Evaluering af projekt "Kompetenceafklaring og innovative læringsforløb"

Transkript

1 Når Viden skaber resultater--- Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling Evaluering af prjekt "Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb" April 2008

2

3 Statens Center fr Kmpetence- g Kvalitetsudvikling Evaluering af prjekt "Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb" April 2008 Rambøll Management A/S Nørregade 7A DK-1165 København K Danmark Telefn

4

5 Indhldsfrtegnelse 1. Indledning Prjektet Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb Opgaven g rapprtens pbygning 4 2. Samlet vurdering af prjektet 6 3. Sklenetværket g partnerskaber Målene Analyse af netværk Beskrivelse af netværkene g betydningen af prcesstøtte Resultater af netværkene Netværk på sigt g frslag til frbedringer Analyse af partnerskaber Resultater af partnerskaber Betydningen af prcesstøtte Partnerskaber på sigt g frslag til frbedringer Opsamling De knkrete IKA-frløb Målene Analysen Succesfulde aspekter i IKA-frløbene (hvad virker) Barrierer i frbindelse med individuel kmpetenceafklaring Frslag til frbedringer Opsamling Fører IKA til kmpetenceudvikling? Målene Analysen Opsamling Metder g kilder anvendt i evalueringen Kilder Metder 33 Bilag A: Interviewguides til fkusgrupper 35 Fkusgruppe med skler 35 Fkusgruppe med arbejdspladser 37 I

6

7 1. Indledning I frbindelse med verenskmstfrhandlingerne i 2005 (OK-05) er der sat fkus på kmpetenceudvikling af krtuddannede i staten 1. SCKK s bestyrelse har derfr besluttet at igangsætte en række udviklingsinitiativer g frmidling af erfaringer med kmpetenceudvikling af de krtuddannede grupper g enkeltpersner. IKA Individuel kmpetenceafklaring er valgt sm ramme fr kmpetenceafklaringsprcessen. IKA er frankret i AMU-systemet g beskrevet i Lv m Arbejdsmarkedsuddannelser mv. Lvgrundlaget fr anerkendelse af realkmpetencer g gennemførelse af individuelle kmpetencevurderinger er dg blevet revideret pr. 1. august 2007, således at der ikke længere er tale m individuel kmpetenceafklaring, men individuel kmpetencevurdering (IKV). Hvedprincipperne i IKA i AMU gælder gså fr IKV i AMU. Ordningen har således stadig et klart uddannelsessigte, g vurderingsstandarden fr den individuelle vurdering er, ligesm med IKA stadig de handlingsrettede målbeskrivelser, sm indgår i de fælles kmpetencebeskrivelser (FKB). 2 Frnyelsen ligger primært i, at den enkelte medarbejder får mulighed fr at få anerkendt sine realkmpetencer g få papir på det, vedkmmende allerede kan i frm af et uddannelsesbevis fr kmpetencer svarende til hele arbejdsmarkedsuddannelser/enkeltfag g/eller et kmpetencebevis svarende til dele af en arbejdsmarkedsuddannelse/enkeltfag. Hensigten er at give den enkelte medarbejder det bedst mulige grundlag fr at bygge videre på sin viden, sine færdigheder g kmpetencer, uanset hvr g hvrdan de er pnået. I indeværende rapprt anvendes IKA/IKV sideløbende sm beskrivelse af de gennemførte frløb. 1.1 Prjektet Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb Prjektet Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb er gennemført i periden fra juni 2006 til nvember 2007 på initiativ af SCKK g i samarbejde med knsulentfirmaet New Insight A/S samt tte uddannelsesinstitutiner g en lang række statslige arbejdspladser. Det verrdnede frmål med prjektet Kmpetenceafklaring g læring er at få skabt ngle strukturelle g rganisatriske betingelser, sm kan medvirke til at fremme kmpetenceudvikling af krtuddannede i staten. De strukturelle g rganisatriske betingelser består af: /38

8 Dannelse af sklenetværk g partnerskaber Gennemførelse af eksemplariske g innvative kmpetenceudviklingsfrløb fr krtuddannede (piltfrløb) Frmidling af viden m mulighederne fr kmpetenceafklaring g -udvikling 3. Gennem prjektet skal der skabes netværk mellem de deltagende skler g partnerskaber, mellem skler g arbejdspladser samt udarbejdes infrmatinsmateriale til statslige arbejdspladser m IKA/IKV. Netværk mellem skler g partnerskaber samt mellem skler g arbejdspladser er de strukturelle g rganisatriske frudsætninger fr metdeudvikling mkring IKA/IKV i staten. Grundet partnerskaberne mellem skler g arbejdspladser frventes metdeudviklingen bl.a. at bygge på en øget frståelse af arbejdspladsernes særlige behv g metder tilpasset særligt hertil. De IKAfrløb, der udvikles, kan derved målrettes såvel kmpetenceafklaring sm efterfølgende uddannelsesfrløb til statslige arbejdspladser (tilpassede IKA/IKV frløb). Frventningen er, at dette på sigt skal føre til kmpetenceudvikling på de deltagende arbejdspladser. Erfaringerne skal så udmøntes i et infrmatinsmateriale m IKA / IKV rettet specifikt md målgruppen. På endnu længere sigt skal dette bidrage til: At statslige arbejdspladser g deres medarbejdere får øget viden m mulighederne i IKV At de statslige medarbejdere således ved at henvende sig til de tilknyttede skler enten sm enkeltpersner eller sm grupper lettere kan få adgang til kmpetenceafklaring g uddannelse. Lgikken i prjektet er præsenteret i nedenstående frandringsmdel: 3 Fra prjektbeskrivelsen s. 1. 2/38

9 Figur 1: Frandringsmdel Udfrdring: Få statslige arbejdspladser anvender IKA sammenlignet med andre arbejdspladser. Ressurcer Aktiviteter Resultater Virkning Prcesstøtte NI Netværk mellem skler Metdeudvikling Krt sigt: Kmpetenceudvikling på deltagende arbejdspladser Prcesstøtte SCKK Finansielt tilskud Partnerskaber mellem arbejdspladser g skler Infrmatinsmateriale Tilpassede IKA-frløb Langt sigt: Flere statslige arbejdsplads er anvender IKA- eller lignende frløb Der er gennemført 13 IKA-frløb med samlet ca. 800 deltagere. SCKK g NI gav prcesstøtte bl.a. i frm af: Netværksmøder Netværksavis En hjemmeside med lgbøger g andet materiale Erfaringspsamling g pmærksmhedspunkter Skabe kntakter mellem skler g mellem skler g arbejdspladser. Ved evalueringens afslutning har 13 arbejdspladser gennemført et eller flere kmpetenceafklaringsfrløb. Indledningsvist vil det være relevant krt at definere et par centrale begreber der anvendes løbende i rapprten, men sm kan defineres frskelligt. Kncept g metde I prjektbeskrivelsen anvendes de t begreber synnymt g beskrives sm den del af piltfrløbene, eller sm nget der frventes udviklet i løbet af piltfrløbene. Piltfrløbene, herunder udviklede kncepter g metder, er udviklet således, at de efter gennemførelsen af prjektet kan transfrmeres til andre målgrupper uden yderligere mkstninger. 3/38

