Livet med flere kroniske sygdomme
|
|
- Emilie Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Livet med flere kroniske sygdomme et kursusforløb KKR SJÆLLAND
2 Titel: Livet med flere kroniske sygdomme et kursusforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, udgave Trykt udgave: ISBN Elektronisk udgave: ISBN Forfatter: Projektgruppen Redaktion: Inger Hindhede Kjær Layout: 4PLUS4 Foto: Billederne er fra Colourbox og af borgere og medarbejdere i Region Sjælland, som har stillet sig til rådighed for fotografering. Billederne er anvendt som illustration. Personerne, der illustrerer teksten, har derfor ikke nødvendigvis den kroniske sygdom, som teksten omtaler.
3 Indholdsfortegnelse Introduktion... 4 Modul 1: Introduktion til forløbet Modul 2: Motivation Modul 3: Motion og bevægelse Modul 4: Livsstil og livskvalitet Modul 5: Kend din ret og pligt! Modul 6: Opsamling og evaluering Modul 7: Planer for fremtiden Individuel samtale Litteratur Deltagere i projektgruppen... 20
4 Introduktion Dette dokument beskriver et gruppebaseret kursusforløb for personer med flere kroniske sygdomme og deres pårørende. Kursusforløbet består af teoretisk undervisning i emner som psykiske reaktioner, motivation, livsstilsfaktorers indflydelse på kronisk sygdom, problemstillinger ift. at leve med flere kroniske sygdomme og sociallovgivning. Beskrivelsen af det gruppebaserede kursusforløb er målrettet underviserne på forløbet, men er skrevet i et sprog, således at den også kan læses af deltagerne. Kursusforløbet tilbydes personer med flere kroniske sygdomme inden for målgruppen, der er bosiddende i Region Sjælland, hvis de opfylder kriterierne for deltagelse i forløbet (se s. 8). Patientuddannelsen tilbydes af et sygehus, en kommune eller i et fællesskab mellem de to. Patientuddannelsen kan i praksis variere lidt fra sted til sted, da udbyderne har mulighed for at tilrette patientuddannelsen til lokale forhold. Patientuddannelsen tilbydes løbende. Tilbuddet er målrettet borgere med længerevarende sygdomsforløb bag sig, som ikke har ønsket at deltage i eller har kunnet profitere af eksisterende patientuddannelsestilbud i regionalt eller kommunalt regi. Patientuddannelsen lægger stor vægt på videnformidling, videndeling og erfaringsudveksling under forløbet. Det er dog ikke noget terapeutisk forløb, hvorfor man ikke går ind i deltagernes meget personlige forhold og oplevelser, men udelukkende drøfter problemstillinger på et generelt niveau. Personer, der har behov for et terapeutisk forløb, bør derfor henvises til/vælge et andet tilbud. Definition af patientuddannelse Kursusforløbet hører under kategorien patientuddannelse og er baseret på Sundhedsstyrelsens definition af patientuddannelse. Forløbet er dog afgrænset til kun at omhandle den gruppebaserede patientuddannelse. Tilbuddet»Livet med flere kroniske sygdomme«omhandler således udelukkende en gruppebaseret patientuddannelse, der er målrettet patienter og pårørende. Sundhedsstyrelsens definerer en patientuddannelse således:»undervisning af patienter med en diagnosticeret sygdom i en struktureret undervisning, individuel eller rettet til grupper af patienter og eventuelt pårørende. Undervisningen kan være sygdomsspecifik og rettet til patienter med en given sygdom eller generel rettet til patienter med forskellige sygdomme.«(sundhedsstyrelsen, 2009). Der findes endnu ikke nogen klar evidens for effekten af patientuddannelsen, jf. Sundhedsstyrelsens rapport fra 2009:»Patientuddannelse en medicinsk teknologivurdering«. Dette tilbud er således ikke baseret på nogen evidensbaseret opskrift på en patientuddannelse, der har en sikker effekt. Kursusforløbet følger dog Sundhedsstyrelsens anbefalinger i førnævnte rapport omkring udvikling af patientuddannelser, hvilket blandt andet indebærer en fastlæggelse af en sundhedspædagogik, der er baseret på nyeste læringsteorier, en udnyttelse af gruppedynamikken i behandlingsøjemed mv. Tilbuddet vil endvidere blive monitoreret og evalueret, således at der vil være mulighed for at følge effekten. Der ligger således en forventning om, at forløbet kan være med til at producere ny viden til området. Ord og begreber brugt i denne beskrivelse Patientuddannelsen benævnes»livet med flere kroniske sygdomme et kursusforløb«for at sikre, at både deltagerne og offentligheden generelt opnår en umiddelbar forståelse af, hvad tilbuddet indeholder. Af samme årsag bruges betegnelsen kursusforløb frem for patientuddannelse, fordi betegnelsen umiddelbart vækker genkendelse hos offentligheden. I denne beskrivelse benævnes borgeren/personen med flere kroniske sygdomme som»deltager«og pårørende som»pårørende«, selv om de begge er deltagere på kursusforløbet. Denne distinktion er foretaget for at kunne referere specifikt til den ene målgruppe i forhold til den anden. Desuden er der behov for italesætte, at man i kursusforløbet skal inddrage og indtænke begge målgruppers interesser og behov i forhold til indhold og emnevalg i undervisningsforløbet. 4
5 Uddannelsens formål Formålet med patientuddannelsen er at støtte deltagerne på vejen mod at få et så godt liv som muligt med flere kroniske sygdomme. Dette opnås ved i høj grad at målrette kursusforløbet til deltagernes behov. Fokus vil således være at tale om de emner, der fylder i deres liv og hverdag. Desuden er formålet med forløbet, at deltagerne gennem samvær med andre i samme situation kan finde motivation og håb til at tage bedst muligt vare på eget helbred og livskvalitet i fremtiden. Uddannelsesmål At deltagere og pårørende opnår en erkendelse af, hvad et liv med flere kroniske sygdomme indebærer. At deltagere og pårørende orienteres om og introduceres til Helbredsprofilen, og hvordan denne kan bruges i forbindelse med selvmonitorering af kronisk sygdom. Pædagogik I Region Sjælland er principperne for en sundhedspædagogik baseret på deltagerinvolvering og medinddragelse af deltagerne i de gruppebaserede patientuddannelser. For en nærmere beskrivelse af sundhedspædagogikken læs regionens»principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser«. At støtte deltagere og pårørende i at opbygge en ny identitet og finde et nyt ståsted i forhold til at skulle leve et liv med flere kroniske sygdomme. At deltagere og pårørende på sigt lærer at håndtere et liv med flere kroniske sygdomme bedst muligt. At støtte deltagere og pårørende i at arbejde hen imod at opnå en for dem bedst mulig livskvalitet. At deltagere og pårørende opnår en forståelse for de psykiske reaktioner, der kan opstå som følge af at skulle leve et liv med flere kroniske sygdomme. Undervisningsform Forløbet er gruppebaseret og opbygget i moduler. Dog