordi jeg at jeg går ned i karakter hvis jeg ikke gør det det, og jeg ved heller ikke om det kan trække op, det kan bare, det hæver selvfølgelig niveauet lidt at man kan, fordi det er ikke bare det helt sikre, kilder der er i opgavesættet, kan du bruge uanset hvad, de er alle sammen relevante, her skal du lidt selv ud og vurdere om det har relevans, du kan næsten altid dreje det i en eller anden retning som du vil, jeg synes, på mig gør det ikke nogen forskel jeg synes egentlig det er fint nok jeg har muligheden for det Nikolaj: I den kronik du nu skrev der, hvad var det for en en en kilde du så fandt frem til og hvordan fandt du frem til den?

17 Samtale med Amalie om terminsprøve IV/IV: tema om brug af kilder fra internet Amalie: jeg tror jeg fik en ide altså, det er jo også det med nettet, det indeholder jo bare alt, så jeg fik en ide om at jeg ville, ja jeg brugte, fandt en kilde, to kilder fra nettet faktisk, en hvor jeg skulle, jeg fandt sådan et jeg har kaldt den dannelsesrejsen anno 2013 og så har jeg så fundet noget kilde og forklaret om dannelsesrejsen i 1600 tallet og ligesom set på hvordan var det dengang og kan man drage sammenligninger med i dag, og så har jeg fundet en artikel, regeringen vil afskaffe fjumreår fordi jeg har den her artikel, en kronik der siger fjumreår og det der år det er rigtig godt at holde sabbatår, og så vil jeg ligesom finde en der siger det modsatte, og så er det bare at søge og så til sidst finder man en der siger det modsatte fordi det kan du, nettet har det hele, så det var mere i stedet for bare at søge og søge, så fandt jeg ud af hvad jeg ville bruge, og så fandt jeg det Nikolaj: får du egentlig ros for den del af opgaven eller hvordan? Amalie: jeg tror bare generelt hun har synes det var lort og ikke gider at læse den, så hun skriver mit sprog det er ok og sådan Nikolaj: synes du selv det giver mening og også i en kronik at gøre det sådan? Amalie: ja det synes jeg man godt kan sige, altså en kronik er måske lidt mindre fordi du kan gå ud og jeg tror faktisk at kravet var at jeg skulle have en kilde fra nettet Nikolaj: nå okay Amalie: hun kommenterer ikke mine kilder Nikolaj: men synes du det ændrer danskfaget at I nu får mulighed for? Amalie: danskfaget det er er mere sådan at det er eksamenssituationen der er anderledes fra vores almindelige timer så jeg synes egentlig bare det har gjort, det giver os bedre en mulighed for at vise hvad vi kan i dansk end hvor vi rent faktisk skal gøre det vi bruger i dansk, det kunne lige så godt have været en opgave vi fik stillet i dansk det her, og så bare fem timer ik, så jeg synes egentlig det er mere der hen af.

18 It-adgang i dansk til eksamen ændrer lærerfaglige og elevskrivepraktikker Amalie mener det at kunne gå på internettet til eksamen svarer godt til det man arbejder med i undervisningen og generelt skal på htx, og det man i øvrigt skal kunne uden for/efter skolen, særligt hvad angår kildekritik Amalie vil for alt i verden undgå at snyde/plagiere, så indsætter talrige bibliografiske referencer i kronikbesvarelse Det ændrer skolegenren og er til dels et paradoksalt brud på den virkelige kronikgenre 18

19 8 skrivedidaktiske nøglebegreber som også er relevante når vi taler om teknologi 1. Fagdiskurs 2. Genre 3. Skrivehandling 4. Tekst 5. Udvidet skrivning 6. Skriveproces 7. Feedback/respons 8. Skriveridentitet

20 Skriveordre i Amalies fag Teknik tekstil og s.1/3 produktion, 3. htx Meget kompleks projekt-gruppeopgave hvor elever bedes om at skrive i en række sammensatte diskurser, genrer, skrivehandlinger og tekster som forudsætter høj grad af bevidsthed om teknologier og deres læringspotentiale Diskurs: Fagligt samspil af diskurser mellem teknikfag og studieretningsfag Genre: En række genrer, bl.a. formidlingsposter; selvevaluering; rapport, herunder moodboard og colourbar-code Skrivehandlinger: i SO-del bl.a. formidle (redegøre, beskrive) opgave til andre elever, ræsonnere sig frem til et fagligt samspil mellem to fags diskurser og evaluere (selvbedømme, vurdere, kritisere?) projektet. I tekstil rapport-del skal de bl.a. give et stemningsindtryk af t-shirt-ideen (narrativisere, æstetisere) i moodboardet samt lave en produktudviklingsplan (eksponere, berette i fiktiv narrativ forstand).

