God sagsbehandlingspraksis. Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger
|
|
- August Karlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 God sagsbehandlingspraksis Ledernetværk for de kommunale børne- og familieafdelinger
2 Netværket for kommunale ledere i Børne- og Familieafdelingerne er etableret af Velfærdsministeriet, Servicestyrelsen og KL. God sagsbehandlingspraksis er det andet af fem temaer, som behandles på regionale netværksmøder i 2007 og Inspirationshæftet indeholder en opsamling på de drøftelser, der har været på netværksmøderne og fremhæver eksempler på praksis i kommunerne.
3 Hvorfor på dagsordenen? Sagsbehandling er en kerneopgave i en børne- og familieafdeling. Sagsbehandlingen er de processer, der starter, når det er besluttet, at der skal igangsættes en undersøgelse af barnet, til der er truffet en afgørelse om indsatser og udarbejdet en handleplan og til den løbende opfølgning på indsatsen. God sagsbehandlingspraksis er, når disse processer fører til, at barnet får lige præcis den støtte og hjælp, det har behov for. Den bedst mulige støtte og hjælp til barnet er på alle måder det mest skånsomme for barnet og er ud fra samfundets synsvinkel den bedste måde at anvende ressourcerne på. Til at understøtte den gode sagsbehandlingspraksis, er der en række lovgivningsmæssige krav, der skal overholdes. Det er en ledelsesmæssig opgave at sikre god sagsbehandlingspraksis. Det forudsætter dialog mellem lederen og medarbejderne om, hvad der kendetegner god kvalitet i sagsbehandlingen og hvordan kvaliteten sikres i den daglige praksis. Et element heri er, at medarbejderne benytter fælles faglige metoder og standarder for sagsbehandlingen. Her er det vigtigt, at både metoder og standarder opleves som nyttige og meningsfulde for medarbejderne og at de understøtter og kvalificerer det socialfaglige arbejde. Ledelse af forandringer Dialog omkring udvikling af den gode kvalitet i sagsbehandlingen handler først og fremmest om at sætte fælles mål og standarder. Men kvalitet er ikke en stationær størrelse - det er noget, der ændres over tid. Derfor handler kvalitetsudvikling om løbende at udvikle praksis og at gøre tingene på nye måder. Det er lederens opgave at gå foran og at lede disse forandringer. Input til denne ledelsesopgave udgør første omdrejningspunkt i inspirationshæftet. ICS Integrated Children s System Dialog omkring udviklingen af den gode sagsbehandling handler om at skabe enighed om, hvordan man griber sagsbehandlingen an. Sagsbehandlingen skal afspejle en socialfaglig tilgang. ICS er en socialfaglig metode til at løfte kvaliteten i sagsbehandlingen. Erfaringer med ICS udgør det andet omdrejningspunkt i inspirationshæftet.
4 Mulige svar og løsninger med forandringsledelse At lede forandringer er en stor ledelsesmæssig udfordring, og der er mange elementer i forandringsledelse, man som leder skal være opmærksom på. Kaospilot eller tryghedsnarkoman? Forandringer opleves forskelligt af medarbejdere. Lederen skal derfor være bevidst om, at det, som for nogle medarbejdere virker som en attraktiv ændring, for andre kan virke som et stort tab. Og at det, som for nogle opfattes som en mindre forandring, for andre kan opleves som en meget voldsom forstyrrelse. hvor der er sket store forandringer af praksis, kan der være behov for ro og tryghed i en periode, så organisationen og