[Skriv manchet eller klik og slet] SKOLEVÆSEN

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" 2012/13 [SKRIV NORDFYNS OVERSKRIFT] KOMMUNES [Skriv manchet eller klik og slet] SKOLEVÆSEN

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund Formål med og indhold i kvalitetsrapporten Udformning af kvalitetsrapporten Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau Rammebetingelser for det samlede skolevæsen Antal elever Antal klasser pr. klassetrin (spor) Antal elever pr. klasse (klassekvotient) Antal særlige klassedannelser Antal tildelte timer og udgifter absolut og pr. elev Samlede udgifter absolut og pr. elev Antal tildelte timer (netto pr. fuldtidsansat) Personaleudgifter absolut og pr. elev Udgifter til efteruddannelse og kompetenceudvikling absolut og pr. lærer Udgifter til undervisningsmidler absolut og pr. elev Undervisning Antal elever pr. lærer (elev-lærerratio) Lærernes undervisningstid Antal planlagte og gennemførte timer Kompetencedækning (tidligere linjefag) Computere og interaktive tavler Supplerende undervisning Antal elever i interne og eksterne specialundervisningstilbud Interne specialundervisningstilbud indenfor kommunens eget skolevæsen Eksterne specialundervisningstilbud i andre kommuners skolevæsener og regionale undervisningstilbud Elev- og personalefravær i 2012/ Personalefravær i 2012/ Elevfravær i 2012/ Antal to-sprogede elever Andelen af elever i SFO og klub Befordring: Antal udstedte skolekort i 2011/2012 og 2012/ Pædagogiske processer m.v. (den pædagogiske udvikling) i

3 4.1 Distriktsteams Bogense Skole Havrehedskolen Kystskolen Sletten Skole Særslev-Hårslev-Skolen Søndersøskolen Implementering af ny skolestruktur i 2012/ Bogense Skole Havrehedskolen Kystskolen Sletten Skole Særslev-Hårslev-Skolen Søndersøskolen Evaluering og elevinddragelse Bogense Skole Havrehedskolen Kystskolen Sletten Skole Særslev-Hårslev-Skolen Søndersøskolen Samarbejde mellem skole og hjem, herunder beslutninger om anvendelsen af elevplaner Bogense Skole Havrehedskolen Kystskolen Sletten Skole Særslev-Hårslev-Skolen Søndersøskolen Skolernes helhedsvurdering af det faglige niveau Bogense Skole Havrehedskolen Kystskolen Sletten Skole Særslev-Hårslev-Skolen Søndersøskolen Resultater m.v ii

4 6.1 Resultater i folkeskolens afgangsprøver i 2011/2012 og 2012/ Elevernes valg af ungdomsuddannelse Klager over kommunen til Klagenævnet for Vidtgående Specialundervisning iii

5 1 Indledning og baggrund 1.1 Formål med og indhold i kvalitetsrapporten Kvalitetsrapport 2012/2013 for Nordfyns Kommunes skolevæsen er udarbejdet i henhold til Folkeskolelovens: 40 a. Kommunalbestyrelsen skal årligt udarbejde en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Familieudvalget har med udgangspunkt i forrige års kvalitetsrapport sat fokus på at udvikle kvalitetsrapporten for Nordfyns skolevæsen. Målet har været at opnå en kvalitetsrapport med en høj validitet, der samtidig er et anvendeligt arbejdsredskab i forhold til skoleudviklingen. På den baggrund har der været nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Skole- og Dagtilbudsafdelingen, skolerne samt Økonomi og Løn, der har haft til opgave at udarbejde: En ny skabelon til brug for udarbejdelse af de fremtidige kvalitetsrapporter En procedure til kvalitetssikring af form og indhold i kvalitetsrapporten En samlet tidsplan for udarbejdelse af kvalitetsrapporterne, herunder angivelse af arbejdsdeling/aktører, tidsfrister, høringsfrister mv. Sammensætningen af projektgruppen har tilsigtet dels at tilgodese en bred faglighed, som kan bidrage til kvalitetsrapportens indhold og validitet, og dels at skabe et bredt ejerskab til kvalitetsrapporten på skolerne såvel som i administrationen. Der er i Bekendtgørelsen om Kvalitetsrapporter opstillet en række krav til indholdet. Rapporten skal indeholde oplysninger og vurderinger af skolernes faglige niveau, deres rammebetingelser, den specialpædagogiske indsats, de pædagogiske processer, udvikling og evalueringer, overgangen til ungdomsuddannelser, elevfraværet m.v. Herudover kan der medtages kommunale indsatsområder og andre forhold som ønskes belyst. Familieudvalget tog på sit møde den 11. juni 2013 stilling til at følgende særlige kommunalt besluttede indsatsområder skulle belyses nærmere i dette års kvalitetsrapport: Nærvær og trivsel o Oplysninger om personalets nærvær/fravær Inklusion o Oplysninger om omfanget af indstillinger til PPR o Beskrivelse af opstart af distriktsteams o Beskrivelse af indsatser og aktiviteter i forhold til børn, der har behov for støtte (supplerende undervisning), men ikke er omfattet af indstillinger til PPR Befordring o Oplysninger om omfanget af udstedelse af skolekort Den nye skolestruktur o Beskrivelse af implementeringen af den nye skolestruktur, herunder tværgående initiativer. 1.2 Udformning af kvalitetsrapporten I forhold til udformningen af kvalitetsrapporten kan det siges, at skabelonen for udarbejdelsen af rapporten i sin systematik i endnu højere grad end tidligere er tilstræbt at lægge sig så tæt op ad bekendtgørelsen som muligt ud fra den begrundelse at gøre det lettere at finde og sammenligne oplysningerne. I forhold til den valgte procedure - med nedsættelse af en tværgående arbejdsgruppe med en veldefineret opgave og tidsplan - er det vurderingen, at dette ganske vist har været et krævende forløb fra alle involverede parters side, men at det i høj grad har bidraget til at sikre målet om en kvalitetsrapport med en høj validitet samtidig med, at der er skabt et bredt ejerskab og et godt 1

