Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/

Transkript

1 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/

2 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?... 5 Fotosyntesen Hvad kan ellers påvirke blodtrykket?... 7 Hvordan kan man forbedre sin kondition?... 7 Diskussion Hvad kan en steptest bruges til?... 8 Hvorfor skal man forbedre sin kondition?... 8 Hvad har fotosyntese og respiration med sundhed at gøre?... 8 Hvordan kan man forbedre sit kondital?... 8 Konklusion

3 Introduktion Jeg har lavet en steptest for at måle forsøgspersonens kondital, derefter undersøgt hvordan det kan være at pulsen stiger, og hele teknikken bag ved det. Dette er i forbindelse med afslutningen af biologiemnet fysiologi. Metode Først lavede jeg steptesten. Jeg målte forsøgspersonens hvilepuls inden han tog testen, hans maksimalpuls lige da testen var slut, og derefter hvor lang tid der gik før han genoptog sin hvilepuls. I denne rapport vil jeg fortælle om resultaterne af steptesten og derefter redegøre hvorfor pulsen stiger, og hvilken funktion det har. 3

4 Teori Steptesten En steptest er en måde hvorpå du let kan måle dit kondital, ved brug af en skammel med højden 33 cm for kvinder og 40 cm for mænd, samt et pulsur og et stopur. Først måler du din hvilepuls. I dette tilfælde var hvilepulsen på 95 slag pr minut. Derefter træder du op og ned på skamlen, skiftevis det ene og det andet ben. Efter de 5 minutter måler du så din puls, dette er din maksimalpuls. I vores tilfælde var den på 166 slag i minuttet. Efter kort tid faldt pulsen til 100 slag i minuttet. Tredje trin i vores steptest går ud på at måle den tid der går fra du har nået din maksimalpuls til hvilepulsen er genoprettet. I vores tilfælde gik der 2 minutter og 34 sekunder. Herefter kan man så måle blodtrykket. Blodtrykket måles ved at se på både det Systoliske og det Diastoliske blodtryk. Det Systoliske blodtryk er det blodtryk hvorved det forstås at hjertet pumper med maksimal kraft, idet hjertekamrene trækkes sammen. Og grundet at dette tal altid er størst, og at denne reaktion altid er den der Hvorfor stiger pulsen? Pulsen betegner hjerteslag pr minut. Pulsen stiger fordi musklerne arbejder hurtigere og hårdere og derfor har de brug for mere ilt. Måden musklerne får ilt på er ved at hjertet pumper blodet ud i kroppen, til musklerne. I blodet er der røde blodlegemer, der transporterer ilten, der optages fra bronkiolerne i lungerne, ud til musklerne. Når musklerne så arbejder hårdere, er hjertet nødt til at pumpe hurtigere, da der skal transporteres mere ilt ud til musklerne. Hvordan optager vi ilten? Vi optager ilten ved indåndinger. Ind- og udånding foregår vha. muskler mellem ribbenene samt vha. mellemgulvet, der også er en muskel, men lungerne selv er ingen muskel. Når vi indånder luften, kommer den ned i lungerne, der kan rumme mellem 4 og 6 liter luft. Her foregår der en udveksling af ilt og kuldioxid. Det er i lungevævet diffusionen af ilt og kuldioxid sker. Lungevævet er opdelt af meget små hulrum der kaldes alveoler, der kun er adskilt af nogle tusindedele af en millimeter. Når diffusionen har fundet sted bliver ilten optaget af alveolerne over i bronkierne som derefter videregiver ilten til de røde blodlegemer der transporterer ilten rundt i kroppen. Respiration En anden måde at optage energi til musklerne er via respiration. Både mennesker og andre pattedyr udnytter respirationen til at udvinde energi fra organiske stoffer. Respiration er det modsatte af fotosyntesen, hvilken jeg senere vil forklare. Respirationen går ud på at man indtager for eksempel et kirsebær, der indeholder glukose og stivelse. Kroppen omdanner nu glukosen til kuldioxid, vand og energi, men for at gøre det har den brug for noget ilt. Det får den ved indånding.. Formlen ser således ud: C 6 H 12 O 6 + 6O 2 6H 2 O + 6CO 2 + energi (ca. 38 ATP molekyler) ATP er en organisk kemisk forbindelse der fungerer som biologisk energi- og effektmolekyle. Det er det der giver energi til musklerne. Den mængde CO 2 kroppen har indtaget udskiller den igen. Det der nu er tilbage fra kirsebærret er stivelsen. Den bliver nedbrudt af enzymerne. 4

5 Hvad er et enzym? Et enzym er en katalysator der fremskynder reaktionen mellem reaktanter og produkter, men ikke selv opbruges i processen, den katalyserer. Enzymet er et protein, der som alle andre proteiner består af lange kæder af aminosyrer, op til 1000 forskellige i et enzym. Enzymet kan som før benævnt spalte stivelsesmolekyler til mindre molekyler. Således nedbryder enzymet stivelsesmolekylet. Fotosyntesen Som før benævnt er fotosyntesen det modsatte af respirationen. Fotosyntesen er den proces planter gennemgår. Som forklaring på fotosyntesen vil jeg tage min model om Hr. og Fru Øko i brug. Se side XXXXXXXXX. Som du kan se på tegningen står der et kirsebærtræ. Kirsebærtræet laver fotosyntese. For at lave fotosyntese skal det bruge vand, kuldioxid og energi. Vandet får træet fra jorden, som det optager igennem rødderne der strækker sig langt. Vandet kommer til dels fra grundvandet, men ligger også i jorden, hvor det synker ned, for eksempel når det regner fra de sorte regnskyer. Energien optager træet via bladene, der fungerer som solfangere, ligesom vi kender dem som en del af Danmarks energiforsyning. Bladende opfanger derved sollyset som de udvinder energi fra. Til sidst har vi Kuldioxid. Den udskiller Hr. og Fru Øko hver gang de udånder, hvorefter træet optager den. Formlen for fotosyntese, du også kan se på tegningen, ser således ud: 6H 2 O + 6CO 2 + energi C 6 H 12 O 6 + 6O 2 Nu har træet så fået fat i de det ressourcer det behøvede og omdannet dem. Træet har omdannet dem til glukose og ilt. Glukosen kommer ud i bærrene, i dette tilfælde de kirsebær, Hr. og Fru grøn spiser, og derefter laver respiration. 5