menneskene i organisationen kan finde balancen og nyt fodfæste. Det stiller krav til, hvordan lederen tænker ledelse og forandringer. Mange kommuner har et ønske om at skabe mere ensartede sagsbehandlingsprocedurer. Det har bl.a. været et vigtigt element i de kommunesammenlægninger, som er sket. Samtidig har lovgivningen virket som en tilskyndelse til dette. Det gælder for organisationer, som for mennesker, at det er vigtigt at finde en balance mellem det kendte og det ukendte mellem orden og kaos. Efter en periode, Lederens dobbelte landskab Lederen arbejder i en form for dobbelt-landskab, hvor man både styrer efter målet og leder processen. Ledelsesprocessen præges af: det intuitive det subjektive og irrationelle det empatiske menneskesyn og filosofi Proces Ledelsesprocessen præges af: det analytiske det objektive og rationelle ledelseskoncepter og styringsteknologier Mål
5 Når lederen skal udvikle og forandre den eksisterende sagsbehandlingspraksis, er det vigtigt at kunne håndtere både den del af forandringsprocessen, som handler om at sætte nye mål for sagsbehandlingskvaliteten, og at kunne tilrettelægge en god proces hen mod de nye mål. Mens det at formulere præcise mål for den gode sagsbehandling kan foregå som en mere analytisk proces og ved brug af forskellige styringsværktøjer, vil selve tilrettelæggelsen og gennemførelsen af de nødvendige forandringsprocesser for at nå målet, være en mere irrationel og uforudsigelig proces. Lederen - og det at lede - bliver i denne del af forandringsprocessen det vigtigste værktøj. Sproget som et vigtigt ledelsesværktøj Sproget er et meget vigtigt ledelsesværktøj. Som leder skal man være bevidst om, hvordan man bruger sproget i forbindelse med forandringer i organisationen hvordan forandringen tales om i organisationen. Det er vigtigt, at lederen igennem sproget det verbale og non-verbale udtrykker, hvad det er forandringen positivt skal bidrage til i stedet for, hvilke negative ting forandringen skal forhindre. Et eksempel på, hvordan sproget kan gøre en forskel Personalet i afdelingen er samlet for at drøfte et forslag til en ny måde at fordele sagerne mellem medarbejderne. Forslaget er fremkommet efter et længere forløb, som har involveret både ledelse og medarbejdere. Lederen er klar over, at der blandt medarbejderne er nogle, som er bekymrede for, hvad forslaget vil indebære for deres hverdag. Lederen har i sin forberedelse til mødet analyseret, hvad det er for bekymringer, som forslaget vil blive mødt af og vælger at bruge sproget til at forholde sig til bekymringen uden at tale bekymringerne op. På mødet siger lederen: Vi har talt om, hvordan vi kan fordele sagerne på en ny og bedre måde, så vi i fællesskab får løst afdelingens opgaver. Vi vil alle gerne have mere tid til at tale med børnene og forældrene og også mere tid til vores samarbejdspartnere. Vores forslag om en ny måde at fordele sagerne på, skal give mere tid til det, som vi alle gerne vil have mere af. Forslaget går ud på En mere uforberedt og ureflekteret sætning kunne lyde således: Vi har længe talt om at fordele sagerne på en ny og anderledes måde. Jeg ved, at der er flere af jer, som er bekymret for, hvad en ny sagsfordeling vil betyde for jeres arbejde. Jeg vil godt understrege, at den nye sagsfordeling ikke vil give mere arbejde og en dårligere kvalitet i sagerne. Forslaget går ud på...