6 fundament for udvikling af et anvendeligt arbejdsredskab i forhold til skoleudviklingen i de kommende år med ny skolestruktur og implementering af den nye Folkeskolelov. I forlængelse heraf kan det bemærkes, at der har været et stort fokus på at fremskaffe et sammenligneligt datagrundlag givet den nye skolestruktur med nye skoledistrikter og afdelinger fra skoleåret 2012/2013. Metodisk er det gjort ved så vidt muligt at omregne og opgøre datagrundlaget for skoleåret 2011/2012 ud fra den nye skolestruktur uagtet at den ikke var gældende for daværende skoleår. Der er dog områder, hvor den nye skolestruktur har haft afgørende indvirkning på, hvilket datagrundlag, der er tilgængeligt, så data ikke bagudrettet er sammenlignelige. Sammenligningerne er her så vidt muligt foretaget i forhold til indeværende skoleår 2013/2014. Der arbejdes intensivt på den nye folkeskolereform, som vil få effekt på det kommende skoleår. Reformen forventes at få vidtrækkende konsekvenser, herunder også på kvalitetsrapporten. Kvalitets- og tilsynsstyrelsen arbejder på nuværende tidspunkt på en digital platform for kvalitetsrapporten, hvor det forventes at der senest til december 2013 skal foreligge en prototype for en Kvalitetsrapport 2,0. 2 Sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau Helt overordnet set er den sammenfattende vurdering, at det Nordfynske skolevæsen er inde i en rivende udvikling med en ny fælles skole- og dagtilbudsstruktur fra skoleåret 2012/2013 samt vedtagelse og implementering af en lang række politiker og strategier i de kommende år lige fra ny inklusionspolitik og indsats overfor elever med særlige behov, moderniserings- og renoveringsplaner for skolerne, en ambitiøs strategi for pædagogisk IT, og sidst men ikke mindst implementering af den nye Folkeskolelov og arbejdstidsregler for lærerne gældende for skoleåret 2014/2015. Skolernes vurderinger af eget faglige niveau beskrives med udtryk i afsnit til som værende godt, tilfredsstillende, ganske tilfredsstillende og yderst tilfredsstillende. I grundlaget for vurderingerne henviser skolerne til resultater i bl.a. læse- og matematiktests, nationale test, afgangsprøverne, elevevalueringer og generelt feedback i øvrigt. En sammenligning af karakterniveauet ved 9. klassernes afgangsprøver og 10. klasseprøverne i afsnit 6.1 understøtter umiddelbart disse vurderinger. Sammenfattende kan det således konkluderes, at vurderingen af de enkelte skolers faglige niveau ikke giver anledning til umiddelbar bekymring eller til specifikke tiltag overfor enkelte skoler. Skolerne bør naturligvis med afsæt i kvalitetsrapporten og egne evalueringer i øvrigt overveje egne behov og potentialer for at skabe fortsat fremskridt på enkeltområder. Sammenfattende vurdering af de særlige kommunalt besluttede indsatsområder: I forhold til de særlige kommunalt besluttede indsatsområder kan der i forhold til personalets fravær på skolerne (afsnit 3.8) siges at være et behov for at få belyst det relativt høje gennemsnitlige fravær for skolerne set under ét på 12,7 kalenderfraværsdage. Et tal, der skal ses i forhold til kommunens måltal på 6,9 kalenderfraværsdage. Der kan i den forbindelse peges på den kommende trivselsundersøgelse i kommunen. I forhold det kommunalt besluttede indsatsområde Inklusion kan det bemærkes, at det i forhold til at fremskaffe oplysninger om indstillinger til PPR for skoleåret 2012/2013 ikke er muligt, idet den daværende visitationspraksis ikke har sikret en registrering heraf. Fremadrettet vil det derimod være muligt i næste kvalitetsrapport at oplyse det totale antal indstillinger til PPR for hele kommunen i 2013/2014, idet registreringen er indført i forbindelse med den ændrede visitationspraksis for dette skoleår, og for skoleåret 2014/2015 vil det være muligt at få oplysningerne på et endnu mere detaljeret niveau. I forhold til skolernes beskrivelse af distriktsteams i afsnit 4.1 er det vurderingen, at denne er kommet godt fra start i 4 af skoledistrikterne (Bogense skole, Kystskolen, Sletten Skole og Særslev-Hårslev- Skolen). På Havrehedskolen og Søndersøskolen har opstarten derimod været præget af opstartsvanskeligheder, men berettigelsen af distriktsteams sættes der ikke spørgsmålstegn ved. 2

7 Konklusionen er, at der er behov for at få gennemført den oprindeligt aftalte evaluering af Distriktsteams. I forhold til den supplerende undervisning i afsnit beskriver skolerne hvordan de på forskellig vis har organiseret denne afhængig af forudsætninger og behov. Der påpeges flere steder at være et stigende behov for skolernes indsats, hvilket skal ses på baggrund af en stigende inklusion i kommunen gennem de senere år. Det kan i den forbindelse nævnes, at der er nedsat en styre- og arbejdsgruppe med henblik på implementeringen af den netop vedtagne Inklusionspolitik, og at der parallelt hermed ligeledes er nedsat en arbejdsgruppe med henblik på udarbejdelse af en specialundervisningsstrategi set i forhold til såvel interne som eksterne specialundervisningstilbud. Begge ud fra et mål om at inkludere som minimum 96 % af eleverne i almenskolen. I forhold til det kommunalt besluttede indsatsområde omkring befordring i afsnit 3.11 kan det bemærkes, at antallet af udstedte skolekort i gennemsnit er faldet 3,2 % fra 2011/2012 til 2012/2013, hvilket skal ses på baggrund af et elevtalsfald i samme periode på 2,1 %. Arbejdsgruppen har ikke udover antal udstedelser belyst indsatsområdet nærmere. Og endelig kan det i forhold til den nye skolestruktur - beskrevet dels organisatorisk i det indledende afsnit 3 og implementeringsmæssigt ude på skolerne i afsnit 4.2 siges, at denne er godt på vej i alle skoledistrikterne med forskellige tiltag og arrangementer på skolerne med henblik på at skabe fælles visioner og værdigrundlag og få forskellige kulturer til at mødes. 3 Rammebetingelser for det samlede skolevæsen Kommunalbestyrelsen i Nordfyns Kommune vedtog på sit møde den 26. januar 2012 en ny skolestruktur med virkning fra skolestart 2012/2013. Herved blev 14 tidligere selvstændige folkeskoler sammenlagt i 6 skoledistrikter - bestående af 12 afdelinger fordelt på 12 adresser: Bogense skole bestående af to afdelinger og med én fælles skoleleder: Afdeling Bogense (2-3 spor fra kl.) og afdeling Kongslund (1 spor fra kl.). Havrehedskolen bestående af to afdelinger og med én fælles skoleleder: Afdeling Morud (2-3 spor fra kl.) og afdeling Veflinge (1 spor fra kl.). Kystskolen bestående af to afdelinger og med én fælles skoleleder: Afdeling Krogsbølle (2 spor fra kl.) og afdeling Løkkemark (1 spor med kl.). Sletten skole bestående af tre afdelinger og med én fælles skoleleder: Afdeling Otterup (2-3 spor fra kl.), afdeling Nordvest (1-2 spor fra kl.)og afdeling Skovløkken (1 spor fra kl.). Særslev-Hårslev-Skolen bestående af to afdelinger og med én fælles skoleleder: Afdeling Særslev (2 spor fra kl.) og afdeling Hårslev (1 spor med kl.). Søndersøskolen, der er uopdelt på to matrikler og med én fælles skoleleder. Skolen har 2-3 spor fra kl. og 4 spor på 10. klassetrin. Hertil kommer Klinteskolen og Horsebækskolen, der blev lagt ind under henholdsvis Kystskolen og henholdsvis Sletten skole uden dog at blive oprettet som afdelinger. I forhold til Klinteskolen arbejdes, der aktivt med at oprette en Natur friskole med et helt nyt læringskoncept, der fokuserer på naturbaseret undervisning indenfor rammerne af det, der kaldes ude-skole-konceptet. Horsebækskolen anvendes i dag til Heldagsskolen. Sidstnævnte er et specialpædagogisk tilbud til normaltbegavede børn med svære sociale og følelsesmæssige problemer, der inden udflytningen var placeret på henholdsvis Otterup skole og Horsebækskolen som en selvstændig enhed. I afsnit 3.1. beskrives udviklingen i antal elever pr. klassetrin for hver afdeling og skoledistrikt. Her skal blot nævnes, at det samlede elevtal for alle 6 skoledistrikter er steget fra elever i skoleåret 2012/2013 til elever i skoleåret 2013/2014, svarende til en stigning på ca. 1 %. En stigning, der ellers skal holdes op imod et mindre elevtalsfald gennem de senere år. Elevtallet i skoledistrikterne varierer fra 329 til 407 elever i de to mindste distrikter og fra elever i de 4 største skoledistrikter. 3