21 Amalies elevtekst Udtrykssituationen (formål, modtager, genre) Indhold Form Kompositioner Valg af repræsentationsformer Teksttrekanten i en lingvistisk version hensigtsmæssig til at vejlede og give respons til rent verbalsproglige elevprodukter, fx SOevaluering Orden Præcision Formalia Teksttrekant i en semiotisk-teknologisk forståelse hensigtsmæssig til vejledning af og respons til udvidet skrivning

22 Udvidet (multimodal) skrivning I loven: Stk. 2. Skriftlige arbejder kan have form af tekster, rapporter, itpræsentationer, multimedieproduktioner mm. (UVMs gymnasiebekendtgørelse; se også nyt reformudkast) Definition et bud: Udvidet skriftlighed betyder at man kan (og skal) lære eleverne at producere faglig mening i hensigtsmæssige repræsentations- og kommunikationsformer der passer til den faglige udtrykssituation, gennem brug af relevante teknologier, såvel digitale som ikke-digitale Praksisudfordring: Stadig flere elever identificerer sig med multimodal skrivning; og faglig (og videnskabelig) skrivning udvikler sig også mere og mere multimodalt. Men multimodal skrivning udfordrer dominerende forståelse af fagdiskurs, faglige genrer, skrivehandlinger og tekster dvs. det udfordrer fags (skrive)didaktik.

23 Fund, spørgsmål og perspektiver Forholdet mellem teknologi, skrivekultur og skriveridentitet må forstås som komplekst og tvetydigt Komplekse skrivekulturer i tre dimensioner (lokal skrivekultur, lærerfaglig skrivekultur og elevskrivekultur) i relation til tvetydige skriveridentificeringsprocesser Teknologi er uafklaret begreb og fænomen i skolers skrivekulturer. Mange spørgsmål, fx: Ejerskab: tilhører teknologi bestemte fag (fx mediefag og kom/it samt dansk) eller er det et begreb som alle fag(lærere) må forholde sig til i skrivning i fag og på tværs af fag? Det konkrete og nære normative didaktiske spørgsmål: Hvilken teknologibrug er bedst i hvilke fag for hvilke elever til hvilket indhold med hvilke begrundelser? (de didaktiske hvordan, hvad, hvorfor og hvem-spørgsmål) Det abstrakte og fjerne spørgsmål: Teknologi i lyset af vidensøkonomi, globalisering og migration hvilket kommunikativt kompetencebegreb er det mest adækvate?: digital literacies, ICT literacy, media literacy, 21st century literacies, semiocy, digital dannelse Er vi på vej mod en ny orden, forstået som arbejdsorden, kommunikativ orden og epistemologisk orden (jf. New London Group 1996; Street & Robinson-Pant 2012)? Ned på jorden igen: Hvordan komme videre i disse refleksioner på praksisniveauet? Aktuelle erfaringer fra et forsknings- og udviklingsprojekt på VUC

24 Respons fra Mimi Olsen Kommentarer og evt. 1-2 spørgsmål til mit oplæg Egen refleksion over teknologi og medier i et skrivedidaktisk perspektiv på gymnasialt niveau

25 Summespørgsmål til jer Vælg mellem et af disse spørgsmål: 1. Hvordan medformer teknologiske praktikker jeres Lokale skoleskrivekultur Lærerfaglige skrivekulturer Elevskrivekulturer? 2. Hvordan iagttager I at elever bruger teknologi til at lære at skrive i fag, og hvordan lærer de sig fag gennem teknologipåvirket skrivning? Hvilke fordele og ulemper, potentialer og problematikker, oplever I i hverdagen hvad angår teknologi?

26 Frokostpause Gå tilbage til der hvor vi startede

27 Referencer (Christensen, Elf, & Krogh, 2014; Cope & Kalantzis, 2000; Elf & Paulsen, 2013; Ivanič, 1998, 2006; Street & Robinson-Pant, 2012){Elf, in press #595} Christensen, T. S., Elf, N. F., & Krogh, E. (2014). Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse. Odense: Syddansk Universitetsforlag. Cope, B., & Kalantzis, M. (Eds.). (2000). Multiliteracies. Literacy, learning and the design of social futures. London ; New York: Routledge. Elf, N. F. (in press). Teknologi, skrivekultur og skriveridentitet. In A. Skaftun, A. J. Aasen & P. H. Uppstad (Eds.), Skriv! Les! 2. Bergen: Fagbokforlaget. Elf, N. F., & Paulsen, M. (2013). Brug af it i gymnasiet - muligheder og umuligheder. In P. Kaspersen, G. H. Ingerslev, J. Dolin & E. Damberg (Eds.), Gymnasiepædagogik (2 ed., pp ). København: Hans Reitzel. Hanghøj, T. (2013). It og medier som grænseobjekter i danskfaget: med computerspil som eksempel. Cursiv, 12, Ivanič, R. (1998). Writing and Identity. The Discoursal Construction of Identity in Academic Writing. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company. Ivanič, R. (2006). Language, learning and identification. In R. Kiely, P. Rea-Dickens, H. Woodfield & G. Clibbon (Eds.), Language, Culture and Identity in Applied Linguistics (pp. 7-29): Equinox. Street, B., & Robinson-Pant, A. (2012). Students' and Tutors' Understanding of 'New' Academic Literacy Practices. In M. Castello & C. Donahue (Eds.), University Writing: Selves and Texts in Academic Societies (pp ). Bingley: Emerald Group Publishing Limited.