10 I indeværende rapprt vil begrebet metde vil blive anvendt m de enkelte sklers metder i gennemførelsen af IKA / IKV. Det kan være både de knkrete redskaber til gennemførelse af IKA, men gså metder anvendt i frberedelsesfasen før selve IKA frløbet. Metdebegrebet anvendes i indeværende rapprt synnymt med begrebet mdel. Begrebet kncept vil særligt blive anvendt sm betegnelsen fr den erfaringspsamling NewInsight har udarbejdet på baggrund af prjektet: Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb udviklingen af et generisk kncept fr IKV på statslige arbejdspladser. Kncept dækker dermed ver det generiske kncept udviklet på baggrund af de samlede erfaringer med metder. Partnerskaber, netværk g samarbejde I prjektbeskrivelsen anvendes begreberne partnerskab g netværk synnymt, brtset fra at partnerskabs-begrebet dækker ver systematiseret samarbejde mellem skler g arbejdspladser g netværks-begrebet dækker ver systematiseret samarbejde mellem skler i prjektet. 4 Da begreberne ikke er defineret nærmere, vil indeværende rapprt tage udgangspunkt i etablerede definitiner af de t begrebet. Partnerskaber defineres dermed med udgangspunkt i udbudsprtalens definitin: Partnerskab indgås af t eller flere ligeværdige partnere. Parterne i partnerskabet skal have et fælles øknmisk incitament, fælles beslutningsdygtighed, fælles mål g fælles risikdeling. Partnerskabet skal ligeledes ber på et minimum af fælles værdier samt tillid g respekt. Fr at kunne tale m partnerskab skal alle de invlverede parter tilslutte sig de fastsatte mål, hvis succes skal pnås. Netværket defineres med udgangspunkt i Laurids Hedaa: Hvad er netværk egentlig? : Et netværk er defineret ved ikke at have et specifikt frmål, selvm den enkelte aktør i netværket gdt kan have g fte har et frmål med at indgå i et netværk. Et netværk vil altid vil rumme både muligheder g begrænsninger fr den enkelte aktør g hver enkelt relatin er præget af et gensidighedsfrhld. Såvel netværk sm partnerskaber er altså udtryk fr systematiserede samarbejder mellem frskellige partnere, hvr partnerskabet dg er langt mere frmelt g systematiseret end netværket. Det er vigtig at være pmærksm på, at dette er evaluatrs definitin af begreberne, g at disse frskelle ikke nødvendigvis har været tilsigtet i selve prjektfrmuleringen. 1.2 Opgaven g rapprtens pbygning Indeværende evaluering vil alene kncentrere sig m de elementer i frandringsmdellen, der er fremhævet i den grå bks i figur 1 venfr. Dette skyldes, at det på nuværende tidspunkt ikke er relevant at se på egentlige virkninger, idet disse endnu ikke har haft mulighed fr at materialisere sig. Rapprten vil dg indehlde et krt 4 Prjektbeskrivelsen s. 1 4/38

11 afsnit m tendenser i frhld til kmpetenceudvikling baseret på tilgængelige data. Indeværende evaluering vil ikke inkludere en evaluering af infrmatinsmaterialet g dets ptentielle effekt. Evaluering vil dermed fkusere på: I hvilket mfang der er dannet netværk mellem sklerne g partnerskaber, mellem skler g arbejdspladser samt en vurdering af m dette i så fald har resulteret i metdeudvikling g tilpassede IKA-frløb, herunder hvilke barrierer, der har været, g hvrdan disse kan verkmmes (kapitel 3) En beskrivelse g vurdering af de individuelle IKA-frløb med fkus på barrierer, succesfulde aspekter g frslag til frbedringer 5 (kapitel 4) En vurdering af m der fr nuværende er indikatiner på, at IKA gså vil føre til kmpetenceudvikling fr medarbejderne, herunder hvilke barrierer, der har været, g hvrdan disse kan verkmmes (kapitel 5). 6 Kapitel 2 indehlder de verrdnede vurderinger baseret på hele analysen. I kapitel 6 præsenteres evalueringens metde mere dybtgående. Her skal det blt nævnes, at de i evalueringen præsenterede analyser, hvedknklusiner g anbefalinger bygger på flere frskellige datakilder: Løbende data genereret af skler g New Insight (prjektavis, lgbøger, pmærksmhedspunkter etc.) Interview med centrale aktører i New Insight g SCKK Fkusgruppeinterview med repræsentanter fr arbejdspladser g skler. Det er vigtigt at bemærke, at dette er en analyse af 13 gennemførte IKA-frløb udvalgt blandt skler g arbejdspladser med særlig interesse fr denne type frløb. Analysens resultater er ikke et udtryk fr hverken statslige arbejdspladsers eller AMU-sklers generelle hldning til/udførelse af/anvendelse af IKA. Ligeledes er de interviewede persner ikke repræsentanter fr deres arbejdspladser, de udtrykker alene egne hldninger til g vurderinger af frløbet. 5 Materialet hertil er begrænset, da der ikke har været gennemført evalueringer af de enkelte IKA-frløb g da lgbøgerne mkring frløbende har manglet eller været mangelfuldt udfyldt. 6 Da kun få arbejdspladser er nået til denne fase, vil der være fkus på, m der er indikatiner på, at der vil ske kmpetenceudvikling. 5/38

12 2. Samlet vurdering af prjektet I dette kapitel præsenteres krt en samlet vurdering af prjektet g dermed en psamling på de delknklusiner, der præsenteres gennem rapprten. Sm præsenteret i frandringsmdellen venfr, har prjektet haft til frmål at sikre kmpetenceafklaring g kmpetenceudvikling på de deltagende arbejdspladser gennem udviklingen af nye (mere tilpassede) metder. Analysen viser, at der på de deltagende arbejdspladser er sket en kmpetenceafklaring. Da de indledende faser p til kmpetenceafklaringen viste sig langt mere tidskrævende end frventet 7, er det de færreste af de deltagende arbejdspladser, der er nået til den egentlige kmpetenceudviklingsfase. Dermed er det ikke muligt at vurdere, m kmpetenceudvikling har fundet sted sm følge af prjektet, m end arbejdspladserne generelt er ptimistiske mkring, at dette vil ske. Nedenfr præsenteres analysens verrdnede resultater fr de enkelte elementer i frandringsmdellen. De af SCKK prettede g af NewInsight støttede sklenetværk har været vigtige redskaber i denne metdeudvikling, da det har været gde fra fr erfaringsudveksling g gensidig læring. Disse fra var ikke pstået uden prjektet g de fælles målsætninger dette sætter. De var heller ikke pstået uden den prcessuelle g finansielle støtte, sm prjektet bidrg med. Netværket frventes videreført på et mere ufrmelt g persnbundet plan, der hvr persnlige relatiner er skabt. Sklenetværk er vigtige i prjekter, der sigter md at skabe nye metder g / eller prcedurer. De skaber rum til at udvikle g diskutere i et frum af ligesindede g dermed fr at lære af hinanden. Et lignende prjekt kunne med frdel have et lidt større fkus på selve metden mkring IKA, m end prjektet helt tydeligt har vist, at udfrdringerne ligger i pstartsfasen. Flere af de deltagende arbejdspladser efterspurgte muligheden fr at deltage i lignende netværk, således at gså arbejdspladserne har mulighed fr at lære af hinandens erfaringer. At skabe egentlige partnerskaber mellem de arbejdspladser g skler, der deltg i prjektet, synes ikke at være pnået. 8 Der har været frmaliseret samarbejde, hvr 7 Hele frberedelsesfasen hvr der skabes kntakt mellem skler g arbejdspladser, har vist sig tidskrævende. Ligeledes har det vist sig mere tidskrævende end frventet at gennemføre det indledende arbejde med at frberede det egentlige IKA-frløb. Årsagen hertil er bl.a., at arbejdspladserne har skullet lægge et, fr mange, uventet strt arbejde i at afdække relevante kmpetencer g efteruddannelsesstrategier tilpasset IKA-frløbet. 8 Begrebet partnerskaber er ikke nærmere defineret i prjektet g anvendes af de fleste deltagere synnymt med begrebet samarbejde. I rapprten betragtes partnerskabet sm et 6/38

