Kendelse af 1. december

Transkript

1 Kendelse af 1. december En aktionær klagede over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde nægtet at indkalde til ekstraordinær generalforsamling, afvist at tage stilling til klagers anmodning om at nægte at registrere en vedtægtsændring og afvist at tage stilling til klager over bestyrelsens formueforvaltning. Aktieselskabslovens 54, 63, 72, stk. 2, 81 og 157, stk. 1. (Kåre Dullum, Eskil Trolle og Ebbe Christensen) I skrivelse af 9. februar 1993 har K, der er aktionær i A/S A, klaget over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i skrivelser af 11. januar 1993 (j.nr ), 19. januar 1993 (j.nr ) og 5. februar 1993 (j.nr ) afviste at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i selskabet, afviste at tage stilling til hans anmodning om at nægte registrering af ændringer i selskabets vedtægter og afviste at tage stilling til, om selskabets bestyrelse har handlet i strid med aktieselskabslovens 54 og 63. Sagens omstændigheder: På A/S A's ordinære generalforsamling den 18. december 1992 var et af de forslag, der var til behandling, et forslag fra selskabets bestyrelse om, at den hidtidige bemyndigelse i vedtægternes 3A til bestyrelsen til at kunne forhøje selskabets B-aktiekapital med nominelt 10 mill.kr. blev fornyet og samtidig udvidet til 25 mill. kr. Endvidere behandledes et forslag fra bestyrelsen om bemyndigelse til bestyrelsen til at udvide aktiekapitalen med yderligere indtil kr. B-aktier, der, hvis bemyndigelsen blev udnyttet, skulle tilbydes selskabets medarbejdere. På generalforsamlingen tog klageren ordet og sagde, at kun B-aktionærer kunne deltage i afstemningen om disse forslag, da en vedtagelse ville medføre forringelse af B-aktionærernes rettigheder. Klageren henviste som begrundelse herfor til aktieselskabslovens 79. Dette afviste dirigenten, og i den efterfølgende afstemning om forslagene deltog såvel A-aktionærer som B- aktionærer. Ifølge protokollatet fra generalforsamlingen var A-aktierne repræsenteret med stemmer og B-aktierne med stemmer. Der blev afholdt skriftlig afstemning om forslaget til bemyndigelsen til at kunne forhøje B-aktiekapitalen med 25 mill. kr. For forslaget stemte stemmer og imod stemte , og dirigenten erklærede forslaget for vedtaget. Forslaget vedrørende medarbejderaktier blev vedtaget uden skriftlig afstemning. Den 29. december 1992 anmodede klageren Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling i selskabet i medfør af aktieselskabslovens 72. Som begrundelse for sin anmodning henviste klageren til, hvad han havde sagt på generalforsamlingen, og til at dirigenten havde afvist, at kun B-aktionærer måtte deltage i afstemningen. I den påklagede afgørelse af 11. januar 1993 afviste Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at indkalde til en sådan generalforsamling. Styrelsen henviste til, at aktieselskabslovens 72 kun er anvendelig i de tilfælde, hvor en generalforsamling ikke kan afholdes, fordi selskabet ikke har nogen bestyrelse, eller hvor bestyrelsen undlader at indkalde en generalforsamling, som skal afholdes efter loven,

