En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet.

Transkript

1 21. januar 2004 Rektoratets redegørelse om Budget 2004 for Aalborg Universitet 1. Indledning I henhold til universitetslovens 10, stk. 5 godkender bestyrelsen universitetets budget, herunder fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes anvendelse. Indtil den ny bestyrelse tiltræder den 1. februar 2004 varetager Konsistorium bestyrelsens opgaver. Udgangspunktet for budgettet er finansloven og prognoser for aktivitetsudviklingen. Efter fremlæggelsen af finanslovsforslaget for 2004 (FFL 2004) behandledes et oplæg til budgetprocedure for 2004 på Konsistoriums møde 24. september Efter udarbejdelsen af prognoser for aktivitetsudviklingen fremlagde rektoratet forslag til fordeling af budgetrammer på hovedområder (fakulteter, AUA og AUB). Forslaget godkendtes på mødet i Konsistorium den 26. november Det foreliggende forslag til budget er i forhold hertil udbygget til også at omfatte hovedområdernes videre fordeling på formål, dvs. uddannelse, forskning, forskeruddannelse og fællesaktiviteter. Endvidere er forslaget justeret som følge af mindre ændringer i den endelige finanslov (FL 2004). Endelig er udmeldingsprocenten ændret fra 92,9% til 93,0%. Redegørelsen består af følgende dele: En opgørelse af den samlede ressourcetilgang. Fordeling af ressourcerne på hovedområder, herunder fastlæggelse af fordelingskriteriet. Den videre fordeling på formål (fællesfakultære aktiviteter, uddannelse, forskning og forskeruddannelse). Hovedtrækkene i indtægtsbudgetteringen og den videre fordeling er vist i bilag 1. En forklaring på de anvendte begreber og forkortelser vises i bilag 2. En detaljeret fremstilling af budgettet samt en nærmere uddybning af fordelingen af ressourcerne fremgår af Forslag til indtægtsbudget for 2004, der er udsendt sammen med redegørelsen. 2. Opgørelse af den samlede indtægtsramme Rammevilkårene for universitetets økonomi er bestemt af regeringens politik på universitets- og forskningsområdet, aktivitetsudviklingen samt omfanget af eksterne tilskud og samarbejdsaftaler. Regeringen indgik i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2003 aftale om en universitets- og forskningsreform, som indebar at bevillingsniveauet for 2002 videreførtes Side 1 af 6

2 til 2005, og at universitetssektoren friholdtes for generelle besparelser. Aftalemidlerne er udmøntet til institutionerne på FL På finansloven for 2004 afsattes yderligere forskningsmidler med henblik på at fastholde et stabilt niveau frem til Midlerne er placeret i universiteternes omstillingsreserve (274 mio. kr. i 2006 og 364 mio. kr. i 2007) og under de generelle reserver på finansloven (400 mio. kr. i 2006 og 500 mio. kr. i 2007). Beløbene vil blive udmøntet til institutionerne ved forhandlingerne om finansloven for Universitetets indtægter kan opdeles i 1) bevillinger, 2) aktivitetsafhængige indtægter (taxameterbevillinger), 3) eksterne indtægter og 4) øvrige indtægter. En opgørelse over de forventede indtægter i 2004 fremgår af tabel 1. For at kunne vurdere udviklingen i et lidt længere perspektiv er endvidere anført tal for 2003 og for flerårsbudgettet Tabel 1: Indtægtsudviklingen Mio. kr. i 2004 priser 2003 * ) Ændring Bevillinger Basisforskning 320,7 9,4 330,1 333,9 289,8 280,5 Øvrige formål 88,7-8,4 80,3 66,4 67,1 67,3 Grundbevilling 1,1 0,0 1,1 1,1 1,1 1,0 Bevillinger i alt 410,5 1,0 411,5 401,4 358,0 348,8 Aktivitetsafhængige indtægter Ordinær uddannelse 406,0-11,8 394,2 368,3 357,4 346,9 Åben uddannelse - taxameter 13,9 0,6 14,5 14,9 15,1 15,6 Åben uddannelse - deltagerbetaling 15,6 2,6 18,2 18,7 19,2 19,7 Mobilitetstilskud 3,0-0,1 2,9 2,8 2,7 2,7 Færdiggørelsesbonus 0,0 12,9 12,9 18,6 24,9 30,1 Kapitalformål 175,3 6,3 181,6 187,4 190,7 190,4 Aktivitetsafhængige indtægter i alt 613,8 10,5 624,3 610,6 610,0 605,4 Ordinær budgetramme 1.024,3 11, , ,0 968,0 954,2 Eksterne indtægter Indtægtsdækket virksomhed 14,5 0,2 14,7 15,9 16,5 17,1 Tilskudsfinansieret forskning 220,0 7,1 227,2 236,6 246,6 256,6 Andre tilskudsfin. aktiviteter 5,9 0,8 6,7 7,0 7,5 8,0 Ekstern budgetramme 240,4 8,1 248,6 259,5 270,6 281,7 Øvrige indtægter 17,8 0,5 18,3 8,2 7,9 7,5 Indtægter i alt 1.282,5 20, , , , ,4 *) For 2003 er bevillinger og aktivitetetsafhængige indtægter incl. TB-bevillinger Af budgettet for 2004 udgør bevillingerne 32%, de aktivitetsafhængige indtægter udgør 48%, de eksterne indtægter udgør 19% og øvrige indtægter udgør 1%. Budgettet er såle- des forbundet med en vis usikkerhed, der især er knyttet til holdbarheden af prognoserne for studieaktivitet og ekstern finansieret virksomhed. Til udviklingen i indtægterne kan bemærkes følgende: Side 2 af 6

