Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i bygningsfysik.

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af ny masteruddannelse i bygningsfysik. Masteruddannelsen i bygningsfysik (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne, herunder 4. Akkrediteringsrådet Akkrediteringsrådet har på rådsmøde den 11. oktober 2012 behandlet Aalborg Universitets (herefter universitet) anmodning om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Uddannelsens formål Uddannelsen master i bygningsfysik handler om varme-, fugt-, og lufttransport i byggematerialer, bygningsdele og bygninger. Formålet med uddannelsen er at give de studerende mulighed for på specialistniveau at vurdere varme- og fugttekniske forhold for en bygning. Såvel ved nybyggeri og ved renovering skal det ske med henblik på at bygningen bliver forsvarlig med hensyn til energiforbrug, fugtforhold, sundhed og indeklima. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 1 9. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. 5. november 2012 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post [email protected] Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog E-post [email protected] Side 1/3 Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 2 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser, 3. udgave, 10. februar Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 12. oktober 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 1 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 2 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse for maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 25. oktober 2012 fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering til ACE Denmark med kopi til universitetet. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Master i bygningsfysik Master of Building Physics Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 60 ECTS. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Masteruddannelsen indplaceres på deltidstakst 3. Aktivitetsgruppekoden er ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Side 2/3 Danmarks Statistik: UDD 8948 AUDD 8948 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen tilknyttes censorkorpset for ingeniøruddannelsen/bygningsretning. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk. 1 3, med opstart i september Akkrediteringen er gældende til og med den 31. december 2017, jf. akkrediteringslovens 9, stk. 3. Adgangskrav Efter det oplyste er følgende uddannelser adgangsgivende til masteruddannelsen: - Bacheloruddannelse i teknisk videnskab inden for byggeri og anlæg - Civilingeniøruddannelse inden for byggeri og anlæg - Diplomingeniøruddannelse inden for byggeri og anlæg - Akademiingeniøruddannelse inden for byggeri og anlæg - Professionsbacheloruddannelse i bygningskonstruktion - Kandidatuddannelse i arkitektur inden for husbygning Desuden stilles krav om minimum 2 års relevant erhvervserfaring med arbejde inden for byggeri og byggeteknik på højt niveau efter gennemført adgangsgivende 3 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

3 uddannelse. Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelsens studieordning samt universitetets hjemmeside, såfremt der er andre uddannelser end de ovenfor nævnte, der anses som adgangsgivende til uddannelsen. Styrelsen bemærker endvidere, at kravet om 2 års relevant erhvervserfaring ligger inden for rammerne af masterbekendtgørelsens 9. Styrelsen bemærker hertil, at det af hensyn til de studerendes retssikkerhed skal fremgå tydeligt, hvad der anses som relevant erhvervserfaring. Styrelsen bemærker i øvrigt, at kravene til ansøgernes erhvervserfaring og faglige forudsætninger forventes at fremgå af uddannelsens studieordning, jf. masterbekendtgørelsens 13. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne. Side 3/3 Uddannelsen er dansksproget, og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: [email protected], såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

4 Masteruddannelse i bygningsfysik Aalborg Universitet Ny uddannelse, 2012

5 Ny uddannelse, 2012 Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger... 8 Universitetets beskrivelse af uddannelsen... 9 Uddannelsens kompetenceprofil... 9 Uddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 16 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens kvalitetssikringssystem Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Særlige forhold

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af universitetets ansøgning. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af ACE Denmark med støtte fra et tværgående akkrediteringspanel. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af den faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den faglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 14. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af nye universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et tværgående akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om arbejdsmarkedsforhold samt uddannelsesplanlægning, undervisning og forskning inden for uddannelsens faglige område. Akkrediteringspanelet for masteruddannelsen i bygningsfysik består af: Kernefaglig ekspert Professor Anders Olsson, Institutionen för teknik, Linnéuniversitetet Professor i bygningsingeniørvidenskab med specialisering i træbygninger. Han forsker i træbygninger og bygningsanalyse. Han har været ansvarlig for udviklingen og ledelsen af uddannelsesprogrammer på kandidatniveau, og han underviser på kurser i bygningsfysik og bygningsmekanik. Derudover har han været vejleder og eksaminator på bachelor- og kandidatafhandlinger. Han er for nuværende vejleder for to ph.d.- studerende. Mellem 2006 og 2010 har han modtaget tre forskellige priser for særligt fremragende resultater inden for uddannelse og teknologi. Aftagerrepræsentant Seniorspecialist og sektionsleder Michael Per Vesterløkke, renovering og byggeteknik, COWI A/S Michael Vesterløkke er uddannet som Civilingeniør (B), Danmarks Tekniske Universitet, Han er ansvarlig for personaleledelse og faglig ledelse af cirka 15 ingeniører og konstruktører, der arbejder med renovering og undersøgelser af bygningsfysiske forhold i bygninger. Michael Vesterløkke har mere end 25 års erfaring i udførelse af bygningsundersøgelser og arbejder dagligt med udførelse af undersøgelser og gennemførelse af byggeprojekter. Michael Vesterløkke har medvirket til udvikling af en række af de renoveringskoncepter, som i dag opfattes som normal praksis. Michael Vesterløkke har udarbejdet tekniske publikationer og artikler, der behandler de vigtigste undersøgelses- og udviklingsresultater. Michael Vesterløkke er desuden medlem af bestyrelsen for Selskab for syns- og skønsmænd (næstformand) (siden 2007), medlem af repræsentantskab for Tagpapbranchens Oplysningsråd (TOR) (siden 2006). Han har været medlem af bestyrelsen for Selskab for bygningsfysik ( ) og formand i certificeringsudvalget, Dansk Vindues Certificering (DVC) ( ). Datoer i sagsbehandlingen Ansøgning modtaget 10. maj 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation - Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 3. september 2012 Høringssvar modtaget 17. september 2012 Kriterium 1 Følgende vurderinger er ændret på baggrund af universitetets høringssvar: Før høringen vurderede akkrediteringspanelet, at universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces ikke var tilstrækkelig systematisk, idet det var uklart, hvorvidt ledelsen havde forholdt sig til udviklingen af uddannelserne. Vurderingen er ændret, idet universitetet har redegjort for den ledelses- 5

9 mæssige inddragelse, både i forhold til de forskellige ledelsesniveauer og tidspunkter for inddragelse. ACE Denmark bemærker, at vurderingen af kriterium 1 på den baggrund er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Masteruddannelsen er indstillet til positiv akkreditering. Indstillingen er ikke ændret på baggrund af universitetets høringssvar. Sagsbehandling afsluttet 27. september 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 11. oktober

10 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Afslag på akkreditering Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Begrundelse Masteruddannelsen i bygningsfysik på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Det er vurderingen, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Behovet for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Det er vurderingen, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne om - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), da universitetets, herunder Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultets beskrevne kvalitetssikringssystem ikke til fulde lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring. Indstillingen sker på baggrund af en analyse af universitets proces med udvikling af uddannelsen. Universitetet har haft en solid proces, hvor ledelsen har taget ansvar for processen og det samfundsmæssige behov for uddannelsen, og relevante interessenter har været inddraget i udviklingen uddannelsen. Studie- /skoleledelsen og uddannelsens tilrettelæggere har været aktivt involveret i forhold til inddragelsen af interessenter i udviklingen af uddannelsen, mens universitetsledelsen har forholdt sig til uddannelsen i forbindelse med en prækvalifikation og endelig godkendelse. Uddannelsens kompetenceprofil, struktur og indhold understøtter masterniveauet, og at uddannelsen bygger på et bredt og solidt forskningsmiljø inden for fagområdet. Det vurderes desuden, at fakultetets kvalitetssikringssystem på nuværende tidspunkt ikke fuldt ud lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, men at der vil ske en udvikling, hvorved dette sikres, og at det vil kunne medvirke til at sikre kvaliteten og relevansen af uddannelsen. 7

11 Grundoplysninger Udbudssted København Sprog Dansk Hovedområde Det tekniske hovedområde Antal forventede studerende 20 Uddannelsen ønskes udbudt første gang 1. september 2013 Uddannelsen erstatter helt eller delvist en eksisterende uddannelse? Nej. 8

12 Universitetets beskrivelse af uddannelsen Uddannelsen master i bygningsfysik handler om varme-, fugt-, og lufttransport i byggematerialer, bygningsdele og bygninger. Formålet med uddannelsen er at give de studerende mulighed for på specialistniveau at vurdere varme- og fugttekniske forhold for en bygning. Såvel ved nybyggeri og ved renovering skal det ske med henblik på at bygningen bliver forsvarlig med hensyn til energiforbrug, fugtforhold, sundhed og indeklima. ( Uddannelsens formål ) Uddannelsens kompetenceprofil (Studieordning, s. 3-4) 9

