Lovgivning og kompensationsmuligheder

Transkript

1 Døvekonsulenterne CFD s døvekonsulenter yder specialrådgivning til voksne med et alvorligt høretab, primært tegnsprogsbrugere. Døvekonsulenterne behersker tegnsprog og kan dermed kommunikere direkte med de borgere, som er afhængige af, at kommunikationen foregår på tegnsprog. Desuden har konsulenterne specialviden om de særlige vilkår, der gør sig gældende for personer med et alvorligt høretab, ligesom de har viden om de tilbud, der findes til denne målgruppe. Konsulenterne yder også vejledning til det nære netværk samt til kommunale medarbejdere, arbejdsgivere, studievejledere og andre, som er i kontakt med borgere med et alvorligt høretab. Om døvhed Der findes omkring 4000 voksne døve i Danmark, som benytter tegnsprog. Døvhed er en kompliceret funktionsnedsættelse, som udover at medføre kommunikationsproblemer også kan betyde begrænset adgang til viden og information. For døve, som er opvokset med tegnsprog, er tegnsprog at betragte som deres modersmål, mens dansk er at betragte som første fremmedsprog. Finansiering Døvekonsulentordningen finansieres af landets kommuner efter objektive kriterier. CFD s 15 døvekonsulenter er fordelt på de regionale kontorer i København, Odense, Fredericia, Aarhus og Aalborg. Døvekonsulenterne rådgiver blandt andet om følgende: Lovgivning og kompensationsmuligheder Overgangen fra skole til arbejdsliv og muligheder i forbindelse med uddannelse og arbejde Problematikker på arbejdsmarkedet Personlig rådgivning om det at leve med sin funktionsnedsættelse Vejledning om forældreroller og familieliv og støtte til familier med behov for en særlig indsats Der findes omkring 4000 voksne døve i Danmark, som benytter tegnsprog. Døvhed er en kompliceret funktionsnedsættelse, som udover at medføre kommunikationsproblemer også kan betyde begrænset adgang til viden og information. For døve, som er opvokset med tegnsprog, er tegnsprog at betragte som deres modersmål, mens dansk er at betragte som første fremmedsprog. April

2 case 1 Døvekonsulenten kan i forbindelse med opstart på et uddannelsesforløb rådgive om tegnsprogstolk, specialpædagogisk støtte gennem SU-styrelsen (SPS), hjælpemidler etc. Konsulenten kan fx foreslå At være ene døv studerende blandt hørende at rykke ud på uddannelsesstedet og give information til elever og lærere. Man kan foreslå, at uddannelsesstedet tager hensyn til de særlige behov og accepterer at danne en mindre gruppe på max 3-4 personer, så den unge døve har større mulighed for at bidrage til gruppearbejdet. Den store udfordring for den døve studerende under studiet er ensomheden, fortæller døvekonsulent Rikke Nørum Juul og fortsætter: Vi døvekonsulenter møder ofte unge døve, der beretter om følelsen af at føle sig alene og udelukket fra det sociale og faglige fællesskab. De kan ikke følge med i smalltalken i pauserne og til rus-turen, i fredagsbaren etc. Dette medfører, at mange unge døve i perioder oplever problemer med motivationen under uddannelsen og i værste fald springer fra. Gruppearbejde er også problematisk, idet den unge døve ofte oplever at blive hægtet af under diskussionerne og sjældent får mulighed for at markere sig eller bidrage med noget fagligt, idet personen altid vil være lidt bagud pga. tolkningen. De unge døve spørger ofte døvekonsulenten til råds om, hvordan de kan tackle disse udfordringer på bedst mulig vis, siger Rikke. Konsulenten kan fx foreslå at rykke ud på uddannelsesstedet og give information til elever og lærere. Man kan foreslå, at uddannelsesstedet tager hensyn til de særlige behov og accepterer at danne en mindre gruppe på max 3-4 personer, så den unge døve har større mulighed for at bidrage til gruppearbejdet. Både lærere, studievejledere og elever i klassen har behov for information om døve og det at bruge tegnsprogstolk, siger Rikke Nørum Juul og fortsætter: Døvekonsulenten kan også tage en generel snak med den unge døve om at acceptere de vilkår, der er ved gruppearbejdet, når der er tegnsprogstolk til stede, og så tale om hvordan den unge på andre måder kan bevare motivationen til studiet og gruppearbejde. April

3 case 2 Man ønsker ikke at være til besvær, når man bliver ansat og kommer let til at nikke ja til, at vi klarer det nok ved at skrive til hinanden Opstarten på en ny virksomhed er vigtig. At man får talt om udfordringerne, og hvordan man helt fra start prøver at imødekomme dem bedst mulig, siger døvekonsulent Pia Schmidt. Hjælp til kommunikation på arbejdspladsen Efter en periode på ledighedsydelse får Johan ansættelse i et tidsbegrænset fleksjob i en kantine. Han er den eneste døve medarbejder på virksomheden. I forbindelse med opfølgning på hans ansættelse har der været afholdt to møder med tegnsprogstolk, men i hverdagen i arbejdssituationer såvel som i pauserne - klares al kommunikation på skrift, samtidig med at Johan prøver at aflæse sine kolleger. Tingene foregår ofte i et stresset tempo, og Johan opfanger kun brudstykker af samtalerne og må gætte sig til langt det meste selv. Det skaber en masse misforståelser til frustration for Johan, men også for hans kolleger. Arbejdsgiveren er usikker på, om Johan trives i virksomheden og arrangerer et møde, hvor der efter ønske fra Johan også deltager en døvekonsulent. Man ønsker ikke at være til besvær, når man bliver ansat og kommer let til at nikke ja til, at vi klarer det nok ved at skrive til hinanden, siger døve konsulent Pia Schmidt og fortæller videre om det pågældende møde: Min fornemste opgave ved et sådant møde er at bidrage med information om kompensationsmuligheder og at give gode råd i forbindelse med kommunikation med døve. Jeg gør bl.a. opmærksom på, at der i lovgivningen om personlig assistance ligger andre muligheder udover bevilling af tolk til møder og videotolkning. For at sikre at Johan får de rigtige informationer, kan man fx udpege en medarbejder, der får tildelt tid til at orientere Johan om nye arbejdsopgaver i kantinen etc. Det er muligt at søge om kompensation til dette. Det er også muligt at ansøge om et 15 timers kursus i tegnsprog til Johans kolleger, hvilket der viser sig at være stor interesse for. Vi aftaler derfor, at jeg laver en ansøgning på virksomhedens vegne, efter vi har præciseret nærmere, hvad det er for begreber m.m. som de gerne vil have fokus på at lære. På denne måde kan døvekonsulenten altså gå ind konkret og bistå borger og arbejdsgiver, fortæller Pia. April

