ENERGIBYEN. Vedvarende vilje til vedvarende energi.

Transkript

1 - Et bud på en energivenlig kmmune ENERGIBYEN

2 T RY K S A G N R ENERGIBYEN ENERGIBY Krav til Energiby s. 4-5 Skive Kmmune - fficiel energiby Mål g visiner s. 6-7 Resultater til dat s. 8-9 Energibyen Skive - et bud på en energivenlig kmmune Pjecen er udarbejdet af: Bygningschef Finn Dissing, Teknisk Frvaltning Grafisk knsulent Thmas Køser, Kultur g Markedsføring Fts: Finn Dissing Thmas Køser Clurbx Jens Dige Tryk: Arc Grafisk Tiltag i 2008 g frem s Kmmunikatin g frmidling s Individuel adfærd g livsstil s Svanemærke er din garanti fr at både prdukt g prduktin er sket med mindst mulig påvirkning af miljøet [ 2 ] [ 3 ]

3 KRAV TIL ENERGIBY Skive Kmmune blev den 6. ktber 2008 udpeget sm fficiel Energiby af Klima- g Energiminister Cnnie Hedegaard, der i sin tale km ind på at: Energibyerne skal være Danmarks mønstereksempler. De skal både påvirke brgere g lkale virksmheder, g de skal være i frreste række, når det gælder kmmunens egen drift. Det er mange heldigvis allerede gdt i gang med, men med udnævnelsen til energibyer får de bedste så at sige et fficielt stempel sm anerkendelse fr deres indsats. Derfr skal energibyerne gså have mulighed fr at skilte med deres præstatin, g de vil blive fremhævet særligt frem md klimaknferencen i København i 2009 Klima- g Energiminister Cnnie Hedegaard Skive har ver lang tid arbejdet med at reducere energifrbruget g CO 2 -udledningen ver en bred frnt, blandt andet gennem energibesparelser i ffentlige bygninger. Disse erfaringer bliver løbende frmidlet til interesserede gennem rundvisninger på det grønne Rådhus. Det er samtidig gså kmmunens hensigt at gøre en aktiv indsats fr at gøre pmærksm på klimafrandringsprblematikkerne g på den måde være med til at udbrede kendskabet til klima g energi, bearbejde flks hldninger g i sidste ende være med til at ændre flks adfærd i en mere klima- g energivenlig retning. Man kan kalde det nye tanker i gamle mgivelser g på Skives energibyhjemmeside vil vi præsentere kmmunens arbejde på mrådet gennem de sidste 30 år men gså vise hvilke aktuelle g fremtidige prjekter der er tænkt ind i meget af kmmunens virksmhed, samt frmidle grønne g lavpraktiske idéer til hvrdan man rundt m i hushldningerne kan skære ned på energifrbruget g dermed mindske udledningen af CO 2. Kriterier fr Energibyer Fr at blive udpeget til energiby af Klima- g Energiministeren, skal en by blandt andet pfylde disse krav: 1) 2) 3) 4) 5) 6) have arbejdet ambitiøst med at reducere energifrbrug g CO 2 -udledninger gennem flere år g kunne dkumentere væsentlige, målbare resultater samt have gennemført en krtlægning af CO 2 -emissinen, der sm minimum mfatter kmmunen sm virksmhed. have målsætninger g planer fr reduktin af CO 2 -udledningen g gennemførelse af energibesparelser. Målsætningerne skal være udfrmet, så der sikres en kntinuerlig frbedring. Desuden er der følgende specifikke krav til indhldet i energi- g klimaarbejdet, hvr kmmunen skal have: gennemført g planlagt initiativer, sm inddrager brgere g lkalsamfund i energi- g klimaarbejdet. indgået en Kurveknækkeraftale med Elsparefnden eller være i færd med at indgå en sådan. indgået en Klimakmmune-aftale med Danmarks Naturfredningsfrening eller skal, såfremt kmmunen udnævnes til energiby, inden fr et år efter udnævnelsen indgå en sådan aftale, dg med mulighed fr frlængelse, hvis den er i gang. iværksat en indsats fr at reducere energifrbrug g CO 2 -bidrag fra egne bygninger g pstillet knkrete målsætninger herfr. 7) 8) iværksat knkrete initiativer g krav i frbindelse med energirammen fr nye bligmråder eller byggerier. vedtaget en knkret målsætning g iværksat eller planlagt initiativer med henblik på at nedsætte transprtsektrens energifrbrug g/eller udledning af CO2 fr kmmunens egne transprtmidler eller et andet, veldefineret segment inden fr transprten. 9) indtænkt klimatilpasningstiltag i den kmmunale planlægning. Grøn by CO 2 -ptagende løvtræ, Karup Å i Skive Vidste du at løvtræer ptager stre mængder CO 2 g binder det ved ftsyntese?. Ved regnskvsrydning frigives enrme mængder CO 2, sm ellers ville være bundet i regnskvens relativt stre bimasse. 10) Endelig skal kmmunen sm led i ansøgningen: præsentere en plan fr, hvrdan den vil frmidle sine erfaringer til andre kmmuner samt frpligte sig til at gennemføre denne plan. [ 4 ] [ 5 ]