3 Bevillinger Basisforskning Ændringen på 9,4 mio. kr. i forhold til 2003 skyldes en merbevilling til forskerskoler på 2,0 mio. kr. og en styrkelse af forskningsaktiviteterne på 7,4 mio. kr. Udviklingen i bevillingen til basisforskning er præget at de nye midler, der er udmøntet i henhold til aftalen om universitets- og forskningsreformen. Aftalen falder bort med udgan- gen af 2005, hvorfor universitetets bevilling er faldende i 2006 og Der forventes dog en forøgelse af bevillingen i disse år, da der ved finansloven for 2005 vil ske en udmøntning af de midler, der er reserveret for 2006 og Midlerne fra universitets- og forskningsreformen er fordelt til universiteterne efter modellen, dvs. 50% fordeles efter uddannelsesbevillinger, 40% fordeles efter tilskuds- finansieret forskningsvirksomhed og 10% fordeles efter ph.d.-produktion. Modellen vil endvidere blive anvendt ved senere fordeling af basisforskningsmidler. Tidligere var universiteternes forskningsbevillinger bestemt af historiske forhold. Anvendelsen af en fordelingsmodel, der er baseret på objektive kriterier, vil alt andet lige være til fordel for AAU, og vil betyde en indsnævring af det efterslæb, universitetet har i forhold til sammenlignelige institutioner. Øvrige formål Bevillingen til øvrige formål er i 2004 reduceret med 8,4 mio. kr. Reduktionen skyldes dels en overførsel til omstillingsreserven, dels at omstillingsmidlerne til uddannelse - der i 2003 var placeret under øvrige formål - i 2004 og senere ydes som færdiggørelsesbonus. Den yderligere reduktion, der sker i 2005, skyldes bortfald af uddannelsesmidlerne fra fle- rårsaftalen ved FL Aktivitetsafhængige indtægter Uddannelse Universitetets uddannelsesaktiviteter og huslejebevilling er taxameterstyrede. Indtægterne til disse formål fastlægges efter aktivitetsomfang og de til aktiviteterne knyttede taxametre, som fastsættes på finansloven. De ordinære uddannelser tegner sig for knap 90% af uddannelsesindtægterne, og aktivi- en studerende skal bestå pr. år. Taxametrene i 2004 spænder fra kr. pr. STÅ på de tetsomfanget opgøres i antal studenterårsværk (STÅ), som svarer til antallet af eksaminer, almindelige SAMF-uddannelser til kr. pr. STÅ på ingeniøruddannelserne. Som det fremgår af tabel 1 forventes faldende indtægter vedrørende ordinær uddannelse. Faldet skyldes dels en reduktion i uddannelsestaxametrene, dels et fald i aktiviteternes omfang og sammensætning. Side 3 af 6

4 I forhold til 2003 er der på FL 2004 indarbejdet de i tabel 2 viste reduktioner i uddannelses- taxametrene. 2: Omstillings- og effektiviseringskrav i forhold til 2003 (angivet i pct.) Tabel Pct. i forhold til Reduktion i alt 3,0 6,4 8,2 10,1 - heraf besparelse 1,0 2,3 2,3 2,3 - heraf overført til færdiggørelsesbonus 2,0 4,1 5,9 7,8 I henhold til universitetets prognose forventes aktivitetsomfanget, opgjort som antal produ- cerede STÅ, at udvikle sig som vist i tabel 3. 3: Forventet STÅ-produktion Tabel HUM SAMF TEK-NAT I ALT Selv om aktivitetsomfanget kun er svagt faldende i perioden, forventes som anført i tabel 1 et større fald i indtægterne til ordinær uddannelse. I forhold til 2003 er der i 2007 tale om et fald på knap 15%. Ud over faldet i STÅ-produktionen dækker faldet i indtægterne dels over reduktionen af taxametrene, dels over en ændret sammensætning i STÅ-produktionen i retning af flere billige STÅ (SAMF) og færre dyre STÅ (TEK-NAT). Det må dog tages i betragtning, at en del af taxameterreduktionen vender tilbage i form af færdiggørelsesbonus, der er en taxameterindtægt, der ydes efter antallet af færdiggjorte bachelorforløb. De indtægtsmæssige ændringer vedrørende ordinær uddannelse er sammenfattet i tabel 4. Tabel 4: Ændringer i indtægterne vedrørende ordinær uddannelse kr. i 2004-niv Indtægtsudvikling Ændring i f.t. 2003: - Taxameterreduktio n Aktivitetsudvikling I alt Færdiggørelsesbonus Udviklingen i indtægterne vedrørende åben uddannelse og mobilitetstilskud er baseret på prognoser over aktivitetsomfanget samt de ovenfor anførte procentvise taxameterreduktioner. Side 4 af 6

