HURTIGE OM SUNDHED OG DET SØDE LIV

Transkript

1 HURTIGE OM SUNDHED OG DET SØDE LIV

2 1. skal det absolut være så sundt? Næ det behøver det da ikke.. For mig er det bare en virkelig tilfredsstillelse, at mine hjemmelavede søde sager også nærer kroppen og bidrager med noget positivt til min sundhed udover den kortvarige dejlige smagsoplevelse. Jeg synes, det er skønt at spise kage uden at få sukkechok, blive tung i maven og træt bagefter. Jeg vil hellere begrænse det sukker, jeg indtager, til når jeg er ude at spise, nupper en haps god chokolade eller køber en lækker is. Det giver meget bedre mening for mig. Og så kan jeg i øvrigt langt bedre lide smagen i de kager og desserter, der er lavet af naturlige sunde råvarer, der giver kompleksitet i smagen på en anden måde. Sund nydelse er god selvomsorg 2. Er nydelse ikke et vigtigt element i sundheden? Jo så absolut. Helt uhyre vigtigt! Nydelse er need to have ikke bare nice to have, når vi taler sundhed. Og hvorfor så ikke gøre det sunde så lækkert, at det bliver til nydelse hvorfor gå på kompromis med sundheden når du skal nyde, når nu det så fint kan gå hånd i hånd? Der behøver ikke være modsætning mellem sundhed og nydelse. Sundhed betyder ikke forsagelse. Det er en gammel myte. Det kræver blot, at der er gode nemme opskrifter. Og når det kommer til stykket, handler det i høj grad om vaner og tilvænning. Når først du bliver mere opmærksom på dig selv og din krop, og begynder at mærke de positive følger af at vælge det sunde, når du oplever fraværet af oppustet mave, træthed og kilo på sidebenene, så ændrer det også på, hvad du oplever som nydelsesfuldt. Det vil sige, at du kan uddanne din krop og hjerne til at finde mest nydelse i det, der rent faktisk er sundt for dig. Ret fantastisk ikke? 3. Hvad hvis du falder i? Jamen jeg falder ikke i sådan ups... Jeg vælger også bidrager med noget livgivende og giver mig den at spise, det jeg spiser. Og jeg vælger præcis tilstand, jeg så godt kan lide at være i. Og det forunderlige er, at jeg utrolig sjældent har lyst til at spise noget det, jeg har lyst til - når jeg har lyst. Der er ikke noget forbudt eller syndigt for den sags skyld at spise i andet. Når jeg i ny og næ får lyst til noget fra kategorien usundt, af den ene eller anden grund, gør jeg mig min madverden. Der er noget jeg ikke ønsker at sætte tænderne i, og jeg vil gerne vælge mad der er godt for meget umage med at nyde det, jeg så vælger at spise. både min og planetens sundhed. Jeg elsker at spise god Jeg nyder, når jeg køber en is eller spiser pommesfrites eller lækkert hvidt italiensk brød. Og siger meget mad og få masser af smagsoplevelser. Jeg elsker også at være fyldt med energi, føle mig veltilpas i kroppen, bevidst nej tak til efterfølgende selvsabotage i form af glad og afbalanceret i sindet. Det er sådan et godt sted dårlig samvittighed. Indre pisk, skyld og skam spænder at være. Jeg kender efterhånden maden, mig selv, min ben for den glæde, ro og harmoni, der er en vigtig brik i krop og mit energisystem så godt, at jeg ved hvilken sundhed. Sundhedstyranni rimer ikke på sund livsstil, indflydelse, det jeg spiser, har. Kroppen ved det. Derfor det gør derimod bevidste valg. er min lyst hovedsagelig rettet mod det sunde, nærende og naturlige. Dét der udover den lækre smag lyst fremfor af pligt og Sund livsstil virker bedst, når den er båret af glæde og afsavn. 4. Er sukker virkelig farligt? Farligt og farligt, det afhænger jo af definitionen. Men nej det vil jeg ikke som sådan der, det er almindeligt at indtage, skaber så meget problemer for mange mennesker, men de store mæng- kalde det. Men det kan blive det, for sukker er rod i kroppen og er forbundet med alt fra træthed, virkelig drilsk og tricky. Det stjæler din energi, dræner humørsvingninger, manglende koncentration, kroppen for vigtige næringsstoffer og skaber så utrolig svækket immunforsvar, dårlig hud, overvægt, let afhængighed. Lidt sukker den ene dag giver lyst til hormon ubalancer, type 2-diabetes, hjerte-karsygdomme, inflammationer og kræft. Og nogle bliver