afsluttes forløbet med en individuel samtale. Krav til underviserne på kursusforløbet Der bør altid være to undervisere tilstede for hver mødegang, da det er meget ressourcekrævende at styre og strukturere et samtaleforløb med en gruppe. Det kan være hensigtsmæssigt, at den ene underviser kommer fra regionen og den anden fra kommunen. At deltagere og pårørende opnår en forståelse for sammenhængen mellem flere kroniske sygdomme og livsstilsfaktorer, hvilket kan være med til at forebygge forværring af helbredet, senfølger eller yderligere udvikling af kronisk sygdom. At deltagere og pårørende motiveres til at handle i forhold til at forbedre deres livskvalitet. At deltagere og pårørende får mulighed for at indgå i dialog med hinanden og får mulighed for at danne netværk med henblik på at støtte hinanden efter forløbet. At deltagere og pårørende opnår en forståelse for deres rettigheder og muligheder på baggrund af logivning mv. og får en viden om, hvor de kan søge hjælp til en given problemstilling. 5
6 Den ene underviser bør være tovholder, der deltager som gennemgående underviser på alle moduler, og som skal være med til at sikre sammenhæng mellem alle modulerne. Denne funktion kan varetages af en sygeplejerske, fysioterapeut eller anden faggruppe, som har en generel viden inden for alle de områder, som modulerne omhandler, og som har en viden om, hvordan man kan lære at håndtere et liv med flere kroniske sygdomme. Den anden underviser kan variere fra modul til modul alt efter, hvilke faglige kompetencer der efterspørges. Det fremgår under de enkelte moduler, hvilken faggruppe der underviser på forløbet. Den fagspecifikke undervisning varetages af fagpersoner, som er uddannet inden for området eller på anden måde er kvalificeret til at varetage undervisningen, og som har specialistkompetencer inden for området at håndtere flere kroniske sygdomme (komorbiditet). Målet er, at alle undervisere på patientuddannelsen har gennemføret regionens sundhedspædagogiske uddannelse, således at så mange undervisere som muligt kan undervise efter de sundhedspædagogiske principper (jf. s. 5). Som minimum bør tovholderen have gennemført uddannelsen. Der opfordres til, at borgere med flere kroniske sygdomme, der har erfaringer med at leve med flere kroniske sygdomme, deltager i alle de moduler, hvor det vil være relevant at deltage. Det gælder særligt moduler, som omhandler problemstillinger ift. det at leve med flere kroniske sygdomme. Målgruppen for patientuddannelsen Borgere tilhører målgruppen for patientuddannelsen, hvis han/hun kan opfylde følgende kriterier: Har to eller flere kroniske sygdomme som f.eks. KOL, diabetes og hjertelidelse mv. Er over 18 år. Er motiveret for at deltage i kursusforløbet. Vurderes som værende sårbar ift. at opfylde en eller flere af de typiske karakteristika, som beskriver gruppen af borgere med flere kroniske sygdomme, jf. s. 7. Forventes at kunne forebygge forværring af nuværende helbredstilstand og udvikling af yderligere kronisk sygdom ved at deltage i kursusforløbet. Beskrivelse af målgruppen Antallet af borgere med kronisk sygdom stiger, hvilket både skyldes befolkningens stigende alder og nye behandlingsmetoder, der betyder, at borgerne lever længere med en kronisk sygdom. Denne udvikling forventes at fortsætte fremover. Livet med kronisk sygdom kan i sig selv være vanskeligt, men tilstøder der en eller flere andre kroniske sygdomme, som er behandlingskrævende, udfordres patientens samlede fysiske, psykiske og sociale kompetencer. Hvad er en kronisk sygdom? I henhold til Sundhedsstyrelsen kan en sygdom kaldes kronisk, hvis tilstanden er vedvarende og ubehandlet fører til dårligere livskvalitet og/eller tidligere død. Ligeledes indebærer en kronisk sygdom blivende følger og forårsager patologiske forandringer, der ikke kan genoprettes. Desuden vil en kronisk sygdom kræve en særlig rehabiliteringsindsats eller må forventes at 6
7 kræve langvarig overvågning, observation eller behandling. Typiske kroniske sygdomme i Danmark er hjertekarsygdomme, diabetes, kroniske lungesygdomme, kræft og muskelskeletsygdomme. Hvad er årsagen til flere end en kronisk sygdom? Der mangler endnu forskning på området omkring årsagen til, at nogle personer får flere end en kronisk sygdom, såvel som viden om hvordan tilstedeværelse af flere kroniske sygdomme påvirker hinanden indbyrdes. Man ved dog, at kronisk sygdom optræder hyppigere med alderen. Og man ved, at en generel usund levevis som manglende fysisk aktivitet, rygning, alkohol, usund kost og overvægt øger risikoen for at få flere kroniske sygdomme. Hensigtsmæssig sundhedsadfærd er derfor afgørende for prognosen hos borgere, der er i behandling for en eller flere kroniske sygdomme. Hvor mange borgere har en eller flere kroniske sygdomme? Ifølge Sundhedsstyrelsen lever 30 % af befolkningen over 18 år i Danmark med en eller flere kroniske sygdomme. Opgørelsen nedenfor viser fordelingen af antal kroniske sygdomme i befolkningen. Personer med flere kroniske sygdomme Antal personer Med én kronisk sygdom Med to kroniske sygdomme Med tre kroniske sygdomme Med fire kroniske sygdomme Med fem kroniske sygdomme Kilde: I Region Sjælland har 58 % af borgerne mindst én kronisk sygdom: 29 % af borgerne en kronisk sygdom, 16 % to kroniske sygdomme og 14 % har tre eller flere kroniske sygdomme. Af de 65+årige har 75 % mindst én kronisk sygdom og 23 % har tre eller flere kroniske sygdomme. Og det er tydeligt, at forekomsten af en, to eller flere kroniske sygdomme stiger med alderen. Hvad karakteriserer denne gruppe? Et liv med en eller flere kroniske sygdomme indebærer ofte en betydelig funktionsnedsættelse på grund af nedsat mobilitet, smerter og følgesygdomme. Dette vil ofte indebære begrænsninger for den enkeltes handlemuligheder og aktivitetsniveau, hvilket kan medføre en nedsat livskvalitet. For eksempel vil kronisk sygdom ofte indebære en begrænsning i at udføre personlig pleje, daglige husholdning og deltage i udadvendte aktiviteter. Der ses en sammenhæng mellem udstødning fra arbejdsmarkedet og kronisk sygdom, som bliver tydeligere jo flere kroniske sygdomme den enkelte har. Kronisk sygdom vil for eksempel ofte medføre et stort sygefravær, være årsag til langtidssygemeldinger og førtidspension. Der ses en sammenhæng mellem uddannelseslængde og kronisk sygdom. Generelt falder forekomsten af kronisk sygdom med stigende uddannelseslængde, mens forekomsten af to, tre eller flere kroniske sygdomme ses hyppigst hos borgere med grundskole alene. Tilknytning til andre mennesker har betydning for helbredet. Mennesker med mange sociale kontakter bliver eksempelvis ikke så let syge, og hvis de bliver syge, kommer de sig hurtigere og har mindre risiko for at dø af deres sygdom end personer med få sociale kontakter. Sociale relationer kan fungere som støtte og hjælp i forbindelse med f.eks. sygdom. Undersøgelser har vist, at personer med stærke sociale relationer har lavere dødelighed end personer med svage sociale relationer. Der ses en sammenhæng mellem civil status/social kontaktflade og kronisk sygdom. Således ses forekomsten af to eller flere kroniske sygdomme hyppigere blandt enlige end blandt samlevende. Endvidere er dårligt fysisk helbred og dårligt mentalt helbred mere udbredt blandt enlige end blandt samlevende. I forhold til en social kontaktflade har 10 % af borgerne med tre eller flere kroniske sygdomme kontakt med deres familie og 25 procent har kontakt med deres naboer mindre end én gang om måneden. 7