13 det har været nødvendigt fr prjektet, g enkelte steder har samarbejdet givet sig udslag i andre fælles prjekter eksempelvis nye kurser fr arbejdspladsens ansatte. Men egentlige partnerskaber mellem ligeværdige parter med fælles mål, risikdeling g øknmiske incitamenter har der ikke været tale m. Dette betyder dg ikke, at partnerskaber / tættere samarbejdsfrhld ikke kan udvikles på sigt sm følge af prjektet, g at målet kan dermed nås i et længere tidsperspektiv. En årsag til det manglende partnerskab kan være de stre udfrdringer, sm alle parter har erkendt pstd i frbindelse med gensidig frventningsafstemning. En del arbejdspladser var verraskede ver den arbejdsmængde, der lå i prjektet, g havde reelt frventet mere resultat fr færre ressurcer. Sklerne, på den anden side, blev fte mødt med frventninger, sm det var urealistisk at realisere indenfr rammen af IKA. Flere skler udtrykker således, at de ikke ville kunne gennemføre et lignende frløb med frtjeneste / uden at tabe penge. Enkelte nævner, at de mange frskellige aktører, der har været inde ver hvert prjekt, kan have været med til at kmplicere frventningsafstemningen. Det har i ngle tilfælde været vanskeligt at krdinere g skabe entydighed i pstartsfasen, hvilket efterfølgende har haft betydning fr implementeringen. Partnerskaberne synes ikke at have ført til individuelt tilpassede IKA-frløb i en stringent betydning. Sklerne har generelt brugt de redskaber, de nrmalt anvender. Men den lange frberedelsesfase p til selve IKA-frløbet, hvr skler g arbejdspladser sammen har defineret kmpetencekrt, frmål etc., har givet hvert IKAfrløb en arbejdspladstilpasset frm. I lignende frløb er det vigtigt, at alle parter er til stede fra starten, således at det er klart, hvad der lves g frventes fra sklernes g arbejdspladsernes side. Samtidig er det vigtigt med skriftlige aftaler g kntrakter. 9 Det er ligeledes vigtigt, at SCKK deltager i kntaktfasen, samt til efterfølgende at løse eventuelle uverensstemmelser, da såvel skler sm arbejdspladser sætter str pris på det kvalitetsstempel, sm SCKK repræsenterer fr flere har dette været en vigtig årsag til verhvedet at deltage. Prjektet Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb har bidraget til metdeudvikling blandt de deltagende skler. Ikke så meget i frhld til de knkrete metder til at gennemføre kmpetenceafklaring, men mere i frhld til hele startfasen frud fr IKA/IKV på arbejdspladser. De knkrete IKA-frløb g den deraf følgende kmpetenceafklaring er blevet meget psitivt mdtaget af arbejdspladserne. IKA har: frmaliseret samarbejde efter Udbudsprtalens definitin. Partnerskabet tager dermed samarbejdet et niveau p. Se s. 13 i denne rapprt. 9 Se nærmere i NIS publikatinen: Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb - Udvikling af et generisk kncept fr IKV på statslige arbejdspladser. 7/38

14 Øget fkus på en gruppe medarbejdere, der fr ngle arbejdspladser fte verses i efteruddannelsesøjemed Sat fkus på den enkelte medarbejders kmpetencer (fra arbejde såvel sm fritid) g ikke mindst efteruddannelsesbehv g -ønsker. Skabt et fælles rganisatrisk fkus på efteruddannelse, kmpetencebehv g muligheder hs de enkelte medarbejdere. Dette frventes at øge den reelle effekt af IKA, således at der gså vil ske en knkret kmpetenceudvikling. IKA/IKV skal helst gennemføres fr alle relevante medarbejdere på arbejdspladsen. Både fr at sikre rganisatrisk fkus g fr at medarbejderne i højere grad kan bruge hinanden i prcessen mkring kmpetenceafklaring g udvikling. En udbygning af IKA/IKV kunne ptentielt bestå i, at mellemledere intrduceres til, hvrdan de skal anvende, de resultater IKA bibringer g sikre, at kmpetenceafklaring fører til kmpetenceudvikling. Knkret kunne dette handle m vejledning i, hvrdan skemaer mm. bruges i rganisatinens planlægning såvel sm i medarbejderudviklingssamtalen. Generelt er det vigtigt, at gså mellemledere inddrages i prcessen, således at de udvikler ejerskab, da implementeringen af resultaterne fte vil være netp mellemledernes ansvar. Det er sm tidligere nævnt ikke muligt endeligt at afgøre, m IKA/IKV vil føre til kmpetenceudvikling. Fr indeværende er der et meget knkret g meget tydeligt eksempel, hvr efteruddannelsesraten steg mærkbart på en arbejdsplads, der har deltaget. De resterende arbejdspladser er i en fase, hvr de skal til eller er i gang med at implementere resultaterne gennem medarbejderudviklingssamtalen (herefter MUS) Det er de færreste skler, der er med i selve implementeringen. 8/38

