Statens Kunstfonds seminar om kunstens rolle i samfundet et seminar om mangfoldighed, demokrati og publikumsudvikling

Transkript

1 Statens Kunstfonds seminar om kunstens rolle i samfundet 2015 et seminar om mangfoldighed, demokrati og publikumsudvikling Mandag den 26. oktober kl tirsdag den 27. oktober kl Hotel Koldingfjord, Fjordvej 154, 6000 Kolding Hvordan står det egentlig til med mangfoldigheden i dansk kulturliv? Skal kunsten nå flere eller måske flere forskellige? Hvilke konsekvenser har det for demokratiet, hvis kulturlivet ikke inkluderer alle? Hvem har ansvaret for, at kunsten produceres og opleves i al sin mangfoldighed i hele landet, både når det glæder billedkunst, film, litteratur, scenekunst, musik, arkitektur, kunsthåndværk og design? Og hvilket ansvar har blandt andre Statens Kunstfond for at sikre mangfoldighed i forhold til kunstens organisation og produktion? Disse centrale spørgsmål er temaet for Statens Kunstfonds årlige seminar om kunsten rolle i samfundet. Men hvordan taler vi overhovedet om mangfoldighed, når det gælder publikum? Er det de klassiske parametre som køn, alder, geografi og oprindelse? Eller skal vi skele til konsumenter contra medproducenter? Er det nye brugere af kunstlivet, der skal fremmes, og accepterer kunstlivets aktører ikkebrugernes måske bevidste fravalg af kunst? Hvordan defineres målgrupper, hvilke målgrupper vægtes og hvorfor? Og hvorfor er det egentlig, at vi ønsker, at alle/flere/nye borgere skal møde kunsten? Hvilken effekt har mødet på kunsten, og hvordan taler vi om kunstens betydning og rolle i samfundet? Er effekten ligefrem noget, vi skal måle på? Og hvis vi måler og får større viden, hvilke konsekvenser kan det så få for de kulturpolitiske prioriteringer og for forvaltningen af kunststøtten? Og hvilken kunstproduktion er det relevant at støtte? Skal kunstproduktion i Danmark være langt mere mangfoldig, og skal flere kunstsyn fremover være repræsenteret i organiseringen af kunststøtten og i den kulturpolitiske debat? Kunsten lever i sit møde med publikum. Derfor sætter Statens Kunstfonds seminar mangfoldighed, demokrati og publikumsudvikling til debat.

2 Side 2 Program Kl. Mandag 26. oktober Morgenmad og indskrivning Velkommen Gitte Ørskou Formand for Statens Kunstfonds bestyrelse Elisabeth Arnold Formand for Statens Kunstfonds repræsentantskab Opfølgning på sidste års seminar Statens Kunstfonds styrker nu forskning i effekten af børn og unges møde med kunst Niels Græsholm Chefkonsulent i Kulturstyrelsen Gitte Ørskou Formand for Statens Kunstfonds bestyrelse Hvorfor er vi her? Hvilke konkrete spørgsmål interesserer deltagerne mest? Hvad er udfordringerne, som seminaret kan hjælpe med at afklare? Vi former sammen grundlaget for et væsentligt og udbytterigt seminar. Helle Solvang Moderator Pause Key note speaker Claus Hass Lektor, Institut for Pædagogik og tilknyttet forskningsenheden i Interkulturelle læreprocesser Begrebet kulturelt medborgerskab har i de senere år været sat i forbindelse med museers og kulturinstitutioners virke. Men hvad skal man egentligt forstå ved kulturel medborgerskab, og hvorfor presser anvendelsen af begrebet sig på her i begyndelsen af det 21. århundrede? I oplægget vil Claus Hass dels afklare begrebet teoretisk og historisk, dels give nutidige eksempler på hvordan kulturinstitutioner i praksis har forsøgt at fremme kulturelt medborgerskab. Han rejeser spørgsmålene: Hvordan kan man kulturpolitisk bidrage til af skabe kulturelt medborgerskab i fremtiden? Hvordan kan eller skal kulturinstitutioner forvalte national kulturarv og kunst i et demokratisk samfund præget af tiltagende kulturel kompleksitet? Kan 0 ernes nationale kanonpolitik genoplives? I så fald- skal den evt. omskrives, så den i højere grad afspejler og inkluderer det flerkulturelle Danmark? Eller er tiden løbet fra den slags mere eller mindre statsdrevne projekter? Er man bedre tjent med - eller i realiteten tvunget til - at overlade forvaltning af kunst og kulturarv til et dereguleret civil-

