Borgmesteri Borgmesteren
|
|
- Anders Nygaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 pq QEQQATA KOMMUNA Borgmesteri Borgmesteren Ulloq / Dato 2. september All. nr. / Brev nr nr. Sull./ Sagsbeh. LU lok Naalakkersuisut govsec@nanog.gl Beslutningsforslag om anlæggelse af Nuuk Havn i høring Grønlands Selvstyre ved bestyrelsessekretariatet har fremsendt beslutningsforslag om anlæggelse af Nuuk Havn i høring. Høringsfri sten er fastsat til d. 2. september Qeqqata Kommunalbestyrelse har d. 29. august 2013 behand let forslaget, og her følger kommunalbestyrelsens høringssvar: Det synes umiddelbart klart, at dette beslutningsforslag er en ualmindelig dårlig ide for resten af landet, men muligvis en god ide for Nuuk. Følgende forhold synes problematiske: 1. Ophør af direkte besej ling af regionerne fra udlandet 2. Udviklingen i regionerne begrænses 3. Fiskeriet foregår langt fra Nuuk, men får nu vanskeligere vilkår 4. Olieefterforskningen foregår langt fra Nuuk, men får nu vanskeligere forhold 5. Mineefterforskningen og Aluminiumsprojektet med mulig vejforbindelse til byer eller bygder foregår mange steder i landet med ikke i Nuuk, men en fælles havn ved disse projekter bliver nu vanskeligere at udvikle 6. Krydstogtskibsudviklingen foregår udenfor Nuuk men får ikke bedre vi lkår ved den store investering 7. Færre anløb af de vestgrønlandske byer 8. Overophedning af Nuuks anlægssektor og udsultning i resten aflandet 9. Transportkommissionens anlægsoverslag underestimeret 10. Prognoserne for godsmængderne baseres på forældet data 11. Godsmængderne er baseret på et ulige og monopolstyret land og ikke med baggrund i en sund erhvervsudvikling 12. Bevidst prioritering af godsmængderne i Nuuk Havn fra Departementet og RAL 13. Endnu et Selvstyreejet aktieselskab med monopol og evt. koncession i Nuuk 14. Fælles finansiering af anlægsinvesteringer i Nuuk ender med kostægte priser, når gælden er betalt Kommun ip allam a Kommunekontoret Postboks 1014 DK-39 1 Sisimiut Grønland Telefon Giro Sisimiul Telefax Giro Maniitsoq qeqqata@qcqqata.gl GrønJandsbankcn A mmasarfi it: ataas., mari.,tall , pingasunngorncq matoqqavoq, kornmuunip karsia kisimi ammassaaq nal Sisamanngorncq Åbningstider: man" lirs. fre Onsd. lukkct undtagen kassen, som har åbent torsdag [0-17 Qeqqata KOllllllllllialfll1 saaff'igillllilloqarrassaaq, immnut ataasiakkaartllflllllnlfgilsoq Henvendelse bedes adresseret til Qeqqata Komllnia og ikke lil enkeltpersoner
2 15. Sammenfald mellem rådgiverne i Deprutementet for nfrastruktur, Kommuneqarfik Sermersooq og Transportkommissionen Ad. l så får alle regioner/kommuner direkte skib fra Aalborg. Kommuneqarfik Sermersooq får både besej ling til Nuuk og Østkysten, mens de andre regioner/kommuner får skib til Aasiaat, Sisimiut og Nanortalik (om end Nanortalik kun får det hver 3. uge). En ny storhavn medfører en omlægning, så der fremover besejles direkte mellem Aalborg og Nuuk, hvormed Sermersooq fortsat får direkte skib både ti l Nuuk og Østkysten, mens resten af landet ikke længere får direkte skib fra udlandet. Ad. 2 så får ophøret af direkte besejling af regioner fra udlandet negative konsekvenser for udviklingsmulighederne i regionerne. Forsyninger til Nordgrønland, Midtgrønland og Sydgrønland og dermed Qaasuitsup Kommunia, Qeqqata Kommunia og Kommune Kujalleq skal først omlades i Nuuk, inden de skal videresendes med mindre skibe til Aasiaat, Sisimiut og Nanortalik end på nuværende tidspunkt. Desuden bliver det dyrere som følge af den havneafgift, som lægges på al fragt via Nuuk Havn. En lang feedertrafikrute fra Nuuk op tilllulissat via Maniitsoq, Sisimiut og Kangaatsiaq samt tilbage og ned til Nanortalik via Paamiut, Narsaq og Qaqortoq vil give betydelige forsinkelser og forringelser ved dårligt vejr, forglemmelser fra RAL osv. Ad. 3 så foregår fiskeriet langt fra Nuuk og vil nu få vanskeligere forhold, når der ikke længere kommer direkte og store skibe ti l regionerne. ndenlandske og udenlandske trawlere samt indhandlingsskibe, der lægger til i andre vestgrønlandske byer vil fremover vælge Nuuk, da der her er hurtig, billig og direkte adgang til udlandet. Alternativt vil de stigende havneafgifter i Grønland som følge af anlæggelsen af Nuuk Havn medføre, at trawlerne og indhandlingsskibene sej ler til Canada eller sland for at losse her Ton R.::jct' Hc cfblc Krabber o Totsk O "/>FO "i'fo f'lf>f.:) t'ltofo ""FO!'N="O f'v\fo f\la=o CES le rs 1-1 CEB la B C D le F 3L + uspe c. int. u sp ec. 3M Qup. Side 2 af7
3 -, ( f').ho1re -, - ( '--?,./ B --- i,ti L J ( flrl ~ 6-.~ 6~ -- J [@] 6) 61 ~ 9 '",,' < :ill :m <.< ' " ~ " LOl.!t H<lc.1'.' Ad. 4 så foregår olieefterforskningen primært i Nordvest-, Syd- og Nordøstgrønland. Denne efterforskning vil få vanskeligere forhold, når besejlingen af Aasiaat og Sydgrønland bliver med færre og med mindre og dyre skibe. Enten vil besej lingen ske direkte fra Nuuk eller direkte fra udlandet til borestedet. Regionerne udenfor Nuuk vil mindske omsætning og arbejdspladser, når olieselskaberne vil prioritere at have forsyningsbase i Nuuk eller udlandet, fordi det vil være for besværligt, usikkert og dyrt at have forsyningsbase i regionerne. Qup. Side 3 af 7