15 3. Sklenetværket g partnerskaber Indeværende kapitel belyser i hvilket mfang, der er dannet netværk mellem sklerne g partnerskaber, mellem skler g arbejdspladser, samt m dette har resulteret i metdeudvikling g tilpassede IKA-frløb. Kapitlet vil både beskrive, hvrdan sklenetværk g partnerskaber er frløbet, samt hvilken betydning deltagerne mener, at dette har haft fr prjektets succes. Kapitlet vil: Analysere netværk g partnerskaber Belyse, i hvilket mfang der er udviklet kncepter eller metder til IKA, der uden yderligere mkstninger, kan anvendes ver fr andre persner eller andre målgrupper. Dette gøres ved at: vurdere, hvrvidt det etablerede netværk mellem sklerne har fungeret efter hensigten vurdere, m netværk g partnerskaber har ført til metdeudvikling vurdere, m metderne er særligt tilpasset arbejdspladsens behv vurdere, m metder/kncepter kan verføres til andre persner eller målgrupper. Undersøge, hvilken effekt sklenetværket g partnerskaberne, ifølge deltagerne, vurderes at have haft indtil nu, hvilke effekter de vurderes at kunne have på sigt samt klarlægge, hvilke frslag til frbedringer af dette samarbejde deltagerne måtte have. 3.1 Målene I prjektbeskrivelsen er følgende målsætninger g succeskriterier pstillet fr piltfrløbene g de sklenetværk, der blev prettet 10 : Sklerne kan gennem netværksdannelse g partnerskaber kvalificere g ptimere afklarings- g udviklingsfrløb målrettet de statslige målgrupper g derved lette adgangen fr enkeltpersner g institutiner Piltfrløbene, herunder udviklede kncepter g metder, er udviklet således, at de efter gennemførelsen af prjektet kan transfrmeres til andre målgrupper uden yderligere mkstninger. Netværksmøderne har derudver haft til frmål at sikre SCKK et detaljeret videngrundlag m mdeller g metder til IKA/IKV, sm efterfølgende kan anvendes i frmidlingsfasen. En vurdering heraf indgår dg ikke i indeværende evaluering, da dette er knyttet til frmidlingsfasen, sm ikke belyses her. Knkret er det New Insight g SCKK, der har været faciliatrer af netværket, g NI har haft til pgave at udvikle et generisk kncept fr IKA/IKV i staten på baggrund af 10 I dette afsnit beskrives alene de målsætninger, der er relevante fr indeværende afsnit g indeværende evaluering. Langsigtede effektmål g målsætninger fr infrmatinskampagnen inddrages eksempelvis ikke. 9/38

16 de udviklede metder. I et fremadrettet perspektiv er det derfr vigtigt at se på, hvilken rlle New Insight g SCKK har haft i frhld til prettelsen g fasthldelsen af netværket, ikke mindst m netværk kan skabes g prethldes uden eksterne partnere. I dette afsnit vil vi derfr gså se nærmere på den rlle SCKK g NI har haft i frhld til netværket. Ligeledes vil vi se nærmere på det mere knkrete prdukt af netværksmøderne g prjektet, nemlig det kncept fr IKA/IKV i staten, der er udviklet af New Insight. 3.2 Analyse af netværk I et netværk er det relatinen mellem de frskelligt aktører g ikke aktørerne i sig selv, der er i centrum. Et netværk er ligeledes defineret ved ikke at have et specifikt frmål, selvm den enkelte aktør i netværket gdt kan have g fte har et frmål med at indgå i et netværk. Et netværk vil altid vil rumme både muligheder g begrænsninger fr den enkelte aktør g hver enkelt relatin er præget af et gensidighedsfrhld. 11 Sklenetværket i IKA-prjektet adskiller sig fra venstående definitin af netværk ved at have et knkret fælles frmål, nemlig udvikling af nye metder g erfaringsudveksling sklerne imellem m et givent prjekt. Netværket har derudver faste rammer i frm af faste møder g prcesknsulenter til at facilitere møderne. Deltagelse i netværket betragtes derudver sm en del af den aftale, sklerne har indgået med SCKK i frbindelse med prjektet. Med det fælles frmål g de faste rammer samt netværkets frankring i aftalen mellem skler g SCKK, skal netværkets resultater bl.a. vurderes på, m netværkets frmål er realiseret g på, m deltagelsen har været stabil g kntinuerlig Beskrivelse af netværkene g betydningen af prcesstøtte Der har været gennemført 4 netværksmøder med repræsentanter fra de deltagende skler. Prjektaviser g referater fra møderne viser dg, at antallet af mødedeltagere var nget svingende g fte med nye medlemmer. På netværksmødet d. 25. ktber 2006 deltg således 7 repræsentanter fra 5 skler, hvraf 3 af repræsentanterne var nye. 12 På pstartsmødet deltg 22 repræsentanter fra sklerne. 13 Det svingende deltagerantal g udskiftninger i de persnlige repræsentanter kan have haft en negativ effekt på mulighederne fr netværkets videreførelse. Dette vides dg endnu ikke. Generelt vurderer repræsentanterne fra sklerne, at netværk kræver de rette rammer. Der skal være nget knkret at mødes m. Det betyder, at et knkret prjekt er en vigtig frudsætning fr netværkene, ligesm at det er vigtigt med en frm fr kmpensatin fr den tid, der anvendes på netværket. Dermed er det gså tydeligt, 11 Kilde: Laurids Hedaa: Hvad er netværk egentlig?. DILF-rientering, ktber Prjektavis nr Prjektavis nr /38

17 at de ressurcer sm såvel SCKK sm New Insight har lagt i netværksmøderne, har været vigtige. Alle deltagende repræsentanter var meget tilfredse med rammerne fr netværksmøderne, herunder New Insight g SCKKs bidrag i frm af plæg, styring, prcesser, administratin etc. Flere skler gav udtryk fr, at bl.a. muligheden fr at indgå i nye netværk var en af de medvirkende årsager til, at de valgte at deltage i prjektet. Sklernes barrierer fr at deltage synes primært at handle m øknmi i betydningen de timer, der skal lægges i møderne. Enkelte respndenter gav udtryk fr, at de indledningsvist havde haft barrierer fr at skulle diskutere metder g erfaringer på møderne. Metder betragtes sm en frretningshemmelighed, sm man ikke ønsker at invlvere ptentielle knkurrenter i. Der var dg enighed m, at dette frbehld var nget, man havde lagt fra sig Resultater af netværkene Det fremgår af den første udgave af netavisen, at netværket bl.a. har til frmål at sikre mdeludvikling: Igennem erfaringsudveksling på netværksmøderne vil vi gerne i fællesskab udvikle IKA-mdeller fr frskellige typer statslige arbejdspladser g medarbejdere. 14 Prjektet g dermed netværkene har dg ændret fkus undervejs, bl.a. frdi erfaringerne viste, at det især er hele frberedelsesfasen, der vlder prblemer g skaber frudsætning fr succes. 15 Flere respndenter peger da gså på, at det ikke så meget er nye eller innvative metder til at gennemføre IKA, der har været i fkus. De mderne skler har allerede frskellige afprøvede metder at anvende, g der har ikke været et behv fr at udvikle egentlige nye eller innvative metder. En af respndenterne siger m netværksmøderne: Jeg har lidt en ide m, at vi har vres metde, g så hører vi j, hvad I andre laver, men vi hlder s til vres eget. Det ændrede fkus betyder gså, at den prindelige idé med knceptualisering 16 ikke lykkedes. Grundet bl.a. meget stre frskelle arbejdspladserne imellem, har det ikke været muligt at udvikle kncepter, der er specifikt tilpasset en given situatin sm arbejdspladsen kan befinde sig i. 17 En af respndenterne gav udtryk fr, at det generiske kncept rent faktisk mangler metdiske elementer, der ville kunne styrke dets anvendelighed: Metdedeling har der ikke været meget af i netværket. Det er ikke fra dette, at de generiske kncepter er pstået. Det havde nk været meget mere anvendeligt, hvis der havde været metde-diskussin mellem sklerne. Prjektet har dg givet rigelig mulighed fr at udvikle et kncept fr IKA/IKV på statslige arbejdspladser, samlet i New Insights publikatin Kmpetenceafklaring g 14 Det der andet steds mtales sm udvikling af kncepter fr IKA/IKV i staten. 15 IKA-frløb i staten: erfaringspsamling, interview med SCKK m.fl. 16 I betydningen udviklingen af frskellige metder fr IKA, der uden yderligere mkstninger kan anvendes verfr andre målgrupper. 17 Interview med SCKK, New Insight g gennemgang af det udviklede kncept. 11/38