6 Problemer kan forstås som vores frustrerede drømme og håb Bjarne Agerlin Agerlin Consult De to eksempler viser, hvordan sproget kan få meget stor betydning for, hvordan medarbejderne oplever de forslag, som ledelsen ønsker at drøfte. Den første sætning udvider medarbejdernes blik for, hvad de kan få af gevinster ved forandringen. Den anden sætning fastholder et negativt billede af forandringen mere arbejde og dårlig kvalitet. Selvom lederen understreger, at der ikke bliver tale om mere arbejde og dårligere kvalitet, er det dét billede, som medarbejderne sidder tilbage med efter mødet. Vi mennesker kan nemlig ikke danne ikke-billeder! Lad problemerne komme frem i lyset! Det er vigtigt, at man som leder kan rumme at lytte til medarbejdernes frustrationer og frygt i forbindelse med forandringsprocesser. I stedet for at opfatte medarbejdernes frustrationer som udtryk for modstand mod forandringen, kan det være nyttigt for forandringsprocessen at se frustrationer som udtryk for ønske om at bevare det bedste af det bestående og som uforløste drømme om, hvordan det kunne være! Medarbejdere skal derfor kunne komme til orde med deres frustrationer og med deres drømme og håb, og lederen skal bruge disse til at finde frem til, hvor der hos medarbejderne er energi i forhold til forandringer af det bestående. Det er fremtiden, som er til forhandling De uforløste drømme og håb knytter sig til fremtiden. Derfor må forandringsprocesserne se fremad og ikke tilbage. Alt for meget fokus på fortiden spænder ben for forandringer i fremtiden. Det skyldes ikke mindst, at vores analyse og diskussion af fortiden ofte handler om, hvorfor vi gjorde som vi gjorde, hvorfor vi ikke vidste bedre og hvem der er skyld i, at det gik som det gik. Det er med til at forstyrre forandringsprocessen og skabe konflikter mellem de medarbejdere, som står for det nye og de medarbejdere, som opfattes som ansvarlige for det gamle. Hvis denne type konflikter skal undgås, er det vigtigt, at alle respekterer, at fortiden og nutiden ikke er til forhandling. At det alene er fremtiden, som skal forhandles og som kan ændres. Fortid Erfaringer Historier Viden og visdom Livet som læreplads Personlige facitlister Nutid Oplevelserne i nuet Fremtid Drømme og håb Visioner Forventninger Mål og ledestjerner
7 Selvom det er fremtiden, der er til forhandling, er det meget vigtigt at tage udgangspunkt i det kendte nu et i drøftelsen af, hvad der skal kendetegne den gode sagsbehandlingskvalitet i fremtiden. Der er tre vigtige trin i den gode forandringsproces, nemlig: 1. At forstå. Tal højt om det kendte, vent med det nye. Fokuser på, hvad der fungerer godt i dag og på, hvordan vi kan gøre mere af det, som vi allerede er gode til. 2. At forestille. Tal højt om de fremadrettede muligheder om drømmene og håbene. Fokuser på de nye muligheder og uforløste potentialer, som vi gerne vil udvikle. 3. At skabe. Tal højt om, hvordan vi når det, vi gerne vil i fremtiden. Fokuser både på det, som vi allerede er gode til og det nye. I forbindelse med netværksmøderne har der været peget på flere elementer, som kan bidrage til at udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen. Boksen nedenfor beskriver kort nogle af de forskellige forslag, som har været drøftet på møderne. Udarbejdelse af fælles skemaer og skabeloner for undersøgelse og handleplan I mange kommuner har man gode erfaringer med at udarbejde fælles skemaer og skabeloner for undersøgelse og handleplan. De fælles skemaer og skabeloner er med til at sikre en mere ensartet sagsbehandling og fungerer ofte som en strukturering af sagsforløbet. Desuden er det med til at sikre, at kommunen lever op til de formelle regler om samtykke, klagevejledning mv. Løbende sagsrevision Mange ledere har gode erfaringer med løbende at gennemgå et udsnit af de aktuelle børnesager. Sagsgennemgangen fokuserer både på, om de formelle regler er overholdt og om de lever op til afdelingens egne kvalitetsnormer. Mange ledere har gode erfaringer med at bruge tjeklister, som konkretiserer, hvilke kvalitetsregler og -normer sagerne vurderes ud fra. Det er med til at tydeliggøre, hvad lederen lægger vægt på i kvalitetsmålingen, og kan desuden bruges af medarbejderne som et selvevalueringsredskab. Faglig sparring og supervision Mange ledere bruger faglig sparring eller supervision, som metoder til at sikre kvaliteten i sagsbehandlingen. Ofte er det lederen selv, som står for den faglige sparring af medarbejderne, men i nogle kommuner har man også gode erfaringer med at udpege faglige konsulenter eller områdeledere, som varetager den faglige sparring af medarbejderne. Den løbende sagsgennemgang kan bidrage med viden om, hvor der er behov for særlig fokus enten i hele afdelingen eller for den enkelte medarbejder. Den faglige sparring kan på denne måde blive mere målrettet og fokuseret.
