Skolen og naturen. 100 år med skiftende natursyn

Transkript

1 Skolen og naturen 100 år med skiftende natursyn

2 Hvorfor beskæftige sig med natursyn? Elsker eller hader? naturen er under pres naturfag er under pres kommunikation eller relation?

3 Naturen er spor omkring os Når vi står ved porten til universitetet, står vi for enden af en vej, som har ligget i landskabet før både universitetsinstitutionen og byen omkring den kom til verden. Vejen er brolagt med sten, hvis oprindelse går 1500 mill. år tilbage, tildannet af stenhuggere for 20o år siden. Stenene vil ligge der mange hundrede år endnu. Det samme med træerne langs vejen. De er yngre og mere forgængelige end stenene, men deres eksistens startede før jeg kom til verden og de vil sandsynligvis stå der efter jeg er død. Meget frit efter Williams, R. (1973): The Country and the City. OUP

4 Natur er et refleksivt begreb natur er et kulturelt baseret fænomen natur er et refleksivt begreb, som må defineres gennem sin modsætning: kultur At forstå vores natursyn ske gennem undersøgelse af vores kultur

5 Et natursynets landkort Grænserne for sikker viden flyttes konstant! Naturvidenskab! Økonomi Det tidsløse,! evige, som rækker! ud over! menneskets/! menneskehedens! eksistens! Beskuelse! Forståelse af! sammenhæng! Frigørelse! Teknologi! Bruge naturen! i overensstemmelse! med den! Beherskelse! imod naturen! Dele af naturen! kan (endnu)! ikke beherskes! Kultur Efter Høyen, M. (2010): Naturen som felt? I Esmark m.fl.: Hvorfor Bourdieu? Hexis

6 Anskuelsestavle

7 Begynderlæsning

8 Den pæne og søde natur

9 Vores forestilling om dyr Kyllingebidder i gele Spurveknas Muse-mos Edderkoppemix

10 Natursynet i skolen

11 Folkeskolens fagmål Kristendomskundskab - Stk. 4. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål skal undervisningen give eleverne et grundlag for stillingtagen og handling over for medmennesket og naturen. Historie - Stk. 2. Ved at arbejde med samspillet mellem fortid, nutid og fremtid skal eleverne videreudvikle deres forståelse af og holdning til egen kultur, andre kulturer og menneskers samspil med naturen. Samfundsfag - Stk. 4 eleverne har tilegnet sig kundskaber der sætter dem i stand til at 1) forholde sig til naturen som en æstetisk og økonomisk ressource, Idræt - Stk. 2. for at forstå betydningen af livslang fysisk udfoldelse i samspil med natur, kultur og det samfund, de er en del af. Håndarbejde Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber der sætter dem i stand til at give eksempler på naturens og kulturens indflydelse på udformning og anvendelse af tekstiler Sløjd - Stk. 3. Eleverne gøres fortrolige med historiske og nutidige teknologier samt områder som arbejdsmiljø, miljø og ressourcebevidsthed. Derved bidrager faget til deres forståelse af samspillet med vor fysiske omverden og naturen. Hjemkundskab eleverne tilegner sig kundskaber så de de opnår indsigt i de vilkår og værdier, (hjemmet som livsområde) har i samspil med natur, kultur og samfund. Matematik eleverne bliver i stand til at forstå og anvende matematik i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold.

12 Naturen i skolen Før naturvidenskab som Gudsbevis. beskrivelse af naturens objekter Naturens objekter (dyr, planter) i livssammenhænge (hjemmet, haven, floden etc.). Naturen udstilles naturen kobles til geografien naturen iagttages og teknificeres naturvidenskabsmanden og ingeniøren naturen miljøgøres inspireret af Hultén, M. (2008): Naturens kanon, Stockholms Universitrt

13 Naturfagslærerne Ældre lærere - de store sammenhænge Yngre lærere - de små sammenhænge

14 Udfordring - at oversætte fra virkeligheden til fag

15 Faglighed - tværfaglighed historie Medicin filosofi filosofi Fænomen! - en abort Psykologi Psykologi biologi Teologi sociologi sociologi Efter Høyen, M. (2005): Læring i tværfaglige miljøer. Københvns Universitet

16 at forstå natur gennem kultur

17 Iagttagelse.... Den omkredser vore kornmarker; legende følger den de hurtigt løbende heste, skærer som en pil gennem landevejsstøvet og fanger fluerne, der danser foran mulerne; den decimerer de hvide sværme af kålsommerfugle over kålmarkerne, kaster sig ind i bryllupstoget, der på varme dage stiger op markerne, kaster sig ind i bryllupstoget, der på varme dage stiger op fra myretuerne, griber dyr efter dyr, klipper bagkroppen af og lader resten af byttet, efter det er dalet til jorden, føre en ynkelig omkrybende tilværelse ved tuen, der dækkes af hundreder af lemlæstede dyr. ( ) Jeg har set den fødes om morgenen; som nymfe var den i sommerdagens første timer krøbet op under halvgræssernes paraplylignende, sølvgrå blomsterstande; medens morgensolen tørrede duggen bort. Jeg har set den dø i det sene efterår; mat er den i de få varme middagstimer fløjet hen på min hånd og har siddet her i et kvarterstid; med sammenfoldede vinger, døende af sult og kulde. Jeg har set den begynde sin dag, når den i hundredevis med soltørrede vinger lettede op af den unge rug, og om aftenen, når jagten var endt, stryge tæt forbi mig og opsøge sit natkvarter dybt ned i engenes frodige blomsterflor eller på undersiden af nedhængende bøgegrene. Sand-Jensen, K. (2003): Den sidste naturhistoriker - Naturforkæmperen og videnskabsmanden Carl Wesenberg-Lund