mere dagen efter. Og hvis du ikke er vågen, accelererer det nemt. Sukker er et stort energi-fix, hvor et større og reelt og alvorligt afhængige. Sukker findes i mange større behov skal til for at lindre og tilfredsstille kroppen. Og sukker virker næsten som et narkotisk stof, for Nogle af os er meget følsomme, andre mindre. Det er former og de virker forskelligt i kroppen på os. i hjernen bliver vi belønnet med en følelse af velbehag, jo som altid helheden der er afgørende. Jeg har skrevet når vi indtager det. Deraf kommer afhængigheden. meget mere om det i kapitlet Det forunderlige søde Det store problem er det overforbrug, det er så nemt at univers på side. havne i; det kan man bestemt godt kalde farligt, fordi det kan føre til alskens adfærds-, trivsels- og helbredsproblemer. En smule sukker hist og pist kan være uden Derfor bruger jeg ikke sukker men andre sundere sødemidler

3 5. Hvordan så med frugtsukker? 7. Hvorfor spelt og ikke hvede? Fruktose i frugt er fint og frugt er mit foretrukne sødemiddel. Fruktose udgør, i modsætning til hvad man kunne tro, kun en smule af det naturlige sukkerindhold der er i frugt. Fx indeholder bananer kun 3,8 % fruktose ud af de 15,9 % af bananen, der er sukkerarter. Og fordi det naturlige sukker i frugt kommer sammen med en lang række sundhedsfremmende bestanddele som kostfibre, vitaminer, mineraler og antioxidanter, der også hjælper os med at omsætte det hele ordentligt, er det en balanceret måde at indtage sukkerstoffer på, hvis ikke det overdrives. Ren fruktose som sødemiddel fx agavesirup kan være problematisk og nogle mennesker har vanskeligt ved at optage fruktose. Det kan du læse mere om i afsnittet om sødemidler på side. Derfor bruger jeg frugt som sødemiddel. 6. hvad er det med stenformalet mel? Når det hele korn skal males til mel sker det kornets frøhvide, der er stivelse og protein, hvorimod enten i valsemøller med stålvalser, eller på mel fra en stenkværn, hvor kernerne knuses, altid stenkværn. Stålvalsen blev introduceret i også vil indeholde kornets mere vitamin-, mineral- og landbruget med den industrielle revolution i 1800-tallet og det blev muligt at male mel i meget stor skala. også være i det fintsigtede mel, der af samme grund fedtsyreholdige dele. Kim og mere eller mindre klid vil Metoden afløste den ældgamle teknologi i stenkværnene, hvor kornet bliver knust mellem to store sten. mel har altså et højere indhold af en lang række vigtige ikke er helt hvidt, men svagt gyldent. Stenformalet Udbyttet på en stålvalse er større end på stenkværn, næringsstoffer. Derfor vælger jeg stenformalet mel. og er derfor den billigste måde at formale mel på. I en Mel fra stenkværn kan variere lidt mere fra gang til valsemølle kan males mel der udelukkende består af gang også mel fra samme mølle. Det korn som dyrkes i dag, er meget anderledes i kvalitet og udbytte, end det korn man dyrkede for flere tusinde år siden. Især hveden har gennemgået store forandringer. Helt tilbage til ca år f-kr. begyndte folkeslag i Mellemøsten at dyrke hvede. I Danmark er hvede blevet dyrket i ca år. De første hvedearter var enkorn, emmer og spelt. Moderne hvede er blevet forædlet gennem generationer med det formål at få et større glutenindhold, fordi det giver bedre hæveevne og dermed større brød. Det er der i sig selv ikke noget galt med. Problemet er bare, at næringsprofilen er blevet dårligere med tab af især mineraler og mange af os fordøjer ikke den moderne hvede særlig godt og har det bedst, når vi ikke spiser for meget eller helt undgår det. Spelt og de andre urhvedesorter har ikke gennemgået den samme forædling. Det betyder at den oprindelige sammensætning / ernæringsprofil i spelt er bevaret og er den samme, som den var i oldtiden. Jeg holder af den autenticitet, der er bevaret i urhvederne. Glutenkvaliteten i spelt er mere slap, derfor hæver brød af spelt ikke så meget som brød af hvede, men det er måske netop også derfor, at mange oplever, at kunne fordøje spelt langt bedre end hvede, hvor gluten gennem forædling er gjort mere stærk. Urhvederne har