8 Fordeling af sagerne I nogle kommuner har udviklingen af kvaliteten i sagsbehandlingen fået betydning for, hvordan man fordeler sagerne. En ny måde at fordele sagerne på kan få betydning for kvaliteten i sagsbehandlingen på flere måder. Dels kan en ny sagsfordeling sikre, at arbejdsbyrden fordeles mere hensigtsmæssigt i forhold til medarbejderne, og dels kan en ny sagsfordeling ske ud fra faglige hensyn om at samle forskellige sagstyper eller arbejdsprocesser hos få medarbejdere og derved øge specialiseringen. Sagsantallet Flere kommuner har opstillet mål for, hvor mange sager den enkelte medarbejder kan have i sin sagsportefølje. Nogle kommuner har i den forbindelse skelet til de anbefalinger, som Socialrådgiverforeningen er kommet med, mens andre kommuner har opstillet egne mål og standarder ud fra en vurdering af sagstyngde og -kompleksitet. Bestiller og udfører Nogle af de kommuner, som har valgt at sondre mellem bestiller og udfører, har brugt dette til at kvalificere sagsbehandlingen. Ved at fokusere på rollen som bestiller, er der sket en tydeliggørelse af opgaven med at undersøge og beskrive barnets behov, uden at skulle forholde sig til de mulige tilbud og løsninger. På denne måde bliver sagsbehandlingen mere målrettet og fokuseret. Mulige svar og løsninger ICS som fælles faglig metode ICS betyder Integrated Children s System og er en udløber af DUBU projektet (Digitalisering Udsatte Børn og Unge). ICS er en systematisk og helhedsorienteret sagsbehandlingsmetode. Systematikken i ICS understøtter et skarpt fokus på barnets udvikling (behov), forældrekompetencer (ressourcer) og barnets familieforhold (omgivelserne). Systematikken illustreres i en ICS-trekant. ICS-trekanten og hovedelementerne i ICS er beskrevet nærmere på Roskilde, Silkeborg og Middelfart er nogle af de kommuner, som har været med i udviklingen af DUBU og som har høstet erfaringer med at bruge ICS som en fælles faglig metode i børnesagsbehandlingen. Gevinster ved ICS på alle niveauer En af de væsentligste erfaringer med ICS har været, at ICS giver et fagligt og metodisk stærkere fodfæste for både ledere og medarbejdere på børne- og familie-
9 området. ICS bidrager både med systematik til sagsbehandlingen, men kvalificerer også de enkelte dele af sagsbehandlingsprocessen bl.a. gennem brug af fælles guidelines og redskaber. I Roskilde Kommunes Familieafsnit er ICS blevet brugt aktivt i forbindelse med kommunesammenlægningen. Alle medarbejdere har været på et 3 dages kursus, for at skabe en bedre socialfaglig fællesforståelse i arbejdet med udsatte børn og unge. ICS har også været brugt som afsæt til en mere systematisk tilgang til, hvem i den øvrige kommunale organisation, det er relevant at inddrage, så indsatsen kører i én retning og det fælles ansvar for de udsatte børn og unge fastholdes. For borgerne er gevinsten i ICS, at det giver en fælles ramme om undersøgelsesarbejdet på tværs af medarbejdere og skaber klarhed over, hvilke forskellige elementer der fokuseres på i undersøgelsesarbejdet. ICS-trekanten gør det muligt at visualisere og konkretisere undersøgelsesprocessen og medarbejderne oplever mere forståelse og mindre modstand hos børnene og forældrene, fordi dialogen bliver mere konkret. I Middelfart Kommune har det eksempelvis hjulpet til at løse en vanskelig sag med en mor. Da kommunen tog udgangspunkt i ICS-metoden i stedet for den mere traditionelle undersøgelsesmetode, oplevede de, at moren følte sig bedre hørt og forstået, fordi beskrivelsen kom hele vejen rundt om hende og hendes barns situation. Det åbnede døre, så der kunne iværksættes hjælp til barnet og familien. For politikerne i Silkeborg Kommune har gevinsten været, at ICS bruges som et konkret redskab til at gennemføre den sammenhængende børnepolitik på tværs af faggrupper og sektorer. Det giver politikerne indblik i, hvordan børnene, de unge og deres familier bliver mødt af de kommunale medarbejdere. ICS påvirker det at lede De kommuner, som allerede har gjort sig erfaringer med ICS har alle oplevet, at det får stor betydning for det at lede børne- og familieområdet, når man vælger at bruge en bestemt socialfaglig metode. ICS stiller krav til, at lederen: får alle medarbejdere med på vognen. Hvis ICS skal gøre en forskel, skal alle medarbejdere i afdelingen ville det! selv går foran, som et godt eksempel. ICS er ikke bare en metode, men også en tænkemåde, som lederen selv skal stå som en tydelig repræsentant for kan opmuntre og engagere, når gejsten er dalende. Engagementet og fokus er ofte størst i begyndelsen af en forandringsproces. Skal ICS integreres som en arbejdsmetode, skal lederen fortløbende kunne opmuntre og engagere! kan vise, hvordan ICS helt konkret gør en forskel for både børn og familier, medarbejdere og samarbejdspartnere. bidrager til, at rammerne understøtter ICS-metoden, hvilket kræver opbakning fra både den politiske og administrative ledelse i kommunen.