8 I afsnit 3.2 beskrives udviklingen i antal klasser pr. klassetrin (spor) for hver afdeling og skoledistrikt, Det dokumenteres i afsnittet, at antal klasser (spor) alene er faldet på de to skoler, Kystskolen og Sletten skole, hvor der har været tale om egentlige skolelukninger. Et forhold, der bl.a. skal ses på baggrund af den politiske beslutning i forbindelse med den nye skolestruktur om, at der tildeles ressourcer til at oprette mindst én klasse ved alle afdelinger (jf. i den forbindelse afsnit 3.4 Antal særlige klassedannelser). Det bemærkes desuden, at ressourcetildelingsmodellen er under revision med henblik på forelæggelse i den nye kommunalbestyrelse i marts Baggrunden herfor er såvel den nye skolestruktur i kommunen som implementeringen af den nye Folkeskolereform. I afsnit 3.3 belyses antal elever pr. klasse (klassekvotient). Den gennemsnitlige klassekvotient varierer fra afdeling til afdeling fra 11,4 til 24,4 elever. Tal, der dog dækker over klassekvotienter fra 8,0 i 0. klasse på afdeling Kongslund under Bogense skoledistrikt til 30,0 elever i 6. klasse på afdeling Nordvest under Sletten skoledistrikt. I afsnit 3.4 ses på antal særlige klassedannelser i forhold til den nye skolestruktur, herunder redegøres for baggrunden herfor. I 2012/2013 kunne antal særlige klassedannelser opgøres til 10 og i 2013/2014 til 9. Et tal, der dog ikke ser ud til at falde yderligere i det kommende skoleår, når der ses nærmere på tallene i tabel 11, hvor antallet er opgjort på klassetrin. I afsnit 3.5 belyses antal tildelte timer og udgifter absolut og pr. elev. I afsnittet opgøres de gennemsnitlige udgifter pr. elev til kr. i 2011/2012 og til kr. i 2012/2013 (begge tal i årets priser), svarende til et fald på 2,6 % eller en besparelse på ca. 8,4 mio. kr. Desuden belyses udgifter til efteruddannelse og kompetenceudvikling absolut og pr. lærer og udgifter til undervisningsmidler. I afsnit 3.6 belyses undervisningen ud fra 6 forskellige parametre: Antal elever pr.. lærer (afsnit 3.6.1), procent af lærernes arbejdstid anvendt på undervisning (afsnit 3.6.2), antal planlagte og gennemførte undervisningstimer (afsnit 3.6.3), kompetencedækning (tidligere linjefag) (afsnit 3.6.4), antal computere og interaktive tavler (afsnit 3.6.5) samt supplerende specialundervisning (afsnit 3.6.6). I afsnit 3.7 belyses interne og eksterne specialundervisningstilbud. Talmæssigt ud fra den i kommunen netop gennemførst analyse af specialundervisningsområdet, og med bemærkninger fra hver af de tre skoler med specialklasser/specialtilbud indhentet i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten. Og endelig kan der kort henvises til, at der under nærværende kapitel endvidere ses på følgende afsnit: I afsnit 3.8 ses på elev- og personalefravær i 2012/2013, i afsnit 3.9 på antal to-sprogede elever, i afsnit 3.10 på andelen af elever i SFO og klub, og i afsnit 3.11 ses på befordring. 4