2 vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning. Samtidig henledte Erhvervs- og Selskabsstyrelsen klagerens opmærksomhed på bestemmelsen i aktieselskabslovens 81 om, at søgsmål i anledning af en generalforsamlingsbeslutnings ulovlighed skal anlægges ved domstolene inden 3 måneder efter beslutningen, ellers anses beslutningen for gyldig. Den 12. januar 1993 skrev klageren igen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Denne gang anmodede han Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om at nægte at registrere de vedtægtsændringer, der var blevet vedtaget på generalforsamlingen, idet han henviste til, hvad han tidligere havde anført som begrundelse for, at der skulle indkaldes til en ny generalforsamling. Endvidere påpegede han, at selskabets bestyrelse efter hans opfattelse handlede i strid med både aktieselskabslovens 54, stk. 3, derved at selskabets likvide formue på ca. 179 mill.kr. var placeret som blokindskud hos selskabets hovedaktionær, B-bank, og aktieselskabslovens 63 derved, at selskabets og bankens bestyrelser var næsten identiske. Også med hensyn til disse forhold, som klageren fandt var udtryk for uansvarlig formueforvaltning, havde klageren gjort indsigelser på selskabets generalforsamling den 18. december 1992 men var blevet afvist af dirigenten. I den påklagede afgørelse af 19. januar 1993 afviste Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at tage stilling til klagerens anmodning om registreringsnægtelse, men henviste i stedet til sin skrivelse af 11. januar Styrelsen afviste også at tage stilling til spørgsmålet om bestyrelsens overtrædelse af aktieselskabslovens 54, stk. 3, og 63, men henledte klagerens opmærksomhed på aktieselskabslovens 140 om bl.a. bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar. Endelig meddelte styrelsen, at der ikke var indgået nogen anmeldelse fra selskabet om registrering af vedtægtsændringerne. Igen den 20. januar og 2. februar 1993 skrev klageren til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Da klageren nu ved selvsyn i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen havde konstateret, at styrelsen havde modtaget en anmeldelse om registrering af vedtægtsændringerne, opfordrede han styrelsen til at træffe afgørelse i sagen med hensyn til, om vedtægtsændringerne kunne registreres. Som begrundelse for, at den vedtagne bemyndigelse til at forhøje aktiekapitalen medfører en forringelse af B-aktionærernes retsstilling og strider mod aktieselskabslovens 79, stk. 3, anførte klageren i skrivelsen af 20. januar 1993: "Bestyrelsen vil jo ikke udvide i A-aktier, jeg kan oplyse, at C og B-bank tilsammen ejer 45,86 % af B-aktiekapitalen, og så kan man jo selv begynde at regne sig frem, for hver gang der udvides med kr. 25 mio. B-aktier, allerede efter 1. udvidelse ville de 2 hovedaktionærer, ifald de opslugte hele emissionsbeløbet, råde over 77 % af B- aktierne, og vejen er banet for en tvangsindløsning. En sådan er yderst interessant for hovedaktionærerne, nu, hvor selskabet ejer..." I den påklagede afgørelse af 5. februar 1993 svarede styrelsen klageren ved at henvise til styrelsens to tidligere skrivelser og den der givne vejledning om søgsmål ved domstolene. I forbindelse med klagens indgivelse har klageren anmodet ankenævnet om at tillægge klagen opsættende virkning, således at en anmeldelse om registrering af vedtægtsændringerne ikke bliver registreret men afventer ankenævnets afgørelse. Den 12. marts 1993 bestemte ankenævnet, at klagen ikke skulle tillægges opsættende virkning.

3 I klageskrivelsen og i supplerende skrivelser af 15. juni og 14. august 1993 har klageren over for ankenævnet i det væsentlige gentaget sin argumentation for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med hensyn til spørgsmålet om registreringsnægtelse og bestyrelsens overtrædelse af aktieselskabslovens 54 og 63. Klageren har yderligere henvist til, at B-aktionærerne ikke ved aktieudvidelsen har nogen fortegningsret til de nyudstedte B-aktier. Klageren har ikke fremført yderligere synspunkter til støtte for sin klage vedrørende styrelsens afvisning af at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling. I skrivelsen af 15. juni 1993 har klageren suppleret klagen med nogle yderligere spørgsmål, som han ønsker, at ankenævnet skal tage stilling til, herunder om medarbejderne skal have både A- og B-aktier, og om placeringen af selskabets formue hos storaktionæren, B-bank, er i strid med aktieselskabslovens 115 om aktionærlån. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har foruden i den af ankenævnet indhentede redegørelse af 3. maj 1993 udtalt sig i skrivelser af 4. marts og 9. juli I redegørelsen af 3. maj 1993 har styrelsen som begrundelse for afgørelserne anført: "... I forbindelse med registreringsproceduren har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter praksis pligt til i begrænset udstrækning at påse, at de beslutninger, der registreres, ikke strider imod aktieselskabsloven, bestemmelser fastsat i henhold hertil eller selskabets vedtægter eller ikke er blevet til på lovlig eller vedtægtsmæssig måde, jf. aktieselskabslovens 157, stk. 1. Heraf følger, at styrelsen ved behandling af anmeldelser på basis af generalforsamlingsbeslutninger mod hvis lovlighed, der er protesteret, under sagsbehandlingen tager stilling til protestens bæredygtighed i forhold til loven og selskabets vedtægter. Styrelsen hverken kan eller skal indlade sig i dybtgående undersøgelser, f.eks. i form af vidne- eller bevisførelser i forbindelse med stridigheder mellem forskellige grupper i et selskab. Sådanne konflikter henvises til rette forum - domstolene. Efter gennemgang af anmeldelsen om den omhandlede vedtægtsændring har styrelsen ikke fundet grundlag for at anfægte dirigentens konstatering af vedtagelsens lovmedholdelighed. Klagerens oplysninger har ikke afkræftet denne opfattelse. Klagers anbringende om, at generalforsamlingsbeslutningen ikke er blevet til på lovlig måde, er derfor med rette henvist til civilt søgsmål, jf. aktieselskabslovens 81. I fortsættelse af Erhvervsankenævnets skrivelse af 12. marts 1993 er anmeldelsen registreret den 26. april 1993, og klageren er orienteret herom.

