Skovvangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Transkript

1 Skovvangsskolen Projektkatalog Answers for energy

2 Indholdsfortegnelse 1 Forord Forudsætninger Eksisterende forhold Klimaskærm Brugsvandsinstallationer Varmeinstallationer Ventilationsinstallationer El-installationer inklusiv belysning Køleanlæg Bygningsautomatik Alternativ energi Indeklima Vedligeholdelse Forslag til tiltag Beskrivelse af tiltag Klimaskærm Brugsvandsinstallationer Varmeinstallationer Ventilationsinstallationer El-installationer inklusiv belysning Køleanlæg Bygningsautomatik Alternativ energi Alternative forslag Summering

3 1 Forord Favrskov Kommune har udbudt et ESCO-projekt på deres folkeskoler. I den forbindelse energiscreenes alle kommunens skoler og der opstilles forslag til energirenovering. Nærværende rapport beskriver de forslåede tiltag i på Skovvangsskolen. 1.1 Forudsætninger Favrskov Kommune har givet oplysninger om arealer og energiforbrug mv. disse oplysninger ligger til grund for nedenstående analyse, beregninger og energibesparende forslag, medmindre andet er angivet i de enkelte tiltag. Alle investeringerne angivet i projektkataloget er anlægsinvesteringer. Følgende energipriser er benyttet til beregningerne. Alle priserne er eksklusiv moms. Medie Pris El 1650 kr./mwh Fjernvarme 355 kr./mwh Vand 43,6 kr./m 3 Bygningerne blev inspiceret den 21. januar 2014 Figur 1: Luftfoto af skolen 3

4 2 Eksisterende forhold 4

5 Følgende arealer er oplyst af kommunen og indeholdt i projektet. Bygning Adresse Bygning uden Bygningsareal Garage og Kælder loft og kælder udhuse Skovvangsskolen Minervavej Klimaskærm Bygningerne er oprindeligt udført i teglmursten og hovedparten af facaderne er stadig teglsten. Dog er der påbygget en del klasselokaler mv. udenpå de oprindelige facader. Det forventes ud fra byggeåret at bygningerne er hulmurisoleret. Tagene er ikke efterisoleret og det forventes at de originale tage har ca. 75 mm isolering. Ca % af vinduespartierne i bygningerne er udskiftet, resten er originale vinduer og ruder, som trænger til enten udskiftning eller renovering. Figur 2: Original facade Figur 3: Facade på tilbygning Bygningerne kan betegnes som en tung konstruktion Brugsvandsinstallationer Der er en varmtvandsveksler til den varme brugsvand placeret centralt i bygningen. Veksleren benytter fjernvarme som varmemedie. Cirkulationspumpen til det varme brugsvand er af nye dato. 5

6 Figur 4: Varmtvandsproduktion Cirka halvdelen af toiletterne på skolen er renoveret med nye blandingsbatterier med sensorer og toskylstoiletter. Den resterende del er etskylstoiletter og togrebsblandere. Bruserne i omklædningsrummene er uden tryk, men med central styring. Figur 5: Bruser i omklædningsrum Varmeinstallationer Bygningerne er opvarmet via fjernvarme. Fjernvarmen kommer ind i teknikrummet i kælderen og fordeles herfra til de forskellige områder. Bygningerne er opvarmet med radiatorer. Der er monteret rumfølere i mange af klasselokalerne og motorventiler på radiatorerne. En del af ventilerne er af ældre dato, men der er ikke noget der tyder at der er problemer med funktionaliteten af disse. Dog er der stadig radiatorer, der har manuelle radiatortermostater monteret. I de fleste lokaler er varme setpunktet sat til 20 C. 6