4 .. GkOoO""... KAl lllr NUNAA,, G EE~ l A N O Ad. 5 så er der særligt i Syd grønland muligheder for at forbinde miner med de eksisterende byer og samtidig udnytte synergieffekter ved en fælleshavn. Kvanefjeldet ved Narsaq, Kringlerne ved Qaqortoq og Guldminen i Nanortalik kan alle forbindes med vej til byen, og dermed kan der opstå synergieffekter ved anlæggelse af en større havn med direkte anløb til udlandet. midlertid vil dette ikke være tilfældet, hvis Selvstyret og RAL har lagt sig fast på og kræver at en besejling af byen skal ske via Nuuk med mindre skibe. RAL har jo monopol og en koncession, der muliggør sådanne krav, og når en havn skal forrentes, vil Selvstyret og RAL kræve al fremtidig sejllads via Nuuk Havn. Det samme forhold gør sig gældende for aluminiumsprojektet i Maniitsoq, hvor en fælleshavn og synergieffekter mellem by og aluminiumssmelter ikke kan opnås. Ad. 6 så er Qaqortoq den krydstogtskibsdestination i landet, der får flest krydstogtskibsgæster, hvilket skyldes, at QaqOltoq får anløb af de store krydstogtskibe enten på vej mellem Nordamerika og sland eller på vej op langs Vestgrønland til primært lulissat. lulissat, Sisi- Qup. Side 4 af7
5 miut og Kangerlussuaq er de krydstogtskibsdestinationer i landet, der får flest krydstogtskibsanløb, hvilket skyldes at en række mindre krydstogtskibe sejler i 'rundfart' mellem Kangerlussuaq og Nordgrønland med udskiftning af passagerer og evt. crew i Kangerlussuaq. På disse rundture besejles altid lulissat og Sisimiut som de store destinationer på denne rundfart. Såfremt landet skulle satse på krydstogtskibsturisme burde der fokuseres på forbedringer de fire omtalte steder (Qaqortoq, lulissat, Sisimiut og Kangerlussuaq). Det kan ske for betydeligt mindre beløb end investeringen i Nuuk Havn beløber sig til. Ja, alle landets krydstogtskibsdestinationer kunne få betydeligt bedre forhold for de knap 700 mio. kr., som Nuuk Havn er planlagt til at koste. Det vil kunne medføre en positiv udvikling i krydstogtskibsturismen som i resten af Arktis fremfor den stagnation de dårlige anløbsforhold medfører. De eksisterende krydstogtskibe i Nuuk får tilmed værre forhold ved en ny havn i Nuuk, da den ny havn ligger længere væk fra centrum Krydtogtspassagerer Krydstogtskibsanløb SO UUiSSill ( ~ nge fl ussu olq Nuu k Q<lqoltoq Sisilniut lu liss<lt Kangerlu ssu.lq Nuuk Qaqorloq $simiut '0000 l SO r o 50 o Ad. 7 så får hele Vestgrønland færre anløb i fremtiden. stedet for fragtskibe hver uge, så skal de vestgrønlandske byer i fremtiden kun anløbes hver 10./11. dag. Det betyder, at forsyningerne med bl.a. fødevarer og andre kølevarer forværres betydeligt. Værre er, at forsyningen til ovennævnte erhverv (fiskeriet, olie- og mineralefterforskningen og krydstogtskibene) samt turismen generelt forværres, når der bliver færre anløb til de vestgrønlandske byer. Det gør det blot endnu mere attraktivt for de udenlandske selskaber at flytte aktiviteterne til andre lande, mens de lokale virksomheder får vanskeligere ved at konkurrere med islandske og canadiske turistselskaber med daglige forsyninger. Ad. 8 så har Naalakkersuisut i Finanslov 2014 prioriteret over halvdelen af selvstyrets anlægsmidler i Nuuk i finans lovs perioden Derudover har Den danske Stat besluttet at opføre en lukket anstalt til estimeret 350 mio. kr. i denne periode. En ny havn i Nuuk Havn til over 680 mio. kr. vi l betyde, at langt over % af de offentlige anlægsmidler i bruges i Nuuk. Det vil medføre til overophedning i Nuuk til fordel for udenlandske virksomheder og ansatte, mens lokale virksomheder og medarbejdere i resten af landet må gå arbejdsløse. Det vil udvikle sig til nationaløkonomisk katastrofe. Ad. 9 så har Transportkommissionen fået oplyst, at Nuuk Havn ville beløbe sig til 478 mio. kr., hvilket Transportkommissionens beregninger bygger på. På den baggrund konkluderede Transportkommissionen, at Nuuk Havn var rentabel. Dette var bl.a. også baggrunden til, at Qup. Side 5 af7
6 Transportkommissionen ikke så nærmere på en udvidelse af den eksisterende Nuuk Havn. henhold til daværende Naalakkersuisoq Jens B. Frederiksens præsentation af26. november 2012 af projektet medfører projektet imidlertid investeringer på 670 mio. kr. Det forekommer tvivlsomt om projektet overhovedet er rentabelt eller den mest samfundsøkonomisk hensigtsmæssige mulighed at udvide Nuuk Havn på. En udvidelse af eksisterende havn vil være i overensstemmelse med Nuuks behov og ej ødelægge erhvervsmulighederne i de andre regioner. Samtidig kan Nuuks brugere passende betale for anlæggelse fremfor, at hele landet skal betale. Ad. 10 så har Transportkommissionen baseret sine beregninger på en stigning i godsmængderne fra Aalborg til Nuuk på 