18 innvative læringsfrløb - Udvikling af et generisk kncept fr IKV på statslige arbejdspladser. Knceptet er krt præsenteret grafisk nedenfr: Figur 3.2: New Insights generiske kncept fr IKV på statslige arbejdspladser Overrdnet indgår IKA/IVK i et frløb, der mfatter tre faser: frberedelsen, selve afklarings- g vurderingsprcessen samt endeligt pfølgningen. Frberedelse Arbejdspladsens situatin g behv Planlægning g frventningsafstemning mellem arbejdspladsen g uddannelsesinstitutinen samt tilvejebringelse af dkumentatin Varighed: Op til seks måneder Vurderingsprcessen Frberedelse af medarbejderne Vurdering af medarbejderne Beskrivelse af hvad medarbejderne kan g har brug fr Varighed: Mellem en g tre måneder Opfølgning Kmpetenceudvikling fr enkelte medarbejdere afdelingsvis fr hele arbejdspladsen Varighed: p til flere år Identifikatinen af arbejdspladsens situatin g behv samt pfølgningen er væsentlige elementer af selve frløbet men indgår lvgivningsteknisk ikke i IKA/IKV. Kilde: New Insight: Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb - Udvikling af et generisk kncept fr IKV på statslige arbejdspladser (2007) Knceptet har fkus på især faserne frud fr selve IKA frløbet, hvr frventninger afstemmes mellem arbejdsplads g skle, g hvr materialer udarbejdes, så de er tilpasset arbejdspladsens knkrete prfil. Dette har været en naturlig vinkel, idet netp denne fase viste sig at være langt mere mfattende g ressurcekrævende, end det prindeligt var antaget. Det har været et strt arbejde fr arbejdspladserne at frberede IKA-frløbet g sætte kmpetenceudviklingen ind i en strategisk ramme fr arbejdspladsens samlede kmpetenceafdækning g udvikling. Udfrdringen har bl.a. ligget i at identificere g kategrisere relevante kmpetencer fr de mange frskellige medarbejdere, der har skullet deltage i IKA. Umiddelbart vurderer SCKK g New Insight, at knceptet kan anvendes af andre målgrupper uden yderligere mkstninger. Denne vurdering deles delvist af repræsentanterne fra sklerne, lidt afhængigt af, hvad der ligger i udsagnet. Sklerepræsentanterne mener generelt, at knceptet rigtigt gdt beskriver, hvad de har plevet. En enkelt skle har brugt det, internt i rganisatinen, til at beskrive 12/38

19 hele tanken bag at arbejde mere prjektrienteret. Respndenterne fra denne skle har været glade fr knceptet: Det har været gdt at bruge internt. Dermed peger de på, at deltagerne selv kan anvende knceptet, når de eller andre fra deres skle skal igangsætte lignende prjekter på andre arbejdspladser. Knceptet kan dermed anvendes af andre målgrupper. Selve frløbet skal dg stadig tilpasses den enkelte arbejdsplads på præcis samme måde, sm det har været tilfældet med de første frløb. Der hvr enkelte respndenterne er lidt i tvivl m knceptets verførbarhed, er i frhld til skler, der ikke selv har deltaget i frløbet. Flere respndenter er enige m, at I den frm det ligger her, kan det ikke umiddelbart bruges til udefrakmmende - det kræver frklaring. Dette er dg ikke et udsagn, der er testet på udefrakmmende, g det vides dermed ikke, m andre kan anvende knceptet til at tænke mere prjektrienteret i deres tilbud af IKA/IKV. En anbefaling kan dermed være, at en intrduktin til knceptet skal ligge sm en del af plysningsarbejdet fremver. Netværket har dermed (endnu) ikke indfriet det frventede mål m at udvikle nye metder. Netværket har dg ifølge repræsentanter fra sklerne haft en del psitive effekter af anden karakter: I den første fase af prjektet, kunne jeg mærke, at det betød meget at have det netværk til andre skler. Det er gdt at høre, at andre skler er enige i de erkendelser, vres egen rganisatin har gjrt. Netværket har dermed været et vigtigt element i hele prjektet, hvr flere skler har skullet tænke samarbejdet med arbejdspladserne på en lidt ny måde. Netværket har ligeledes været anvendt til at diskutere vergangen til IKV, hvilket respndenterne har været glade fr at kunne vende i et fælles frum Netværk på sigt g frslag til frbedringer I interviewene blev sklernes repræsentanter bedt m at vurdere, m de frventer, at netværkene blev videreført. Flere respndenter gav udtryk fr, at de persnbundne kntakter fra dette prjekt føres videre, men at det nuværende prjekt-netværk ikke kmmer til at køre videre af sig selv. Argumenterne herfr var bl.a., at der skal nget øknmi g en ramme g et mål, sm gør, at man har nget at samles fr g m, g så skabes der netværk, blandt dem, der kan sammen. Netværket frventes dermed gennemført på mere ufrmel basis baseret på persnlige relatiner, der er pstået mellem deltagere. På sigt mener respndenterne fra sklerne, at det ptentielt kan få betydning, at man har udvekslet erfaringer i netværkene. Således frventer flere, at man i et mfang lader sig inspirere til at ændre metder g lære af hinanden. En enkelt peger på muligheden fr, at sklerne bliver bedre til at henvise arbejdspladser til netp den skle, der udbyder det prdukt, sm arbejdspladsen efterspørger. På denne måde 13/38