13 Uddannelsens struktur Semester Modul ECTS-point 1 Varmeteori- og praksis 5 Fugtteori- og praksis 5 Lufttæthed og ventilation 5 2 Inde- og udeklima 5 Energi-, varme- og fugtberegningsmetoder 10 3 Tilstandsvurdering, efterisolering og renovering 10 Nybyggeri Nye materialer og byggetekniske løsninger 5 4 Masterprojekt 15 (Studieordning, s. 4-5) 10

14 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Karakteristik af processen Universitetets udviklings- og behovsafklaringsproces er blevet igangsat på baggrund af, at der i forskellige fora tilknyttet Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet er identificeret et behov for videreuddannelse inden for bygningsfysik af visse faggrupper i bygge- og boligsektoren. Den videre proces har bestået af en nedsættelse af et ad hoc-aftagerpanel, der har drøftet uddannelsen med uddannelsens undervisere (29. februar 2012), og en drøftelse af uddannelsen i aftagerpanelet for School of Engineering and Science ved AAU (21. marts 2012). Universitetets ledelse igangsatte udviklings- og prioriteringsprocessen gennem en procedure, der involverer institutter, fakulteter og direktionen. Denne procedure har haft som formål at afklare, hvilke uddannelser, universitetet ville ansøge oprettet. Denne proces er foregået fra september til december Sammenhæng mellem kompetenceprofil og erhvervssigte Universitetet har identificeret et behov for en bygningsfysisk videreuddannelse for de faggrupper i byggebranchen, der har ansvaret for planlægning, projektering, udførelse samt drift og vedligeholdelse af bygninger, men som ikke nødvendigvis besidder en uddannelse, der har givet dem tilstrækkelige bygningsfysiske kompetencer. Desuden retter uddannelsen sig mod andre faggrupper inden for det tekniske område, hvis teoretiske viden inden for bygningsfysik ikke længere er tidssvarende. (Ansøgning, s. 2) Som eksempler på konkrete jobfunktioner nævner universitetet: Bygherre- og driftsfunktioner Projekterende ingeniør eller arkitekt Specialister på byggepladsen, der fører tilsyn med fokus på fugtforhold og fx fugtmålinger Byggesagsbehandlere hos myndighederne Specialkonsulenter inden for eks. energirådgivning, fugtforhold, tilstandsvurderinger. (Ansøgning, s. 3) Kompetenceprofilen nævner blandt andet, at den studerende: Har specialiseret viden om og forståelse for væsentlige dele af de bygningsfysiske kernefelter: Varme Fugt Lufttæthed og ventilation Inde- og udeklima Beregningsmetoder for energi- og fugtbalance i bygninger Målemetoder inden for fugt- og varmeforhold Typiske klimaskærmskonstruktioner for eksisterende og nye bygninger Typiske byggeskader og afhjælpningsmetoder Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at der er en velbeskrevet sammenhæng mellem uddannelsens kompetenceprofil og erhvervssigte. 11

15 Beslægtede uddannelser og beskæftigelse Universitetet skriver, at der findes én tilnærmelsesvist beslægtet uddannelse på Aarhus Arkitektskole. Dette er en international master ved Aarhus Arkitektskole om Energy and green architecture. Denne masteruddannelse er imidlertid ifølge universitetet mere miljøorienteret og har ikke det tekniske sigte og den teoretiske dybde som en master i bygningsfysik. (Ansøgning, s. 8) Universitetet skriver generelt om udbuddet af beslægtede uddannelsestilbud, at: For nærværende findes der dog kun kortere efteruddannelseskurser, som dækker dele af området som fugt eller energibehov. Disse kurser gennemføres hos Teknologisk Institut, Byggecentrum og SBi. (Ansøgning, s. 8) Universitetet skriver, at der ikke findes efteruddannelsesforløb, der kan give den fordybelse, som en masteruddannelse vil kunne tilbyde. (Ansøgning, s. 6) Akkrediteringspanelet vurderer ligeledes, at de korte efteruddannelseskurser ikke er nært beslægtede med den ansøgte uddannelse. De beslægtede, kortere kurser har været drøftet i ad hoc-aftagerpanelet, da én af deltagerne har spurgt til, om masteruddannelsen i bygningsfysik har noget til fælles med dem. Universitetet svarer, at man har set på kurserne, men at masteruddannelsen adskiller sig ved at den hænger bedre sammen på tværs mellem emnerne og ikke har så stor faglig spredning. (Referat ad hoc-aftagerpanel, Bilag 1A, s. 4). Det fremgår ikke eksplicit af referatet, hvorvidt aftagerne er enige i dette eller ej. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at aftagerne har haft mulighed for at vurdere den nyansøgte uddannelse i forhold til de eksisterende korte kurser. Universitetet lægger vægt på, at en masteruddannelse i bygningsfysik vil kunne bidrage til løsningen af to samfundsmæssige udfordringer: En tredjedel af det samlede danske energiforbrug går til opvarmning af bygninger, og energieffektivisering har stor politisk bevågenhed. Over halvdelen af alle byggeskader er forårsagt af fugtproblemer, blandt andet affødt af øget energieffektivisering og efterisolering. (Ansøgning, s. 2) Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet (AAU) har tilknyttet en styregruppe, der skal sikre ledelsens opmærksomhed på byggesektorens behov for blandt andet forskning og uddannelse. Desuden har SBi et Rådgivende Forum, der rådgiver instituttets ledelse. Styregruppen og det Rådgivende Forum består af repræsentanter for bygge- og boligsektoren. I begge disse fora har det ifølge universitetet været et gennemgående tema, at SBi bør gøre mere for at udbrede viden om, hvordan byggeskader kan undgås, og at efteruddannelse er et væsentligt middel til dette. (Ansøgning, s. 4) Ifølge universitetet kræver en løsning af de ovenstående udfordringer, at de bygningsfysiske kompetencer i byggesektoren løftes. Dette løft skal foregå gennem videreuddannelse af de specifikke faggrupper, der har ansvaret for planlægning, projektering, udførelse samt drift og vedligeholdelse af bygninger. (Ansøgning, s. 2) Universitetet henviser desuden til en Workshop om Fugtvejledning for byggeriet, som Erhvervs- og Byggestyrelsen holdt i august 2010 med deltagelse af repræsentanter for byggesektoren. En af konklusionerne fra denne workshop var at Der skal være en form for formel uddannelse eller autorisation/certifikation, der skal sikre et kompetenceløft hos alle parter. (Bilag 1C) Universitetet skriver desuden, at der er få kandidater der har en solid bygningsfysisk baggrund, og at det bygningsfysiske område er inde i en udvikling med skærpede myndighedskrav, hvilket stiller større krav til efteruddannelse af de ansatte i sektoren. Om behovet for uddannelsen skriver universitetet også, at AAU s kandidatsurvey fra 2009 viser, at 60 % af de adspurgte kandidater fra bygningsretningen svarer, at de overvejer, at efter- og videreuddanne sig inden for de næste tre år. (Ansøgning, s. 7) Panelet vurderer samlet set, at universitetet har haft tilstrækkelig viden om beslægtede uddannelser til at kunne sandsynliggøre et behov for dimittender med uddannelsens kompetenceprofil. 12