2,6% årligt i perioden resten af den vestlige verden stiger godsmængderne betydeligt mindre end dette estimat. Det samme gør sig formentlig også gældende for Grønland og selv Nuuk. Det kunne være interessant, at få fremlagt data for de seneste par år for at se om denne meget optimistiske trend på 2,6% holder. Ad. 11 så baserer de nuværende godsmængder til Nuuk sig på den store ulighed og monopolernes beskyttelse i Nuuk, jf. følgende: Således betyder uligheden som nævnt ovenfor, at Selvstyrets anlægsmidler prioriteres i Nuuk. Det medfører selvsagt gods i form af byggematerialer til Nuuk. Således betyder uligheden mellem kommunerne, at bloktilskuddet udbetales til ansatte i Nuuk og ikke udlignes til de øvrige kommuner. Det medfører et overforbrug i Nuuk på bl.a. importerede varer så som lystbåde, biler osv. Således betyder placeringen af diverse monopoler i Nuuk, at resten af landet er nødt til at få varer direkte fra Nuuk eller via Nuuk, fx øl og sodavand fra Nuuk meq. Det medfører, at godsmængderne er alt for høje i forhold til en bæredygtig øl- og sodavandsproduktion i regionerne. Såfremt Grønland som beskrevet af Naalakkcrsuisut i Finanslovforslaget udvikler sig samlet og helt vil disse forskelle ophøre, men dermed er grundlaget for en ny Nuuk Havn heller ikke til stede. Ad. 12 så har Departementet for nii astruktur og RAL prioriteret anlæggelse af den nationale veterinære grænsekontrol i den eksisterende Nuuk Havn i 2012/2013 til trods for, at denne anlægsudgift på 7 mio. kr. nu er spildt, såli emt havnen skal flyttes. Ligeledes har de to parter fundet det opportunt for at tilbyde Departementet for Uddannelse at flytte skipperskolen til Nuuk vederlagsfi"it, mens dette tilbud ikke galt til andre byer eller bygder, såfi emt der måtte være den interesse. Ad. 13 så har erfaringerne med Nuuk meq AS, RAL AS og luat AS tydeligt vist, at selvstyreejede aktieselskaber med adresse i 3900 bevist prioriterer egne og lokale interesser fremfor landets interesser, og tilmed får opbakning fra Selvstyrets embedsmænd til disse priol iteringer. Til trods for at flnansieringen til udbygning af traflkinfrastrukturen udenom landskassen har været prioriteret i Finansloven i årevis, så prioriteres pludselig et 100% Selvstyreflnansieret aktieselskab i Nuuk på dette område ~ og som vel at mærke skal betales af hele landets borgere. Modsat skal havne og lufthavne i andre regioner fortsat flnansieres lokalt, hvil- Qup. Side 6 af 7
7 ket selvsagt stopper tiltagene her, når Selvstyret laver en så unfair konkurrence. Qeqqata Kommunia får tilmed ikke lov til at oprette et fællesoffentligt eller 100% kommunalt aktieselskab for den skattefinansierede Sisimiut Havn til trods for Finanslovens klare udmeldinger om dette gennem en lang årrække. Ad. 14 så viser erfaringer, at hele landets borgere kommer til at betale anlægsinvesteringen, men så snart, at det er opportunt, så indføres kostægte priser til gavn for Nuuk. Således var hele landet med ti l at betale Buksefjordsværket, men da andre byer 15 år efter også skulle have vandkraftværker, så var Nuuks vandkraftværk afskrevet, og kostægte priser blev indført. Således var hele landet med til at betale søkablet, men så snart, at det var anlagt blev der indført særlige lave priser til Nuuk og Qaqortoq, hvilket næppe var sket, hvis søkablet kun var landført i Qaqortoq. Således skal hele landet være med til at betale Nuuk Havn med stigende fragtpriser for alle, men inden længe indføres formentlig kostægte priser. Det vil i en sådan fremtidig situation betyde lave fragtpriser fra udlandet til Nuuk og ditto høje fragtpriser fra udlandet til resten af Vestkysten. For borgerne i Nuuk skal kun betale for fragtskibet mellem Aalborg og Nuuk, mens resten af vestkysten også skal betale for omladning og feederskibet videre til kysten. Kostægte priser vil i en sådan situation udelukkende forværre ovenstående negative effekter for de andre regioner/kommuner. Ad. 15 så har sammenfaldet mellem Transportkommissionen og Royal Arctic Line samt rådgiverne for Departementet for nfrastruktur og Kommuneqarfik Sermersooq været meget påfaldende både før og efter Transpoltkommissionens arbejde. Således er det Departementets og Kommune Sermersooqs revisionsselskab, der har udarbejdet den senest tilgængelige forretningsplan. Således har direktørerne for de tekniske rådgivende selskaber for Nuuk Kommune og efterfølgende Kommuneqarfik Sermersooq haft centrale placeringer i TranspOltkommissionen og Royal Arctic Line. Således er de seneste Naalakkersuisoq for Transportområdet kommet direkte fra en kommunalbestyrelsespost i Nuuk Kommune og Kommuneqarfik Sermersooq. Der er i den grad brug for uvildig rådgivning i så vigtig en sag. ~!~~{k~ Borgmester nussiarnersumik nuulluaqqusilluta c-~. rln~ Laust L g trup Fg. kommunal~ ektør Qup. Side 7 af 7
2. Er det korrekt, at Transportkommissionen forudsatte gennemsnitlige årlige vækstrater i fragtmængderne til ny Nuuk Havn på 2,6%?
Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit Inatsisartut IHer Svar på 37-spørgsmål
Læs mereBoligstatistik 2010:2. Boligstatistik
Boligstatistik 2010:2 Boligstatistik 2009 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Tilgangen af boliger for året 2009 3 Figur 1 Byggeriet af boliger fordelt på byer og bygder 1999-2009...
Læs mereBoligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia
Boligseminar Boligsituationen udenfor Nuuk eksemplificeret ved Qeqqata Kommunia Laust Løgstrup Direktør for Økonomi, Teknik og Miljø Qeqqata Kommunia Dagsorden 1. Huslejeniveau 2. Ventelister 3. Byggepriser,
Læs merePrioritet Prioritet Prioritet. Etablering af miljøgodkendt deponi
Angiv: År 1 Komm. andel År 10 Komm. andel hvis denne ikke foreligger Igangsætning Ibrugtagning stedkode Modtagefaciliteter for farligt affald i bygder/byer 1 Containerløsing, oliefyr 17, N 0 0 N 0 Selvstyret
Læs mereDe nyeste statistikker over antal anbringelser uden for hjemmet er fra april og september 2014. Tallene fordelt på kommuner og anbringelsesformer.
Ilaqutariinnermut, Naligiissitaanermut Isumaginninnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Familie, Ligestilling og Sociale Anliggender Medlem af Inatsisartut, Anthon Frederiksen (Partii Naleraq) Svar
Læs mereBesvarelse af 37 Spørgsmål om en række forskellige emner
Ineqarnermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Boliger og Infrastruktur NAALAKKERSUISUT GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Aqqaluaq B. Egede Inuit Ataqatigiit Besvarelse
Læs mereReferat af Råstof- og Infrastrukturudvalgets ordinære møde 2/2016, den 11. maj 2016
Oversigt åbent møde: Punkt 01 Godkendelse af dagsorden Punkt 02 Udnyttelse af muligheder ved Tasersiaq Punkt 03 Hudson Resources besøg til Qeqqata Kommunia sammen med Europæiske Investerings Bank (EIB)
Læs mereAllakkiaq Notat. Uunga Til Offentliggørelse. Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau
Aningaasaqarnermut Naalakkersuisoqarfik Finansdepartementet Allakkiaq Notat Uunga Til Offentliggørelse Demografisk styrke og sårbarhed på bostedniveau I Landsplanredegørelse 2015 er der blandt andet en
Læs mere21. august 2007 EM 2007/45. I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag:
21. august 2007 I henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden fremsætter Landsstyret hermed følgende beslutningsforslag: Forslag til landstingsbeslutning om, at Landsstyret pålægges til Landstingets
Læs mereSvar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske nøgletal om kommunernes udvikling både før og efter kommunesammenlægningen.
Aningaasaqarnermut Aatsitassanut Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Medlem af Inatsisartut Suka Frederiksen Siumut -/Her Svar på 37 spørgsmål nr. 59 vedrørende statistiske og demografiske
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2008 Denne statistiske undersøgelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2008. Det er kun de samtaler,
Læs mereTurismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020
Turismeudvikling i Grønland Hvad skal der til? National Sektorplan for Turisme 2016-2020 Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 1 FLERE TURISTER TIL
Læs mere02 oktober 2007 EM 2007/31-01
02 oktober 2007 EM 2007/31-01 Forslag til Landstingsfinanslov for 2008. Indledningsvis skal det understreges at vi fra Kattusseqatuigiit Parti ikke mener en skatteforhøjelse ifm forslag til Landstingsfinanslov
Læs mere304 12 Sisimiut havn. Figur 12.1.1 Indhandling af fisk og skaldyr i forskellige havne, 2004-2008.
304 12 Sisimiut havn 12 Sisimiut havn Havnen i Sisimiut består af en række kajanlæg, som tjener forskellige formål, herunder bl.a. en fiskerikaj (60 m), en atlantkaj (60 m), en lossekaj (50 m), en forsyningskaj
Læs mereBesvarelse på 37 spørgsmål nr omhandlende investeringer i Grønlands
Ineqarnermut, Attaveqarnermut Angallannermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Boliger, Infrastruktur og Trafik Naalakkersuisut Siulittaasuata tullia Viceformand af Naalakkersuisut Medlem
Læs mereBETÆNKNING. Afgivet af Erhvervsudvalget
23. april 2016 BETÆNKNING Afgivet af Erhvervsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx afxx. xxxx 2016 om ændring af inatsisartutlov om erhvervsfremme tillandbaserede erhverv. (Støtte til
Læs mereTAL OG ALGEBRA/GEOMETRI
Navn: CPR: TAL OG ALGEBRA/GEOMETRI 1. 888 + 74 = 2. 342 67 = 3. 34 8 = Afrund til nærmeste hele tal 14. 11,37 15. 4,52 4. 256 : 8 = Løs ligningen 5. x - 6 = 31 x = 6. 4x = 28 x = 16. 17. 3 5 + 6 6 = 4
Læs mereBoligsikring. Modtagere af Boligsikring i december
Boligsikring Modtagere af Boligsikring i december I nærværende statistik opgøres en husstand som boligsikringsmodtager, hvis summen af registrerede boligsikringsbetalinger til personerne i hustanden er
Læs mereJens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her. Besvarelse af 37-spørgsmål nr. 2015-207 om Projekt Newport. Kære Jens Erik Kirkegaard,
Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Jens-Erik Kirkegaard, Siumut Medlem af Inatsisartut /Her Besvarelse
Læs mereOvernatningsstatistikken 2010. Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2011:2 Overnatningsstatistikken 2010 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 3,9 pct. i 2010 Færre overnattende gæster i 2010 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereFREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND
FREMTIDENS FLY OG SKIBSTRAFIK SKAL VÆRE OPTIMAL OG UNDERSTØTTE UDVIKLINGEN I GRØNLAND Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Knud Kristiansen Pressemøde 24. marts 2015 KOALITIONSAFTALEN Der
Læs mere28. januar 2015 FM 2015/92. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
28. januar 2015 FM 2015/92 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Grønland har på nuværende tidspunkt ikke en jobportal på internettet med et struktureret udbud af ledige jobs,
Læs mereEffekten af krydssubsidiering mellem grønlandske lufthavne. Ditlev Vang Wildt Eva Maria Hove Buciek Mads Rahbek Jørgensen
Effekten af krydssubsidiering mellem grønlandske lufthavne Ditlev Vang Wildt Eva Maria Hove Buciek Mads Rahbek Jørgensen 1. Vores budskab Vi har undersøgt Grønlands lufthavne. Der er Tre store lufthavne,
Læs mereForslag til Finanslov Balancerede forandringer
Forslag til Finanslov 2012 Balancerede forandringer Forslag til Finanslov 2012 Finanspolitisk holdbarhed Overordnede rammer for samfundsudviklingen Aktuelle konjunkturer Udviklingen i indtægter og udgifter
Læs mereVejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.