5 Kapitalformål Indtægterne til husleje fastlægges i henhold til SEA-ordningens bevillingsmodel, hvori såvel uddannelses- som forskningsaktiviteter er indtægtsudløsende. Taksterne i modellen er uændrede i forhold til Stigningen i indtægten skyldes aktivitetsudvidelser. Eksterne indtægter Budgettet for de eksterne indtægter er baseret på en prognose, der er udarbejdet på grundlag af regnskabsresultatet for Øvrige indtægter De øvrige indtægter omfatter ressourcer, der ikke fremgår af FL 2004, eller hvortil der er knyttet en væsentlig usikkerhed m.h.t. beløbets størrelse eller den interne fordeling af beløbet. Det drejer sig bl.a. om midler fra IT-Vest og forventede overførsler fra de midler, regeringen har afsat til samspilshandlingsplanen. 3. Fordeling af ressourcer på hovedområder Den videre fordeling af indtægterne vedrører kun 2004, da finansloven kun er bindende for dette år. Der vil derfor være nogen usikkerhed forbundet med fordelingen i budgetoverslagsperioden Et vist indtryk af indtægtsudviklingen på fakultetsniveau kan dog fås ved at se på prognoserne for uddannelse og ekstern virksomhed, der er fordelt på fakulteter. Fordelingen af indtægterne følger det generelle princip, at hovedområderne får tilført ressourcer i forhold til de indtægter, som de selv optjener. Dvs. at universitetet ved den interne fordeling så vidt muligt anvender de forudsætninger, som ligger til grund for indtægten. Indtægterne til de faglige formål indeholder normalt bidrag til administration og bygningsdrift. Disse bidrag tilføres AUA. Overhead af ekstern virksomhed tilgår dog huslejeområdet. Fra 2004 er indført en ordning med en udmeldingsprocent, der angiver, hvor stor en andel af indtægterne, der viderefordeles til hovedområderne. Den resterende indtægt forbliver på centralt niveau til finansiering af universitetets fællesaktiviteter. Udmeldingsprocenten, der for 2004 er fastsat til 93,0%, anvendes kun i forbindelse med årets ordinære indtægter, idet indtægter ved eksternt finansierede aktiviteter samt opsparingen er friholdt. Fordelingen på hovedområder fremgår af bilag 1, og er nærmere beskrevet i forslaget til indtægtsbudget for Indtægterne til uddannelse er fordelt i overensstemmelse med aktivitetsomfang og taxameterstruktur. Side 5 af 6

6 Ressourcerne til basisforskning er fordelt efter en model, hvor der er 1) en direkte sammenhæng mellem uddannelsesbudgetter og basisforskningsbudgetter og 2) incitamenter til at hjemtage eksterne forskningsmidler. Strukturen i forskningsfordelingsmodellen er: Fakulteterne tildeles en grundbevilling på 4,0 mio. kr. Den resterende basisbevilling til forskning fordeles proportionalt med fakulteternes indtægter ved uddannelse og ekstern forskning, idet uddannelse vægtes med 1,0 og ekstern forskning vægtes med 0,65. Der korrigeres for, at ekstern forskning friholdes for udmeldingsprocent. Fordelingen af de øvrige indtægter fremgår af afsnit 3 i budgetforslaget. 4. Den videre fordeling på formål De ressourcer, som er stillet til rådighed for fakulteterne, er i bilag 1 videre fordelt på formålene Fællesfakultære aktiviteter Forskning Forskeruddannelse Uddannelse Det skal bemærkes, at hovedområderne ved disponeringen af ressourcerne i et vist omfang har inddraget opsparede midler. I bilag 3 er formålsfordelingen yderligere specificeret på institutter og studier, ligesom det er angivet, hvilke opgaver, der indgår i de fællesfakultære aktiviteter. Oplysninger om formålsfordelingen af SAMF s indtægter forventes at kunne omdeles på mødet. AUA s indtægter er fordelt på formålene administration og bygningsdrift, mens universitetets fællesaktiviteter er opdelt på formålene husleje og fælles formål. Side 6 af 6