8 Borgere med flere kroniske sygdomme kan således generelt beskrives som en gruppe, som har stor risiko for, at der sker en forværring af deres helbred over tid, og som en konsekvens heraf har stor risiko for at opleve en forværring af deres livskvalitet. Det er derfor vigtigt at gøre en ekstra indsats for denne gruppe borgere, hvilket dette kursusforløb gerne skulle opfylde. Deltagerantal Der kan deltage ca. 14 deltagere og deres pårørende på et modul. Dette deltagerantal gælder for alle moduler. Der skal være min. 10 deltagere tilmeldt, for at et hold kan oprettes. Inddragelse af pårørende Pårørende kan som udgangspunkt deltage, medmindre deltageren med flere kroniske sygdomme frabeder sig hans/hendes deltagelse. Det forventes, at pårørende deltager lige så aktivt i kursusforløbet som deltagere med kronisk sygdom. Pårørende defineres som en person, som deltageren definerer som nærtstående, f.eks. partner, ægtefælle eller ven mv. Det skal desuden nævnes, at det er den samme pårørende, der skal deltage sammen med personen med kronisk sygdom gennem hele forløbet. Den pårørende skal være min. 18 år for at kunne deltage. Særlige behov hos målgruppen Tilbuddet kan rumme deltagere med forskelligt erfaringsniveau i forhold til at leve med flere kroniske sygdomme, dvs. at der både kan være deltagere, der nyligt har fået diagnosticeret endnu en kronisk sygdom, og andre, der har flere års erfaring med at leve med flere kroniske sygdomme. Tilbuddet skal endvidere være kendetegnet ved en stor grad af rummelighed i forhold til at acceptere deltagernes egne behov, prioriteringer og definition af livskvalitet. Målet er at samle en nogenlunde homogen gruppe. Derfor kan det være hensigtsmæssigt at sammensætte holdet i forhold til deltagernes ressourcer/diagnoser, hvis der er muligt. Tilbuddet er målrettet voksne borgere med flere kroniske sygdomme i alle aldre. Patientuddannelsen er målrettet personer, der kan tale og forstå dansk på et niveau, som gør, at de kan profitere af tilbuddet. Der er for øjeblikket ikke udviklet særlige tilbud for grupper af personer med særlige behov, som f.eks. tilbud målrettet særlige aldersgrupper, problemstillinger, køn osv. Hvis et sådan behov opstår, kan det være nødvendigt at udvikle særlige tilbud for en sådan gruppe. I de tilfælde hvor en person har særlige behov, kan man vurdere, hvorvidt personen kan profitere af et individuelt tilbud i sygehusregi, hos egen læge, en praktiserende psykolog eller i et kommunalt tilbud. Kriterier for deltagelse i kursusforløbet Som udgangspunkt har alle borgere med flere kroniske sygdomme og deres pårørende, som er bosiddende i Region Sjælland, og som tilhører målgruppen, mulighed for at deltage i kursusforløbet. For at deltage i kursusforløbet skal borgere med flere kroniske sygdomme og pårørende endvidere opfylde følgende kriterier: 8
9 Hvem kan henvise til kursusforløbet? En sundhedsprofessionel på sygehuset eller i kommunen såvel som egen læge kan vurdere, hvorvidt en borger tilhører målgruppen eller ej og kan i givet fald henvise borgeren til kursusforløbet. Være i stand til at deltage på trods af en fysisk funktionsnedsættelse. For eksempel skal man kunne sidde på en stol/i en kørestol min. 3 timer plus transporttid til og fra kursusstedet. Være i stand til at deltage i sociale sammenhænge på trods af en social funktionsnedsættelse. For eksempel skal man kunne følge gængse sociale normer og kunne interagere i sociale aktiviteter med de andre deltagere i kursusforløbet for at kunne deltage. Stærkt udadreagerende adfærd kan f.eks. ikke accepteres. Være i stand til at overholde kursusforløbets spilleregler, som indebærer, at man overvejende drøfter generelle problemstillinger, respekterer en ligeligt fordelt taletid i gruppen, respekterer andres grænser samt overholder tavshedspligten i forhold til de personfølsomme emner, der måtte blive drøftet under kursusforløbet. Må ikke være påvirket af alkohol, euforiserende stoffer mv. Ej heller må deltageren være påvirket af medicin i en sådan grad, at han/hun ikke kan drage nytte af kurset. Borgere med svære psykiske lidelser med psykotiske symptomer kan ikke deltage. Det vil som udgangspunkt kun være muligt at deltage i forløbet én gang. Afbrydes deltagelse i forløbet på grund af en forværring i tilstanden eller anden relevant årsag, vil det dog være muligt at starte på forløbet på ny. Opbygning og varighed af kursusforløbet Kursuforløbet består af 7 moduler af hver 2½ times varighed inkl. 30 minutters pause samt en afsluttende individuel samtale af ½ times varighed. Alle moduler foreslås tilbudt i tidsrummet 15:30-18, men det vil samtidig afhænge af de praktiske erfaringer og deltagernes ønsker, hvorvidt dette tidsrum er det mest velvalgte. Optimalt skal man give deltagere og pårørende mulighed for at mødes til en uformel dialog af ca. ½ times varighed efter hvert modul for at understøtte muligheden for at netværke. Oversigt over kursusforløbet Modul Emne Tidsperiode Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Introduktion Motivation Motion & bevægelse Livsstilsfaktorer Love og regler Ordet er frit Modul 1-6 gennemføres med ca. 1 uges mellemrum. Modul 7: Opsamling 1 mdr. efter modul 6 Tovholder kontakter deltagerne telefonisk ca. midt i perioden for at høre, hvordan det går. Individuel samtale Fremtidsplan 1 mdr. efter modul 7 9