9 3.1 Antal elever I afsnit 3.1 beskrives elevtalsudviklingen ud fra 3 tabeller: Tabel 1 viser antal elever pr. klassetrin for hver afdeling og skoledistrikt i 2012/2013, Tabel 2 viser antal elever for hvert skoledistrikt i 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014, og Tabel 3 viser antal elever pr. klassetrin for hvert skoledistrikt i 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014. I henhold til nedenstående Tabel 1 er der i alt elever i 2012/2013 fordelt på afdelinger og de 6 skoledistrikter 1. Heraf gik elever i normalklasser og 154 i interne specialklasser/specialtilbud i kommunens skolevæsen. Sidstnævnte svarende til 4,6 %. Tabel 1 Antal elever pr. klassetrin for hver afdeling og skoledistrikt Elevtal 2012/2013 Bogens Havreh Kystsk. Sletten Særslev Søn der sø I alt Bog. Kon. Mor. Vef. Kro. Løk. Ott. Nor. Sko. Sær. Hår. 0. kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Specialkl Specialtil I alt Kilde: KMD-elev pr. 5. september 2012 Bemærkninger til Tabel 1: Det bemærkes, at antal elever i specialtilbud på Sletten Skole er opgjort på forskellig vis i Tabel 1 og Tabel 24 afhængigt af hvilket tilbud, der er medtalt i kildegrundlaget til sidstnævnte tabel, Nordfyns kommunes Analyse af specialundervisningsområdet, august Baggrunden er, at benævnte analyse er en udgiftsanalyse, der har taget udgangspunkt i en relevansvurdering set i forhold til ressourceanvendelse/-tildelingen. De 30 elever i specialtilbud på Sletten Skole iht. Tabel 1 fremkommer på følgende vis: 5 elever i Lille Funktionsklasse, 2 elever i Mellem Funktionsklasse, 10 elever i Modtagerklasse(1), 6 i Modtagerklasse (2), 7 i Forberedelsesklasse. Ligeledes kan det bemærkes, at antal elever i specialklasserne på Søndersøskolen er opgjort på forskellig vis i Tabel 1 og Tabel 24 grundet, at 2 elever i 10. u ikke er medtaget i kildegrundlaget til Tabel 24, Nordfyns kommunes Analyse af specialundervisningsområdet, august 2013). Baggrunden herfor er, at eleverne gik i et inklusionsforløb, hvor de to elever fik en del af deres undervisning i skolens almene 10. klasse. I henhold til nedenstående tabel 2 kan det konstateres, at elevtallet i perioden fra 2011/2012 til 2013/2014 fortsat er stagnerende og/eller svagt faldende for Nordfyns kommune set under ét. En udvikling gældende for 5 ud af de 6 skoledistrikter, og lig den generelle udvikling på landsplan. Hovedårsagen hertil er, at mødrene selv er født i år med meget lave børnetal i 1980 erne. Eneste undtagelse er Havrehedskolen, hvor en stigende bosætning med en placering tæt på Odense og 1 Hertil kommer 22 elever i Heldagsskolen, 8 elever i Værkstedsklassen hørende under Søndersøskolen elever i privatskoler, 167 elever på efterskoler samt 87 elever i specialskoler Derudover er der hjemmeundervisning, samt særlige undervisningstilbud iværksat af Skole- og Dagtilbudsafdelingen, samt børn, der er anbragt. 5

10 motorvejen må antages at modvirke den generelle landstendens med relativt lave fødselstal de senere år. Tabel 2: Antal elever for hvert skoledistrikt i 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014 Elevtal 11/12 12/13 13/14 Bogense Skole Havrehedskolen Kystskolen Sletten Skole Særslev-Hårslev-Skolen Søndersøskolen I alt Kilde: KMD-elev pr. 5. september 2011, 2012 og 2013 Nedenstående Tabel 3 viser samme udvikling - som beskrevet ovenfor under Tabel 2 - i forhold til et fortsat stagnerende og/eller svagt faldende elevtal i 5 ud af de 6 skoledistrikter, blot er elevtallene i nærværende tabel 3 detaljeret i forhold til de enkelte klassetrin. Tabel: 3 Antal elever pr. klassetrin for hvert skoledistrikt i 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014. Elevtal Bogense Havrehed Kystskolen Sletten Særslev Søndersø 11/ 12 12/ 13 13/ 14 11/ 12 12/ 13 13/ 14 11/ 12 12/ 13 13/ kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Spec. Kl Spec. til I alt Kilde: KMD-elev pr. 5. september 2011, 2012 og 2013 Bemærkninger til Tabel 3: Det bemærkes, at cellerne i tabellen er sammenflettet i de tilfælde, hvor der er samlæsning på to klassetrin. 11/ 12 12/ 13 13/ 14 11/ 12 12/ /14 11/ 12 12/ 13 13/ 14 6

11 3.2 Antal klasser pr. klassetrin (spor) I afsnit 3.2 beskrives udviklingen i antal klasser pr. klassetrin (spor) ud fra 3 tabeller: Tabel 4 viser antal klasser pr. klassetrin (spor) for hver afdeling afdeling og skoledistrikt i 2012/2013, og Tabel 5 viser det samlede antal klasser for hvert skoledistrikt i 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014, og Tabel 6 viser antal klasser pr. klassetrin (spor) for hvert skoledistrikt i 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014 Nedenstående Tabel 4 viser overordnet set skolestrukturen i Nordfyns kommune derved, at fire af skoledistrikterne (Bogense Skole, Havrehedskolen, Kystskolen og Særslev-Hårslev Skolen) er organiseret med hver to afdelinger, hvor den ene afdeling har 2-3 spor fra klasse og den anden afdeling har 1 spor fra klasse. Et af skoledistrikterne (Sletten Skole) er organiseret i 3 afdelinger, hvor den ene afdeling ligeledes har 2-3 spor fra klasse og de to andre afdelinger stort set alene har 1 spor fra klasse. Det sidste og sjette skoledistrikt (Søndersøskolen) består alene af én afdeling, hvor der er 2-3 spor fra klasse og 4 spor på 10. klassetrin. Det bemærkes, at der til trods for at skolen er uopdelt i afdelinger alligevel underviser på to matrikler, således at indskolingen foregår på den ene matrikel og de ældste elever med alle 10. klasserne fra kommunen er samlet å den anden matrikel. Tabel 4 Antal klasser pr. klassetrin (spor) for hver afdeling og skoledistrikt i 2012/2013 Spor 2012/2013 Bogense Havrehed Kystskolen Sletten Særslev Søn der Bog. Kon. Mor. Vef. Kro. Løk. Ott. Nor. Sko. Sær. Hår. sø 0. kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Specialklasse Specialtilbud I alt Kilde: KMD-elev pr. 5. september 2012 I alt Nedenstående Tabel 5 viser, at antal klasser (spor) i Bogense skole, Havrehedskolen, Særslev-Hårslev Skolen og Søndersøskolen ikke er faldet i forbindelse med den ny skolestruktur gældende fra skoleåret 2012/2013. Et forhold, der bl.a. skal ses på baggrund af den politiske beslutning i forbindelse med den nye skolestruktur om, at der tildeles ressourcer til at oprette mindst én klasse ved alle afdelinger (jf. i den forbindelse afsnit 3.4 Antal særlige klassedannelser. Det bemærkes desuden, at ressourcetildelingsmodellen er under revision med henblik på forelæggelse i den nye kommunalbestyrelse i marts baggrunden herfor er såvel den nye skolestruktur i kommunen som implementeringen af den nye Folkeskolereform. På Kystskolen er antal klasser (spor) derimod faldet med 6-7 klasser over de seneste 3 skoleår. Forklaringen er, at Klinteskolen blev nedlagt i forbindelse med den nye skolestruktur gældende fra 2012/2013. Det samme gælder i forhold til Sletten skole, hvor antal klasser også er faldet med 1-2 klasser. Her blev der også i forbindelse med skolestrukturændringen lukket en skole 7