20 frventes det, at metder udvikles, g at flere arbejdspladser får IKA/IKV frløb tilpasset deres behv. Dette er dg kun frmdninger, da ingen af respndenterne kunne præsentere knkrete eksempler på nuværende tidspunkt. Sklerne havde ikke mange knkrete frslag til frbedringer af netværkene. Det har allerede været nævnt, at enkelte efterspurgte mere tid til egentlige metdediskussiner, men at sklerne generelt vurderer, at de fik et gdt udbytte af netværksmøderne på mange andre mråder. Endeligt var der en respndent, der knkret efterspurgte et pfølgende møde efter ca. et år, hvr erfaringer g nye erkendelser bliver fremlagt g diskuteret. Det er her værd at nævne, at arbejdspladserne knkret efterspurgte muligheden fr at udveksle erfaringer med frløbet g samarbejdet med sklerne. Det var en generel vurdering blandt repræsentanterne fra arbejdspladserne, at meget kunne være blevet effektiviseret g en del prblemer g fejltagelser undgået, hvis arbejdspladserne havde haft et frum, hvr erfaringer med prcessen blev diskuteret. Dette kan dermed være en anbefaling. 3.3 Analyse af partnerskaber 18 Udbudsprtalen.dk, der beskæftiger sig med samarbejde mellem virksmheder g det ffentlige, definerer begrebet partnerskab sm nget, der indgås af t eller flere ligeværdige partnere. Parterne i partnerskabet skal have et fælles øknmisk incitament, fælles beslutningsdygtighed, fælles mål g fælles risikdeling. Partnerskabet skal ligeledes ber på et minimum af fælles værdier samt tillid g respekt. Fr at kunne tale m partnerskab skal alle de invlverede parter tilslutte sig de fastsatte mål, hvis succes skal pnås. 19 Ifølge prjektbeskrivelsen er frmålet med partnerskaberne at lette de krtuddannedes adgang til kmpetenceudvikling g uddannelse, ligesm sklernes øgede viden m de statslige institutiners udvikling g arbejdspgaver vil lette transfrmatinen mellem læringen på arbejdspladsen g læring på uddannelsesinstitutinen. I dette afsnit analyseres det, m partnerskaber har ført til, at sklerne har fået øget viden m de statslige institutiners udvikling g arbejdspgave, herunder m sklernes metder har været særligt tilpasset den knkrete arbejdsplads g denne sektr. Med det venfrstående frmål i baghvedet, er det klart, at partnerskabsbegrebet lægger p til tæt samarbejde før, under g gerne efter IKA-frløbet. I de knkrete partnerskaber std SCKKs knsulenter fr at skabe kntakten mellem arbejdspladser 18 Begrebet partnerskaber er ikke nærmere defineret i prjektet g anvendes af de fleste deltagere synnymt med begrebet samarbejde. I rapprten betragtes partnerskabet sm et frmaliseret samarbejde efter definitinen fra Udbudsprtalen, der er præsenteret nedenfr /38

21 g skler, sm herefter selv videreførte samarbejdet i ngle tilfælde med SCKK på sidelinien, g i andre tilfælde tg sklen helt ver. Arbejdspladsernes beskrivelse af partnerskaberne / samarbejdet med sklerne varierer meget. Ngle arbejdspladser taler m tæt samarbejde, andre m skler sm de næppe vil kalde samarbejdspartnere. Ngle gange har frskellige arbejdspladser meget frskellige vurderinger af den samme skle. Om en af sklerne siger en repræsentant fra en arbejdsplads således: Samarbejdet med SCKK har fungeret fint, g det gælder gså fr samarbejdet med sklen. Flkene fra sklen har været engagerede, g de lærte j gså nget undervejs. Jeg synes, vi km tæt på dem, g eksempelvis fik vi målrettet metden undervejs, så det km til at passe bedre til s. En repræsentant fra en anden arbejdsplads siger m samme skle: Det har fungeret mindre gdt. Der gik lang tid, før der skete nget, g vi skulle selv tage initiativet. Samtidig havde sklen slet ikke gjrt sig klart, hvad det var fr en arbejdsplads, g vi har faktisk været tæt på at give p flere gange, da samarbejdet ganske enkelt ikke har fungeret. En enkelt arbejdsplads kan frtælle m et meget tæt g et langt mindre tæt samarbejde i t frskellige prjekter med den samme skle. Kun en enkelt arbejdsplads beskriver samarbejdet sm et knkret partnerskab, men denne arbejdsplads arbejdede gså meget med pågældende skle før prjektet g mener ikke, at prjektet sm sådan har resulteret i partnerskabet / frbedret partnerskabet. Arbejdspladserne sm sådan beskriver generelt ikke prjektet sm et partnerskab med sklerne. Ligesm sklerne mener de, at hele pstarts-, frventningsafstemnings- g afklaringsfasen har været lang g fte brydsm. Flere arbejdspladser havde plevelsen af, at sklerne knap vidste nget m arbejdspladsen, inden de km på det første besøg. Dette betød, at arbejdspladserne sm udgangspunkt var meget kritiske indstillet verfr sklerne g samarbejdet med dem, g at samarbejdet ikke nødvendigvis var præget af hverken tillid eller en knstant frnemmelse af at arbejde md samme mål. Alle de repræsentanter fra arbejdspladserne, vi talte med, giver dg samtidig udtryk fr, at den lange afklarings- g afstemningsfase gav gde resultater i frm af gde IKA-frløb fr medarbejderne. Dette blev støttet p af de medarbejdsrepræsentanter, der var tilstede, sm fte ikke var klar ver, hvr mfattende hele det indledende arbejde havde været. Enkelte repræsentanter fra såvel skler sm arbejdspladser peger på, at det er fr tidligt at tale m udviklingen af egentlige partnerskaber. En skle udlægger det således: Man diskuterer ikke partnerskab med dem, men hvis man pfører sig rdent- 15/38

22 ligt g leverer varen, så bliver partnerskaberne j skabt. Dermed er partnerskaber ikke nget sklerne mener skal pståe i prjektet, det frventes i højere grad at være et ptentielt resultat af prjektet. Flere arbejdspladser har samme tilgang til partnerskaber g samarbejde. Fr arbejdspladserne er det vigtigt først at vurdere, hvad resultaterne af IKA/IKV bliver, før man begynder at verveje partnerskabstanker eller at verveje IKA/IKV igen. Også her er samarbejde / partnerskaber et resultat af prjektet mere end det er en del af prjektet. Opsamlende m partnerskaberne kan det siges, at en slidsm frberedelsesfase har krævet mange ressurcer g har sjældent haft tydelig frm af et egentligt partnerskab. Da prcessen km på skinner blev resultatet (det knkrete IKA-frløb) gdt, g fr enkelte skler/arbejdspladser kan dette på sigt resultere i egentlige partnerskaber, m end dette endnu ikke er sikkert. Endeligt er det værd at nævne, at repræsentanterne fr arbejdspladserne gav udtryk fr, at en mere strømlinet frberedelsesfase frud fr selve IKA/IKV-frløbet vil øge deres interesse i denne type frløb. Her kan knceptet være en str hjælp, hvis det kan anvendes af andre skler til at lære af de erfaringer, piltprjektet har draget mkring netp frberedelsesfasen, g hvrdan denne bedst gennemføres Resultater af partnerskaber Det næste vigtige spørgsmål bliver så, m samarbejdet har resulteret i frløb tilpasset den enkelte arbejdsplads g m det har skabt et særligt indblik i muligheder g barrierer fr IKA/IKV på statslige arbejdspladser. Et tilpasset frløb kan tage mange frmer fra et fuldt tilpasset frløb inkl. metder, persner/undervisere g indhld til delvist tilpassede frløb, hvr en eller t af vennævnte er tilpasset arbejdspladsen. I hvilket mfang piltprjekterne har resulteret i frløb tilpasset arbejdspladsens behv udtrykkes meget gdt, af en af repræsentanterne fra arbejdspladserne: Det er startet med et kncept, g så har vi j skullet fylde ind. De gjrde meget ud af at frtælle s, at de leverede skabelnen, men vi skulle selv fylde ud. Der er dermed sket en tilpasning af redskabet til arbejdspladsen men dette er sket indenfr rammerne af de eksisterende metder g persner/undervisere. Dette stemmer gså gdt verens med sklerepræsentanternes udsagn m, at metdeudvikling ikke har været i fkus i prjektet. Der er dermed tale m, at prjektet har resulteret i delvist tilpassede IKA-frløb. Mht. m partnerskaber/samarbejde har øget sklernes frståelse fr behv, muligheder g barrierer på statslige arbejdspladser er det interessant, at sklerne grundlæggende vurderer, at der ikke er str frskel på statslige g andre arbejdspladser: Der er ikke den stre frskel på at arbejde med statslige g private arbejdspladser. Kun lige den tvist med, at der står ting i resultatkntrakten sm skal indfries. Såle- 16/38