7 Figur 6: Motorventil på radiator, med ufærdig installation Figur 7: Rumføler Varmesystemet er opbygget med shuntgrupper til radiatorerne i de enkelte områder. Der er stadig en del ældre pumper i varmesystemet, som burde udskiftes af både vedligeholdelse og energimæssige årsager, dog er der udskiftet enkelte steder, det virker som af der er udskiftet ved defekt. Motorventilerne er af forskellig alder, type og fabrikat, dog er de primært ældre. Figur 8: En blanding af pumper og ventiler Figur 9: Varmeinstallation i fysiklokale Generelt ser det ud til at varmerørene er dårligt isoleret, men på ældre pumper og ventiler mv. mangler der dog generelt isolering Ventilationsinstallationer I 20 klasselokaler er der installeret et mindre Exhausto VEX anlæg. Anlæggene er koblet på CTS med start/stop funktion, men det er også muligt manuelt at overstyre i klasselokalerne. Det virker ikke som anlæggene kører ret meget, der var kun to anlæg der kørte under inspektionen. Det kunne skyldes anlæggene støjer i lokalerne, især ved opstart. Anlæggene burde udskiftes til nye mindre støjsvage, og mest optimalt flyttes ud på taget. Det ville selvfølgelig give et højere energiforbrug, hvis anlæggene skulle køre efter kravene til ventilation. 7

8 I den del af bygningen, hvor der ikke er installeret VEX er der i mange klasselokaler og gangarealer installeret Airmaster anlæg. En stor del af disse er koblet på CTS-anlægget. I kantinekøkkenet er der installeret VEX anlæg. Dette anlæg kører 24/7 for at holde temperaturerne nede, da der er en del varmeafgivelse fra hvidevarer. Tandlægebygningen er ventileret via et ældre VEX anlæg, placeret i kælderen af hovedbygningen. Fysiklokalerne mv. er ventileret via et Danvent ventilationsanlæg placeret på taget af bygningen. Anlægget er behovsstyret og koblet på CTS-anlægget. Anlægget er af nyere dato, men ikke specielt energieffektivt. Skolekøkkenet er meget dårligt ventileret og overholder ikke kravene til ventilation. Der er et indblæsningsanlæg placeret i håndgerningslokalet og udsugningsventilatorer der er placeret på taget. Det er usikkert om indblæsningsanlægget fungerer. Der er ingen emhætter. Ventilation i sløjdlokalet fungerer ikke. Det gælder både komfort og spånudsug. Indblæsningsventilatoren virker ikke og det var ikke muligt at kontrollere udsugningernes funktionalitet. Ifølge sløjdlæreren er der ikke tilstrækkeligt tryk på spånudsuget. Dette kunne muligvis skyldes forkerte tryk forhold i lokalet pga. den defekte indblæsning. Figur 10: Ventilationsanlæg i klasselokale Figur 11: Ventilationsanlæg i sløjd El-installationer inklusiv belysning Belysningen er udskiftet til T5-armaturer på det meste af skolen. Der er dog stadig enkelte områder, såsom mediateket, der har T8-armaturer. Der er installeret bevægelsessensorer i alle klasselokaler, dog er tavlebelysningen ikke koblet på sensorerne, hvilket resulterer i at de ofte står tændt. Nødbelysningen er en blanding af forskellige skilte, dog har alle lysstofrør som belysningskilde. Udebelysningen er en blanding af standere og vægmonterede lamper. Standerne har natrium pærer og væglamperne sparepærer. 8

9 Figur 12: Belysning i originalt klasselokale Figur 13: Terrænbelysning Figur 14: Køleskab på lærerværelse Figur 15: Ladestation Der er en del køleskabe placeret i diverse lokaler rundt om i bygningerne. Der var en lade kabinetter til bærbare computere på skolen Køleanlæg Der er ingen køleanlæg på skolen Bygningsautomatik Det overordnede CTS-anlæg på skolen er et ældre Honeywell, med en nyere Siemens hovedstation. Næsten alle ventilationsanlæg er koblet på anlægget med start/stop signal. Enkelte anlæg er fuldt styret fra CTS-anlægget. Der er koblet relativ mange rumfølere på anlægget. 9