12 (Horsebækskolen). Her er faldet i antal klasser dog i samme omfang på grund af ovennævnte politiske beslutning om, at der tildeles ressourcer til at oprette mindst én klasse ved alle afdelingerne. Tabel 5 Antal klasser (spor) for hvert skoledistrikt i 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014 Spor 11/12 12/13 13/14 Bogense Skole Havrehedskolen Kystskolen Sletten Skole Særslev-Hårslev-Skolen Søndersøskolen I alt Kilde: KMD-elev pr. 5. september 2011, 2012 og 2013 Bemærkninger til Tabel 5: Skoleåret 2011/2012 er for sammenlignelighedens skyld opgjort ud fra den nye skolestruktur gældende fra august Nedenstående Tabel 6 viser i lighed med Tabel 5 antal klasser for hvert skoledistrikt, men opdelt pr. klassetrin i 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014. Tabel 6 Antal klasser pr. klassetrin (spor) for hvert skoledistrikt i 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014 Spor Bogense Havrehed Kystskolen Sletten Særslev Søndersø 11/ 12 12/ 13 13/ 14 11/ 12 12/ 13 13/ 14 11/ 12 12/ 13 13/ kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl kl Spec. kl Spec. til I alt Kilde: KMD-elev pr. 5. september 2011, 2012 og 2013 Bemærkninger til Tabel 6: Skoleåret 2011/2012 er for sammenlignelighedens skyld opgjort ud fra den nye skolestruktur gældende fra august Herudover kan det bemærkes, at cellerne i tabellen er sammenflettet i de tilfælde, hvor der er samlæsning på to klassetrin. 11/ 12 12/ 13 13/ 14 11/ 12 12/ 13 13/ 14 11/ 12 12/ 13 13/ 14 8

13 3.3 Antal elever pr. klasse (klassekvotient) I afsnit 3.3 beskrives udviklingen i antal elever pr. klasse (klassekvotienten) ud fra 3 tabeller: Tabel 7 viser antal elever pr. klasse (klassekvotient) pr. klassetrin for hver afdeling og skoledistrikt i 2012/2013, Tabel 8 viser antal elever pr. klasse (klassekvotient henholdsvis ekskl. og inkl. specialklasser for hver skoledistrikt i 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014, og Tabel 9 viser antal elever pr. klasse (klassekvotient) pr. klassetrin for hvert skoledistrikt. Nedenstående Tabel 7 viser, at den gennemsnitlige klassekvotient, ekskl. specialklasser, i 2012/2013 varierer fra afdeling til afdeling fra 11,4-24,4 elever. Tal, der dog dækker over klassekvotienter fra 8,0 i 0. klasse på afdeling Kongslund under Bogense skoledistrikt til 30,0 elever i 6. klasse på afdeling Nordvest under Sletten skoledistrikt. Herudover viser tabellen, at den gennemsnitlige klassekvotient, ekskl. specialklasser, generelt er væsentlig mindre på de afdelinger, der har elever fra klasse end de afdelinger, der har elever fra klasse. Eneste undtagelse herfra er afdeling Nordvest i Sletten skoledistrikt, hvor den gennemsnitlige klassekvotient er større end på afdeling Otterup. Tabel 7 Antal elever pr. klasse (klassekvotient) pr. klassetrin for hver afdeling og skoledistrikt i 2012/2013 Klassekvotient 2012/ 2013 Bogense Havrehed Kystskolen Sletten Særslev Bog. Kon. Mor. Vef. Kro. Løk. Ott. Nor. Sko. Sær. Hår. Søndersø 0. kl. 22,5 8,0 26,5 21,0 25,0 19,0 14,5 22,0 10,0 23,0 17,0 21,5 1. kl. 23,5 11,0 24,5 11,0 18,0 12,0 15,5 21,0 22,0 16,0 12,0 21,3 2. kl. 20,5 15,0 20,0 11,0 19,0 26,0 23,0 24,0 18,0 22,0 9,0 17,3 3. kl. 18,5 15,0 19,0 20,0 22,0 18,0 26,0 25,0 13,0 21,0 14,0 20,7 4. kl. 23,5 14,0 26,0 10,0 17,0 11,0 18,0 22,0 22,0 15,0 14,0 24,0 5. kl. 25,0 9,0 25,0 11,0 25,0 26,0 17,5 27,0 15,0 21,0 11,0 18,3 6. kl. 27,5 8,0 19,5 14,0 20,0 14,0 18,0 30,0 18,0 15,0 17,0 23,5 7. kl. 21,3 21,0 18,0 23,7 15,0 23,5 8. kl. 21,0 20,0 21,5 26,7 15,5 18,7 9. kl. 26,5 20,5 27,0 22,0 14,5 18,5 10. kl. 17,8 Gns. Ekskl. Specialkl. 22,8 11,4 22,0 14,0 21,4 18,0 20,8 24,4 16,9 17,2 13,4 20,1 Spec. Kl. 5,7 6,3 7,2 Spec. til 7,0 6,0 9,0 Gns. 18,7 11,4 22,0 14,0 21,4 18,0 16,2 24,4 16,9 17,2 13,4 17,6 Kilde: KMD-elev pr. 5. september 2012 Nedenstående tabel 8 viser, at den gennemsnitlige klassekvotient, ekskl. specialklasser, til trods for ny skolestruktur er faldet de seneste 3 skoleår i følgende 4 skoledistrikter: Bogense Skole, Sletten Skole, Særslev-Hårslev-Skolen og Søndersøskolen. Til sammenligning er den i samme periode steget på Havrehedskolen og Kystskolen. For Havrehedsskolen på grund af stigende elevtal som følge af stigende bosætning, der årsagsmæssigt må formodes at hænge sammen med en placering tæt ved Odense og motorvejen. Og for Kystskolen bl.a. på grund af, at den tidligere Klinteskolen blev nedlagt og ikke fortsatte som afdeling - i forbindelse med den nye skolestruktur. Det kan i den forbindelse bemærkes, at den gennemsnitlige klassekvotient, ekskl. specialklasser, varierer fra 15,8 21,5 elever pr. klasse i skoleåret 2011/2012 til 16,5 21,2 elever pr. klasse i 9

14 skoleåret 2013/2014. Tal, der dog - som sagt - dækker over en meget varierende klassekvotient, når vi går ned på afdelingsniveau og klassetrin. Tabel 8 Antal elever pr. klasse (klassekvotient) henholdsvis ekskl. og inkl. specialklasser for hvert skoledistrikt i 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014 Klassekvotient 11/12 12/13 13/14 Ekskl. Specialklasser 20,3 20,1 19,6 Bogense Skole Inkl. Specialklasser 17,9 17,3 17,3 Ekskl. Specialklasser 19,9 20,1 21,2 Havrehedskolen Inkl. Specialklasser 19,9 20,1 21,2 Ekskl. Specialklasser 15,8 20,2 20,4 Kystskolen Inkl. Specialklasser 15,8 20,2 20,4 Ekskl. Specialklasser 20,3 20,7 20,1 Sletten Skole Inkl. Specialklasser 17,4 17,7 17,6 Ekskl. Specialklasser 16,6 15,9 16,5 Særslev-Hårslev-Skolen Inkl. Specialklasser 16,6 15,9 16,5 Ekskl. Specialklasser 21,5 20,1 21,2 Søndersøskolen Kilde: KMD-elev pr. 5. september 2011, 2012 og 2013 Inkl. Specialklasser 19,1 17,6 18,0 10

