Akkrediteringsrapport. Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design

Transkript

1

2

3

4

5 Akkrediteringsrapport Ny kandidatuddannelse i it-didaktisk design Uddannelsen omhandler it s betydning for læring. Den studerende vil opnå viden om didaktiske teorier og viden om, hvordan man opbygger it-baserede lærings- og undervisningsmaterialer, it-støttede læringsplatforme samt spilbaserede læringsprodukter. Kandidater i it-didaktisk design forventes at finde ansættelse som underviser, kompetenceudviklingskonsulent i uddannelses- eller Human Ressource afdelinger, udvikler inden for uddannelses- og videnservicebranchen (fx i forlagsvirksomhed) eller rådgiver om it-understøttelse i organisationer. Uddannelse (ansøgte titel): Cand.pæd. i it-didaktisk design Universitet: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Sagsbehandling afsluttet: Bilag: Sagsbehandlingsskema

6 Indstilling til Akkrediteringsrådet Det faglige sekretariats indstilling og begrundelse Kandidatuddannelsen i it-didaktisk design indstilles til positiv akkreditering. Indstillingen er baseret på følgende: Forskningsbasering Det er sandsynliggjort, at uddannelsen er forskningsbaseret, da underviserne er aktive forskere, og uddannelsen kan trække på flere forskningsprojekter. Uddannelsens samfundsmæssige relevans En række aftagere har givet udtryk for, at der er et behov for uddannelsen. Der er sandsynliggjort, at der et behov for viden om ITs betydning for læring. Der eksisterer ikke lignende uddannelser, som i samme grad omhandler den didaktiske dimension af it. Faglig progression Det er sandsynliggjort, at der er intern faglig progression i uddannelsen. Der er til dels sandsynliggjort, at der er faglig progression i forhold til de adgangsgivende uddannelser. Særlige forhold Der er søgt om at få godkendt en suppleringsuddannelse i it-didaktisk design.

7 Hvad har været væsentligt for vurderingen og indstillingen? Det samfundsmæssige behov er belyst ved en aftagerundersøgelse blandt 28 aftagere. I høringen indgår fagforeninger og andre interesseorganisationer primært fra uddannelsessektoren. Aftagerne var positivt indstillet over for uddannelsens indhold og mente, at der er behov for uddannelsen. Derudover understøttes behovet af konklusioner i forskellige rapporter. Undersøgelsen Virtual Models of European Universities (udført af Rambøll Management) forudsiger, at udbuddet af e-learning vil stige. I CERIs (Centre for Educational Research and Innovation) rapport om brugen af e-learning i uddannelsesinstitutioner fra tretten lande fremhæves det, at e-learning vil kunne forbedre undervisningen og de studerendes læring. I ansøgningen er der udførligt redegjort for, at uddannelsen adskiller sig fra de eksisterende uddannelser. Der nævnes bl.a. følgende uddannelser: Kandidatuddannelsen i it og læring, organisatorisk omstilling (ASB og AU) omhandler primært organisatorisk læring. I kandidatuddannelsen i humanistisk informationsvidenskab (SDU) er der et mindre fokus på didaktik og større fokus på programmering. I masteruddannelsen i Informations- og kommunikationsteknologi og Læring (AAU, AU, DPU, CBS, RUC) indgår der ikke i samme grad didaktisk teori og design. Dertil kommer, at uddannelsen er forskningsbaseret. Uddannelsen er baseret på et aktivt forskningsmiljø, som deltager i et internationalt forskningsprojekt og 19 nationale forskningsprojekter. Heraf er 6 projekter på tværs af uddannelsesinstitutionerne. Aktive forskere har været med til at tilrettelægge uddannelsen og skal også varetage undervisningen. Endelig vurderes det, at det er sandsynliggjort, at der er faglig progression i uddannelsen internt, da der er progression mellem uddannelsens moduler. Det vurderes, at den faglige progression i forhold til de adgangsgivende uddannelser er sandsynliggjort for professionsbachelorerne, hvorimod det ikke er tilfældet for universitetsbachelorerne. Der stilles ikke krav til, at universitetsbachelorer har viden om didaktik og læring ved optagelse på kandidatuddannelsen i it-didaktisk design.