10 Figur 16: Oversigt CTS Alternativ energi Der er ingen alternativ energianlæg på skolen. 2.2 Indeklima Der blev registret en del utætte døre og vinduer, som kan give anledning til trækgener. Det virker til at der er dårlige ventilationsanlæg i en stor del af lokalerne. Det gælder i både klasselokalerne med VEX, som ikke kører, og også for lokaler med Airmasters. Disse virker ikke til at være tilstrækkelige til at fjerne lugt og fugt fra lokalerne, især de gamle lokaler med Airmasters. I faglokalerne sløjd og skolekøkkenet er der meget utilstrækkeligt ventilation og der burde etableres ny ventilation. Der er ingen ventilation i gymnastikhallen, hvilket kan føre til fugtskader i konstruktionerne. Under inspektionen var det ikke muligt at foretage målinger af PCB, asbest eller radon, men grundet nogle af bygningernes alder kan det ikke udelukkes at dette kan forekomme. 2.3 Vedligeholdelse Der er stadig en del ældre døre og vinduer, som burde udskiftes til nye. Hvis vinduerne ikke udskiftes burde alle vinduerne gennemgås og renoveres, således at det sikres at de er funktionelle 10

11 Undercentralerne i CTS-anlægget er nedslidte og burde udskiftes eller gradvist migreres til nye. Det må forventes at de eksisterende undercentraler ikke kan services optimalt i løbet af nogle få år. Det var ikke mulig at undersøge tilstanden af tagene pga. sne ved inspektionen, dog er tagene dårlig isoleret. Og det ville give mening at efterisolere dem inden der monteres eksempelvis nye ventilationsanlæg på taget. Besparelsen ved at efterisolere tagene kan dog ikke alene betale for en efterisolering, men der vil også være en vedligeholdsmæssige gevinst, da der kommer nyt tagpap på tagene. 11

12 3 Forslag til tiltag 12

13 3.1 Beskrivelse af tiltag I det følgende kapitel er de foreslåede tiltag beskrevet, samt de forventede konsekvenser tiltagene vil have på bygningerne og indeklimaet. De årlige besparelser i tabellerne er for det første år Klimaskærm Der udskiftes i alt 544 vinduer, hvilket vil give både en energi- og vedligeholdsmæssig gevinst. Dørpumperne, låsene og tætningslisterne i dørene i bygningen gennemgås og udskiftes hvis nødvendigt. De gamle ovenlyskupler i tandlægen og aulaen udskiftes til nye lavenergikupler. Der udskiftes i alt 28 kupler. [MWh el m 3 ] Årlig besparelse [kr.] vinduer Varme:128, Gennemgang af yderdøre Varme: 6, ovenlyskupler Varme: 7, Brugsvandsinstallationer Ældre etskylstoiletter udskiftes til nye 3/6 l toskylstoiletter. Der udskiftes i alt 25 stk. Der udskiftes togrebsblandere på 30 håndvaske på toiletterne til Gustavberg Nautica armaturer. Disse indstilles til en maks. temperatur på 35 ºC. Temperaturerne i varmtvandsbeholderne optimeres, således temperaturerne sænkes til 55 C. Installation af tryk på brusere i omklædningsrum. Rør og andre komponenter omkring varmtvandsveksleren efterisoleres. Besparelsen herved ligger under teknisk isolering i kapitlet Varmeinstallationer. etskylstoiletter togrebsblandere Installation af tryk på bruser [MWh el m 3 ] [kr.] Vand: 92, Varme: 4,36 Vand: 92,65 Varme: 1,74 Vand: 84,