I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTESTYRELSEN Marts 2011 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for vejledningen
Læs mereJob-, vejlednings- og opkvalificeringscentre
Job-, vejlednings- og opkvalificeringscentre Organisation Udgangspunktet Arbejdsløsheden var stigende For mange på offentlig forsørgelse Ikke match mellem arbejdsmarkeds- og socialindsatserne Ikke match
Læs mereTurisme. Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 2011:3. Sammenfatning
Turisme 2011:3 Turismestatistik i perioden 1. okt. 2006-30. sep. 2011 Sammenfatning Flere flypassagerer Færre overnattende gæster Antallet af flypassagerer til Grønland er i sæsonen 1. oktober 2010 30.
Læs mereTransportkommissionens konklusioner og anbefalinger - Resumé af betænkningen
Transportkommissionens konklusioner og anbefalinger - Resumé af betænkningen Marts 2011 Indhold Forord 3 Introduktion 4 Baggrund 5 Transportkommissionens opdrag 6 Transportkommissionen anbefalinger 10
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereTurisme. Turisme, sæson 2014/15. Reviderede elementer fremgår i rød skrift.
Turisme Turisme, sæson 2014/15 Reviderede elementer fremgår i rød skrift. Nærværende udgivelse omfatter turistsæsonen som spænder fra 1. oktober til 30. september, der hermed henvises til som en turistsæson.
Læs mereReferat af Levende Resurceudvalgets møde 04/2015, den 22. oktober 2015
Dagsorden åbent møde: Pkt. 01 Godkendelse af dagsorden Generelle sager Pkt. 02 Forslag til dagsorden Bedre udnyttelse samt billigere produkter ved Qimatulivik Pkt. 03 Regionale fordeling af hvalroskvoten
Læs mere5. Hvor store er omkostningerne for administration m.v. i arbejdet med udsætter af lejere? A/S Boligselskabet INI har svaret følgende:
Ineqarnermut, Sanaartornermut Attaveqaqatigiinnermullu Naalakkersuisoq Naalakkersuisoq for Bolig, Byggeri og Infrastruktur Medlem af Inatsisartut Anthon Frederiksen, Partii Naleraq Medlem af Inatsisartut
Læs mereEnergi. Registrerede motorkøretøjer. Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år
Energi Registrerede motorkøretøjer Antallet af personbiler tidoblet på knap 50 år Ved årsskiftet 2013-2014 kørte der mere end ti gange så mange personbiler rundt på de grønlandske veje som for knap 50
Læs mere26. januar 2015 FM 2015/80. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
26. januar 2015 FM 2015/80 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut vedtog på forårssamlingen 2002 en omlægning af havneafgiften for krydstogtskibe
Læs mereGrønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt
Grønlandsudvalget 2013-14 GRU Alm.del Bilag 66 Offentligt Grønlandsudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 31. juli 2014 Danmarks Nationalbank: Aktuelle tendenser i den
Læs mereFiskeri og fangst 28. marts 2018
Fiskeri og fangst 28. marts 2018 Fiskeri 2017 METODE... 2 INDHANDLINGER... 4 HAVGÅENDE FISKERI... 4 FISKEFARTØJER OG INDHANDLINGSVÆRDIER... 4 Tabel 1. Total indhandling af fisk og skaldyr på arter, 2014-2017...
Læs mere'25, SEP Indgået. NAMMINERSORLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS SELVSTYRE INATSIS,l.I,RTUT ALLATTOQARFIAT BUREAU FOR INATSISARTUT SOX I'~UUK
Kommuninut, Nunaqarfinnut, Isorliunerusunut. Attaveqaqatigiinnermut Ineqamermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisul for Kommuner, Bygder, Yderdistrikter, Infraslnuklur og Boliger \ GOVE R:-.IMENT
Læs mereKapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland
Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.