16 Involvering af interessenter Universitetet har beskrevet den udviklings- og prioriteringsproces, der har ført frem til ansøgningen af uddannelsen. Den blev påbegyndt i september 2011 med, at studienævn og institutter meldte forslag til nye uddannelse ind til studie/skoleleder og institutleder, der diskuterede uddannelserne. Forslagene indeholdt oplysninger om uddannelsernes formål, fagområde, erhvervssigte, bagvedliggende forskningsmiljøer og eksisterende beslægtede uddannelser. Da studie/skoleleder og institutleder var enige om at gå videre med forslaget, blev det sendt videre til fakultetet senest den 30. oktober En følgende, intern dialogfase indledtes dermed. Dialogen var mellem fakulteter, skoler, studienævn, institutter og fagmiljøer. (Ansøgning, s. 5-6) Universitetet skriver om denne proces: Undervejs i denne proces blev hver enkelt forslag vurderet. Resultatet heraf blev, at nogle uddannelsesforslag blev forkastet, nogle skulle indgå i udviklingen af den eksisterende uddannelsesportefølje gennem toninger af beslægtede uddannelser, nogle blev justeret, så de fik en klarere afgrænset profil ift. eksisterende uddannelser, og nogle uddannelsesforslag blev forhåndsgodkendt af dekanatet (under forudsætning af direktionens godkendelse). I denne udvælgelses- og prioriteringsproces blev hvert enkelt uddannelsesforslag vurderet i forhold til det samfundsmæssige behov, uddannelsens erhvervssigte, arbejdsmarkedssituation, beslægtede uddannelser mv., og udfaldet af denne vurdering afgjorde, hvorvidt og hvordan der blev arbejdet videre med det enkelte uddannelsesforslag. (Ansøgning, s. 6) I december 2011 tog universitetets direktion endelig beslutning om, hvilke ansøgninger, der skulle indsendes til ACE Denmark i maj Universitetet skriver, at ca. halvdelen af de oprindelige forslag fra institutterne endte med at blive indsendt som en konkret ansøgning fra fakulteterne TEK-NAT og SUND (Ansøgning, s. 6). Om rektoratets og direktionens involvering skriver universitetet: Rektoratet forholdt sig sammen med direktionen til forslag indsendt fra fakulteterne på direktionsmøde den 19. december Herunder titel, niveau, campus, sprog, ønsket opstartstidspunkt, uddannelsens formål og fagområde, erhvervssigte/relevans, forskningstilknytning, lignende uddannelser eller uddannelser med overlappende fagligheder i Danmark, herunder på AAU. Rektoratet forholdt sig desuden i starten af maj til det samlede ansøgningsmateriale, herunder at kvaliteten var i orden samt at uddannelsen stemte overens med universitets overordnede strategi. (Høringssvar, s. 2) Den del af udviklingsprocessen, der har inddraget eksterne interessenter, har bestået af en nedsættelse af et ad hoc-aftagerpanel, der har drøftet uddannelsen med uddannelsens ledelse, og en drøftelse af uddannelsen i aftagerpanelet for School of Engineering and Science ved AAU. Aftagerpanelet blev sammensat af repræsentanter for byggeriets rådgivende og udførende parter, bygherrer, myndigheder og interesseorganisationer med nogle repræsentanter for hver gruppe. For rådgivere blev valgt større firmaer, som arbejder med bygningsfysiske problemer. (Ansøgning, s. 4) Ad hoc-aftagerpanelet mødtes med forskere og undervisere fra SBi den 29. februar Aftagerne drøftede på dette møde et udkast til beskrivelse af masteruddannelsen, herunder information om uddannelsens læringsmål, påtænkte faglige indhold, modulære opbygning og didaktiske virkemidler. Visse af aftagerne har på dette møde givet udtryk for, at en efteruddannelse er et passende uddannelsesformat, blandt andet fordi det kræver en praktisk erfaring at kunne bruge fugtberegningsprogrammerne. (Bialg 1A, s. 1-2) Universitetet skriver desuden, at aftagerne: udtrykte en generel tilfredshed med uddannelsesudkastet, men at de ønskede at opprioritere det fugttekniske indhold på bekostning af det energitekniske ville lette adgangen for bygningskonstruktører og arkitekter ville indlægge nogle kommunikative elementer, da mange bygningstekniske problemer kommer af brugeradfærd. (Ansøgning, s. 4) 13

17 Universitetets ledelse har taget højde for disse kommentarer, idet adfærdsmæssige forhold er indlagt i undervisningen i beregninger på tredje semester, og både bygningskonstruktører og arkitekter inden for husbygningsområdet kan optages på uddannelsen, såfremt de har relevant erhvervserfaring i form af at have arbejdet med fugt og energiforhold i bygninger. (Ansøgning, s. 5; Studieordning, s. 2) Dialogen med det fælles aftagerpanel tilhørende School of Engineering and Science ved AAU foregik på et møde den 21. marts Aftagerpanelet har drøftet de alle nye ansøgninger om uddannelser med både Skolens ledelse og repræsentanter for de enkelte faggrupper, der står bag de nye ansøgninger. I masteruddannelsen i bygningsfysiks tilfælde havde aftagerpanelet eksempelvis kommentarer til, hvorvidt energiforsyning skulle indføjes som en del af uddannelsen. Uddannelsens repræsentanter har svaret, at dette område er fravalgt, da uddannelsen er afgrænset til bygningen og ikke dækker planlægning af bebyggelser eller bydele. (Ansøgning, s. 5; Bilag 1B, s. 1-2) SBi har desuden kontakt til aftagergrupper gennem deres netværk i byggebranchen. I dette netværk har man indhentet 7 støtteerklæringer til oprettelse af uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at støtteerklæringerne kommer fra relevante aftagere. (Bilag 1D) Universitetet skriver desuden, at uformelle kanaler også er benyttet i en undersøgelse af behovet for uddannelsen. Således står SBi også for en række korte efteruddannelseskurser inden for det bygningsfysiske område. Universitetet skriver: Disse kurser har i høj grad underbygget indtrykket af, at der er et stort, uopfyldt behov for opkvalificering af de faggrupper, som de facto udfører arbejdsopgaver, der forudsætter bygningsfysiske kompetencer på et højere niveau, end deltagerne er i besiddelse af, både før og efter de har været på et kort kursus. (Ansøgning, s. 5) Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at relevante interessenter har været involveret i universitetets proces med henblik på at bidrage til udviklingen af uddannelsen. Universitetets udviklings- og kvalitetssikringsproces Universitetet har i deres redegørelse for behovet adresseret nogle samfundsmæssige udfordringer, som byggesektoren står over for. Universitetet har redegjort for, hvordan der i byggesektoren er et behov for et kompetenceløft inden for bygningsfysik. Der er ikke beslægtede udbud af sammenhængende uddannelsesforløb på universitetsniveau. Universitetet har haft tilstrækkelig viden til at sandsynliggøre et behov for en masteruddannelse inden for emnet. Denne vurdering er foretaget på baggrund af den aftagerdialog i forskellige fora, universitetet har gennemført. Dialogen med aftagerne har ganske vist ikke har fundet sted på en række af gentagne møder, men dialogen har været brugbar for universitetet, idet interessenterne er relevante, og de har været velinformerede om uddannelsens læringsmål, struktur og indhold samt beslægtede uddannelser. Denne involvering af interessenterne har kunnet give universitetet den fornødne viden om behovet for uddannelsens dimittender på arbejdsmarkedet. Dialogen har konkret bekræftet universitetet i, at der er et behov for en masteruddannelse i bygningsfysik. Interessenterne er desuden blevet inddraget i en udvikling af uddannelsesudkastet til den færdige studieordning, da der er foretaget ændringer i uddannelsen på baggrund af denne dialog. Universitetets ledelse igangsatte udviklingsprocessen, og procedurerne for universitetets interne udvælgelses- og prioriteringsproces er klare. Ledelsen har vurderet det samfundsmæssige behov for uddannelsen på baggrund af uddannelsens erhvervssigte, arbejdsmarkedssituation og eventuelle, beslægtede uddannelser. På baggrund af dette grundlag har ledelsen besluttet, hvilke uddannelser der skulle arbejdes videre med. Ledelsen har desuden endeligt godkendt ansøgningsmaterialet før indsendelse. Samlet set har universitet tilrettelagt en udviklingsproces, der sandsynliggør et behov for denne type uddannelse med denne kompetenceprofil. 14

18 Samlet vurdering af kriteriet for uddannelsen Det er vurderingen, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s. 2-8 Bilag 1A: Ad hoc-aftagerpanel Bilag 1B: Skolens aftagerpanel Bilag 1C: Fugtvejledning Bilag 1D: Ekstern støtte Bilag 1E: SBi - styregruppe og rådgivende forum 15

19 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet skal stå for forskningsdækningen og undervisningen på uddannelsen. SBi vil fra september 2012 være placeret på AAU s campus på Frederikskaj i Sydhavnen, København. (Ansøgning, s. 12) To af SBi s tre forskningsmiljøer er tilknyttet uddannelsen (Ansøgning, s. 9): Byggeri og Sundhed udfører forskning indenfor byggeteknik, produktivitet og indeklima. Energi og Miljø udfører forskning inden for lavenergibyggeri, energirenovering, ventilation, lys, miljøvurdering og beregningsmetoder. Universitetet redegør for sammenhængen mellem forskningsområderne, der er tilknyttet uddannelsen, og uddannelsens fagelementer i et skema: (Ansøgning, s. 9-10) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem de forskningsområder, der vil blive knyttet til uddannelsen, og uddannelsens fagelementer. Forskningsområdets samvirke med praksis Universitetet vurderer, at dette punkt ikke er relevant for uddannelsen. (Ansøgning, s. 10) 16