10 Servicestyrelsen Skibhusvej 52 B 5000 Odense C Tlf.: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereSvendborg Kommune. Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen. Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde.
Svendborg Kommune Udviklingsplan for 2019 i Familieafdelingen Kvalitet i sagsbehandlingen og Tværgående samarbejde. Børn, Unge, Kultur og Fritid Familie og Uddannelse Centrumpladsen 7, 1. sal 5700 Svendborg
Læs mereImplementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde
Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereUdsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar
Udsatte BØRN og UNGE - et fælles ansvar CS U D V I K L I N G S M Æ S S I G E B E H O V F O R Æ L D R E K O M P E T E N C E R F A M I L I E F O R H O L D Information til kommunale samarbejdspartnere om
Læs mereImplementeringsvejledning. Signs of Safety
Implementeringsvejledning Signs of Safety 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledningen?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl: Det
Læs mereVejledning til ansøgning om et Task Force forløb
Vejledning til ansøgning om et Task Force forløb Ansøgningsfrist 8. februar 2019 Indhold Indledning... 1 Forventede resultater... 1 Om Task Force forløbet... 2 Analysefasen... 2 Udviklingsfasen... 3 Afslutning
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 14. december 2016 kl. 12
Social- og Indenrigsministeriet Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et Task Force forløb Ansøgningsfrist d. 14. december 2016
Læs mereWorkshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs mereSyv sigtepunkter for implementering af ICS Integrated Children s System
Syv sigtepunkter for implementering af ICS Integrated Children s System Barnets udviklingsmæssige behov Barnets velfærd Forældreko Familieforhold - familie og omgivelser ICS De syv sigtepunkter for implementering
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereSTANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE. Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast)
STANDARDER FOR ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken (udkast) Revideret 2016 Indhold Indledning...2 Målgruppe...2 Indsatser på dagtilbudsområdet...3
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Indhold Forord... 2 Vision... 2 Værdier... 2 Livsmod... 2 Rodfæstethed... 3 Respekt for forskellighed... 3 Handlekraft... 4 Fælles grundlag for arbejdet med børn... 5 779-2016-10861
Læs mereStrategi for det specialiserede socialområde for voksne
Strategi for det specialiserede socialområde for voksne Forord Denne strategi er gældende for hele det specialiserede socialområde for voksne. Strategien er blevet til i forlængelse af, at der er gennemført
Læs merePræsentation af Task Forcens analyse Halsnæs Kommune
Præsentation af Task Forcens analyse Halsnæs Kommune Onsdag den 25. september 2013 Dagsorden for præsentationen 1. Præsentation af Task Forcen 2. Analysens opbygning 3. Præsentation af resultaterne af
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereKøbenhavns Kommune - Socialforvaltningen. Opsummering af Kvalitet & Lærings arbejde 2011/2012
Københavns Kommune - Socialforvaltningen Opsummering af Kvalitet & Lærings arbejde 2011/2012 Til Socialudvalget, september 2013 Indledning og rammesætning Et godt myndighedsarbejde har afgørende betydning
Læs mereIn a gentle way, you can shake the world. - Gandhi
Marie Ørum Schwennesen In a gentle way, you can shake the world - Gandhi Skal 2015 blive dit bedste arbejdsår - nogensinde? På de næste sider serverer jeg 10 refleksioner for dig, som kan gøre dit arbejdsår
Læs mereTværfaglige muligheder og forhindringer. Workshop 2 ved ICDP-konferencen, 4. oktober 2018 Annie Røn og Anders Fløjborg
Tværfaglige muligheder og forhindringer Workshop 2 ved ICDP-konferencen, 4. oktober 2018 Annie Røn og Anders Fløjborg Kommunalt fokus på tværfagligt samarbejde: Aalborg: Sammen kan vi mere - vægter et
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereUdviklingsplan for det specialiserede børneområde
Udviklingsplan Center for Familie og Forebyggelse 9. januar 2017 Forord Denne udviklingsplan tager afsæt i analyserapport fra Socialstyrelsens Task Force på det specialiserede børneområde, der er offentliggjort
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereI Frederiksberg Kommune, Familieafdelingen, arbejdes der ud fra tankegangen i Integrated Children System i myndighedssagsbehandlingen.