15 Nedenstående Tabel 9 viser principielt det samme som Tabel 8, blot med en yderligere opdeling i forhold til klassetrin. Tabel 9 Antal elever pr. klasse (klassekvotient) pr. klassetrin for hvert skoledistrikt Klassekvotient 0. kl. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. 10. kl. Eksk Spec kl Spec kl. Spec. tilbud Gns. 11/12 21,3 19,7 16,7 19,0 18,3 19,7 19,0 22,3 24,0 25,0 20,3 6,0 7,0 17,9 Bog 12/13 17,7 19,3 18,7 17,3 20,3 19,7 21,0 21,3 21,0 26,5 20,1 5,7 7,0 17,3 13/14 19,7 17,0 19,7 19,0 17,0 20,0 18,3 20,0 21,7 26,0 19,6 6,6 5,0 17,3 11/12 20,3 16,0 19,3 20,0 19,7 18,0 20,7 20,0 23,0 25,0 19,9 19,9 Hav 12/13 24,7 20,0 17,0 19,3 20,7 20,3 17,7 21,0 20,0 20,5 20,1 20,1 13/14 21,0 24,3 19,0 17,0 19,3 20,0 21,3 27,0 20,3 26,5 21,2 21,2 11/12 21,3 22,3 16,7 13,3 15,0 22,0 19,3 21,0 15,8 15,8 Kys 12/13 22,0 15,0 22,5 20,0 14,0 25,5 18,0 18,0 21,5 27,0 20,2 20,2 13/14 22,5 22,0 15,0 22,5 21,5 15,0 25,0 25,0 16,0 19,0 20,4 20,4 11/12 20,3 15,8 17,0 21,0 22,4 17,8 27,3 23,7 17,0 20,3 6,1 17,4 Sle 12/13 15,3 18,5 21,7 21,3 20,0 19,3 22,0 23,7 26,7 22,0 20,7 6,3 6,0 17,7 13/14 15,6 18,7 17,0 22,0 21,3 21,3 20,3 22,3 23,3 23,3 20,1 10,3 6,2 17,6 11/12 13,5 15,5 18,0 16,0 14,5 16,5 17,0 15,0 20,0 19,5 16,6 16,6 Sær Søn 12/13 20,0 14,0 15,5 17,5 14,5 16,0 16,0 15,0 15,5 14,5 15,9 15,9 13/14 19,0 21,0 16,0 16,0 19,0 16,5 15,5 15,0 15,0 11,5 16,5 16,5 11/12 21,0 19,0 21,0 25,5 17,3 26,0 23,5 18,7 21,5 25,0 22,0 21,5 8,5 4,0 19,1 12/13 21,5 21,3 17,3 20,7 24,0 18,3 23,5 23,5 18,7 18,5 17,8 20,1 7,2 5,0 17,6 13/14 19,3 20,0 21,0 25,0 20,7 24,0 19,0 23,5 24,5 19,0 21,0 21,2 6,8 5,5 18,0 Kilde: KMD-elev pr. 5. september 2011, 2012 og Antal særlige klassedannelser I afsnit 3.4 ses på antallet af særlige klassedannelser. For det første ved at referere baggrunden for begrebet i Nordfyns kommune, og for det andet dokumentationsmæssigt ud fra to tabeller: Tabel 10 viser antal særlige klassedannelser for hver skoledistrikt i 2012/2013 og 2013/2014, og Tabel 10 viser antal særlige klassedannelser pr. klassetrin for hvert skoledistrikt i 2012/2013 og 2013/2014. Baggrund for begrebet særlige klassedannelser : Antal særlige klassedannelser kan opgøres i forhold til gældende ressourcetildeling til skolerne, der bl.a. baserer sig på antal klasser, og hvor antal klasser ikke alene opgøres ud fra det maksimale antal elever i klassen på 28 elever, men også under hensyntagen til gældende Styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Nordfyns kommune, hvor der side 22 står: Kommunalbestyrelsen har bestemt, at der ved alle skoleafdelinger skal etableres mindst en klassepr. årgang, og at der ved optag til børnehaveklasserne skal tages videst muligt hensyn til forældrenes ønsker om placering på skoleafdelingerne. Kommunalbestyrelsen sikrer i sin udmelding af ressourcer, at dette kan imødekommes. Vedtaget på møde i Kommunalbestyrelsen den 25. oktober

16 I forlængelse heraf kan det bemærkes, at det i forbindelse med den ny skolestruktur gældende for skoleåret 2012/2013 blev vedtaget at revidere den eksisterende ressourcetildelingsmodel. Grundet den nye Folkeskolereform blev arbejdet hermed skudt, og det forventes at der fremlægges forslag til ny ressourcetildelingsmodel til politisk behandling og forskriftsmæssig høring først i 2014 med henblik på virkning for det kommende skoleår 2014/2015. Nedenstående Tabel 10 viser, at der i 2012/2013 i alt har været 10 særlige klassedannelser set ud fra et økonomisk synspunkt. Svarende til 5,4 % set i forhold til det samlede antal klasser på 185 i benævnte skoleår for hele skolevæsenet i Nordfyns kommune. I skoleåret 2013/2014 er der 9 særlige klassedannelser. I den forbindelse skal det dog bemærkes, at den særlige klassedannelse dækker over en ulig fordeling mellem skoledistrikterne. I skoleåret 2012/2013 kunne 3 ud af de 10 særlige klassedannelser således henføres til Bogense skole, og 5 ud af de 10 til Sletten skole. Tabel 10 Antal særlige klassedannelser for hvert skoledistrikt i 2012/2013 og 2013/2014 Antal særlige klassedannelser 2012/ /2014 Bogense 3 3 Havrehedskolen 1 2 Kystskolen 1 0 Sletten Skole 5 4 Særslev-Hårslev-Skolen 0 0 Søndersøskolen 0 0 I alt 10 9 Kilde: Ressourcetildeling pr. 5. september 2012 og 2013 Nedenstående Tabel 11 viser principielt det samme som Tabel 10, blot med en yderligere opdeling i forhold til klassetrin. Der bemærkes at antallet af særlige klassedannelser på klassetrin er lig antallet på klassetrin. Dvs. at antallet alt andet lige må forventes uændret i det kommende skoleår. Tabel 11 Antal særlige klassedannelser pr. klassetrin for hvert skoledistrikt i 2012/2013 og 2013/2014 Antal Bogense Havrehed Kystskolen Sletten Særslev Søndersø særlige klassedannelser 12/13 13/14 12/13 13/14 12/13 13/14 12/13 13/14 12/13 13/14 12/13 13/14 0. kl kl kl kl kl kl kl I alt Kilde: Ressourcetildeling pr. 5. september 2012 og