20 Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsen udbydes af Studienævn for Byggeri og Anlæg under School of Engineering and Science på Aalborg Universitet, som har det overordnede økonomiske, juridiske og faglige ansvar for uddannelsen. (Ansøgning, s. 10) Der er vedlagt CV er og publikationslister for Studienævnsformand, studieleder og vicestudieleder. Desuden har universitetet redegjort for de i yderligere 7 centrale VIP er fra SBi, der har det reelle ansvar for uddannelsen, derunder koordinatoren, der har ledet den arbejdsgruppe, der har varetaget udviklingen af uddannelsen. Disse VIP ers CV er og publikationslister er også vedlagt. (Ansøgning, s. 10) Panelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges og udvikles af VIP er. Uddannelsens VIP er Universitetet skriver: Kurser vil blive undervist af forskere på adjunkt-, lektor- eller professorniveau. I enkelte tilfælde vil undervisningen blive varetaget af eksterne undervisere (typisk fagspecialister). Vejledningen vil blive varetaget af samme gruppe, dog ofte i samarbejde med ph.d.-studerende og eksterne vejledere. Det vil altid være en person på adjunkt-, lektor- eller professorniveau, som er ansvarlig for projektvejledningen. En intern person på adjunkt-, lektor- eller professorniveau vil altid være ansvarlig for semesterets indhold, gennemførelse og evaluering. De centrale undervisere har alle erfaring med undervisning på efteruddannelseskurser eller har undervist på universiteter. (Ansøgning, s. 11) Om SBi s myndighedsbetjeningsfunktion og dermed kontakt til praksisfeltet skriver universitetet: SBi har gennem mange år haft en væsentlig del af sit arbejde inden for myndighedsrådgivning for fx Energistyrelsen og tidligere EBST (Erhvervs- og Byggestyrelsen). Det er også SBi, som publicerer anvisninger for byggebranchen. Disse anvisninger er meget vigtige for byggebranchen, da de fortæller, hvordan praktiske løsninger bør udføres. Dette gælder fx med hensyn til fugt, energiforbrug, varmeisolering, renovering af ældre bygninger, vådrum og energiberegningsmetoder De masterstuderende vil derfor møde undervisere, som vil kunne udbygge de studerendes kompetence fra tidligere uddannelse og praksis til en grundvidenskabelig forståelse af de problemer som findes indenfor bygningsfysikken. (Ansøgning, s. 11) Universitetet forventer et optag på 20 studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende i udstrakt grad vil blive undervist af VIP er. Uddannelsens nære tilknytning til et aktivt forskningsmiljø Universitetet skriver: Uddannelsen vil blive udbudt i Aalborg Universitets bygninger i København på Frederikskaj i Sydhavnen. Her vil SBi være lokaliseret fra september 2012, hvorved der vil være så stor mulighed som muligt for nær kontakt mellem VIP er og studerende på masteruddannelsen. Det forventes, at en del af undervisningen vil basere sig på laboratorieforsøg og feltforsøg. SBi s nuværende laboratorier i Hørsholm vil blive flyttet til Sydhavnen i tæt tilknytning til undervisningslokalerne. (Ansøgning, s. 11) Uddannelsen udbydes altså ikke på AAU s hovedcampus, men de involverede forskere og undervisere er alle placeret på det samme campus, som uddannelsen vil blive udbudt på. Panelet vurderer derfor, at uddannelsen vil blive udbudt i nær tilknytning til et aktivt forskningsmiljø. Forskningsmiljøets kvalitet En oversigt over miljøets publikationer ser således ud: 17

21 Universitetet har beskrevet de involverede forskningsmiljøer i Bilag 2B. Af dette bilag fremgår det, at SBi samarbejder med en lang række forskningsinstitutioner og universiteter i Danmark og udlandet. Panelet vurderer, at nogle af forskerne publicerer på højt niveau, mens andre har fokuseret på myndighedsbetjening. Forskningsmiljøet har en lav publikationsrate, dog med en opadgående kurve. Det bemærkes, at forskerne fra SBi også har publikationer i form af blandt andet formidling i samarbejde med fagtekniske foreninger, oplysningsråd, BYG-ERFA og Byggecentrum (Bilag 2b, s. 4). Universitetet redegør desuden for, at SBi har indgået eller indgår i flere længerevarende projekter med direkte praktisk relevans for det bygningsfysiske område. Eksempler er (Bilag 2b, s. 2-3; 5-6): SBi anvisning 224 Fugt i bygninger (udgivet 2009) Vejledning om håndtering af fugt i byggeriet (2010) SBi anvisninger om efterisolering af småhuse (udkommer 2012) Fugt i danske bygninger ( ) Fugtmekanismer i bygningsmaterialer ( ) Towards very low energy buildings - Energy saving and CO2 emission reduction by changing European building regulations to very low energy standards Danske bygningers energibehov i 2050 Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri Videncenter for energibesparelser i bygninger ( Panelet vurderer samlet set, at forskningsmiljøet, som vil blive knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Bilag 2A: CV undervisere Bilag 2B: Forskningen ved SBi 18

22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Titel Uddannelsens titel er: Dansk: Master i bygningsfysik Engelsk: Master of Building Physics Universitetet skriver: Som det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil, handler uddannelsen om bygningsfysik herunder forhold vedr. fugt og energiforbrug i bygninger, som er vigtige områder. De studerende, der optages på uddannelsen, har alle fra tidligere stor erfaring med fagområdet i praksis. (Ansøgning, s. 13) Akkrediteringspanelet bemærker hertil yderligere, at de faggrupper, der vil søge uddannelsen, vil opfatte bygningsfysik som dækkende over emner relateret til fugt, varme og indeklima.akkrediteringspanelet vurderer derfor, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Uddannelsen s kompetenceprofil er gengivet forrest i rapporten. Panelet lægger vægt på, at kompetenceprofilen blandt andet indeholder følgende punkter, der modsvarer niveauet for masteruddannelser (Studieordning, s. 3): Har specialiseret viden om og forståelse for væsentlige dele af de bygningsfysiske kernefelter: Varme, fugt, lufttæthed og ventilation, inde- og udeklima, beregningsmetoder for energi- og fugtbalance i bygninger, målemetoder inden for fugt- og varmeforhold, typiske klimaskærmskonstruktioner for eksisterende og nye bygninger, typiske byggeskader og afhjælpningsmetoder Kan forstå og forholde sig kritisk til disse områder, samt identificere videnskabelige problemstillinger relateret til grænseområdet mellem teori og praksis, som erfaret gennem dimittendens tidligere karriere. Er fortrolig med bygningsfysikkens videnskabelige metoder og redskaber svarende til de berørte områder. Kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger og anvende relevante analyse- og løsningsmodeller Panelet vurderer, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Studieordning 19

23 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Følgende uddannelser er adgangsgivende til masteruddannelsen: Civilingeniører (bygge- og anlægsområdet) Akademi- eller diplomingeniører (bygge- og anlægsområdet) Bygningskonstruktører Arkitekt (Husbygning) Universitetet skriver: Derudover kræves der - efter gennemført adgangsgivende uddannelse - mindst to års relevant erhvervserfaring med arbejde inden for byggeri og byggeteknik på højt niveau, for eksempel ved arbejde som ingeniør eller arkitekt. Der kan ikke dispenseres fra dette krav. (Ansøgning, s. 15) Universitetet skriver desuden, at uddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af bl.a. matematik og fysik, som ansøgere fra de adgangsgivende uddannelser har opnået gennem disse uddannelser. (Ansøgning, s. 15) Panelet vurderer, at det faglige niveau i matematik og fysik fra de adgangsgivende uddannelser er varieret ved indgang til uddannelsen, hvilket isoleret set kan vanskeliggøre, at alle de optagne studerende kan nå uddannelsens niveau. Panelet vurderer dog også, at den krævede erhvervserfaring bestående af arbejde inden for byggeri og byggeteknik på højt niveau medvirker til, at adgangsgrundlaget er tilstrækkeligt ensartet til at alle de studerende kan nå uddannelsens niveau. Panelet vurderer samlet set, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet har i studieordningen beskrevet de enkelte kursers og semestres indhold. Her fremgår det, at der er nogle forudsætningskrav for nogle af kurserne. Panelet vurderer, at disse forudsætningskrav understøtter uddannelsens progression: Energi-, varme- og fugtberegningsmetoder (2. sem.) kræver, at de tre moduler Varmeteori og praksis, Fugtteori og praksis og Lufttæthed og ventilation (alle 1. sem.) er gennemført. Tilstandsvurdering, efterisolering og renovering og Nybyggeri nye materialer og byggetekniske løsninger (begge 3. sem.) kræver, at Energi-, varme- og fugtberegningsmetoder (2. sem.) er gennemført. Masterprojektet skal afslutte uddannelsen Universitetet redegøre desuden for progressionen: Overordnet set giver hvert kursusmodul de studerende konkret, faglig og forskningsbaseret indsigt inden for en afgrænset faglighed, som efterfølgende anvendes på senere semestre. På første semester er fokus således på at introducere de studerende til en række bygningsfysiske begreber, som udgør de grundlæggende vidensdimension i uddannelsen. På andet semester arbejdes der med færdighedsdimensionen, idet de studerende præsenteres for og arbejder analytisk med fagets metoder og redskaber. 20