Læs mereBoligstatistik 2010:1. Boligstatistik 2008
Boligstatistik 2010:1 Boligstatistik 2008 Indholdsfortegnelse Tekst Side Indholdsfortegnelse... 2 Figur 1 Tilgangen af boliger og bestanden 2008... 3 Datagrundlaget... 4 Hovedresultater... 5 Tabel 1 Tilgangen
Læs mereKort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening
Qaanaaq Kort og godt om Grønlands Arbejdsgiverforening Upernavik Uummannaq Ittoqqortoormiit Qeqertarsuaq Aasiaat Kangaatsiaq Ilulissat Qasigiannguit Sisimiut Kangerlussuaq Maniitsoq Kangaamiut Tasiilaq
Læs mereOvernatningsstatistik 6. februar 2017
Overnatningsstatistik 6. februar 2017 Overnatninger i 2016 Overnattende gæster i 2016 Der har i 2016 været det højeste antal overnatninger siden registreringen begyndte i år 1994. Der blev foretaget i
Læs mereModtagere af sociale ydelser 2013
Modtagere af sociale ydelser 2013 Socialstatistik 2014:1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2011-2013... 4 3. Lovgrundlag... 11 4. Datagrundlag og behandling... 15 5.
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011
Fiskeri & Fangst 2011:2 Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2011 Indholdsfortegnelse Indhandling af fisk og skaldyr................................. 3 Havgående fiskeri............................................
Læs mereTransportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger
Transportkommission i Grønland - proces, metode, resultater og anbefalinger Præsenteret af: Mads Paabøl Jensen, seniorøkonom [mpn@cowi.dk] Jesper Nordskilde, projektleder [jno@cowi.dk] Indhold Introduktion
Læs merePressemøde - tirsdag d. 10. oktober Velkommen
Pressemøde - tirsdag d. 10. oktober 2017 Velkommen Indhold Indenrigsområdet Visioner for Selvstyrets havne Reformer på boligområdet Regionale landingsbaner Luftfartsområdet potentialet for øget lokal beskæftigelse
Læs merePriser. Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 2011:2. 1. Sammenfatning. 2. Dækning og fortolkning
Priser 2011:2 Byggeomkostningsindekset pr. 1. januar 2011 1. Sammenfatning Helårsstigning på 1,5 pct. Halvårsstigning på 0,5 pct. Udviklingen i Danmark De samlede byggeomkostninger steg med 1,5 pct. i
Læs mere100 dages status frem mod 2014. Et samlet land Et samlet folk. Formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond 12. juli 2013
100 dages status frem mod 2014 Et samlet land Et samlet folk Formanden for Naalakkersuisut Aleqa Hammond 12. juli 2013 Velkommen til jer alle I dag præsenterer jeg en status på vores samlede arbejde for
Læs mereKapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik
Kapitel 5. Husstandsorienteret indkomststatistik Tabel 5.1 a Gennemsnitlig husstandsindkomst (brutto) fordelt på deciler, 2002 Antal 1. decil 2. decil 3. decil 4. decil 5. decil 6. decil 7. decil 8. decil
Læs mere16. maj 2015 FM2015/71 BETÆNKNING. Afgivet af Anlægsudvalget. vedrørende
BETÆNKNING Afgivet af Anlægsudvalget vedrørende Forslag til: Inatsisartutslov nr. xx af xx.xx.2015 om SIKUKI Nuuk Harbour A/S og anlæg af havn ved Nuuk. Fremsat af formanden for Naalakkersuisut Afgivet
Læs mere2006 2007 2008 2009 2010 Befolkningen over 15 år pr. 1. januar 42.805 42.888 43.054 43.188 43.625 Sociale ydelser, samlet opgørelse 17.073 16.811 16.483 16.743 17.116 Offentlig hjælp i alt 8.793 7.909
Læs mereOvernatningsstatistikken Udvalgte indikatorer Observationer Ændring
Turisme 2010:1 Overnatningsstatistikken 2009 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger faldt med 5,1 pct. i 2009 Færre overnattende gæster i 2009 Antallet af registrerede overnatninger faldt
Læs mereIndkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007
Indkomster og indkomstfordeling i Grønland 2007 Arbejdspapir Juli 2010 Indholdsfortegnelse EXECUTIVE SUMMARY...2 INDLEDNING...7 1. INDKOMSTNIVEAUET I GRØNLAND...8 2. INDKOMSTFORDELINGEN I GRØNLAND...20
Læs mereDepartementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland
Departementet for Sociale Anliggender og Justitsområdets oversættelse fra engelsk til dansk vedrørende Grønland Bilag 4. List of issues, ad 15(c): Børn og unge, der misbruger alkohol og stoffer, Grønland
Læs mereOvernatningsstatistikken 2007
Turisme 2008:1 Overnatningsstatistikken 2007 Sammenfatning Antallet af registrerede overnatninger steg med 4,0 pct. i 2007 Antallet af registrerede overnatninger steg med 8.937 overnatninger i 2007 i forhold
Læs mere20. august 2015 EM2015/165. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
20. august 2015 EM2015/165 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Ændringerne foretages ud fra et ønske om at øge mulighederne for at søge mobilitetsfremmeydelser. For at
Læs mereIndhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014
Fiskeri og Fangst Indhandling og fangst af fisk og skaldyr 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse Side 1. Indhandling af fisk og skaldyr 2 2. Havgående fiskeri 2 Tabel 1 Indhandling af fisk og skaldyr fordelt
Læs mere31. maj 2012 Sagsnr. 2012-067048 Dok. Nr. 923135. Postboks 1601 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32 56 00 E-mail: isiin@nanoq.gl www.nanoq.
31. maj 2012 Sagsnr. 2012-067048 Dok. Nr. 923135 Postboks 1601 3900 Nuuk Tlf. (+299) 34 50 00 Fax (+299) 32 56 00 E-mail: isiin@nanoq.gl www.nanoq.gl 1/5 Høringssvar ang. forslag til ændring af Rejsebekendtgørelsen
Læs mereNarhvalsfangst per bestand kvoteår 2016
Narhvalsfangst per bestand kvoteår 2016 Qaanaaq fangst Kvote Etah 0 5 Qaanaaq 63 98 Melville Bugt Bestand fangst Kvote#* Savissivik 11 18 Upernavik 79 52 Resterende kvote 90 70 #49 til erhversfangere,
Læs mereBilag 4 Kommunernes udgifter fordelt på de fire nye storkommuner
NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinullu Naalakkersuisoqarfik, Avatangiisinut Aqutsisoqarfik Departementet for Infrastruktur og Miljø, Miljøstyrelsen Bilag
Læs mereGRØNLANDSSKAT I2. Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv.
