PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008

Transkript

1 PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i Det er kun de samtaler, hvor der har været tale om regulær rådgivning der er inddraget, og dette bliver dermed en totalundersøgelse af rådgivningssamtalerne til Børne- Ungetelefonen, og derfor er det ikke relevant at tale om repræsentativitet, da alle samtalerne er inddraget. De kvantitative data fra rådgivningsskemaerne er blevet analyseret ved hjælp af statistikprogrammet SPSS, der er målrettet analyser inden for samfundsvidenskaben. I 2008 blev der foretaget opkald til Børne-Ungetelefonen, og i 19 % af tilfældene blev der givet rådgivning, og 81 % af gangene var der tale om rørlæggere. Sidstnævnte gruppering dækker de opkald, hvor opkalderen lagde røret på eller lavede telefonfis. Tabel 1: Opkaldenes fordeling i Opkald % Opkald % Opkald % Opkald % Opkald % Rådgivning Rørlægger I alt I 2008 blev der foretaget 14 opkald mere til Børne-Ungetelefonen end i 2007, men procentfordelingen viser, at andelen af rådgivningssamtalerne er faldet med 9 % -point. De seneste fire år er antallet af rådgivningssamtaler steget, men tallene fra 2008 viser, at der før første gang er sket et fald. Desuden er antallet af rørlæggere steget fra 894 i 2007 til 1.007, hvilket er en stigning på 13 %. 1

2 Figur 1: Antal af rådgivningssamtaler foretaget på Børne-Ungetelefonen fra 2004 til Figur 2: Rådgivningssamtalernes fordeling på måneder i Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December N=240, der er én registreret samtale uden information om hvilken måned den er foretaget. Ovenstående figur 2 viser rådgivningssamtalernes månedlige fordeling i 2008, og her stod januar og februar måned for flest samtaler. Den måned med tredjeflest samtaler var marts, hvilket betyder at årets første kvartal stod for 43 % af det samlede antal samtaler i De resterende måneder var fordelingen nogenlunde jævn. 2

3 Tabel 2: Rådgivningssamtalernes fordeling på ugedage i Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag I alt Opkald Procent 18,6 14,7 14,3 11,3 13,0 12,1 16,0 100 N=231, der er ti registrerede opkald uden information om ugedag, og de optræder ikke i oversigten. Tabel 2 viser rådgivningssamtalernes fordeling på ugedagene, og i 2008 var mandag den mest aktive dag, da 18,6 % af samtalerne blev foretaget her. Søndag og tirsdag var der ligeledes mange opkald, og torsdag var den dag med færrest samtaler i Tabel 3: Byfordelingen af rådgivningssamtalerne i Antal Procent Qaanaaq 7 4,0 Upernavik 8 4,6 Uummannaq 7 4,0 Ilulissat 8 4,6 Qeqertarsuaq 4 2,3 Qasigiannguit 11 6,4 Aasiaat 10 5,8 Kangaasiaq 7 4,0 Sisimiut 14 8,1 Maniitsoq 5 2,9 Nuuk 29 16,8 Paamiut 5 2,9 Qaqortoq 10 5,8 Narsaq 11 6,4 Nanortalik 16 9,2 Tasiilaq 20 11,6 Ittoqqortoormiit 1 0,6 I alt N=173, der er 68 registrerede rådgivningssamtaler, hvor det ikke fremgår hvorfra opkaldet kommer. Ovenstående tabel 3 viser, hvorfra opkaldene var foretaget, og her stod Nuuk for 16,8 % af rådgivningssamtalerne. Tasiilaq og Nanortalik tegnede sig for cirka 10 % hver af det samlede antal samtaler. Den resterende fordeling blandt byerne var ret jævn. Nedenfor er rådgivningssamtalerne blevet gjort op på de nye storkommuner, der godt nok først blev indført pr.1. januar 2009, men det er dog stadig interessant at se, hvordan samtalerne fordelte sig her. Qaasuitsup Kommunia dækkede 36 % af de registrerede samtaler, og landets største kommune i forhold til befolkningsantallet Kommuneqarfik Sermersooq tegnede sig for 32 % af samtalerne. Kommune Kujalleq er landets mindste målt på befolkningstal, men alligevel var der 21 % af samtalerne til Børne-Ungetelefonen, der blev foretaget herfra i