10 Når man tilmelder sig kursusforløbet forventes det, at man deltager i alle 7 moduler. Og det forventes, at deltagerne ringer afbud, hvis de af en eller anden grund ikke har mulighed for at møde. Modulerne tilbydes over en periode på ca. 3½ mdr. Alle moduler er som nævnt af 2½ times varighed. Det anbefales endvidere, at kursusforløbet tilbydes så tæt som muligt på borgeren. Dette ud fra en formodning om, at det vil være ressourcekrævende at skulle rejse langt for at deltage i kursustilbuddet for denne gruppe borgere. Og derfor vil der være størst chance for en høj grad af deltagelse, hvis kursusforløbet tilbydes i lokalområdet. Evaluering af kursusforløbet Kursusforløbet evalueres ved standardiserede spørgeskemaer. Evalueringsmetoden vil være baseret på både kvantitative data og kvalitative besvarelser. Her måles deltagernes tilfredshed med forløbet, såvel som effekten af forløbet måles over de 3½ mdr., som forløbet varer. Beskrivelse af de enkelte modulers struktur Alle moduler er struktureret på samme måde. Det indebærer f.eks. at den halve times pause bruges til en kort gåtur, der er afstemt efter deltagernes funktionsniveau og vejrlig. Det er dog vigtigt at fastholde pausens længde for at give deltagerne mulighed for at tale med hinanden og netværke. Desuden kan tovholder ind imellem benytte sig af timeout øvelser Det kan være mindfulnessøvelse, gymnastik-/bevægelsesøvelse, selskabsleg osv. Øvelsen har det formål, at deltagerne præsenteres for øvelser, som de kan bruge i deres hverdag, samtidig med at indholdsdelen på modulet ikke opleves for ensformig/tung af deltagerne. Endvidere er det enkelte modul opdelt i tre dele: Velkomstdel (ca. 20 min.) Indholdsdel (ca. 80 min.) Afslutningsdel (ca. 20 min.)»komme til stede«- runde: Hvad er der sket siden sidst? Hvordan er det gået med at løse hjemmeopgaven? Hvilke forventninger har jeg til i dag? Vil være en blanding af en struktureret og ustruktureret drøftelse af fastlagte temaer og deltagernes forslag og behov for drøftelse af andre emner. Præsentation og forberedelse af hjemmeopgave Pausen indlægges efter behov (30 min.) Mødeleder skal være opmærksom på, at det tager lige så lang tid at sige farvel, som det tager at sige goddag. Derfor er tidsrammen for disse temaer ens. Evaluering og opsamling på modulet: Hvordan har det været at være her i dag? (ca. 1 min. taletid til hver deltager) Hvornår mødes vi næste gang? Hvad skal der ske næste gang (modulets tema)? Opsummering af hvad hjemmeopgaven går ud på. Yderligere bemærkninger: Som metode til at sikre sig, at alle input fra deltagerne høres, og emneønsker gennemgås, foreslås, at man bruger en planche som»parkeringsplads«for noter, forslag og kommentarer fra deltagerne. Planchen kan herefter bruges som huskeliste over de emner, som man gerne skal nå at gennemgå/tale om under kursusforløbet. Det foreslås endvidere, at man ved kursusforløbets afslutning udleverer diplom til deltagere. På diplomet indgår desuden deltagernes gode råd til hinanden om, hvordan man lever bedst muligt med flere kroniske sygdomme, hvordan man motiverer sig selv osv. 10
11 Modul 1: Introduktion til forløbet Formål Formålet med modul 1 er, at deltagerne introduceres til kursusforløbet som helhed. Desuden er formålet, at deltagerne drøfter, hvilke udfordringer der er med at leve et liv med flere kroniske sygdomme både for personen med kronisk sygdom og for den pårørende. Ikke mindst er formålet med modul 1 at opbygge en gruppedynamik i gruppen, der sikrer den tryghed og tillid, som vil være fundamentet for deltagernes videre udvikling under kursusforløbet. Uddannelsesmål At deltagere og pårørende introduceres til kursusforløbet. At deltagere og pårørende introduceres til hinanden. At deltagere og pårørende præsenterer deres forventninger til kursusforløbet for underviserne og hinanden. At underviserne gennemgår deres forventninger til deltagerne og kursusforløbets møderegler (herunder taletid, tavshedspligt, acceptere hinandens grænser mv.). Det foreslås, at man udarbejder f.eks. 6 gyldne regler, som deltagerne får udleveret. At deltagere og pårørende får mulighed for at drøfte udfordringerne ved et liv med flere kroniske sygdomme. At deltagere og pårørende opnår en forståelse for de psykiske reaktioner (krisereaktioner, depression), der kan opstå som følge af at skulle leve et liv med flere kroniske sygdomme. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med flere kroniske sygdomme, og som vil have betydning for, hvordan man kan håndtere et liv med flere kroniske sygdomme. De emner, som typisk indgår, er: Velkomst Introduktion til kursusforløbet Præsentation af hinanden Forventningsafstemning og spilleregler for forløbet Drøftelse af udfordringerne med at leve med flere kroniske sygdomme Orientering om de psykiske reaktioner, der kan opstå som følge af at skulle leve et liv med flere kroniske sygdomme. Varighed Modul 1 har en varighed på 2½ time. Undervisere Tovholder: Sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut. Underviser: Psykolog. Eventuelt deltager også en person med erfaring med at leve med flere kroniske sygdomme. 11
12 Modul 2: Motivation Formål Formålet med modul 2 er, at deltagere og pårørende introduceres til begrebet motivation samt får idéer til og orienteres om metoder til at ændre vaner og livsstil. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med flere kroniske sygdomme, og som vil have betydning for, hvordan man kan håndtere et liv med flere kroniske sygdomme. Uddannelsesmål At deltagere og pårørende motiveres til at handle i forhold til at forbedre deres livskvalitet.. At deltagere og pårørende introduceres til begrebet motivation. At deltagere og pårørende får idéer til, hvordan man kan ændre/fastholde vaner og livsstil. At deltagere og pårørende orienteres om metoder til at motivere sig selv og ændre vaner og livsstil, herunder brugen af handleplaner. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De emner, som typisk indgår, er: Hvad er motivation? Hvad motiverer/demotiverer os? Hvordan kan du arbejde med din motivation? Hvilke erfaringer har du med at motivere dig selv? Hvad har virket godt tidligere i dit liv? Hvilke fordele og ulemper har vaner for dig? Drøfte hvilke vaner du ønsker at ændre/fastholde Hvordan får jeg indarbejdet de vaner, jeg ønsker mig og hvordan slipper jeg af med uønskede vaner? Introduktion til handleplaner: Hvad er en handplan? Hvordan bruger jeg den til at ændre vaner? Hvordan opstiller jeg kort- og langsigtede mål? Hjemmeopgave: Definér og fastlæg et selvvalgt mål, der skal arbejdes med i perioden mellem modul 2 og 3 (handleplan). Opstil et ønske vedrørende ændring af vaner og livsstil. Formulér realistiske kortsigtede og langsigtede mål. Varighed Modul 2 har en varighed på 2½ time. Undervisere Tovholder: Sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut. Underviser: Psykolog. Eventuelt deltager også en person med erfaring med at leve med flere kroniske sygdomme. 12