14 3.1.3 Varmeinstallationer Ældre og nedslidte motorventiler udskiftes til nye hurtigt reagerende SMG motorventiler. Dette gælder for både varmesystemet, ventilation og varmt brugsvand. Derudover indreguleres varmesystemet så det sikres, at der er de rigtige vandmængder til rådighed alle steder i varmesystemet. Der udskiftes 11 stk. pumper i varmesystemet. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Derudover sikres det, at alle pumperne slukker, når der ikke er behov. De steder der mangler teknisk isolering, efterisoleres så isolering lever op til gældende standard. Det gælder både for rør, ventiler og pumper mv. på varmesystemet og det varme brugsvand. motorventiler og indregulering af varmesystemet pumper varme og ventilation [MWh el m 3 ] Årlig besparelse [kr.] Varme: 45, El: 2, Teknisk isolering Varme: 18, Ventilationsinstallationer Der installeres fugtstyring på Airmasterne der betjener omklædningsrummene. Det kan også være med til at forhindre fugtskader at Airmasterne vil blive frigivet til ventilation, hvis fugtigheden bliver for høj udenfor den normale driftstid. Der udskiftes to stk. pumper til varmefladerne på ventilationsanlæggene. Der udskiftes til energirigtige kvalitetspumper, som f.eks. Grundfos eller Wilo. Besparelsen og investering ligger under pkt Varmeinstallation. Installation af fugtføler i omklædningsrum Årlig besparelse [MWh el m 3 ] Varme: 2,05 El: 0,55 Årlig besparelse [kr.] El-installationer inklusiv belysning Tavlebelysningen i klasselokalerne kobles på den eksisterende bevægelsessensor, således det også slukker når der ikke er aktivitet i lokalerne. Det sikres at sensorerne har en fornuftig efterløbstid. 14

15 Belysningen i det pædagogiske center udskiftes til nye T5-armaturer med bevægelsessensor. Der installeres bevægelsessensorer i depoter, gang og kontor mellem aulaen og det pædagogiske center. Hovederne på udendørsbelysningsstanderne udskiftes til nye energieffektive, enten LED eller kompaktrørshoveder. Der udskiftes otte køleskabe i bygningerne og to kummefryser. Der udskiftes til minimum A + køleskabe og frysere. Det bestræbes, at finde køleskabe og frysere i samme størrelse som de eksisterende. [MWh el m 3 ] [kr.] Belysning El: 4, udebelysningen hvidevarer El: 1, El: 2, Køleanlæg Ingen tiltag Bygningsautomatik Der optimeres på temperatur og driftstider på varmeanlægget og ventilationsanlæg. Der optimeres så der så vidt muligt opnås optimale temperaturer for undervisning og energiforbrug. Nogle af disse besparelser ligger under de enkelte komponentafsnit fx varme og ventilationsinstallationer. De eksisterende undercentraler i CTS-anlægget er nedslidte og ikke tidssvarende. Det vil kun være et spørgsmål tid inden anlægget ikke længere kan vedligeholdes og serviceres, derfor udskiftes disse. Der er dog ikke markante energibesparelser ved udskiftning af undercentralerne. Optimering af temperatur og driftstider undercentraler på CTS [MWh el m 3 ] Varme: 26,71 El: 2,69 [kr.]

16 3.1.8 Alternativ energi Solcellerne er ikke længere en del af ESCO-projektet, pga. af lovændringerne på området. 3.2 Alternative forslag Der er i en del lokaler utilstrækkeligt med ventilation. I klasselokalerne skyldes det primært at ventilationsanlæggene ikke kører så meget som de burde. Det anbefales at anlæggene udskiftes til nye. Enten ved én til én udskiftning eller til nye decentrale anlæg placeret på tagene. Den sidste løsning vil være den bedste indeklimamæssigt. Ventilationen i skolekøkkenet er ikke tilstrækkelig og burde udskiftes. I den forbindelse anbefales det at der også installeres emhætter. Ventilationen i sløjdlokalet fungerer ikke og burde udskiftes til nyt ventilationsanlæg der kan fungere sammen med spånudsugningen. Der er ingen ventilation i gymnastiksalen. Det burde installeres både af indeklima og bygningstekniske årsager. Der anbefales at der installeres ventilation i de klasselokaler hvor der ikke er i forvejen for at forbedre indeklimaet. ventilation i 19 klasser med VEX anlæg Installation af ventilation i skolekøkken Installation af ventilation i sløjd Installation af ventilation i gymnastiksal Installation af ventilation i klasser [MWh el m 3 ] Årlig besparelse -16, , , , ,

17 4 Summering Summeringen er uden tiltagene i kapitlet øvrige forslag Årlig besparelse Varme: 241 MWh El: 14 MWh Vand: 270 m 3 Økonomisk årlig besparelse kr. Simpel tilbagebetalingstid 40,3 år Anlægsinvestering kr. CO 2 reduktion 68,8 ton 17