4 MÅL OG VISIONER Alle taler m klimaet - Skive gør nget ved det! Mål Skive Kmmunes energiplitik tager afsæt i følgende visin vedtaget af Byrådet: Det er Skive Kmmunes visin at den kmmunale virksmhed pnår CO 2 -neutralitet senest i år 2029 gennem energibesparelser g mlægning af frsyning til CO 2 - neutrale g mderne energiløsninger. Initiativer Klimafrandringer g deres brede påvirkninger på centrale kmmunale mråder inddrages i større grad i kmmunens tankegange. Arbejdet med at udarbejde en kmmunal Klimag Energistrategi er derfr en fremragende måde at levere svar på, hvrdan fremtiden skal udvikles med en priritering af prjekter, der kunne hedde Mest klima fr pengene. Klima- g energistrategien er et initiativkatalg der indtil videre indehlder syv indsatsmråder eller initiativer: Skive Kmmune har i 2008 sat et ambitiøst plitisk mål m at være helt CO 2 -fri inden år Dette mål invlverer såvel industrien, klima- g energirenvering af bliger samt transprtsektren Sm led i denne ambitin har man udpeget 4 fyrtårne, hvrm fkus skal dreje i de nærmest kmmende år: Fyrtårn 1 - Øget anvendelse af alternative energifrmer Sl, vind, brændselsceller, bigas g brint Aftale med EnergiMidt m etablering af vind- g slcelleanlæg til frsyning af den kmmunale virksmhed Fyrtårn 2 - Bigas Udnyttelse af landbrugets, mejeriernes g slagteriernes affaldsprdukter lkalt Sikre en fuld cirkel affald/gylle energiprduktin substitutin af fssile brændsler kvælstffer retur til landbruget Symbise mellem landbrug g industri 12 lkalplan gdkendte sites g erfaring med gårdbigasanlæg CO 2 -regnskab fr hele kmmunen Ændring af adfærd g hldninger Energi- g miljømæssig byplan Bæredygtige bligkncepter selvfrsyning Lkalplanmråder til bæredygtighed Energirigtige g bæredygtige transprtløsninger OPP inden fr energi- g miljøhåndtering Fyrtårn 3 - Fnden Energibyen Skive Virksmhedsinddragelse Fælles finansiering af tiltag Tiltrækning/fasthldelse af medarbejdere Fyrtårn 4 - Brgerinddragelse Klimaambassadører i landsbyerne Inddragelse g udnyttelse af vidensressurcer til frmidling hs: 1. Egnens museer, der allerede beskæftiger sig med vand g klima 2. Lærerseminariet til at udarbejde undervisningsmateriale på afgangsklasseniveau til alle Skives skler Danmarks længste træbr - langs Skive Fjrd Infrastruktur Vidste du at når vi planlægger fr en ny infrastruktur, er det ikke kun et spørgsmål m effektivitet, men at sikre s at cykling g gang er lige så let sm at køre bil g måske endnu mere attraktivt? 265 m 2 slfanger på taget af Skive Rådhus Brug slen! Vidste du at Skive Kmmune i periden fra har psat 32 maksimal slvarmeanlæg, g 20 nye er planlagt i 2009 g 2010? [ 6 ] [ 7 ]