17 3.5 Antal tildelte timer og udgifter absolut og pr. elev I afsnit 3.5 ses på ressourcetildelingen i skolevæsenet. For det første ses på de samlede udgifter opgjort absolut og pr. elev i 2011/2012 og 2012/2013. For det andet ses nærmere på personaleressourcerne dels i forhold til antal timer fordelt på personalegruppe og skoledistrikt opgjort absolut og pr. elev (afsnit 3.5.2), og dels i kroner opgjort absolut og pr. elev (afsnit 3.5.3). For det tredje ses på udgifterne til efteruddannelse og kompetenceudvikling opgjort absolut og pr. lærer (afsnit 3.5.4). Og endelig for det fjerde ses på udgifterne til undervisningsmidler opgjort absolut og pr. elev (afsnit 3.5.4) Samlede udgifter absolut og pr. elev På baggrund af Tabel 12 kan de gennemsnitlige udgifter pr. elev beregnes til kr. pr. elev i 2011/2012 og til kr. i 2012/2013 (begge tal i årets priser), svarende til et fald på 2,6 % eller en besparelse på ca. 8,4 mio. kr., der for en stor dels vedkommende kan henføres til et faldende elevtal og antal klasser. Sidstnævnte har betydning givet, at den gældende ressourcetildelingsmodel primært baserer sig på klassedannelse. En anden forklaring kan henføres til et relativt stort fald i udgiften pr. elev på Kystskolen og Sletten skole, hvor der blev nedlagt en skole i hvert af de to distrikter, som ikke blev videreført som en afdeling. Modsat trækker til gengæld, at Nordfyns kommune gældende fra skoleåret 2012/2013 hævede timetallet til Undervisningsministeriets vejledende timetal. I en evt. sammenligning af udgifter pr. elev på tværs af skolerne skal det bemærkes, at Bogense skole, Sletten Skole og Søndersø skole i modsætning til de tre andre skoler - har specialklasse og specialtilbud som indgår i skolernes udgifter. Korrigeret herfor vil de pågældende skolers udgift pr. elev reduceres betydeligt. Jf. Tabel 24, hvor udgifterne til specialklasser og specialtilbud er skønsmæssigt opgjort ud fra budgettet, og ekskl. bygningsrelaterede udgifter, hvorfor tallene herfra ikke direkte kan fratrækkes fra de opgjorte samlede udgifter i Tabel 12, der baserer sig på regnskabstal og som ligeledes indeholder de samlede bygningsrelaterede udgifter for skolerne. Tabel 12 Samlede udgifter absolut og pr. elev i 2011/2012 og 2012/2013 (Årets priser) Samlede udgifter 2011/ /2013 Udgifter Udgift pr. elev Udgifter Udgift pr. elev Bogense Havrehed Kystskolen Sletten Særslev-Hårslev Søndersøskolen Kilde: KMD-Rollebaseret Indgang (Økonomisystemet) og KMD-Elev Antal tildelte timer (netto pr. fuldtidsansat) I afsnit ses nærmere på antallet af tildelte timer til skolerne ud fra to tabeller: Tabel 13a viser antal tildelte timer (netto 1.680) pr. elev i skoleåret 2012/2013 fordelt på personalegruppe og skoledistrikt, og tabel 13b udviklingen i tildelte timer (netto pr. fuldtidsansat) over de seneste 3 skoleår fordelt på personalegruppe og skoledistrikt. 13

18 Nedenstående tabel 13a viser, at det tildelte timetal pr. elev set i forhold til de forskellige personalegrupper varierer fra skoledistrikt til skoledistrikt. I den forbindelse kan tabellen se nedenstående kursivoverskrifter - bruges til bl.a. at dokumentere dels stordriftsfordele i forhold til ledelse og administration - selvom skoledistrikterne er blevet større ved den nye skolestruktur - og dels til at det ledelsesmæssigt og administrativt er relativt dyrere at drive skoler med flere afdelinger. Lignende aspekter omkring tildelte timer pr. elev kan afdækkes i forhold til flere af de andre personalegrupper, og vil blive medtænkt i den igangværende udarbejdelse af ny ressourcemodel, der politisk er motiveret dels af den nye skolestruktur i kommunen, og dels af den nye folkeskolereform. Stordriftsfordele i forhold til ledelse og administration: Sammenlignes Søndersøskolen med Særslev-Hårslev-Skolen, så bruger sidstnævnte med ca. det halve elevtal 83 % flere timer pr. elev til ledelse og 33 % flere timer til administration. Relativt dyrere at drive skoler med flere afdelinger: Sammenlignes Bogense skole, Havrehedskolen og Sletten Skole, der har 2-3 afdelinger, men stort set samme elevtalsgrundlag, så bruger de % flere timer pr. elev til ledelse end Søndersøskolen, der ikke er organiseret i flere afdelinger. Tabel 13a Antal tildelte timer (netto pr. fuldtidsansat) pr. personalegruppe for hvert skoledistrikt i 2012/2013 Tildelte ressourcer 2012/2013 Bogense Havrehed Kystskolen Sletten Særslev Søndersø Timer Timer pr. elev Timer Timer pr. elev Timer Timer pr. elev Timer Timer pr. elev Timer Timer pr. elev Timer Tim er pr. elev Ledelse Lærere Børnehavekl Pædagoger Sekretærer Kilde: Ressourcetildeling pr. 5. september 2012 Nedenstående tabel 13b underbygger i forlængelse af ovenstående, bl.a., at det naturligt er på Kystskolen og Sletten Skole, der er sparet ledelsesmæssige og administrative ressourcer i forbindelse med den nye skolestruktur gældende fra skoleåret 2012/2013, idet det er de to steder, der er blevet foretaget egentlige skolelukninger frem for omdannelse til afdelinger. 14