24 På tredje semester indøves særligt færdighedsdimension, hvor de studerende skal kunne bringe tillært viden og metoder i spil i forhold til at håndtere konkrete bygningsfysiske løsninger i situationer svarende til problemstillinger og arbejdsformen i erhvervslivet. På fjerde semester gennemføres masterprojektet, hvor de studerende skal kunne udnytte viden og metoder som er lært i løbet af studiet. (Ansøgning, a. 16) Panelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår det blandt andet, at den studerende: Har specialiseret viden om og forståelse for væsentlige dele af de bygningsfysiske kernefelter: Varme Fugt Lufttæthed og ventilation Inde- og udeklima Beregningsmetoder for energi- og fugtbalance i bygninger Målemetoder inden for fugt- og varmeforhold Et eksempel på læringsmål, der helt eller i kombination med andre fagelementer understøtter ovenstående mål, kan tages fra læringsmålene for fagelementet Varmeteori- og praksis. Eksemplet er fra fagelementets vidensmål, hvor den studerende skal opnå viden om: Transport af varme (ledning, stråling, konvektion) Energitab (gennem flader, ved kuldebroer, ventilationstab) og tilhørende parametre til beskrivelse af energitab (U-værdier, linjetab m.m.) Begreber og faktorer for beregning af isolanser og U-værdier for flader, vinduer, hulrum, konstruktioner med kuldebroer etc. Beregning af kuldebroer Brugen af termovision til identificering af kuldebroer i en bygning. (Studieordning, s. 5) En tilsvarende opstilling kan foretages for langt hovedparten af de øvrige punkter i kompetenceprofilen. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Det bemærkes dog kritisk, at det ikke fremgår tydeligt, hvordan den studerende opnår kompetenceprofilens punkter om Kan selvstændigt indgå i... tværfagligt arbejde... og Kan formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller til... ikke-specialister, da det i fagelementernes læringsmål ikke fremgår eksplicit, hvor det tværfaglige samarbejde og formidlingen til ikke-specialister indgår. Prøveformer Universitetet redegør for valget af uddannelsens prøveformer: Uddannelsens prøveformer vil omfatte såvel mundtlige som skriftlige prøver, jf. studieordningen for uddannelsen. Ved skriftlig evaluering afprøves de studerendes evner til problembehandling og løsning, samtidigt med at evnen til at formulere sig skriftligt med korrekt brug af og symboler og bygningsfysisk formalisme kontrolleres. Ved mundtlig evaluering er evnen til at gennemføre fysiske ræsonnementer og mundtlig formidling i centrum. Evnen til at forstå mundtligt formulerede problemstillinger og reflektere over bygningsfysik testes, og kompetencen til at indgå i en samarbejdssituation omkring et bygningsfysisk emne afprøves. (Ansøgning. s, 18) Panelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. 21

25 Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Det er vurderingen, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt uddannelsens prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Pædagogisk afvikling af undervisningen Universitetet henviser til AAU Learning Lab (Ansøgning, s. 24), der står for følgende et grundkursus for undervisere, der er rettet mod nye undervisere adjunktpædagogikum servicering af institutter og uddannelser med workshops og individuelle vejledningsforløb videreudvikling af PBL-modellen. De skriver desuden om PBL: Den problemorienterede og projektorganiserede undervisningsmetode, som Aalborg Universitet benytter sig af, baserer sig på den anerkendte PBL-model (Problem Based Learning). Erfaringerne med anvendelse af PBL-modellen viser, at den fremmer de studerendes færdiggørelse indenfor normeret studietid. Studieformen er en kombination af tværfagligt, problemorienteret projektarbejde, forelæsninger og kurser. Dette indebærer, at alle uddannelsens semestre er opbygget af to grundelementer: kurser og projektarbejde. (Ansøgning, s. 18) Universitetet redegør for undervisningsformerne og de tilhørende didaktiske begrundelser. Der redegøres således for, hvordan de forskellige undervisningsformer anvendes reflekteret og tilpasset situationen og indholdet. (Ansøgning, s ) Undervisningsformerne er: Projektundervisning Forelæsning Øvelser/Opgaver Laboratorieundervisning Studiekreds Selvstændig studieindsats Om evalueringen af undervisningen skriver universitetet, at alle moduler evalueres efter følgende model (Ansøgning, s ): 2-4 mdr. forud for semesterstart nedsættes en semesterplanlægningsgruppe med deltagelse af undervisere og studerende. Denne gruppe har tidligere semesterevalueringer som baggrundsmateriale Der nedsættes en styringsgruppe for hvert semester, der holder møde hver måned for at gøre status og diskutere eventuelle problemer. Diskussioner i denne gruppe sendes til studienævnet. 1½-2 måneder før semesterafslutning sendes elektroniske spørgeskemaer til de studerende Formanden for styringsgruppen udfærdiger en semesterevalueringsrapport på baggrund af møderne i styringsgruppen, studenterevalueringerne og eksamensresultaterne. Rapporten fremsendes til studienævnet, der tager stilling til eventuelle ændringer eller justeringer af studieordning eller undervisning. Kursusholdere, vejledere og semesterkoordinatorer diskuterer evalueringen og foretager eventuelle justeringer. Vedvarende problemer vedrørende en undervisers pædagogiske kvalifikationer tages op i MUS og nødvendige initiativer bliver iværksat, eventuelt i samarbejde med Learning Lab. Universitetet skriver desuden, at PBL indgår i uddannelsen forbindelse med kurserne og specielt i forbindelse med 2 større projekter (Ansøgning, s. 15). Det vurderes dog, at der ikke er procedurer for, hvordan forskerne fra SBi indføres og opkvalificeres i PBL-modellen. 22

26 Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at institutionen kun i nogen grad sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Panelet vurderer desuden, at institutionen vil indhente de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der vil blive fulgt op på vurderingerne. Fysiske forhold Universitetet redegør for, hvordan det sikrer, at de studerende har de nødvendige undervisningslokaler, grupperum, it-faciliteter og biblioteksfaciliteter, samt at der udføres studiemiljøvurderinger hvert forårssemester. (Ansøgning, s ) Universitetet tilføjer desuden om det specielle udstyr, der skal anvendes på uddannelsen: I tilgift råder Statens Byggeforskningsinstitut, AAU, over et bredt felt af laboratoriefaciliteter til støtte for forskning og undervisning. f.eks. faciliteter til prøvning af konstruktioners og materialers egenskaber inkl. styrke og stabilitet, fugtforsøg, accelereret klimapåvirkning, termografiske målinger, undersøgelser af luftkvalitet, ventilationsmålinger samt analyser af dags- og kunstlysforhold. SBi's laboratorieaktiviteter foregår dels på SBi's faste laboratoriefaciliteter, dels ved feltmålinger i den danske bygningsmasse eller på byggepladser. SBi's laboratorier i Hørsholm er pr fordelt over ca kvm inkl. lager og værkstedsfaciliteter. Laboratoriefaciliteterne rykker til Sydhavnen i løbet af 2013 og forventes at være i drift til studiestart i (Ansøgning, s. 21) Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer. Studieophold i udlandet Universitetet skriver: Studerende på masteruddannelser deltager ikke i udlandsophold på lige fod med bachelor- og kandidat-studerende. Dette vil således heller ikke gøre sig gældende for studerende på denne masteruddannelse. Men det kan f.eks. være muligt at udføre masterprojektet i Sverige fx ved LTH i Lund, som ligger ganske tæt ved København. SBi har gode kontakter ved Lunds Universitet, hvor Fuktgruppen samler svensk forskning indenfor fugt. (Ansøgning, s. 21) Universitetet skriver desuden i studieordningen, at: Studienævnet kan i hvert enkelt tilfælde godkende, at beståede uddannelseselementer fra andre uddannelser træder i stedet for uddannelseselementer i denne uddannelse (merit). Studienævnet kan også godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne studieordning. (Studieordning, s. 13) Akkrediteringspanelet vurderer således, at de studerende sikres mulighed for tage et studieophold i udlandet. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Ansøgning, s Studieordning 23