Familieafdelingens Socialfaglige metode. I Frederiksberg Kommune, Familieafdelingen, arbejdes der ud fra tankegangen i Integrated Children System i myndighedssagsbehandlingen. På basis af engelske og svenske
Læs mereSTANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
Læs mereHjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik
Hjørring Kommunes Indsats- og Anbringelsespolitik 2016-2018 Lovgivningsmæssig baggrund Januar 2006 trådte Anbringelsesreformen i kraft. Anbringelsesreformen havde fokus på at styrke det faglige grundlag
Læs mereVoksenudredningsmetoden.
Voksenudredningsmetoden. Pjece om metoden Maj 2011 1 Voksenudredningsmetoden en ny metode til sagsbehandling og udredning på handicap- og udsatte voksneområdet Socialministeriet og KL har udviklet en ny
Læs mereVejledning for undervisere og studerende til. Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge
Vejledning for undervisere og studerende til Myndighed og leverandør samspil og aftaler i socialt arbejde med udsatte børn og unge Hermed fremsendes en vejledning til rapporten Myndighed og leverandør
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereFra børnehavebarn til skolebarn
Fra børnehavebarn til skolebarn - Mål og principper for den gode overgang fra dagtilbud til skole Et skriv til dig, der er med til at sende børnehavebørn afsted i skole og dig, der tager imod nye skolebørn
Læs mereUdviklingsstrategi 2015
Udviklingsstrategi 2015 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Innovation i praksis... 4 Fokusområder 2015... 4 Fokusområde 1: Involvering af brugere, borgere og erhverv i velfærdsudviklingen... 6 Fokusområde
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereInformationsmøde Marts 2011
Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. Informationsmøde Marts 2011 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af Voksenudredningsmetoden 1. Formål med metoden 2. Udredningsmetode
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereVI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED
VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2017 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført
Læs mere1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt fokus på underretninger... 1
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat vedrørende KL's 12 opmærksomhedspunkter NOTAT Dato: 2. august 2012 Af: Rikke Schønning KL s 12 opmærksomhedspunkter 1. Nødvendigt med politisk og ledelsesmæssigt
Læs merePÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE
Oplæg PÅ VEJ MOD ET SAMMENHÆNGENDE BØRNEOMRÅDE Status, august 2017 Vist den 18. september handicaprådet Udarb af Elsebeth Kirk Muff ekm@sus.dk BAGGRUND OG PROCES Baggrund Mål: Tidligt blik for de børn
Læs mereStandarder for sagsbehandlingen
Familieafdelingen Standarder for sagsbehandlingen Indledning Standarder for sagsbehandlingen er en del af den sammenhængende børnepolitik. I henhold til Servicelovens 138 skal den politiske målsætning
Læs mereInddragelse af barn, ung og forældremyndighedsindehaver under hele indsatsen
Standarder for sagbehandling Del II- den Sammenhængende Børn og Unge Politik Overordnet målsætning Forældrene spiller en central rolle for barnet og den unges trivsel og udvikling, og forældrene har altid
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereCAFA er et konsulenthus, der udfører mange forskellige typer af undersøgelser med udgangspunkt i udsatte børn, unge og voksne
CAFA er et konsulenthus, der udfører mange forskellige typer af undersøgelser med udgangspunkt i udsatte børn, unge og voksne Undersøgelser Vi løser alle opgaver, der har udsatte børn, unge og voksne i
Læs mereHandleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereFamiliesamtaler målrettet børn
Familiesamtaler målrettet børn Sundhedsstyrelsen har siden 2012 haft en række anbefalinger til sundhedsprofessionelle om inddragelse af pårørende til alvorligt syge. Anbefalingerne skal sikre, at de pårørende
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER
OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne
Læs mereVI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED
VI ARBEJDER FOR RETFÆRDIGHED Objektivitet, kvalitet og effektivitet Anklagemyndighedens virksomhedsstrategi 2018 SYV FOKUSPUNKTER FOR ANKLAGEMYNDIGHEDEN I de seneste år har vi i anklagemyndigheden gennemført