5 RESULTATER TIL DATO Resultater til dat: Udnævnt sm Energiby Sammen med Klding g København blev Skive i 2008 udpeget sm en af Klima- g Energiministerens ambassadørkmmuner Udnævnt til Klimakmmune Første kmmune i Regin Midtjylland Årlig reduktin af CO 2 -udledning med 3 % frem til 2029 Yderligere reduktin af CO 2 -udledning med 3 % frem til 2042 Målet mfatter først egen virksmhed, g senere hele kmmunen sm gegrafisk enhed Udnævnt til Kurveknækker-kmmune Årlig reduktin af det samlede elfrbrug med 2 % Reduktin på mindst 8 % i aftaleperiden, svarende til ca kwh Tilmelding til Elsparefndens nline-prgram fr registrering af elfrbrug i ffentlige bygninger : Samlet investering på ca. 38,6 mi. kr. i energibesparende franstaltninger Samlet besparelse på ca. 54,0 mi. kr. Samlet reduktin af CO 2 -udledningen på tns Vicedirektør Lars Aagaard, Dansk Energi verrækker priser til Skive kmmune repræsenteret ved fra venstre energiansvarlig Michael Petersen, Frmand fr Teknik g Miljø Per B. Jeppesen g Peter Jacbsen. Ft: Jens Dige Priser til Skive Vidste du at Skive Kmmune til elselskabernes årlige spareknkurrence fr landets kmmuner i 2007 gjrde rent brd g løb med alle tre titler? PRISER I 2007: Årets Energi- g Miljøpris Årets Energispare Kmmune Årets Energirigtige Kmmune Årets CO 2 Kmmune Landets første lavenergibyggerier i % af energifrbruget er vedvarende energi Laveste energifrbrug 71,9 kwh/m 2 /år Laveste CO 2 -udledning 7,5 tns/indb./år m 2 slvarmeanlæg frdelt på kmmunale bygninger CO 2 -neutralt Rådhus pført i 2005 Alle kmmunale bygninger med energimærkning g handlingsplaner fr indsatser undervejs Rapsmark ved Skive Raps i tanken Vidste du at det nye Rådhus-kmpleks på m 2 i Skive drives af en grøn pakke bestående af 265 m 2 slvarmeanlæg, 3 minikraftvarmeanlæg med brændstf af kldpresset rapslie g en 105 kw absrptinskøler? [ 8 ] [ 9 ]