4 Figur 3: Opkaldenes fordeling på storkommunerne indført 1.januar % 36% Qaasuitsup Kommunia Qeqqata Kommunia Kommuneqarfik Sermersooq Kommune Kujalleq 32% 11% N=173, i 68 af rådgivningssamtalerne er det ikke registreret hvorfra opkaldet kommer. Tabel 4: Rådgivningssamtalerne fordelt på alderskategorier. Barn Ung Voksen I alt Opkald Procent 69,4 22,6 8,1 100 N=186, der er 55 registrerede opkald hvor alder ikke er oplyst. Note: barn 17 år, ung år og voksen 29 år Samtalerne er blevet opgjort efter alder og derfra grupperet i barn-, ung- og voksenkategori. Det viser sig, at børnene stod for 69,4 % af opkaldene i 2008, og de unge mennesker mellem 18 og 28 år udgjorde 22,6 % af samtalerne. Der var 15 voksne der ringede op, og dermed stod de 8,1 % af rådgivningssamtalerne. Figur 4: Kønsfordelingen i rådgivningssamtalerne foretaget i % Pige/ kvinde Dreng/ mand 77% N=233, der er otte samtaler, hvor kønnet på opkalderen ikke er oplyst. 4

5 Man kan ud fra figur 4 konstatere, at det i 2008 var pigerne eller kvinderne, der stod for 77 % af samtalerne og kun hver fjerde gang var det en dreng eller mand, der foretog opkaldet. Så kønsfordelingen var ligesom de to foregående år ret skæv. Tabel 5:Rådgivningssamtalerne fordelt på køn og alder. Piger Drenge Kvinder Mænd I alt Opkald Procent N=186, der var 55 af samtalerne hvor enten køn eller alder ikke blev registreret, hvorfor de ikke optræder i oversigten. Note: drenge/piger 17 år og mænd/kvinder 18 år Unge piger på 17 år eller derunder stod for 57 % af samtalerne i 2008 og samme aldersgruppe var kun repræsenteret med 12 % drenge. Tilsvarende var der 37 unge kvinder, der modtog rådgivning, hvilket udgør 20 % af det samlede antal samtaler. Unge mænd på 18 år eller derover ringede i 11 % af tilfældene. Tabel 6: Rådgivningssamtalernes varighed i min 5-15 min min min over 60 min I alt Antal Procent N=208, da 31 registrerede opkald ikke indeholdt information om tidsforbruget. Rådgivningssamtalerne varede i 2008 i 50 % af tilfældene mellem 5 og 15 minutter, og hver fjerde opkald varede kun mellem 0 og 5 minutter. 19 % af samtalerne varede minutter, og 10 samtaler havde en varighed på minutter. En enkelt samtale varede i mere end en time. Tabel 7: Problemområderne i rådgivningssamtalerne i 2008 noteret efter hyppighed. Antal Procent Vold 52 12,7 Skænderier 46 11,2 Misbrug af rusmidler (ekskl. 38 9,3 tobak) Mobning 36 8,8 Selvmordstanker/ oplevet 36 8,8 andres selvmord Egen eller forældres skilsmisse 29 7,1 Dødsfald 25 6,1 Psykisk ustabilitet 25 6,1 Oplevet seksuelt 23 5,6 misbrug/krænkelse Overladt til sig selv af forældre 19 4,6 Almindelige pubertetsspg. 17 4,1 Søvnproblemer 16 3,9 Vil flytte hjemmefra 16 3,9 Selvdestruktiv adfærd 12 2,9 Arbejdsløshed 8 2,0 5

6 Kriminalitet 8 2,0 Vil flytte hjem igen 4 1,0 I alt Det problemområde, der optræder oftest i rådgivningssamtalerne, er vold, og i hele 52 samtaler forekom det. Problemområderne med næst flest og tredjeflest tilfælde er skænderier og misbrug af rusmidler, og disse områder var et problem for opkalderen i henholdsvis 46 og 38 af samtalerne. 17,4 % af de nævnte problemområder faldt under betegnelserne mobning og selvmordstanker/eller det at have oplevet selvmord. Tabel 8: Problemområder i rådgivningssamtalerne fordelt på børn/voksne. Børn Voksne Problemområder Antal Procent Problemområder Antal Procent Mobning 33 21,4 Vold 21 14,1 Vold 22 14,3 Skænderier 20 13,4 Skænderier 18 11,7 Selvmord 19 12,8 Misbrug af rusmidler 16 10,4 Psykisk ustabilitet 16 10,7 (ekskl. tobak) Overladt af sig selv af 15 9,7 Misbrug af rusmidler 16 10,7 forældre (ekskl. tobak) Almindelige 11 7,1 Opdragelse 15 10,1 pubertetsspg. Skilsmisse 11 7,1 Skilsmisse 13 8,7 Oplevet seksuelt 10 6,5 Dødsfald 12 8,1 misbrug/krænkelse Dødsfald 9 5,8 Søvnproblemer 9 6,0 Vil flytte hjemmefra 9 5,8 Selvdestruktiv 8 5,4 adfærd I alt I alt Efter at have set mere overordnet på de problemområder, der optrådte i rådgivningssamtalerne, så kan man i tabel 8 få præciseret fordelingen af de ti problemområder, der oftest optrådte i samtalerne og se dem i forhold til, hvorvidt opkalderen var barn eller voksen. Børnene gav oftest udtryk for at mobning var et problem og derudover var vold, skænderier, misbrug af rusmidler og det at være overladt til sig selv af forældrene de oftest optrædende problemområder blandt børnene. Hos de voksne var fordelingen noget anderledes, og her var det vold, der var det største problem. Derudover nævntes skænderier, selvmord, psykisk ustabilitet og endelig misbrug af rusmidler. Begge aldersgrupper har vold, skænderier og misbrug af rusmidler tilfælles. Årsagen til, at antallet af tilfælde i tabel 7 ikke stemmer overens med antallet af tilfælde i tabel 8, er, at der er rådgivningssamtaler, hvor alderen ikke er oplyst, og derfor optræder de ikke i tabel 8. 6