et naturligt højere indhold af protein, vitaminer, essentielle aminosyrer og mineraler end den almindelig moderne hvede. Der er ovenikøbet også en fyldigere aroma i spelt sammenlignet med moderne hvede. For mange år siden valgte jeg derfor at bruge spelt i stedet for hvede der hjemme. I de fleste bage- og madopskrifter kan hvedemel erstattes af sigtet speltmel. Men man skal bruge en lidt mindre mængde, da spelt har en større evne til at opsuge vand. Generelt siger man, at det er bedst at bage kager med mel lavt på protein og brød med høj-protein mel, fordi det hæver bedre. Men det meste mel kan bruges som all-round-mel. Speltmel har mindre kulhydrat og højere protein indhold end hvede, hvilket er positivt for blodsukkerresponsen. Mine opskrifter er udviklet med speltmel. Foretrækker du at bruge hvede, tror jeg du kan gøre det i de fleste af opskrifterne, uden den helt store konsistens-forskel i det færdige resultat. Hildegard af Bingen: Spelt er den bedste kornart. Varmende, rig på næring, og mildere end andre korn. Den opbygger en stærk krop og sundt blod, og gør menneskets ånd varm og lykkelig Jeg har i mit klinikarbejde mødt en del mennesker som får det dårligt i maven af almindelig hvede og som godt kan tåle spelt. Ofte kan der rettes så meget op på fordøjelsen at hvede igen kan tåles indimellem

4 8. Hvorfor bruger du fuldkorn i kager? At bruge fuldkorn i kager gør dem ikke alene mere smagfulde og saftige, det gør dem også mere næringsrige og lettere at fordøje. Der er nemlig stor forskel på fuldkornsmel og sigtet mel. Dels er det jo fibrene der er sigtet fra, og fibre er vigtige for vores sundhed. Fuldkornsmel indeholder mellem % fibre, mens der kun er 3-4 % kostfibre i sigtet hvedemel. Kostfibrene stimulerer tarmbevægelserne, udrenser affaldsstoffer og fodrer nogle af de vigtige tarmbakterier. Hovedparten af kornets vitaminer og mineraler sidder i kim og skaldele, så når vi bruger fuldkornsmel, får vi flest næringsstoffer. Endelig giver fuldkornsmel ikke den samme stigning i vores blodsukker. Forskningen viser en sammenhæng mellem højt indtag af fuldkornsprodukter og nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme, visse kræftformer, sukkersyge og fedme. Når kim og kliddele sigtes fra, får melet længere holdbarhed. Det kan stå i butikkerne i årevis uden at blive harskt. Jeg foretrækker så friskmalet mel som muligt. Det glykæmiske indeks er en målemetode til at klassificere forskellige madvarer i forhold til hvordan de påvirker vores blodsukker 9. HVORDAN MED DET GLYKÆMISKE INDEKS? Der har været meget opmærksomhed på det indeholder kulhydrater der gives en GI værdi. Fordi det glykæmiske indeks (GI) de senere år. Og det er disse, der under fordøjelsen spaltes ned til glukose, er bestemt en faktor, det er godt at tage med som er det, der giver en blodsukkerrespons. Men flere i betragtning, når du ønsker så sund mad som muligt. faktorer, herunder tilberedning, fedtstoffer, protein og Men det er kun et af mange udvælgelseskriterier. GI er kostfibre påvirker hvor lille eller hvor stor blodsukke- en målestok for hvordan forskellige madvarer påvirker stigningen bliver. Derfor går man nemt galt i byen, hvis vores blodsukker. Der hersker lidt forvirring omkring GI er den eneste faktor man vælger sine råvarer ud fra. hvordan man reelt kan bruge den glykæmiske værdi Og vores evne til at omsætte og regulere gør faktisk, af de forskellige madvarer. Det der er vigtigt at forstå at vi reagerer individuelt på sukkerstoffer, så det er ret er, at vores blodsukker responderer på den samlede vanskeligt at forudsige. Et stabilt blodsukker har stor glykæmiske værdi, af det vi spiser i et måltid. Eller på indflydelse på vores almene trivsel og på vores sund- den samlede værdi af alle de ingredienser der indgår hed. Derfor er jeg ikke styret af GI, men tager det med i i den snack eller kage vi spiser. Det er kun mad der betragtning, også i mine opskrifter. 16