6 TILTAG I 2008 OG FREM Tiltag i 2008 g fremver: 6 mi. kr. til nye energibesparende franstaltninger i kmmunale bygninger 2 mi. kr. til frtsat udvikling g implementering af kmmunens Klima- g Energi Strategi i samarbejde med Grntmij/Carl Br Nedsat styregruppe fr Klima g Energi til krdinering af initiativer g indsatsmråder Styregruppen har følgende funktiner: Etablering af interne g eksterne samarbejdsrelatiner i netværk g prjektrganisatiner Dannelse af fnden Energibyen Skive med lkalt erhvervsliv, kmmune g interesserganisatiner Udvikling af samarbejdet mellem Styregruppe g Fnd Sl-, vind- g energirådgivning med EnergiMidt Udbygning af bigas-anlæg med landbrug g lkalt erhvervsliv Frtsat udvikling af arbejdet med kmmunens Klima- g Energi Stra tegi Kbling mellem kmmuneplanstrategi g Klima- g Energi Strategi Frtsat implementering af fremtidige initiativer g prjekter KLIMA- OG ENERGI STRATEGI Teknisk Frvaltning SKE Styregruppe fr Klima g Energi Kultur g Markedsføring FOND EBF Energibesparende Franstaltninger Hldninger Adfærd Samarbejdsrelatiner Lavenergibyggeri Lkalplaner Områder Dialg med landbrug g lkale virksmheder m etablering af bigas-anlæg Dialg med lkale virksmheder g selskaber fr dannelse af fnden Energibyen Skive Fndsdannelsen har følgende frmål: At varetage gennemførelsen af hele det ambitiøse prjekt At lede arbejdet med at igangsætte aktiviteter g prjekter til at nå de pstillede mål At rejse de øknmiiske midler, der skal til fr at realisere de frskellige prjekter Erhvervs- g Turistcenter By- g Landsbyudv. Byplan / Kmmuneplan Arealdispnering KOMMUNEPLAN - tværgående tema ENERGI Energirigtig Transprt Nysgerrig Salling-stud Bigas Vidste du at et mderne bigasanlæg kan være til str gavn gså fr lkalmiljøet, frdi det mindsker lugten ved gylleudbringning, minimerer risiken fr udvaskning af kvælstf g dermed bidrager til at beskytte grundvandet? De 2 strategier kører sideløbende g kbler sig til hinanden, når prcessen g prjekterne tilsiger dette Styregruppen g de enkelte frvaltninger g afdelinger, der undervejs kbles på i frhld til de pgaver g funktiner, der skal varetages. Fndsdannelse, der sikrer udvikling g samarbejde mellem kmmune g eksterne virksmheder samt sikrer det øknmiske grundlag fr prcessen. De enkelte initiativ- g indsatsmråder - er beskrevet mere detaljeret i den freløbige Klima- g Energi Strategi [ 10 ] [ 11 ]

7 ENERGIBYEN KOMMUNIKATION OG FORMIDLING Kmmunikatin g frmidling: Vi kmmunikerer g frmidler emnet ud i alle krge af kmmunen. Vi arbejder med brgerinddragelse på alle niveauer g alderstrin fr: at udbrede flks kendskab til klima g energi at bearbejde flks hldninger at ændre flks adfærd. Flkeskler arbejder med klima g miljø på alle årgange g med undervisningsmateriale fra Skive Seminarium Faglige fra inden fr natur g teknik i samarbejde med lkalt Naturcenter g læreruddannelsen i Skive Kmmune Grøn børneteaterfestival fr førsklebørn Alternativ Ungdmsklimatpmøde i 2009 Internatinal wrkcamp i 2009 Sallings museer med frskellige tema-udstillinger m Klima Uddannelse af lkale klima-familier i 10 byer Etablering af Klimacenter sm udstillings- g rådgivningscenter med fkus i samarbejde g frmidling mellem erhvervsliv, landbrug, brgere, uddannelsesinstitutiner, interesserganisatiner g kmmunen. Opstart på ny hjemmeside sm et dialgrum fr alle parter, rganisatiner, freninger, virksmheder, uddannelsesinstitutiner g brgere m det fremtidige klimasamarbejde i Skive Kmmune. Genbrug gavner Vidste du hver dansker hver dag skaber 7 kg. affald?. Affald er fte værdifulde ressurcer, der er endt på det frkerte sted på det frkerte tidspunkt. Meget kan genanvendes hvilket sparer energi, der ellers skulle bruges på at nedbryde g ny-prducere! SAMARBEJDE OM EN NY FREMTID: nye teknlgier nye kmpetencer nye vækstmuligheder nye perspektiver [ 12 ] Vi skaber i fællesskab NY ENERGI OG SYNERGI til gavn fr alle i Skive Kmmune. CO2-udslip Vidste du CO2 er en luftart, der gså kendes sm kuldixid eller kultveilte, sm dannes ved afbrænding af rganisk materiale?. Vidste du gså at Skive Kmmune siden 1983 har investeret 38,6 mi. kr. i energibesparende franstaltninger g dermed sparet ca. 54 mi kr.?. Samtidig har tiltagene mindsket Skives CO2-emissin med tns! [ 13 ] Vi samarbejder g udvikler med lkale g glbale virksmheder m:

8 INDIVIDUEL ADFÆRD OG LIVSSTIL Plitikere g brgere har fået øjnene p fr den glbale pvarmning, hvilket ses i antallet af passivhuse g vindmøller, sm skyder p veralt i landet g vres prduktin fra bimasse, vindkraft g andre alternative energikilder udgør i dag 17 pct. af vr energiprduktin. Men det kan gøres bedre... Fr at nå de ambitiøse mål fr nedsættelse af CO 2 -udslip er det vigtigt at der er en massiv flkelig pbakning til det g det handler derfr m viljen til selv at handle. Sm Kmmune vil vi frsøge at være med til at: udbrede flks kendskab til klima g energi bearbejde flks hldninger g ændre flks adfærd Den srte side af den mderne samfundsudviklings succes er glbal pvarmning samt et strt udslip af CO 2 fra de vestlige lande. Vres livsstil har skabt en række behv fr pfyldelse af det gde liv, sm er direkte knyttet til behv fr transprt, den daglige hushldning g pvarmning af vre bliger... Opfyldelse af vre behv kan effektiviseres eller pnåes med mtanke, således at de får færrest mulige negative knsekvenser fr den enkelte. På mdsatte side er der premset en række gde råd til hvrdan man kan minimere CO 2 -udslippet med afsæt i: den lkale trafik den daglige hushldning g den lkale pvarmning af bygninger CO 2 i udstødningen Udstødning Vidste du at den gennemsnitlige nyregistrerede persnbil i 2006 i Danmark udleder 163 g CO 2 pr. km = 15,7 km/l ). 1 kg CO 2 ~ 6 km x 163 g/km ptager et rumfang der svarer til en fyldt balln med en diameter på 1 meter! Trafik Sm individ kan man selv hjælpe med til at reducere CO 2 -udslippet fra trafikken ved at lade bilen stå så fte sm muligt ved at benytte ffentlig transprt, cykle, gå eller lignende. Tips til transprt: Brug cyklen, rulleskøjter eller gå. Det giver desuden bedre helbred. Brug den ffentlige transprt Gør krav på hurtigere mbilitet i den ffentlige transprtsektr g ved brugen af cyklen Undlad at benytte bilen når det er muligt. Meget trafiks er skadeligt. Den massive brug af bilen begrænser andres mbilitet Gør krav på bilfrie mråder i byen med plads til udfldelse Plant træer. De ptager CO 2 g flere andre skadelige stffer g udsender ilt Hushldning Den individuelle adfærd er særdeles vigtig når vi skal frsøge at reducere CO 2 -udslippet i vres daglige hushldning g samtidig er der stre øknmiske gevinster at hente ved at effektivisere g tilpasse sit frbrug således, at behvene pnåes på den bedst mulige måde. Her følger ngle gde energi- g spareråd: Genbrug så meget af dit affald sm muligt Sluk fr alle stikkntakter g elapparater sm ikke er i brug Undgå standby-brug af el-apparater Brug energisparepærer g lavenergiapparater Spis mere grønt. Kød bidrager til stre mængder CO 2 g bør betragtes sm en luksusvare Placer ikke varmeapparater ved siden af køleapparater Spis lkalt prducerede madvarer Benyt ikke tørretumbler eller halvfyldte vaskemaskiner Køb varer med lidt emballage Genbrug Indstil dit køleskab krrekt, så der ikke bruges unødvendig strøm Invester i slfangere g vindmøller Opvarmning Derudver bør man bruge varme med mtanke. Det vil sige at når der eksempelvis luftes ud, fregår det intensivt, således at vinduerne kun står åbne i få minutter. Samtidig er det vigtigt, at der ikke skrues unødvendigt p fr varmen - blt en enkelt grad lavere på radiatren reducerer stre mængder CO 2 Her er ngle råd til hvrdan du sparer på varmen - g på pengene: Sørg fr at din blig er efterisleret ptimalt Prgrammer din radiatr eller skru ned, når du ikke er hjemme eller skal sve Skru ned fr radiatren generelt, så den er varm fr ven g kld i bunden Brug alle radiatrer i pvarmede rum Udluft altid intensivt i bligen [ 14 ] [ 15 ]

9