3 Side 3 samfund, markedskræfter, internet og sociale medier, hvis man ønsker et genuint demokratiseret kulturelt medborgerskab i fremtiden? Moderator: Helle Solvang Frokost Workshops Fire parallelle, som deltagene kan vælge sig ind på M1 Kulturelt medborgerskab Om kunsten som medskaber af inklusion og kulturelt tilhørsforhold og konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med en bredere demokratisk tilgang til det at nå nye og andre målgrupper, øge inklusionen på institutionerne og udvide det performative rum. Thomas Henriksen National chef, CKU, tidligere leder af Outreach afd. på Det Kongelige Teater Kunsten som motor for social forandring Kunst og kultur kan spille en væsentlig rolle som social gamechanger og dermed bidrage til at skabe inklusion, medborgerskab og kulturelt demokrati. Inden for spektret af publikumsudvikling er det indsatser, der kan kategoriseres som outreach og community engagement, hvor man også bevæger sig ud i målgruppens lokalområder. Der er flere gode argumenter for at bruge kunst og kultur i en social kontekst. Men det er også et meget tidskrævende og ressourcetungt arbejde, som stiller store krav til den organisatoriske opbakning. Skal vi prioritere dét i en tid, hvor alle skal spare? Har kultursteder et ansvar for at arbejde socialt og skal kunst og kultur overhovedet bruges som redskab til social forandring? Kan det gøres, uden at det går ud over den kunstneriske integritet? Og er det muligt at lave sådanne indsatser på mindre ressourcekrævende og bæredygtige måder? Lise Sattrup Ph.d., leder af Arken, Undervisning Lise Sattrup giver med afsæt i sin ph.d.-afhandling Jamen, Hvad skal vi kigge efter? Om at gentænke kunstmuseers demokratiske rolle et bud på nye måder at forstå og praktisere demokrati på. Med fokus på, hvordan demokratiske potentialer kan opstå i konkrete møder med kunst, rejses nye perspektiver både til dominerende måder at forstå og praktisere kulturinstitutioners demokratiske rolle og til kulturinstitutioners inkluderende praksis. M1 Moderator: Morten Lautrup-Larsen M2 Marginaliserede stemmer og kulturlivets sociale ansvar Om forskellige gruppers mulighed for at ytre sig kunstnerisk og deltage i kulturlivet. Sociale kløfter mellem grupper af befolkningen påvirker deltagelse i kulturlivet og indflydelsen på dette. Hvem sidder på magten i dansk kulturliv, og er der vilje til at vige pladsen for at skabe større mangfoldighed? Anja Mølle Lindelof

4 Side 4 Lektor, Performance-design. Institut for kommunikation, virksomhed og informationsteknologier, RUC Publikumsudvikling er en aktuel betegnelse i dansk kulturpolitik og i de europæiske kulturprogrammer. Den peger på et grundlæggende ønske om at forny relationen mellem de statsligt støttede kulturinstitutioner, deres publikum og det omgivende (lokal)samfund. Publikumsudvikling er en betegnelse med indbyggede modsætninger, med potentialer og med faldgruber. Hvad vil det sige at arbejde med publikumsudvikling? Og er det virkelig publikum, der skal udvikles? Publikumsudvikling aktiverer en række beslægtede begrebspar som dialog/formidling, medborger/publikum, professionel/lægmand og mangfoldighed/inklusion, som alle peger på udfordringer ved målrettet publikumsarbejde. Med afsæt i konkrete eksempler på publikumsudviklende aktiviteter og på empiriske publikumsundersøgelser udfoldes nogle af disse udfordringer, og jeg spørger, hvad det betyder for disse temaer, hvis vi sætter publikums oplevelser med kunst og kultur i fokus? Hvad betyder det for kulturinstitutionernes arbejde med publikum, hvis mangfoldighed skal forstås i forhold til diversiteten i publikums brug af og oplevelser med kunst og kultur snarere end som udtryk for demografiske variable og et varieret udbud? Nanna Rohweder Publikumsudvikler Publikumsudvikling handler i sin essens om at fremme kunsten til publikum. Hvad sker der, hvis vi stiller os til rådighed på publikums præmisser? Hvor skal vi mødes? Hvordan balancerer vi mellem publikums forventninger, den kunstneriske/ kunstfaglige selvforståelse og det politiske mandat? M2 Moderator: Henrik Wenzel Andreasen M3 Hvorfor skal vi have alle med, og hvilken effekt har publikums møde med kunsten? To forskere giver deres bud på formålet med publikumsudvikling og måling af, hvilken effekt mødet med kunsten har. Trine Bille Lektor, CBS Hvilken effekt har publikums møde på kunsten, og hvordan taler vi om denne effekt? Er effekten ligefrem noget, vi skal måle på? Og hvis vi måler og får større viden, hvilke konsekvenser kan det så få for de kulturpolitiske prioriteringer og for forvaltningen af kunststøtten? Er der behov for at kunne måle på mangfoldighed med henblik på at kunne dokumentere uretfærdighed? Louise Ejgod Hansen Aarhus Universitet, Forsknings- og projektleder, rethinkimpacts 2017 Hvorfor skal vi fokusere på deltagelse og hvordan måler vi det? Vi skal have alle med! Det har været en central kulturpolitisk målsætning lige siden Kulturministeriets oprettelse i 1961, men vi er langt fra målet. Oplægget vil diskutere forskellige tilgange til målsætningen om lige deltagelse i kulturlivet: En enhedstilgang, en segmentorienteret tilgang og en deltagelsestilgang, samt ikke