27 Kriterium 5: Løbende kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Begrundelse Institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Aalborg Universitet har et beskrevet kvalitetssikringssystem, der ikke til fulde lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring., jf. vurderingerne i bilag 1. Kvalitetssikring af uddannelsen Universitetet har i ansøgningen redegjort for, at der gennemføres evalueringer af hvert enkelt fagelement efter hvert semester. Studielederne er ansvarlige for gennemførsel af evalueringerne, og følger op på resultaterne i samarbejde med studienævnet og eventuelt institutlederen. Universitetet skriver supplerende om kvalitetssikring af uddannelserne, at de enkelte semestre planlægges, styres og evalueres af en semestergruppe, der består af en semesterkoordinator, de øvrige undervisere på semestret, semestersekretæren og studenterrepræsentanter. Der er faste procedurer for afholdelse af møder i semestergrupperne og på opfølgning i studienævnene. Problemer, der har en mere alvorlig karakter, og som tages op på semestergruppemøderne, sammenfattes i et referat på hvert møde. Det er samtidig semesterkoordinatorens ansvar løbende at viderebringe identificerede problemer til studienævnet efter hvert semestergruppemøde. Referaterne, der offentliggøres for de studerende, indgår i den opsamlende semesterevaluering, som semesterkoordinatoren udarbejder ved semestrets afslutning. Semesterevalueringen, der indeholder konklusioner og forslag til opfølgning, behandles altid i studienævnet. Instituttet har desuden et studieråd, der består af skolelederen, formand og næstformand (studerende) for instituttets tre studienævn. Her tages problemstillinger af tværgående karakter op, og opfølgning sker i dialog med studieledere, studienævn og eventuelt institutlederen. Udover kursusevalueringer og semesterevalueringer foretager instituttet uddannelsesevalueringer, hvor dimittenderne modtager et spørgeskema om den samlede uddannelse. Formålet er en evaluering af de studerendes oplevelse af sammenhæng, progression, indhold med mere i den samlede uddannelse. Studienævnene har ansvar for opfølgning på resultaterne. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen via kvalitetssikringsarbejdet løbende og systematisk vil kunne tage hånd om identificerede problemer på uddannelsen. Samlet vurdering af kriteriet Det er vurderingen, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s

28 Bilag 1: Institutionens kvalitetssikringssystem Institutionens politik for kvalitetssikring Af Aalborg Universitetets strategi Strategi for AAU 2010 til 2015 fremgår det blandt andet, (...) at AAU vil være anerkendt for høj kvalitet i undervisningen og for at uddanne kandidater med høje faglige og sociale kompetencer. Universitetet vil stræbe efter, at der er balance mellem undervisning og eksamenskrav således, at uddannelserne gennemføres på normeret tid med høje gennemførelsesprocenter. Universitetet vil løbende udvikle den problembaserede projektarbejdsform i forhold til aktuelle krav og forventninger, ligesom AAU vil sikre udvikling af det videnskabelige personales didaktiske kompetencer i forhold til den problembaserede og projektorganiserede undervisning. (Strategi for AAU , s. 7) Derudover fastsætter strategien blandt flere et strategisk mål om, at universitet (...) vil være det universitet, der samlet har den højeste andel af studerende, der gennemfører på normeret tid og kan måle sig med de bedste i forhold til kvalitet og imødekommelse af arbejdsmarkedets behov. (Strategi for AAU , s. 7) Universitetet beskriver på deres hjemmeside at den overordnede kvalitetssikringen omfatter følgende dokumenter: Generelle dokumenter: Det teoretiske grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet Beskrivelse af kvalitetsorganisationen (herunder koordinering og samordning på administrativt niveau og kvalitetskonsulentens og prodekangruppens opgaver) Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse). Dokumenter der vedrører kvalitetssikringen af uddannelser: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet Interne procedurer for akkreditering af eksisterende og nye uddannelser Procedurer for uddannelses- og undervisningsevalueringer Procedurer for opfølgning på undervisningsevalueringer Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer Principper for problembaseret læring ved Aalborg Universitet Beskrivelse af arbejdet med undervisningsmiljøvurderinger Fælles regelsæt for studieordninger på fakulteterne. Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik fremgår af universitetets hjemmeside og bygger på en målsætning om at opnå overensstemmelse mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omhandler de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet, der ønskes opnået inden for rammerne, og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling gennem planlægning, motivation og incitamentsstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes selvstændige ansvar for kvalitet. Universitetets overordnede politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet indeholder: Formål med kvalitetsarbejdet ved Aalborg Universitet Grundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet Direktionens mål, der rummer den overordnede kvalitetssikring på Aalborg Universitet. 25

29 Følgende seks mål defineres i politikken jf. hjemmesiden: 1. Aalborg Universitet skal indfri bestyrelsens udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet og implementere det strategiske ledelsesgrundlag 2. Løbende og systematisk forbedring af antallet af studenterårsværk og gennemførelse/færdiggørelse 3. Aftagerundersøgelse og aftagerpaneler 4. Ingen uddannelse ved Aalborg Universitet må afvises pga. manglende kendskab til akkrediteringskriterier iht. bekendtgørelsen om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser 5. Løbende og systematisk kvalitetssikring af undervisning og uddannelser ved Aalborg Universitet 6. De studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning ved AAU. Det bemærkes, at universitetets beskrivelse af den overordnede kvalitetssikring er fordelt på en række dokumenter, som fremstår individuelt uden tydelig reference til hinanden. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitet har formuleret en overordnet kvalitetssikringspolitik med tilhørende mål/delpolitikker for universitetets kvalitetssikring på uddannelsesområdet, der samlet dækker kravene til en politik i de europæiske standarder (ESG). Ansvarsfordeling Universitetets beskrivelse af kvalitetssikringsorganisationen sondrer mellem det centrale og decentrale niveau. Dernæst redegør universitetet for fordeling af ansvar og kompetencer: Prorektor har det overordnede politiske ansvar for kvalitetssikring ved Aalborg Universitet Direktøren er ansvarlig for den nødvendige backup i det administrative system f.eks. i forhold til generering af de nødvendige monitoreringsdata Dekanerne har det overordnede ansvar for at sikre kvalitet af uddannelser og undervisning, og for at kvalitetsudvikle hovedområdets uddannelser Institut- og studieledere har tilsammen ansvaret for at sikre, at der er sammenhæng mellem instituttets forskning og undervisning (dvs. at der til uddannelserne er knyttet relevante forskningsmiljøer og kvalificerede undervisere), og opfølgning på både uddannelses- og undervisningsevalueringer sker i samarbejde med relevant(e) institutleder(e) Studienævn og studieledere varetager den daglige ledelse af uddannelserne og har ansvar for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelser og undervisning, og for at følge op på uddannelses- og undervisningsevalueringer. AAU har aktuelt nedsat to ad hoc-grupper, som varetager kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne. Den ene gruppe består af universitetets prodekaner, mens den anden gruppe omfatter fakultetskontorernes kvalitetssikringsmedarbejdere, en økonomimedarbejder, studenterrepræsentanter samt en repræsentant fra universitetsbiblioteket. Bindeleddet mellem de to grupper er ledelsessekretariatets kvalitetskonsulent. (Ansøgning, s. 23). 26

30 Kvalitetssikringsorganisation på AAU Kilde: Det bemærkes, at dokumentet Organisering af kvalitetsledelse på uddannelsesområdet på Aalborg Universitetet på universitetets hjemmeside ikke er fuldt opdateret, idet den ikke omfatter skoler, der angives som væsentlige organer i den øvrige beskrivelse af kvalitetssikringsarbejdet. På baggrund af universitetets øvrige redegørelse i ansøgningen vurderer panelet imidlertid, at universitet har defineret klare ansvarsfordelinger for det samlede kvalitetssikringsarbejdet og for de enkelte kvalitetssikringsaktiviteter på de forskellige niveauer i organisationen. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Studieordningerne udarbejdes ved brug af rammestudieordninger og godkendes af dekanen. De enkelte fakulteter har ansvaret for at udarbejde disse rammestudieordninger, der indeholder regler for uddannelsernes opbygning, struktur og organisering, regler om adgangsforhold, indskrivning og prøver mm. som vedrører studieordningen (Ansøgning, s. 28). Rammestudieordningerne har til formål at sikre, at alle studieordninger lever op til de ydre krav. Fakultetet er dermed ansvarligt for legalitets- og kvalitetskontrol af studieordninger. Dog er det ifølge universitetets redegørelse, de enkelte studienævn, som er ansvarlige for, at studieordningerne er i overensstemmelse med Den Danske Kvalifikationsramme (Ansøgning, s. 23). I forhold til monitorering af studieordninger, oplyser universitetet, at det sker som minimum hvert 5. år samt ved bekendtgørelsesændringer, der påkræver ændringer. I monitoreringsøjemed forholder studienævnene sig systematisk til alle evalueringer og statistiske nøgletal, når disse foreligger. Den viden, studienævnene således akkumulerer om uddannelserne indgår i studieordningsrevisionerne, som foretages af studienævnene i samspil med fagmiljøer, skoler og fakulteter (Ansøgning, s. 23). 27