4 Statistik Døvekonsulenterne døve brugere kendt af døvekonsulenterne 2. døve brugere som døvekonsulenterne har været i kontakt med i 2012 Hovedstaden 1043 Sjælland 320 Syddanmark 729 Midtjylland 452 Nordjylland 253 I alt 2797 Hovedstaden 408 Sjælland 113 Syddanmark 340 Midtjylland 204 Nordjylland 132 I alt 1197 Døvekonsulenterne havde ved udgangen af 2012 kendskab til i alt 2797 døve borgere, omkring 20 flere end året før. Af de 2797 kendte døve borgere havde konsulenterne i 2012 kontakt med 1197, dvs. 43 %. 3. døve brugere i perioden 2002 til 2012 Årstal Hele landet København Odense Fredericia Aarhus Aalborg % % % % % Som det fremgår af ovenstående tabel, er der igennem årene generelt tale om meget små udsving i antallet af borgere, som får rådgivning fra døvekonsulenterne. April

5 statistik Døvekonsulenterne kontakter i 2012 Hele landet under 18 år år år 65+år I alt 1-3 kontakt kontakter Over 10 kontakter I alt ,4 % af borgerne har haft mellem 1-3 kontakter med deres konsulent, 30,3 % har haft mellem 4-10 kontakter, mens 19,3 % har haft over 10 kontakter i løbet af Der er en stigende tendens til, at flere har over 10 kontakter, fra 16 % (205 borgere) i 2011 til 19 % (231 borgere) i døve brugere med anden etnisk baggrund i døve med CI blandt alle døve borgere, som vi kender til Hovedstaden 86 Sjælland 10 Syddanmark 42 Midtjylland 25 Nordjylland 17 I alt 180 Hovedstaden 32 Sjælland 9 Syddanmark 54 Midtjylland 23 Nordjylland 14 I alt 132 Af de 1197 borgere døvekonsulenterne havde kontakt med, havde 180 anden etnisk baggrund. Af ovenstående tabel fremgår det, at døvekonsulenterne kender 132 brugere, som har fået en CI-operation. Dette er 33 flere end året før. Der er tale om borgere, der fortsat har brug for at kommunikere via tegnsprog. April

6 statistik Døvekonsulenterne Social status Social status Hele landet Under 18 år år år 65+år % Beskæftigelse på alm. vilkår ,7 Dagpenge ved barsel ,6 Dagpenge ved arbejdsløshed ,6 Dagpenge ved sygdom ,0 Efterlønsmodtager ,0 Fleksjob ,3 Fleksydelse 2 2 0,2 Folkepension ,2 Forrevalidering 4 4 0,3 Forsørget af ægtefælle ,0 Førtidspension uden beskæftigelse ,3 Førtidspension med ansættelse m/løntilskud ,9 Førtidspension med beskyt. beskæftigelse ,5 Kontanthjælpsmodtager ,4 Ledighedsydelse ,4 Skoleelev ,7 Starthjælp 1 1 0,1 SU ,0 SU og handicaptillæg ,8 SU og revalidering 2 2 0,2 Hjælp til udd./revalidering efter aktivloven ,8 Andet ,3 Ved ikke ,8 I alt Tallene i tabellen viser den sociale status for de døve borgere, som konsulenterne har været i kontakt med. Der var ved udgangen af 2012 i alt 268 borgere, som fik arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp eller ledighedsydelse, svarende til 22,4 %. Til sammenligning var tallet ved udgangen af ,4 %. Der er tale om en stigning i alle tre grupper. Der har i de sidste fem år været tale om en gradvis stigning i antallet af arbejdsløse døve. April

7 statistik Døvekonsulenterne Oversigt over døve under uddannelse pr Uddannelsestyper i henhold til København Odense Fredericia Aarhus Aalborg I alt undervisningsministeriet: Grundskoleniveau mv Individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser (EUD) mv Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) 0 Erhvervsakademiuddannelser Videregående voksenuddannelser (VVU) 2 2 Professionsbacheloruddannelser Diplomuddannelser 0 Universitetsuddannelser Masteruddannelser 0 Kunstneriske uddannelser 1 1 Politi og forsvar 0 Andre uddannelser I alt Ovenstående tabel giver en oversigt over antallet af døve uddannelsessøgende, som konsulenterne har været i kontakt med i løbet af I forhold til året før er der tale om en stigning fra 146 personer til 159. April