Læs mereVejledning til implementering af styringsgrundlaget
Vejledning til implementering af styringsgrundlaget Indledning Implementering og forankring af styringsgrundlaget er afgørende for, at grundlaget bliver anvendt i praksis. Det er med andre ord centralt
Læs mereKodeks for bæredygtigt MED-samarbejde
Kodeks for bæredygtigt MED-samarbejde Forord En god arbejdsplads kommer ikke af sig selv. Det kræver kompetente medarbejdere og ledere, der vil arbejde for en bæredygtig arbejds- og samarbejdskultur, hvor
Læs mereMinRådgivningspartner
MinRådgivningspartner Individuel videobaseret supervision af sagsbehandleres samtaler med unge Hvad er MinRådgivningspartner? Min rådgivningspartner er et nyt redskab til direkte, videobaseret supervision
Læs mereForslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger
Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereHandleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune
Handleplan for 2014/2015 Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Indsatser Formål Resultatmål frem til 31. december 2014 Ledelsesinformation Der er etableret en fast kadence for og udvikling af skemaer,
Læs merePræsentation af ICS - Integrated Children s System. For medarbejderne i XX kommune
Præsentation af ICS - Integrated Children s System For medarbejderne i XX kommune ICS i England, Sverige og Danmark Udviklet i England omkring 1990: Assessment Framework. ICS er en videreudvikling Implementeret
Læs mereTværgående ledelse. Christian Bøtcher Jacobsen, Aarhus Universitet Jacob Storch, Joint Action Analytics. Skanderborg Kommunes Ledertræf
Tværgående ledelse Christian Bøtcher Jacobsen, Aarhus Universitet Jacob Storch, Joint Action Analytics Skanderborg Kommunes Ledertræf 17.01.19 INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB AARHUS UNIVERSITET 05-10-18 CHRISTIAN
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereMetode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan
Metode- og implementeringsskabelon: Udredning og Plan Housing First som grundpræmis i arbejdet med Hjemløsestrategien og metoden Udredning og Plan Metoden Udredning og Plan afprøves i en række kommuner,
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs mereUDVIKLINGSSTRATEGIEN I SAMSPIL MED BORGERNE SKABER VI DEN BEDST MULIGE TRIVSEL OG UDVIKLING HOS BØRN, UNGE OG FAMILIER FAMILIEAFDELINGEN
UDVIKLINGSSTRATEGIEN I SAMSPIL MED BORGERNE SKABER VI DEN BEDST MULIGE TRIVSEL OG UDVIKLING HOS BØRN, UNGE OG FAMILIER FAMILIEAFDELINGEN HVAD HAR VI ARBEJDET MED DE BORGERRETTEDE VISIONER EN TIDLIG OG
Læs mereAfrapportering af genopretningsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune
Afrapporter af genopretnsplan for Center Familie og Handicap, Rebild Kommune Marts 2014/MT Mål Handl Indikatorer Status Tid/Deadline Øget faglighed og opfølgn Socialfaglig ledelse, opnormer Medio august
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mereSkabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse
Læs mereBørn og familie udførerområdet Aftalemål November 2016
Børn og familie udførerområdet Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereINKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I
INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb
Læs mereMINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats
MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereFamiliearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10
Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med
Læs mereImplementering af mindset og nye arbejdsgange
Implementering af mindset og nye arbejdsgange Læring fra midtvejsevaluering af omlægningen til en tidligere forebyggende og mere effektiv indsats i partnerskabskommunerne 12. juni 2017 Implementeringserfaringer
Læs mereProjekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag
Økonomiudvalget 18.06.2013 Punkt nr. 140, 20. bilag juni 2013 1 Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden
Læs mereBedre kvalitet i sagsbehandlingen i børnesager. Ledelsens tiltag (kort version)
Bedre kvalitet i sagsbehandlingen i børnesager Ledelsens tiltag (kort version) Indledning Lejre Kommunes revisionsfirma PwC gennemførte i efteråret 2015 en sagsrevision, på det specialiserede børneområde.