5 10. Og hvordan med gluten? Mistanke til gluten? Glutenfri er en af de helt store trends for øjeblikket. Jeg mener ikke, at vi alle skal undgå gluten. Jeg er fortaler for nuancer og ved af erfaring fra min praksis, at der kan rettes op på mange af de fordøjelsesbrister og andre ubalancer mange mennesker har og som er en af årsagerne til, at de har problemer med gluten. En anden stor årsag er mængden og kvaliteten af den gluten vi indtager, især fra brød og pasta. Når det så er sagt, er jeg ikke i tvivl om, at problemer med gluten er klart underdiagnostiseret, og gluten kan give en lang række forskellige reaktioner hos gluten-sensitive mennesker. Fra de lidt ubehagelige til de meget alvorlige. Fra intolerant over allergisk til GLUTEN autoimmunt, med både fysiske og psykiske symptomer. Mange flere end hidtil antaget har problemer med gluten, der stadig ikke har stor bevågenhed i det offentlige sundhedssystem. Derfor er der også mange, der føler sig bedre tilpas, når de spiser glutenfrit. Følsomheden overfor gluten er forskellig fra person til person. Ved tarmsygdommen cøliaki tåles gluten overhovedet ikke. Og er du glutensensitiv, er det godt at gå udenom, men gluten er ikke dårligt, for dem som kan tåle det og langt hovedparten af os tolererer gluten godt. Vælger du glutenfri havregryn, kan du lave de fleste af opskrifterne i bogen her helt fri for gluten. Jeg bager ofte kager uden gluten, ikke mindst fordi nødde- og kokosmel smager rigtig godt! Er der problemer med gluten, er det et must at holde pause med at spise det, hvis du vil have det bedre. Jeg synes, det er fornuftigt, at forsøge at gøre noget ved årsagen til at gluten er et problem, fremfor bare at undgå det. Hos mange mennesker er det nemlig muligt at ændre på sensitivitetsgraden, der ofte kommer af en nedsat fordøjelse, med mangelfuld enzymdannelse, en skæv mikroflora og et belastet immunforsvar. Og det kan der rettes op på. Har du mistanke om, at gluten er et problem for dig, er der et par ting, jeg vil anbefale dig at have fokus på. ER SKURKEN GLUTEN ELLER HVEDE? Oplever du problemer når du spiser gluten (typisk oppustet mave, træthed, hovedpine, væskeophobninger) er det klogt, at finde ud af om det egentlig er gluten, eller specifikt hvede der reageres på. Hvedens særlige glutenindhold eller måske andre stoffer i hveden. Jeg ser hyppigst, at den store problemvolder er hvede. Hvede indgår som ingrediens i et hav af madvarer og færdigretter. Og er næsten at finde i alt vores brød. Ingen tvivl om at indtaget af hvede har ramt tolerencegrænsen hos mange mennesker. Og alt der indtages i for store mængder, kan give problemer og i nogle tilfælde være direkte sygdomsfremkaldende. Hvis der er tale om glutenreaktioner udenfor tarmen, fx i immunsystemet og nervesystemet er det en god idé at tage en professionel behandler med i detektivarbejdet. Er det gluten du reagerer negativt på, er det selvfølgelig bedst at holde sig fra det. Du må holde pause (midlertidigt eller permanent afhængigt af årsag) med både hvede, urhvedesorter (spelt, emmer, enkorn), rug, byg og almindelig havre. Men ren havre kan du spise. Havre indeholder ikke gluten fra naturens side, men fordi havre dyrkes og forarbejdes sammen med hvede, kan det indeholde små rester af gluten. Skal du være helt sikker på ingen gluten, kan du købe havre mærket glutenfri. Det behøver hverken være usundt eller kedeligt at leve glutenfrit, når bare man er opmærksom på at få de næringsstoffer og fibre, der typisk er i korn, fra andre kilder som fx bælgfrugter, nødder og frø. Er det ikke gluten som sådan, men hvede specifikt du reagerer på, kan du formodentlig godt tolerere rug, byg og havre. Og måske urhvede sorterne som enkorn, emmer og spelt. Er det hverken gluten eller hvede, der er den egentlige årsag til dine fordøjelsesgener, kan du i samråd med en dygtig ernæringsterapeut eller biopat/ naturopath undersøge hvilke problemvoldere, der så er årsag til dine gener. Du kan styrke din fordøjelse og i mange tilfælde også din evne til at tåle gluten. I stedet for kun at holde dig fra gluten, kan du vælge at gøre noget ved problemet ved at reparere din tarm og styrke din fordøjelse i samarbejde med en professionel