GRØNLANDSSKAT I2 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. SKATTEDIREKTORATET Maj 2006 Vejledning om skatteforhold for sæsonansatte i turismevirksomheder mv. 1. Baggrund for
Læs mereUdviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014. Program
Udviklingskonference for de mindre bosteder i Ilulissat d. 23.-25. maj 2014 Tid Dag 1 Program 10.00 10.30 Indskrivning og udlevering af navneskilte etc. 10.30 10.40 Velkomst samt praktiske oplysninger
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning og Nordisk Samarbejde.
Læs mereKANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland
KANUKOKA Registreringsrapport Jern- og metalskrot i Grønland Tanja Nielsen/Mette Norengaard Sørensen Carl Bro as QAQORTOQ Registreringer Qaqortoq Registrering foretaget den 30. august 2006 1) Registrering
Læs mere1. Hvornår havde indhandlingsanlægget i Ittoqqortoormiit haft sidst åbent for indhandling?
Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Medlem af Naalakkersuisut for Fiskeri, Fangst og Landbrug Medlem af Inatsisartut Juliane Henningsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartut /HER Besvarelse
Læs mere2013 statistisk årbog
2013 statistisk årbog Transport, turisme og kommunikation Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev
Læs mereAir Greenland A/S - ejerkredsen
Air Greenland A/S - ejerkredsen 25 % 37,5 % 37,5 % SAS Grønlands Selvstyre Den danske stat 2 2014 resultat før skat Air Greenland styrker lokalt En ansvarlig grønlandsk arbejdsplads, som er engageret i
Læs mereSocialstatistik. Modtagere af offentlige Pensioner 2014
Socialstatistik Modtagere af offentlige Pensioner 2014 Grundbeløb i december måned 2011-2014 Indhold 1. Indledning... 3 2. Modtagere af pensioner i december i årene 2011-2014... 4 3. Tilgang- og afgang
Læs mereSamarbejdsaftale. mellem. Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG)
Samarbejdsaftale mellem Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Veterinær og Fødevare Myndigheden i Grønland (VFMG) og De Grønlandske Kommuners Landsforening 1. Formål Formålet med denne samarbejdsaftale
Læs mereBemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
xx.xx.2017 EM2017/XX Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget er en opfølgning på Inatsisartut beslutning i maj 2016 om at pålægge Naalakkersuisut at udarbejde en
Læs mereBygdernes betydning for Grønland. Kåre Hendriksen
Bygdernes betydning for Grønland Kåre Hendriksen Forskning om bygderne Fortalte på Bygdeseminaret i Nuuk: Om bygderne i Nanortalik, Kangaatsiaq, Upernavik, Ammassalik (samt Qaqortoq og Narsaq) distrikter
Læs mereFiskeri og fangst 30. marts 2016
Fiskeri og fangst 30. marts 2016 Fiskeri 2015 Indholdsfortegnelse Metode... 2 Indhandlinger... 4 Havgående fiskeri... 4 Fiskefartøjer og indhandlingsværdier... 5 Tabel 1. Total indhandling af fisk og skaldyr
Læs mere2016 statistisk årbog
2016 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev
Læs mereSpørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015
Spørgsmål og svar fra borgermøde i Qaqortoq Ironbark Zinc Ltd. ansøgning om udnyttelse af zink- og blyforekomsten ved Citronen Fjord i november 2015 4. februar 2016 Spørgsmål fra salen Christian Lynge
Læs mereØkonomiudvalget. Ekstraordinært møde. Dagsorden
Forside Ekstraordinært møde Dagsorden Onsdag den 9. marts 2016 Medlemmer Asii Chemnitz Narup (IA) Malene Lynge (IA) Mille Søvndahl Pedersen (IA) Justus Hansen (D) Ane Egede Mathæussen (S) Afbud Per Berthelsen
Læs mereSikring af velfærd og økonomisk holdbarhed. Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat,
Sikring af velfærd og økonomisk holdbarhed Oplæg af Naalakkersuisoq for Finanser Maliina Abelsen Ilulissat, 14-3-2012 De nødvendige forandringer er fælles ansvar. Grønland står over for en lang række økonomiske
Læs mereHalvårsmeddelelse for 2010
Halvårsmeddelelse for 2010 1 Royal Arctic Line A/S og Royal Arctic Line koncernen (reg. nr. A/S 209.527) Halvårsmeddelelse for 2010 Indhold: Beretning 3 Forventninger til resten af 2010 5 Ledelsespåtegning
Læs mereOrientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning onsdag 29. juni 2005 - Sag nr. 01.31.06/05-00119 (Landstyremøde den 24.06.2005, pkt.