4 For så vidt angår klagen over manglende behandling af spørgsmålet om måden, hvorpå selskabets bestyrelse forvalter selskabets formue, jf. aktieselskabslovens 54 og 63, skal anføres: Klageren har i brev af 12. januar udover at anmode om, at styrelsen afviser registrering af de på selskabets ordinære generalforsamling den 18. december 1992 vedtagne ændrede vedtægter - udtrykt som sin mening : "at bestyrelsen overtræder aktieselskabslovens 54, stk. 3, idet selskabets likvide formue - som udgør næsten hele selskabets egenkapital - stor ca. kr. 179 mill. eksklusivt placeres som blokindskud ved selskabets hovedaktionær B-bank". Styrelsens har i svar af 19. januar 1993 henvist til aktieselskabslovens 140 om ledelsens eventuelle erstatningsansvar for skade tilføjet selskabet forsætligt eller uagtsomt. Som bekendt er Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke tilsynsmyndighed i relation til selskabernes formueforvaltning og har derfor ikke anledning til at realitetsvurdere spørgsmålet...." I styrelsens skrivelse af 9. juli 1993 har styrelsen afvist at kommentere de yderligere spørgsmål, som er rejst i klagerens skrivelse af 15. juni 1993, idet der efter styrelsens opfattelse er tale om nye klagepunkter, der ikke er omfattet af klageskrivelsen af 9. februar Ankenævnet udtaler: 1. Vedrørende klagen over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har afvist at indkalde til ekstraordinær generalforsamling i selskabet: Efter aktieselskabslovens 72, stk. 2, skal Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indkalde til generalforsamling i et aktieselskab på forlangende af bl.a. en aktionær, hvis selskabet ikke har nogen bestyrelse, eller hvis bestyrelsen undlader at indkalde til en generalforsamling, som skal afholdes efter loven, vedtægterne eller en generalforsamlingsbeslutning. Det er ikke oplyst, at der foreligger en situation som beskrevet i bestemmelsen. Ankenævnet kan derfor tiltræde, at Erhvervsog Selskabsstyrelsen har afvist at indkalde til generalforsamling. 2. Vedrørende klagen over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har afvist at tage stilling til klagers anmodning om at nægte registrering af vedtægtsændringerne: Af protokollatet for generalforsamlingen den 18. december 1992 fremgår, at dirigenten betragtede vedtægtsændringerne som lovligt vedtaget. Efter aktieselskabslovens 81 kan søgsmål i anledning af en generalforsamlingsbeslutnings lovlighed anlægges ved domstolene bl.a. af en aktionær. Beslutningen anses efter bestemmelsen for gyldig, hvis retssag ikke er anlagt inden 3 måneder efter, at beslutningen er truffet. En sådan retssag er efter det oplyste ikke anlagt, og registrering af anmeldelsen om vedtægtsændringer er først sket efter udløbet af tremånedersfristen for sagsanlæg.

5 Under hensyn hertil, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens foran citerede udtalelse i redegørelsen af 3. maj 1993 og til indholdet af klagers henvendelser til styrelsen kan ankenævnet tiltræde, at styrelsen ikke har foretaget videre i anledning af klagers henvendelse, men har henvist klager til eventuelt at anlægge sag efter aktieselskabslovens Vedrørende klagen over, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har afvist at tage stilling til, om selskabets bestyrelse har handlet i strid med aktieselskabslovens 54 og 63: Det fremgår af aktieselskabsloven og forarbejderne til loven, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen principielt er en registreringsmyndighed og ikke en kontrollerende eller tilsynsførende myndighed. Styrelsen skal ikke udøve nogen kontrol med, om de ansvarlige selskabsorganers ledelse er forsvarlig. Der kan herom henvises til Betænkning om revision af aktieselskabslovgivningen (nr. 362/1964) s. 75 og s , samt til forslaget til aktieselskabslov nr. 370 af 13. juni 1973, almindelige bemærkninger til kapitel 19 (Folketingstidende , Tillæg A, sp. 4547). Det ligger således uden for Erhvervs- og Selskabsstyrelsens opgaver efter aktieselskabsloven at føre tilsyn med, om selskabernes dispositioner med hensyn til formueforvaltning er forsvarlige efter de nævnte bestemmelser. Ankenævnet kan derfor tiltræde, at styrelsen ikke har foretaget videre i anledning af klagers henvendelse herom. 4. Vedrørende de yderligere klagepunkter, der er nævnt i klagers skrivelse af 15. juni 1993: Efter lov om Industriministeriets Erhvervsankenævn (lov nr. 858 af 23. december 1987) 1, stk. 1, og aktieselskabslovens 159 b, stk. 1, er Erhvervsankenævnet klageinstans for afgørelser, der er truffet af bl.a. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til aktieselskabsloven. Da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ikke i de påklagede skrivelser har truffet nogen afgørelse vedrørende disse klagepunkter, kan ankenævnet ikke under den foreliggende sag tage stilling til disse. Ankenævnet stadfæster herefter de påklagede afgørelser.