6 6

7 Hvad kan ellers påvirke blodtrykket? Det er ikke kun hårdt arbejde der kan påvirke dit blodtryk. Der er også andre faktorer der har sit indspil her, for eksempel følelser. Føler du nervøsitet, vrede eller en anden stærk følelse, vil du opleve at dit hjerte pumper hurtigt. Man oplever tit, som barn eller teenager at man bliver så oprevet og ked af det, og ens blodtryk bliver så højt at man dårligt nok kan snakke før man er faldet til ro igen. Heldigvis er denne faktor kun midlertidig, og perioden hvori du føler disse stærke følelser kan variere kraftigt. Hvordan kan man forbedre sin kondition? Du kan forbedre din kondition ved at dyrke motion regelmæssigt, gerne 30 minutter om dagen for voksne og 1 time om dagen for børn. Du skal også sørge for at spise sundt, ved for eksempel at følge de 7 kostråd, kostpyramiden samt droppe fast-food og sodavand. De 7 kostråd: Spis meget brød og gryn Spis frugt og mange grønsager hver dag Spis kartofler, ris eller pasta hver dag Spis ofte fisk og fiskepålæg - vælg forskellige slags Vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold Brug kun lidt smør, margarine og olie Kostpyramiden 7

8 Diskussion Hvad kan en steptest bruges til? En steptest beregner dit kondital. Det er for så vidt ikke vigtigt at vide hvad dit kondital er, da man egentlig kan være ligeglad, men i den vestlige verden, hvor sundhed og fedme er en vigtig faktor, kan det være rart at vide i hvor god form man er, og hvor meget man har brug for at forbedre det. Når du har dit kondital kan du se om du er i god kondition. Hvis du ikke er i god kondition kan du forbedre den. Hvorfor skal man forbedre sin kondition? I dag er udseende blevet en vigtig del af dagligdagen, og for mange er det væsentligt om man ligner en model med anoreksi, eller en der udelukkende lever af fast-food. Vi er også, i den vestlige verden, kommet så langt til at vide hvad der er bedst for kroppen, og hvordan du skal behandle den for at den kan holde længere. Vi lever længere end vi gjorde for 50 år siden, og her er en af grundende sundhed. Vi ved hvad der er sundt for kroppen at spise, og hvor meget ernæring kroppen behøver, samt vi ved at motion er en sund ting. Hvad har fotosyntese og respiration med sundhed at gøre? Fotosyntese og respiration er med til at fortælle os hvordan kroppen reagerer på forskellige ting. Hvis vi ikke vidste hvordan disse ting hang sammen, kunne vi ikke fortælle om det er noget kroppen har gavn af, og i så fald hvor meget det har gavn af det. Da vi ved hvordan dette, blandt mange andre ting fungerer, kan vi fortælle om hvad der er sundt, og den viden vi har om det kan bruges til at udvikle nye ting der kan gavne os i fremtiden. Hvordan kan man forbedre sit kondital? Du kan forbedre dit kondital på flere måder. Den ene, mest nærliggende er at motionere regelmæssigt. Du kan også begynde at kigge bedre på hvad du spiser. For eksempel stoppe med at spise fast-food, spise de 600 g frugt og grønt om dagen det er anbefalet, samt andre ting. De 7 kostråd er også en god ting at følge, og også kostpyramiden. 8

9 Konklusion Når vi tager en steptest stiger vores puls, og ved at måle den på forskellige tidspunkter under steptesten, kan vi udregne konditallet. Pulsen stiger fordi musklerne arbejder hårdere, og de derfor har brug for mere ilt. Ilten bliver transporteret rundt i kroppen i de røde blodlegemer der bliver pumpet rundt i blodårerne via hjertet. Ilten optager vi i lungerne når vi indånder. Vi kan også få energi til musklerne via respiration der går ud på at kroppen omdanner glukose og ilt til ATP molekyler, vand og kuldioxid. Glukosen og ilten kommer fra planterne, for eksempel kirsebærtræet der danner glukose, i bærrene, samt ilt, via fotosyntesen. Fotosyntesen går ud på at planterne tager noget energi fra solen, noget kuldioxid fra luften og noget vand fra jorden og derefter omdanner det til ilt og glukose. Træet danner også stivelse der også kommer ud i bærret. Når vi så spiser bærret har vi brug for at nedbryde stivelsesmolekylet, hvilket enzymer hjælper os til. Et enzym er en katalysator vi har i kroppen. Den viden vi har om alle disse ting kan hjælpe til at sikre fremtiden, og til at vi bliver mere bevidste om hvordan man forbliver sund, og passer bedst på din krop, så den kan holde længst tid. Vi lever længere end vi gjorde for 50 år siden, bl.a. fordi vi ved hvordan vi behandler os selv på bedst mulig måde. 9