5 Side 5 mindst stille spørgsmålet: Hvorfor skal vi have alle med? I anden del af oplægget vil spørgsmålet om dokumentation og evaluering af målsætninger om deltagelse og mangfoldighed blive diskuteret. Igen vil udgangspunktet være: Hvorfor? M3 Moderator: Anette Østerby M4 Kunsten støttes, lever og opleves i hele landet eller gør den? Undertiden får man af den aktuelle debat indtryk af, at kunsten næsten alene støttes, lever og opleves øst for Valby Bakke. Men er det nu rigtigt? Hvordan ser kunstlivet ud rundt i Danmark? Hvordan, hvorfor og hvor meget prioriterer man kunsten lokalt? Hvordan styrker og udvikler det lokale engagement mangfoldigheden i dansk kunstliv? Kulturudvalgsformand Lene Høsthaab (V), Faarborg-Midtfyn Kommune; rådmand Rabih Azad-Ahmad (R), Aarhus Kommune; rådmand Mads Duedahl (V), Aalborg Kommune. M4 Moderator: Helle Solvang Pause Caféworkshops med politisk debat En åben og fri dialog mellem politikere og kulturlivets repræsentanter og på tværs af alle kunstarter. Her bliver der lejlighed til at debattere det fælles engagement i kunstens rolle i samfundet. En række lands- og lokale politikere lancerer hver deres brændende spørgsmål om mangfoldighed, publikum og demokrati. Herefter har deltagerne mulighed for at fordele sig efter interesse Afrunding Pause/find dit værelse/ baren er åben Middag Kl. Tirsdag 27. oktober Intro til dagen Helle Solvang Moderator Key note speaker Ingrid E. Handeland Direktør, Norsk Publikumsutvikling Mangfoldighet i Norsk kulturpolitikk

6 Side 6 Norsk Publikumsudvikling er en organisation grundlagt på en demokratisk ret: Kunst og kultur skal være tilgængelig for alle. Hvad indebærer det? Hvordan skal det gøres i praksis? Ingrid Handeland vil fortælle om: Hvordan har mangfolds-betegrep endret innhold siden Mangfoldsåret 2008? Hva legger Norsk publikumsutvikling i begrepet mangfold? Hva er publikumsutviklingens mål: større mangfold eller økte inntekter? Moderator: Helle Solvang Pause Workshops 3 parallelle, som deltagerne kan vælge sig ind på T1 Hvordan sikrer vi større mangfoldighed blandt kunstens skabere og udøvere? Kan vi på anden vis end med kvoter sikre, at der skabes lighed og mangfoldighed? Og hvad er egentlig diversitet i kunsten? Er det kun køn, hudfarve, alder, religion, seksuelle præferencer og mobilitet eller kan diversitet også være andet fx tankegods, idéer og genrer? Altså noget lidt mere abstrakt. Og er det et politisk spørgsmål, noget der skal sikres gennem strategisk ledelse, eller skal vi forvente, at det er fra talentmassen, diversiteten strømmer? Hvor langt vil branchen selv gå for at give alle stemmer en plads? Hassan Preisler Skuespiller/instruktør/forfatter Hvis kunsten formidles og forbruges af en snæver gruppe med ens betingelser, holdninger og positioner, så kan den ikke udvikle sig. Den kan ikke vibrere med sin samtid, hvis den kun kan skildres af og opleves af et hvidt, øvre middelklassesegment fra storbyerne. Vores verden ser anderledes ud! Den er befolket af alle mulige mennesker med alle mulige præmisser. De har krav på at se deres historier udspillet. For demokratiseringens skyld og især for kunstens skyld er vi tvunget til at sætte et bespænd ind. Vi har brug for grus i maskineriet. Derfor må vi udvikle systemer, der inkluderer dem, der ikke er inkluderet i dag. Det er i kontakten med folket, at kunsten kan genfinde sin relevans og aktualitet. Christina Papsø Weber National chef ved Center for Kultur og Udvikling Hvilken kunstproduktion er relevant at støtte? Danmark har i flere år samarbejdet med kulturaktører i nogle af verdens mest udfordrede lande for at fremme demokratiske værdier som mangfoldighed, ligestilling og ytringsfrihed i Afrika, Asien og Mellemøsten. Center for Kultur og Udvikling (CKU) har ydet støtte til kunstscenerne i Afrika, Asien og Mellemøsten, der bruges som middel til samfundsmæssige udviklingsprocesser, hvor kulturmedarbejdere og kunstnere italesættes som rollemodeller og forandringsagenter. Kan det arbejde, Danmark investerer i ude, give inspiration til at fremme de samme værdier i kunststøtten hjemme? Hvilken rolle vil kunstnere gerne have i vores samfund, og hvilken betydning har det for den kunst, som produceres? Hvor vigtig er den hjemlige kultursektors globale udsyn, og hvordan kan det være med til at fremme mangfoldighed og publikumsudvikling på de danske kunstscener? T1 Moderator: Helle Solvang