8 Indstilling til Universitets- & Bygningsstyrelsen Titel indstilling Ansøger søger om følgende titel: Dansk titel: cand.pæd. i it-didaktisk design Engelsk oversættelse: Master of Arts(Education) in ICT-based educational design Titelvalget foreslås imødekommet. Adgangskrav Universitetsbachelor eller en professionsbachelor inden for det pædagogiske, merkantile og tekniske felt med bachelorprojekt inden for it/læring og/eller didaktik. Såfremt suppleringsuddannelsen i it-didaktisk design godkendes, vil den også kunne give adgang til kandidatuddannelsen i it-didaktisk design. Adgangskravene foreslås imødekommet. Uddannelsens normerede studietid 120 ECTS Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Ansøger foreslår takst 3. Det forslås, at uddannelsen får takst 1. Der er en klar overvægt af fag, som falder ind under takst 1. Der er et enkelt fag, Teknologiworkshops, som kan indplaceres under takst 3. Eventuel maksimumsgrænse for optag på uddannelsen Maksimumsgrænse er ikke angivet. Suppleringsuddannelse til kandidatuddannelsen i it-didaktisk design Danmarks Pædagogiske Universitet (Aarhus Universitet) har samtidig søgt om at få akkrediteret og godkendt en suppleringsuddannelse til kandidatuddannelsen i it-didaktisk design. Formålet med en suppleringsuddannelse er at kvalificere ansøgere til at opfylde adgangskravene til en kandidatuddannelse. For kandidatuddannelsen i it-didaktisk design gælder det, at professionsbachelorer inden for det pædagogiske, merkantile eller tekniske felt med bachelorprojekt inden for it/læring og/eller didaktik kan søge direkte ind på kandidatuddannelsen. Suppleringsuddannelsen er tiltænkt følgende ansøgere: Professionsbachelorer, som ikke er uddannet inden for det pædagogiske, merkantile eller tekni-

9 ske felt Mellemlange videregående uddannelser som ergoterapeut, ernærings- og husholdningsøkonom, folkeskolelærer, fysioterapeut, jordemoder, pædagog, socialrådgiver eller sygeplejerske. Designuddannelsen (grunduddannelsen). En suppleringsuddannelse er normeret til 30 ECTS. I den faglige vurdering skal der tages stilling til, om de studerende via suppleringsuddannelsen kan opnå de kompetencer, som de mangler (i forhold til de professionsbachelorer, der kan søge direkte ind) og om det er muligt at opnå de nævnte kompetencer i løbet af 30 ECTS. I ansøgningen indgår et udkast til studieordningen for suppleringsuddannelsen. Suppleringsuddannelsen omfatter to kurser: Læring og it-didaktisk design samt Videnskabsteori og forskningsmetoder i et it-didaktisk perspektiv. I kandidatuddannelsen indgår to lignede kurser: It og læring samt Videnskabsteori og forskningsmetoder. Af studieordningerne fremgår det ikke, at der er klar niveauforskel mellem kurserne på kandidatuddannelsen og suppleringsuddannelsen. Kurserne vurderes at have et stort set identisk fagligt indhold. Ud fra de indsendte studieordninger for hhv. kandidatuddannelsen og suppleringsuddannelsen er det tvivlsomt, om suppleringsuddannelsen kan blive akkrediteret positivt i sin nuværende form. Der er efterfølgende indhentet supplerende dokumentation om suppleringsuddannelsen. I det supplerende materiale har ansøger sandsynliggjort, at fagene på suppleringsuddannelsen er relevante for målgruppen, og at fagene giver de studerende de kompetencer, de mangler. Ansøger har også sandsynliggjort, at der er en klar niveauforskel mellem fagene på suppleringsuddannelsen og fagene på kandidatuddannelsen. Det vurderes derfor, at der er faglig progression mellem suppleringsuddannelsen og kandidatuddannelsen. Der henstilles til, at kursusbeskrivelserne i de gældende studieordninger ændres, så det klart fremgår, at der er forskel på fagene på de to uddannelser. Det bør fremgå af fagenes titler, indholdsbeskrivelse og kompetencebeskrivelse. Udkastet til studieordningen opfylder kravene hertil, som de er fastsat i BEK nr. 515, 27. På baggrund af det supplerende materiale indstilles suppleringsuddannelsen til positiv akkreditering. Akkrediteringen af uddannelsen er sket inden for rammerne af den tjek-liste, som universiteternes rektorer har modtaget primo september fra ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen i Danmark. Her fremgår det, hvilke minimumskrav ansøgningerne skal leve op til, og det fremgår hvilke overordnede kriterier, der ligger til grund for akkrediteringen. Ud over bekendtgørelses- og legalitetsforhold er det specielt uddannelsens samfundsmæssige relevans, dens forskningsbasering og uddannelsens faglige progression.