23 des giver sklernes repræsentanter sm sådan ikke udtryk fr, at prjektet har øget deres viden m de statslige institutiners udvikling g arbejdspgaver. En enkelt repræsentant fr en af arbejdspladserne peger gså på resultatkntrakten: I vres resultatkntrakt fr 2008 er det skrevet ind, at der skal laves udviklingsplaner, så tænkt ind i den sammenhæng er det meget psitivt, at vi har fået gennemført IKA.. At de statslige arbejdspladser har sm krav i resultatkntrakten, at der kmpetenceudvikles (enkelte af de arbejdspladser, vi talte med, måler meget direkte deres ledere på dette) kan de deltagende skler se både frdele g ulemper i. Frdelen kan være større interesse i at kmpetenceafklare g kmpetenceudvikle gså de krtuddannede. Ulempen kan være, at ønsket m at leve p til en resultatkntrakt, bliver årsagen til at kmpetenceafklare g udvikle, snarere end det skyldes et egentligt strategisk ønske m g behv fr at kmpetenceafklare g udvikle Betydningen af prcesstøtte Såvel skler sm arbejdspladser vurderer, at SCKKs deltagelse er vigtig. I såvel interview sm i prjektavis nr. 4 fremgår det, at sklerne ser SCKK sm en vigtig døråbner til arbejdspladserne. En respndent mener, at samarbejdet med SCKK virker sm en blåstempling af sklens prdukter. Dette støttes p af arbejdspladserne, der ligeledes giver udtryk fr, at det, at SCKK er inde ver, øger tilliden til prduktets kvalitet. SCKK har således en vigtig rlle i at sælge prjektet g skabe kntakten til arbejdspladserne. Udfrdringen ved denne mdel bliver ifølge respndenter fra såvel skler sm arbejdspladser, at rllefrdelingen bliver lidt uklar. Ngle gange kan det resultere i, at den vigtige frventningsafstemning ikke falder på plads, frdi denne går et ekstra led igennem, når SCKK skal ind ver. Prblemstillingen præsenteres meget knkret i en skriftlig psamling på et af frløbene. Her står der, at Der er et dilemma i, at der har været tre parter invlveret i det fælles IKA prjekt: Bestiller (SCKK), leverandør (skle) g mdtager (arbejdsplads). Det er ikke lykkedes de tre parter at verlappe hinandens pgaver gdt nk [ ] desuden stppede parterne ikke p i prcessen g tg en time-ut fr at drøfte g justere i fællesskab, selvm det ville have været det rigtigste. Dermed blev måden 3-partssamarbejdet blev afviklet på en væsentlig årsag til mindre kvalitet i det samlede prjekt, end alle havde intentiner m at gennemføre. I psamlingen på 1. netværksmøde knkluderes det ligeledes, at verdragelsen fra knsulenten til underviseren er en væsentlig snublesten, hvr arbejdspladserne til tider plever diskrepans mellem det, de frventede at få efter aftale med knsulenten g det, de fik af underviseren. Frdele g ulemper ved et mellemled kan dermed diskuteres g alle erfaringspsamlinger peger på, at det under alle mstændigheder er vigtigt: 17/38

24 At sklerne inddrages så tidligt sm muligt. At der udarbejdes en kntrakt, der tydeliggør frventninger g hvem, der varetager hvilke pgaver Partnerskaber på sigt g frslag til frbedringer Sklerne på den ene side giver udtryk fr, at prjektet i sig selv har øget fkus på partnerskaber sm en måde at arbejde på, selv m dette måske ikke helt er lykkedes i første mgang. En repræsentant fra en arbejdsplads frestiller sig dg, at prjektet kan føre til, at arbejdspladsen i højere grad anvender AMU. Dette begrunder vedkmmende med, at De kmmer med værktøjer g evnen til at drive en prces [ ] Det verrasker mig persnligt, at AMU havde den slags kmpetencer. Det er en fin ting i frhld til fremtidige dispsitiner. Vedkmmende havde med prjektet fået øje på flere muligheder i AMU-systemet, der kunne øge arbejdspladsens anvendelse af AMU. Men et egentligt samarbejde / partnerskab behøver ifølge respndenten ikke at være frmen. Et enkelt sted har sklen knkret prettet et nyt kursus direkte afledt af et behv identificeret gennem IKA. Om partnerskaberne / samarbejdet mellem skler g arbejdspladser frtsætter efter prjektet afsluttes er uklart. Det er dg tydeligt, at arbejdspladserne frventer, at det er sklerne, der tager føring, hvis samarbejdet skal frtsætte. Hvilken frm dette skal have, er uklart. Ngle arbejdspladsrepræsentanter efterspørger, at sklerne aktivt byder ind med mulige kurser. En repræsentant fr en arbejdsplads freslår, at sklerne pretter en database ver arbejdspladsernes kmpetenceudviklingsbehv, således at sklen kan være pmærksm på eventuelle muligheder fr at prette hld, der går på tværs af arbejdspladser. Et knkret eksempel var maritim engelsk sm et behv, der går på tværs af flere deltagende arbejdspladser. På den anden side er der arbejdspladser, der netp er med i frløbet, frdi de ikke er bundet p på frventninger m at skulle bruge sklens kurser efterfølgende. Disse vil helst ikke mødes af fr aggressiv markedsføring af ptentielle AMU-kurser fra sklerne. Det er dg en entydig udmelding fra arbejdspladsernes repræsentanter, at mere strømlinede g prfessinelle pstartsfaser samt en større frståelse fr den enkelte arbejdsplads er nødvendig, hvis egentlige længerevarende samarbejde skal være realistisk. De følgende udsagn er meget typiske fr arbejdspladsernes vurdering af partnerskaberne, g hvr der skal udvikles på sigt: Samarbejdet er i udgangspunktet gået fint, men de har nk ikke sat sig rdentligt ind i, hvad vi var fr en rganisatin Det er dygtige flk, der kmmer ud, men de skal vide, hvad det er fr ngle flk, de taler til. Vres er j meget praktiske g derfr vil alt prcessnak være svært at sæl- 20 Bl.a. prjektavis nr. 3. g interview 18/38