13 Modul 3: Motion og bevægelse Formål Formålet med dette modul er, at deltagere og pårørende får en forståelse af sammenhængen mellem flere kroniske sygdomme og livsstilsfaktorer, hvilket kan være med til at forebygge forværring af helbredet, senfølger eller yderligere udvikling af kronisk sygdom. I dette modul fokuseres på sammenhængen mellem motion og kroniske sygdom. Uddannelsesmål At deltagere og pårørende orienteres om sammenhængen mellem flere kroniske sygdomme og motion. At deltagere og pårørende får idéer til motions- og bevægelsesformer, der passer til deres funktionsniveau såvel som opfylder deres lyst og behov kvalitet. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med flere kroniske sygdomme, og som vil have betydning for, hvordan man kan håndtere et liv med flere kroniske sygdomme. Hvad kan lokalområdet tilbyde af motionsformer? Hvordan finder jeg ud af, hvilke tilbud der er i nærheden af mig? Hjemmeopgave: Definér og fastlæg et selvvalgt mål, der skal arbejdes med i perioden mellem modul 3 og 4 (handleplan). Opstil et ønske vedrørende ændring af vaner og livsstil. Formulér realistiske kortsigtede og langsigtede mål. Varighed Modul 3 har en varighed på 2½ time. Undervisere Tovholder: Sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut. Underviser: Fysioterapeut. Eventuelt deltager også en person med erfaring med at leve med flere kroniske sygdomme. Eventuelt deltager også en person med viden om sports-, motions- og bevægelsestilbud i lokalområdet. De emner, som typisk indgår, er: Orientering om motions- og bevægelsesformer. Hvilke motionsformer er realistiske at dyrke ift. de forskellige kroniske sygdomme? Hvordan vurderer jeg grænserne for min fysiske formåen? Hvordan finder jeg et aktivitetsniveau, som er realistisk for mig? Idéer til motionsformer, mulighed for handicapidræt, velegnede sportsgrene, træningsmetoder mv. (ved eksempler). Hvordan finder jeg motivationen til at komme i gang med et aktivt liv? Hvilke barrierer kan der være i forhold til at komme i gang med et aktivt liv? Hvordan fastholder jeg motivationen på sigt? Hvordan får man opøvet en hverdagsrutine, hvor motion indgår som en naturlig del? 13
14 Modul 4: Livsstil og livskvalitet Formål Formålet med dette modul er, at deltagere og pårørende får en forståelse for sammenhængen mellem flere kroniske sygdomme og livsstilsfaktorer, hvilket kan være med til at forebygge forværring af helbredet, senfølger eller yderligere udvikling af kronisk sygdom. I dette modul fokuseres på sammenhængen mellem mad, alkohol, rygning og kronisk sygdom. Uddannelsesmål At deltagere og pårørende orienteres om sammenhængen mellem flere kroniske sygdomme og mad, alkohol, rygning. At deltagere og pårørende orienteres om muligheder for sundhedsprofessionel rådgivning i forbindelse med ønske om ændring af rygevaner, alkoholvaner og madvaner. At deltagere og pårørende får mulighed for at drøfte vaner, livsstil, prioriteringer og livskvalitet. Hjemmeopgave: Definér og fastlæg et selvvalgt mål, der skal arbejdes med i perioden mellem modul 4 og 5 (handleplan). Opstil et ønske vedrørende ændring af vaner og livsstil. Formulér realistiske kortsigtede og langsigtede mål. Varighed Modul 4 har en varighed på 2½ time. Undervisere Tovholder: Sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut. Underviser: Sundhedsprofessionel. Eventuelt deltager også en person med erfaring med at leve med flere kroniske sygdomme. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med flere kroniske sygdomme, og som vil have betydning for, hvordan man kan håndtere et liv med flere kroniske sygdomme. De emner, som typisk indgår, er: Hvilken indflydelse har overvægt/undervægt, rygning, et stort forbrug af alkohol på kroniske sygdomme? Hvor kan man få hjælp til at ændre mad-, ryge-, alkoholvaner? Hvad består hjælpen af? Hvordan finder man en ligevægt mellem livsstilsvaner og livskvalitet? Hvordan undgår man, at de kroniske sygdomme fylder hele livet? 14
15 Modul 5: Kend din ret og pligt! Formål Formålet med dette modul er at orientere deltagerne om sociallovgivning og anden lovgivning, der er relevant for borgere med flere kroniske sygdomme og deres pårørende. Uddannelsesmål At deltagere og pårørende kender til rettigheder, regler og lovgivning i forbindelse med typiske problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med at have flere kroniske sygdomme. At deltagere og pårørende ved, hvor de kan søge hjælp til at løse forskellige sociale/økonomiske problemstillinger ift. flere kroniske sygdomme. At deltagere og pårørende tilegner sig en forståelse for, hvordan det sociale system fungerer, og ud fra hvilket grundlag region og kommuner foretager vurderinger og beslutninger. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med flere kroniske sygdomme, og som vil have betydning for, hvordan man kan håndtere et liv med flere kroniske sygdomme. De emner, som typisk indgår, er nedenstående emner. Almen orientering om love og regler Almen orientering omkring regionens og kommunens ansvarsområder ift. borgere med flere kroniske sygdomme. Hvilke regler gælder? Hvad har man ret til ifølge lovgivningen - og hvornår vil der være tale om indviduel bedømmelse? Hvor kan man få hjælp, hvis man ikke kender reglerne på området? Hvilke ankemuligheder har man, hvis man mener, at der er blevet foretaget en forkert vurdering/afgørelse? Specifikke emner Hvert emne vil omhandle punkterne: Orientering om loven/reglen, Hvordan foregår afklaring og vurdering?, Hvem foretager vurderingen?, Hvordan er proceduren?: Kørekort Transport (f.eks. regionen, kommunen eller Falck) Hjælpemidler Boligændringer Hjemmehjælp & hjemmesygeplejerske Gentoptræning og vedligeholdelsestræning Psykologhjælp Mulighederne for at deltage i andre diagnosespecifikke patientuddannelser Hjemmeopgave: Definér og fastlæg et selvvalgt mål, der skal arbejdes med i perioden mellem modul 5 og 6 (handleplan). Opstil et ønske vedrørende ændring af vaner og livsstil. Formulér realistiske kortsigtede og langsigtede mål. Varighed Modul 5 har en varighed på 2½ time. Undervisere Tovholder: Sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut. Underviser: Socialrådgiver (fra kommune). Underviseren skal have indgående viden inden for det sociale område for de forskellige faser, borgeren med flere kroniske sygdomme befinder sig i. Dette indebærer, at underviser både skal have kendskab til lovgivning, ret og regler og muligheder i regionalt og kommunalt regi. Relevant informationsmateriale skal udleveres til deltagerne. Service- & Sundhedsloven i forhold til borgere med flere kroniske sygdomme. 15