Inatsisartut Aningaasaqarnermut Ataatsimiititaliaq Landstinget Finansudvalget Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender Ulloq/Dato: J.nr.: 29. juni 2005 01.31.06/05-0119 Orientering til Landsstyret
Læs mereKursusfonden PPK Årsrapport 2014
Kursusfonden PPK Årsrapport 2014 Årsrapport 2014 1 Kursusfonden blev oprettet ved overenskomstforhandlingerne mellem PPK og Naalakkersuisut i 2009. Fondens formål er at yde støtte til PPK-ansattes deltagelse
Læs mereEkstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med henblik på nedbringelse af arbejdsløsheden
Inuussutissarsiornermut, Aatsitassaqarnermut Suliffeqarnermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Ekstraordinær igangsættelse renoverings- og anlægsprojekter med
Læs mereUdviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland
25. marts 2008 Udviklingsmuligheder for små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland Næsten en ud af ti er utilfreds med udviklingsmulighederne hvor de bor Nogle virksomheder mangler arbejdskraft,
Læs mere2014 statistisk årbog
2014 statistisk årbog 1. december 2014 1. Førskoleinstitutioner og folkeskolen Førskoleinstitutioner og folkeskolen Daginstitutions- og skoleområdet hører under Departementet for Uddannelse, Forskning
Læs mereBeskæftigelsen i Grønland 2003
Arbejdsmarked 2005:1 Beskæftigelsen i Grønland 2003 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsen i Grønland i 2003........................................ 4 Et lille fald i den samlede beskæftigelse i 2003............................
Læs mereI medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:
11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke
Læs mereStatus på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring. v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO
Status på børn og unges opvækstsvilkår, udvikling og læring v/ sekretariatschef Lone Nukaaraq Møller, MIO Agenda Kort om MIO Børnekonventionen Ingen børn skal vokse op i fattigdom Levevilkårs sammenhæng
Læs mereHøringsnotat Sags nr. Postboks Nuuk Tlf. (+299) Fax (+299)
Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Niuernermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Erhverv, Arbejdsmarked og Handel Høringsnotat Resumé og kommentarer til høringssvar vedrørende forslag til
Læs mereAlle interesserede opfordres til at deltage i prækvalifikationen, jfr. Tilbudslovens 12, nr. 4.
INI, den 1. september 2014 Journal nr.: Att.: Prækvalifikation af vedligeholdelses- og rengøringsarbejder i de af A/S Boligselskabet INI administrerede ejendomme og boliger samt andre ydelser for Boligselskabet.
Læs mereManiitsoq Kommune. Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq. Områdeforslag
Maniitsoq Kommune. Aluminiumssmelteværk i Maniitsoq Områdeforslag Forslag til placering af aluminium smelteværk i Maniitsoq. INDHOLDSFORTEGNELSE Kap Overskrift side 1 BAGGRUND...2 2 GENNERELLE OVERVEJELSER...2
Læs mere2015 statistisk årbog
2015 statistisk årbog Turisme, transport og kommunikation 1. Traditionel transport Traditionel transport Hundeslæde er sammen med kajak og konebåd traditionelle transportmidler. Både kajak og konebåd blev
Læs mereBekendtgørelse om realkreditforhold i Grønland
(Gældende) Udskriftsdato: 20. januar 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvers- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr.182-0007 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereTema. Eksport og globalisering. Stigende eksport i Region Nordjylland. Ingen eksport data på kommuneniveau. Udvikling i eksport i Region Nordjylland
Tema Eksport og globalisering I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten og jobskabelsen i Aalborg, at virksomhederne tænker og handler internationalt. Ved at udvide markedet fra
Læs mereFiskeri og fangst. Indhandling og slagtning af pattedyr Indhold
Fiskeri og fangst Indhandling og slagtning af pattedyr 2014 Indhold Metode... 2 Indhandlinger mv.... 2 Tabel 1. Indhandling af sælskind, 2011-2014...3 Tabel 2. Indhandling af sælskind fordelt på by og
Læs mereForslag til finanslov for 2015
Forslag til finanslov for 2015 Fremadrettede indsatser og prioriteringer Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 19. August 2014 Temaer Konjunktursituationen Væsentlige
Læs mereo Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids- og Procesplan anlæg
PRESSEMØDE 21. april 2015 Boliger o Basis for fremtidens boligpolitik o De 19 principper Fremtidens infrastruktur o Liberalisering o Teleområdet o Luftfartsområdet o Ny containerterminal i Nuuk o Tids-
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistik 1. halvår 2006-2010 2010:3. Sammenfatning
Turisme 21:3 Flypassagerstatistik 1. halvår 26-21 Sammenfatning Nye tal Færre flypassagerturister i 1.halvår 21 Hermed offentliggøres tallene for flypassagertrafik. Publikationen indeholder et estimat
Læs mereModtagere af sociale ydelser 2009
Socialstatistik 2011:1 Modtagere af sociale ydelser 2009 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Modtagere af sociale ydelser i perioden 2005-2009 4 3. Modtagere af sociale ydelser efter køn 10 4. Modtagere
Læs mereFiskeri og fangst. Fiskeri og fangst Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i juni 2014
Fiskeri og fangst 27. juni 2014 Fiskeri og fangst 2013 Bedre indtjening til trods for fald i rejefiskeri i 2013 Generelt I året 2013 var der mindre stigning i den totale indhandlingsmængde af fisk og skaldyr
Læs mereBilag 1. Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ.
Bilag 1 Oversigt over helikopterflyvepladser og lufthavne omfattet af nærværende regulativ. A. Helikopterflyvepladser Kullorsuaq Nuussuaq Tasiusaq (UPE) Aappilattoq (UPE) Innaarsuit Upernavik Kujalleq
Læs mere4. maj 2017 EM 2017/xx. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
4. maj 2017 EM 2017/xx Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Baggrunden for forslaget er, at Inatsisartut i efteråret 2016 vedtog Forslag til Inatsisartutbeslutning om at
Læs mereTurisme. Flypassagerstatistikken 4. kvartal :2. Færre turister til Grønland i 2002
Turisme 23:2 Flypassagerstatistikken 4. kvartal 22 Færre turister til Grønland i 22 9,9 pct. færre turister end i 21 Der kom 9,9 pct. færre turister til Grønland i 22 i forhold til 21. Ifølge Grønlands
Læs mere