31 Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Der lægges i vurderingen vægt på, at alle studieordninger som minimum hvert 5. år skal gennemgå revision, og at det er fastlagt at studienævnet har ansvaret for at monitorere den enkelte studieordning på baggrund af alle evalueringer og uddannelsesstatistiske nøgletal. Panelet lægger desuden vægt på at initiativpligten til at iværksætte en eventuel studieordningsrevision er tydeligt placeret hos studienævnet, med den undtagelse, at i spørgsmål om ændringer i det lovmæssige grundlag er det fakultetet, som er forpligtet til at sikre en revision af studieordningerne. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer De enkelte fakulteter udarbejder fælles eksamensregler, der regulerer den enkelte studerendes eksamen i henhold til relevante bekendtgørelser. Fakulteternes eksamensordninger fremgår af hjemmesiderne knyttet til de enkelte studienævn. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Universitetet har udarbejdet en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence, hvor universitetet lægger vægt på, at det ( ) både [er] uddannelserne som lærings- og undervisningsmiljø og den enkelte undervisers pædagogiske kompetence, der er i fokus. (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer, s.1). Strategien omhandler jf. hjemmesiden både den enkelte undervisers pædagogiske kompetencer og en fælles pædagogisk kultur. Den overordnede strategi for pædagogisk udvikling er, at 1. alle undervisere løbende skal deltage i pædagogisk opkvalificering. Dette sikres via et grundkursus for universitetsansatte, adjunktpædagogikum, udbud af pædagogiske enkeltmoduler samt fokus på pædagogiske kompetencer og kvalifikationer i den årlige medarbejderudviklingssamtale, 2. der udvikles en kultur og et miljø på universitetets uddannelser, hvor uddannelse og undervisning diskuteres, og hvor arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. AAU Learning Lab skal fungere som ressourcecenter og vidensformidler. Det skal sætte fokus på specifikke pædagogiske emner i en tidsbegrænset periode, som en del af fakulteternes handlingsplaner, og udarbejde handlingsplaner for alle uddannelser vedrørende pædagogisk kompetenceudvikling, med dekan, institutledere og studieledere som ansvarlige (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet side 1f.). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Universitetet anfører på hjemmesiden, at universitetet i gennem det seneste år har arbejdet på at skabe det gode studiemiljø ved at udvikle, omstrukturere og synliggøre den systematiske sikring af studiemiljøet og dets mange facetter, herunder eksempelvis fysiske rammer, tutorer/undervisningsassistenter og de studerendes trivsel på uddannelsesstedet. Universitetet har i den forbindelse iværksat Studiemiljøprojekt , som jf. hjemmesiden har til formål at: understøtte skolernes arbejde med at sikre gode studiemiljøer inden for hver enkelt skoles ansvarsområde. Det samme gælder AAU s virksomhed inden for efter- og videreuddannelse skabe ny viden om studerendes oplevelse af studiemiljøet og visioner/ønsker på området gennem bred inddragelse af de studerende samle erfaringer og forslag til forbedringer fra de servicefunktioner universitetet stiller til rådighed for de studerende, samt fra de studerendes organisationer gennemføre den næste lovpligtige SMV (UMV) i 2011, tre år efter den seneste undersøgelse i 2008 (UMV 2008). For information vedr. UMV 2008, se følgende link: 28

32 sprede eksisterende og ny viden som inspiration på tværs af universitetets skoler, institutter, fakulteter og servicefunktioner planlægge og organisere det fremtidige SMV-arbejde på universitetet, så det lever op til AAU s strategiske målsætninger og lovgivningens krav skabe grundlag for, at relevante forskningsmiljøer på AAU kan bidrage til forskningsbaseret udvikling af studiemiljøet mhp. de bedst mulige rammer for de studerendes læreprocesser, trivsel og sociale studieaktiviteter. På universitetets hjemmeside findes yderligere information om organisering, ansvarsfordeling, opfølgning, projektplan og status på Studiemiljøprojekt Det bemærkes kritisk, at universitetet gennemfører UMV er på hhv. skole- og universitetsniveau, hvor der ikke er mulighed for at adskille de enkelte uddannelser i besvarelserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer ressourcer udover underviserne, idet panelet lægger vægt på, at universitetet har procedure for systematisk at gennemføre undervisningsmiljøvurderinger (UMV), og at der er defineret klare ansvarsfordelinger og procedurer for opfølgning. Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at kvalitetssikringssystemet på universitetet anvender følgende metoder for indhentning af information om uddannelserne: Aftager- og kandidatundersøgelser, som gennemføres hvert 5. år Uddannelses- og undervisningsevalueringer o Undervisningsevalueringer for hvert modul samt semesterevalueringer, der suppleres af evalueringsmøder o Uddannelsesevalueringer efter endt uddannelse o Intern selvevaluering, som gennemføres hvert 3. år, og som fører til en langsigtet strategi og handlingsplan Undervisningsmiljøundersøgelser, som gennemføres hvert 3. år (Ansøgning, s ). Aftager- og kandidatundersøgelser er tilgængelige på universitetets hjemmeside. Det fremgår ikke af ansøgningerne, om der på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet gennemføres interne selvevalueringer hvert 3. år. Undervisningsevalueringerne er kvalitative og/eller kvantitative, og de har fokus på de studerendes vurdering af, hvordan undervisningen bidrager til at de studerende opfylder de beskrevne læringsmål i studieordningerne (Ansøgning, s. 24). Semesterevalueringerne har fokus på sammenhæng i semesteret, studiemiljø o.a. (Ansøgning, s. 24) Studienævnene er ansvarlige for at gennemgå evalueringerne samt fremlægge eventuelle problemer for studielederen, der er ansvarlig for opfølgning. Uddannelsesevalueringerne gennemføres af studienævnene, som også står for opfølgning i samarbejde med studielederne. Derudover skriver universitetet, at der foretages løbende evalueringer blandt forskere og undervisere på møder i studienævnene, samt på medarbejdermøder, ligesom aftagerpanelet inddrages i relevante drøftelser. Hvert år udarbejdes en oversigt over studieaktiviteten på universitetet, herunder produktion af STÅ/dimittender, effektivitet, frafald og gennemførelse samt tilgang, og der udarbejdes prognoser. Disse informationer behandles af direktionen, der identificerer områder med høj bevågenhed, hvilket især vil være 29