16 Modul 6: Opsamling og evaluering Formål Formålet med dette modul er at samle op på emner, som har været drøftet på kursusforløbet og give deltagere og pårørende mulighed for at drøfte emner og problemstillinger yderligere efter behov. Uddannelsesmål At deltagere og pårørende får mulighed for at drøfte emner og problemstillinger, som kursusforløbet ikke har indeholdt. At deltagere og pårørende får mulighed for at drøfte emner og problemstilllinger, som man allerede har været inde på under kursusforløbet, men som de ønsker at drøfte yderligere. Varighed Modul 6 har en varighed på 2½ time. Undervisere Tovholder: Sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut. Underviser: Sundhedsprofessionel. Eventuelt deltager også en person med erfaring med at leve med flere kroniske sygdomme. At deltagere og pårørende definerer og fastsætter selvvalgte mål, der skal opnås i perioden mellem modul 6 og 7. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med flere kroniske sygdomme, og som vil have betydning for, hvordan man kan håndtere et liv med flere kroniske sygdomme. De emner, som typisk indgår, er: Opsamling på forløbet Drøftelse emner efter deltagere og pårørendes ønsker og behov Hjemmeopgave: Definér og fastlæg selvvalgte mål, der skal arbejdes med i perioden mellem modul 6 og 7 (handleplan). Opstil tre ønsker vedrørende ændring af vaner og livsstil. Prioritér hvilke opgaver man ønsker at arbejde med i perioden. Formulér realistiske kortsigtede og langsigtede mål. 16
17 Modul 7: Planer for fremtiden Formål Formålet med dette modul er at samle op på, hvordan det er gået med hjemmeopgaven såvel som at give deltagere og pårørende mulighed for at drøfte emner og problemstillinger efter behov. Uddannelsesmål At deltagere og pårørende får mulighed for at drøfte emner og problemstillinger, som kursusforløbet ikke har indeholdt. Hvilke muligheder er der for at følge hobbies i dit nærområde mv.? Introduktion til Helbredsprofilen. Afslutning på gruppeforløbet (tage afsked med hinanden). Varighed Modul 7 har en varighed på 2½ time. At samle op på hjemmeopgaven. At deltagere og pårørende opstiller mål for fremtiden. Indhold Undervisningsforløbet vil foregå som en kombination af underviserens faglige oplæg og underviserens og deltagernes indbyrdes dialog omkring forskellige problemstillinger. De faglige oplæg vil omhandle emner, som typisk vil være relevante for personer med flere kroniske sygdomme, og som vil have betydning for, hvordan man kan håndtere et liv med flere kroniske sygdomme. Undervisere Tovholder: Sygeplejerske, fysioterapeut eller ergoterapeut. Underviser: Sundhedsprofessionel. Eventuelt deltager også en person med erfaring med at leve med flere kroniske sygdomme. Eventuelt deltager også repræsentanter fra relevante patientforeninger. De emner, som typisk indgår, er: Opsamling på hjemmeopgaven: Hvordan er det gået? Hvad gik godt?/hvad var svært? Hvordan kan du bruge erfaringerne fra hjemmeopgaven? Drøftelse af emner efter deltagere og pårørendes ønsker og behov. Hvad er dine mål for fremtiden? Deltagelse i diagnosespecifikke patientuddannelser? Dannelse af sociale netværk. Hvordan kommer jeg med i et eksisterende netværk? Hvordan skaber man nye netværk? Hvad kan patientforeningerne tilbyde? Hvad kan idræts- og sportforeninger tilbyde? 17
18 Individuel samtale Formål Formålet med den individuelle samtale er: Varighed Den individuelle samtale har en varighed på 30 min. At få et indtryk af, om man kan støtte deltagerne med flere kroniske sygdomme på anden måde i et videre forløb. At sikre, at deltagerne er motiveret for livsstilsændringer og at vurdere, om det vil være relevant at henvise deltagerne til de diagnosespecifikke patientuddannelser. Rådgiver Personen, som gennemfører den individuelle samtale, er den person, der har haft tovholderfunktionen i forbindelse med kursusforløbet. Uddannelsesmål At støtte deltagerne i en afdækning og prioritering af, hvilke symptomer det er vigtigst at arbejde med i fremtiden set ud fra den enkeltes helbredstilstand generelt og den enkeltes egne ønsker og behov. At hjælpe de deltagere, som ønsker yderligere støtte, videre i et behandlingsforløb ved at henvise til andre relevante tilbud, som f.eks. henvisning til diagnosespecifikke patientuddannelser, diætist, psykolog eller andet. Indhold Indholdet af den individuelle evalueringssamtale vil være en kombination af deltagernes behov og fastsatte emner og målinger, som den sundhedsprofessionelle skal gennemgå i løbet af samtalen. Desuden vil rådgiveren og deltageren evaluerere forløbet og drøfte det videre forløb og mål for fremtiden. De emner, som typisk indgår, er: Hvordan er det gået siden sidst? Hvordan har du oplevet kursusforløbet? Hvad er dine ønsker for fremtiden? Hvordan kan vi støtte dig i dine fremtidsplaner? Har du behov for andre tilbud? (rygestopkursus, alkoholrådgivning, diætist, henvisning til diagnosespecifikke patientuddannelser). Afslutning på forløbet. 18
19 Litteratur Region Sjælland, Sundhedsprofilen 2010: Sundhedsstyrelsen: 19
20 Deltagere i projektgruppen Beata Boruta Malmqvist Overlæge Nykøbing Falster Sygehus (Birthe) Lisbet Holm Sygeplejerske Nykøbing Falster Sygehus Helle Juhl Andersson Fysioterapeut Holbæk Sygehus Berit Hammer Sygeplejerske Kalundborg Sygehus Anette Lange Klinisk diætist Kalundborg Sygehus Michael Lau Bech-Hansen Ledende overlæge Afd. Øst, Psykiatrien, Region Sjælland Susan Berendt Ledende sygeplejerske, Kongsted Ældrecenter, Rønnede Faxe Kommune Kirsten Bjerregaard Plejechef Solrød Kommune Anne Cramer Udviklingskonsulent Stevns Kommune Inger Hindhede Kjær Konsulent Regionshuset, Kvalitet & Udvikling NB. Ikke alle deltagere har deltaget i projektgruppen i hele udviklingsperioden. 20
21
22 Region Sjælland Kvalitet og Udvikling Alleen Sorø
Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009
Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET
Læs mereLivet med hjerneskade
Livet med hjerneskade - Et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med hjerneskade. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen er
Læs mereLivet efter kræft. et kursusforløb
Livet efter kræft et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med følger efter kræftsygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereSorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereRødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere. Vi finder løsninger sammen
Rødovre Kommunes politik for socialt udsatte borgere Vi finder løsninger sammen Forord Det er en stor glæde at kunne præsentere Rødovre Kommunes første politik for udsatte borgere. Der skal være plads
Læs mere. Sundhedsprofil for region og kommuner 2008. Region Hovedstaden, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012. Denne ansøgning omhandler Tårnby Kommunes forløbsprogram.