19 Tabel 13b Antal tildelte timer (netto 1.680) pr. personalegruppe for hvert skoledistrikt i 2011/2012, 2012/2013 og 2013/2014 Tildelte ressourcer Ledelse Lærere Børnehavekl. Pædagoger Sekretærer I alt 11/ Bogense 12/ / Havrehed 11/ / / / Kystskolen 12/ / / Sletten 12/ / / Særslev 12/ / / Søndersø 12/ / Kilde: Ressourcetildeling pr. 5. september 2011, 2012 og Personaleudgifter absolut og pr. elev I afsnit ses på personaleressourcerne ud fra tabel 14. Tabellen viser personaleudgifter absolut og pr. elev i skoleåret 2011/2012 og 2012/2013. Nedenstående Tabel 14 viser to sammenhængende forhold. For det første, at de samlede personaleudgifterne for skolerne set under ét er faldet 8,8 mio. kr. fra 2011/2012 til 2012/2013, hvilket kan sammenholdes med, at de samlede udgifter blot er faldet 8,4 mio. kr. i samme periode. Og for det andet, at de samlede personaleudgifters andel af de samlede udgifter som følge heraf - er faldet fra 87,6 % til 86,7 %, svarende lige knap 1 % point. 15

20 Tabel 14 Personaleudgifter absolut og pr. elev i skoleåret 2011/2012 og 2012/2013 (årets priser) Personale-udgifter 2011/ /2013 Udgifter Udgift pr. elev Udgifter Udgift pr. elev Bogense Havrehedskolen Kystskolen Sletten Skole Særslev-Hårslev-Skolen Søndersøskolen Kilde: KMD-Rollebaseret Indgang (Økonomisystemet) og KMD-Elev Bemærkninger til Tabel 14: Det bemærkes at personaleudgifterne for sammenlignelighedens skyld - er fordelt ud fra de eksisterende skoledistrikter selvom de først har været gældende fra skoleåret 2012/ Udgifter til efteruddannelse og kompetenceudvikling absolut og pr. lærer I det følgende afsnit ses på udgifterne til efteruddannelse og kompetenceudvikling dels ud fra nedenstående tabel 15, og dels ud fra skolernes hertil knyttede bemærkninger i underafsnittene til l. Nedenstående Tabel 15 viser udgifterne til efteruddannelse og kompetenceudvikling for hvert skoledistrikt i 2011/2012 og 2012/2013. Udgifterne er opgjort dels i absolutte tal og dels i udgift pr. lærer. Ud fra tallene i tabellen kan det beregnes, at den gennemsnitlige udgift pr. lærer samlet set for skolerne i Nordfyns kommune er faldet fra kr. i 2011/2012 til kr. i 2012/2013. Svarende til et fald på 34 %. Tallene dækker dog over store variationer. Bogense skole og Søndersøskole har således brugt flere udgifter pr. lærer i skoleåret 2012/2013 end året før, mens Havrehedskolen, Kystskolen, Sletten Skole, Særslev-Hårslev-Skolen har brugt færre udgifter pr. lærer. I forhold til opgørelsen bemærkes det, at udgifterne ikke omfatter lønkroner, hvorfor udgifterne til efteruddannelse og kompetenceudgifter reelt er væsentligt større i den grad der eksempelvis skal købes virkar. Tabel 15 Udgifter til efteruddannelse og kompetenceudvikling for hvert skoledistrikt (årets priser) Efteruddannelse Bogense Havrehed Kystskolen Sletten Særslev Søndersø 11/12 12/13 11/12 12/13 11/12 12/13 11/12 12/13 11/12 12/13 11/12 12/13 Antal lærere Udgifter til efteruddannelse Udgifter pr. lærer Kilde: KMD-Rollebaseret Indgang (Økonomisystemet) og skoleledernes særskilte opgørelser Bogense Skole Skolen bemærker, at der i 2012/2013 har været et behov for efteruddannelse i specialklasserækken på meget specifikke områder. Det har været omkostningstungt bl.a. på kørsel. Ellers har skolens strategi 16

21 været at trække de fleste kompetenceudviklingsaktiviteter hjem til skolen, og der afsættes således en del personaletimer til fælles kompetenceudvikling Havrehedskolen Skolen har i henhold til strategien om at omlægge støtte- og specialundervisningen fokuseret på at efteruddanne lærere til speciallærere og givet andre AKT-kurser Kystskolen Skolen var i dette skoleår i sit tredje og sidste projektår på LP, (læring og pædagogisk analyse), og lærerne fra Klinteskolen blev hurtigt integreret i arbejdet, skønt det var nyt for dem. Alle skolens lærere deltog i det kommunalt arrangerede kursusforløb i Cooperative learning, så indholdet herfra er velintegreret i undervisningen. Disse to områder havde det største fokus i , og desuden deltog mange lærere som altid i en række korte kurser i CFU-regi Sletten Skole Skolen bemærker, at udgifterne til efteruddannelse i tabel 15 er angivet for lavt, idet det ikke har været muligt at udskille f.eks. følgeudgifter til kompetenceudvikling, som derfor ikke er med i oversigten Særslev-Hårslev-Skolen Skolen bemærker, at der ved udmøntningen af ressourcer til kurser samt efter- og videreuddannelse for lærerpersonalet er fokuseret på det uddannelsesmæssige aspekt i manglende linjefagskompetencer. Jf. i den sammenhæng tabel Søndersøskolen Skolen bemærker, at midlerne til efteruddannelse indgår i skolens samlede budget og således også kan gøres til genstand for prioriteringer i forhold til det samlede økonomiske billede. I 12/13 blev midlerne anvendt til en fælles pædagogisk weekend med udgangspunkt i en travl hverdag. Herudover er midlerne primært anvendt til kurser og uddannelse, der har inklusion i bred forstand - i sigte Udgifter til undervisningsmidler absolut og pr. elev I det følgende afsnit ses på udgifterne til undervisningsmidler ud fra nedenstående Tabel 16. Tabellen viser udgifter til undervisningsmidler absolut og pr. elev for hvert skoledistrikt i 2011/2012 og 2012/2013. Ud fra tabellen kan det beregnes, at den gennemsnitlige udgift pr. elev til undervisningsmidler samlet set for skolerne i Nordfyns kommune er faldet fra kr. i 2011/2012 til kr. i 2012/2013 (årets priser). Svarende til et fald på 10 %. Og trods variationer mellem skolerne er der tale om et fald hos alle skolerne bortset fra Særslev-Hårslev-Skolen. Tabel 16- Udgifter til undervisningsmidler absolut og pr. elev for hvert skoledistrikt. (årets priser) Undervisningsmidler Bogense Havrehed Kystskolen Sletten Elever Udgifter til undervisningsmidler Undervisningsmidler pr. elev 11/ / / / / / / / Særslev 11/