33 områder med faldende søgning eller andre problemer. En af univeristetets valgte standarder for målopfyldelse er i den forbindelse effektiviteten på den enkelte uddannelse, der ikke må være under 50 % eller falde uanset dens niveau i udgangspunktet. Det pålægges studienævn og institutter at forholde sig til det statistiske materiale og direktionens beslutninger jf. universitetet kvalitetssikringspolitik. Endelig nævnes det, at systemet Qlikview er under implementering. Det skal understøtte universitetets politikker og procedurer for kvalitetssikring. Når Qlikview er fuldt implementeret, kan medarbejdere og ledere på uddannelses-, studienævns-, skole- og fakultetsniveau trække nøgletal om uddannelserne, og på den måde løbende monitorere uddannelserne. Udover generering af nøgletal giver Qlikview mulighed for at identificere studerende/grupper af studerende, som kræver særlige indsatser, herunder kan de enkelte eksamener og gennemførselsprocenter monitoreres. Universitetet anfører, at studienævnsformændene har ansvar for den løbende monitorering, indtil systemet er fuldt implementeret. På den måde sikres det, at studienævnet monitorerer og følger op på udviklingen på de enkelte uddannelser (Supplerende oplysninger, 25. juni 2012). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevante informationer med henblik på at styre uddannelserne. Systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet På Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet anvendes de kvalitetssikringssystemer, som er beskrevet på universitetsniveau, herunder undervisnings-, semester- og uddannelsesevalueringer, som studienævnene følger op på og inddrager studieleder og institutleder i, hvor det viser sig relevant. Monitoreringssystemet Qlikview til brug til indsamling, analyse og anvendelse af relevante informationer om uddannelserne til brug for ledelsens styring, er under implementering på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Universitetet oplyser dog, at de relevante medarbejdere og ledere på uddannelses-, studienævns-, skole-, fakultetsniveau på nuværende tidspunkt via Qlikview kan tilgå nøgletal om uddannelsen, herunder vedr. frafald og gennemførelsestider (Supplerende oplysninger af 21. februar 2012). Studienævnene har ved studienævnsformænd og -sekretærer ansvar for løbende at monitorere nøgletal via Qlikview i overgangsfasen indtil Qlikview er integreret i universitetets politikker og procedurer for kvalitetssikring. Via Qlikview følger studienævnet således med i udviklingen på dets uddannelser ift. bl.a. optag, bestand, karakterstatistik, retningslister, STÅ-produktion, studieaktivitet, frafald og dimittender. Qlikview kan generere statistik på disse områder på universitets-, fakultets-, skole-, studienævns-, og uddannelsesniveau, ligesom systemet gør det muligt at identificere studerende/grupper af studerende hvor en særlig indsats er påkrævet. Videre oplyser universitetet om implementeringen af Qlikview, at fakultetet i den forbindelse er ved at udvikle en nøgletalsbog, som skal udarbejdes årligt af fakultetets økonomicenter (Supplerende oplysninger af 20. marts 2012). Nøgletalsbogen skal indeholde studenterdata på skoleniveau, som sendes til skole- og institutleder. Fakultetet udarbejder og udsender desuden årligt nøgletal, herunder STÅ, gennemførselstider mv. for uddannelserne. Opgørelserne sendes til skoleledere og studienævnsformænd (Supplerende oplysninger af 20. marts 2012). Der arbejdes desuden på en skabelon til brug for studienævnsrapporter, hvor studielederen skal være ansvarlig for, at der en gang årligt udarbejdes en rapport med nøgletal for hver uddannelse. Rapporten skal drøftes i studienævnet samt med dekanen (Supplerende oplysninger af 20. marts 2012). Det kan konstateres, at der aktuelt ikke er udarbejdet procedurer og retningslinjer for uddannelsesledelsens indhentning, analyse og anvendelse af de informationer, som vil være tilgængelige via Qlikview. På nuværende tidspunkt udarbejder fakultetet årlige nøgletal på skole, studienævns og aktivitetsniveau (herunder STÅ, gennemførselstid) vedr. uddannelserne til skoleledere og studienævnsformænd (Supplerende oplysninger af 22. marts 2012). I forhold til nøgletallene på aktivitetsniveau modtager uddannelsesledelsen uddannelsesspecifikke nøgletal, der anvendes af studienævnet og skolen for at styre uddannelserne. 30

34 Akkrediteringspanelet vurderer, at procedurerne for undervisnings-, semester- og uddannelsesevalueringer giver uddannelsesledelsen mulighed for at tilegne sig et kvalitativt og uddannelsesnært informationsgrundlag til styring af uddannelserne. Akkrediteringspanelet konstaterer dernæst, at fakultetet aktuelt befinder sig i en overgangsfase, hvor studienævnsformænd og -sekretærer har ansvaret for at monitorere de uddannelsesstatistiske nøgletal, der fremgår af Qlikview, uden at der er fastlagt procedurer for denne proces. Akkrediteringspanelet vurderer, at der aktuelt ikke er tilstrækkeligt klare procedurer og retningslinjer for uddannelsesledens anvendelse af de uddannelsesstatistiske nøgletal. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Universitet offentliggør på deres hjemmeside informationer om aktuelle uddannelser, værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt, karaktergivning, evalueringer, akkrediteringer, gennemførelse og frafald og kandidatundersøgelser. (Ansøgning, s. 25) På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet at universitetet har procedurer, som sikrer en regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Aalborg Universitet har et beskrevet kvalitetssikringssystem, der ikke til fulde lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet hæfter sig ved, at universitetet har en intention om at lægge øget vægt på den decentrale forankring af informationssystemet og vurderer i forlængelse heraf, at der aktuelt ikke er klare procedurer og retningslinjer for uddannelsesledelsens tilgang, analyse og anvendelse af de tilgængelige informationer. Samlet vurdering universitetets kvalitetssikringssystem Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetets, herunder Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultets beskrevne kvalitetssikringssystem ikke til fulde lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet hæfter sig ved, at universitetet har en intention om at lægge øget vægt på den decentrale forankring af informationssystemet, og vurderer i forlængelse heraf, at der aktuelt ikke er klare procedurer og retningslinjer for uddannelsesledelsens indsamling, analyse og anvendelse af de tilgængelige informationer. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Supplerende oplysninger af 21. februar 2012 ang. tilgang til Qlikview. Supplerende oplysninger af 20. marts 2012 ang. nøgletalsbog og studierapport. Supplerende oplysninger af 22. marts 2012 ang. opgørelsesniveau for nøgletal. Supplerende oplysninger, 25. juni 2012 vedr. Qlikview-system. Hjemmesider: AAU kvalitetssikring: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet: Strategi for AAU : Teoretisk grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet: Kvalitetssikringens organisering: Koordinering og samordning på administrativt niveau: 31

35 Kvalitetskonsulentens og Prodekangruppens opgaver: Uddannelses- og undervisningsevalueringer: Studiemiljøvurdering: Studiemiljøprojekt Det gode studiemiljø : Projektplan for studiemiljøprojekt : september-2010.pdf Studieordninger: Undervisningsevalueringer samt procedurer for opfølgning på evaluering: AAU Learning Lab: Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer: Aftager- og kandidatundersøgelser: Centrale dokumenter vedr. kvalitetssikring: 32

36 Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? Universitetet anmoder om godkendelse i henhold til 4 i bekendtgørelse nr af 7. december 2009 om masteruddannelser ved universiteterne. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Hovedområde Universitetets indstilling Det tekniske hovedområde Universitetets begrundelse Som det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil, handler uddannelsen om bygningsfysik herunder forhold vedr. fugt og energiforbrug i bygninger Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår det, at de studerende på uddannelsen opnår viden, færdigheder og kompetencer på masterniveau inden for bygningsfysik. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Titel/betegnelse Universitetets indstilling Universitetet indstiller uddannelsen til følgende titel/betegnelse: Dansk: Master i bygningsfysik Engelsk: Master of Building Physics Universitetets begrundelse Som det fremgår af uddannelsens kompetenceprofil, handler uddannelsen om bygningsfysik herunder forhold vedr. fugt og energiforbrug i bygninger, som er vigtige områder. De studerende, der optages på uddannelsen, har alle fra tidligere stor erfaring med fagområdet i praksis. Af uddannelsens kompetenceprofil fremgår det, at de studerende på uddannelsen opnår viden, færdigheder og kompetencer på masterniveau inden for bygningsfysik. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Uddannelsens normerede studietid Universitetets indstilling 60 ECTS-point ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. 33

37 Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Universitetets indstilling Universitetet indstiller masteruddannelsen til deltidstakst 3. Universitetets begrundelse Uddannelsen er ren teknisk-videnskabelig. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Eventuel ministerielt fastsat maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen Skal uddannelsen godkendes med en ministerielt fastsat maksimumsramme? Nej. Adgangsbegrænsning for masteruddannelsen Ønsker universitetet at fastsætte adgangsbegrænsning for masteruddannelsen? Nej. Eventuel minimumsramme for tilgangen til uddannelsen Er oprettelsen af uddannelsen betinget af tilgangen af et bestemt antal studerende? Nej. Censorkorps Universitetet anmoder om, at uddannelsen tilknyttes Ingeniøruddannelsernes landsdækkende censorkorps. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Sprog Universitetet ønsker at udbyde uddannelsen på dansk. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Adgangskrav Universitetets indstilling Følgende uddannelser er adgangsgivende til masteruddannelsen: Civilingeniører (bygge- og anlægsområdet) 34

38 Akademi- eller diplomingeniører (bygge- og anlægsområdet) Bygningskonstruktører Arkitekt (Husbygning) Ansøgere med en anden uddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart. Kandidatuddannelsens faglige indhold bygger direkte videre på det faglige niveau af bl.a. matematik og fysik, som ansøgere fra de adgangsgivende uddannelser har opnået gennem disse uddannelser. Der kræves - efter gennemført adgangsgivende uddannelse - mindst to års relevant erhvervserfaring med arbejde inden for byggeri og byggeteknik på højt niveau, for eksempel ved arbejde som ingeniør eller arkitekt. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Kan uddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? Nej. Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Er uddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Nej. Uddannelser til udbud i udlandet Skal masteruddannelsen udbydes i udlandet? Nej. 35