25 ge til flkene, mens de j sagtens kan frhlde sig til den individuelle samtale, er det andet j lidt uklart. Der er altså en klar anbefaling til sklerne fra arbejdspladserne m at sætte sig bedre ind i rganisatinen g de knkrete medarbejdergrupper, hvis samarbejdet skal frbedres. Her er det vigtigt at gøre pmærksm på, at alle deltagende skler, vi talte med, er gået ud ver deres øknmiske ramme i frbindelse med prjektet. Frberedelsesfasen dækkes ikke øknmisk g det sætter en naturlig begrænsning på, hvr mange ressurcer, sklerne kan afsætte hertil. Det må derfr være nødvendigt at finde disse ressurcer, hvis lignende frløb skal gennemføres. 3.4 Opsamling Grundet det begrænsede datagrundlag i denne undersøgelse er det særligt vigtigt tydeligt at kunne identificere, hvr mange frskellige kilder knklusinerne bygger på. Derfr er psamlingen præsenteret i nedenstående skema. Skemaet tydeliggør desuden nuancerne i kildernes hldninger til de berørte mråder. Desk research Interview med NI g SCKK Fkusgruppe med arbejdspladser Fkusgruppe med skler Er der dannet netværk? Netværk er dannet med deltagelse fra Netværk er dannet med deltagelse fra alle skler, dg Netværk er dannet med deltagelse fra alle skler alle skler, dg med en vis med en vis udskiftning i de per- udskiftning i de persner, der deltager g sner, der deltager med svingende tilslutning Er der dannet partnerskaber? Hvad de frskellige parter lægger i rdet partnerska- Sklernes invlvering i arbejdspladserne varierer me- Nye partnerskaber med arbejdspladserne er ikke dan- ber, kan variere nget get net. Men eksisterende er videreført Har dette ført til me- Der ikke har været direkte Det er uklart, hvad det innvative Der har været et gdt rum fr erfa- tdeud- vikling / fkus på metdeudvikling skulle bestå i g der er tvivl m, at ringsudveksling, men metder har innvative metder? nye / innvative metder er udvik- ikke været i fkus 19/38

26 Desk research Interview med NI g SCKK Fkusgruppe med arbejdspladser Fkusgruppe med skler let Har dette ført til metder til- Behvene er individuelle på alle arbejds- Det har ikke været muligt at udvikle metder, der er Den egentlige tilpasning til arbejdspladsens prfil g Tilpasning af selve IKA metden til arbejdspladsen passet den enkelte arbejds- pladser tilpasset specifikke arbejdspladser eller specifikke behv har været en del af prcessen g har sjældent hand- har ikke været i fkus. Men der er kmmet øget f- plads? situatiner let m knkrete metder, men m kus på at tænke prjektrienteret at tilpasse til de jbprfiler g kmpetencebehv, der indenfr IKA det kan gså ses sm metdeudvikling er på arbejdspladsen SCKK har spillet g tilpasning til arbejdspladsernes behv vigtig rlle i frhld til at matche skler med arbejdspladser Kan met- Et kncept er Ikke sm det var Det generiske der / kncepter verføres udviklet frventet, dertil er arbejdspladserne fr frskellige, men kncept er anvendeligt fr deltagerne. Det er til andre persner eller mål- der er udviklet et generisk kncept, sm kan bruges af tvivlsmt, m det er anvendeligt fr persner, der ikke grupper? andre har deltaget. Resultater Viden m IKA g Erfaringer med at af partnerskaber m at AMU kan mere end man vidste. arbejde prjektrienteret med nu g på sigt Resultater på sigt afhænger af resultaterne af IKA/IKV arbejdspladserne Resultater på sigt afhænger af re- frløbet sultaterne af IKA/IKV frløbet Resultater af netværk nu g på På sigt kan inspiratinen føre til nye / bedre me- 20/38

27 Desk research Interview med NI g SCKK Fkusgruppe med arbejdspladser Fkusgruppe med skler sigt tder, men der er endnu ingen knkrete eksempler Frslag til Nødvendigt at Nødvendigt at væ- En strømlinet frbe- Nødvendigt at frbedringer være bevidst m, at frbederelsesfasen re bevidst m, at frbederelsesfasen er langvarig g redelsesfase g prfessinalisering af prcessen er vig- være bevidst m, at frbederelsesfasen er langvarig er langvarig g kmpliceret Nødvendigt med kntrakter, der præci- kmpliceret tig fr arbejdspladsernes interesse i prjektet Rllefrdelingen mellem SCKK, sk- g kmpliceret Rllefrdelingen mellem SCKK, skler g arbejdspladser skal være serer gensidige frventninger ler g arbejdspladser skal være mere klar mere klar Nødvendigt med kntrakter, der Nødvendigt med kntrakter, der præciserer gensidige frventninger præciserer gensidige frventninger 21/38

28 4. De knkrete IKA-frløb I indeværende kapitel besvares spørgsmålene: Hvilke succesfulde aspekter kan identificeres i IKA ( Hvad virker ) ifølge skler, ledelsesrepræsentanter g medarbejderrepræsentanter? Hvilke barrierer er der i frbindelse med den individuelle kmpetenceudvikling (fr skler, arbejdspladser g individuelle medarbejdere)? Frslag til frbedringer i de gennemførte IKA-frløb. Afsnittet vil fkusere på de knkrete IKA-frløb på arbejdspladserne, dvs. den egentlige vurdering af medarbejderne. Dette fkus er valgt fr at undgå verlap med rapprten Kmpetenceafklaring g innvative læringsfrløb - Udvikling af et generisk kncept fr IKV på statslige arbejdspladser, der inkluderer en detaljeret beskrivelse af udfrdringerne ved hele frberedelsesfasen, inkl. frslag til, hvrdan denne prces bedst gennemføres. En uddrag heraf er præsenteret nedenfr. Bks 4.1: Uddrag fra NewInsights publikatin. Frberedelsesprcessen mfatter t faser: En før-fase med fkus på identifikatin af arbejdspladsens situatin g behv Den egentlige frberedelse i frm af planlægning g frventningsafstemning mellem arbejdspladsen g uddannelsesinstitutinen samt tilvejebringelse af dkumentatin Identifikatinen af arbejdspladsens situatin g behv samt pfølgningen er væsentlige elementer af selve frløbet, men indgår lvgivningsteknisk ikke i IKA/IKV. En gd frberedelse handler m at mtivere medarbejdere g mellemledere til deltagelse at definere frmålet med IKV at sammentænke IKV med arbejdspladsens strategi g kmpetenceudviklingsplaner at etablere et velfungerende samarbejde samt afstemme frventningerne g aftale rllefrdelingen mellem de frskellige invlverede parter Fr frberedelsen er det vigtigt sm udgangspunkt at identificere, m en arbejdsplads har klart definerede udviklingsmål, der er msat til knkrete kmpetencekrav fr frskellige typer medarbejdere, eller m dette ikke er tilfældet. Denne fase har i flere af de gennemførte IKA/IKV-frløb spillet en væsentlig rlle i g med, at flere af de invlverede arbejdspladser havde behv fr sm del af frberedelsen først at identificere målene fr medarbejdernes kmpetencevurdering g definere det verrdnede frmål med IKA/IKV. Frventningsafstemningen er i al sin enkelhed et spørgsmål m at gøre sig klart, 22/38