7 Side 7 T2 Ligestilling mellem kønnene Hvilken betydning har kønsaspektet i kunstlivet set i et mangfoldighedsperspektiv? Er det vigtigt, at begge køn repræsenteres inden for kunstens verden? Og i fald, hvorfor så det? Om ligestilling, kunstneriske kvalitet og placering af ansvar for en ønsket udvikling, der sikrer lige mulighed for at udøve og arbejde med kunst. Sanne Kofod Olsen Rektor for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler Ligestilling på museum: Mænd og kvinder som publikum, for publikum og med publikum Hvem udstillinger laves for, er udgangspunktet for dette oplæg, der bevæger sig baglæns fra kunstens publikum til produktionen af kunsten. En segmenteret publikumsforståelse er også en del af en mangfoldighedspolitik, der inkluderer spørgsmålet om ligestilling mellem kønnene. I formidlingen af kunst og kulturhistorie skaber man verdener, forståelser og publikum, og man kan dermed også skabe forestillinger om ligestilling. En aktiv ligestillings- og mangfoldighedspolitik i kunstlivet vil gavne kunstlivet selv og måske også samfundet, både i forhold til publikum og i forhold til kunsten. T2 Moderator: Henrik Wenzel Andreasen T3 Børn og unge og publikumsudvikling/kunst, læring og integration Hvilken betydning har mødet med kunst for publikumsudvikling på lang sigt? Hvordan udvikles læsere, tilskuere, tilhørere osv. fra barnsben? Hvilke greb skal der til for at engagere børn og unge i kunsten som livslange publikummer? Tatiana Chemi Lektor, Institut for Læring og Filosofi. Aalborg Universitet Ægteskabet mellem Frk. Kunst og Hr. Læring Tatiana Chemi vil tale om læringspotentialer og videnskabelige grundlag for kunstneriske oplevelser i skoler og hvorfor ikke? i samfundet. Fagintegration i skoler: Udfordringer og fordele problematiseres ved hjælp af teorier og praksisser. Kan de kunstneriske fag tale sammen og integreres med de boglige fag? Ja, nej, måske? Hvis aktørerne siger ja til ægteskabet, hvordan og hvorfor kan/skal den her relation så fungere? En rejse ind og ud af metaforer for optimal læring. Hilde Østergaard Nikolaj Kunsthal, Undervisning og Skoletjeneste Børn og unges naturlige nysgerrighed, deres lystbetonede og udforskende leg og eksperimenterende udvikling af sig selv som individer i et socialt fællesskab, kan spejles i meget samtidskunst. Kunstnerens søgende og grænseoverskridende rolle og arbejdsproces er børn og unges livsbetingelser, og et reflekteret pædagogisk og kuratorisk arbejde med denne målgruppe og med diverse æstetiske og kollaborative læreprocesser, er derfor også en væsentlig faglig profil i

8 Side 8 mange kunstinstitutioner. Men hvorfor har vi brug for den læring og viden som meget kunst kredser om eller udfolder? Hvad skal vi med disse oplevelser som sjældent efterlader nogen med eksakt viden, men snarere med en erfaring af uforudsigelighed, noget uafsluttet og af, at flere og ofte modstridende svar er mulige? T3 Moderator: Anette Østerby Frokost og tak for i dag