Læs mereKommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse. Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan?
Kommunal rehabilitering Kræftens Bekæmpelse Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen hvordan? Rehabilitering af kræftpatienter i kommunen Undersøgelser peger på følgende fordele ved indsatsen kræftpatienterne
Læs mereLivet med hjertesygdom
Livet med hjertesygdom - et kursusforløb 1 Introduktion Dette dokument beskriver den gruppebaserede patientuddannelse for borgere med hjertesygdom. Definition af patientuddannelse: Patientuddannelsen er
Læs mereKoncept for forløbsplaner
Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2013-2016
SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.
Læs mereVirkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.
Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan
Læs mereAftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland
Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs merePrincipper for en sundhedspædagogik
Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland KKR SJÆLLAND Titel: Principper for en sundhedspædagogik på gruppebaserede patientuddannelser i Region Sjælland
Læs mereMødesagsfremstilling. Social- og Sundhedsudvalget
Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-09-2009 Dato: 28-08-2009 Sag nr.: KB 164 Sagsbehandler: Mette Kaltoft Kompetence: Fagudvalg
Læs mereKræft i gang med hverdagen
SOLRØD KOMMUNE Kræft i gang med hverdagen Støttemuligheder til kræftramte og deres pårørende i Solrød Kommune Solrød Kommune Solrød Center 1 2680 Solrød Strand Telefon: 56182000 (telefonomstilling) www.solrod.dk
Læs mereRevideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)
Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereVejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner
KRÆFTFORLØB Vejledning til behovsvurdering af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner Behovsvurdering ved rehabilitering og palliation Samarbejde mellem de praktiserende
Læs mereTemamøde om mental sundhed. Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed
Temamøde om mental sundhed Tirsdag 15. November 2011 Anne Illemann Christensen Statens Institut for Folkesundhed Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner,
Læs mereKronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom
Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i
Læs mereSundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015
Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015
Læs mereKræftrehabilitering i Nordfyns Kommune
PROJEKT VINDMØLLEN REVIDERET OPLÆG 2009 Dato 24.10.2009 Kræftrehabilitering i Nordfyns Kommune - redigeret oplæg 2009- Når vinden blæser, går nogle i læ og andre bliver til vindmøller. Vindmøllen giver
Læs mereInnovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer
Innovationsprojektet Lighed i sundhed - de tre temaer Relationer og fællesskaber Tidlig indsats Sund adfærd og motivation 2014-2015 Vi skal have mere lighed i sundheden Høje-Taastrup Kommune har i foråret
Læs mere1. Onboarding og uddannelse
Den systematiske sygefraværsindsats i MSO skal sikre, at målet om 9,5 sygefraværsdage pr. medarbejder i 2016 nås. Målet skal nås gennem en række fokusområder og konkrete indsatser, som er beskrevet i denne
Læs mereHar du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?
Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?
Læs mereLivet med diabetes. et kursusforløb SJÆLLAND
Livet med diabetes et kursusforløb KKR SJÆLLAND Titel: Livet med diabetes - et kursusforløb Copyright 2012 Region Sjælland Udgivet af: Region Sjælland, 2012 1. udgave, 1. oplag Trykt udgave: ISBN 978-87-92026-50-7
Læs mereFREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER
FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER FORORD Velkommen i Frederiksberg Sundhedscenter. En lang række sundhedstilbud til dig som borger er samlet i Frederiksberg Sundhedscenter. Her kan du komme med alt fra din
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereBeskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev
Beskrivelse af introstillinger nyuddannede sygeplejersker Sygehus Sønderjylland, Haderslev Plads til faglig og personlig udvikling Et positivt og lærende arbejdsmiljø Udarbejdet oktober 2007/rev. december
Læs mereBilag 2 anerkender ansvar livskvalitet nærvær respekt
Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kære borger Vi har udarbejdet en række kvalitetsstandarder, som giver dig information om den hjælp, du kan få
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereKostvejledning for borgere med særlig behov
Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...
Læs mereKVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86
KVALITETSSTANDARDER FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING 2016 SERVICELOVEN 86 BRØNDBY KOMMUNE 2016 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Lovgrundlag... 3 Visitationskriterier... 4 Serviceniveau og
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereCenter Sundhed. Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft
Rehabiliteringsforløb for borgere med kræft Baggrund I Rebild Kommune er der i alt 28.892 borgere, hvoraf der er 16.435 borgere i den erhvervsaktive alder (20-64 år). Hvert år er der ca. 173 nye kræfttilfælde
Læs mereNOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt
Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen
Læs mereEn sund og aktiv hverdag
Der er noget, du skal vide om En sund og aktiv hverdag Vejledning i hvordan man som pårørende til en person med demens kan støtte Produceret af: Køge Kommunes Demensteam juni 2014 Layout og opsætning:
Læs mereDato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune
BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune
Læs mereUndervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen
1 November 2011 Undervisningsvejledning vægtstoprådgiveruddannelsen 1. Indledning Følgende dokument er en kort vejledning til undervisere på vægtstoprådgiveruddannelsen. Dokumentet supplerer dokumenterne
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mereDette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet Klart til motion.
Notat Anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter (2. revidering, maj 2015) /retc Dette notat beskriver mulighederne for anvendelse af Sundhedshus Langelands træningsfaciliteter i tilbuddet
Læs mereØkonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013
Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker
Læs mereEvaluering. 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 30.11.2010. Starttidspunkt 15.3.
Evaluering Job & Helbred 1. februar 2011 1. Projektets titel og projektperiode 1.a Projektets titel Tidlige tegn på depression 1.b Projektperiode: Starttidspunkt 15.3.2010 Sluttidspunkt 30.11.2010 Evaluering
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereNotat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere
19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af
Læs mereSundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version
Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig
Læs mereProjekttitel. "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger
Projekttitel "Kostvejledning og Livsstilsændring i nord" Oplysninger om ansøger Fitness Nord er et foreningsbaseret fitnesscenter, som er en del af Nordlangelands Multihus, som også huser Bowling Langeland,
Læs mereAnsøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Social og Sundhed Køgevej 80 4000 Roskilde Rasmus Baagland E-mail: rasmusbaa@roskilde.dk Dir. tlf. 46 31 77 28 30. september 2009 Ansøgning til pulje til forstærket indsats til borgere med kronisk sygdomme
Læs mereSystematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereForord Opsamling fra inspirationsdagen Information og viden viden videnscenter Undervisning Inddragelse reel indflydelse
Idékatalog Pårørende i psykiatrien Opsamling fra inspirationsmøde 9. juni 2011 Forord I Region Hovedstadens Psykiatri arbejder vi for at øge inddragelsen af pårørende i behandlingen. Vores ønske er et
Læs mereFUGA FOREBYGGELSE AF ULYKKER GENNEM ARBEJDSMILJØLEDELSE
Underviservejledning Idegrundlag Ideen med projektet er, at mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte bliver i stand til at indføre arbejdsmiljøledelse med afsæt i ulykkesforebyggelse med en relativt
Læs mere1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom
1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.