Læs mereBedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Læs mereUnge og rusmidler - hvordan griber vi det an?
Unge og rusmidler - hvordan griber vi det an? I er mange i jeres kommune, der er i berøring med unge med rusmiddelproblemer. Men I har vidt forskellige opgaver, fagkompetencer og jeres arbejdspladser er
Læs mereSYGE- FRAVÆRS- POLITIK
SYGE- FRAVÆRS- POLITIK SUNDHEDS- OG OMSORGSFORVALTNINGEN Godkendt af SUF MED 23. maj 2017. Gældende fra 1. juli 2017 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål med sygefraværspolitikken 3 Mål for fraværsarbejdet
Læs merePERSONALEPOLITISK DAG 2018
PERSONALEPOLITISK DAG 2018 DEN 30. JANUAR Indlæg ved Jan Olsen, KL om Faglig ledelse og nye vilkår for offentlige ledere Hvorfor er der kommet mere fokus på faglig ledelse? Store omstillinger på alle opgaveområder
Læs mereDette notat giver en status på implementeringen herunder evaluering af pilotforsøgene (bilag 1).
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på implementering af model for vidensoverdragelse Baggrund I Københavns Kommune gøres vidensoverdragelse
Læs mereINDHOLD. Indledning 3. Strategi for tidlig forebyggende indsats 5. Strategiens formål og mål 6. Strategiens fokusområder 7. Tema 1 7.
INDHOLD Indledning 3 Strategi for tidlig forebyggende indsats 5 Strategiens formål og mål 6 Strategiens fokusområder 7 Tema 1 7 Tema 2 8 Tema 3 9 Tema 4 10 Indledning Alle børn og unge i Lyngby-Taarbæk
Læs mereHold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:
Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereKodeks for god ledelse i folkekirken
Kodeks for god ledelse i folkekirken Indledning Menighedsrådene består ud over præsterne af almindelig folkekirkemedlemmer. Som valgt til menighedsrådet er de valgt til at varetage et fælles ansvar for
Læs mereTil forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Læs mereDet forudsættes, at kommunens tilbud til børn og unge med særlige behov skal baseres på aktuel viden og dokumentation af effekt.
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Politisk målsætning vedr. opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Det
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereGod ledelse i Psykiatrien Region H
God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning
Læs mereUDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi
UDKAST Odder Kommunes indsats og anbringelsesstrategi Forord Odder Kommunes indsats- og anbringelsesstrategi retter sig primært mod børn og unge, hvis udvikling og trivsel ikke alene kan sikres gennem
Læs mereIntroduktion til måltidsbarometeret
Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab
Læs mereSammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik
Sammenhængende børnepolitik THISTED KOMMUNE Sammenhængende Børne-, Ungeog Familiepolitik 2010 Tilrettet udkast 21. maj 2007 1 Indhold: INDLEDNING...3 VÆRDIER OG BØRNESYN...3 MÅLGRUPPER...4 MÅLSÆTNINGSHIERARKIET...5
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation
Juli 2016 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kvalitetsmodellens standard for kommunikation Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og Danske
Læs mere