7 I rådgivningssamtalerne bliver der nævnt forskellige problemer, og ofte optræder der adskillige problematikker i hver enkelt samtale, så der er tale om en høj grad af kompleksitet. Man kan illustrere dette ved at tage udgangspunkt i det problemområde, der oftest bliver nævnt, hvilket er vold, og dernæst se på hvor ofte der også bliver nævnt andre problemeområder i disse samtaler. Som beskrevet ovenfor blev vold angivet som et problemområde i 52 af samtalerne (12,7 %), og i nedenstående tabel kan man se de andre problematikker, der også bliver nævnt i disse samtaler. Tabel 9: Andre problemområder i rådgivningssamtalerne omhandlende vold. Skænderier Misbrug af rusmidler Skilsmisse (forældres eller egen) Selvmordstanker/ oplevet andres selvmord Antal Procent 40,4 40,4 28,8 26,9 Som det fremgår af tabellen, optræder der ofte flere problematikker i de samtaler, der også omhandler vold. I 40,4 % af disse samtaler er skænderier også et problem i samme omfang som misbrug af rusmidler. Desuden bliver skilmisse nævnt som et problemområde i 28,8 % af de samtaler, der også indeholder voldproblematikken, og endeligt er der i hver fjerde samtale med vold også selvmordstanker hos opkalderen eller oplevelser med andres selvmord. Det er således vigtigt at have denne kompleksitet i mente, når man læser om de problematikker, der er i rådgivningssamtalerne i BørneUnge telefonen. Figur 5: Fordelingen af de samtaler der omhandlede selvmord i % 4% Selvmordstanker 17% 66% Selvmords forsøg Oplevet andres selvmord Oplevet andres selvmords forsøg N=46. Ovenstående figur 5 viser fordelingen af de 46 samtaler, der indeholdt rådgivning om selvmord eller berøring med selvmord. Der var 66 % af disse, hvor opkalderen selv havde selvmordstanker, 7

8 og i 17 % af tilfældene havde opkalderen selv forsøgt selvmord på et tidspunkt. I 17 % af samtalerne havde opkalderen selv været vidne til andres selvmord eller selvmordsforsøg. Figur 6: Fordelingen af rusmiddelmisbruget i rådgivningssamtalerne i 2008 Hash 24% Snifning Alkohol 3% 73% N=37 Figur 6 viser hvilken form for rusmiddel misbrug, der var tale om i de tilfælde, hvor dette blev nævnt i samtalerne. I langt de fleste tilfælde var alkoholmisbrug et problemområde, der berørte opkalderen. Det er centralt at præcisere, at der oftest ikke er tale om opkalderens eget misbrug, men derimod et misbrug hos personer, der befinder sig tæt på opkalderen. I 24 % af misbrugstilfældene var det hash der var problemet og i ganske få tilfælde snifning. Figur 7: Fordelingen af opkaldere der har oplevet seksuelt misbrug eller krænkelse 13% 43% 44% Verbale krænkelser Fysiske krænkelser Voldtægt N= 23 I rådgivningssamtalerne bliver det ligeledes registreret, hvorvidt opkalderen havde oplevet seksuelt misbrug eller krænkelse, og fordelingen kan man se på figur 7. I de tilfælde, hvor opkalderen både 8

9 havde oplevet fysiske krænkelser og voldtægt, er det blevet registreret som voldtægt. Det viste sig, at ud af de 23 der havde oplevet et af de nævnte overgreb, der havde 44 % været udsat for fysiske krænkelser og 43 % havde været udsat for voldtægt på et tidspunkt. Figur 8: Fordelingen af de opkald hvor vold optrådte som problemområder 44% 56% Psykisk vold Fysisk vold N=52 Den fysiske og psykiske vold er ligeledes blevet noteret, og her var der 52 personer, der havde oplevet en af delene. 44 % af disse havde oplevet psykisk vold, og de resterende 56 % havde været udsat for fysisk vold. 9