Læs mereForslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde
Forslag til prioritering af opgaver/økonomi indenfor det forebyggende arbejde Frederikshavn den 29/10-2007 Hjertekarsygdomme / hjertekar-rehabilitering. Der afsættes 500.000 kroner til udvikling og igangsætning
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.
Læs mereDistriktspsykiatri for ældre Roskilde
Distriktspsykiatri for ældre Roskilde Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på,
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereSAMTALE OM KOST & MOTION
SAMTALE OM KOST & MOTION NÅR USUND LIVSSTIL, PÅVIRKER DIT ARBEJDSLIV Herning Kommune Arbejdsmiljøudvalget 2010 Samtale om Kost & Motion 1 VEJLEDNING TIL AT FORBEREDE SAMTALEN OM KOST & MOTION Den nødvendige
Læs mere2012-2018. Sammen om sundhed
2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.
Læs mereForvaltning/område: Sygedagengeområdet
Forvaltning/område: Sygedagengeområdet Motivationsfiguren 3.1.3. - der er ca. lige stor motivation for livsforandringer blandt langvarigt syge og ikke langvarigt syge. Sygefravær ift. Sundhedsadfærd og
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereAKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013. Køkken
AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN - 2013 Køkken Præsentation af værkstedet Køkkenværkstedet er for de elever, der syntes det er spændende at lære at lave mad. Vi producerer morgenmad og middagsmad til skolens
Læs mereTidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom
Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune
Læs mereSærpraktik for elever i 9. & 10. kl. Info til elever
13. udgave Juni 2016 Særpraktik for elever i 9. & 10. kl. Info til elever I samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning har du i 9. og 10. klasse mulighed for at komme i erhvervspraktik 1 uge. I den
Læs mereKvalitetsstandard. Kvalitetsstandard. Erhvervet hjerneskade og kommunikation. jf. Lov om specialundervisning for voksne
Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard Erhvervet hjerneskade og kommunikation jf. Lov om specialundervisning for voksne Politisk godkendt januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Lovgrundlag...
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereVÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING
VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center
Læs mereAFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE
Folkeoplysning i forandring II 23.-24. maj 2016 Chefanalytiker Henriette Bjerrum Foto: Dorte Vester, Dalgas Skolen AFTENSKOLERNES ROLLE FOR PSYKISK SÅRBARE BORGERE Baggrunden for fokus på mental sundhed
Læs mereTidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens
UNDERVISERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden
Læs mere- en hjælpende hånd til at klare dig selv
- en hjælpende hånd til at klare dig selv Et friere liv FRI er en ny måde at visitere på i Brønderslev Kommune, hvor vi sammen med dig tager hånd om dine muligheder for, at du kan få et aktivt og selvstændigt
Læs mereTelemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom
Telemedicinsk service til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom Et klinisk randomiseret, kontrolleret studie til vurdering af den kliniske effekt og de økonomiske konsekvenser af telemedicinsk service
Læs merePLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner
PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION Dato 27. juni 2014 Sagsnr. / Dok.nr. 2014-3805 Delpolitik PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner Baggrund Der sker i disse år en omstilling i sundhedsvæsenet
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune
VÆRDIGHEDSPOLITIK Thisted Kommune FORORD Thisted Kommune vil på Sundheds- og Ældreområdet sikre en hjælp og støtte, som er med til at fremme værdighed for kommunens borgere. Et fokus på værdighed hænger
Læs mereKortlægning af patientuddannelsestilbud på sygehusene og i kommuner i Syddanmark
Område: Sundhedsområdet Afdeling: Afdelingen for Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: Dato: 6. marts 2012 Udarbejdet af: Bruno, Langdahl, Birgitte Lund Møller, Janne Horsbøl & Karina Andersen Kortlægning
Læs mereBruger-, patientog pårørendepolitik
Bruger-, patient- og pårørendepolitik Oktober 2008 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Bruger-, patientog pårørendepolitik Hvorfor en bruger-, patientog pårørendepolitik? Inddragelse af brugere, patienter
Læs mereRAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE. SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser
RAPPORTERING AF TILFREDSHED I PATIENTUDDANNELSERNE SUNDHEDSCENTER NORDÅS Diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom, hjertesygdom og livsstilskurser 1 Viden, vækst og velfærd Rapportering af tilfredshed
Læs mereBESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB
BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93
Læs mereSpecialevejledning for intern medicin: geriatri
j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern
Læs mereVARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN
SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen
Læs mereintroduktion til udskrivningsguiden
introduktion til udskrivningsguiden Til medarbejdere og patienter i Region Hovedstadens Psykiatri skrevet af tidligere patienter i samarbejde med pårørende og medarbejdere fra psykiatrien 2014 Projekt
Læs mereBeskrivelse af klinisk undervisningssted:
Beskrivelse af klinisk undervisningssted: Hedebo Vestmanna Allé 8 9700 Brønderslev Tlf.: 98823166 Fax: 98824055 E-mail: hedebo@99454545.dk Klinisk underviser: Anna Grandjean Gleerup E-mail til klinisk
Læs mereLungeskole. Et tilbud til mennesker med kronisk obstruktiv lidelse. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Medicinsk afdeling/m3
Lungeskole Et tilbud til mennesker med kronisk obstruktiv lidelse Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk afdeling/m3 Hvad er lungeskolen? Lungeskolen er et syv ugers kursusforløb, som
Læs mereQuick ringeguide til jobkonsulenter. Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder
Quick ringeguide til jobkonsulenter Til dig, der hurtigt vil i gang med at booke møder hos virksomheder Generelle råd til samtalen Vær godt forberedt Halvér dit taletempo Tal tydeligt med entusiasme og
Læs mereINTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN
INTRODUKTION TIL UDSKRIVNINGSGUIDEN TIL MEDARBEJDERE OG PATIENTER I REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI SKREVET AF TIDLIGERE PATIENTER I SAMARBEJDE MED PÅRØRENDE OG MEDARBEJDERE FRA PSYKIATRIEN 2014 PROJEKT
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April
Læs mereÆldrepolitik Et værdigt ældreliv
Ældrepolitik Et værdigt ældreliv l Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fremtiden byder på nye udfordringer inden for ældreområdet og de mest markante er, at der bliver flere ældre og flere demente,
Læs mereSUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro
SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion
Læs mereSamtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.
Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.
Læs mere2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016
2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)
Læs mereUngdomspsykiatrisk Afsnit U1
Velkommen til Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1 Patientinformation www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Kolding Velkommen til Ungdomspsykiatrisk Afsnit U1 Vi vil gerne byde dig og din familie
Læs mere